Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 157
Offentligt
1241229_0001.png
1241229_0002.png
1241229_0003.png
1241229_0004.png
1241229_0005.png
1241229_0006.png
1241229_0007.png
Michael ChristiansenFormand for Aarhus UniversitetsbestyrelseFormand for Formandskollegiet iDanske Universiteter
Rammerne om bestyrelsernes arbejde1. Finanslov 20132. Finansieringsudfordringer3. Budgetlovens konsekvenser4. Bygninger5. Egenkapital
Kort oplæg – der skal være tid til debat
Finanslov 2013
Finanslov 20133-årigt forlig om basismidlerne – etønske fra universiteterneEn nyskabelse, der giver arbejdsro ogplads til perspektiv – TAK for det!
Forudsigelige bevillinger er megetafgørende for bestyrelsernesstrategiske arbejdeGiver ikke flere penge men viser,at man i krisetider prioritereruniversiteterneDette princip kunne godt udbredes,f.eks. til taxametrene
FinansieringsudfordringerUdvikling i enhedsbevillinger, 2007-2016, DKK120.000
Uddannelse:
110.000100.00090.00080.00070.00060.00050.00040.0002007200820092010201120122013201420152016
TeknikSundhedNaturHumanioraSamfundGennemsnit
Alle uddannelser beskæresløbende – ”effektivisering”
ForskningsfinansieringVi skal være mere ambitiøse for atkunne følge med de førenderegioner i og uden for EuropaDanmark bør løfte de offentligeinvesteringer til 1,5 procent i 2020
Budgetlovens konsekvenserUniversitetsledelsernes handlerum udhules af rod i incitamenterneFlere skal uddannes hurtigere:Politisk mål og formålet medtaxametermodellenØger incitamentet til atpåvirke de studerendesadfærdTaxametersystemet giverledelserne handlefrihedForudsigelighed:Budgetloven kræver præcisprognose for optag ogstudenteradfærdUniversiteterne straffes medlavere takster, hvis prognosenikke stemmer – besparelse!Bestyrelserne må forholde sigtil øget bevillingsrisikoHvilket spor skalbestyrelserne følge?
Rodet kan reduceres, hvis der kan indføres en buffer for uddannelsesbevillingerne
BygningerBygninger spiller en nøglerolle for bestyrelsernesstrategi- og budgetlægning
Universiteterne investerer massivt i fremtidssikredebygninger til forskning og uddannelseMen arbejdet hindres af:En meget tung, dyr og ikke-konkurrencedygtigstatslig lejemodel (SEA)At universiteterne ikke kan få beskrevet vilkårene forselveje – selvom andre sektorer er blevet givet dette!Der er brug for politiskstøtte til at løse disseproblemer!
Diverse nye byggerier iuniversitetssektorenKilde: Bygningsstyrelsen
EgenkapitalHovedparten af egenkapitalen er bundet i mursten (som”friværdi”) eller opsamlet for at kunne udligne ricisi.Egenkapital sikrer, at bestyrelserne kan lave langsigtedestrategier – giver handlerum!Hvis et universitet ingen egenkapital har, så vil en uforudsetbevillingsnedgang føre til øjeblikkelige fyringer.Alle bestyrelser holder øje med egenkapitalen – ingen harinteresse i at ”spare unødigt op”.Forliget om basismidler frem til 2015 har medført, at flereuniversiteter reducerer egenkapitalen. Desværre kanbudgetloven føre til øget behov for egenkapital.Læs mere om universiteternesegenkapital i dennepublikation:
Vi håber meget, at disse pointer fremtræder i Rigsrevisionensundersøgelse, der afsluttes inden sommeren.