FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 156: Udkast til lov om ændring af SU-loven og universitetsloven

Lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerendeved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til ud-dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.(Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøt-te til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering iperioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.)§1I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 1524 af27. december 2009, § 1 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, § 1 i lov nr. xxx (lovforslag nr. L 129, 2013)og senest ved § 18 i lov nr. (lovforslag nr. L 146), foretages følgende ændringer:1.I§ 3, stk. 6,indsættes efter »om godkendelsen«: », herunder om i hvilke perioder der kan givesuddannelsesstøtte, og«.2.§ 8, stk. 1 og 2,ophæves og i stedet indsættes:»Det månedlige stipendium med udeboendesats udgør, medmindre det udbetales med dobbeltsats, højst 5.753 kr. (2013-niveau).Stk. 2.Det månedlige grundstipendium med udeboendesats uden for klippekortet for uddannelses-søgende på 18 og 19 år udgør, med mindre det udbetales med dobbelt sats, 3.690 kr. (2013-niveau)med eventuelt tillæg efter § 25.Stk. 3.Det månedlige grundstipendium med hjemmeboendesats udgør, med mindre det udbetalesmed dobbeltsats, 893 kr. (2013-niveau) med eventuelt tillæg efter § 25.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.3.I§ 9 og § 22, stk. 1,ændres »§ 25, stk. 6« til: »§ 25, stk. 9«.4.I§ 12, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter »2. pct.«: », jf. dog stk. 3 og 4.«5.§ 12, stk. 2, 3.og4. pkt.,ophæves.6.I§ 12indsættes somstk. 3-5:»Stk.3.Ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 anvendes satsregulerings-procenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.Stk. 4.For finansåret 2014 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2015 udgør procentsatsen 0,4.For finansårene 2016-2021 udgør procentsatsen 0,75.Stk. 5.Reguleringen efter stk. 2-4 sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende be-løbsgrænser. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«

7.§ 13, stk. 1, nr. 3,affattes således:»3) GSK som udbudt i henhold til bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen).«8.§ 13, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler omuddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,1) hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering, der er omfattet af stk. 1, og2) at der ikke gives uddannelsesstøtte tila) en ny ungdomsuddannelse, når den uddannelsessøgende har påbegyndt fem ungdomsud-dannelser med uddannelsesstøtte, ellerb) en ny gymnasial uddannelse, når den uddannelsessøgende tidligere har gennemført engymnasial uddannelse.«9.I§ 17, stk. 1,ændres: », med et tillæg på 12 klip (støttetiden)« til: »(støttetiden), jf. dog stk. 2«.10.I§ 17indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.For uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse, der gives støtte til inden forklippekortet, senest 2 år efter afslutningen af den adgangsgivende uddannelse, svarer støttetiden tilden normerede studietid med et tillæg på 12 klip. Denne udvidede støttetid gives også til efterføl-gende uddannelser, der gives støtte til inden for klippekortet.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.11.I§ 17indsættes som stk. 4:»Stk.4.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte reglerom, hvornår støttetiden beregnes efter stk. 2.«12.Efter§ 20 aindsættes:»§ 20 b.Stipendium, jf. § 8, stk. 1, kan gives som bonusstipendium til uddannelsessøgende, dergennemfører en uddannelse hurtigere end den normerede uddannelsestid.Stk. 2.Bonusstipendium kan gives efter ansøgning ved afslutningen af uddannelsen, og udgør etbeløb, der svarer til et halvt månedligt stipendium, jf. § 8, stk. 1, ganget med det antal måneder, derudgør forskellen på den normerede uddannelsestid og den uddannelsessøgendes faktiske uddannel-sestid.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmereregler om bonusstipendium for hurtig færdiggørelse af en uddannelse, herunder om betingelsernefor stipendiet.«13.§ 21, stk. 1,affattes således:»Slutlån kan i alt gives i 24 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 12 måneder af en uddan-nelse. Slutlån gives dog i højst 12 måneder til uddannelsessøgende, der efter § 17, stk. 2, har fåetudvidet støttetid«14.I§ 21, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter »24 måneder«: », jf. stk. 1, 1. pkt., eller 12 måneder, jf. stk.1, 2. pkt.«15.I§ 24, stk. 1, nr. 2,ændres »9.043 kr.« til: »10.543 kr.«16.I§ 24, stk. 1, nr. 2,ændres »10.543 kr.« til: »11.543 kr.«2

17.§ 24, stk. 10,affattes således:»Stk. 10. Fribeløbet er 3.037 kr. (2013-niveau) pr. måned for hver måned i støtteåret eller uddan-nelsesperioden, hvor den uddannelsessøgende har modtaget tillæg efter § 7, stk. 3.«18.§ 25, stk. 1-4,ophæves, og i stedet indsættes:»Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med hjemmeboendesats jf. § 8, stk. 3, til1) uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 1, og2) uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får SU uden for klippekortet og har ret til SU medhjemmeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2. Grundstipendiet gives indtiludgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.Stk. 2.Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med udeboendesats, jf. § 8, stk. 2, til ud-dannelsessøgende på 18 og 19 år, der får SU uden for klippekortet og har ret til SU med udeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, nr. 2. Grundstipendiet gives indtil udgangen af den må-ned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.Stk. 3.Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg, der udgør højst:1) 1.586 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med hjemmeboende-sats.2) 2.063 kr. (2013-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats.Stk. 4.Tillæg efter stk. 3, gives hvis forældrenes samlede indkomst i det andet kalenderår forudfor støtteåret ikke overstiger 325.000 kr., jf. dog stk. 5. Tillægget nedsættes ved et højere indkomst-grundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 550.000 kr.. For uddannelsessøgende, derfår grundstipendium med udeboendesats efter stk. 2, gives tillægget dog hvis den samlede indkomstikke overstiger 314.403 kr. og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 449.395 kr. Beløbsgræn-serne er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i 2013.Stk. 5.Har den uddannelsessøgende, der får grundstipendium efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradres-se hos den ene af sine forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes indkomstenfor disse ved beregningen af tillæggets størrelse efter stk. 4.Stk. 6.Det samlede indkomstgrundlag nedsættes med 33.372 kr. for hvert af forældrenes børn un-der 18 år. Hvis indkomstgrundlaget er beregnet efter stk. 5, nedsættes det samlede indkomstgrund-lag med 33.372 kr. for hvert af den ene forældres børn under 18 år og dennes ægtefælles eller regi-strerede partners børn under 18 år. Beløbsgrænserne er angivet i det niveau, der anvendes ved tilde-ling af tillæg til grundstipendiet i 2013.Stk. 7.Uddannelsessøgende, der har børn, får uanset forældrenes eller den ene forældres og denneægtefælles eller registrerede partneres indkomst det fulde tillæg efter stk. 3.«Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11.19.I§ 25, stk. 5,der bliver stk. 8, ændres »stk. 1, 2 og 4« til: »stk. 3, 4 og 6«.20.I§ 25, stk. 6,der bliver stk. 9, ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 4 og 5«.21.§ 25, stk. 8,der bliver stk. 11, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:»1) om, hvornår indkomstgrundlaget for den ene forælder og dennes ægtefælle eller registreredepartner lægges til grund for beregning af tillægget til grundstipendiet, jf. stk. 3-5.«Nr. 1-6 bliver herefter til nr. 2-7.22.I§ 25, stk. 8, nr. 1,der bliver stk. 11, nr. 2, ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 3 og 4«.23.I§ 25, stk. 8, nr. 4,der bliver stk. 11, nr. 5, indsættes efter »forældrenes«: »eller den ene foræl-ders og dennes ægtefælle eller registreredes partners«.

24.I§ 25, stk. 8, nr. 5,der bliver stk. 11, nr. 6, og§ 25, stk. 8, nr. 6,der bliver stk. 11, nr. 7, indsæt-tes efter »forældre«: »eller den ene forældres ægtefælle eller registrerede partner«.25.I§ 26, stk. 1,ændres »Forældrenes indkomstgrundlag« til: »Indkomstgrundlaget efter § 25, stk.4 og 5,«.26.I§ 26, stk. 2,ændres »forældrenes indkomstgrundlag« til: »indkomstgrundlaget«.27.I§ 30indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk.6.Forældelsesfristen for krav, der rejses efter stk. 2 og 4, regnes fra tidspunktet for den en-delige tildeling, jf. stk. 1.«Stk. 6 bliver herefter stk. 7.28.I§ 33, stk. 3,indsættes som 3. pkt:»Hvis den officielle diskonto er mindre end -1,00 pct., forrentes den til en hver tid værende gældmed 0,0 pct.«29.I§ 34, stk. 3,indsættes som 2. pkt:»Hvis den officielle diskonto er mindre end 3,00 pct., forrentes den til en hver tid værende gældmed 0,0 pct.«30.I§ 34, stk. 4,indsættes som 2. led:»Hvis den officielle diskonto er mindre end -1,00 pct., forrentes den til en hver tid værende gældmed 0,0 pct.«31.§ 38affattes således:»§38.Finansministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning ogtilbagebetaling af stats- og studielån og for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er givet efter den-ne lov eller tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.«32.I§ 38 c, stk. 3,udgår: »at anmode om«.33.I§ 39, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Styrelsen kan hos skattemyndighederne, Det Centrale Personregister, andre myndigheder og ud-dannelsesinstitutionerne indhente oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes samlever ogden uddannelsessøgendes forældre eller den ene forælders ægtefælle eller registrerede partner, derer nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysningerom indkomst- og formueforhold, bopæl, opholdsgrundlage for udenlandske statsborgere, antallet afansøgers og denne forældres eller den ene forældres og dennes ægtefælles eller registrerede partnersbørn under 18 år, samt uddannelsesoplysninger herunder indskrivningsoplysninger for uddannelses-søgende, der er indskrevet på en støtteberettigende uddannelse, men ikke har søgt SU.«34.I§ 39, stk. 2,ændres »§ 8, stk. 3« til: »§ 8, stk. 4« og »§ 8, stk. 4« ændres til »§ 8, stk. 5«.35.I§ 39, stk. 8,affattes således:»Stk. 8. Styrelsen kan til studiestøtteadministrationerne i de øvrige nordiske lande, i Grønland ogpå Færøerne, samt til EU- og EØS-medlemsstaterne videregive de oplysninger om tildeling af sta-tens uddannelsesstøtte, der er nødvendige for kontrollen af, at de uddannelsessøgende ikke for4

§3I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 170 af 24. februar 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 208 af 31. marts 2008 og senest§ 1 i lov nr. 1349 af 21. december 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 9, stk. 1,udgår: »med fradrag af egenbetaling, jf. § 7«.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2-8.Stk. 2.Lovens § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 3.Lovens § 1, nr. 7-11, 13 og 14, træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 6. Lovens § 1, nr.7, har virkning for forløb, der er igangsat den 1. juli 2014 eller senere. Lovens § 1, nr. 9-11, 13 og14, har virkning for uddannelsessøgende, der begynder på den første videregående uddannelse den1. juli 2014 eller senere. Uddannelsessøgende med en adgangsgivende eksamen fra 2011, vil doghave ret til SU efter de hidtil gældende regler, hvis de optages på den første videregående uddannel-se i 2014.Stk. 4.Lovens § 1, nr. 16, træder i kraft den 1. januar 2015.Stk. 5.Lovens § 1, nr. 2, 3, 18-26 og 34 træder i kraft den 1. juli 2015 og har virkning for hjem-meboende, der starter en videregående uddannelse den 1. juli 2014 eller senere, jf. stk. 7 og 8.Stk. 6.Lovens § 1, nr. 12, § 2 og § 3, træder i kraft den 1. januar 2016.Stk. 7.Fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 udgør stipendium med hjemmeboendesats, jf. SU-lovens § 8, stk. 1, nr. 1, til uddannelsessøgende der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet oguddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet i en periode efter den måned,hvor den uddannelsesøgende fylder 20 år, og som er begyndt på en ny uddannelse efter den 1. juli2014, 2.479 kr. (2013-niveau).Stk. 8.Fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 udgør grundstipendiet med hjemmeboendesats jf.SU-lovens § 8, stk. 2, nr. 1, til uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet,og som er begyndt på en ny uddannelse efter den 1. juli 2014, 893 kr. (2013-niveau). I samme peri-ode udgør det maksimale tillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats, jf. SU-lovens § 25, stk.2, 1.586 kr. (2013-niveau).

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og formål1.1.Bedre igennem uddannelserne1.2.Administrative og tekniske ændringer2. Lovforslagets indhold2.1.Ændring af reglerne om støttetid2.1.1.Gældende ret2.1.2.Den foreslåede ordning2.2.Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser2.2.1.Gældende ret2.2.2.Den foreslåede ordning2.3.SU til højst fem ungdomsuddannelser2.3.1.Gældende ret2.3.2.Den foreslåede ordning2.4.Ændret SU til hjemmeboende2.4.1.Gældende ret2.4.2.Den foreslåede ordning2.5.Ændret satsregulering af SU i perioden 2014-20212.5.1.Gældende ret2.5.2.Den foreslåede ordning2.6.Forhøjelse af det laveste fribeløb til uddannelsessøgende ved videregående uddannelser2.6.1.Gældende ret2.6.2.Den foreslåede ordning2.7Bonusstipendium2.7.1.Gældende ret2.7.2.Den foreslåede ordning2.8.Administrative og tekniske ændringer af SU-loven2.8.1.Gebyrfastsættelse ved inddrivelse af krav om tilbagebetaling af for meget modta-get SU3.8.1.1. Gældende ret3.8.1.2. Den foreslåede ordning2.8.2.Afskæring af negativ forrentning af SU-lån3.8.1.1. Gældende ret3.8.1.2. Den foreslåede ordning2.8.3.Forældelse af krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU3.8.2.1. Gældende ret3.8.2.2. Den foreslåede ordning2.8.4.SU i ferien mellem trindelte uddannelser3.8.4.1. Gældende ret3.8.4.2. Den foreslåede ordning2.8.5.Udvidelse af hjemlen til at videregive oplysninger3.8.5.1. Gældende ret3.8.5.2. Den foreslåede ordning2.8.6.Præcisering af formulering om udbetaling af studielån3.8.6.1. Gældende ret3.8.6.2. Den foreslåede ordning2.9.Øget støtte til befordringsgodtgørelse

1. Lovforslaget baggrund og formål1.1. Bedre igennem uddannelserneLovforslaget fremsættes som opfølgning på aftalen af 18. april 2013 mellem regeringen (Socialdemokra-terne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-parti og Liberal Alliance om Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse.Partierne er enige om, at der er brug for en veluddannet arbejdsstyrke og et velfungerende uddannelsessy-stem, hvis vi skal styrke dansk økonomi, konkurrenceevne og jobskabelse. Dette skal understøttes af et vel-fungerende og effektivt SU-system, som samtidig sikrer, at unge har mulighed for at få en uddannelse uansetopvækst, social baggrund og forældrenes økonomiske situation.Aftalen omfatter ti initiativer til reform og målretning af SU-systemet:– SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til uddannelsessøgende, der starter deres videregående ud-dannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen– Øgede krav i SU-systemet til de uddannelsessøgende om fremdrift på videregående uddannelser– Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)– Højst fem ungdomsuddannelser med SU– Ændret SU til hjemmeboende– Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021– Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere– Udbetaling af bonus til uddannelsessøgende, der bliver færdige på under normeret studietid– Øget støtte til befordringsgodtgørelse– Opfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N.Initiativet om øgede krav i SU-systemet til de uddannelsessøgende om fremdrift på de videregående ud-dannelser indebærer, at uddannelsessøgende fremover kun kan være 6 måneder forsinket, før udbetaling afSU stoppes. Efter de nugældende regler stoppes udbetalingen af SU efter 12 måneder. Ændringen kræverikke lovændring, men gennemføres ved ændring af SU-bekendtgørelsen. I forbindelse med udformningen afden nye ordning vil der blandt andet blive taget højde for de særlige problemer med studieaktivitetskontrol,der knytter sig kandidatstuderende på fleksible ph.d.-forløb.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af universitetslo-ven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstne-riske uddannelser og lov om maritime uddannelsesinstitutioner, som ligeledes fremsættes som opfølgning påaftalen. Her foreslås det gennem ændringer af uddannelseslovgivningen, at der fremover stilles øgede krav tilbåde de uddannelsessøgende og uddannelsesinstitutionerne om hurtigere fremdrift på studierne.1.2. Administrative og tekniske ændringer af SU-lovenDen hovedlov, der danner grundlag for den gældende SU-lov trådte i kraft i 1996. I forbindelse med admi-nistration af SU-lovens bestemmeler, og de regler der er fastsat i medfør af loven, har der vist sig behov forændring af en række uhensigtsmæssigheder i SU-loven.Lovforslaget indeholder på den baggrund også en række mindre justeringer af SU-loven for at imødegådisse uhensigtsmæssigheder:– Hjemmel til, at finansministeren kan fastsætte regler om gebyr ved inddrivelse af krav om tilbagebeta-ling af for meget modtaget SU, så gebyrsatserne ved inddrivelse af disse krav og ved krav om stats- ogstudielån kan harmoniseres.– Præcisering af hjemmel til ikke at forrente studielån, og slutlån, i tilfælde hvor de gældende regler omforrentning ville medføre, at der ellers ville skulle tilskrives en negativ rente– Fiksering af et tidspunkt for, hvornår krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU forældes– Tydeliggørelse af hjemlen til at fastsætte regler om, hvornår der kan gives SU i ferien mellem trindelteuddannelser– Præcisering af formuleringen om udbetaling af studielån

Hjemmel til videregivelse af oplysninger til studiestøttemyndigheder i EU-medlemslandene og til defærøske og grønlandske studiestøttemyndigheder med henblik på kontrol af, om der sker dobbeltudbeta-ling af støtte.Sidstnævnte forslag skal også ses i lyset af EU-Domstolens dom i sag C-46/12, L.N., Dommen forpligterDanmark til at ligestille EU-statsborgere med danske statsborgere i forhold til retten til SU, hvis EU-statsborgere efter EU-reglerne kan betragtes som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Dan-mark.2. Lovforslagets hovedindhold2.1 Ændring af reglerne om støttetid2.1.1 Gældende retSU reguleres af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 2. juni 2009med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).SU består af stipendium, studielån og slutlån, hvor studielån kun gives sammen med stipendiet. Sammenmed stipendium eller slutlån kan der gives et supplerende stipendium som tillæg til enlige forsørgere og for-sørgere, der bor sammen med en SU-modtager. Alle uddannelsessøgende, der er forsørgere, kan endvideremodtage et supplerende studielån. Uddannelsessøgende, der på grund af en varig fysisk eller psykisk funkti-onsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde, har ligeledes rettil et stipendium som tillæg til det almindelige stipendium eller slutlånet. SU udbetales med et beløb pr. ka-lendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret).SU gives uden for klippekortet til uddannelsessøgende, der gennemgår en ungdomsuddannelse, suppleringeller uddannelse på folkeskoleniveau, og inden for klippekortet til uddannelsessøgende, der gennemgår envideregående uddannelse eller en privat uddannelse.Det følger af SU-lovens § 16, stk. 1, at der inden for klippekortet gives SU med højst 70 klip (rammen),hvor et klip består af en måneds stipendium, samt eventuelt studielån, supplerende stipendier og supplerendelån. Den uddannelsessøgende har således som udgangspunkt 6 års SU til rådighed til videregående uddannel-se.Rammen udvides efter SU-lovens § 16, stk. 2, i det omfang den normerede uddannelsestid overstiger 58måneder (klip). Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter SU-lovens § 16,stk. 3, bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede uddannelsestid for uddannelser, der består af fleretrin er over 58 måneder. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidereefter SU-lovens § 16, stk. 4, bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasi-al uddannelse kan være en videregående uddannelse, og den uddannelsessøgende har gennemført den ad-gangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse.På den baggrund er det fastsat i SU-bekendtgørelsens § 14, at Styrelsen for Videregående Uddannelser ogUddannelsesstøtte kan bestemme ved hvilke af de nævnte uddannelsesforløb, rammen udvides. Eksempelvishar styrelsen udvidet rammen ved trindelte forløb, der har længere varighed end 58 måneder, når den uddan-nelsessøgende optages på kandidatuddannelsen på baggrund af en bacheloruddannelse af længere varighedend 3 år.Til den enkelte uddannelse, der gives SU til inden for klippekortet, gives der efter SU-lovens § 17 et antalklip, der svarer til den normerede uddannelsestid målt i måneder med et tillæg på 12 klip (støttetiden). Til enbacheloruddannelse, der er normeret til 3 år (34 måneder), er støttetiden således 46 klip, mens støttetiden tilen 2-årig kandidatuddannelse er 36 klip. Har den uddannelsessøgende brugt alle 46 klip på bacheloruddan-nelsen er der dog kun 24 klip tilbage i rammen på 70 klip til brug på kandidatuddannelsen. Støttetiden i enuddannelse kan efter ministerens bemyndigelse forlænges med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op ien tidligere gennemført uddannelse.

Støttetiden og rammen kan udvides med ekstra klip, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i ud-dannelsen på grund af sygdom, rådsarbejde eller andre særlige forhold. Støttetiden og rammen kan endvidereudvides, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennem-føre sin uddannelse og derfor må skifte til en ny uddannelse. Der kan endvidere gives tillæg af op til 12 klip,hvis den uddannelsesøgede bliver mor i løbet af uddannelsen, og op til 6 klip, hvis den uddannelsessøgendebliver far.Uddannelsessøgende, der har brugt alle klippene i støttetiden eller i rammen, har efter SU-lovens § 21 mu-lighed for at optage slutlån i op til 12 måneder. Slutlån kan dog kun udbetales for de sidste 12 måneder afuddannelsen. Det er uddannelsesinstitutionen, der i forbindelse med ansøgning om slutlån vurderer, om ud-dannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at støttetiden generelt reduceres med 12 klip, så den fremover svarer til den normerede studie-tid for den uddannelse, der søges SU til inden for klippekortet.Endvidere foreslås det, at uddannelsessøgende, der søger ind på en videregående uddannelse senest 2 år ef-ter, de har afsluttet den adgangsgivende eksamen, får et tillæg til støttetiden på 12 klip. Støttetiden for disseuddannelsessøgende vil således svare til den, der følger af gældende ret.Forslaget medfører ikke ændringer af mulighederne for udvidelse af støttetiden som følge af sygdom, råds-arbejde eller andre særlige forhold.Rammen på 70 klip, herunder reglerne om mulighed for udvidelse af rammen, foreslås heller ikke ændretog vil således fortsat gælde for alle uddannelsessøgende, der får SU til uddannelse inden for klippekortet.Uddannelsessøgende, der skifter studium vil således fortsat have 70 klip til rådighed til videregående uddan-nelser, men vil få beregnet en støttetid, der afhænger af, hvornår de begyndte på den første videregåendeuddannelse.For de enkelte videregående uddannelser, hvor der ikke er et formelt optagelseskrav om en adgangsgivendeeksamen, anvendes samme regel, hvis ansøgerne har gennemført en adgangsgivende eksamen. Hvis ikke, vilreglen i stedet være, at den uddannelsessøgende skal starte på en videregående uddannelse inden for 6 kalen-derår efter afslutning af folkeskolen for at kunne øge støttetiden med 12 klip.Det foreslås endvidere, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætteregler om, hvornår støttetiden udvides med de 12 ekstra klip.Ministeren vil fastsætte regler om, at det er optagelsestidspunktet, der er afgørende for, hvornår en videre-gående uddannelse anses for at være påbegyndt. Dette gælder, uanset om studiestarten er i september eller optil et halvt år senere som f.eks. på medicin, der har et årligt sommeroptag men halvårlige studiestartsforløb,så en andel uddannelsessøgende begynder studierne i januar-februar. På nogle videregående uddannelser erder mulighed for på ansøgningen at krydse af, om ansøger er interesseret i en stand-by-plads. Institutionernefastsætter antallet af stand-by-pladser. Hvis ansøger benytter sig af den mulighed, vil den pågældende fåtilbudt en studieplads, hvis der er andre optagne, der ikke begynder eller holder op meget tidligt i studiefor-løbet. Ansøgere, der har søgt en uddannelse indenfor 2 år efter adgangsgivende eksamen, men kommer påstand-by og først begynder på den pågældende uddannelse lidt senere, vil også opfylde kravene til at modta-ge op til 12 måneders ekstra SU. Det gælder også uddannelsesøgende, der har ansøgt om stand-by-plads ogmodtaget tilsagn om optagelse på den pågældende uddannelse ved ansøgning på samme uddannelse åretefter.Ministeren vil endvidere fastsætte regler, der giver mulighed for at se bort fra reglen om højst 2 år mellemden adgangsgivende eksamen og den videregående uddannelse, hvis det af væsentlige grunde ikke er muligtat påbegynde den videregående uddannelse senest 2 år efter adgangsgivende eksamen, herunder som følgeaf:– Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.– Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets internationale operationer.– Adoption eller barsel.

Længerevarende sygdom, herunder særlige forhold i tilknytning til et handicap.Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende.Træning til og deltagelse i Olympiske Lege eller Paralympiske Lege som en Elite- eller Verdensklasse-atlet udpeget af Team Danmark.For så vidt angår særlige forhold i tilknytning til et handicap er det hensigten, at der vil kunne ses bort frareglen om højst 2 år mellem den adgangsgivende eksamen og den videregående uddannelse, hvis ansøgeremed handicap ikke er i stand til at påbegynde uddannelsen som følge af omfattende behandling, forværringaf tilstanden, hospitalsindlæggelse, genoptræning, eller andre særlige handicaprelaterede omstændigheder,eksempelvis manglende hjælpemidler. Ved ansøgning om dispensation skal der vedlægges relevant doku-mentation. Det er ikke hensigten at se bort fra reglen om start senest 2 år efter adgangsgivende eksamen, hvisder ikke foreligger en konkret omstændighed, der hindrer, at ansøger kan starte indenfor 2 år efter adgangs-givende eksamen.Endelig kan der være helt særlige optagelsesforhold på enkelte uddannelser, som kan give anledning til atse bort fra reglen om højst 2 år mellem den adgangsgivende eksamen og optagelse på den videregående ud-dannelse. Det kan være krav om en mindstealder for optagelse (politiuddannelsen) eller små uddannelser, deralene har optag hvert 2. eller 3. år.For uddannelsessøgende, der kan modtage SU til normeret tid, fordi de er påbegyndt den første videregå-ende uddannelse senere end 2 år efter adgangsgivende eksamen, foreslås det at udvide muligheden for at fåslutlån fra 12 til 24 rater. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, at den ud-dannelsessøgende vil kunne afslutte uddannelsen inden for 24 måneder.De uddannelsessøgende, der modtager SU til normeret tid vil således få stillet et antal klip til rådighed, dersvarer til den normerede studietid. Hertil kommer muligheden for 24 måneders slutlån. Uddannelsessøgende,der påbegynder den første videregående uddannelse senest 2 år efter adgangsgivende eksamen vil som i dagfå stillet et antal klip til rådighed, der svarer til den normerede studietid plus 12 klip. Hertil kommer mulig-heden for 12 måneders slutlån. Denne udvidede støttetid gives også til efterfølgende uddannelser inden forklippekortet. Uddannelsessøgende, der kan modtage SU til normeret tid plus 12 klip kan derudover få op til12 måneders slutlån i alt.Ændringen af støttetiden foreslås at træde i kraft for de uddannelsessøgende, der starter første gang på envideregående uddannelse efter den 1. juli 2014. Som en overgangsoverordning vil uddannelsessøgende meden adgangsgivende eksamen fra 2011 kunne søge optagelse i 2014 efter de eksisterende regler.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9-11, 13 og 14.2.2. Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser2.2.1. Gældende retDet følger af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at der kan gives SU til supplering af en gymnasial uddannelse(GSK) i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført pådet krævede niveau.I SU-bekendtgørelsens § 12, stk. 1, der henviser til bilag 1 til bekendtgørelsen, er nærmere defineret, hvilkefag der kan gives SU til.Det er ifølge SU-bekendtgørelsens § 12, stk. 3, en betingelse, at suppleringen omfatter mindst 16 ugentligeundervisningstimer. SU-reglerne indeholder ingen regler om maksimal varighed af suppleringskurser eller etmaksimalt antal af suppleringskurser, der kan gives SU til.I bekendtgørelsen om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen) defineres gymnasial supplering somGSK, hf+, fagpakke hhx og gymnasiale indslusningsforløb (GIF).SU-reglerne anvender en definition af supplering af en gymnasial uddannelse, som ikke svarer til den ud-dannelsesmæssige definition af GSK i GS-bekendtgørelsen:

De gældende SU-regler giver ikke adgang til støtte til fag, der tidligere er gennemførte og giver derforikke mulighed for at forbedre karakteren, selvom GS-bekendtgørelsen giver GSK-kursister adgang til atforbedre karakteren i allerede gennemførte fag/niveau.– GSK-reglerne giver kun mulighed for at supplere en gymnasial eksamen med fag, der er krævet for atkunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse. SU-reglerne indeholder ikke samme be-grænsning. Der kan gives SU til suppleringer med henblik på et ubegrænset antal videregående uddan-nelser.Det todelte system betyder, at SU ydes både til kursister, der supplerer gennem GSK-systemet og til kursi-ster med en gymnasial eksamen, der supplerer i enkeltfagssystemet, f.eks. ved VUC, i fag, der indgår i ad-gangskravene til en videregående uddannelse (fag, der er nævnt i bilag 1 til SU-bekendtgørelsen). Det givermulighed for valg af flere (og måske unødvendige) fag med henblik på at opfylde timetalskravet, såkaldt”top up”. Det kan rumme et incitament til en længere studietid i stedet for blot at tage målrettede, korte in-tensive kurser (”turbokurser”).Den manglende sammenhæng mellem reglerne betyder også, at der i SU-reglerne mangler hjemmel til atgive SU til supplering til uddannelsessøgende med en erhvervsuddannelse samt mindst et studierettet enkelt-fag på mindst C-niveau, selv om denne uddannelsestype ifølge GS-bekendtgørelsen er adgangsgivende tilGSK.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at reglerne om SU til supplering af en gymnasial uddannelse (GSK) ændres, så der kun givesSU til denne form for gymnasial supplering til kursister, der er optaget på GSK som udbudt i henhold tilbekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen). Dermed afskaffes den ovennævnte mulig-hed for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister, der i forvejen har en gymnasial uddannelse.Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilken GSK der kan gives SU til. Det er hensigten atfastsætte regler om, at det fremadrettet kun skal være muligt at få SU til GSK, der er tilrettelagt som korteintensive kurser af 3-6 ugers varighed.Kursisterne oppebærer stadig ret til SU til den supplering de har behov for med henblik på at opnå adgangtil den ønskede videregående uddannelse, hvis suppleringen afholdes som korte intensive kurser af 3-6 ugersvarighed. Der oppebæres ret til SU til kursets fulde varighed på 3 – 6 uger, på de kurser kursisten optages på.Timetalskravet på 16 ugentlige undervisningstimer foreslås opretholdt for SU til GSK.Muligheden for at få SU til hf+, fagpakke hhx og GIF berøres ikke af forslaget.Ændringen foreslås at træde i kraft for GSK-forløb, der er igangsat efter den 1. juli 2014.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.2.3. SU til højst fem ungdomsuddannelser2.3.1. Gældende retDet følger af SU-lovens § 13, at der gives SU uden for klippekortet til undervisning på folkeskoleniveau ogtil almen voksenuddannelse. Sammen med almen voksenuddannelse kan der gives uddannelsesstøtte til for-beredende voksenundervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og 19 år. Der gives endvidere SU udenfor klippekortet til ungdomsuddannelser herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.Derudover gives der SU uden for klippekortet til supplering af en gymnasial uddannelse (GSK) i fag, derindgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede ni-veau. Endelig gives supplering i form af fagpakke hf (hf+), fagpakke hhx og gymnasiale indslusningsforløbfor flygtninge og indvandrere (GIF)Der er ingen begrænsninger i hvor mange folkeskoleforløb, ungdomsuddannelser og suppleringsforløb, denuddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til. Det er dog ikke muligt at få SU til en gymnasial uddannel-se, hvis den uddannelsessøgende allerede har gennemført en gymnasial uddannelse.

2.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om,at der højst kan gives SU til fem påbegyndte ungdomsuddannelser. Begynder den uddannelsessøgende påden sjette ungdomsuddannelse, gives der ikke SU til uddannelsen. Ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser kan også fastsætte regler om, hvilke ungdomsuddannelser, der medregnes, oghvornår kombinerede enkeltfagsforløb med både avu og hf/stx-enkeltfag medregnes, samt regler om dispen-sation i tilfælde, hvor den unge omfattes af et uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet.Det er hensigten, at alle SU-godkendte ungdomsuddannelser som udgangspunkt medregnes i det antalungdomsuddannelser, den uddannelsessøgende højst kan påbegynde med SU. Det indebærer blandt andet atfølgende uddannelsesforløb medregnes som en ny påbegyndt ungdomsuddannelse:– Påbegyndelse af grundforløb i erhvervsuddannelserne.– Påbegyndelse af nye gymnasiale forløb også inden for de almene henholdsvis erhvervsrettede gymnasia-le uddannelser. Det vil f.eks. sige, at skift fra stx til hf og fra hhx til htx også medregnes som påbegyn-delse af ny uddannelse.– Der kan ydes SU til hf-enkeltfag, hvis det ugentlige timetal er på minimum 23 timer. Påbegynder denuddannelsessøgende hf-enkeltfag med SU, tæller det som en påbegyndt uddannelse med SU, da forløbeti sidste ende kan føre til, at den uddannelsessøgende sammenstykker en hel kompetencegivende ung-domsuddannelse.Tilbagekomst fra orlov fra en ungdomsuddannelse medregnes ikke som påbegyndelse af en ny ungdoms-uddannelse, men opstart på samme ungdomsuddannelse. Påbegyndelse af en ny eller samme ungdomsud-dannelse efter udmeldelse eller udmeldelse på uddannelsesstedets initiativ tæller som en ny påbegyndelse.Det er hensigten, at følgende uddannelsesforløb ikke tæller med som påbegyndt ungdomsuddannelse:– Forløb i regi af almen voksenuddannelse, selv om den uddannelsessøgende kan være berettiget til atmodtage SU her, da almen voksenuddannelse ikke er på ungdomsuddannelsesniveau, men grundskole-niveau.– GSK-forløb, fagpakke hf (hf+), fagpakke hhx, gymnasialt indslusningsforløb for flygtninge og indvan-drere (GIF), adgangskursus til ingeniøruddannelserne og forberedelseskursus for indvandrere og flygt-ninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen (FIF), da den uddannelsessøgende ikke kansammenstykke en fuld kompetencegivende ungdomsuddannelse alene med disse forløb.– Hovedforløbet til byggemontageteknikker, web-integrator og sundhedsservicesekretær, da de hængersammen med grundforløbet.– Produktionsskoleforløb, da det ikke er en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Deltageren modta-ger desuden produktionsskoleydelse og ikke SU til forløbet.– Erhvervsgrunduddannelser (egu) medregnes ikke, da eleverne ikke modtager SU.– Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) medregnes ikke, da eleverne ikke modtagerSU.Det foreslås, at reglerne om et loft på SU til højst fem ungdomsuddannelser skal gælde fra den 1. januar2015. I opgørelsen af antallet af påbegyndte ungdomsuddannelser indgår alle påbegyndte ungdomsuddannel-ser. Forslaget berører ikke SU til igangværende ungdomsuddannelser påbegyndt før den 1. januar 2015.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.2.4. Ændret SU til hjemmeboende2.4.1. Gældende retDet følger af SU-lovens § 8, stk. 1, at stipendium gives med enten hjemmeboendesats på 2.860 kr. (2013niveau) eller udeboendesats på 5.753 kr. (2013 niveau). Satsen for udeboende gives til uddannelsessøgende,der er udeboende, og som er indskrevet på og gennemgår en videregående eller privat uddannelse (inden forklippekortet). Satsen for udeboende gives endvidere til uddannelsessøgende, der er udeboende, fyldt 20 år oger indskrevet på og gennemgår en ungdomsuddannelse (uden for klippekortet).

Det er fastsat i § 8, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen, at uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende,hvis de i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller hvis den uddannelsessøgendeuanset folkeregisteradressen jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem. Uddannelsessøgende, der borpå kostskole, skolehjem eller lignende anses også som udeboende, uanset hvilken adresse de står tilmeldt ifolkeregistret. Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i måneden, der er afgørende for, om denuddannelsessøgende betragtes som ude- eller hjemmeboende i den pågældende måned.I SU-bekendtgørelsens § 9 er der fastsat regler om, at udeboende 18-19-årige uddannelsessøgende i ung-domsuddannelser kun gives SU med udeboendesats, hvis de opfylder de betingelser, der fremgår af SU-bekendtgørelsens § 9, stk. 1, herunder f.eks. at den normale transportvej er 20 km eller derover mellem ud-dannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige administrativeafgørelse om, hvorvidt 18-19-årige uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få stipendium medudeboendesats.I forbindelse med ansøgning om SU angiver den uddannelsessøgende selv, om vedkommende er udeboen-de eller hjemmeboende, og stipendium tildeles på den baggrund med satsen for ude- eller hjemmeboende. De18-19-årige uddannelsessøgende skal aflevere en selvstændig ansøgning for at få vurderet, om de opfylder enaf de betingelser, der er opstillet i SU-bekendtgørelsens § 9, stk. 1. Styrelsen har hjemmel til uden samtykketil brug for kontrol af, om den uddannelsessøgende er udeboende, at indhente oplysninger fra CPR om denuddannelsessøgendes og forældrenes registrering af bopæl i CPR og samkøre og sammenstille oplysningernemed styrelsens oplysninger om tildeling af SUDet følger af SU-lovens § 8, stk. 2, at 18-19-årige uddannelsessøgende, der får SU til en ungdomsuddan-nelse (uden for klippekortet), har ret til et grundstipendium på 1.274 kr. (2013 niveau), med eventuelt tillægpå op til 1.586 kr. (2013 niveau). Tillæggets størrelse er afhængig af forældrenes indkomst. Med forældremenes den uddannelsessøgendes biologiske forældre eller adoptivforældre.Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst, eventuel positiv kapitalindkomst og aktieind-komst. Det er som udgangspunkt indkomsten i det andet kalenderår forud for støtteåret, der anvendes vedberegningen af tillægget til grundstipendiet. SU-lovens støttesatser og beløbsgrænser er angivet med ud-gangspunkt i satsniveauet for 2013. Nedenstående beløbsgrænser, er således angivet med den sats, der an-vendes i forbindelse med tildeling af SU i støtteåret 2013. Ved afgørelse om tildeling af tillægget til grund-stipendiet anvendes beløbsgrænserne for forældrenes indkomst det andet kalenderår forud for støtteåret; detvil sige indkomsten i 2011. Den uddannelsessøgende får det fulde tillæg til grundstipendiet, hvis forældre-indkomsten ikke overstiger 314.403 kr.. Tillægget nedsættes ved højere indkomst og bortfalder helt ved enforældreindkomst på 670.949 kr. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med satsen for udeboen-de bortalder tillægget dog allerede ved en forældreindkomst på 549.395 kr..For hver af forældrenes børn under 18 år, foretages et fradrag på 33.372 kr.Som udgangspunkt lægges begge forældres indkomstgrundlag til grund, men der kan efter SU-lovens § 25,stk. 8, nr. 1, fastsættes regler om, hvornår forholdene hos kun den ene af forældrene skal lægges til grund forberegningen af tillæg til grundstipendiet.Det følger således af SU-bekendtgørelsens § 27, at kun indkomstforholdene hos den ene af forældrenelægges til grund, hvis forældrene har forskellig folkeregisteradresse på det tidspunkt, hvor styrelsen træfferafgørelse om tildeling af tillægget til grundstipendiet.Hvis kun indkomsten hos den ene af forældrene skal lægges til grund for støttetildelingen, vælges den afforældrene, som den uddannelsessøgende har folkeregisteradresse hos på det tidspunkt, hvor styrelsen førstegang træffer afgørelse om tildeling af tillægget. Har den uddannelsessøgende på dette tidspunkt ikke folkere-gisteradresse hos nogen af forældrene, lægges indkomsten hos den af forældrene, som den uddannelsessø-gende senest har haft folkeregisteradresse hos, til grund. Har den uddannelsessøgende senest haft folkeregi-steradresse hos begge forældrene, der efterfølgende er flyttet fra hinanden, vælges indkomsten hos den afforældrene, der har den laveste indkomst på det tidspunkt, hvor styrelsen første gang træffer afgørelse omtillægget.

Hvis forholdene hos kun den ene af forældrene lægges til grund, sker der også kun fradrag i indkomst-grundlaget for dennes børn.SU-lovens § 39, stk. 1, giver styrelsen mulighed for at indhente oplysninger fra SKAT, det centrale person-register (CPR) og andre offentlige myndigheder om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nød-vendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af SU, herunder oplysninger om indkomst, bopæl og for-ældrenes øvrige børn under 18 år.Oplysninger om forældrenes indkomst og bopæl videregives først til den uddannelsessøgende, når dennefår meddelelse om styrelsens afgørelse. Efter persondatalovens regler skal forældrene oplyses om, at styrel-sen indhenter indkomst- og bopælsoplysningerne fra SKAT og CPR. Oplysningspligten opfyldes ved, atstyrelsen i forbindelse med den 18-19-årige uddannelsessøgendes ansøgning om SU sender et brev til foræl-drenes folkeregisteradresse.Hvis det ikke er muligt at indhente indkomstoplysninger fra SKAT, kan styrelsen som udgangspunkt tilde-le SU med grundstipendiet. Indsender den uddannelsessøgende efterfølgende dokumentation for forældrenesindkomst, f.eks. indkomst fra udlandet, Grønland eller Færøerne, kan styrelsen foretage en ny støttebereg-ning af tillægget til grundstipendiet på baggrund heraf.2.4.2. Den foreslåede ordningSatsen for SU til hjemmeboende uddannelsessøgende foreslås harmoniseret, så der gælder samme regler,uanset om den uddannelsessøgende får SU inden for eller uden for klippekortet. Betingelserne for, hvornården uddannelsessøgende betragtes som henholdsvis hjemmeboende eller udeboende, ændres ikke. Dette gæl-der også betingelsen om, at 18-19-årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, der er udeboende, fårSU med satsen for hjemmeboende, hvis de ikke opfylder de betingelser, der følger af SU-bekendtgørelsens §9.Det foreslås, at SU med hjemmeboendesats fremover består af et grundstipendium på 893 kr. (2013-niveau), der i størrelse svarer til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige (2013-niveau). Hertil kom-mer et tillæg til grundstipendiet på op til 1.586 kr. (2013-niveau), der afhænger af forældrenes indkomst.Forslaget ændrer ikke reglerne for grundstipendium og tillæg til grundstipendiet for udeboende uddannel-sessøgende i ungdomsuddannelserne på 18-19-år, der opfylder betingelserne i SU-bekendtgørelsens § 9, ogderfor har ret til grundstipendium med udeboende sats.For uddannelsessøgende, der bor hos den ene forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner for-slås det, at ægtefællens eller den registrerede partners indkomst medregnes i indkomstgrundlaget ved bereg-ning af tillægget til grundstipendiet. Ydelsen til de udeboende 18-19-årige uddannelsessøgende på ungdoms-uddannelser er også efter reformen af SU-systemet forældreindkomstafhængig. Da reglerne for tildeling afSU til de udeboende uddannelsessøgende ikke ændres med reformen af SU-systemet, vil principperne for,hvilken indkomst der lægges til grund for beregning af tillæg for disse udeboende uddannelsessøgende ikkeblive ændret. Det vil sige, at en forælders eventuelle nye ægtefælle ikke vil indgå i indkomstgrundlaget forde udeboende 18-19-årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserne. Det foreslås, at ministeren forforskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om, hvornår indkomst-grundlaget beregnes på baggrund af den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner.Efter aftalen er det intentionen, at indkomstaftrapningen udvides til at omfatte samlevere, i det omfang derkan udvikles en afgrænsning, som kan håndteres administrativt og understøttes systemmæssigt. Dette vil igivet fald kræve lovændring.I de tilfælde, hvor en hjemmeboende uddannelsessøgende kun bor hos den ene af sine forældre, foreslåsdet endvidere, at indkomstgrundlaget for den af forældrene, som den uddannelsessøgende har folkeregister-adresse hos på det tidspunkt, hvor der første gang træffes afgørelse om tildeling af et eventuelt tillæg til denkonkrete uddannelsen, anvendes. Det betyder, at der ikke skal foretages ny støtteberegning i en række situa-tioner, f.eks. hvor den unge flytter frem og tilbage mellem forældrene i løbet af uddannelsen.

Begrundelsen for fortsat at have hjemmel til ovenstående er et ønske om at undgå, at den uddannelsessø-gende skifter bopæl mellem forældrene, alt efter disses konkrete indkomstmæssige situation, udelukkendefor at opnå, at tillægget beregnes efter et lavere indkomstgrundlag.SU-lovens støttesatser og beløbsgrænser er angivet med udgangspunkt i satsniveauet for 2013. Nedenstå-ende beløbsgrænser, er således angivet med den sats, der anvendes i forbindelse med tildeling af SU i støtte-året 2013. Ved afgørelse om tildeling af tillægget til grundstipendiet anvendes beløbsgrænserne for forældre-nes indkomst det andet kalenderår forud for støtteåret; det vil sige indkomsten i 2011.Indkomstgrænsen for, hvornår der kan opnås det fulde tillæg til grundstipendiet forhøjes fra 314.403 kr. til325.000 kr. Samtidig ændres slutpunktet for aftrapningen af tillægget til grundstipendiet fra tidligere 670.949kr. til 550.000 kr. , så SU-tillægget aftrappes i indkomstintervallet 325.000-550.000 kr.. De foreslåede ind-komstgrænser vil alene gælde for uddannelsessøgende, der får tillæg til grundstipendiet med hjemmeboende-sats. For uddannelsessøgende 18-19-årige i ungdomsuddannelserne, der får tillæg til grundstipendiet medudeboendesats, gives tillægget fortsat, hvis den samlede indkomst ikke overstiger 314.403 kr. og bortfalderved 549.395 kr.I tilfælde hvor forældrenes indkomst er faldet væsentligt lægges den aktuelle forældreindkomst til grundtil tildeling af tillægsstipendium. Hvor tillægget til grundstipendiet beregnes på baggrund af den aktuelleforældreindkomst, anvendes ligeledes beløbsgrænse for tildeling af tillægsstipendium i 2013.De ændrederegler for hjemmeboende træder i kraft for uddannelsessøgende, der begynder på en ny uddannelse den 1.juli 2014 eller senere. Af hensyn til udviklingen af den systemmæssige understøttelse af den ændrede SU tilhjemmeboende foreslås det, at der fra den 1. juli 2014 til 1. juli 2015 etableres en overgangsordning, hvor denuværende satser for grundstipendiet for 18-19-årige hjemmeboende på ungdomsuddannelserne sænkes fra1.274 kr. pr. måned til 893 kr. pr. måned (2013-niveau) og satsen for hjemmeboende på 20 år eller deroverpå ungdomsuddannelserne og hjemmeboende på de videregående uddannelser og hjemmeboende over 20 årpå ungdomsuddannelser sænkes fra 2.860 kr. pr. måned til 2.479 kr. pr. måned (2013-niveau). Harmonise-ringen af reglerne for SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser,ændringerne i opgørelsen af forældreindtægten samt ændret aftrapning foreslås at træde i kraft den 1. juli2015.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 18-26, 33 og 34.2.5. Ændret satsregulering af SU i perioden 2014-20212.5.1. Gældende retDet følger af SU-lovens § 12, at satserne for stipendier, supplerende stipendier, studielån, supplerende stu-dielån og slutlån, jf. lovens § 8-11, reguleres én gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2.0 pct.tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-cent. Tilpasningsprocent tillægges eller fratrækkes afhængigt af om den beregning af lønudviklingen, derligger til grund for tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på baggrund af debeløbsgrænser, der gælder på reguleringstidspunktet.Det følger endvidere af SU-lovens § 24, stk. 4, at fribeløbssatserne ligeledes reguleres efter lovens § 12.Det samme er efter SU-lovens § 25, stk. 5, tilfælde for beløbsgrænserne for forældrenes indkomst, der dan-ner grundlag for beregningen af SU til de 18-19-årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, jf. i øvrigtunder afsnit 2.1.4.SU-lovens støttesatser og beløbsgrænser er pt. angivet med udgangspunkt i satsniveauet for 2013, jf. dogunder afsnit 2.4.1 for så vidt angår forældreindkomstgrænserne.Med aftalen af 22. juni 2012 om en skattereform mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstreog Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti, blev der gennemført en afdæmpet sats-regulering af skattepligtige overførselsindkomster, jf. lov nr. 928 af 18. september 2012 ændring af lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love. Herefter sats-reguleres blandt andet arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension og folkepension i perioden2016-2013 med satsreguleringsprocenten fratrukket en procentsats, der i finansåret 2016 udgør 0,3, i finans-

året 2017 udgør 0,4, og i finansårene 2018-2023 procentsatsen 0,75. Lov nr. 928 af 18. september 2012 om-fatter ikke SU-lovens støttesatser og beløbsgrænser.2.5.2. Den foreslåede ordningDet forslås, at den årlige regulering af SU-lovens satser og beløbsgrænser, der reguleres efter lovens § 12, iperioden 2014-2021 sker med satsreguleringsprocenten fratrukket den afdæmpede regulering i medfør afskattereformen fra juni 2012 fremrykket 2 år.Forslaget indebærer således, at den nuværende årlige procentvise regulering for stipendier, supplerendestipendier, studielån, supplerende studielån og slutlån i SU-lovens § 8-11, fribeløbssatserne i SU-lovens § 24og indkomstgrænserne i SU-lovens § 25, fra 2014 ændres, så den i 2014-2021 i stedet reguleres med statsre-guleringsprocenten, jf. lov om en statsreguleringsprocent, fratrukket en fast procentsats. Den fastsatte pro-centsats udgør 0,3 pct. for 2014 og 0,4 pct. for 2015, og 0,75 for årene 2016-2021.Ved den årlige regulering af støttesatserne og beløbsgrænserne er det de aktuelle, indtil da gældende beløb,der reguleres. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-6.2.6. Forhøjelse af det laveste fribeløb inden for klippekortet2.6.1. Gældende retDet følger af SU-lovens kapitel 7, at Styrelsen for videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte efterudgangen af hvert støtteår, der følger kalenderåret, foretager en indkomstkontrol, hvor den uddannelsessø-gendes egenindkomst i støtteåret sammenholdes med årsfribeløbet. Overskrider egenindkomsten den uddan-nelsessøgendes årsfribeløb, skal den uddannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den modtagnestøtte.Årsfribeløbet, som egenindkomsten sammenholdes med, er sammensat af de månedlige fribeløb. Det lave-ste fribeløb udgør i 9.043 kr. (2013-niveau) pr. måned og gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgendemodtager uddannelsesstøtte inden for klippekortet. Herudover gælder det mellemste fribeløb på 17.432 kr.(2013-niveau)i måneder, hvor den uddannelsessøgende har fravalgt uddannelsesstøtte, har orlov fra uddan-nelsen, er i lønnet praktik som en del af uddannelsen eller er erklæret studieinaktiv. Det højeste fribeløb på33.552 kr. (2013-niveau) gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende er uden for uddannelse, ikke harflere klip til en videregående uddannelse og ikke modtager slutlån eller ikke opfylder de grundlæggende be-tingelser for retten til uddannelsesstøtte, herunder aldersbetingelsen m.v. Endelig gælder der et reduceretfribeløb på 3.037 kr. (2013-niveau) i måneder, hvor den uddannelsessøgende modtager handicaptillæg.2.6.2. Den foreslåede ordningFor at give de uddannelsessøgende på videregående uddannelser mulighed for at have erhvervsarbejde istørre omfang end i dag uden at blive mødt med et indkomstkontrolkrav, foreslås det laveste fribeløb forhøjetmed 1.500 kr. (2013-niveau) til 10.543 kr. (2013-niveau) fra den 1. januar 2014. Fra den 1. januar 2015 fore-slås fribeløbet forhøjet med yderligere 1.000 kr. til 11.543 kr. (2013-niveau).Der henvises til § 1, nr. 15-17.2.7. Bonusstipendium.2.7.1. Gældende retDet er en forudsætning for at opnå uddannelsesstøtte, at den uddannelsessøgende er studieaktiv, jf. SU-lovens § 2, stk. 1. Loven indeholder i øvrigt ikke bestemmelser, som sigter mod at fremme den studiemæssi-ge fremdrift. Administrative regler om studieaktivitet er med hjemmel i lovens § 1, stk. 8, fastsat i kapitel 1 iSU-bekendtgørelsen.

2.7.2. Den foreslåede ordningMed henblik på at fremme den studiemæssige fremdrift foreslås det, at der indføres et bonusstipendium tiluddannelsessøgende, der fuldfører en videregående uddannelse hurtigere end på normeret tid. Bonusstipen-dium udgør efter forslaget et beløb, der svarer til halvdelen af SU-stipendiet til udeboende på videregåendeuddannelser; det vil sige 2.877 kr. (2013-niveau).Vurderingen af, om den uddannelsessøgende har gennemført sin uddannelse hurtigere end normeret tid, eruafhængigt af den pågældendes klipforbrug. Bonusstipendiet knytter sig alene til, om den uddannelsessøgen-de har gennemført uddannelsen hurtigere end på normeret tid.Bonusstipendiet kan søges af uddannelsessøgende, der bliver færdige med deres uddannelse hurtigere endpå normeret tid, herunder uddannelsessøgende, der afslutter første trin i en trindelt uddannelse. Bonusstipen-diet vil dog være mest fordelagtigt for uddannelsessøgende, der afslutter f.eks. en kandidatuddannelse, mensuddannelsessøgende, der afslutter en bacheloruddannelse og herefter fortsætter til kandidatuddannelsen, ty-pisk ikke vil have fordel af forslaget, da der ikke gives SU i sommerferien mellem bachelor og kandidatud-dannelsen, hvis der er længere end 2 måneder mellem uddannelserne.Efter forslaget bemyndiges ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til at fastsæt-te nærmere regler om bonusstipendium, herunder om betingelserne for stipendiet.Ministeren vil blandt andet hensigten at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende skal have klip til-bage, jf. SU-lovens § 16, ved uddannelsens afslutning for at kunne få bonusstipendium, om at den uddannel-sessøgende skal være SU-berettiget til uddannelsen eller have fået SU til uddannelsen for at få udbetalt bo-nusstipendium, og om at udbetalt bonusstipendium vil tælle med i opgørelsen af forbrugte klip. Bonusstipen-dium udbetales pr. hele kalendermåned den uddannelsessøgende færdiggør sin uddannelse hurtigere endnormeret tid.Bonusstipendium udbetales som andre stipendier, og tæller ikke med i opgørelsen af den uddannelsessø-gendes egenindkomst. Bonusstipendiet udgøres alene af stipendium, jf. § 8, stk. 1, og omfatter således ikkehandicaptillæg efter § 7, stk. 3, eller forsørgertillæg efter § 7, stk. 4. Bonusstipendium udbetales efter ansøg-ning.Det forslås, at ordningen med bonusstipendium træder i kraft den 1. januar 2016.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.2.8. Administrative og tekniske ændringer af SU-loven2.8.1. Gebyrfastsættelse ved inddrivelse af krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU2.8.1.1. Gældende retDet følger af SU-lovens § 38, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsæt-ter regler om gebyr for rykkerbrev og opsigelse efter udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat ved opkræv-ning af for meget udbetalt uddannelsesstøtte. For så vidt angår statslån og studielån er det imidlertid finans-ministeren, der fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med tilbagebetaling.2.8.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling affor meget udbetalt uddannelsesstøtte overføres fra ministeren for forskning, innovation og videregående ud-dannelser til finansministeren. Administration af opgaven vedrørende krav om tilbagebetaling af for megetmodtaget SU (FM-krav) varetages af Statens Administration, der er en styrelse under Finansministeriet. Detvurderes derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at gebyrer for administration af opgaven fastsættes af fi-nansministeren.Gebyrer i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån fastsættes allerede i dag af finansministe-ren. Med overførslen af bemyndigelsen til at fastsætte gebyrer vedrørende FM-krav til finansministeren vilder blive mulighed for, at gebyrer for stats- og studielån og for FM-krav, der administreres samlet, fastsættes

samlet i Finansministeriets bekendtgørelse om gebyrer for ekspedition af Økonomistyrelsens (Statens Admi-nistrations) finansforvaltningsopgaver.Der vil desuden blive mulighed for, at der sker en harmonisering af hvilke gebyrtyper, der opkræves, ogstørrelsen af disse. I dag opkræves der f.eks. ikke opkrævningsgebyr for FM-krav, hvilket er tilfældet forstats- og studielån.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31.2.8.2. Afskæring af negativ forrentning af SU-lån2.8.2.1. Gældende retDet følger af SU-lovens § 33, at studielån og slutlån optaget efter den 1. august 1988 i uddannelsesperio-den forrentes med 4 pct. årligt. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med enårlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfra-drag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1,0. Procenttil-lægget er hvert år blevet fastsat til 1,0.Lån, der er udbetalt efter den 1. august 1988, omfatter de såkaldt lån 5 og 6. Nationalbankens diskonto harsiden den 1. juni 2012 været på 0,00 pct., hvorfor lån 5-6 pt. forrentes med 1 pct. uden for uddannelsesperio-den.I perioden fra den 1. august 1982 til den 1. august 1988, kunne de uddannelsessøgende optage statslån iform af det såkaldte lån 4. Det følger af SU-lovens § 34, at den til enhver tid værende gæld af lån 4 i uddan-nelsesperioden forrentes med 3,0 pct. under den til enhver tid gældende diskonto. Efter uddannelsesperiodenforrentes den til enhver tid værende gæld med diskontoen tillagt 1,0 pct.Nationalbankens officielle diskonto har i 7 måneder i 1999, samt i en periode fra 2002 til 2006 og igen frajanuar 2009 til dags dato været under 3,0 pct. I disse perioder har der efter fast praksis ikke været beregnetrente af lån 4 for de uddannelsessøgende, der tidligere har optaget lån 4 og været under uddannelse i denævnte perioder. Baggrunden herfor er, at det med støtte i lovens forarbejder er sandsynliggjort, at fastsæt-telsen af renten 3,0 pct. under diskontoen er baseret på, at diskontoen er betydeligt højere end i dag (11 pct. i1982), og at det i 1980’erne, hvor også fastsættelsen af renterne på lån 5 og 6 stammer fra, ikke har væretforudset, at diskontoen skulle kunne falde til under 3 pct., eller at diskontoen skulle kunne blive negativ. Detligger således i forholdets natur, at der ikke beregnes en negativ rente af lån 4.I lyset af, at den officielle diskonto som ovenfor nævnt pt. er 0,0 pct., og at en negativ udlånsrente ikkelængere er utænkelig, blev der på finansloven for 2013 optaget en tekstanmærkning, der giver hjemmel tilforrente lån 4 med 0,0 pct. i perioder, hvor diskontoen er mindre end 3,00 pct.2.8.2.2. Den foreslåede ordningMed forslaget tydeliggøres SU-lovens bestemmelser i §§ 33 og 34 om forrentning af studie-, slut-, og stats-lån, så det direkte fremgår af bestemmelserne, at der ikke beregnes negativ rente af lån 4-6 uden for uddan-nelsesperioden, hvis diskontoen er lavere end -1,0, og at der tilsvarende ikke beregnes negativ rente af lån 4 iuddannelsesperioder, hvis diskontoen er lavere end 3 pct.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28-30.2.8.3. Forældelse af krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU2.8.3.1. Gældende retSU udbetales med foreløbige beløb i løbet af støtteåret og med endelige beløb efter støtteårets afslutning.Den endelige tildeling af SU sker på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst,forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. Krav, der rejes i for-bindelse med den endelige tildeling omfatter de såkaldte indkomstkontrolkrav, hvor den uddannelsesøgendesegenindkomst, jf. SU-lovens § 23, sammenholdes med årsfribeløbet, jf. SU-lovens § 24. Overstiger egenind-

komsten årsfribeløbet rejses der krav om tilbagebetaling af SU svarende til differencen mellem egenindkom-sten og fribeløbet med et mindre fradrag og med et tillæg på 7 pct. Kravet rejses så støtte først nedsættes medudbetalt stipendium, herefter supplerende stipendium, studielån, supplerende studielån og til sidst slutlån.Det følger af § 2, stk. 1, i forældelsesloven, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007, at forældelsesfristen ved tilbage-søgningskrav løber fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt, hvilketsom udgangspunkt vil sige det tidspunkt, hvor den fejlagtige betaling fandt sted.2.8.3.2. Den foreslåede ordningI forbindelse med indførelsen af et fælles inddrivelsessystem har det vist sig nødvendigt at tage endegyldigtstilling til, hvornår forældelsesfristen regnes fra ved krav om tilbagebetaling af SU i forbindelse med denendelige tildeling. Det særlige ved disse krav er, at det tidligste tidspunkt, hvor det kan afgøres om der eksi-sterer en fordring, ikke umiddelbart kan antages at være tidspunktet for støttens udbetaling.Det er således først ved den endelige tildeling, hvor oplysninger om støttemodtagerens indkomst sammen-holdes med årsfribeløbet for det afsluttede støtteår, at styrelsen kan afgøre, om støttemodtageren har modta-get SU med urette. Samtidig knytter tilbagebetalingskravet sig ikke til bestemte månedlige udbetalinger afSU i støtteåret, men består af hele eller i mange tilfælde kun dele af hele støtteårets SU-udbetalinger. På den-ne baggrund må det tidligste tidspunkt, hvorfra fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt, jf. foræl-delseslovens § 2, stk. 1, være det tidspunkt, hvor den endelige tildeling finder sted. Det vil i praksis være, nårder efter støtteårets udgang rejses krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU.Denne fortolkning af forældelsesloven sammenholdt med SU-loven er imidlertid ikke entydig, og der her-sker således berettiget tvivl om, hvornår forældelsen af de såkaldte indkomstkontrolkrav regnes fra. Det fore-slås derfor, at der skabes en entydig lovhjemmel, der fastsætter tidspunktet for forældelsesfristens begyndelsetil det tidspunkt, hvor den endelige tildeling sker; det vil sige, når styrelsen efter støtteårets udgang sammen-holder støttemodtagerens egenindkomst med årsfribeløbet. Dette sker tidligst umiddelbart efter SKAT i løbetaf foråret danner årsopgørelserne for det afsluttede skatteår.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 27.2.8.4. SU i ferien mellem trindelte uddannelser.2.8.4.1. Gældende retDet følger af SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3, at uddannelsessøgende, der begynder på en kandidatuddan-nelse umiddelbart i forlængelse af en bacheloruddannelse, i støttemæssig henseende betragtes som om, de erindskrevet på og gennemgår kandidatuddannelsen fra den første måned efter bacheloruddannelsens afslut-ning, selvom kandidatuddannelsen først påbegyndes efter indtil 2 måneders ferie. Styrelsen kan bestemme, atder på tilsvarende måde gives uddannelsesstøtte i ferieperioden mellem uddannelserne i lignende uddannel-sesforløb. Bestemmelsen har fundet anvendelse både for så vidt angår overgangen mellem to danske uddan-nelser, mellem uddannelse i udlandet og uddannelse i Danmark og mellem to udenlandske uddannelser.For så vidt angår uddannelser i udlandet fremgår det af SU-lovens § 4, stk. 2, at ministeren for forskning,innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, hvilke perioder der kan gives uddannelses-støtte i. Denne bemyndigelse er udmøntet i SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3. For så vidt angår uddannelse iDanmark er der imidlertid ingen bemyndigelsesbestemmelser med en lignende ordlyd som i SU-lovens § 4,stk. 2, og der er intet i forarbejderne, der indikerer en specifik hjemmel til SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3.SU-lovens § 2, stk. 9, giver dog ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hjemmeltil at fastsætte nærmere regler om betingelsen om, at den uddannelsessøgende skal være indskrevet på oggennemgå en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.2.8.4.2. Den foreslåede ordningDet er Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers vurdering, at bemyndigelses-bestemmelsen i § 2, stk. 9, ikke har den ønskede klarhed i forhold til sommerferiereglen i SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3.

For at undgå, at der fremover kan rejses tvivl om hjemlen til SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3, foreslås det,at der i SU-lovens § 3, stk. 6, for så vidt angår uddannelse i Danmark indsættes en bestemmelse magen tilSU-lovens § 4, stk. 2, så de to hjemler til SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3, bliver enslydende.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 1.2.8.5. Udvidelse af hjemlen til at videregive oplysninger2.8.5.1. Gældende retDet følger af SU-lovens § 39, stk. 8, at styrelsen til studiestøtteadministrationerne i de øvrige nordiske lan-de kan videregive de oplysninger om tildeling af SU til borgere fra det pågældende land, der er nødvendigefor kontrollen af, at de ikke for samme periode modtager både statens uddannelsesstøtte og uddannelsesstøttefra deres hjemland.Uddannelsessøgende, der er danske statsborgere og har fast bopæl i Grønland har mulighed for at få ud-dannelsesstøtte til uddannelse i Grønland og - under visse betingelser - i udlandet, jf. Landstingsforordningnr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 27. marts 2008om uddannelsesstøtte.Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte efter færøske regler, hvis den uddannelsessøgende bor påFærøerne, har dansk statsborgerskab og studerer på fuld tid, jf. Lagtingslov nr. 36 af 3. maj 2007 om studie-støtte med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 107 af 25. august 2011.2.8.5.2. Den foreslåede ordningAf hensyn til kontrollen af, at SU-modtagere ikke samtidig modtager uddannelsesstøtte fra det grønlandskeselvstyre eller fra Færøerne, foreslås det, at SU-lovens § 39. stk. 8, udvides så det fremover også vil væremuligt at videregive oplysninger om SU til grønlandske og færøske myndigheder.Det foreslås endvidere, at styrelsen kan videregive oplysninger om tildeling af SU til studiestøttemyndig-hederne i EU- og EØS-medlemsstaterne. Dette skal også ses i lyset af dommen i sag C-46/12, L.N, der på-lægger Danmark at give SU til EU- og EØS-statsborgere, der er kommet til landet med det hovedformål atstudere, hvis de ved siden af studierne tager erhvervsarbejde af et omfang, der gør, at de efter EU-reglernebetragtes som arbejdstagere.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 35.2.8.6. Præcisering af formulering om udbetaling af studielån2.8.6.1. Gældende retSU-lovens § 38 c indeholder særlige bestemmelser om, hvordan studielån efter SU-lovens § 9 og supple-rende studielån til enlige forsørgere efter SU-lovens § 10 b, stk. 3, udbetales. Studielån, herunder suppleren-de studielån, frigives hver måned til disposition med de beløb, der fremgår af lovens § 9 og 10 b, stk. 3.Studielån, der er frigivet til disposition, udbetales først, når den uddannelsessøgende gennem styrelsens di-gitale selvbetjeningssystem minSU har indgivet en anmodning om udbetaling.Det følger af § SU-lovens § 38 c, stk. 3, at den uddannelsessøgende ikke har adgang til at anmode om ud-betaling af beløb efter stk. 1, der er frigivet til disposition, i perioder hvor den uddannelsessøgende er ind-skrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen, er indskrevetved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller ikke er indskrevet på oggennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.2.8.6.2. Den foreslåede ordningOrdlyden i § 38, stk. 3, har vist sig uhensigtsmæssig, og er ikke fuldstændigt i overensstemmelse med be-mærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 59 af 11. november 2009. Heraf fremgår det, at den ud-

dannelsessøgende i perioder, hvor den pågældende er uden for uddannelse, har orlov fra uddannelsen eller erinaktiv ikke har adgang til det disponible beløb, selvom den pågældende tidligere har anmodet herom.For at undgå tvivl om retsstillingen foreslås det at bringe ordlyden af § 38, stk. 3, i overensstemmelsen medintentionen bag loven, så det fremover fremgår, at den uddannelsessøgende i perioder, hvor den pågældendeer uden for uddannelse, har orlov fra uddannelsen eller er inaktiv, ikke har adgang til det disponible beløb,selvom låntager tidligere har anmodet herom.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 32.2.9. Øget støtte til befordringsgodtgørelse2.9.1. Gældende retReglerne for befordringsrabat til uddannelsessøgende fremgår af henholdsvis lov om befordringsrabat tilstuderende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 14. marts 2007, og lov om befor-dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. februar2009. Begge ordninger administreres af Styrelsen for videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.Sidstnævnte lov hører dog ressortmæssigt under Ministeriet for Børn og Undervisning.Efter begge love kan uddannelsessøgende, der ikke har mulighed for at gøre brug af offentlige befordringmellem bopæl og uddannelsessted, søge om godtgørelse til befordring med andre befordringsmidler end of-fentlige befordringsmidler efter en kilometersats med fradrag af egenbetalingen. Egenbetalingen udgør efterbegge love 587 kr. pr. måned.Efter begge love har den pågældende minister hjemmel til at fastsætte nærmere regler om retten til godtgø-relse efter stk. 1, herunder godtgørelsens beregning, sats og årlige regulering, øvre grænse for godtgørelsenog udbetaling, jf. bekendtgørelse nr. 831 af 5. juni 2011 om befordringsrabat til studerende ved videregåendeuddannelser og bekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2008 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-domsuddannelser m.v. med senere ændringer. Både for så vidt angår ungdomsuddannelser og videregåendeuddannelser er satsen fastsat til 13,59 kr. (2013-niveau) pr. påbegyndt kilometer pr. måned. Der kan doghøjst gives godtgørelse for de første 300 kilometer om dagen.Af bekendtgørelserne fremgår det endvidere, at befordringsgodtgørelse alene gives, hvis der ikke er offent-lig transport på hele eller dele (mindst 24 kilometer) af strækningen mellem bopæl og uddannelsessted, ellerhvis rejsetiden bliver væsentligt forlænget med offentlig befordring. Godtgørelsen udbetales månedsvis ogkun ved strækninger over 24 kilometer, dog udbetales der også godtgørelse til de første 24 kilometer, mender er en egenbetaling på 587 kr. pr. måned. Kilometerpenge er skattepligtig indkomst.2.9.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at fjerne egenbetalingen på 587 kr. for både uddannelsessøgende ved videregående uddannel-ser og i ungdomsuddannelser m.v.Det er endvidere hensigten med hjemmel i de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser at fastsætte reglerom, at godtgørelsen kun udbetales for den rejsedel, som overstiger 24 kilometer.Når der ikke udbetales godtgørelse til de første 24 kilometer, kan der fortsat siges at være en egenbetalingfor den uddannelsesøgende. Egenbetalingen vil svare til cirka. 413 kr. og er således mindre end den nuvæ-rende egenbetaling på 587 kr.Endelig er det hensigten at ændre kilometersatsen som fastsat i bekendtgørelserne fra 13,59 kr. til 17,22 kr.(2013-niveau).Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2016.Der henvises til lovforslagets §§ 2 og 3.

Det er i dag ca. 30 pct. af de, som starter deres første videregående uddannelse, der starter senere end to årefter den adgangsgivende eksamen.Studerende kan fremover kun være seks måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes. Forslaget skøn-nes at medføre, at de studerende på de videregående uddannelser i gennemsnit gennemfører deres uddannel-ser hurtigere. Forslaget om målretning af SU til GSK indebærer, at det fremadrettet kun skal være muligt atmodtage SU til GSK på de korte forløb. Samtidig afskaffes muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymna-sieenkeltfag for kursister, der i forvejen har en gymnasial uddannelse. I 2011 fik ca. 2.400 årselever SU tilGSK. Forslaget sikrer, at flere kommer tidligere i gang med deres videregående uddannelse, og der udbetalesikke SU til unødigt lange forløb.Forslaget om højst SU til fem ungdomsuddannelser tilskynder unge til at foretage et mere velovervejet stu-dievalg samtidig med, at loftet fortsat giver mulighed for at foretage nødvendige omvalg. Ca. 3.000 fik i2011 SU til den sjette ungdomsuddannelse eller mere. Forslaget skønnes at medføre afledte virkninger i kon-tanthjælpssystemet, idet en andel af de berørte ventes at overgå til kontanthjælp.Forslaget om ændret SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelserharmoniseres svarende til børne- og ungeydelsen, så de studerende fremover får et SU-grundstipendium på893 kr. (2013 niveau) svarende til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige (i 2013) og et forældre-indkomstafhængigt tillæg på op til 1.586 kr. (2013-niveau). I 2012 fik 126.600 unge støtte efter satsen forhjemmeboende i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.Forældreindtægten, som SU-stipendiet er afhængigt af, skal omfatte indtægten fra en ny ægtefælle eller re-gistreret partner hos den forælder, hvor den unge bor. Indkomstaftrapningen udvides til at omfatte samleverei det omfang der kan udvikles en afgrænsning, som kan håndteres administrativt og understøttes sy-stemmæssigt.SU-lovens støttesatser og beløbsgrænser er angivet med udgangspunkt i satsniveauet for 2013. Nedenstå-ende beløbsgrænser, er således angivet med den sats, der anvendes i forbindelse med tildeling af SU i støtte-året 2013. Ved afgørelse om tildeling af tillægget til grundstipendiet anvendes beløbsgrænserne for forældre-nes indkomst det andet kalenderår forud for støtteåret; det vil sige indkomsten i 2011.Indkomstgrænsen for, hvornår der kan opnås det maksimale SU-tillæg, forhøjes fra ca. 314.000 kr. til325.000 kr. Samtidig ændres aftrapningen af forældretillægget fra tidligere 670.000 kr. til 550.000 kr., såle-des at SU-tillægget aftrappes i indkomstintervallet 325.000-550.000 kr.Forslaget om afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021 indebærer, at alle SU-satser (stipendier,lån, fribeløb og forældreindtægtsgrænser) reguleres med satsreguleringsprocenten minus den afdæmpederegulering i medfør af skattereformen fra juni 2012 fremrykket to år. Hidtil har SU-satserne været reguleretefter tilpasningsprocent +2.Forslaget om at forhøje det laveste fribeløb med 1.500 kr. pr. måned for studerende på de videregåendeuddannelser i 2014 og 2.500 kr. pr. måned fra 2015 og frem indebærer, at de studerende får frihed til at tjeneekstra penge samtidig med, at de modtager SU.Forslaget om en kontant bonus til hurtige studerende på de videregående uddannelser giver de studerendeen bonus svarende til halvdelen af SU-stipendiet til udeboende på videregående uddannelser for hver månedden studerende færdiggør studiet hurtigere end normeret tid.Forslaget om forhøjelse af kilometerpenge indebærer:– Egenbetalingen på 587 kr. fjernes– Der udbetales kun godtgørelse til den rejsedel, som overstiger 24 kilometer dagligt– Kilometersatsen øges fra 13,59 kr. til 17,22 kr.I 2012 modtog ca. 3.700 studerende kilometerpenge. Forslaget forventes at medføre, at flere vil modtagekilometerpenge.Udmøntning af forslaget om fastsættelse af gebyr, § 1, nr. 33, vil betyde merindtægter i form af gebyrer forstaten. Merindtægten skønnes at udgøre ca. 2,5-2,8 mio. kr. Forslaget har ingen administrative konsekvenser.

Lovforslaget skønnes at indebære administrative meromkostninger for staten (Ministeriet for Forskning In-novation og Videregående Uddannelser og Ministeriet for Børn og Undervisning) til udvikling af it-løsningerpå i alt ca. 64 mio. kr., drift og vedligeholdelse heraf på i alt ca. 9 mio. kr. årligt samt merudgifter som følgeaf øget sagsbehandling mv. svarende til ca. 3,1 mio. kr. årligt (5 årsværk).Meromkostningerne er en konsekvens af, at følgende områder af lovforslaget kræver it- udvikling af fag-støttesystemet US200 og studieadministrative systemer (SIS, STADS og EASY-A):1) SU i normeret tid til studerende, der starter deres videregående uddannelse mere end 2 år efter adgangsgi-vende eksamen 2) Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne på de videregående uddannelser 3)Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser 4) Højst fem ungdomsuddannelser med SU 5) Ændret SUtil hjemmeboende og 6) Bonus til studerende, der gennemfører hurtigere end normeret tid.Desuden vil de fleste af de ovenfor nævnte områder (1,2, 4, 5 og 6) kræve øget sagsbehandling. Det være sigi form af:– Øget antal sager til manuel sagsbehandling, herunder specialiseret sagsbehandling og vejledning i for-bindelse med dispensationsansøgninger og behandling af klagesager f.eks. i forbindelse med afslag påansøgning om tillægsklip eller afgørelser vedrørende studieaktivitet.– Øget vejledning i forbindelse med f.eks. regelfortolkning– Manuel kontrol og korrektioner af datafejl, der kan opstå som følge af øget kompleksitet i og mellem it-systemer– Øget behov for vedligeholdelse af register- og uddannelsesdatabaserDe samlede administrative omkostninger vil sammenlagt udgøre 7,0 mio. kr. i 2013, 13,9 mio. kr. i 2014,20,2 mio. kr. i 2015, 20,0 mio. kr. i 2016, 20,6 mio. kr. i 2017, 18,6 mio. kr. i 2018, 18,5 mio. kr. i 2019 og18,2 mio. kr. i 2020.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes at medføre et øget udbud af arbejdskraft med deraf følgende positive økonomiskekonsekvenser for erhvervslivet.Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget er blevet relevanstestet og ligestillingsvurderet. Lovforslaget har til formål at skabe bedrerammer for en effektiv studiegennemførsel og får konsekvenser for både mandlige og kvindelige studerende,hvilket der er taget højde for i bemærkningerne til lovforslaget.Lovforslaget har derfor ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.9. HøringEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterNegative konsekven-ser/merudgifter

Det følger af SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3, at de uddannelsessøgende kan få SU i sommerferien mel-lem en bachelor og en kandidatuddannelse.Hjemlen til, at de uddannelsessøgende kan få SU i sommerferien mellem bachelor- og kandidatuddannel-sen fremgår to steder i SU-loven; dels i forbindelse med bestemmelsen om uddannelser i udlandet, dels iforbindelse med bestemmelserne om uddannelser i Danmark.For uddannelser i udlandet knytter reglen sig til SU-lovens § 4, stk. 2, hvorefter ministeren for forskning,innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, i hvilke perioder, der kan gives SU til ud-dannelse i udlandet.For uddannelser i Danmark knytter reglen sig til SU-lovens § 2, stk. 9, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, hvorefter derkan fastsættes regler om betingelsen om, at den uddannelsessøgende skal være indskrevet på og gennemgåen uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. Ministeriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser vurderer imidlertid, at SU-lovens § 2, stk. 9, ikke har den ønskede klarhed i forhold til sommer-feriereglen i SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3.For at undgå, at der fremover kan rejses tvivl om hjemlen til SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3, foreslås det,at der i SU-lovens § 3, stk. 6, for så vidt angår uddannelse i Danmark indsættes en bestemmelse magen tilSU-lovens § 4, stk. 2, så de to hjemler til SU-bekendtgørelsens § 15, stk. 3, bliver enslydende.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.4.Til nr. 2De foreslåede ændringer af SU-lovens § 9 og § 22, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18, derophæver § 25, stk. 1-4 og i stedet indsætter § 25, stk. 1-7.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 3Med forslaget afskaffes den hidtil gældende støttesats for uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, ogerstattes af et grundstipendium med mulighed for et tillæg, der afhænger af forældrenes eller den ene foræl-der og dennes ægtefælles eller registrerede partners indkomst, jf. den foreslåede affattelse af SU-lovens § 8,stk. 3. Den nye støttesats for hjemmeboende gælder alle uddannelsessøgende; både de, der får SU indenforklippekortet og de, der får SU uden for klippekortet.For 18-19-årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, der efter de gældende regler får SU med etgrundstipendium samt mulighed for et tillæg, der afhænger af forældrenes indkomst, jf. SU-lovens § 25,forslås ingen ændringer i satsend for grundstipendiet og det forældreindkomstafhængige tillæg, der følger afSU-lovens § 25. Der henvises dog til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18, for så vidt angår de be-løbsgrænser for forældreindkomsten, der ligger til grund for beregningen af tillægget til grundstipendiet,samt hvilke personers indkomst, der indgår i grundlaget for beregningen.Forslaget medfører ingen ændringer i satsen for udeboende, jf. den foreslåede affattelse af SU-lovens § 8,stk. 1.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 4 og 5De foreslåede ændringer af SU-lovens § 12, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, der indsæt-ter § 12, stk. 3-5.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.Til nr. 6

Satsen for stipendier, supplerende stipendier, studielån, supplerende studielån og slutlån i SU-lovens § 8-11, fribeløbssatserne i SU-lovens § 24 og indkomstgrænserne i SU-lovens § 25, reguleres efter SU-lovens §12, med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en sats-reguleringsprocent. Tilpasningsprocent tillægges eller fratrækkes afhængigt af om den beregning af lønud-viklingen, der ligger til grund for tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct.Med den under § 1, nr. 6, foreslåede ændring af SU-lovens § 12, reguleres de ovennævnte støttesatser ogbeløbsgrænser i finansårene 2014-2021 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent,fratrukket den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012, fremrykket 2 år. Den fastsatteprocentsats udgør i finansåret 2014 0,3, i finansåret 2015 0,4, og i finansårene 2016-2021 0,75. Lov nr. 928af 18. september 2012 omfatter ikke SU-lovens støttesatser og beløbsgrænser med et fast fradrag.Lige som det følger af gældende regler, foreslås det, at reguleringen sker på grundlag af de på regulerings-tidspunktet gældende beløbsgrænser. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.Til nr. 7Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, begrænses muligheden for at få SU til gymna-sial supplering (GSK) til kun GSK udbudt i henhold til GS-bekendtgørelsen.Samtidig afskaffes muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister med en gym-nasial uddannelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.Til nr. 8Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter gældende regler fastsætte reg-ler, der begrænser muligheden for støtte til en ny gymnasial uddannelse, når den uddannelsessøgende tidlige-re har gennemført en gymnasial uddannelse.Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 13, stk. 2, udvides ministeren for forskning, innovation og vi-deregåendes bemyndigelse til at fastsætte regler om SU til uddannelse og supplering, der er omfattet af SU-lovens § 13, stk. 1.Med forslaget vil ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kunne fastsætte reglerom, at der kun kan gives SU til GSK, når kurser er tilrettelagt som et kort intensivt kursus af 3-6 ugers va-righed. Den uddannelsessøgende vil kunne få SU til de fulde forløb.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan endvidere med forslaget fastsætteregler om, at uddannelsessøgende, der har påbegyndt flere end fem ungdomsuddannelser, som udgangspunktikke kan få SU til flere ungdomsuddannelser end fem.Det er hensigten, at alle SU-godkendte ungdomsuddannelser som udgangspunkt medregnes i det antalungdomsuddannelser, den uddannelsessøgende højst kan påbegynde med SUDet er dog hensigten, at fastsætte regler om dispensation f.eks. i tilfælde, hvor den unge omfattes af et ud-dannelsespålæg.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. og 2.3.Til nr. 9De foreslåede ændringer af SU-lovens § 17, stk. 1, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, der ind-sætter § 17, stk. 2, i SU-loven, som en undtagelse til bestemmelsen i SU-lovens § 17, stk. 1.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 10Det følger af SU-lovens § 17, stk. 1, at uddannelsessøgende, der får SU til uddannelse uden for klippekor-tet får stillet et antal klip til rådighed til den enkelte uddannelse, som svarer til den normerede uddannelsestidmål i måneder med et tillæg på 12 klip. Dette antal klip benævnes støttetiden.Det foreslås, at støttetiden generelt reduceres med 12 klip, så den fremover svarer til den normerede studie-tid for den uddannelse, der søges SU til inden for klippekortet.Endvidere foreslås det, at uddannelsessøgende, der søger ind på en videregående uddannelse tidligere end 2år efter, de har afsluttet den adgangsgivende eksamen, får støtte i den normerede studietid med et tillæg tilstøttetiden på 12 klip. Støttetiden for disse uddannelsessøgende vil således svare til den, der følger af gæl-dende ret.Forslaget påvirker alene det antal klip, der som udgangspunkt stilles til rådighed til den enkelte uddannelse,og påvirker således ikke den uddannelsessøgendes ret til f.eks. tillæg af klip på grund af sygdom, rådsarbejdeeller andre særlige forhold eller ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption (fødselsklip).Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 11Med forslaget bemyndiges ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til at fastsæt-te regler om, hvornår støttetiden beregnes som den normerede studietid med et tillæg på 12 klip, jf. nærmereunder § 1, nr. 10.Det er hensigten at fastsætte regler om, at det er optagelsestidspunktet, der er afgørende for, hvornår en vi-deregående uddannelse anses for at være påbegyndt. Dette gælder uanset om studiestarten er i septembereller op til et halvt år senere som f.eks. på medicin, der har et årligt sommeroptag men halvårlige studiestarts-forløb, så en andel af de optagne uddannelsessøgende begynder i januar-februar. På nogle videregående ud-dannelser er der mulighed for på ansøgningen at krydse af, om ansøger er interesseret i en stand-by-plads.Institutionerne fastsætter antallet af stand-by-pladser. Hvis en ansøger benytter sig af den mulighed, vil denpågældende få tilbudt en studieplads, hvis der er andre optagne, der ikke begynder eller holder op megettidligt i studieforløbet. Ansøgere, der har søgt en uddannelse indenfor 2 år efter adgangsgivende eksamen,men kommer på stand-by og først begynder på den pågældende uddannelse senere, vil også kunne opfyldekravene til at modtage op til 12 måneders ekstra SU. Det gælder også studerende, der har ansøgt om stand-by-plads og modtaget tilsagn om optagelse på den pågældende uddannelse ved ansøgning på samme uddan-nelse året efter.Det er endvidere hensigten at fastsætte regler, der giver mulighed for at se bort fra reglen om højst 2 årmellem den adgangsgivende eksamen og den videregående uddannelse, hvis det af væsentlige grunde ikke ermuligt at påbegynde den videregående uddannelse senest 2 år efter adgangsgivende eksamen, herunder somfølge af:– Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.– Uddannelse med henblik på samt udsendelse som led i forsvarets internationale operationer.– Adoption eller barsel.– Længerevarende sygdom, herunder særlige forhold i tilknytning til et handicap.– Pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende.– Træning til og deltagelse i Olympiske Lege eller Paralympiske Lege som en Elite- eller Verdensklasse-atlet udpeget af Team Danmark.For så vidt angår særlige forhold i tilknytning til et handicap er det hensigten, at der vil kunne ses bort frareglen om højst 2 år mellem den adgangsgivende eksamen og den videregående uddannelse, hvis ansøgeremed handicap ikke er i stand til at påbegynde uddannelsen som følge af omfattende behandling, forværringaf tilstanden, hospitalsindlæggelse, genoptræning, eller andre særlige handicaprelaterede omstændigheder,eksempelvis manglende hjælpemidler. Ved ansøgning om dispensation skal der vedlægges relevant doku-mentation. Det er ikke hensigten at se bort fra reglen om start senest 2 år efter adgangsgivende eksamen, hvisder ikke foreligger en konkret omstændighed, der hindrer, at ansøger kan starte indenfor 2 år.

Endelig kan der være helt særlige optagelsesforhold på enkelte uddannelser, som kan give anledning til sebort fra reglen om højst 2 år mellem den adgangsgivende eksamen og den videregående uddannelse. Det kanvære krav om en mindstealder for optagelse (politiuddannelsen) eller små uddannelser, der alene har optaghvert 2. eller 3. år.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 12Med henblik på at fremme den studiemæssige fremdrift foreslås det, at der indføres bonusstipendium tiluddannelsessøgende, der fuldfører en videregående uddannelse hurtigere end på normeret tid og derved ikkebruger alle de klip, de har til rådighed. Bonusstipendium udgør efter forslaget et beløb, der svarer til halvde-len SU-stipendiet til udeboende på videregående uddannelser; det vil sige 2.877 kr. (2013-niveau).Vurderingen af, om den uddannelsessøgende har gennemført sin uddannelse hurtigere end normeret tid, eruafhængigt af den pågældendes klipforbrug. Bonusstipendiet knytter sig alene til, om den uddannelsessøgen-de har gennemført uddannelsen hurtigere end på normeret tidEfter forslaget bemyndiges ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til at fastsæt-te nærmere regler om et bonusstipendium, herunder om betingelserne for stipendiet.Det er blandt andet hensigten at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende skal have klip tilbage, jf. §16, ved uddannelsens afslutning for at kunne få bonusstipendium, om at den uddannelsessøgende skal væreSU-berettiget til uddannelsen eller have fået SU til uddannelsen for at få udbetalt bonusstipendium, om atbonusstipendium udbetales pr. hele kalendermåned den uddannelsessøgende færdiggør sin uddannelse hurti-gere end normeret tid, og om at udbetalt bonusstipendium vil tælle med i opgørelsen af forbrugte klip.Bonusstipendium udbetales som andre stipendier, og tæller ikke med i opgørelsen af den uddannelsessø-gendes egenindkomst. Bonusstipendiet udgøres alene af stipendium, jf. § 8, stk. 1, og omfatter således ikkehandicaptillæg efter § 7, stk. 3, eller forsørgertillæg efter § 7, stk. 4. Bonusstipendium udbetales efter ansøg-ning.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.Til nr. 13 og 14Uddannelsessøgende, der har brugt alle klippene i støttetiden eller i rammen, har efter SU-lovens § 21 mu-lighed for at optage slutlån i op til 12 måneder. Slutlån kan dog kun udbetales for de sidste 12 måneder afuddannelsen. Det er uddannelsesinstitutionen, der i forbindelse med ansøgning om slutlån vurderer, om ud-dannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 21, stk. 1, vil uddannelsessøgende have ret til 24 slutlånsrater,såfremt de kan afslutte uddannelsen inden for 24 måneder. Uddannelsessøgende, der har fået udvidet støtte-tid, jf. den under § 1, nr. 10, foreslåede affattelse af SU-lovens § 17, stk. 2, vil dog alene kunne få 12 slut-lånsrater, der kan udbetales inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen.Det foreslås, at tildelingen fortsat sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den ud-dannelsessøgende vil kunne afslutte uddannelsen inden for 12 henholdsvis 24 måneder, jf. den foreslåedeændring af SU-lovens § 21, stk. 2.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 15 og 16Det følger af SU-lovens § 24, stk. 1, nr. 2, at det laveste fribeløb for uddannelsessøgende, der får SU indenfor klippekortet, i 2013 udgør 9.043 kr.Med forslaget forhøjes det laveste fribeløb, der gælder for uddannelsessøgende, der får SU inden for klip-pekoret, med 1.500 kr. til 10.543 kr. fra den 1. januar 2014, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Fra den 1. januar 2015 forslås fribeløbet forhøjet med yderligere 1.000 kr. til 11.543 kr. (2013-niveau), jf.lovforslagets § 1, nr. 16.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.Til nr. 17Det følger af SU-lovens § 24, stk. 10, at uddannelsessøgende, der modtager handicaptillæg, i måneder medhandicaptillæg får reduceret det laveste fribeløbet på 9.043 kr. med 6.006 kr. (2013-niveau) Fribeløbet i må-neder med handicaptillæg er således 3.037 kr. (2013-niveau).I forbindelse med de under § 1, nr. 15 og 16, foreslåede forhøjelse af det laveste fribeløb for uddannelses-søgende, der får SU inden for klippekortet, er det ikke hensigten at ændre det reducerede fribeløb, der gælderi måneder med handicaptillæg. Det foreslås derfor at ændre formuleringen af bestemmelsen om fribeløb imåneder med handicaptillæg, så fribeløbssatsen på 3.037 kr. (2013-niveau) fremgår direkte af lovteksten.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.Til nr. 18Satsen for SU til hjemmeboende uddannelsessøgende foreslås harmoniseret, så der gælder samme regleruanset om den uddannelsessøgende får SU inden for eller udenfor klippekortet. Betingelserne for, hvornården uddannelsessøgende betragtes som henholdsvis hjemmeboende eller udeboende, ændres ikke. Dette gæl-der også betingelse om, at 18-19-årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, der er udeboende, får SUmed satsen for hjemmeboende, hvis de ikke opfylder de betingelser, der følger af SU-bekendtgørelsens § 9.Det forslås, at SU med hjemmeboendesats fremover består af et grundstipendium på 893 kr. (2013-niveau),der i størrelse svarer til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige. Hertil kommer et tillæg til grundsti-pendiet på op til 1.586 kr. (2013-niveau), der afhænger af forældrenes indkomst.Forslaget ændrer ikke satserne for grundstipendium og tillæg til grundstipendiet for uddannelsessøgende på18-19-år, der opfylder betingelserne i SU-bekendtgørelsens § 9, og derfor har ret til grundstipendium medudeboende sats.For uddannelsessøgende, der bor hos den ene forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner fore-slås det, at ægtefællen eller den registrerede partners indkomst medregnes i indkomstgrundlaget ved bereg-ning af tillægget til grundstipendiet. Det er hensigten at fastsætte regler om, at ægtefællen eller den registre-rede partners indkomst alene medtages, hvis denne og den uddannelsessøgendes forælder har været gift ogsamlevende i hele indkomståret.Støtte til de udeboende 18-19-årige uddannelsessøgendes på ungdomsuddannelser er også efter SU-reformen forældreindkomstafhængige. Da reglerne for tildeling af SU til de udeboende uddannelsessøgendeikke ændres med SU-reformen, vil principperne for, hvilken indkomst der lægges til grund for beregning aftillæg for disse udeboende uddannelsessøgende, ikke blive ændret. Det vil sige, at en forælders eventuellenye ægtefælle eller registrerede partner ikke vil indgå i indkomstgrundlaget for de udeboende.Indkomstgrænsen for, hvornår der kan opnås det fulde tillæg til grundstipendiet forhøjes fra 314.403 kr. til325.000 kr. (beløbsgrænse for tildeling af tillægsstipendium i 2013). Samtidig ændres aftrapningen af tillæg-get til grundstipendiet fra tidligere 670.000 kr. til 550.000 kr., så SU-tillægget aftrappes i indkomstintervalletca. 325.000-550.000 kr. De foreslåede indkomstgrænser vil dog alene gælde for uddannelsessøgende, der fårtillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats.For uddannelsessøgende, der får tillæg til grundstipendiet med udeboendesats, gives tillægget dog fortsat,hvis den samlede indkomst ikke overstiger 314.403 kr., og bortfalder ved 549.395 kr.SU-lovens støttesatser og beløbsgrænser er angivet med satsniveauet for 2013. De ovennævnte beløbs-grænser, er således angivet med den sats, der anvendes i forbindelse med tildeling af SU i støtteåret 2013.Ved afgørelse om tildeling af tillægget til grundstipendiet anvendes beløbsgrænserne for forældrenes ind-

komst det andet kalenderår forud for støtteåret; det vil sige indkomsten i 2011. I det tilfælde, hvor tillæggettil grundstipendiet beregnes på baggrund af den aktuelle forældreindkomst, anvendes ligeledes 2011-satsen.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 19, 20 og 22De foreslåede ændringer af SU-lovens § 25, stk. 5 og 6, der bliver stk. 8 og 9, og § 25, stk. 8, nr. 1, der bli-ver stk. 11, nr. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18, der ophæver § 25, stk. 1-4 og i stedet indsæt-ter stk. 1-7.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 21Forslaget giver ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hjemmel til at fastsætteregler om, hvornår indkomstgrundlaget for den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partnerlægges til grund for beregning af tillægget til grundstipendiet. Det er hensigten blandt andet at fastsætte reg-ler om, at det er den udeboendes seneste bopæl på ansøgningstidspunktet, der lægges til grund for beregnin-gen af tillægget til grundstipendiet.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 23Efter SU-lovens § 25, stk. 8, nr. 4, kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelserfastsætte regler om, fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt. Somfølge af det ovenfor nævnte forslag om, at også den ene ægtefælle og dennes ægtefælle eller registreredepartner kan lægges til grund for beregningen af tillægget til grundstipendiet, forslås det at ændre § 25, stk. 8,nr. 4, der bliver stk. 11, nr. 5, så bemyndigelsen også omfatter regler om fravigelse af indkomstgrundlaget,hvis den ene forældres og dennes ægtefælles eller registrerede partners indkomst er faldet væsentligt.Det er hensigten at fastsætte regler, der svarer til de, der følger af SU-bekendtgørelsens 28, stk. 1, hvorefterden aktuelle indkomst kan lægges til grund, hvis indkomsten er faldet væsentligt som følge af længerevaren-de arbejdsløshed eller afskedigelse, længerevarende sygdom, konkurs, betalingsstandsning, overgang til pen-sion eller overgang til efterløn.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 24Det følger af SU-lovens § 25, stk. 8, nr. 5 og 6, at ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser kan fastsætte regler om beregningsgrundlaget for forældre, med indkomst og formuebeløb påFærøerne og i Grønland, henholdsvis om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebe-løb, der ikke er skattepligtige i Danmark.Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter indkomstgrundlaget for den ene forælderog dennes ægtefælle eller registrerede partner lægges til grund for beregningen af tillægget til grundstipendi-et, for uddannelsessøgende, der modtager SU med hjemmeboendesats og uddannelsessøgende på 18 og 19år, der modtager SU med udeboendesatsen.Med forslaget i § 1, nr. 24, udvides bemyndigelsesbestemmelser i SU-lovens § 25, stk. 8, nr. 5 og 6, derbliver § 25, stk. 11, nr. 6 og 7, så ministeren for forskning innovation og videregående uddannelser kan fast-sætte regler om beregningsgrundlaget for den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partnersindkomst på Færøerne og i Grønland, henholdsvis beregningsgrundlaget for den ene forælder og dennes æg-tefælle eller registrerede partner, der ikke er skattepligtige i Danmark.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 25 og 26Forslaget til ændring af SU-lovens § 26, stk. 1 og 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefterindkomstgrundlaget for den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner lægges til grund forberegningen af tillægget til grundstipendiet, for uddannelsessøgende, der modtager SU med hjemmeboende-sats, og uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der modtager SU med udeboendesats.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 27Det fremgår af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbige beløb i løbet af støtteåret og med endeligebeløb efter støtteårets afslutning. SU-lovens § 30 omhandler den endelige tildeling af SU efter støtteåretsafslutning. Den endelige tildeling af SU sker på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egen-indkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. Krav, derrejses efter § 30, omfatter de såkaldte indkomstkontrolkrav, hvor den uddannelsesøgendes egenindkomst, jf.SU-lovens § 23, sammenholdes med årsfribeløbet, jf. SU-lovens § 24. Overstiger egenindkomsten årsfribe-løbet rejses der krav om tilbagebetaling af SU svarende til differencen mellem egenindkomsten og fribeløbetmed et mindre fradrag og med et tillæg på 7 pct. Det fremgår af SU-bekendtgørelsens § 42, at støtten nedsæt-tes i rækkefølgen stipendium, supplerende stipendium, studielån, supplerende studielån og slutlån.Det følger af § 2, stk. 1, i forældelsesloven, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007, at forældelsesfristen ved tilbage-søgningskrav løber fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt, hvilketsom udgangspunkt vil sige det tidspunkt, hvor den fejlagtige betaling fandt sted. Det særlige ved indkomst-kontrolkrav er, at det tidligste tidspunkt, hvor det kan afgøres, om der eksisterer en fordring, ikke umiddel-bart kan antages at være tidspunktet for støttens udbetaling. Fordringens eksistens kan således tidligst afgøresved den endelige tildeling, hvor oplysninger om støttemodtagerens indkomst sammenholdes med årsfribelø-bet for det afsluttede støtteår, og det kan afgøres om egenindkomsten overskrider årsfribeløbet. Samtidigknytter tilbagebetalingskravet sig ikke til bestemte månedlige udbetalinger af SU i støtteåret, men består afhele eller i mange tilfælde kun dele af hele støtteårets SU-udbetalinger.På denne baggrund må det tidligste tidspunkt, hvorfra fordringshaveren kunne kræve fordringen opfyldt, jf.forældelseslovens § 2, stk. 1, være det tidspunkt, hvor den endelige tildeling finder sted. Det vil i praksisvære, når der efter støtteårets udgang rejses krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU.Denne fortolkning af forældelseslovens sammenholdt med SU-loven er imidlertid ikke entydig, og der her-sker således berettiget tvivl om, hvornår forældelsen af de såkaldte indkomstkontrolkrav regnes fra. Det fore-slås derfor, at der skabes en entydig lovhjemmel, der fastsætter tidspunktet for forældelsesfristens begyndelsetil det tidspunkt, hvor den endelige tildeling sker; det vil sige, når styrelsen efter støtteårets udgang sammen-holder støttemodtagerens egenindkomst med årsfribeløbet. Dette sker tidligst umiddelbart efter SKAT i løbetaf foråret danner årsopgørelserne for det afsluttede skatteår.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.3.Til nr. 28Det følger af SU-lovens § 33, at studielån og slutlån optaget efter den 1. august 1988 i uddannelsesperio-den, forrentes med 4 pct. årligt. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med enårlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfra-drag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1,0.Lån, der er udbetalt efter den 1. august 1988 omfatter de såkaldt lån 5 og 6. Nationalbankens diskonto harsiden den 1. juni 2012 været på 0,00 pct.., hvorfor lån 5-6 pt. forrentes med 1 pct. uden for uddannelsesperi-oden. I lyset af, at den officielle diskonto som ovenfor nævnt pt. er 0,0 pct., og at en negativ udlånsrente ikkelængere er utænkelig, foreslås det under §, nr. 17, at der ikke beregnes negativ rente af lån 4-6 uden for ud-dannelsesperioden, hvis diskontoen skulle blive lavere end -1,0.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.2.

Til nr. 29I perioden fra den 1. august 1982 til den 1. august 1988, kunne de uddannelsessøgende optage statslån iform af det såkaldte lån 4. Det følger af SU-lovens § 34, at den til enhver tid værende gæld af lån 4 i uddan-nelsesperioden forrentes med 3,0 pct. under den til enhver tid gældende diskonto.Nationalbankens officielle diskonto har i 7 måneder i 1999 samt i en periode fra 2002 til 2006 og igen frajanuar 2009 til dags dato været under 3,0 pct. I disse perioder har der efter fast praksis ikke været beregnetrente af lån 4 for de uddannelsessøgende, der tidligere har optaget lån 4, og været under uddannelse i denævnte perioder.Der er på finansloven for 2013 optaget en tekstanmærkning, der giver hjemmel til at forrente lån 4 med 0,0pct. i perioder, hvor diskontoen er mindre end 3,00 pct. Med forslaget i § 1, nr. 29, indskrives denne hjemmeli SU-lovens § 34, så det fremover fremgår direkte af SU-loven, at der ikke beregnes negativ rente på lån 4.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.2.Til nr. 30I perioden fra den 1. august 1982 til den 1. august 1988 kunne de uddannelsessøgende optage statslån iform af det såkaldte lån 4. Det følger af SU-lovens § 34, at den til enhver tid værende gæld af lån 4 efteruddannelsesperioden forrentes med diskontoen tillagt 1,0 pct.Nationalbankens diskonto har siden den 1. juni 2012 været på 0,00 pct., hvorfor lån 5-6 pt. forrentes med 1pct. uden for uddannelsesperioden. I lyset af, at den officielle diskonto som ovenfor nævnt pt. er 0,0 pct., ogat en negativ udlånsrente ikke længere er utænkelig, foreslås det under § 1, nr. 17, at der ikke beregnes nega-tiv rente af lån 4-6 uden for uddannelsesperioden, hvis diskontoen skulle blive lavere end -1,0.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.2.Til nr. 31Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling affor meget udbetalt uddannelsesstøtte (FM-krav) overføres fra ministeren for forskning, innovation og videre-gående uddannelser til finansministeren. Administration af opgaven vedrørende FM-krav varetages af Sta-tens Administration. Det vurderes derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at gebyrer for administration afopgaven fastsættes af finansministeren.Gebyrer i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån fastsættes allerede i dag af finansministe-ren. Med overførslen af bemyndigelsen til at fastsætte gebyrer vedrørende FM-krav til finansministeren vilder blive mulighed for, at gebyrer for stats- og studielån og for FM-krav, der administreres samlet, fastsættessamlet i Finansministeriets bekendtgørelse om gebyrer for ekspedition af Økonomistyrelsens finansforvalt-ningsopgaver.Der vil desuden blive mulighed for, at der sker en harmonisering af hvilke gebyrtyper, der opkræves ogstørrelsen af disse. I dag opkræves der f.eks. ikke opkrævningsgebyr for FM-krav, hvilket er tilfældet forstats- og studielån.Opkrævningsgebyret for stats- og studielån udgør henholdsvis 5 kr. og 10 kr. afhængig af opkrævnings-form.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.Til nr. 32Det følger af SU-lovens § 38 c, at studielån, der er frigivet til disposition, først, udbetales når den uddan-nelsessøgende gennem styrelsens digitale selvbetjeningssystem minSU har indgivet en anmodning om udbe-taling. Efter § SU-lovens § 38 c, stk. 3 har den uddannelsessøgende ikke adgang til at anmode om udbetalingaf beløb efter stk. 1, der er frigivet til disposition, i perioder hvor den uddannelsessøgende er indskrevet veden uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har orlov fra uddannelsen, er indskrevet ved en ud-

dannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er studieaktiv, eller ikke er indskrevet på og gennem-går en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte.Ordlyden i § 38, stk. 3, har vist sig uhensigtsmæssig, og er ikke fuldstændig i overensstemmelse med be-mærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 59 af 11. november 2009. Heraf fremgår det, at den ud-dannelsessøgende i perioder, hvor den pågældende er uden for uddannelse, har orlov fra uddannelsen eller erinaktiv ikke har adgang til det disponible beløb, selvom den pågældende tidligere har anmodet herom.For at undgå tvivl om retsstillingen foreslås det at bringe ordlyden af § 38, stk. 3, i overensstemmelsen medintentionen bag loven, så fremover fremgår at den uddannelsessøgende i perioder, hvor den pågældende eruden for uddannelse, har orlov fra uddannelsen eller er inaktiv, ikke har adgang til det disponible beløb,selvom låntager tidligere har anmodet herom.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.6.Til nr. 33Med forslaget i § 1, nr. 18, vil det som noget nyt være muligt at medtage indkomsten fra den ene af denuddannelsessøgendes forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner i indkomstgrundlaget for be-regning af tillægget til grundstipendiet, jf. nærmere under bemærkningerne til § 1, nr. 18.Som en konsekvens heraf vil det være nødvendigt for styrelsen at indhente oplysninger om denne ægtefæl-les eller registrerede partners indkomst fra skattemyndighederne.Med forslaget opdateres SU-lovens § 39, stk. 1, tillige, så bestemmelsen bringes i overensstemmelse medden måde, hvorpå styrelsen indhenter oplysninger om den uddannelsessøgendes indskrivningsforhold, så denuddannelsessøgende har mulighed for at søge om SU gennem styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem,minSU. Uddannelsesinstitutionerne sender automatisk indskrivningsoplysninger på alle uddannelsessøgendetil styrelsen, uanset om den uddannelsessøgende har søgt SU. I det øjeblik den uddannelsessøgende søger SUhentes indskrivningsoplysningen fra styrelsens egen database og den uddannelsessøgende kan søge om SU tiluddannelsen.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 34De foreslåede ændringer af SU-lovens § 39, stk. 2 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, der ophæver8, stk. 1 og 2, og i stedet indsætter § 8, stk. 1-3.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til nr. 35Bestemmelsen i SU-lovens § 39, stk. 8, giver adgang til, at Styrelsen for Videregående Uddannelser ogUddannelsesstøtte til studiestøtteadministrationerne i de øvrige nordiske lande kan videregive oplysningerom tildeling af SU til borgere fra det pågældende land. Disse oplysninger er nødvendige i kontrollen af, atuddannelsessøgende ikke modtager uddannelsesstøtte fra to steder samtidig.Med forslaget udvides bestemmelsen, så der også kan udveksles oplysninger om SU ikke kun til de øvrigenordiske lande, men også til øvrige EU-lande og Grønland samt Færøerne. Dette skal også ses i lyset af op-følgning på dommen i sag C-46/12, L.N.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.5.Til § 2Til nr. 1

Efter § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser kan uddannelsessøgende,der opfylder lovens betingelser for befordringsrabat, få godtgørelse til befordring med andre befordringsmid-ler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats med fradrag af en egenbetaling, der i 2013 udgør587 kr. om måneden. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende ikke har muliglighed for at gøre brugaf offentlig befordring mellem bopæl og uddannelsessted.Med forslaget fjernes den uddannelsessøgendes egenbetaling.Det er endvidere hensigten med hjemmel i de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser at fastsætte reglerom, at godtgørelsen kun udbetales for den rejsedel, som overstiger 24 kilometer.Når der ikke udbetales godtgørelse til de første 24 kilometer, kan der fortsat siges at være en egenbetalingfor den uddannelsesøgende. Egenbetalingen vil svare til ca. 413 kr. og er således mindre end den nuværendeegenbetaling på 587 kr.Endelig er det hensigten at ændre kilometersatsen, som fastsat i bekendtgørelserne fra 13,59 kr. til 17,22kr.Til § 3Til nr. 1Efter § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., kan uddannelses-søgende og deltagere, der opfylder lovens betingelser for befordringsrabat, få godtgørelse til befordring medandre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats med fradrag af en egenbeta-ling, der i 2013 udgår 587 kr. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende ikke har muliglighed for atgøre brug af offentlig befordring mellem bopæl og uddannelsessted.Med forslaget fjernes den uddannelsessøgendes egenbetaling.Det er endvidere hensigten med hjemmel i de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser at fastsætte regler ibekendtgørelse nr. 831 af 5. juni 2011 om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser ogbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2008 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserm.v. med senere ændringer om, at godtgørelsen kun udbetales for den rejsedel, som overstiger 24 kilometer.Når der ikke udbetales godtgørelse til de første 24 kilometer, kan der fortsat siges at være en egenbetalingfor den uddannelsesøgende. Egenbetalingen vil svare til ca. 413 kr. og er således mindre end den nuværendeegenbetaling på 587 kr.Endelig er det hensigten at ændre kilometersatsen som fastsat i bekendtgørelserne fra 13,59 kr. til 17,22 kr.Til § 4det foreslås at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Der fastsættes dog særlige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte forslag ud fra hensynet til, at de stude-rende får en rimelig mulighed for at indstille sig på ændringerne, udviklingen af de tekniske/administrativeløsninger og at forslagene i videst muligt omfang har fuld effekt i 2020.Medstk. 2forslås det laveste fribeløb, der gælder for uddannelsessøgende, der får SU inden for klippekoretforhøjet med 1.500 kr. fra den 1. januar 2014, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Medstk. 4foreslås det lavestefribeløb forhøjet med yderligere 1.000 kr. til 11.543 kr. pr. 1. januar 2015 (2013-niveau), jf. lovforslagets §1, nr. 16.Medstk. 3foreslås det, at bestemmelserne om målretning af SU til gymnasiale suppleringskursus, jf. lov-forslagets § 1, nr. 7 og 8, træder i kraft den 1. juli 2014. Forslaget vil gælde for forløb igangsat efter den 1.juli 2014 eller senere. Frem til igangsættelsen skal det blandt andet sikres, at der er et relevant udbud af GSKsom intensive kurser.

Bemyndigelsesbestemmelsen om SU til højst fem ungdomsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåsligeledes medstk. 3at træde i kraft den 1. juli 2014. Regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil dog førstgælde fra den 1. januar 2015.Endelig foreslås det medstk. 3,at bestemmelserne om SU i normeret tid til studerende, der starter deres vi-deregående uddannelse mere end 2 år efter adgangsgivende eksamen, herunder bestemmelserne om ændretslutlånstid, jf. lovforslagets § 9-11, 13 og 14, træder i kraft den 1. juli 2014 og får virkning for uddannelses-søgende, der starter på den første videregående uddannelse den 1. juli 2014 eller senere. Som overgangsord-ning vil uddannelsessøgende med en adgangsgivende eksamen fra 2011 (”2011-årgangen”) blive ligestilletmed dimittender fra 2012 og vil derfor kunne søge optagelse efter de eksisterende regler i 2014. Unge meden adgangsgivende eksamen fra før 2011 skal til gengæld søge ind på deres første uddannelse i 2013 for atblive omfattet af de nuværende regler. Indfasningen skal sikre, at alle kommende studerende på de videregå-ende uddannelser i rimeligt omfang har mulighed for at ændre adfærd, inden de ny regler træder i kraft.Det følger aftalen af 18. april 2013, at de ændrede regler træder i kraft for hjemmeboende, som starter påen ny uddannelse fra den 1. juli 2014, men at der etableres den istk. 7og8,foreslåede overgangsordning,hvor kun satserne ændres fra den 1. juni 2014.Medstk. 5foreslås det, at bestemmelserne om ændret SU til hjemmeboende, herunder harmoniseringen afreglerne for SU til hjemmeboende indenfor og uden for klippekortet, ændringerne i opgørelsen af forældre-indtægten samt ændret aftrapning af tillægget til grundstipendiet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 18-26 og 34,træder i kraft den 1. juli 2015, men gælder for uddannelsessøgende, der er påbegyndt en uddannelse den 1.juli 2014 eller senere. Medstk. 7og8etableres en overgangsordning, hvor de nuværende satser for grundsti-pendiet for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne sænkes fra 1.274 kr. pr. måned til 893 kr. pr. måned(2013-niveau) og satsen for hjemmeboende på de videregående uddannelser og hjemmeboende over 20 år iungdomsuddannelser sænkes fra 2.860 kr. pr. måned til 2.479 kr. pr. måned (2013-niveau) fra den 1. juli2014 til 30. juni 2015. Overgangsordningen gælder for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en uddannel-se den 1. juli 2014 eller senere.Medstk. 6foreslås det, at indførelsen af bonusstipendiet, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, samt den øgede støttetil befordringsgodtgørelse, jf. lovforslagets § 2 og 3, træder i kraft den 1. januar 2016.