24. april 2013

Forslag

tilLov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-ser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov omstatens voksenuddannelsesstøtte (SVU)(Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, afskaffelse af muligheden for at meldefra prøver, etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på en anden institution eller studieskift,bedre overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser og studiestartsprøve)

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, foretages følgende ændringer:

1.

§ 5, stk. 1, nr. 3,ophæves.

2.

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a.

Universitetet kan udbyde supplerende uddannelsesaktivitet til studerende, efter at de er optaget påen kandidatuddannelse, med henblik på, at de erhverver de nødvendige faglige forudsætninger for fortsatoptagelse på uddannelsen.«

3.

I§ 8, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »om adgang til og optagelse på uddannelse«: », herunder supplerendeuddannelsesaktivitet, jf. § 5 a.«

4.

I§ 8indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Ministeren fastsætter regler om tilmelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved deenkelte bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder tilmelding af bachelorstuderen-de til fag og prøver på kandidatuddannelse.Stk. 3.Ministeren fastsætter regler om, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer, der efterfølgende ergennemført og bestået, erstatter dele af uddannelsen (merit), herunder om at universitetet indhenter oplysnin-ger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte ud-dannelseselementer. Ministeren fastsætter endvidere regler om, at gennemførte og beståede uddannelsesele-menter fra en uafsluttet uddannelse erstatter dele af en ny uddannelse.«Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5.

I§ 18indsættes somstk. 6:»Stk. 6.Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser omforhåndsmerit.«

6.

I§ 19indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud af supplerende uddannelsesaktivitet efter § 5a.«Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.

7.

I§ 26indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Universitetet skal opkræve fuld betaling for udbud af supplerende uddannelsesaktivitet til visseudenlandske studerende, mens universitetet afholder udgiften til denne aktivitet for øvrige studerende, jf. §19, stk. 3.«Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,Styrelsen for Universiteter og Internationalisering,Sagsnr. 13-008339

§2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af8. august 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1372 af 28. december 2011, § 4 i lov nr. 1373 af 28. december2011 og § 1 i lov nr. 1236 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 22, stk. 1, nr. 4,indsættes efter »censorer«: », herunder om tilmelding til uddannelsens prøver.«

2.

§ 23affattes således:»§

23.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannel-sesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståedeuddannelseselementer og beskæftigelse, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysningerhos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddan-nelseselementer og beskæftigelse.«

§3

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 26. august2012, som ændret ved § 4 i lov nr. 1236 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 10, stk. 1, nr. 1,indsættes efter »varighed«: », herunder om tilmelding af studerende til uddannelses-elementer«.

2.

I§ 10, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »bedømmelse«: »og tilmelding af studerende til uddannelsens prøverog bedømmelser, herunder tilmelding af bachelorstuderende til uddannelseselementer, prøver og bedømmel-ser på kandidatuddannelser«.

3.

I§ 10indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddan-nelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og be-ståede uddannelseselementer, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos denstuderende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelsesele-menter.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

4.

I§ 16 a, stk. 3,ændres » 3, 6 og 7« til: »3 og 5-7«.

§4

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, som ændret ved § 1 i lov nr.1373 af 28. december 2011, § 2 i lov nr. 478 af 30. maj 2012 og § 5 i lov nr. 1236 af 18. december 2012,foretages følgende ændringer:

1.

I§ 12, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »herunder«: »om de studerendes tilmelding til uddannelseselementer-ne, «.

2.

I§ 12, stk. 1, nr. 4,indsættes efter »herunder«: »tilmelding til uddannelsens prøver,«.

3.

§ 12, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddan-nelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og be-ståede uddannelseselementer og beskæftigelse, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplys-

ninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførteuddannelseselementer. «

§5

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 27. februar 2013, somændret ved § 2 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:

1.

§ 8, stk. 2, nr. 3,ophæves.Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

§6

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2-5.Stk. 2.Lovens § 1, nr. 1-3 og 6 og 7, samt § 5 har virkning for studerende, der påbegynder en kandidatud-dannelse den 1. februar 2015 eller senere.Stk. 3.§ 8, stk. 2, i universitetsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, samt lovens § 2, nr. 1, § 3, nr.1 og 2 samt § 4, nr. 1 og 2, har virkning fra den 1. juli 2014.Stk. 4.§ 8, stk. 3, i universitetsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, samt lovens § 1, nr. 5, § 2, nr.2, § 3, nr. 3 og § 4, nr. 3, har virkning for studerende, der søger om merit og forhåndsmerit for studieophold,der skal gennemføres fra studieåret 2014-15 eller senere.Stk. 5.Regler udstedt i medfør af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-cheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelser, lov om maritime uddannelser og lov omstatens voksenuddannelsesstøtte (SVU) forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets baggrund og formål2. Lovforslagets indhold2.1. Universitetsloven2.1.1.Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne2.1.1.1.Gældende ret2.1.1.2.Den foreslåede ordning2.1.2.Nye rammer på universitetsuddannelser, der støtter aktiv studiegennemførelse2.1.2.1.Ny meritpraksis2.1.2.1.1.Bedre merit ved studieophold2.1.2.1.1.1.Gældende ret2.1.2.1.1.2.Den foreslåede ordning2.1.2.1.2.Bedre merit ved studieskift2.1.2.1.2.1.Gældende ret2.1.2.1.2.2.Den foreslåede ordning2.1.2.2.Afskaffelse af supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse2.1.2.2.1.Gældende ret2.1.2.2.2.Den foreslåede ordning2.1.2.3.Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser2.1.2.3.1.Gældende ret2.1.2.3.2.Den foreslåede ordning2.2. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser2.2.1.Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne2.2.1.1.Gældende ret2.2.1.2.Den foreslåede ordning2.2.2.Ny meritpraksis2.2.2.1.Gældende ret2.2.2.2.Den foreslåede ordning2.3. Lov om videregående kunstneriske uddannelser2.3.1.Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne2.3.1.1.Gældende ret2.3.1.2.Den foreslåede ordning2.3.2.Ny meritpraksis2.3.2.1.Bedre merit ved studieophold2.3.2.1.1.Gældende ret2.3.2.1.2.Den foreslåede ordning2.3.2.2.Bedre merit ved studieskifte2.3.2.2.1.Gældende ret2.3.2.2.2.Den foreslåede ordning

1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslaget fremsættes som opfølgning på aftalen af 18. april 2013 mellem regeringen (Socialdemokra-terne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-parti og Liberal Alliance om en reform af SU-systemet.Baggrunden for aftalen er, at de unge i Danmark bliver sent færdige med deres uddannelser og kommersent ud på arbejdsmarkedet. Det skyldes bl.a., at mange af de studerende venter længe med at begynde påderes videregående uddannelser, og at mange især universitetsstuderende overskrider den normerede studie-tid, ligesom barrierer og blindgyder i uddannelsessystemet for ofte forsinker de studerende.Studerende på de videregående uddannelser bliver forsinkede af forskellige årsager. I nogle tilfælde skyl-des det de studerende og deres studiekultur. I andre tilfælde skyldes det regler, fastsat fra enten centralt holdeller på institutionerne, f.eks. fordi der er barrierer for, at de studerende kan få godkendt en meritoverførsel.Der skal derfor stilles øgede krav til både de studerende og uddannelsesinstitutionerne om hurtigere frem-drift på studierne.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af SU-loven, lovom befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannel-sessøgende i ungdomsuddannelser m.v.Partierne bag universitetsloven – regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-parti), Venstre og Det Konservative Folkeparti – er endvidere enige om, at der skal stilles klarere krav bådetil de studerende og til universiteterne for at sikre en hurtigere studiegennemførelse.En hurtigere studiegennemførelse fordrer for det første en aktiv studiekultur samt gode rammer og færrestmulige barrierer for de studerendes uddannelsesforløb. For det andet skal universiteterne sikre tilrettelæggel-sen af uddannelserne sådan, at de studerendes muligheder for at gennemføre inden for normeret tid under-støttes.Aftalen omfatter fire initiativer:1. Fremme af en aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldtstudieår samt afskaffelse af muligheden for at melde fra til de enkelte prøver2. Etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på en anden institution eller studieskift, øget brugaf vinteroptag og vinterstart samt bedre overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser3. Krav til universiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 20204. Mulighed for at indføre en studiestartsprøve på de videregående uddannelser, som den studerende har toforsøg til at bestå.Der er enighed om, at en række af de nye initiativer skal gælde for alle videregående uddannelser. Det erderfor hensigten at justere reguleringen for de øvrige videregående uddannelser tilsvarende for så vidt angårinitiativerne om obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår (1), merit ved studieop-hold på anden institution eller studieskift (2a), øget brug af vinterstart (2c) og studiestartsprøve (4). Initiativetom større fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser gælder desuden for de kunstneriske uddan-nelser.Endelig skal universiteterne nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020. Enandel af universiteternes færdiggørelsesbonus, svarende til 930 mio. kr. i 2020, gøres betinget af studietids-forbedringerne. Hvis universiteterne samlet når målet, vil de få udbetalt hele den andel af færdiggørelsesbo-nussen, der gøres betinget studietidsreduktionen. Forslaget indfases frem mod 2020 med 80 mio. kr. i 2015,160 mio. kr. i 2016, 370 mio. kr. i 2017, 600 mio. kr. i 2018 og 790 mio. kr. i 2019. Kravene indarbejdes påde årlige finanslove.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af SU-loven, lovom befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannel-sessøgende i ungdomsuddannelser m.v.2. Lovforslagets indhold2.1. Universitetsloven2.1.1. Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne2.1.1.1. Gældende ret

Det følger af universitetsloven, at universiteterne kan udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser i formaf bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-pointsvarer til et års heltidsstudier. Efter de gældende regler skal universiteterne tilrettelægge deres bachelor- ogkandidatuddannelser sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den fastsatte normeredestudietid. I dag kan de studerende som udgangspunkt selv vælge, hvor mange fag angivet i ECTS-point detilmelder sig i det enkelte studieår eller semester. Ved tilmeldingen til fagene bliver den enkelte studerendeautomatisk tilmeldt de prøver, som knytter sig til de enkelte fag. Den studerende har dog mulighed for atforetage rettidig afmelding fra de enkelte prøver inden for en af universitetet fastsat frist. Det bevirker, atmange studerende gennemfører for få ECTS-point, hvilket gør det vanskeligt for universiteterne at sikre, atde studerende gennemfører uddannelsen inden for den normerede studietid.2.1.1.2. Den foreslåede ordningMed lovforslaget gives mulighed for, at universitetsuddannelserne i højere grad tilrettelægges sådan, at deunderstøtter den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen inden for normeret tid. Universiteter-ne får pligt til at sikre, at samtlige studerende hvert studieår bliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver sva-rende til 60 ECTS-point, eller hvert halve studieår bliver tilmeldt fag og prøver svarende til 30 ECTS-point.Ved tilmelding til fagene bliver den enkelte studerende automatisk tilmeldt de prøver, som knytter sig til deenkelte fag, men som noget nyt afskaffes den studerendes mulighed for at melde sig fra den første ordinæreprøve. Der kan dog dispenseres, hvis der foreligger usædvanlige forhold.Det er samtidig hensigten, at de gældende regler om hurtig omprøve, der blev indført som en del af Vel-færdsaftalen fra juni 2006, skal fortsætte uændret. Det betyder, at en universitetsstuderende fortsat vil have etretskrav på at kunne deltage i en hurtig omprøve, hvis den studerende har deltaget i den ordinære prøve ogikke har bestået denne. Det vil derfor også fortsat være valgfrit for den studerende, om denne vil deltage iden hurtige omprøve, eller om denne i stedet vil deltage i næste ordinære prøve.Med henblik på at fremme en aktiv studieadfærd og imødegå eventuelt SU-snyd foreslås det at give uni-versiteterne mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de bacheloruddannelser,hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der er indskrevet, reelt har påbegyndt deresuddannelse. Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil fastsætte, at denstuderende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven, og at prøven skal bestås tidligt på første seme-ster, ellers udskrives den studerende af uddannelsen. Studiestartsprøven skal ikke optræde på eksamensbevi-set.Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler får virkning fra den 1. juli 2014. Forinden vil ministerenfastsætte regler herom.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af SU-loven,hvoraf det bl.a. fremgår, at studerende fremover højst kan være seks måneder forsinket, før SU-udbetalingenstoppes, og at vurderingen af studieaktivitet fremadrettet skal ske automatisk.Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med øgede krav til universiteterne om at bidrage til at nedbringede studerendes gennemførelsestider. Universiteterne forpligtes frem mod 2020 til i gennemsnit at reducereden faktiske studietid med 4,3 måneder i forhold til det aktuelle niveau (2011).2.1.2. Nye rammer på universitetsuddannelser, der støtter aktiv studiegennemførelse2.1.2.1. Ny meritpraksis2.1.2.1.1. Bedre merit ved studieophold2.1.2.1.1.1. Gældende retStuderende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet uni-versitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, herunder projektori-enterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet, har efterde gældende regler mulighed for at ansøge hjemuniversitetet (studienævnet) om forhåndsmerit for planlagteuddannelseselementer. Studerende kan imidlertid helt eller delvist undlade at søge om meritoverførsel, oghjemuniversitetet har i dag ingen mulighed for at forpligte den studerende til at meritere beståede uddannel-seselementer ind i uddannelsen ved universitetet. Dette kan bevirke, at den studerende får dobbeltuddannel-se, men også at den studerende ikke kan gennemføre sin uddannelse ved hjemuniversitetet inden for norme-ret tid.

2.1.2.1.1.2. Den foreslåede ordningMed det formål at undgå dobbeltuddannelse, men også for at sikre en hurtig registrering af de studerendesgennemførelse af uddannelseselementer uden for universitetet, foreslås det, at hjemuniversitetet får pligt tiladministrativt at give endelig merit for alle forhåndsgodkendte uddannelseselementer, hvis de gennemføresog bestås. Det betyder, at allerede forhåndsgodkendte uddannelseselementer ikke på ny skal forelægges stu-dienævnet, når de er bestået.Hvis der er behov for at ændre i den forhåndsgodkendelse, som den studerende har fået af hjemuniversite-tet (studienævnet), eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke udbyder det eller de forhåndsgodkendteuddannelseselementer, skal den studerende sammen med hjemuniversitetet forpligtes til at finde et eller flerealternative uddannelseselementer, der ligeledes forhåndsgodkendes og efterfølgende af universitetet admini-strativt meriteres ind i den samlede uddannelse, hvis uddannelseselementerne gennemføres og bestås. For atsikre hurtig forhåndsgodkendelse i disse tilfælde får studienævnsformanden både til opgave at bistå den stu-derende med at finde alternative uddannelseselementer og at godkende ændringer i forhåndsgodkendelsen.I forbindelse med ansøgningen om forhåndsgodkendelse foreslås det endvidere, at den studerende giversamtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen til doku-mentation af, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer er gennemførte og beståede, og at den studerendeselv skal indhente disse oplysninger, hvis det ikke er muligt for hjemuniversitetet at gøre dette.For at skabe større åbenhed om universiteternes afgørelser om merit foreslås det endvidere, at ministerenmed hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter regler om, at universiteterne skal offentliggøre enstatistik over deres meritpraksis.Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler om bedre merit ved studieophold får virkning for studeren-de, der søger om forhåndsmerit for studieophold, der skal gennemføres fra studieåret 2014-15 eller senere,og at de nye regler om offentliggørelse af universiteternes meritpraksis får virkning for de afgørelser, somuniversiteterne træffer efter den 1. januar 2014. Forinden vil ministeren fastsætte regler herom.2.1.2.1.2. Bedre merit ved studieskift2.1.2.1.2.1. Gældende retStudieskift fra en bacheloruddannelse til en anden bacheloruddannelse og studieskift fra en kandidatud-dannelse til en anden kandidatuddannelse reguleres af henholdsvis bacheloradgangsbekendtgørelsen og kan-didatadgangsbekendtgørelsen. Studieskift sker som udgangspunkt ved ansøgning om optagelse efter reglernei disse adgangsbekendtgørelser.Studieskift mellem bacheloruddannelser vil således som udgangspunkt ske ved ansøgning om optagelse viaDen Koordinerede Tilmelding og ved brug af optagelsesportalen optagelse.dk, mens det for kandidatuddan-nelser som udgangspunkt sker ved ansøgning om optagelse til det universitet, der udbyder den kandidatud-dannelse, som den studerende ønsker at skifte til. Efter adgangsbekendtgørelserne sker studieskift dog vedansøgning om indskrivning på det relevante studietrin på uddannelsen, hvis den studerende har bestået stu-dieelementer, der svarer til første år af den bachelor- eller kandidatuddannelse, som vedkommende ønsker atskifte til.De to adgangsbekendtgørelsers regler om studieskift finder tillige anvendelse, når tidligere studerende øn-sker at genoptage et uddannelsesforløb på samme eller en anden uddannelse på samme niveau.Merit indebærer, at universitetet i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet,godkender, at beståede uddannelseselementer fra bachelor- eller kandidatuddannelser eller fra andre danskeeller udenlandske uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i en anden bache-lor- eller kandidatuddannelse. Afgørelser om merit træffes af det relevante studienævn, jf. universitetslovens§ 18, stk. 4, nr. 4.2.1.2.1.2.2. Den foreslåede ordningForslaget har til formål at hindre, at beståede uddannelseselementer går tabt i forbindelse med studerendesstudieskift eller ved genoptagelse af uddannelsesforløb, da det kan føre til dobbeltuddannelse og dermed enuhensigtsmæssig brug af ressourcer for den studerende og for samfundet. Forslaget skal endvidere sikre, atuniversiteterne ved ansøgning om studieskift og ved genoptagelse af uddannelsesforløb altid tager stilling til,om der kan gives merit for tidligere beståede uddannelseselementer.

Næsten hver femte, der fuldfører en videregående uddannelse, har skiftet uddannelse i løbet af sin studie-tid, og studerende har i dag ikke pligt til at få indmeriteret allerede beståede uddannelseselementer, hvordette er muligt, når de søger om studieskift, eller når et uddannelsesforløb genoptages. En studerende, derskifter studie, eller en tidligere studerende, der genoptager et uddannelsesforløb, kan dermed komme til atgennemføre uddannelseselementer, som vedkommende allerede har bestået, og som kan erstatte dele af dennye/genoptagne uddannelse.Det er derfor hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætter nærmere reg-ler om, at det i forbindelse med studieskift eller ved genoptagelse af uddannelsesforløb er den studerendeseller den tidligere studerendes pligt at oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra alletidligere uddannelsesforløb på samme niveau. Desuden fastsættes nærmere regler om universiteternes for-pligtelser ved den tilknyttede sagsbehandling, herunder ved tilvejebringelse af de fornødne oplysninger. Her-til kommer regler om universiteternes adgang til at kræve samtykke til at indhente oplysninger om beståedeuddannelseselementer fra andre uddannelsesinstitutioner, og til at fastsætte regler om disciplinære foranstalt-ninger over for studerende, som har afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger om tidligere beståedeuddannelseselementer.Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 1. juli 2013 med virkning for de studerende, som søger om op-tag og bliver optaget på en videregående uddannelse fra sommeroptaget 2014.Om større åbenhed med hensyn til universiteternes meritpraksis henvises til bemærkninger ovenfor, jf. pkt.2.1.2.1.1.2.2.1.2.2. Afskaffelse af supplering mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse2.1.2.2.1. Gældende retAlle, der har afsluttet en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, kan i dag søge om optagelse på enkandidatuddannelse. Hvis adgangskravene til kandidatuddannelsen ikke opfyldes, kan universitetet vælgeikke at optage ansøgeren eller kræve, at ansøgeren gennemfører et suppleringsforløb inden optagelsen. Sup-pleringsforløbet udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, dvs. med delvist taxametertilskud og delvisdeltagerbetaling.I 2012 tog omkring 1.200 studerende – både bachelorer og professionsbachelorer – suppleringsforløb for atopfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse. Der har dermed efter forligspartiernes opfattelse udviklet sigen praksis på universiteterne, hvor suppleringsaktiviteterne har fået et utilsigtet og for stort omfang. Supple-ringsaktiviteter mellem bachelor- og kandidatuddannelsen er studietidsforlængende, hvilket ikke harmonerermed målet om at få de studerende hurtigere gennem deres uddannelse. Disse aktiviteter giver desuden mer-udgifter for staten. Som en midlertidig overgangsordning har staten siden 2012 og frem til 31. august 2013refunderet deltagerbetalingen for suppleringsaktiviteterne.2.1.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at supplering mellem bacheloruddannelser, herunder professionsbacheloruddannelser, ogkandidatuddannelser afskaffes, sådan at det i højere grad end i dag bliver muligt at blive optaget på en kandi-datuddannelse uden et krav om faglig supplering, hvis den pågældende ansøger har en beslægtet bachelor-eller professionsbacheloruddannelse. Undtagelsesvist kan universiteterne stille krav om, at der suppleres medenkelte vigtige fag, når den studerende er optaget på kandidatuddannelsen.Universiteterne fastsætter som hidtil selv adgangskravene til deres kandidatuddannelser og vil hermed fort-sat være garant for fagligheden i forbindelse med optagelse.Indførelse af 3+2-strukturen i de lange videregående uddannelser - med selvstændigt optag til 3-årige ba-cheloruddannelser og til 2-årige kandidatuddannelser - som blev lovreguleret med universitetsloven fra 2003,havde bl.a. til hensigt at øge fleksibiliteten i uddannelserne, således at det blev lettere for den studerende attage en bacheloruddannelse ved et universitet og en kandidatuddannelse ved et andet universitet i Danmarkeller i udlandet. Det blev også lettere for den bachelorstuderende at vælge mellem flere kandidatuddannelserved samme universitet. Det har dog ikke været hensigten, at denne fleksibilitet skulle føre til, at universite-terne til deres kandidatuddannelser skulle optage egne bachelorer eller bachelorer fra andre universiteter efterforudgående supplering. Universiteterne skal derfor hver for sig og i fællesskab i deres opbygning af bache-loruddannelserne blive bedre til at give de studerende flere valgmuligheder, sådan at uddannelsen giver di-rekte adgang til flere kandidatuddannelser – også på andre universiteter.

Professionshøjskolerne skal tilsvarende i deres opbygning af professionsbacheloruddannelserne blive bedretil at give den studerende mulighed for at vælge relevante fag, sådan at uddannelsen giver bedre mulighed foroptagelse på en kandidatuddannelse uden behov for supplering, dog under hensyntagen til at professionsba-cheloruddannelserne skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.Universiteterne skal også udvikle kandidatuddannelserne, så de er mere målrettede professionsbachelorer,sådan at professionsbachelorer kan optages direkte og uden supplering. I udviklingsarbejdet er det afgørende,at universiteterne og professionshøjskolerne og eventuelt erhvervsakademierne indgår i et tæt samarbejde forat skabe større faglig sammenhæng mellem uddannelserne, herunder også i forhold til en eventuel tilpasningaf professionsbacheloruddannelserne.Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, fastsætte nærmere regler om den nye supple-rende uddannelsesaktivitet, efter at studerende er optaget på kandidatuddannelsen, og herunder bestemme, atden nye aktivitet skal være en undtagelse og højst kan have et omfang på op til 15 ECTS-point. Det er derforhensigten, at den nye suppleringsaktivitet skal have et begrænset omfang, og det foreslås derfor, at universi-teterne selv finansierer denne aktivitet inden for deres nuværende taxameterbevilling, for så vidt angår stude-rende inden for EU/EØS.Som en konsekvens af at supplering mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse afskaffes skaluniversiteterne udarbejde nye adgangs- og optagelsesregler til deres kandidatuddannelser, herunder igang-sætte og udvikle nye kandidatuddannelser samt justere i de eksisterende kandidatuddannelser, således at flerebachelorer og professionsbachelorer fremover kan optages på en kandidatuddannelse uden krav om fagligsupplering. Endvidere skal kommende ansøgere til kandidatuddannelser have kendskab til de nye regler i godtid, inden de søger optagelse på en kandidatuddannelse.Med lovforslaget foreslås det derfor, at de hidtidige regler om mulighed for supplering inden optagelsen påen kandidatuddannelse og om statsrefusion af deltagerbetalingen for denne supplering fortsætter frem til 31.august 2014.2.1.2.3. Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser2.1.2.3.1. Gældende retMed hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, har ministeren udstedt bekendtgørelse om adgang til kandi-datuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Det følger af bekendtgørelsen, atadgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har en relevant bacheloruddannelse eller andenrelevant uddannelse på samme niveau. De nærmere adgangskrav til en kandidatuddannelse fastsættes af detenkelte universitet, der også træffer afgørelse om optagelse af studerende.Efter kandidatadgangsbekendtgørelsen kan et universitet tilmelde bachelorstuderende til fag og prøver i optil 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse. Ordningen har været gældende siden 2010. Med universitetslo-ven fra 2003 blev 3+2-strukturen med treårige bacheloruddannelser efterfulgt af toårige kandidatuddannelserimplementeret, hvor dette ikke allerede var sket. For at tilpasse ordningen til rammerne af 3+2-strukturen erdet i kandidatadgangsbekendtgørelsen fastlagt, at tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på enkandidatuddannelse forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder. Ordningen har således hidtil kunkunnet anvendes undtagelsesvist.2.1.2.3.2. Den foreslåede ordningMed lovforslaget udvides mulighederne for at skabe fleksibilitet ved overgangen fra bachelor- til kandidat-uddannelse. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter som tidligere nævnt, at ansøgeren har en relevantbacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme niveau. Dette adgangskrav bør dog ikke virkesom en barriere for bachelorstuderende, der har tilstrækkelige faglige forudsætninger for at blive tilmeldt fagog prøver på en kandidatuddannelse, samtidig med at bacheloruddannelsen gennemføres. Det er derfor hen-sigten, at ministeren vil fastsætte nærmere regler om mulighederne for at øge fleksibiliteten ved overgang frabachelor- til kandidatuddannelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om øgede krav til stude-rende om fremdrift på studierne, idet uddannelseselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på enkandidatuddannelse, ikke vil indgå i opgørelsen af den studerendes fremdrift på bacheloruddannelsen.Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 1. juli 2013 med virkning fra den 1. juli 2014.2.2. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

2.2.1. Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne2.2.1.1. Gældende retDet følger af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at erhvervsakade-miuddannelser har en varighed fra 90 til 150 ECTS-point og professionsbacheloruddannelser har en varighedpå 180 til 240 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Uddannelsesinstitutionentilrettelægger den enkelte uddannelse inden for den normerede studietid. Den studerende har pligt til at del-tage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsesinstitutionen, og er automatisk tilmeldt prøver i degennemførte uddannelseselementer, herunder eventuel omprøve, hvis den ordinære prøve ikke er bestået. Enomprøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes veduddannelsesinstitutionen. Typisk afholdes omprøve inden for samme semester eller i begyndelsen af detfølgende semester. Den studerende har mulighed for at foretage afmelding fra den enkelte prøve inden for enfrist fastsat af uddannelsesinstitutionen. Hvis en frist ikke er fastsat, kan afmelding finde sted indtil prøvensbegyndelse. Deltager den studerende ikke i en prøve, har vedkommende brugt et af tre prøveforsøg. Veddokumenteret sygdom eller ved dispensation begrundet i usædvanlige forhold er der dog ikke brugt et prøve-forsøg.2.2.1.2. Den foreslåede ordningMed lovforslaget præciseres hjemlen i § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-sionsbacheloruddannelser, så det kan fastsættes, at den studerende for hvert gennemført studieår, svarende til60 ECTS-point, skal tilmeldes de tilhørende prøver, og at det ikke er muligt at foretage afmelding fra prøver-ne.Med henblik på at fremme en aktiv studieadfærd kan ministeren endvidere anvende hjemlen til at give ud-dannelsesinstitutionerne mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de uddan-nelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der er indskrevet på uddannelsen,reelt har påbegyndt deres uddannelse. Den studerende vil have to forsøg til at bestå prøven. Prøven skalbestås tidligt på første semester, ellers udskrives den studerende af uddannelsen. Studiestartsprøven skal ikkeoptræde på eksamensbeviset. Det er hensigten, at der skal gælde de samme klagemuligheder for studiestarts-prøven som for øvrige prøver ved uddannelsen.Initiativet om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne får virkning fra den 1. juli 2014.2.2.2. Ny meritpraksis2.2.2.1. Gældende retStuderende har efter bestemmelsen i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-nelsers § 23, stk. 1, ret til at få merit for dele af en uddannelse på grundlag af allerede opnåede kvalifikatio-ner og kompetencer. Merit gives af den enkelte uddannelsesinstitution på baggrund af dokumenteret gen-nemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de uddannelseselementer, der søges merit for. Kva-lifikationerne og kompetencerne kan være opnået såvel før starten på den uddannelse, der søges om merit til,som under uddannelsen ved ophold på andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet. Uddannel-sesinstitutionen giver merit efter en konkret og individuel vurdering af, om dokumenteret gennemført under-visning og beskæftigelse står mål med de uddannelseselementer, herunder praktikdele, der søges merit for.2.2.2.2. Den foreslåede ordningDet er hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætter nærmere regler om, atden studerende får pligt til at oplyse uddannelsesinstitutionen om beskæftigelse og gennemførte uddannel-seselementer. Uddannelseselementerne kan være gennemført ved tidligere indskrivning på en dansk ellerudenlandsk videregående uddannelse eller være gennemført som et udlandsophold som led i den nuværendeuddannelse. Desuden fastsættes nærmere regler om uddannelsesinstitutionens forpligtelser ved den tilknytte-de sagsbehandling, herunder ved tilvejebringelse af de fornødne oplysninger. Hertil kommer regler om ud-dannelsesinstitutionernes adgang til at kræve samtykke fra den studerende til at indhente oplysninger omgennemførte uddannelseselementer fra andre uddannelsesinstitutioner.For at skabe større åbenhed om institutionernes afgørelser om merit er det endvidere hensigten, at ministe-ren fastsætter regler om, at institutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis.Initiativet om bedre meritpraksis får virkning fra 1. juli 2014.

2.3. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutionerLov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er som følge af kgl. resolutioner af 3. og 5. ok-tober 2011 delt mellem kulturministeren og ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel-ser. Beføjelserne i loven tilkommer derfor begge ministre, medmindre det specifikt er beskrevet, hvilke insti-tutioner der er omfattet af enkelte bestemmelser. I forbindelse med aftalen om Reform af SU-systemet ogrammerne for studiegennemførelse er det således begge ministres hensigt at fastsætte enslydende regelsæt forde videregående uddannelser tilhørende de to ministerier under hensyntagen til de forskellige vilkår for ud-dannelser under de to ministerområder.2.3.1. Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne2.3.1.1. Gældende retDet følger af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at institutionerne kan udbydekunstneriske og/eller forskningsbaserede heltidsuddannelser indtil højeste niveau. Dette indebærer, at institu-tionerne udbyder bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidatuddannelser på 120 eller 180 ECTS-point samt videregående uddannelser af to til fire års varighed, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltids-studier. Institutionerne skal tilrettelægge deres uddannelser sådan, at den studerende kan fuldføre uddannel-sen inden for den fastsatte normerede studietid. Ved tilmeldingen til eller aktiv deltagelse i uddannelsesele-menterne bliver den enkelte studerende automatisk tilmeldt de prøver eller bedømmelser, som knytter sig tilde enkelte uddannelseselementer. Den studerende har dog mulighed for at foretage rettidig afmelding fra deenkelte prøver og bedømmelser inden for en af uddannelsesinstitutionen fastsat frist. Institutionerne fastsæt-ter nærmere regler om tilmelding til prøver og bedømmelser og disses afholdelse i studieordningerne foruddannelserne.2.3.1.2. Den foreslåede ordningMed lovforslaget gives mulighed for, at de videregående kunstneriske uddannelser i højere grad tilrette-lægges sådan, at de understøtter den studerendes muligheder for at gennemføre uddannelsen inden for nor-meret tid. Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne får pligt til atsikre, at samtlige studerende hvert studieår bliver tilmeldt uddannelseselementer svarende til 60 ECTS-point,eller hvert halve studieår bliver tilmeldt uddannelseselementer svarende til 30 ECTS-point, og de tilhørendeprøver og bedømmelser. Ved tilmelding til uddannelseselementerne bliver den enkelte studerende automatisktilmeldt de prøver og bedømmelser, som knytter sig til de enkelte uddannelseselementer, men som noget nytafskaffes de studerendes mulighed for at foretage afmelding fra de enkelte prøver eller bedømmelser.Med henblik på at fremme en aktiv studieadfærd kan ministeren endvidere anvende hjemlen til at give ud-dannelsesinstitutionerne mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de uddan-nelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der er indskrevet på uddannelsen,reelt har påbegyndt deres uddannelse. Den studerende vil have to forsøg til at bestå prøven. Prøven skalbestås tidligt på første semester, ellers udskrives den studerende af uddannelsen Studiestartsprøven skal ikkeoptræde på eksamensbeviset. Det er hensigten, at der skal gælde de samme klagemuligheder for studiestarts-prøven som for øvrige prøver ved uddannelsen.Initiativet om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne får virkning fra den 1. juli 2014.2.3.2. Ny meritpraksis2.3.2.1. Bedre merit ved studieophold2.3.2.1.1. Gældende retStuderende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et universiteteller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, herunder praktik, har efter degældende regler mulighed for at ansøge hjemuddannelsesinstitutionen (studienævnet) om forhåndsmerit forplanlagte uddannelseselementer og søge merit for allerede beståede uddannelseselementer ved andre uddan-nelsesinstitutioner. Dette følger af uddannelsesbekendtgørelserne for de videregående kunstneriske uddan-nelser og de regler, som institutionerne har fastsat med hjemmel heri. Studerende kan imidlertid helt ellerdelvist undlade at søge om meritoverførsel, og hjemuddannelsesinstitutionen har i dag ingen mulighed for atforpligte den studerende til at meritere fag ind i uddannelsen ved uddannelsesinstitutionen. Dette kan bevir-

ke, at den studerende får dobbeltuddannelse, men også at den studerende ikke kan gennemføre sin uddannel-se ved hjemuddannelsesinstitutionen på normeret tid.2.3.2.1.2. Den foreslåede ordningMed det formål at undgå dobbeltuddannelse, men også for at sikre en hurtig registrering af de studerendesgennemførelse af uddannelseselementer på en anden uddannelsesinstitution, foreslås det, at hjemuddannel-sesinstitutionen får pligt til administrativt at give endelig merit for alle forhåndsgodkendte uddannelsesele-menter, hvis de gennemføres og bestås. Det betyder, at sagen ikke på ny skal forelægges for studienævnet.Hvis der er behov for at ændre i den forhåndsgodkendelse, som den studerende har fået af hjemuddannel-sesinstitutionen (studienævnet), eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke udbyder det eller de for-håndsgodkendte uddannelseselementer, skal den studerende sammen med hjemuddannelsesinstitutionenforpligtes til at finde et eller flere alternative uddannelseselementer, der ligeledes forhåndsgodkendes ogefterfølgende af uddannelsesinstitutionen administrativt meriteres ind i den samlede uddannelse, hvis uddan-nelseselementerne gennemføres og bestås. For at sikre hurtig forhåndsgodkendelse i disse tilfælde får studie-nævnsformanden både til opgave at bistå den studerende med at finde alternative uddannelseselementer og atgodkende ændringer i forhåndsgodkendelsen.I forbindelse med ansøgningen om forhåndsgodkendelse foreslås det endvidere, at den studerende giversamtykke til, at de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen til dokumentation af, at forhåndsgodkendteuddannelseselementer er gennemførte og beståede, indhentes af hjemuddannelsesinstitutionen, og hvis detikke er muligt af den studerende selv. Uddannelsesinstitutionen vil stadig have mulighed for at foretage enalmindelig meritvurdering, når en studerende har gennemført uddannelseselementer, herunder praktik, ogfremlægger dokumentation herfor. For at skabe større åbenhed om uddannelsesinstitutionernes afgørelser ommerit er det endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne skaloffentliggøre en statistik over deres meritpraksis.Initiativet om bedre merit ved studieophold får virkning fra studieåret 2014-15.2.3.2.2. Bedre merit ved studieskifte2.3.2.2.1. Gældende retStudieskift til en kunstnerisk uddannelse reguleres af henholdsvis adgangs- og uddannelsesbekendtgørel-serne for de kunstneriske uddannelser. Studieskift sker som udgangspunkt ved ansøgning om optagelse efterreglerne i disse bekendtgørelser.Studieskift mellem bacheloruddannelser vil således som udgangspunkt ske ved ansøgning om optagelsevia Den Koordinerede Tilmelding og ved brug af optagelsesportalen optagelse.dk eller ved institutionernesårlige optagelsesprocedure, mens det for kandidatuddannelser som udgangspunkt sker ved ansøgning omoptagelse til den institution, der udbyder den kandidatuddannelse, som den studerende ønsker at skifte til.Merit indebærer, at uddannelsesinstitutionen i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat afuddannelsesinstitutionen, godkender, at beståede uddannelseselementer fra andre danske eller udenlandskeuddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i den uddannelse, den studerende erindskrevet på. Afgørelser om merit træffes af det relevante studienævn.2.3.2.2.2. Den foreslåede ordningForslaget har til formål at hindre, at beståede uddannelseselementer går tabt i forbindelse med studerendesstudieskift eller ved genoptagelse af uddannelsesforløb, idet dette kan føre til dobbeltuddannelse og dermeden uhensigtsmæssig brug af ressourcer for den studerende og for samfundet. Forslaget skal endvidere sikre,at uddannelsesinstitutionerne ved ansøgning om studieskift og ved genoptagelse af uddannelsesforløb altidtager stilling til, om der kan gives merit for tidligere beståede uddannelseselementer.Næsten hver femte, der fuldfører en videregående uddannelse, har skiftet uddannelse i løbet af sin studie-tid, og studerende har i dag ikke pligt til at søge merit for allerede beståede uddannelseselementer, når desøger om studieskift, eller når et uddannelsesforløb genoptages. En studerende, der skifter studie, eller entidligere studerende, der genoptager et uddannelsesforløb, kan dermed komme til at gennemføre uddannel-seselementer, som vedkommende allerede har bestået.Det er derfor hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætter nærmere reg-ler om, at det i forbindelse med studieskift eller ved genoptagelse af uddannelsesforløb er den studerendes

eller den tidligere studerendes pligt at oplyse om og søge merit for beståede uddannelseselementer fra tidli-gere uddannelsesforløb på samme niveau. Desuden fastsættes nærmere regler om uddannelsesinstitutionernesforpligtelser ved den tilknyttede sagsbehandling, herunder ved tilvejebringelse af de fornødne oplysninger.Hertil kommer regler om uddannelsesinstitutionernes adgang til at kræve samtykke til at indhente oplysnin-ger om beståede uddannelseselementer fra andre uddannelsesinstitutioner. Det skal dog understreges, at derstadig vil være tale om en faglig og konkret vurdering, som foretages af uddannelsesinstitutionen. Om størreåbenhed med hensyn til uddannelsesinstitutionernes meritpraksis henvises til bemærkninger ovenfor, jf. pkt.2.3.2.1.2.Initiativet om bedre merit ved studieskifte får virkning fra 1. juli 2014.2.3.3. Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelse2.3.3.1. Gældende retMed hjemmel i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners § 10, stk. 1, har ministerenfastsat regler om uddannelse og adgang ved kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddan-nelsesinstitutioner. Det følger af bekendtgørelserne, at adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at an-søgeren har en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme niveau. De nærmereadgangskrav til en kandidatuddannelse fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution, der også træffer af-gørelse om optagelse af studerende.2.3.3.2. Den foreslåede ordningMed lovforslaget udvides mulighederne for at skabe fleksibilitet ved overgangen fra bachelor- til kandidat-uddannelse. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter som tidligere nævnt, at ansøgeren har en relevantbacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme niveau. Dette adgangskrav bør dog ikke virkesom en barriere for bachelorstuderende, der har tilstrækkelige faglige forudsætninger for at blive tilmeldtuddannelseselementer og prøver på en kandidatuddannelse, samtidig med at bacheloruddannelsen gennemfø-res. Det er derfor hensigten, at ministeren vil fastsætte nærmere regler om mulighederne for at øge fleksibili-teten ved overgang fra bachelor- til kandidatuddannelse og gøre det muligt at deltage i uddannelseselementerpå kandidatuddannelsen, mens den studerende færdiggør sin bacheloruddannelse. Forslaget skal ses i sam-menhæng med det ovenfor nævnte forslag om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne, idet ud-dannelseselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, ikke vil indgå i opgø-relsen af den studerendes fremdrift på bacheloruddannelsen.Initiativet om større fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelse får virkning fra 1. juli 2014.2.4. Lov om maritime uddannelser2.4.1. Øgede krav til studerende om fremdrift på studierne2.4.1.1. Gældende retDet følger af de maritime uddannelsesbekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om maritime uddan-nelser, hvilken varighed de enkelte maritime uddannelser har. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger denenkelte uddannelse inden for den normerede studietid. Den studerende har pligt til at følge uddannelsen, somden er tilrettelagt af uddannelsesinstitutionen, og er automatisk tilmeldt prøver i de gennemførte uddannel-seselementer, herunder eventuel omprøve, hvis den ordinære prøve ikke er bestået. En omprøve kan afholdesi samme eksamenstermin eller senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved uddannelsesinstitutionen.Den studerende har dog mulighed for at foretage afmelding fra den enkelte prøve inden for en frist fastsat afuddannelsesinstitutionen. Deltager den studerende ikke i en prøve, har vedkommende brugt et af tre prøve-forsøg. Ved dokumenteret sygdom eller ved dispensation begrundet i usædvanlige forhold er der dog ikkebrugt et prøveforsøg.2.4.1.2. Den foreslåede ordningMed lovforslaget præciseres hjemlen i § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om maritime uddannelser, så det kan fastsæt-tes, at den studerende for hvert gennemført studieår, svarende til 60 ECTS-point, skal tilmeldes de tilhørendeprøver, og at det ikke er muligt at foretage afmelding fra prøverne.Med henblik på at fremme en aktiv studieadfærd kan ministeren endvidere anvende hjemmelen til at giveuddannelsesinstitutionerne mulighed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første semester på de ud-

dannelser, hvor det er relevant, med det formål at afklare, om de studerende, der er indskrevet på uddannel-sen, reelt har påbegyndt deres uddannelse. Den studerende vil have to forsøg til at bestå prøven. Prøven skalbestås tidligt på første semester, ellers udskrives den studerende af uddannelsen. Det er ikke hensigten, atstudiestartsprøven skal optræde på eksamensbeviset. Det er hensigten, at der skal gælde de samme klagemu-ligheder for studiestartsprøven som for øvrige prøver ved uddannelsen.Initiativet om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne får virkning fra 1. juli 2014.2.4.2. Ny meritpraksis2.4.2.1. Gældende retStuderende har mulighed for at få merit for dele af en uddannelse på grundlag af allerede opnåede kvalifi-kationer og kompetencer. Kvalifikationerne og kompetencerne kan være opnået såvel før starten på den ud-dannelse, der søges om merit til, som under uddannelsen ved ophold på andre uddannelsesinstitutioner iDanmark eller i udlandet. Uddannelsesinstitutionen giver merit efter en konkret og individuel vurdering af,om dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse står mål med de uddannelseselementer, herun-der praktikdele, der søges merit for.2.4.2.2. Den foreslåede ordningDet er hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fastsætter nærmere regler om,at den studerende får pligt til at oplyse uddannelsesinstitutionen om relevant beskæftigelse og gennemførteuddannelseselementer. Uddannelseselementerne kan være gennemført ved tidligere indskrivning på en danskeller udenlandsk uddannelse på samme niveau eller være gennemført som et udlandsophold som led i dennuværende uddannelse. Desuden fastsættes nærmere regler om uddannelsesinstitutionens forpligtelser vedden tilknyttede sagsbehandling, herunder ved tilvejebringelse af de fornødne oplysninger. Hertil kommerregler om uddannelsesinstitutionernes adgang til at kræve samtykke fra den studerende til at indhente oplys-ninger om gennemførte og beståede uddannelseselementer fra andre uddannelsesinstitutioner. For at skabestørre åbenhed om uddannelsesinstitutionernes afgørelser om merit er det endvidere hensigten, at ministerenvil fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis.Initiativet om bedre meritpraksis får virkning fra 1. juli 2014.2.5. Lov om statens voksenuddannelsesstøtte2.5.1. Afskaffelse af SVU til supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse2.5.1.1. Gældende retDet følger af de gældende regler om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), at der kan gives SVU til sup-plerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, der udbydesefter § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om universiteter.Hvis en ansøger ikke opfylder adgangskravene til en kandidatuddannelse, kan universitetet vælge ikke atoptage ansøgeren eller at kræve gennemførelse af et suppleringsforløb inden optagelsen. Suppleringsforløbetudbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, dvs. med delvist taxametertilskud og delvis deltagerbetaling,og giver mulighed for at søge om SVU. Det er en betingelse for tildeling af SVU, at suppleringsforløbet ertilrettelagt som heltidsuddannelse.2.5.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at muligheden for at få SVU til supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelser afskaf-fes. Forslaget er en konsekvens af forslaget om at afskaffe universiteternes mulighed for som deltidsuddan-nelse at udbyde supplering mellem bacheloruddannelser, herunder professionsbacheloruddannelser og kan-didatuddannelser. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.3.Initiativet om afskaffelse af SVU til supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse får virkning frastudieåret 2014/2015.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDet lægges til grund, at muligheden for at indføre en studiestartsprøve vil reducere bruttoudgifterne til SUmed 11 mio. kr. i 2014 og ca. 23 mio. kr. i 2015 og frem.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af SU-loven,hvorfor der henvises til de økonomiske konsekvenser, der nævnes i lovforslaget om ændring af SU-loven.Forslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneMed lovforslaget pålægges de studerende på videregående uddannelser at give samtykke til, at uddannel-sesinstitutionen kan indhente oplysninger om beståede uddannelseselementer på andre danske eller uden-landske uddannelsesinstitutioner.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget er blevet relevanstestet og ligestillingsvurderet.Lovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for en effektiv studiegennemførsel og får konsekvenserfor både mandlige og kvindelige studerende, hvilket der er taget højde for i bemærkningerne til lovforslaget.Lovforslaget har derfor ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.9. HøringEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerLovforslaget skønnes at indebærestatslige brutto mindreudgifterpå 10 mio. kr. i 2014, 30 mio. kr. iNegative konsekvenser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Universitetsloven)Til nr. 1 (§ 5, stk. 1, nr. 3)Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens af, at universiteterne fremover ikke kan udbyde sup-plerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse. Eventuelsupplering vil fremover skulle gennemføres efter, at den studerende er optaget på kandidatuddannelsen, jf.forslagets § 1, nr. 2.Til nr. 2 (§ 5 a)Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt at give universitetet mulighed for at kunne udbyde supple-rende uddannelsesaktivitet til studerende, men først efter at de er blevet optaget på kandidatuddannelsen.Denne supplering har til formål at bidrage til en større fleksibilitet i universiteternes optag, uden at det fagli-ge niveau på kandidatuddannelserne sænkes. Ministeren fastsætter regler om denne suppleringsaktivitet imedfør af bestemmelsen i § 8, stk. 1, 1. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 3.Til nr. 3 (§ 8, stk. 1, 1. pkt.)Det foreslås, at ministerens gældende bemyndigelse udvides som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2.Bemyndigelse tænkes udmøntet sådan, at suppleringen kun skal anvendes til studerende, der i forvejen har enbachelor- eller professionsbacheloruddannelse, som er fagligt beslægtet med den kandidatuddannelse, debliver optaget på, og hvor den studerende alene mangler enkelte vigtige fag i et omfang svarende til højst 15ECTS-point. Et beslægtet bachelor- og kandidatforløb betyder, at der skal være faglig sammenhæng mellembacheloruddannelsen, herunder professionsbacheloruddannelsen, og de kandidatuddannelser, bachelorernekan optages på. Begrundelsen herfor er, at der skal være faglig progression - ikke blot i selve bacheloruddan-nelsen - men også i forholdet mellem bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen.Suppleringen har til formål at sikre, at de studerende har erhvervet de nødvendige faglige forudsætningerfor fortsat optagelse på kandidatuddannelsen. Derfor er det også hensigten, at den studerende skal bestå deprøver, som indgår i suppleringen, inden udgangen af den studerendes første semester (halve studieår) efterstudiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Det vil gælde, uanset om den studerende harbrugt sine prøveforsøg. Universitetet fastsætter selv antal prøveforsøg, herunder hvorvidt den studerende kunhar ret til et prøveforsøg.Universitetet træffer selv beslutning om, hvorvidt det vil udbyde suppleringen inden studiestarten på kan-didatuddannelsen, f.eks. i august måned inden studiestarten pr. 1. september, og/eller udbyde suppleringensideløbende med kandidatuddannelsens første semester (halve studieår). Suppleringsfag, som en kandidat-studerende er tilmeldt til i forbindelse med optagelsen på en kandidatuddannelse, vil ikke indgå i opgørelseaf den studerendes fremdrift på kandidatuddannelsen.Den studerende kan kun oppebære SU, hvis betingelserne for at oppebære SU på kandidatuddannelsen eropfyldt.Til nr. 4 (§ 8, stk. 2 og 3)Med bestemmelsen istk. 2foreslås ministerens bemyndigelse udvidet, sådan at der kan fastsættes reglerom, at universitetet får pligt til at sikre, at den studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatud-dannelse, hvert studieår bliver tilmeldt fag svarende til et studieårs normering, dvs. 60 ECTS-point, ellerhvert halve studieår bliver tilmeldt fag svarende til 30 ECTS-point. Det følger af uddannelsens studieord-ning, hvilke fag og prøver den studerende i de enkelte studieår skal deltage i og dermed tilmeldes.Det er hensigten, at ministeren endvidere vil bestemme, at den hidtidige mulighed for at foretage rettidigafmelding fra de enkelte prøver afskaffes. Hvis den studerende vælger ikke at deltage i den første ordinæreprøve, vil det fremover tælle som et prøveforsøg ud af tre.Det er hensigten, at de gældende regler om hurtig omprøve skal fortsætte uændret. Det indebærer, at denstuderende ikke har pligt til at benytte muligheden for hurtig omprøve, men i stedet kan vælge at deltage inæste ordinære prøve.

Ministeren vil tillige fastsætte regler om, at universitetet kan dispensere fra de fastsatte regler om tilmel-ding til fag og prøver i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold, som vedrører den enkelte stude-rendes egne konkrete forhold. Det kan f.eks. vedrøre dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurren-cedeltagelse eller andre tilsvarende forhold, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre dennormerede undervisning og de dertil knyttede prøver i fuldt omfang. Der kan være andre situationer, hvorden studerende har brug for en pause fra studierne, f.eks. studerende med små børn eller studerende medfunktionsnedsættelse. Efter de gældende regler, jf. bachelor- og kandidatadgangsbekendtgørelserne, kan stu-derende få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Ministeriet vil derfor - i dialogmed universiteterne - vurdere, om de gældende centrale regler om orlov skal justeres som følge af de nyeregler om studieaktivitet.Med forslaget er der ikke tiltænkt ændringer i forhold til de studerende, som sideløbende er indskrevet påen kandidat- og ph.d.-uddannelse, jf. universitetslovens § 4, stk. 4. Disse studerende skal årligt tilmeldesuddannelseselementer på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, der samlet svarer til 60 ECTS-point.Det er endvidere hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil fastsætte nærmereregler om mulighederne for tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på op til 30 ECTS-point på enkandidatuddannelse, herunder hvilke forudsætninger og betingelser der skal gælde for ordningen. Det for-ventes fastsat, at tilmelding af en bachelorstuderende til fag og prøver på en kandidatuddannelse forudsætter,at den studerende kan optages på kandidatuddannelsen efter gennemført bacheloruddannelse. Forslaget skalses i sammenhæng med det ovennævnte forslag om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne, idetfag som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, ikke vil indgå i opgørelse af den stude-rendes fremdrift på bacheloruddannelsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.3.Det foreslås med bestemmelsen istk. 3,at ministeren kan fastsætte nærmere regler om automatisk indmeri-tering i den samlede uddannelse af forhåndsgodkendte uddannelseselementer, når de er gennemført og bestå-et.Efter gældende ret har studerende, der er i gang med en uddannelse på et dansk universitet, har som led iuddannelsen mulighed for at tage SU med til et studieophold i udlandet. Hvis studieopholdet ikke sker gen-nem en udvekslingsaftale, har den studerende mulighed for at opnå et udlandsstipendium. For at et studieop-hold i udlandet kan gennemføres med SU og udlandsstipendium er det en betingelse, at opholdet på forhånder godkendt af det danske universitet (studienævnet) som fuldt meritgivende – dvs. erstatter en tilsvarendedel af den danske uddannelse (forhåndsmerit). Den endelige merit forudsætter i dag, at den studerende gen-nemfører og består de prøver, som er forudsat i afgørelsen om forhåndsmerit, og at den studerende ansøgerom, at de skal meriteres ind i uddannelsen.Tilsvarende har studerende som led i uddannelsen ved det danske universitet mulighed for at tage et stu-dieophold ved et andet dansk universitet eller at gennemføre projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytningtil områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Gennemførelse af disse forløb forudsætter også,at de på forhånd er godkendt af det danske universitet (studienævnet) som fuldt meritgivende.Det er studienævnet ved det danske hjemuniversitet, der efter de gældende regler træffer afgørelse om me-rit og forhåndsmerit, jf. den gældende bestemmelse i universitetslovens § 18, stk. 4, nr. 4.Med bestemmelsen får det danske hjemuniversitet og den studerende fremover en gensidig forpligtelse, derindebærer, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer eller fag skal meriteres ind i uddannelsen, når de ergennemført og bestået. Den studerende vil ikke længere have mulighed for at undlade at få meritoverførselfor gennemførte fag og herved forlænge uddannelsesforløbet med ekstra ECTS-point.Det vil fortsat være studienævnet ved det danske hjemuniversitet, der træffer afgørelsen om forhåndsmerit.Det er hensigten, at ministerens bemyndigelse efter forslaget udmøntes, sådan at universitetet får pligt tiladministrativt, dvs. uden en ny forelæggelse for studienævnet, at give den endelige merit for alle forhånds-godkendte uddannelseselementer, herunder projektorienterede forløb, hvis de gennemføres og bestås. Stu-dienævnsformanden får også til opgave på studienævnets vegne at give en ny forhåndsgodkendelse, hvis derer behov for ændringer i forhåndsgodkendelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne til dennebestemmelse.Til brug for sagsoplysning ved behandlingen af den endelige indmeritering skal universitetet have doku-mentation for, at de forhåndsgodkendte uddannelseselementer er gennemført og bestået. Det vil være hurtigstog lettest at administrere, hvis det danske hjemuniversitet selv kan indhente disse oplysninger fra værtsinsti-tutionen. Det følger af bestemmelsen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, at udvekslingen af disse oplysnin-

ger forudsætter den studerendes samtykke. Derfor er det hensigten, at ministeren vil bestemme, at afgørelserom forhåndsmerit i forbindelse med studieophold ved andre universiteter i Danmark eller i udlandet betingesaf, at den studerende på forhånd har givet sit samtykke til udveksling af disse oplysninger. Herved bliver denstuderende også opmærksom på konsekvenserne af en ansøgning om forhåndsmerit.Hvis den studerende ikke vil give sit samtykke til udveksling af de nødvendige oplysninger, kan studie-nævnet ikke give forhåndsmerit.For så vidt angår indhentelse af oplysninger fra udenlandske universiteter kan der i disse lande være regler,der betyder, at oplysningerne kun kan indhentes af den studerende selv. Derfor vil den studerendes samtyk-keerklæring i forbindelse med ansøgning om forhåndsmerit også skulle omfatte disse tilfælde. Dvs. at denstuderende forpligter sig til at indhente og aflevere oplysningerne til sit danske hjemuniversitet i de tilfælde,hvor den udenlandske lovgivning er til hinder for, at de kan indhentes af det danske hjemuniversitet.Med forslaget får ministeren endvidere mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at studerende, der an-søger om studieskift til en anden bachelor- eller kandidatuddannelse, og at tidligere studerende, som genop-tager et uddannelsesforløb, skal oplyse om beståede uddannelseselementer fra alle tidligere danske og uden-landske uddannelsesforløb på samme niveau, dvs. samme niveau i den danske eller den europæiske kvalifi-kationsramme eller på et tilsvarende niveau, og at universitetet sikrer, at der altid foretages en meritvurderingaf disse beståede uddannelseselementer. Studerendes overflytning mellem samme bachelor- eller kandidat-uddannelse på forskellige danske universiteter berøres ikke af det foreslåede.De regler om universiteternes sagsbehandling, som det er hensigten at fastsætte, vil bl.a. indeholde kravom, at universiteterne skal indrette deres ansøgningsskemaer og lignende om studieskift og genindskrivningm.v. sådan, at det tydeligt fremgår, at ansøgeren har pligt til at oplyse om og søge merit for tidligere beståedeuddannelseselementer fra tidligere uddannelsesforløb på samme niveau.Det er hensigten at fastsætte bestemmelser om universiteternes adgang til at udstede regler om disciplinæreforanstaltninger over for studerende, som har afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger om tidligerebeståede uddannelseselementer. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om universiteternes adgang tilat gøre behandling af en ansøgning om studieskift m.v. afhængig af, at den studerende eller tidligere stude-rende giver samtykke til at indhente oplysninger om beståede uddannelseselementer fra uddannelser påsamme niveau fra andre uddannelsesinstitutioner.Det faglige ansvar for meritvurderingen forbliver hos det enkelte universitet, jf. universitetslovens § 18,stk. 4, nr. 4. Det forudsættes, at universiteterne i videst muligt omfang søger at indpasse merit for tidligerebeståede uddannelseselementer i den nye bachelor- eller kandidatuddannelses ramme for valgfag. Der henvi-ses til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.2.Til nr. 5 (§ 18, stk. 6)Med bestemmelsen foreslås, at det bliver studienævnsformandens opgave at foretage ændringer i den for-håndsgodkendelse, som den studerende har fået af studienævnet på sit hjemuniversitet, hvis der efter god-kendelsen sker ændringer i de forhåndsgodkendte uddannelseselementer. Der tænkes f.eks. på de situationer,hvor den studerende meget sent erfarer, at det forhåndsgodkendte uddannelseselement alligevel ikke udbydesaf værtsinstitutionen. I disse tilfælde har den studerende oftest brug for meget hurtigt at få en ny forhånds-godkendelse fra sit hjemuniversitet.Det foreslås derfor, at studienævnsformanden i samarbejde med den studerende meget hurtigt undersøger,om der eventuelt udbydes andre relevante uddannelseselementer, herunder eventuelt uddannelseselementersom kan meriteres ind i uddannelsens valgfagsramme, og at studienævnsformanden på studienævnets vegnesamtidig meddeler den studerende en ny forhåndsgodkendelse. Hjemuniversitetet sørger herefter for indmeri-tering af de nye uddannelseselementer, når de er gennemført og bestået.Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 4.Til nr. 6 (§ 19, stk. 3)Det er forventningen, at universitetet efter lovforslaget kun undtagelsesvis vil optage bachelorer eller pro-fessionsbachelorer på en kandidatuddannelse og samtidig stille krav om, at der skal suppleres, og som følgeheraf vil aktiviteten blive meget begrænset.Det foreslås derfor, at universitetet inden for sine nuværende taxameterbevillinger fuldt ud selv finansierersuppleringsaktiviteten, for så vidt angår danske borgere samt EU/EØS-borgere, der skal ligestilles med dan-

ske borgere. Det betyder, at universitetet hverken modtager tilskud fra staten eller må opkræve deltagerbeta-ling til suppleringsaktiviteten fra disse borgere, jf. forslagets § 1, nr. 7.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2.2.Til nr. 7 (§ 26, stk. 3)Med bestemmelsen skal universitetet opkræve fuld deltagerbetaling til suppleringsaktiviteten fra udenland-ske studerende fra tredjelande, dvs. udenlandske studerende, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske stude-rende for så vidt angår gratis uddannelse. Samtidig præciserer bestemmelsen, at universitetet selv afholderudgiften til denne aktivitet for øvrige studerende, hvilket vil sige, at universitetet ikke må opkræve deltager-betaling fra disse studerende. Dette medfører en tilsvarende ændring af bekendtgørelsen om tilskud og revi-sion m.v. ved universiteterne.Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 6.Til § 2(Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser)Til nr. 1 (§ 22, stk. 1, nr. 4)Med bestemmelsen foreslås ministerens bemyndigelse præciseret, så bemyndigelsen omfatter fastsættelseaf nærmere regler om, at tilmelding til uddannelsens prøver bliver obligatorisk og bindende.Ministerens bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at den studerende bindende er til-meldt prøver svarende til et fuldt studieår, og at den studerende ikke kan framelde sig prøverne, bortset frai tilfælde af dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurrencedeltagelse eller anden uforudseeliggrund. Det vil fortsat være muligt for uddannelsesinstitutionen at fravige kravet om tilmelding til prøversvarende til et fuldt studieår begrundet i usædvanlige forhold.Til nr. 2 (§ 23)Med forslaget får ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at studerende skal oplyse ombeskæftigelse og gennemførte uddannelseselementer fra alle tidligere danske og udenlandske uddannelses-forløb, og at uddannelsesinstitutionen altid skal foretage en meritvurdering af disse. De nærmere regler vilendvidere kunne omfatte, at uddannelsesinstitutionen som betingelse for at give merit på forhånd til etstudieophold ved en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet eller et praktikophold i ud-landet skal have den studerendes samtykke til, at uddannelsesinstitutionen kan indhente de nødvendigeoplysninger om opholdet. Det følger af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, at indhentelse af sådanne oplys-ninger forudsætter den studerendes samtykke. Den faglige vurdering skal stadig foretages af uddannelses-institutionen, og der er derfor ikke tale om, at der skal gives merit for uddannelseselementer, praktikforløbog beskæftigelse, som efter uddannelsesinstitutionens vurdering ikke har relevans for den pågældendeuddannelse.Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal of-fentliggøre en statistik over deres meritpraksis.Til § 3(Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner)Til nr. 1 (§ 10, stk. 1, nr.1)Ministeren kan fastsætte regler om uddannelserne og disses indhold og varighed.Med bestemmelsen foreslås ministerens bemyndigelse udvidet, så der kan fastsættes regler om, at insti-tutionen får pligt til at sikre, at den studerende, der er optaget på en uddannelse, hvert studieår bliver til-meldt/skal følge uddannelseselementer svarende til et studieårs normering, dvs. 60 ECTS-point, eller hverthalve studieår bliver tilmeldt/skal følge uddannelseselementer svarende til 30 ECTS-point. Det følger afuddannelsernes studieordninger, hvilke uddannelseselementer, bedømmelser og prøver den studerende i deenkelte studieår skal deltage i og/eller dermed tilmeldes.

Ministeren vil tillige fastsætte regler om, at institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler om til-melding til fag i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold, som vedrører den enkelte studeren-des egne konkrete forhold. Det kan f.eks. vedrøre dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurren-cedeltagelse eller andre tilsvarende forhold, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføreden normerede undervisning og de dertil knyttede prøver i fuldt omfang.Til nr. 2 ( § 10, stk. 1, nr. 2)Ministeren kan fastsætte regler om eksaminer, bedømmelser og prøver. Det er hensigten, at ministerenvil bestemme, at muligheden for at foretage rettidig afmelding fra de enkelte prøver eller bedømmelserafskaffes. Hvis den studerende vælger ikke at deltage i en ordinær prøve, vil det fremover tælle som etprøveforsøg ud af tre.Ministeren kan også fastsætte regler om, at den studerende automatisk er tilmeldt de prøver eller be-dømmelser, der hører til de uddannelseselementer, som den pågældende er tilmeldt, jf. nr. 1En studerende, der har deltaget i en ordinær prøve eller bedømmelse uden at bestå denne, skal have mu-lighed for at gå til omprøve eller bedømmelse snarest muligt.Ministeren vil tillige fastsætte regler om, at institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler om tilmel-ding til prøver i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold. Et usædvanligt forhold kan f.eks.være dokumenteret sygdom eller andre tilsvarende forhold, som vedrører den enkelte studerendes egnekonkrete forhold.Det er endvidere hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil fastsætte nær-mere regler om mulighederne for tilmelding af bachelorstuderende til uddannelseselementer, bedømmelserog prøver på op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, herunder hvilke forudsætninger og betingel-ser der skal gælde for ordningen. Herunder forventes det fastsat, at tilmelding af en bachelorstuderende tiluddannelseselementer, bedømmelser og prøver på en kandidatuddannelse forudsætter, at den studerendekan optages på kandidatuddannelsen efter gennemført bacheloruddannelse. Forslaget skal ses i sammen-hæng med de ovennævnte forslag om øgede krav til studerende om fremdrift på studierne, idet uddannel-seselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, ikke vil indgå i opgørelseaf den studerendes fremdrift på bacheloruddannelsen.Til nr. 3 (§ 10, stk. 2)Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om automatisk indmeriteringi den samlede uddannelse af forhåndsgodkendte uddannelseselementer, når de er gennemført og bestået.Studerende, der er i gang med en uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution, har som led i uddannel-sen mulighed for at tage SU med til et studieophold i udlandet. For at et studieophold i udlandet kan gen-nemføres med SU, er det en betingelse, at opholdet på forhånd er godkendt af den danske uddannelsesin-stitution (studienævnet) som fuldt meritgivende – dvs. erstatter en tilsvarende del af den danske uddannel-se (forhåndsmerit). Den endelige merit forudsætter, at den studerende gennemfører og består de prøver,som er forudsat i afgørelsen om forhåndsmerit.Tilsvarende har studerende som led i uddannelsen ved den danske uddannelsesinstitution mulighed for attage et studieophold ved et dansk universitet eller anden dansk uddannelsesinstitution eller at gennemførepraktik. Gennemførelse af disse forløb forudsætter også, at de på forhånd er godkendt af den danske ud-dannelsesinstitution (studienævnet) som fuldt meritgivende.Med bestemmelsen får den danske uddannelsesinstitution og den studerende en gensidig forpligtelse, derindebærer, at forhåndsgodkendte uddannelseselementer skal meriteres ind i uddannelsen, når de er gen-nemført og bestået. Den studerende vil ikke længere have mulighed for at undlade at få meritoverført gen-nemførte uddannelseselementer og herved forlænge uddannelsesforløbet.Det vil fortsat være studienævnet ved hjemuddannelsesinstitution, der træffer afgørelsen om forhånds-merit. Det er hensigten, at ministerens bemyndigelse efter forslaget udmøntes, sådan at uddannelsesinstitu-tionen får pligt til administrativt, dvs. uden en ny forelæggelse for studienævnet, at give den endelige meritfor alle forhåndsgodkendte uddannelseselementer, herunder praktik, hvis de gennemføres og bestås. Stu-

dieudvalgsformanden får også til opgave på studienævnets vegne at give en ny forhåndsgodkendelse, hvisder er behov for ændringer i forhåndsgodkendelsen.Til brug for sagsoplysning ved behandlingen af den endelige indmeritering skal uddannelsesinstitutionenhave dokumentation for, at de forhåndsgodkendte uddannelseselementer er gennemført og bestået. Det vilvære hurtigst og lettest at administrere, hvis den danske hjemuddannelsesinstitution selv kan indhente dis-se oplysninger fra værtsinstitutionen. Det følger af bestemmelsen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, atudvekslingen af disse oplysninger forudsætter den studerendes samtykke. Derfor er det hensigten, at mini-steren vil bestemme, at afgørelser om forhåndsmerit i forbindelse med studieophold ved andre uddannel-sesinstitutioner i Danmark eller i udlandet betinges af, at den studerende på forhånd har givet sit samtykketil udveksling af disse oplysninger. Herved bliver den studerende også opmærksom på konsekvenserne afen ansøgning om forhåndsmerit.Hvis den studerende ikke vil give sit samtykke til udveksling af de nødvendige oplysninger, kan studie-nævnet ikke give forhåndsmerit.For så vidt angår indhentelse af oplysninger fra udenlandske uddannelsesinstitutioner kan der i disselande være regler, der betyder, at oplysningerne kun kan indhentes af den studerende selv. Derfor vil denstuderendes samtykkeerklæring i forbindelse med ansøgning om forhåndsmerit også skulle omfatte dissetilfælde. Dvs. at den studerende forpligter sig til at indhente og aflevere oplysningerne til sin danske hjem-uddannelsesinstitution i de tilfælde, hvor den udenlandske lovgivning er til hinder for, at de kan indhentesaf den danske hjemuddannelsesinstitution.Med forslaget får ministeren endvidere mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at studerende, deransøger om studieskift til en anden uddannelse, og at tidligere studerende, som genoptager tidligere ud-dannelsesforløb, skal oplyse om beståede uddannelseselementer fra alle tidligere danske og udenlandskeuddannelsesforløb på samme niveau, dvs. samme niveau i den danske eller den europæiske kvalifikations-ramme eller på et tilsvarende niveau, og at uddannelsesinstitutionen sikrer, at der altid foretages en merit-vurdering af disse beståede uddannelseselementer. Studerendes overflytning mellem samme bachelor-eller kandidatuddannelse på forskellige danske kunstneriske uddannelsesinstitutioner berøres ikke af detforeslåede.De regler om uddannelsesinstitutionernes sagsbehandling, som det er hensigten at fastsætte, vil bl.a. in-deholde krav om, at uddannelsesinstitutionerne skal indrette deres ansøgningsskemaer og lignende omstudieskift og genindskrivning m.v. sådan, at det tydeligt fremgår, at ansøgeren har pligt til at oplyse omog søge merit for tidligere beståede uddannelseselementer fra tidligere uddannelsesforløb på samme ni-veau.Det er hensigten at fastsætte regler om, uddannelsesinstitutionernes adgang til at gøre behandling af enansøgning om studieskift m.v. afhængig af, at den studerende giver samtykke til at indhente oplysningerom beståede uddannelseselementer fra uddannelser på samme niveau fra andre uddannelsesinstitutioner.Det faglige ansvar for meritvurderingen forbliver hos den enkelte uddannelsesinstitution. Det forudsæt-tes, at uddannelsesinstitutionerne i videst muligt omfang søger at indpasse merit for tidligere beståedeuddannelseselementer i den nye uddannelses ramme for valgfag.Til nr. 4 (§ 16 a, stk. 3)Designskolen Kolding har siden 2004 som led i en proces for at højne fagligheden og forskningsindsat-sen inden for designfaget haft tilladelse fra Kulturministeriet til at bedrive forskning samt til at uddanneph.d.-studerende i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Center for Designforskning.Designskolen Kolding blev på grund af sin status som selvejende institution skrevet ind i lov om videre-gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i et selvstændigt kapitel, da Kulturministeriet i 1999 overtoguddannelsen fra det daværende Undervisningsministerium, og der er derfor enkelte af lovens bestemmel-ser, som Designskolen Kolding ikke umiddelbart blev omfattet af. Siden 1999 har Designskolen Koldinggennemgået store forandringer, som bl.a. blev fastslået ved Danmarks Evalueringsinstituts akkrediterings-rapport fra 2010, hvor Designskolen Koldings uddannelser blev akkrediteret som henholdsvis bachelor- ogkandidatuddannelser. Selve lovteksten vedrørende Designskolen Kolding blev dog ikke opdateret, og der-for er det ikke tydeligt, at lovens kapitel 5 om forskeruddannelser finder anvendelse for Designskolen

Kolding. Det følger dog af lovbemærkningerne til ændringslov nr. 1268 af 16. december 2009 samt finans-loven, at Kulturministeriets hensigt har været, at Designskolen Kolding lige som de øvrige videregåendekunstneriske uddannelsesinstitutioner skulle have mulighed for at udbyde ph.d.-uddannelser.Til § 4(Lov om maritime uddannelser)Til nr. 1 (§ 12, stk. 1, nr. 2)Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om uddannelsernesindhold og varighed.Med bestemmelsen foreslås ministerens bemyndigelse udvidet, sådan at der kan fastsættes regler om, at insti-tutionen får pligt til at sikre, at den studerende, der er optaget på en maritim uddannelse, hvert studieår ellerved hvert semester bliver tilmeldt de uddannelseselementer, der svarer til studieårets eller semesterets nor-mering, normalt 30-60 ECTS-point.Ministeren vil tillige fastsætte regler om, at institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler om tilmel-ding til uddannelseselementer i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold. Et usædvanligt forholdkan f.eks. være dokumenteret sygdom eller andre tilsvarende forhold, som vedrører den enkelte studerendesegne konkrete forhold.Til nr. 2 (§ 12, stk. 1, nr. 4)I forbindelse med prøver har den studerende mulighed for at foretage rettidig afmelding af prøven inden foren af institutionen fastsat frist. Det er hensigten, at ministeren vil bestemme, at muligheden for at foretagerettidig afmelding fra de enkelte prøver afskaffes. Hvis den studerende vælger ikke at deltage i en ordinærprøve, vil det fremover tælle som et prøveforsøg ud af tre.Ministeren vil tillige fastsætte regler om, at institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler om tilmel-ding til prøver i de tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige forhold, som vedrører den enkelte studerendesegne konkrete forhold. Det kan f.eks. vedrøre dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøveres konkurrencedelta-gelse eller andre tilsvarende forhold, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre den norme-rede undervisning og de dertil knyttede prøver i fuldt omfang.Til nr. 3 (§ 12, stk. 2)Med forslaget får ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at studerende skal oplyse om be-skæftigelse og gennemførte uddannelseselementer fra alle tidligere danske og udenlandske uddannelsesfor-løb, og at uddannelsesinstitutionen altid skal foretage en meritvurdering af disse. De nærmere regler vil end-videre kunne omfatte, at uddannelsesinstitutionen som betingelse for at give merit på forhånd til et studieop-hold ved en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet eller et praktikophold i udlandet skalhave den studerendes samtykke til, at uddannelsesinstitutionen kan indhente de nødvendige oplysninger omopholdet. Det følger af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, at indhentelse af sådanne oplysninger forudsætterden studerendes samtykke. Den faglige vurdering skal stadig foretages af uddannelsesinstitutionen, og der erderfor ikke tale om, at der skal gives merit for uddannelseselementer, praktikforløb og beskæftigelse, somefter uddannelsesinstitutionens vurdering ikke har relevans for den pågældende uddannelse. Bemyndigelsenvil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en stati-stik over deres meritpraksis.Til § 5(Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU))Til nr. 1 (§ 8, stk. 2, nr. 3)Med forslaget afskaffes muligheden for at få SVU til supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på atopfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, der udbydes efter § 5, stk. 1, nr. 3, i universitetsloven. Der ertale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, der afskaffer universiteternes mulighedfor som deltidsuddannelse at udbyde supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangs-krav på en kandidatuddannelse.

Til § 6(Ikrafttræden)Det foreslås med bestemmelsen istk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Det foreslås med bestemmelsen istk. 2,at lovforslagets § 1, nr. 1-3 og 6, samt § 5, som vedrører supple-ring, først får virkning for de studerende, der påbegynder en kandidatuddannelse fra den 1. februar 2015 ellersenere. Det betyder, at universiteterne kan udbyde supplering med henblik på at opfylde adgangskrav påkandidatuddannelse efter de hidtil gældende regler til og med 31. august 2014.Det foreslås med bestemmelserne istk. 3,at de dele af lovforslaget, som vedrører de studerendes tilmel-ding til fag svarende til 60 ECTS-point og de tilhørende prøver, samt de dele, som vedrører bachelorstude-rendes mulighed for tilmelding til fag og prøver på kandidatuddannelse, først får virkning fra 1. juli 2014, sådet vil omfatte alle studerende fra studieåret 2014-15. Der vil dog ikke være krav om, at studerende, som itidligere studieår har været tilmeldt mindre end 60 ECTS-point, skal tilmeldes de manglende ECTS-point udover de 60 ECTS-point. Dette vil give såvel de studerende som uddannelsesinstitutionerne mulighed for at nåat indrette sig på det nye regelsæt. For uddannelsesinstitutionerne vil det i visse tilfælde være nødvendigt atforetage ændringer i studieordningerne.Det foreslås med bestemmelsen istk. 4,at de dele af lovforslaget, som vedrører bedre merit ved studieop-hold, først får virkning for studieophold, der skal gennemføres fra studieåret 2014-15, uanset om der ansøgesherom før studieårets start.De dele af lovforslaget, som vedrører bedre merit ved studieskift, træder i kraft den 1. juli 2013, jf. det fo-reslåede stk. 1. Dette vil medføre, at de studerende, som søger om optag på en videregående uddannelse frasommeroptaget 2014, og som bliver optaget, vil være omfattet.Det foreslås medstk. 5,at de eksisterende bekendtgørelser under de berørte love forbliver i kraft, indtil deophæves eller afløses af nye som følge af bemyndigelserne i denne lov. Dette sikrer, at der kontinuerligt vilvære et gældende regelsæt.Til § 7Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.