2. Væsentligste punkter fra besøget

Udvalget besøgte danske og brasilianske erhvervsvirksomheder,myndigheder og erhvervsorganisationer og var således i kontakt med ca. 30af de 90 danske virksomheder, som har etableret sig i Brasilien.I forbindelse med disse møder fik udvalget et indblik i landets økonomiske ogpolitiske situation, og hvilke udfordringer der er for virksomhederne.Overordnet var der stor tilfredshed med programmet, som også gav mulighedfor at besøge virksomheder uden for de store hovedbyer. Udvalget fik positivfeed back fra de virksomheder, der blev besøgt. Flere af de danskevirksomheder havde aldrig før haft besøg af politikere hjemmefra. Det varindtrykket, at virksomhederne vægtede besøget højt. Der var også stortilfredshed med samarbejdet med den danske ambassade oghandelskontorerne.Brasilien er i dag verdens sjette største økonomi, og de seneste 10 årsøkonomiske vækstrater har betydet, at mere end halvdelen af denbrasilianske befolkning (ca. 100 mio.) nu er i den købedygtige middelklasse.Fra en rekordstor vækst i 2010 på 7,5 pct. har væksten dog siden været

faldende og var i 2012 kun på 0,9 pct. Der er dog positive forventninger til2013.Dansk eksport til Brasilien er i god vækst, men Brasilien har i mange år ført enmeget protektionistisk politik med høj told på importerede varer. For at undgådisse handelsrestriktioner er det derfor i vidt omfang nødvendigt forvirksomhederne at etablere sig med datterselskaber, der producerer iBrasilien.Dette er dog ikke uden vanskeligheder. Der er således store udfordringer forvirksomhederne på grund af et meget kompliceret skattesystem, et stiftarbejdsmarked, korruption og ringe infrastruktur. Hertil kommer et stortbureaukrati og høje omkostninger.Der er imidlertid ingen tvivl om, at Brasilien er et land med et stort potentiale,og som tillige fungerer som et brohoved til det øvrige Sydamerika.Brasilien byder på store muligheder for dansk erhvervsliv inden for en rækkesektorer med danske spidskompetencer. Samtidig er der i stigende gradefterspørgsel efter forbrugsgoder af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt at brandeDanmark som et land, der producerer kvalitetsvarer. Nogle af de danskevirksomheder, som udvalget besøgte, er f.eks. eneproducenter afkvalitetsprodukter til hele verden og har erfaring med, at ”small is big”.Produktion i Brasilien giver ikke umiddelbart arbejdspladser i Danmark, mendet vil på længere sigt styrke danske virksomheder som globale aktører ogsikre innovation og indtjening.Den nye store middelklasse samt planlagte massive infrastrukturinvesteringer- bl.a. for at kunne afvikle VM i fodbold i 2014 og De Olympiske Lege i 2016 -resulterer i behov for import af både forbrugsvarer og udstyr til industrien.Selv om dansk eksport til Brasilien er i kraftig stigning, og danskevirksomheder har vist god konkurrenceevne over de seneste tre år, er det heltafgørende, at langt flere danske virksomheder - også smv’er - hører om,besøger og starter eksport til Brasilien.Inden for en række aktiviteter og brancher - bl.a. den store offshore olie oggas sektor og miljøteknologi (vand, energi, vindmøller) - kan det værenødvendigt at få en vis del af produkterne produceret i Brasilien for at opfyldekravene om lokal medproduktion. Disse krav kan opfyldes også af de mindreog middelstore danske virksomheder, hvis det gribes rigtigt an fra starten.Der kan her hentes god bistand fra Udenrigsministeriets handelskontorer iSão Paulo og Rio de Janeiro samt ambassaden i Brasilia. Også netværketmed andre virksomheder, som etableres i Dansk BrasilianskHandelskammers regi, er med til at gøre det lettere for virksomhederne atetablere sig og agere i Brasilien.Det brasilianske samfund står over for mange udfordringer for at sikre fortsathøj vækst. En af de vigtigste er at hæve niveauet på alle trin iuddannelsessystemet. Fra dansk side er der indledt et samarbejde på detvidenskabelige og uddannelsesmæssige område - herunder inden for fagligeuddannelser - og der er behov for at udvikle dette samarbejde endnu merefremover. Det er besluttet at åbne tre nye danske innovationscentre i globalviden og vækst i 2013 bl.a. i São Paulo.

Der er også basis for samarbejde omkring sociale ordninger,sundhedssystemer og arbejdsmiljø.Også turismen fra Brasilien til Danmark har potentialer. Det er i denforbindelse afgørende, at der etableres en direkte flyforbindelse mellemDanmark og Brasilien.

3. Opfølgning og sammenhæng med udvalgets tidligere arbejde

Udvalget har forslag til følgende initiativer:Henvendelse til handels- og investeringsministeren med opfordring til,at regeringen arbejder internationalt (EU) på at fjerne de brasilianskehandelshindringer.Spørgsmål til handels- og investeringsministeren om, hvorvidt der ersammenhæng mellem strategien om en forstærket indsats i Brasilienog bemandingen der. Skulle ambassaden f.eks. forstærkes med enyderligere udsendt medarbejder?Opfordring til handels- og investeringsministeren til – bl.a. iforbindelse med sit kommende besøg i Brasilien – at informere om,hvad de danske virksomheder kan: Miljøteknologi, ekspertisevedrørende offshore virksomhed, rensning af spildevand, grøn energi,samarbejde på uddannelsesområdet, herunder inden for fagligeuddannelser, hvor visse initiativer allerede er i gang.Opfordring til regeringen til aktivt at arbejde for en direkte flyruteDanmark-Brasilien.Et medlem tager kontakt t til Lindø for at fortælle om mulighederne forarbejdspladser i Brasilien – bl.a. behovet for specialuddannedeskibsbyggere på skibsværfterne.Ambassadøren vil komme til Esbjerg og fortælle – bl.a. påungdomsuddannelsesinstitutioner - om mulighederne for offshorevirksomhed i Brasilien.Henvendelse til videnskabsudvalget og uddannelsesministeren om etøget samarbejde på universitetsplan (studerende og forskere).Flere medlemmer vil holde kontakt med medlemmer af DanskBrasiliansk Handelskammer og undersøge, om udvalget kan gøremere som opfølgning på besøget.Forslag til en høring om ”Hvordan smv’er erobrer vækstmarkederne -herunder Brasilien”, som i givet fald skal arrangeres i samarbejdemed Eksportrådet, ambassaden i Brasilien og med deltagelse afherboende brasilianske forretningsfolk.

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Tid:

Sted:

Deltagere:

Ledsaget af:

1. Formål

2. Væsentligste punkter fra besøget

3. Opfølgning og sammenhæng med udvalgets tidligere arbejde