FIV, Alm.del - 2012-13 - Bilag 133: Danmarks Forskningspolitiske Råds Årsrapport 2012.

IndholdsfortegnelseForord............................................................................................................... 4Executive summary dansk .............................................................................. 6Executive summary English.......................................................................... 101. Dansk forskningspolitik 2012 – opbrud og nytænkning........................... 161.1 Det værdiskabende universitet .......................................................... 171.2 Det danske forsknings- og innovationssystem ................................. 202. Forskningsbaseret uddannelse i det værdiskabende universitet............ 302.1 Excellent forskning er grundlaget for uddannelse ........................... 402.2 Forskningskapacitet og forskningsbaseret uddannelse .................. 442.3 Talentudvikling ................................................................................... 473. ’Give and get’: Internationalisering af universiteterog dansk forskning........................................................................................ 543.1 Incitamentsstrukturer og international finansiering........................ 553.2 Internationalt samarbejde om uddannelse og mobilitet.................. 613.3 Sprogpolitik ........................................................................................ 683.4 Forskningsinfrastruktur..................................................................... 724. Medlemmer af Danmarks Forskningspolitiske Råd i 2012 ..................... 78Danmarks Forskningspolitiske Råds aktiviteter 2012............................ 79Noter......................................................................................................... 81

ForordVelkommen til Danmarks Forskningspolitiske Råds Årsrapport for 2012,der giver et samlet indtryk af de gennemgående temaer, som rådet harfokuseret indsatsen på i det forgangne år.Det går godt for dansk forskning. Det afspejles eksempelvis i det nyudgiv-ne forskningsbarometer 2012, i det gennemførte ERAC peer review af detdanske forsknings- og innovationssystem og i det faktum, at mange landesøger inspiration i det danske system og den danske tilgang til forskning.Derfor er det centralt at huske, at når vi i det følgende taler om mulige for-bedringer, så skal det ses i det overordnede perspektiv, at meget alleredegår rigtig godt, og at de mulige forbedringer ikke må ske på bekostningaf eksisterende styrker. Når det er sagt, så mener Danmarks Forsknings-politiske Råd dog, at der stadig er et stort potentiale i forskningen, sombedre kan udnyttes til gavn for det danske samfund, end det vi er lykkedesmed i dag. Heldigvis. For konkurrencen fra omverdenen bliver ikke mindre.Tværtimod indser flere og flere, at forskningen kan være en afgørendenøgle til at skabe bæredygtig vækst og velstand. For at bevare vores godeposition er vi derfor nødt til hele tiden at forbedre os og løbende se nøje ef-ter, hvor og hvordan vi kan gøre det bedre. Konstant at lede efter måder atgøre det bedre på må nødvendigvis være en del af vores kultur. Det kræver,at vi tør tage de svære diskussioner og derefter handle. Også selvom alleikke er enige.Gennem de sidste år har Danmarks Forskningspolitiske Råd bidraget til endagsorden omkring det værdiskabende universitet. Vi har med glæde no-teret os, at det er en dagsorden, der i sin essens er nået ud til alle centralebeslutningstagere, hvor der eksisterer en stort set fælles forståelse af,hvordan universiteterne har et afgørende ansvar for Danmarks fremtid. Detklare fokus på værdiskabelse gennem universitets kerneydelser: forskning,uddannelse og videnudveksling og ikke mindst på synergi mellem disse, eri rådets optik helt afgørende for, at vi kan realisere mere af det potentiale,som forskningen besidder. Der er dog et stærkt behov for, at denne fællesforståelse og italesættelse i højere grad udmøntes i praksis. Og for at deikke-værdiskabende aktiviteter minimeres. Her har alle aktører et stortansvar.Når Danmarks Forskningspolitiske Råd allerede i 2011 valgte forsknings-baseret uddannelse som et gennemgående tema for 2012, er det selvføl-gelig et udtryk for, at der eksisterer et stort behov for at sikre en højere

Executive summary danskDansk forskningspolitik – opbrud og nytænkningDansk forskning og dansk forskningspolitik har i 2012 været præget af denglobale økonomiske situation, hvor særligt økonomierne i Europa og USAvar under pres. Det har betydet, at den stigning i midler til forskning ogudvikling, der har været i en årrække i Danmark, er fladet ud (Tabel 1, side30). Fokus er samtidig skærpet på, hvad samfundet får igen for de offentli-ge forskningsmidler. Relevante spørgsmål er, om forskning i tilstrækkeliggrad omsættes til velstand i samfundet, og om aktørerne er gode nok til atsamarbejde, skabe synergi og merværdi for samfundet.Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at det er en vigtig debat.Debatten bør tages i et internationalt perspektiv og med udgangspunkt i,at vi skal indrette forsknings- og uddannelsessystemet på en måde, så vifastholder høj kvalitet og klarer os godt i den globale konkurrence. Danskforskning og uddannelse ligger på flere områder i den globale top (side 55og 63). Men der er stadig mulighed for at forbedre den forskning, uddan-nelse og innovation, som foregår i Danmark, til gavn for fremtidens videnog velstand.Danmarks Forskningspolitiske Råd har til formål at fremme udviklingen afdansk forskning til gavn for samfundet. Rådet rådgiver regering og Folke-ting om forskning på et overordnet niveau, og det er vores anbefaling, atbeslutningstagerne styrer efter disse pejlemærker:•Dansk forsknings høje internationale kvalitet og niveau skal fastholdesog udbygges, og rammebetingelserne skal indrettes med dette for øje.•Fokus skal først og fremmest være på funktionaliteten og effekten afde virkemidler, der gøres brug af, frem for på indretning af organer ogsystemer.•Forskningen og de opnåede resultater skal skabe værdi i samfundet.Fokuspunkter i 2012I 2012 har Danmarks Forskningspolitiske Råd særligt fokuseret på toemner:•Forskningsbaseret uddannelse i ’det værdiskabende universitet’•Internationalisering af universiteter og dansk forskning.Danmarks Forskningspolitiske Råd har desuden påbegyndt en diskussi-on af fremtiden for det danske forsknings- og innovationssystem. Rådetmener, at systemet i langt højere grad bør indrettes, så aktører og virke-

midler spiller mere smidigt sammen, og der skal være fokus på effektenog resultater. Vi kan ikke fuldt ud forudsige, hvad samfundet får brug fori fremtiden. Derfor skal der i forsknings- og innovationssystemet væreåbenhed over for, at der opstår nye udfordringer og genereres værdifuldeideer løbende.Det værdiskabende universitetDanmarks Forskningspolitiske Råd satte i 2011 ’det værdiskabende uni-versitet’ på dagsordenen, og det førte til konstruktive diskussioner og nyebeslutninger i 2012. En central anbefaling fra rådet var, at universiteternehavde behov for en flerårig økonomisk ramme for at kunne planlæggestrategisk og opnå de bedste resultater. Den ændring blev indført medFinanslov 2012.’Det værdiskabende universitet’ er set med rådets øjne kendetegnet ved,at det sikrer synergi og sammenhæng i universitets tre kerneaktiviteter:forskning, forskningsbaseret uddannelse og videnudveksling med detøvrige samfund.Forskningsbaseret uddannelse i ’det værdiskabende universitet’Kandidaterne fra universiteterne skiller sig ud, fordi de har fået en uddan-nelse, som er forankret i aktive forskningsmiljøer. De er uddannet i kritiskstillingtagen, uafhængighed, evidensbaseret beslutningskraft, evnen til atkunne anvende information samt til teamarbejde og projektledelse. Det ervigtige egenskaber i forskningsverdenen, og på det øvrige arbejdsmarkeder kandidaternes nye viden, metode og forståelse af deres fag et væsentligtbidrag.Men det varierer i dag fra uddannelse til uddannelse, hvor godt det lykkesuniversiteterne at udbyde forskningsbaseret uddannelse af høj kvalitet.Nogle steder sker introduktionen til forskningen intenst på bachelorniveau,andre steder møder de studerende sjældent en forsker eller modtagerundervisning med tydelig kobling til forskning. Når undervisningen skaltilrettelægges, er det et grundvilkår, at uddannelserne har forskelligeøkonomiske og praktiske forudsætninger. Danmarks ForskningspolitiskeRåd mener, at det bør være et vigtigt fokuspunkt for universitetsledelserneat sikre en klar kobling mellem undervisning og forskning af høj kvalitet påalle uddannelser. Tendensen til, at eksterne forskningsmidler bruges til atfinansiere ’frikøb’ af forskere fra undervisning, skal reduceres. Universi-tetsledelserne skal tage et aktivt ansvar for at sikre et bedre samspil i de

to kerneaktiviteter. ’Frikøb’ kan resultere i en adskillelse af forsknings- oguddannelsesaktiviteterne, som forringer uddannelserne.Danmarks Forskningspolitiske Råd ønsker desuden at pege på nødvendig-heden af at ’rydde op’ i udbuddet af uddannelser, så de udbudte uddannel-ser alle understøttes af forskning af høj international kvalitet. Det principgøres der i dag undtagelser fra. Desuden opfordrer rådet til, at universite-terne øger informationen om uddannelserne, så studievalget i fremtidenkan foretages ud fra viden om bl.a. uddannelsernes kvalitet, forsknings-grundlag, særlige talentudviklingsinitiativer og fremtidige karrieremulig-heder. En af de centrale parametre til at vurdere universiteternes succes erevnen til at skabe bredt funderede, fagligt stærke og innovative kandidater.Samtidig må universiteterne i højere grad være parate til at deltage i ud-viklingen af videngrundlaget på de øvrige videregående uddannelser, f.eks.professionshøjskolerne.’Give and get’: Internationalisering af universiteter og dansk forskningØget international konkurrence er et grundvilkår for universiteterne ogdansk forskning, der nødvendiggør, at excellente forskere og forsknings-miljøer i Danmark samarbejder med lige så dygtige kolleger ude i verdenog dermed skaber ny viden og vækstpotentiale. Vi har i Danmark i mangeår talt om behovet for øget internationalisering som et mål i sig selv. Dan-marks Forskningspolitiske Råd ønsker at kvalificere debatten og politikkenpå dette felt. Internationalisering skal ikke ske for internationaliseringensegen skyld, men som et middel til at opnå højere kvalitet – både når detgælder udveksling af studerende og forskningssamarbejde.I internationale sammenligninger klarer dansk forskning og uddannelsesig generelt rigtig godt (side 55 og 63). Når dette niveau skal opretholdes,er der behov for, at regeringen sikrer etablering og adgang til tidssvaren-de og fremragende forskningsinfrastruktur. I Danmark skal vi forbedremulighederne for og incitamenterne til, at den enkelte studerende, forskerog hele forskningsinstitutioner indgår i excellente, internationale samar-bejder.Danmarks Forskningspolitiske Råd foreslår blandt andet en ny incita-mentsordning (side 61), der vil give et væsentligt økonomisk incitament tilforskere og forskningsinstitutioner til at søge og opnå forskningsmidler iinternational konkurrence. Ordningen skal tilskynde til at søge finansieringfra de mest prestigefyldte udenlandske kilder og dermed bidrage til, at vifår endnu stærkere forskningsmiljøer i Danmark.

!Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler på den baggrund:At universitetsledelser og forskningsfinansierende råd og fonde styr-ker, at videnskabelige medarbejdere i fremragende forskningsmil-jøer bidrager til forskningsbaseret uddannelse, herunder at frikøbfra uddannelsesaktiviteter reduceres markant.At universiteterne sikrer og uddannelsesakkrediteringen garanterer,at uddannelser udbydes i stærke miljøer med forskning på interna-tionalt niveau i hele deres bredde.At universitetsledelserne styrker grundlaget for de studerendesstudievalg gennem indsigt i bl.a. uddannelsernes arbejdsmarked,kvalitet, forskningsgrundlag og særlige talentudviklingsinitiativer.At Uddannelsesministeren understøtter talentarbejdet i universiteter-nes forskningsmiljøer ved blandt andet at ophæve ECTS-loftet.At regeringen opretter en ny incitamentsordning, der giver den enkel-te forsker og forskningsinstitution et væsentligt økonomisk incita-ment til at søge og opnå forskningsmidler, hvor der er en høj gradaf international konkurrence.At universiteternes ledelser sikrer, at de videnskabelige medarbejde-res karrierespor indbefatter forsknings- og undervisningsophold iudlandet med henblik på at øge de ansattes faglige kompetencerog internationale netværk.At regeringen løbende afsætter midler til etablering og vedligeholdel-se af nationalt og internationalt prioriterede forskningsinfrastruk-turer.

Executive summary EnglishDanish research policy – change and innovationSince 2012 Danish research and Danish research policy have been markedby the global financial situation, where the economies in Europe and theUSA, in particular, have been under pressure. This has meant that the in-crease in funds for research and development that took place over a num-ber of years has flattened off (Table 1, page 30). At the same time the focuson what society obtains in return for public research funds has intensified.Some relevant questions are whether research is translated into prosperityin society to a sufficient degree, and whether the actors are good enoughat cooperating and creating synergy and added value for society.It is the opinion of the Danish Council for Research Policy that this is animportant debate. The debate should be conducted in an international per-spective and with a point of departure in Denmark designing its researchand education system so as to maintain high quality and succeed in globalcompetition. Danish research and education are at the global top in severalareas (pages 55 and 63). However, it is still possible to improve the re-search, education and innovation that take place in Denmark, to the benefitof future knowledge and prosperity.The objective of the Danish Council for Research Policy is to further thedevelopment of Danish research to the benefit of society. The Counciladvises the Government and the Danish Parliament on research at thegeneral level, and it is our recommendation that decision-makers followthese signposts:•The high international quality and level of Danish research is to bemaintained and developed, and framework conditions are to be de-signed with this in mind.•The primary focus is to be on the functionality and impact of the instru-ments used rather than on the organisation of bodies and systems.•The research and the results achieved are to create value in society.Focus points in 2012The Danish Council for Research Policy has focused on two themes inparticular in 2012:•Research-based education in ’the value-generating university’•Internationalisation of universities and Danish research.

The Danish Council for Research Policy has, in addition, launched adiscussion concerning the future of the Danish research and innovationsystem. It is the opinion of the Council that the system should to a higherdegree be so organised that actors and instruments interact more flex-ibly and that there must be a focus on impact and results. We cannot fullypredict the future needs of society. Therefore, the research and innovationsystem must be receptive to the emergence of new challenges and theongoing generation of valuable ideas.The value-generating universityIn 2011, the Danish Council for Research Policy put ’the value-generatinguniversity’ on the agenda and this led to constructive discussions and newdecisions in 2012. A key recommendation from the Council was that theuniversities needed a multi-year economic frame in order to be in a posi-tion to plan strategically and achieve the best results. This change wasintroduced with the 2012 Budget.In the view of the Council, ’the value-generating university’ is characterisedby ensuring synergy and coherence in the university’s three core activities:research, research-based education and exchange of knowledge with therest of society.Research-based education in ’the value-generating university’University graduates stand out because they have received an educationthat is rooted in active research environments. They have been trained intaking a critical stance, independence, evidence-based decision-makingcapacity, the ability to be able to apply information, team work and projectmanagement. These are important qualities in the world of research, andin the rest of the labour market the graduates’ new knowledge, methodand understanding of their fields make an important contribution.But at present the extent to which the universities succeed in offering highquality, research-based education varies from the one study programmeto the other. In some study programmes there is an intense introduction toresearch at bachelor level, while the students in other study programmesseldom meet a researcher or receive teaching that is clearly linked to re-search. When the teaching is being planned, it is a basic condition that thestudy programmes have different financial and practical pre-conditions.In the opinion of the Danish Council for Research Policy, it should be animportant focus point for university managements to safeguard a clearconnection between high-quality teaching and research at all programmes

of study. The trend to use external research funds to finance ’buying out’of researchers from teaching must be reduced. University managementsmust take active responsibility for this to ensure better interaction betweenthe two core activities. ’Buying out’ can result in the separation of researchand educational activities, which impairs the programmes of study.The Danish Council for Research Policy would also like to point to the ne-cessity of ’tidying up’ the study programmes on offer, so that all the pro-grammes offered are underpinned by research of high international quality.There are exceptions to this principle at present. Furthermore, the Councilurges that the universities increase the information they provide about pro-grammes of study, making it possible in future to select a study programmeon the basis of knowledge about, among other things, the quality of the studyprogrammes, the research foundation, special talent development initiativesand future career prospects. One of the key parameters for assessing thesuccess of the universities is the ability to produce broadly based, academi-cally strong and innovative graduates from their own study programmes.Simultaneously, the universities must to a higher degree be prepared to takepart in the development of the knowledge base at the non-academic furthereducation study programmes, for example the university colleges.’Give and get’: Internationalisation of universities and Danish researchIncreased international competition is a basic condition for the universitiesand Danish research, making it necessary for the universities and researchenvironments in Denmark to collaborate with equally skilful colleaguesaround the world, thus creating new knowledge and growth potential. Formany years in Denmark we have spoken about the need for increasedinternationalisation as a goal in itself. The Danish Council for ResearchPolicy wishes to qualify the debate and the policy in this area. Internation-alisation should not take place for the sake of internationalisation itself,but as a means of achieving higher quality with regard to both studentexchange and research collaboration.In general Danish research and education do very well in internationalcomparisons (pages 55 and 63). For this level to be maintained there is aneed for the Government to ensure the establishment of and access to anup-to-date, excellent research infrastructure. In Denmark we must improvethe options and incentives for the individual student, researcher and wholeresearch institutions to enter into excellent, international collaborations.Among the proposals of the Danish Council for Research Policy is a newincentive scheme (page 61) that will provide researchers and research12ÅRSRAPPORT 2012

!Based on this, the Danish Council for Research Policy recommends:That university managements and councils and funds that providefunding strengthen the contributions of academic staff in excellentresearch environments to research-based education. This includesa significant reduction in buying out from educational activities.That the universities ensure and educational accreditation guaranteesthat study programmes are offered in strong environments withresearch at international level in their full academic breadth.That university managements strengthen the basis for the students’choice of study by means of insight into, among other things, thelabour market for the programmes of study, quality, research foun-dation and special talent development initiatives.That the Minister for Science, Innovation and Higher Education sup-ports the work with talent in the universities’ research environ-ments by, among other things, abolishing the ECTS ceiling.That the Government establishes a new incentive scheme that pro-vides the individual researcher and research institution with asignificant financial incentive to apply for and obtain research fundswhere there is a high degree of international competition.That university managements ensure that the career tracks of theacademic staff include research and teaching sojourns abroad witha view to increasing the professional competence and internationalnetworks of the staff.That the Government regularly allots funds for establishing and main-taining nationally and internationally prioritised research infra-structures.13

Dansk forskningspolitik 2012– opbrud og nytænkningDansk forskning og dansk forskningspolitik har i 2012 været præget af denglobale økonomiske situation, hvor særligt økonomierne i Europa og USAkom under pres. Det har betydet, at den stigning i midler til forskning ogudvikling (FoU), der har præget sektoren i Danmark i en årrække, er fladetud.Forskningspolitikken trækkes i to retninger. For det første er der øget prespå de offentlige ressourcer. Der er større fokus på og krav til øget nytteaf de midler, der investeres i forskning og udvikling. Et centralt fokus er,om vi i tilstrækkelig grad får skabt værdi af vores investeringer. Fokus påresultater, synergi og merværdi af investeringerne har afløst tidligere årsfokus på at nå op på at investere 3 % af BNP i FoU, kapacitetsopbygningog udvikling af nye initiativer og virkemidler. Flere forskningsfinansieren-de aktører oplever stigende pres på de midler, de har til rådighed. Det erlangt fra et dansk fænomen. Pres på den offentlige finansiering af FoU sesinternationalt.For det andet er der øget fokus på, at vi i Danmark – som det også gør siggældende i andre dele af verden – øger investeringerne i forskning, udvik-ling og uddannelse, fordi det netop er herigennem, at nøglen til at skabevækst, velstand og beskæftigelse findes.Dansk forskningspolitik har i 2012 tillige været præget af det danske EUformandskab og forhandlingerne af det kommende rammeprogram forforskning og udvikling, Horizon 2020. Ministeren for forskning, innovationog videregående uddannelser har sat fokus på sammenhængende ramme-betingelser og bedre muligheder for den enkelte i forhold til at udnytte sineevner og talenter bedst muligt. Året har desuden været præget af regerin-gens ønske om og arbejde med at skabe én national innovationsstrategi forhele Danmark.For Danmarks Forskningspolitiske Råd skal rammebetingelser og politik-udvikling for dansk forskning være orienteret mod disse pejlemærker:•Dansk forsknings høje internationale kvalitet og niveau skal fastholdesog udbygges, og rammebetingelserne skal indrettes med dette for øje.

•Fokus skal først og fremmest være på funktionaliteten og effekten afde virkemidler, der gøres brug af, frem for på indretning af organer ogsystemer.•Forskningen og de opnåede resultater skal skabe værdi i samfundet.1.1 Det værdiskabende universitetDet værdiskabende universitet har været omdrejningspunkt for en rækkedrøftelser blandt centrale aktører i løbet af 2012. I Danmarks Forsknings-politiske Råds optik er det værdiskabende universitet kendetegnet ved atsikre synergi og sammenhæng i universitets tre kerneaktiviteter: forsk-ning, forskningsbaseret uddannelse samt videnudveksling med det øvrigesamfund. Forskning, der stræber efter det højest mulige internationaleniveau, er forudsætningen for, at universitetet kan skabe synergi, sam-menhæng og kvalitet i alle sine kerneaktiviteter og dermed tilstrækkeligværdi i samfundet.For at understøtte det værdiskabende universitet fremførte DanmarksForskningspolitiske Råd i 2011 en række forskningspolitiske anbefalingerrettet mod såvel uddannelsesministeren som ledelserne på universiteterneog de ansatte. Rådet har set, hvordan sektoren har taget dagsordenen omdet værdiskabende universitet til sig. I 2012 er der blandt centrale aktø-rer gennemført en række drøftelser, møder, diskussioner m.v., der harvidereudviklet dagsordenen om det værdiskabende universitet. Nogle af decentrale anbefalinger, som Danmarks Forskningspolitiske Råd fremførte i2011, er realiseret, herunder at universiteterne med finanslov 2012 opnåe-de en flerårig økonomisk ramme, der styrker deres økonomiske stabilitetog mulighed for planlægning med en længere horisont. Men der er ogsåen række af rådets vurderinger og anbefalinger, der fortsat giver udfor-dringer.

Sikrer, at rammebetingelserne for universiteternes arbejde med vide-noverførsel er indrettet hensigtsmæssigt med henblik på at sikreet fokus på at maksimere værdien for samfundet som helhed ogmed henblik på at understøtte forskernes motivation.Anbefalingen er givet, fordi der er behov for en samlet gennem-gang af virkemidler og instrumenter til at fremme videnudvekslingmellem universiteter og resten af samfundet, herunder incita-mentsstrukturer for relevante aktører.Sikrer, at rammebetingelserne indeholder en mere nuanceret forstå-else af videnoverførsel, således at vægten lægges bredt på værdi-skabelse frem for på ren teknologioverførsel og kommercialiseringi forhold til det private erhvervsliv.Anbefalingen er givet, fordi behovet for at skabe værdi i samfundeter langt bredere end sigtet mod det private erhvervsliv. Potentialetfor universiteternes værdiskabelse er langt større, end fokus er idag.Sikrer, at der udvikles et ”videnbarometer”, der samlet rummer deteksisterende forskningsbarometer samt et uddannelsesbarometerog et videnudvekslingsbarometer, således at alle tre værdistrøm-me indgår.Anbefalingen er givet, fordi forskningsbarometeret i dag giver etveldokumenteret og nuanceret billede af kvaliteten af dansk forsk-ning i en international sammenhæng på anerkendte kvalitetspara-metre. Der er behov for tilsvarende viden om vores internationaleniveau af uddannelse og videnudveksling.

Fjerner det centrale krav i ph.d.-bekendtgørelsen om, at hverph.d.-studerende skal gennemføre kurser svarende til et halvt år,og at omfanget af kurser fremover alene fastlægges af det enkelteuniversitet i dialog med vejleder og den enkelte ph.d.-studerende.Anbefalingen er givet, fordi danske ph.d.er i stigende grad er i glo-bal konkurrence. Det skal være universiteternes ansvar i samar-bejde med de ph.d.-studerende at sikre, at de ph.d.-studerende, dehar ansvar for, får de kurser af den kvalitet, der understøtter dembedst muligt. Det bør ikke være et centralt defineret niveau, derskal være ens for alle på tværs af fagområder, projekter, institutio-ner m.v.I samarbejde med ministeren for børn og undervisning sikrer, at derer en sammenhæng i hele uddannelsessystemet med henblik på atsænke gennemsnitsalderen for universitetskandidater og ph.d.ermed minimum tre år.Anbefalingen er givet fordi, kandidater og ph.d.er i stigende grader i global konkurrence om ressourcer og karrieremuligheder. Iden globale konkurrence er alder blevet en konkurrenceparameter.Danske kandidater og ph.d.er er for gamle. Den gennemsnitligealder, når kandidater og ph.d.er opnår deres grad, skal ned.I 2012 har Danmarks Forskningspolitiske Råds arbejde været rettet modat styrke koblingen mellem forskning og forskningsbaseret uddannelse.En stærk forbindelse mellem forskning og forskningsbaseret uddannelseer universiteternes vigtigste bidrag til værdiskabelse i samfundet. Det erforudsætningen for at uddanne forskningsbaserede kandidater på højtinternationalt niveau. Koblingen mellem forskningen på universiteterneog den forskningsbaserede uddannelse skal være velfungerende på alleområder. I nærværende årsrapport har rådet i et selvstændigt kapitel satfokus på koblingen mellem forskning og forskningsbaseret uddannelse,og rådet fremsætter anbefalinger til, hvordan denne kobling kan styrkes tilgavn for samfundet.

Et grundvilkår for det værdiskabende universitet er konkurrencen udefra,som universiteterne og dansk forskning generelt skal agere og fungere iforhold til. Vi har i mange år talt om behovet for øget internationaliseringaf dansk forskning som et mål i sig selv. Danmarks ForskningspolitiskeRåd ønsker at kvalificere debatten og politikken om internationaliseringaf dansk forskning. Formålet med internationalisering er at styrke danskforsknings- og danske universiteters globale konkurrenceevne og strategi-ske position. Internationalisering skal ikke ske for internationaliseringensegen skyld, uden at det reelt fremmer kvaliteten af dansk forskning. Derforhar Danmarks Forskningspolitiske Råd afsat et selvstændigt kapitel inærværende årsrapport til en forskningspolitisk vurdering af internationa-liseringen af dansk forskning.1.2 Det danske forsknings- og innovationssystemForventning til innovationsstrategien har præget 2012. Da uddannelsesmi-nisteren lancerede ønsket om at fremlægge én samlet innovationsstrategifor hele Danmark, medførte det en række aktiviteter og initiativer for atforberede strategien. Et europæisk ekspertpanel afgav i september 2012i et peer review af det danske forsknings- og innovationssystem en rækkeanbefalinger med henblik på at skabe forbedringer.2For Danmarks Forsk-ningspolitiske Råd er det europæiske peer review af det danske forsk-nings- og innovationssystem et inspirerende bidrag, der kan anvendes til atgennemtænke det danske system og funktionaliteten heraf.Da reviewet blev offentliggjort, gennemgik Danmarks ForskningspolitiskeRåd de 22 anbefalinger i en dansk kontekst. Følgende emner er de om-råder i reviewet, som Danmarks Forskningspolitiske Råd vurderer, der erbehov for fremadrettet at forholde sig særligt til.Indretning af FoU-systemet i relation til de globale samfundsmæssigeudfordringerFordelen ved at indrette FoU systemet i relation til de globale samfunds-mæssige udfordringer er blandt andet, at sådanne udfordringer kræver,at flere tilgange og discipliner bidrager til løsninger. En traditionel snæverfagdisciplin eller fakultetsindretning af virkemidler kan være hæmmende

for en bredere helhedstænkning og bidrag til løsninger på udfordringerne.Danmarks Forskningspolitiske Råd ser det som hensigtsmæssigt, at vifremover i højere grad indretter vores rammebetingelser og virkemidler,således at de retter sig mod de udfordringer, de skal bidrage til at løse.Rådet ønsker samtidig at påpege, at en rigid indretning af systemer forat adressere nogle centralt definerede udfordringer tilsvarende kan væreuhensigtsmæssig. Der findes en række udfordringer i samfundet, der ikkefalder ind under de globale udfordringer. Andre udfordringer kan væremindst lige så presserende, og bidrag til løsninger på disse kan på tilsva-rende måde bidrage til vækst og velstand i samfundet. Det er afgørende, atforsknings- og innovationssystemet også fremover er indrettet således, atder er incitamenter og strukturer for den enkelte forsker til at byde ind påflere typer af udfordringer.Et fremtidigt dansk forsknings- og innovationssystem skal være så smidigtog fleksibelt, at det både er muligt at bidrage med løsninger på de globalesamfundsmæssige udfordringer såvel som at understøtte gode idéer, derbidrager til løsninger på alle andre typer udfordringer også. Det kan væregodt at fokusere en indsats. Fokusering må dog ikke ske på bekostning afværdiskabelse inden for områder, der falder uden for de særligt fokusere-de områder.Der er en generel formodning om, at klima, sundhed, rent vand og ener-gi vil være udfordringer ud i fremtiden. Men ingen har kunnet forudsige,hvilke nye typer udfordringer vi i fremtiden står overfor. Vi ved nok kun ibegrænset omfang, hvilken viden kommende generationer skal have. Hvisuddannelser i høj grad rettes mod de globale udfordringer, er der en farefor en fastlåsning i uddannelsen af kommende generationer i forhold tilgårsdagens udfordringer.

og velfungerende virkemidler, der kan opfange, understøtte og fremmefremragende idéer, der bidrager til løsninger på andre typer udfordringer.Behov for partnerskaber mellem universiteter og industriDanmarks Forskningspolitiske Råd støtter initiativer til øget samarbejdemellem universiteter og det private erhvervsliv såvel som andre aktører.Men partnerskaber skal fungere fleksibelt. Det kan være fornuftigt at sikreetablering af nogle fokuserede områder, hvor der er behov for nye part-nerskaber. Men rådet ønsker at pege på behovet for, at der samtidig ervirkemidler, der understøtter andre typer tiltag, således at al værdiskabel-se til gavn for samfundet fremmes. Også inden for områder, hvor der ikkeer etableret særlige virkemidler eller partnerskaber.Danmarks Forskningspolitiske Råd ser partnerskaber som hensigts-mæssige til visse aktiviteter, men de kan også fungere kontraproduktivt iforhold til andre typer af aktiviteter. Ønsker man at skabe mødesteder, hvoraktører kan lære hinanden at kende, blive inspireret, få idéer til samar-bejde m.v., kan store partnerskaber være en god ramme. Ønsker man etvirkemiddel, der målrettet kan anvendes til at fremme innovation, er storenetværk og platforme ikke velegnede. Innovation kan ske, når der er gen-sidig, ligeværdig og konkret interesse blandt netop de aktører, der har etfælles behov og mål, samt høj grad af frihed, excellence og fleksibilitet.I Danmarks Forskningspolitiske Råds optik er en af de elementære for-udsætninger for at skabe innovation, at der findes et bredt spektrum affremragende idéer, som forsøges omsat i innovation inden for såvel denoffentlige som den private sektor. Det er også vigtigt, at de idéer, der hen iprocessen viser sig ikke at have et tilstrækkeligt potentiale, bliver stoppetog forkastet. I Danmark er det en udfordring, at for få idéer med innova-tionspotentiale identificeres og reelt afprøves. I Danmark er det også enudfordring, at vi har en kultur, hvor det at forkaste et projekt kan opfattessom en fiasko. Parter kan have en interesse i at fastholde de innovations-projekter, der er identificeret på trods af, at deres potentiale som værdi-skabende i løbet af processen viser sig ikke at være tilstrækkeligt. Orga-niseres væsentlige dele af dansk FoU i partnerskabskonstruktioner, kan

de være hindrende for, at tilstrækkeligt mange idéer bliver afprøvet, fordipartnerskabet kan lukke idéidentifikationen om sig selv, og fordi der kanvære stærke interesser inden for partnerskabet i at fastholde de idéer tilafprøvning, som én gang er identificeret og understøttet.Intelligent offentlig efterspørgselI løbet af 2012 har der været rettet fokus på nytten af at anvende intelligentoffentlig efterspørgsel som et innovationsunderstøttende tiltag.Intelligent offentlig efterspørgsel er et virkemiddel, som vi i Danmark ikkehar stor erfaring med. Det kan potentielt bidrage til, at den offentlig sektorbedre indgår i samspil med forskning og innovation. Desuden kan detbidrage til nye vækstmuligheder i Danmark for såvel den offentlige somden private sektor. For Danmarks Forskningspolitiske Råd er der en rækkeforudsætninger, der skal være på plads for, at intelligent offentlig efter-spørgsel giver merværdi til samfundet.Intelligent offentlig efterspørgsel forudsætter en meget høj faglig viden påinternationalt niveau blandt dem, der skal vurdere tilbud og beslutte, omdet i tilstrækkelig grad vil være givtigt at anvende samfundets ressourcerhertil. Potentialet skal vurderes i et internationalt markedsperspektiv indenfor et givent område, således at intelligent offentlig efterspørgsel reelt kanomsættes i innovative løsninger.

Træffes der beslutning om, at intelligent offentlig efterspørgsel introdu-ceres som virkemiddel i Danmark, kan det bedst gennemføres inden fornogle specifikke områder. Det er en forudsætning, at der er tilstrækkeligtid, ressourcer, og viden til at sikre, at der ikke anvendes offentlige pen-ge på noget, der allerede er udviklet, der er urealistisk, eller der ikke ertilstrækkeligt gode internationale markedsperspektiver for.Strømlining af det danske forsknings- og innovationsfinansierende systemDet danske forsknings- og innovationsfinansierende system består afmange aktører og mange virkemidler. Diskussionen af at der er for mange

kasser, for mange aktører og overlappende virkemidler har været på denforskningspolitiske dagsorden i en årrække.Der er tale om komplekse systemer og mange aktører. Danmarks Forsk-ningspolitiske Råd er i udgangspunktet tilhænger af færre forskningsfi-nansierende virkemidler. Jo flere selvstændige aktører og virkemidler vihar, jo vanskeligere er det at gennemføre reel prioritering, da alle aktører iudgangspunktet prioriteres i de årlige fordelinger af FoU-midler.Danmarks Forskningspolitiske Råd frygter, at kommende overvejelser omindretningen af det forsknings- og innovationsfinansierende system pri-mært relaterer sig til en reduktion i antallet af organer og / eller ordninger.Det er langt fra sikkert, at det vil levere den tilsigtede effekt i det samledesystem. Mange reformer af det danske forsknings- og innovationsfinansie-rende system har været gennemført igennem tiden, herunder også simp-lificering. Kritikken er fortsat den samme, at der er for mange aktører ogordninger, der gør systemet fragmenteret og usammenhængende og giverfor mange overlap.I Danmarks Forskningspolitiske Råds optik har kritikken ophæng i andrefaktorer, end hvorvidt der skal være et forskningsfinansierende organ ellerordning mere eller mindre. Langt vigtigere er behovet for en kulturændringi hele systemet, der giver helhedstænkning og ansvar for den samledeFoU-indsats frem for kassetænkning og kunstige modsætningsforhold.Det er ikke organerne, der er interessante i sig selv. Det interessante ervirkemidlerne, som forskningsfinansieringen udmøntes via og funktio-naliteten af disse. Virkemidler skal ud fra en samlet betragtning have enfleksibilitet og en funktionalitet, der sikrer optimal udnyttelse af investerin-gerne i FoU.

Udvidelse af Danmarks Forskningspolitiske Råds mandat til at omfatteforskning, uddannelse og innovationI Danmarks Forskningspolitiske Råds optik er forskning, uddannelse oginnovation tre aktiviteter, der er tæt forbundne. Synergien imellem demsikrer merværdien. Det nuværende Uddannelsesministerium er et resultataf flere års ressortændringer i retning af at opnå bedre kobling mellemnetop forskning, uddannelse og innovation. For uddannelsesministeren erdet derfor naturligt at se på, hvordan der kan opnås en bedre sammen-hæng i den uafhængige politiske rådgivning, således at ministeren kanmodtage en mere sammenhængende og helhedsorienteret rådgivning forsit ressortområde.

Danmarks Forskningspolitiske Råd understøtter et ændret mandat for denuafhængige rådgivning på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-gående Uddannelsers område. Ønskes dette, bør man blandt andet se påsammensætningen af rådet, således at de nødvendige kompetencer sikres.Evaluering af det danske FoU-system på systemniveauDer er en stærk tradition for at evaluere dele af det danske FoU-system,enkelte virkemidler og enkelte satsninger. Mange af disse evalueringergiver et positivt resultat i sig selv. Funktionaliteten af virkemidler er vigtig.Men det er en forudsætning at kende samspillet mellem de forskelligevirkemidler og rammebetingelser for at forstå deres indbyrdes relationog funktionalitet. Den overordnede ramme og kvalificerede forståelse for,hvordan hele systemet spiller sammen, hvor der er overlap, mangler, uud-nyttede ressourcer, eller hvor i systemet aktørerne gør tingene bedre endandre, udestår. Et evidensbaseret grundlag at træffe beslutninger på, nårdet kommer til policy mix, og hvordan vores systemer har komplementari-tet, konkurrence, samhørighed og konsistente incitamentsstrukturer villevære hensigtsmæssigt. Det er naturligvis en udfordring at søge sammen-ligninger i usammenlignelige størrelser. Men ved ikke at adressere sy-stemniveauet er spørgsmålet, om de nuværende mange evalueringer reeltgiver os tilfredsstillende viden om, hvordan vi skal prioritere vores indsats.

Der bør arbejdes på fremover at gennemføre nogle få systemevalueringeraf dansk FoU. De kan muligvis afløse nogle af de mange evalueringer afenkelte virkemidler, programmer etc.Øget innovationskapacitet i uddannelsessystemetØget innovationskapacitet i uddannelsessystemet er vigtigt. En tæt koblingmellem fremragende forskning og forskningsbaseret uddannelse er enforudsætning for at uddanne innovative og omstillingsparate kandidater.I et selvstændigt kapitel i nærværende årsrapport fremfører rådet nogleuddybende betragtninger og anbefalinger herom. Vigtigt er det, at univer-siteterne har for øje, at de skal uddanne kandidater, der er attraktive forarbejdsmarkedet, og at dette arbejdsmarked i stigende omfang er interna-tionalt.I forhold til at dimensionere og prioritere universitetsuddannelser under-støtter Danmarks Forskningspolitiske Råd, at der er behov for hård priori-tering. I dag er der kun nogle få universitetsuddannelser, der er underlagtnational dimensionering. Universiteterne udbyder samlet set alt for mangeuddannelsesprogrammer. Der er underkritiske uddannelsesprogrammer,hvor forskningsmiljøet, de er forankrede i, ikke har en tilstrækkelig kvaliteteller volumen. Er miljøet for småt til at give et levende og stærkt forsk-ningsmiljø, eller er optaget af studerende så lavt, at der ikke tilbydes etlevende og engageret studiemiljø, er det elementer, der påvirker kvalitetenaf uddannelserne i en negativ retning.I sidste årti gennemgik det danske forsknings- og universitetslandskabgennemgribende ændringer med blandt andet fusionsprocesserne. Etklart sigte med at gennemføre så voldsomme ændringer i sektoren var atopnå en bedre udnyttelse af forsknings- og uddannelsesressourcerne ogat fremtidssikre den danske universitetssektor i en international konkur-rence. De målsætninger bliver ikke indfriet, hvis uddannelsesprogrammerfortsat er fysisk isolerede fra stærke forskningsmiljøer, og hvis der fortsater underkritiske parallelprogrammer i Danmark.

Ud fra et nationalt perspektiv er der behov for et øget fokus på omfang,kvalitet og tyngde i universiteternes uddannelsesprogrammer. DanmarksForskningspolitiske Råd sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om ennational dimensionering ville være svaret på de udfordringer, der findes iforhold til at styrke kvaliteten af danske kandidater og dermed øge inno-vationskapaciteten i uddannelsessystemet. I en verden, hvor arbejdsmar-kedet – særligt for folk med en lang videregående uddannelse – i stigendeomfang bliver globalt, vil en national dimensionering af universitetsuddan-nelser ikke have den tilsigtede effekt. Virksomheder rekrutterer kandida-ter fra de steder, hvor de får de bedste kandidater – uagtet om det er fradanske universiteter eller udenlandske. Det centrale er, at danske uni-versitetsuddannede har en så høj kvalitet, at de er attraktive på et globaltarbejdsmarked.

Forskningsbaseret uddannelse i detværdiskabende universitetDer er siden 2006 sket en markant forøgelse af investeringerne i offentligforskning – se tabel 1. Samtidig er optaget på universiteternes uddannel-ser steget markant og regeringens målsætning om, at 25 % af en ung-domsårgang i 2020 skal have en lang videregående uddannelse, er indenfor rækkevidde. Danmarks Forskningspolitiske Råd anerkender de am-bitiøse investeringer i universiteternes forskning og uddannelse fra såveloffentlig som privat side. Der er et stort samfundsmæssigt potentiale,og rådet ønsker, at sammenhængen mellem forskning af høj kvalitet ogforskningsbaseret uddannelse fastholdes og uddybes. Rådet ser sammen-hængen mellem forskning og uddannelse som en grundlæggende præmisfor al undervisning på de danske universiteter og en central betingelse for,at investeringerne i universiteternes aktiviteter fører til større værdiskabel-se for samfundet som helhed.Tabel 1:Offentlige forsknings- og universitetsbevillinger siden 2006Offentlige forsknings-bevillinger(2013 priser)Offentligt forskningsbudget(mia. kr.)1 % af BNP, dec. 2012

Det offentlige forskningsbudget har siden 2009 været på over 1 % af detdanske BNP. Samtidig er basismidler til forskning og universiteternesaktivitetsbaserede uddannelsesbevillinger vokset, og universiteternesomsætning er udvidet markant. Det er en hovedopgave for ledelsen påuniversiteterne at styrke det samspil mellem forskning, uddannelse ogvidenudveksling, der er kernen i universiteternes værdiskabelse. Rådetstiller i dette kapitel skarpt på synergien mellem forskning og uddannelse.Universiteternes forskningsbaserede uddannelser fremmer kompeten-cer hos kandidaterne, som er grundlæggende nødvendige i udviklingenaf Danmarks konkurrencekraft. Kandidater fra de forskningsbaseredeuddannelser er vigtige for udviklingen af videnintensive erhverv og en in-novativ offentlig sektor. De er forberedte på en verden præget af forandringog store samfundsmæssige udfordringer, der skal håndteres på tværs affagligheder. Forskningsbaseret uddannelse opbygger en undersøgendetilgang til viden og en kritisk stillingtagen til grundlaget for viden, evidens-baseret beslutningskraft, information samt teamarbejde og projektledelse.Samtidig sikrer uddannelse forankret i forskningsmiljøer af internationalkvalitet, at kandidater er udstyret med den nyeste viden, metode og forstå-else af deres fag, når de møder arbejdsmarkedet.Det er i koblingen af forskning og uddannelse, at kandidaterne fra univer-siteterne skiller sig ud fra de øvrige nyuddannede, og det er også igennemen mere dedikeret udvikling af denne kobling, at deres værdi for samfun-det og på arbejdsmarkedet kan øges. Regering og universiteter må sætteind for overordnet at forbedre universiteternes uddannelser gennem enuddybning af forskningsbaseringen, samtidig med at de bedste og mestengagerede studerende gennem målrettet talentudvikling sikres bedremuligheder for fuldt ud at indfri deres potentiale.Forskningsbaseret uddannelseEn undersøgende tilgang til viden er på alle niveauer det grundlæggendeelement i de danske universiteters kultur. I international sammenhæng erdet en uddannelsesmæssig styrke, vi i Danmark skal værne om. Samtidigskal vi styrke koblingen mellem forskningspraksis og uddannelse. Forstå-

else for forskningsprocessen, det at stille spørgsmål på den rigtige måde,udføre eksperimenter og at samle og analysere information, bør værekerneelementer i uddannelserne på alle niveauer. Det er helt centralt, atde studerende møder gode forskere og udvikler et personligt engagementi deres fags udvikling allerede fra de første år af uddannelserne. Forsk-ningsbasering er ikke alene en indføring af de studerende i nye forsknings-resultater. Det er en tilgang, der træner studerende i at være både udøvereog udviklere af deres fag.Koblingen mellem forskning og uddannelse tilrettelægges forskelligt påtværs af universiteterne, men kan opsummeres i fire overordnede prak-sisfelter, der alle har den videnskabelig medarbejders forskningspraksissom udgangspunkt – se figur 1. Undervisningen kan sigte på at indførestuderende i ny forskning på et fagområde, på at forberede studerende tilat benytte og reflektere over forskningsmetoder og -teknikker, engagerestuderende i at tage stilling og direkte involvere de studerende i forsk-ningsprocesser eller forskningslignende projekter under vejledning fraaktive og engagerende forskere.De fire formater for forskningsbasering, som figuren angiver, er ikke i sigselv mål for kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning, men de eret udgangspunkt for de studerendes læring igennem forskningsbaseretuddannelse og et godt udgangspunkt for en reflekteret udvikling af koblin-gen mellem forskning og uddannelse i såvel uddannelsesplanlægning somundervisningspraksis. At aktiviteterne i alle fire dimensioner er opbyggetomkring videnskabelige medarbejderes forskningspraksis er til gengælden central kvalitetsparameter, selvom der på nogle fagområder kan værefornuft i benyttelsen af eksterne undervisere for at sikre uddannelsernesrelation til bestemte professioners praksis.

Kilde:Philippa Levy, The Higher Education Academy, 20123Diversitet i den forskningsbaserede uddannelseUdviklingen af innovative kandidater afhænger af en stadig refleksion overog udvikling af den forskningsbaserede uddannelse inden for de rammer,det enkelte faglige miljø er underlagt. Det forskningsmæssige udgangs-punkt for den forskningsbaserede uddannelse, de studerendes baggrund,de faglige traditioner og selve tilrettelæggelsen af de forskningsbaseredeuddannelser veksler på tværs af hovedområder og universiteter.Som oversigten i figur 2 viser, er der forskelle i vægtningen af universitets-uddannelsernes elementer på tværs af fagområderne. Samtidig dækker degenerelle forskelle mellem fagområder over markante forskelle på tværsaf universiteterne inden for de enkelte fag såvel som mellem fagene på de

og sociale baggrund varierer på tværs af både universiteter og fagområder.Universiteterne rekrutterer dog i forskellig grad fra deres eget regionaleopland, og der eksisterer en vis arbejdsdeling mellem institutionerne, nårdet gælder udvikling af uddannelsestilbud til studerende fra hjem, hvoringen af forældrene har en videregående uddannelse.6De forskningsbaserede uddannelser udvikles i forskellig grad og på for-skellig måde under hensyn til mangfoldigheden i rekruttering og fremti-digt arbejdsmarked, ligesom universitetsuddannelserne leder til megetforskelligartede arbejdsliv i Danmark såvel som internationalt. Det er iden forbindelse helt centralt, at der på uddannelserne skabes en klarereforståelse af, hvem det er, man uddanner, og hvilket arbejdsmarked manuddanner dem til.Det økonomiske og forskningsmæssige grundlag for uddannelserneveksler også på tværs af universiteter og hovedområder. De økonomiskeog bemandingsmæssige rammer for de forskningsbaserede uddannel-ser sættes i udgangspunktet af det aktivitetsafhængige taxametersystemi kombination med allokeringen af basismidlerne på universiteterne ogden eksterne forskningsfinansiering. Taxametrene er politisk fastsatte udfra samfundsøkonomiske behov, uddannelsernes karakter og en samletvurdering af omkostningsniveauet jf. den efterfølgende tekstboks. Niveauetfor forskningsfinansiering varierer imellem universiteter, hovedområderog miljøer, både når det gælder hovedområder og universiteters andelaf universiteternes basismidler til forskning og de eksterne forsknings-bevillinger. Variationen forklares dels af forskningens organisering ogomkostningsniveau og dels af den politiske prioritering og de samfunds-mæssige behov for bestemte forskningsområder og -miljøer. Forskernepå de samfundsfaglige og humanistiske hovedområder opnåede såledesi 2010 eksterne forskningsbevillinger for 1,05 mia. kr., mens tallet på devåde områder (inkl. jordbrugsvidenskab) var 6,00 mia. kr., jf. tabel 3 side 59.Samtidig havde det naturvidenskabelige hovedområde i 2012 ifølge Rigsre-visionen mellem to og fem gange flere uddannelses- og forskningsmidlerfra finansloven til rådighed per årsstuderende end det samfundsvidenska-belige hovedområde.7Ser man på antallet af videnskabelige medarbejder-

!Uddannelsestaxameter og antal årsstuderende per videnskabeligmedarbejderTaxametersystemetTaxametersystemet sikrer, at der følger penge med, når der uddannesflere. Det er bl.a. suppleret af en færdiggørelsesbonus og et tilskudtil udvekslingsstuderende. Grundlæggende findes tre taxametre, derreflekterer politiske prioriteringer, omkostningsniveau og uddannel-sernes karakter. Taxameterbevillinger uddeles til universiteterne pågrundlag af antallet af beståede ECTS-point. En årsstuderende (STÅ)svarer til 60 beståede ECTS-point. Forskellen af forskningsmiljøernesstørrelse kan, som det fremgår, ikke aflæses direkte i prioriteringenaf uddannelsesmidler.Gennemsnitlig grundbevilling til uddannelsestaxameter i 2011(2013-priser):Taxameterbevilling per STÅ på humaniora og samfundsfag: 49.639 kr.Antal årsstuderende på områderne:52.157 STÅTaxameterbevilling per STÅ på natur-, sundheds- og teknisk viden-skab i 2011:96.404 kr.Antal årsstuderende på områderne:29.646 STÅRatio mellem videnskabelige medarbejdere og studerende i 2011:Antal årsstuderende per videnskabelig medarbejder på humaniora /samfundsfag:12,2 STÅAntal årsstuderende per videnskabelig medarbejder på natur-, sund-heds- og teknisk videnskab:3,1 STÅ

UdfordringerDet er målsætningen med al universitetsuddannelse at løfte de studerendetil det højest mulige internationale niveau. Det er derfor essentielt, at der ien situation med vækst i studentertallet fastholdes ambitiøse mål for denforskningsbaserede uddannelse, og at universitetsledelserne påtager sigansvaret for en yderligere prioritering af det forskningsmæssige grund-lag for uddannelserne. Variationen i rammer og udgangspunkt på tværsaf universiteter og hovedområder giver markant forskellige vilkår for denforskningsbaserede uddannelse. Det er en central ledelsesopgave at sikre,at forskningsbaseret uddannelse prioriteres og udvikles til højest muligeniveau indenfor de rammer, universiteterne er underlagt.Rigsrevision har i sin ”Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen påuniversiteterne” konkluderet, at det er tvivlsomt, om universitetsledelsernei tilstrækkelig grad påtager sig et ledelsesansvar på uddannelsesområdet,og om de opretholder et tilfredsstillende overblik over status for og udvik-ling af uddannelserne.10Samtidig påviser beretningen, at studerende pånogle studieretninger kun tilbydes få undervisningstimer og møder relativtfå aktive forskere i undervisningen. Tal fra den såkaldte Eurostudent un-dersøgelse fra 2010 viser ligeledes, at studerende på nogle hovedområderikke engagerer sig i deres studier i en grad, som det kan forventes på hel-tidsuddannelser.11Problemet skærpes af, at uddannelsesaktiviteterne somoftest er samlet i relativt korte semestre, der langt fra udgør et egentligtarbejdsår.Samfundet kan med rette forvente, at de studerende engagerer sig fuldt udi deres studie og så dybt som muligt i universitetets aktiviteter. De stude-rendes tid er blevet kaldt den vigtigste ressource, universiteterne forvalter,men den fulde effekt af universitetsforskningen i uddannelserne opnåskun, når de studerende selv prioriterer uddannelsen – også over studiejob-bet. De studerende må gøre sig klart, at der følger et ansvar med, når debenytter sig af de uddannelsesmuligheder, samfundet stiller til rådighed.Og uddannelserne bør honorere de studerendes engagement, både i for-hold til den studieintensitet, de lægger op til blandt de studerende, og i dengrad af kobling til universitetsforskningen som de kan fremvise. Universi-

teterne og deres studiemiljøer kunne derudover også i langt højere gradunderstøtte de studerendes engagement udover de skemalagte aktiviteterpå uddannelserne.Akkrediteringsrådets arbejde med at kvalitetssikre universitetsuddannel-serne har vist, at forskningsbasering er det akkrediteringskriterium, dersammen med uddannelsernes faglige profil har givet anledning til mindstkritik.12Samtidig peger en rapport fra ACE Denmark dog på, at en fjerde-del af de akkrediterede bacheloruddannelser i en gennemgang fra Ak-krediteringsrådet klarer sig dårligt, når det gælder forskningsbasering.13Sammenholdt med de nævnte problemer på nogle områder med relativt fåfastansatte videnskabelige medarbejdere blandt underviserne og få ske-malagte aktiviteter, må det konkluderes, at graden af forskningsbasering iuniversiteternes uddannelser er svingende og på visse områder utilstræk-kelig.I kølvandet på ovennævnte beretning fra Rigsrevisionen har flere universi-teter lovet de studerende et vist minimum af skemalagt undervisning. Deter positivt og har sat fokus på de grundlæggende rammer for de studeren-des engagement i uddannelserne. Ambitionen må dog være højere end enforbedring på de målepunkter, Rigsrevisionen har anvendt. Universiteternemå i langt højere grad sætte de studerendes læring i centrum for deresaktiviteter og gøre uddannelsernes forskningsbasering til et kerneelementi deres strategi. Der er behov for et styrket fokus på intensitet og forsk-ningskobling. Det er essentielt, at kriterier for uddannelsernes forsknings-basering og soliditeten af de bagvedliggende forskningsmiljøer skærpes ogtillægges større vægt i vurderingen af universiteternes uddannelser.Universiteternes forskningsbaserede uddannelser har en særstatus blandtde videregående uddannelser på grund af deres tætte kobling til stærkeforskningsmiljøer. Denne særstatus er blevet understreget af de senesteårs fusion af store dele af sektorforskningen på universiteterne. Det eruniversiteternes ansvar fortsat at udvikle koblingen mellem forskningen oguddannelserne, blandt andet så den forventede positive effekt af integrati-onen af sektorforskningen på universiteterne kan blive indfriet.

Samtidig må universiteterne i højere grad sætte ledelsesmæssigt fokus påat løfte deres forpligtelse til at deltage i udviklingen af videngrundlaget påde øvrige videregående uddannelser. Det gælder særligt i en situation, hvorinstitutionslandskabet inden for videregående uddannelse er i bevægelse,og bl.a. professionshøjskolerne efterlyser mulighed for selv i højere gradat udvikle deres uddannelsers videngrundlag. Et højt internationalt niveaui forskningen forudsætter, at der fokuseres på stærke forskningsmiljø-er af internationalt niveau. Forskningsmiljøer, der ikke har tilstrækkeligkvalitet og internationalt niveau, har ingen muligheder for at opnå eksternfinansiering eller international anerkendelse. Og det kræver, at der fortsatfokuseres på de miljøer med kritisk masse og veludviklede institutionelleog infrastrukturelle rammer, der i dag eksisterer på universiteterne. Detmå herefter være en central ledelsesmæssig prioritet – ligesom det er ensærskilt del af universiteternes lovmæssige formål – at bringe stærk uni-versitetsforskning i spil i samarbejde med de øvrige videregående uddan-nelsesinstitutioner.I det følgende uddybes tre særlige indsatsområder, der er centrale i udvik-lingen af de forskningsbaserede uddannelser på universiteterne.2.1 Excellent forskning er grundlaget for uddannelseEksistensen og udviklingen af excellente forskningsmiljøer er en priori-tet og en gevinst for alle universiteter. Fremragende forskning fra stærkedanske forskningsmiljøer skal inddrages i uddannelsesudvikling. Det er etvigtigt element i at fastholde såvel kvalitet som relevans i uddannelserneuafhængigt af deres finansiering. Excellente miljøer er på frontlinjen afderes discipliner og kan bidrage til, at uddannelserne opdateres med nyforskning og med de vigtigste nybrud i disciplinen. Dette kan sikre ud-dannelsens stadige relevans, samtidig med at inddragelse af fremragendeforskere sørger for, at studerende møder de bedste forskere inden forderes fag. I dag er der risiko for, at de bedste forskningsmiljøer isoleresfra uddannelsesindsatsen. Både igennem organiseringen af uddannelser-ne på universiteterne og i de fremragende miljøer må der ske et håndfastarbejde for, at dette ikke sker.

En undersøgelse fra Styrelsen fra Forskning og Innovation viser, at ekster-ne forskningsmidler styrker uddannelsernes forskningsgrundlag og i man-ge tilfælde fører til udvidelse i institutter eller faglige miljøers kapacitet.14Samtidig bruges eksterne forskningsmidler dog på nogle områder ofte tilat finansiere frikøb fra undervisningsaktiviteterne, hvormed det kan føre tiladskillelse af forsknings- og uddannelsesaktiviteter, hvis de forskere, deropnår eksterne bevillinger, ikke indgår tilstrækkeligt i undervisningen.Begrebet ’frikøb’ er i sig selv uheldigt, idet det lægger op til, at undervis-ning er en påtvunget aktivitet for den videnskabelige medarbejder. Uddan-nelsesaktiviteter er en essentiel del af den faglige identitet for universite-ternes videnskabelige medarbejdere. At benytte ekstern finansiering sommiddel til, at stærke forskningskapaciteter kan trække sig fra uddannel-sesaktiviteter, er i det lange løb en uacceptabel løsning, der forhindrerexcellent forsknings kobling til uddannelse og dermed udviklingen af destuderendes fulde potentiale og innovative kapacitet. Problemet bør imø-degås gennem aktiv ledelse baseret på klare rammer fra topledelsen påuniversitetet.Hvor volumen af den eksterne finansiering er af en vis størrelse, kan derbudgetteres med en grad af ekstern finansiering for at sikre, at eksternemidler fører til udvidelse af den fastansatte stab snarere end til øget brugaf ikke-forskende eksterne undervisere. Ekstern undervisningskraft harsin berettigelse, når der er en faglig begrundelse for det, eller når deninvolveres for at opfylde andre mål med uddannelserne, herunder under-støttelse af deres praksisorientering. Det er dog grundlæggende i mødetmed den stærke forskning og de bedste forskere, at den studerende foralvor udvikles.Den reelle kobling mellem forskning og uddannelse er afhængig af etstærkt ledelsesfokus men også i høj grad af de videnskabelige medar-bejderes engagement i det enkelte uddannelsesmiljø. De videnskabeligemedarbejderes engagement inden for uddannelse er imidlertid udfordretaf incitamentssystemer, der belønner forskningsaktiviteter isoleret frakobling til bredden i en universitetsansættelse. Det gælder eksempelvis i

brugen af den bibliometriske forskningsindikator som ledelsesredskab inogle miljøer, hvor f.eks. lærebøger ikke belønnes. Incitamentsstrukturerog ledelsesinformation på universiteterne kan således i sig selv skabebarrierer for synergier mellem de aktiviteter, de skal fremme.Samtidig har uddannelseserfaring og -kompetencer en sekundær betyd-ning i de universitetsansattes karriereudvikling. Det er med god grund denforskningsfaglige kvalitet og erfaring, der vægtes tungest i ansættelse afvidenskabelige medarbejdere på universiteterne, men ansættelsesproces-ser bør, ligesom universiteternes stillingsstruktur også gør det, samtidiglægge stor vægt på uddannelseskompetencer og -opgaver.Flere universiteter opererer i dag med krav om uddannelsesporteføljer vedansættelse, og erfaring herfra bør deles aktivt i sektoren. Initiativer med atlade studerende være repræsenteret i ansættelsesprocessen – ikke i denforskningsfaglige bedømmelse – er ligeledes et skridt hen imod en størrevægtning af uddannelseskompetencer i rekrutteringen. I Sverige har stu-derendes deltagelse i ansættelsesprocesser vist sig som en vigtig drivkrafthen imod en større prioritering af uddannelsesarbejdet, ligesom opret-telsen af såkaldte pædagogiske akademier, hvorigennem videnskabeligemedarbejdere udvikler uddannelse og deres undervisning på baggrund affaglig debat og fagfællebedømmelse, er på vej til at transformere uddan-nelses position i de faglige miljøer – se den efterfølgende tekstboks.

!Pedagogisk Akademi ved Lunds Universitet15PåLunds Universitetarbejder flere fakulteter med belønning af en-gagement og kvalitet indenfor undervisning. Med udgangspunkt i fag-fællebedømmelse af undervisningsporteføljer kan de videnskabeligemedarbejdere ansøge om at blive medlem af fakultetetsPedagogiskAkademiog opnår titlenExcellent Teaching Practitioner.Vurderingen sker på grundlag af syv kriterier, hvor de fem førstebeskæftiger sig med solid og reflekteret undervisningspraksis og deto sidste med at udvikle uddannelsesledelse og kvalitetskultur. Klarerman kun de første fem kriterier, får man stempletQualified TeachingPractitioner.En Excellent Teaching Practitioner får et løntillæg svarende til docent-tillægget. Et institut, der huser en Excellent Teaching Practitioner, fåren bonus i form af ekstra annuum svarende til to års docent-tillæginkl. pensioner etc. Pedagogisk Akademi fungerer som central aktør ikvalitetsudvikling, debat og efteruddannelse på fakultetet.For Danmarks Forskningspolitiske Råd skal alle universiteternes viden-skabelige medarbejdere sigte efter at forene fremragende forskning ogforskningsbaseret uddannelse i deres arbejde. Studerende skal mødeaktive forskere på alle trin af deres studie. Mødet med den engageredeforsker og erfaring med praktisk forskning og anvendelse af fagets red-skaber er ikke en belønning for at have gennemgået uddannelsernesgrundforløb. Det bør være en fast bestanddel af de studerendes læring,der i højere grad end i dag må være en drivkraft i deres engagement. Deter i mødet med forskningen, at den forskningsbaserede uddannelse bliverlevende og engagementet hos den studerende bliver tændt. Og det er i denforskningsbaserede uddannelse, at forskningens værdi for samfundet for

2.2 Forskningskapacitet og forskningsbaseret uddannelseUniversiteternes forskningsmiljøer er drivkraft og grundlag for de forsk-ningsbaserede uddannelser, men såvel kvalitet som størrelsen af miljøer-ne varierer kraftigt på tværs af sektoren. Som det fremgår af figur 3, skerstigningen i forsknings- og uddannelsesmidlerne i forskellig hastighed påtværs af sektoren. Forskningsudgifterne er siden 2007 steget i et højeretempo end uddannelsesudgifterne på nogle områder, mens der på andreområder har været tale om en mere ensartet udvikling mellem forsknings-og uddannelsesudgifter. Dette skyldes, at universiteternes interessenter,samfundet såvel som universiteternes ledelser prioriterer bestemte forsk-ningsområder som særligt betydningsfulde og med særligt potentiale forat udvikle globalt førende miljøer. Ligeledes har nogle forskningsmiljøer ethøjt internationalt niveau, der gør dem attraktive for ekstern finansiering.Udviklingen understreger dog samtidig, at universiteterne må øge syner-

Kandidater fra danske universiteter skal have en kvalitet, der gør dem ef-terspurgte på arbejdsmarkedet både i Danmark og internationalt. Univer-siteternes succes skal blandt andet ses i evnen til at skabe bredt fundere-de, fagligt stærke og innovative kandidater. Det er i den forbindelse kritisk,at mange universiteter ikke i tilstrækkelig grad følger deres kandidater ideres videre karrierer. Kun ved at kende kandidaternes reelle værdi på detnationale og globale jobmarked, kan uddannelsernes kvalitet og relevansfor alvor vurderes.En vigtig drivkraft i sikringen af kvalitet og udvikling i den forskningsbase-rede uddannelse er de studerendes studievalg såvel som kandidaternesmuligheder på arbejdsmarkedet. Gennem transparens i og oplysning omtilrettelæggelse, forskningsgrundlag og arbejdsmarked kan dette valgsikre bedre gennemslagskraft i forhold til uddannelsesudviklingen. Stu-derende bør i den forbindelse kræve at blive mødt af engagerende viden-skabelige medarbejdere og grundig forskningsbasering på alle niveauer afderes universitetsuddannelser, og aftagere bør kræve international kvalitetog sammenhæng mellem forskning og uddannelse.Fra universiteternes side må beslutninger om at oprette uddannelserbasere sig på grundig afprøvning af det (eller de) tilgrundliggende forsk-ningsmiljø(er)s styrke og uddannelsesmæssige kapacitet, samt en viljetil fortsat at understøtte dets strategiske udvikling. Universiteterne måsamtidig etablere mekanismer til fortsat styrkelse af uddannelsernes tæt-te relation til forskning og arbejdsmarked. Dette interne og kontinuerligekvalitetsarbejde må understøttes af en ekstern akkreditering, der holderuniversitetet fast på håndfaste målsætninger om kvalitet og relevans. Såvelakkreditering som intern kvalitetssikring må fungere som en integreret delaf universitetets kvalitetsarbejde.På nogle områder kan bredere og mere fleksibelt tilrettelagte uddannel-sesprogrammer med et stabilt forskningsmiljø som grundlag med fordelafløse smalle uddannelser baseret på spinkle forskningsmiljøer. Oprethol-delse eller oprettelse af stærkt specialiserede uddannelser på grundlag af

underkritiske forskningsmiljøer er hverken i de studerendes interesse ellerud fra en samfundsmæssig betragtning en optimal udnyttelse af ressour-cer. Det er på samme måde afgørende for synergien mellem uddannelseog forskning, at uddannelserne er lokaliseret i nærhed til forskningsmiljø-et.På andre områder er der behov for nye innovative uddannelser og videre-udvikling af eksisterende uddannelsesprogrammer for at bringe de bedsteforskningsmiljøer bedre i spil. Universiteterne har i de seneste år tiltrukketmange studerende til nye uddannelser på stærke forskningsfelter.17Det erpositivt, så længe det har grundlag i den fremmeste forskning og dermedkan skabe eftertragtede og innovative kandidater.

Danmark har behov for et generelt kvalifikationsløft, hvis en fremtidigmangel på kandidater af høj kvalitet med såvel mellemlange og langevideregående uddannelser skal undgås.18De studerendes læring og en-gagement må være en central drivkraft i universitetets udvikling, og evt.bakkes op af centrale statslige initiativer til at fremme uddannelseskvali-tet. Samtidig er det vigtigt, at universiteterne uddanner de ekstraordinæretalenter og specialister, der skal lede og drive fremtidens innovations-samfund, og som kan sikre, at kandidater fra danske universiteter ogsåfremover indtager fremtrædende positioner i globalt førende virksomhederog organisationer.Systematisk arbejde med inddragelse af studerende i forskningsaktiviteter,der ligger udover den enkelte uddannelses studieordning, har i udlandetvist sig at have klare fordele både i forhold til udviklingen af de stude-rendes kompetencer og i forhold til frafald og gennemførsel.19Samtidigstyrker sådanne programmer forskningens rekrutteringsgrundlag, de vi-denskabelige medarbejderes fornemmelse for de studerendes virkelighedog bidrager positivt til udvikling og udførelse af konkrete forskningspro-jekter. På de danske universiteter er det særligt på de naturvidenskabeligeog tekniske områder en udbredt praksis at inddrage studerende i aktuelleforskningsprojekter helt fra de første studieår. Det giver studerende, dertidligt forstår kernen i disciplinens forskningspraksis og får mulighed forat skabe direkte koblinger mellem metodiske problemstillinger, faghistorieog teoretiske udviklinger.Øget og mere systematisk inddragelse af studerende i alle universitetetsopgaver er på linje med studerendes engagement i faglig praksis gennempraktik, projektsamarbejde og studiejob vigtige bidrag til højnet læring forde studerende og bør fungere som centralt element i talentudviklingen påuniversiteterne. På samme vis kan erfaringerne med eliteuddannelser ogelitemoduler med fordel videreføres bredere på universiteterne, hvor miljø-erne er af særlig høj international standard. Inspiration til systematiseringaf særligt talentfulde studerendes muligheder bør endvidere aktivt hentesfra udlandet – jf. den efterfølgende tekstboks.

Et skærpet fokus på talentudvikling må tage udgangspunkt i det enkelteuniversitet og det enkelte uddannelsesmiljøs tradition og økonomiske ud-gangspunkt. I mange tilfælde vil uformelle strukturer, der allerede funge-rer, kunne synliggøres og systematiseres, mens andre miljøer må tænkelangt mere proaktivt i forhold til højere grad af inddragelse af studerendei forskningsmiljøerne. I nogle tilfælde vil det kunne gøres som praksisori-enterede elementer i studieordningen eller i forbindelse med eksamens-projekter. I andre tilfælde vil det være uden for det egentlige studie. Dettebør synliggøres og anerkendes eksempelvis på afgangsbeviset, ligesomuddannelsesministeren bør gøre det muligt, at universiteterne prioriterer

’Give and get’: Internationaliseringaf universiteter og dansk forskningDanmarks Forskningspolitiske Råd deler regeringens ambition om, atDanmark skal være blandt de bedste til at udnytte globaliseringens mu-ligheder til gavn for langsigtet, bæredygtig vækst og beskæftigelse. Detkræver ikke kun, at vi som samfund bliver bedre til at omsætte viden tiløkonomisk vækst og arbejdspladser.20Det kræver også, at Danmark skillersig ud fra vores omverden, som et land med ekstraordinært gode mulighe-der for at drive forskning og udvikling samt for at uddanne sig, arbejde, boog leve. I begge sammenhænge er universiteterne blandt de mest betyd-ningsfulde offentlige aktører.I en tid, hvor den globale konkurrence øges på en række områder, er kob-lingen mellem viden, vækst og internationalt samarbejde helt afgørendefor en lille, åben økonomi som Danmark. Markedet for viden er globalt,og investeringerne i forskning og udvikling verden over er hastigt voksen-de. For universiteterne kommer konkurrencen blandt andet til udtryk i etstadig større fokus på global positionering og konkurrence om at tiltrækkeforskningsmidler, talent og gode samarbejdspartnere.Med globaliseringen omfatter konkurrencen i dag også uddannelser afhøj kvalitet til et stadig mere internationalt arbejdsmarked. Internationalerelationer inden for både forskning og uddannelse er en forudsætning for,at universiteterne er konkurrencedygtige i fremtiden. For den danske sam-fundsøkonomi er det afgørende, hvordan universiteterne klarer sig i denglobale konkurrence. Universiteternes internationale renommé og positioner en vigtig faktor i konkurrencen om talent og globale FoU-midler, idetstærke universiteter og forskningsmiljøer tiltrækker talentfulde studeren-de, dygtige forskere og betydningsfulde samarbejdspartnere.I en verden, hvor vi samarbejder og konkurrerer globalt, er det afgøren-de, at vi aktivt rækker ud efter de muligheder, som omverdenen og øgetinternationalisering giver. Et tæt samspil med et bredt spektrum af samar-bejdspartnere i udlandet er i dag et grundvilkår for at opnå højeste kvali-tet og for at udvikle talent og ny viden. Den forstærkede konkurrence påglobalt plan kræver, at vi øger incitamenterne til yderligere internationaltsamarbejde mellem forskere, universiteter og virksomheder. For både uni-

versiteter, virksomheder og stater er internationale netværk og allianceret middel til at styrke international konkurrenceevne og global synlighedog position. Vi skal blandt andet konkurrere ved at samarbejde intenstmed nøje udvalgte samarbejdspartnere. Internationalisering må imidlertidaldrig være et mål i sig selv. Det skal være et middel til at opnå høj kvalitetog styrke konkurrenceevnen. Udbygningen af internationalt samarbejdekan heller ikke ske ensidigt eller alene ud fra strategiske overvejelser, oget samarbejde må bygge på ligeværd og have et reelt indhold. Det er et’Give and get’, og det skal ske, dér, hvor begge parter gensidigt har nogetat vinde ved at udveksle viden og talent og ud fra en bevidsthed om, hvordansk forskning og danske universiteter har noget at tilbyde, der efter-spørges, og på hvilke områder vi selv har behov for at få viden og talentudefra.Forudsætningerne for at øge internationaliseringen af danske universiteteryderligere er et konstant fokus på høj forsknings- og uddannelseskvalitet,at universiteterne internationale konkurrenceevne styrkes, og at de nati-onale rammebetingelser indrettes således, at universiteterne kan diffe-rentiere sig, når det gælder internationalisering af deres forsknings- oguddannelsesaktiviteter. Derfor er det også en forudsætning, at vi opnår ethøjt udbytte af ethvert internationalt samarbejde og har vilje til og mulig-hed for at omprioritere vores ressourcer, hvis det ikke er tilfældet.3.1 Incitamentsstrukturer og international finansieringI internationale sammenligninger klarer dansk forskning sig generelt godt.Blandt andet er Danmarks videnskabelige produktion pr. indbygger påen fjerdeplads blandt OECD-landene, kun overgået af Schweiz, Island ogSverige, og på en tredjeplads, hvad angår antal citationer pr. publikationkun overgået af Schweiz og Island.21Når det gælder EU’s rammeprogramfor forskning er Danmark på en tredjeplads blandt de 20 lande med størstEU-finansiering til forskning pr. indbygger, kun overgået af Schweiz og Fin-land.22Det er et godt udgangspunkt i den globale konkurrence om forsk-ningsmidler, talent og samarbejdspartnere.

Incitamentsstrukturerne i dansk forskningspolitik er en afgørende para-meter for dansk forsknings muligheder for at konkurrere internationalt.Særligt er mulighederne for ekstern finansiering med til at præge oriente-ringen blandt de ansatte forskere og universiteternes ledelser, og udlandeter en stadig vigtigere kilde til ekstern finansiering for både den private ogden offentlige forskningssektor.International finansiering er både et kvalitetsstempel og et brand. Inter-national finansiering er en indikator for, at den pågældende forskning erpå internationalt niveau. Danske universiteter, private virksomheder og deenkelte forskere skal være ivrige efter at få del i de internationale FoU-in-vesteringer, der udgår fra internationale organisationer som EU, andrelandes private virksomheder, fonde og nationale forskningsråd. Incita-menterne til internationalt samarbejde skal udformes i sammenhængmed de eksisterende incitamenter til national ekstern finansiering. Hvis devidenskabelige medarbejdere og universiteternes ledelser ikke har fokuspå mulighederne for international finansiering inden for de forskelligefaglige hovedområder, risikerer de selv og universiteterne ikke kun at tabeden globale konkurrence om FoU-midler, men også at miste værdifuldetalenter og internationale samarbejdspartnere.Ud af de 36,7 mia. kr., som det private erhvervsliv i Danmark anvendte påegen forskning og udvikling i 2009, finansierede det selv ca. 88 % (32,1 mia.kr.), mens udlandet bidrog med ca. 9 % (3,5 mia. kr.) og nationale offent-lige kilder med ca. 3 % (1,1 mia. kr.).23Selv om de private virksomhederfinansierer og anvender størsteparten af deres FoU-midler inden for egenkoncern, foregår innovation i stigende grad i åbne netværk, hvor samtligeled i forsknings- og udviklingsprocesserne sker i et internationalt samspilinden og uden for egen koncern. Samspillet sker blandt andet gennemkøb af forskning, kontraktbaseret samarbejde og deltagelse i nationaleog internationale faglige fora. De mest forskningsintensive danske virk-somheder anvender i dag op mod halvdelen af deres forskningsbudgetteri udlandet, og samspillet sker især med europæiske partnere.24En af devæsentligste grunde til, at de danske virksomheder indgår i internationaltforskningssamarbejde er, at udviklingen af nye produkter skal være ligeså

international, som produktion og salg er det. I nogle tilfælde skyldes det,at de bedste forsknings- og udviklingsmiljøer ligger i udlandet, eller at dermåske slet ikke er danske miljøer inden for området. Ligeledes er en år-sag mangel på dansk kvalificeret arbejdskraft eller mangel på testfacilite-ter eller udstyr.25Nedenstående tabel 2 viser danske virksomheders køb afFoU-tjenester, der udgør knap 30 % af virksomhedernes samlede udgiftertil forskning og udvikling.Tabel 2:Virksomheder i Danmark. Udgifter til købte FoU-tjenester, mio. kr.2005 2007 2008 2009 2010Købte FoU-tjenester i altHeraf Købte FoU-tjenester i Danmark,i alt- heraf fra Teknologiske Serviceinsti-tutter/GTS- heraf fra offentlige institutioner,herunder universiteter mv.Heraf købte FoU-tjenester i udlandet,i alt- heraf fra offentlige forskningsinstitu-tioner mv. i udlandetAntal virksomheder (besvarelser)5.936 10.659 11.420 13.331 15.1022.687 6.004 3.132 4.182 5.155-2921012439823782305194147

Selv om undersøgelser tyder på, at danske virksomheder kun i meget be-grænset grad substituerer forskning og udvikling i Danmark med forskningog udvikling i udlandet, indikerer det forhold, at det private erhvervsliv kuni meget begrænset omfang anvender sine forskningsmidler ved danskeoffentlige forskningsinstitutioner og udviklingen af købte FoU-tjenester fraoffentlige institutioner, jf. tabel 2, at vi som samfund har en stor udford-ring, når det gælder om at sikre de rette rammebetingelser, der fremmerforskningsmiljøernes samarbejde på tværs af den offentlige og privatesektor i Danmark.28Ud af de 15,9 mia. kr., som offentlige forskningsinstitutioner i Danmarkanvendte på forskning og udvikling i 2009 kom 90 % (14,3 mia. kr.) fraoffentlige kilder og private non-profit organisationer, mens udlandet bidrogmed 6 % (1 mia. kr.). Udlandet er således generelt en langt vigtigere kildetil ekstern finansiering end dansk erhvervsliv, som samlet set kun finan-sierede 3 % (ca. 552 mio. kr.) af forskningen på de offentlige forskningsin-stitutioner i 2009.29Som det fremgår af tabel 3 er finansiering fra udlandet ved universiteternei dag størst inden for teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvi-denskab. Disse hovedområder hjemtager mere end 250 mio. kr. om åretfra udlandet. Jordbrugsvidenskab og samfundsvidenskab hjemtager tilsammenligning godt 90 mio. kr. om året og humaniora godt 50 mio. kr. omåret. EU er den største kilde til finansiering fra udlandet. For sundhedsvi-denskab er de fleste midler dog fra ’udenlandske virksomheder’ og ’andreudenlandske kilder’. Det er også påfaldende, at den største vækst i finan-sieringen fra udlandet i årene 2007-2010 inden for fire ud af seks fagligehovedområder er fra ’andre udenlandske kilder’, hvilket dækker udenland-ske universiteter og forskningsinstitutioner, internationale offentlige ogprivate fonde og Nordisk Råd. Kun for humaniora er den største vækst fraEU, og for naturvidenskab er den fra udenlandske virksomheder.30

Kilde:Danmarks Statistik31De nationale rammebetingelser skal aktivt understøtte forskere fra denprivate og offentlige sektor i at opnå international finansiering. Regeringenbør derfor se på, hvordan samspillet mere præcist er mellem de nationaleog internationale rammebetingelser, og om de samlet understøtter for-skere i den private og offentlige sektor i at opnå international finansiering.Et eksempel på, at der opstår barrierer på grund af samspillet mellem denationale og internationale rammebetingelser, er den varierende dækningaf direkte og indirekte projektomkostninger mellem på den ene side de

forskellige ordninger i EU’s rammeprogram og på den anden side de nati-onale statslige forskningsråd og fonde. Det gør i nogle tilfælde EU’s midlermindre attraktive og i andre tilfælde mere attraktive for universiteterneeller for private virksomheder i forhold til de nationale midler. Et andeteksempel er, at lønniveauet for ph.d.-studerende i Danmark både kanbetragtes som en konkurrencemæssig styrke og en dyr svaghed. En styrkefordi lønniveauet i international sammenhæng er højt og dermed giverdanske universiteter en konkurrencemæssig fordel, når de skal tiltrækkede bedste internationale ph.d.-studerende. En svaghed når man konkurre-rer om internationale forskningsmidler, fordi lønnen er en høj omkostning.Regeringen og universiteternes ledelser må i dialog afdække sådanneforhold mere indgående og mindske sådanne barrierer. Vore nationalerammebetingelser og incitamenter må genovervejes, så de i højere gradmedvirker til at fremme dansk forsknings og danske universiteters videreinternationalisering gennem åben konkurrence med de øvrige af verdensforsknings- og uddannelsesinstitutioner. Omvendt er positive incitamentervigtige for at øge internationaliseringen af dansk forskning. Et eksempelherpå er den ordning, der har præmieret de forskningsinstitutioner, somhjemtager midler fra udenlandske forskningsprogrammer og fonde, ogsom samtidig formår at øge deres hjemtagning. En sådan ordning bør der-for videreføres. Dog således, at den også giver et væsentligt incitament forden enkelte forsker til at søge midler i international konkurrence. Ordnin-gen skal tilskynde medfinansiering fra de mest prestigefyldte udenlandskekilder, så som fra European Research Council.32

3.2 Internationalt samarbejde om uddannelse og mobilitetHøj forskningskvalitet og international mobilitet er centrale forudsætnin-ger for, at universiteterne er i stand til at leve op til deres nationale forplig-telser over for det danske samfund til at drive forskning, der producerer,udveksler og formidler den nyeste viden på højeste internationale niveaumed omverdenen. Kun herved uddanner universiteterne kandidater, somhar de kvalifikationer og kompetencer, der gør dem konkurrencedygtige pået stadig mere internationaliseret arbejdsmarked.Målsætningen om at udvikle et fælles europæisk rum for videregåendeuddannelse – den såkaldte Bologna-proces – har i høj grad præget inter-nationaliseringen af universiteterne siden 1999. Internationaliseringenaf universiteter og de øvrige videregående uddannelser sker i stigendegrad ved, at internationale og danske studerende enten selv eller gennemformaliserede udvekslingsaftaler henholdsvis kommer til Danmark for atuddanne sig eller vælger at tage en hel eller dele af en uddannelse i udlan-det. Den ind- og udgående mobilitet er på kun ti år gået fra forholdet 1:1til, at der nu kommer mere end fire internationale studerende for at tageen hel videregående uddannelse i Danmark for hver danske studerende,der tager en hel uddannelse i udlandet.33Tallene for den indgående mobili-tet til universiteterne viser, at den gradvis øges fra bachelor, til kandidat ogph.d.-niveau – dog med undtagelse af sundhedsvidenskab, jf. tabel 4. Inter-nationaliseringen er også på senere stillingsniveauer som forsker genereltøget i Danmark, selv om den er gradvist aftagende for hvert niveau op til

professor.34Samlet set er dette mønster fornuftigt i et forskningspolitiskperspektiv, idet mobiliteten har størst omfang på uddannelses- og karri-eretrinene kandidat-, ph.d.- og adjunktniveau, der er særdeles vigtige forvidere rekruttering af internationalt talent til en karriere som forsker bådeved universiteter og private FoU-virksomheder. Der må arbejdes målrettetpå at sikre denne fordel gennem fastholdelse af de udenlandske talenter,når de er færdiguddannede. Det er samtidig essentielt, at mobiliteten afdanske studerende til udenlandske miljøer af høj kvalitet øges.Tabel 4:Internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark fordelt på fag-områder. Antal personer 2009/10 og 2010Univer- Samlet Andel Univer- Samlet Andel Ph.d. Samlet Andelsitets-Be-% sitets-Be-%Be-%bachelor standkandidat standstandHUMNATSAMSUNDTEKI alt709 18.840366 10.7391.158 23.6897573085.8964.2783,83,44,912,87,25,2980 16.1469097.1126,012,511,112,822,51136631661857449742.6461.3632.5392.1049.62611,625,112,27,335,419,4

Kilde:Styrelsen for International Uddannelse og Styrelsen for Universite-ter og Internationalisering35International mobilitet er i dag en markør for højt fagligt niveau og forkvalitet både for den enkelte studerende og forsker. Det gælder også foruniversiteterne. Tendensen er, at det enkelte universitet kun ved at være atvære i front og byde på fremragende kvalitet både forsknings- og uddan-nelsesmæssigt vil få en høj søgning fra attraktive internationale studeren-de og forskere. Og kun herved får universitetet tilbud om samarbejde frade bedste universiteter i verden og kan dermed udbygge sit netværk og sin

synlighed. Således er høj forskningskvalitet og international mobilitet medtil at forankre dansk forskning i den internationale forskning og bidragerhermed til at sikre produktion, udveksling og formidling af viden af højkvalitet til gavn for samfundsøkonomien.I de senere år er det blevet muligt på globalt plan at sammenligne univer-siteter gennem et spektrum af indikatorer for forsknings- og uddannel-seskvalitet, der opgøres på en samlet rangliste. På disse lister er en rækkeuniversiteter fra USA og Storbritannien i top, mens Aarhus Universitet,Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet rangeres blandttop 100 eller top 200 i verden.36En høj placering på disse ranglister øgerdet enkelte universitets internationale synlighed og muligheder for at til-trække talent, forskningsmidler og indgå i attraktive forskningssamarbej-der. Den samlede nationale placering for hele sektoren sender tilsvarendestærke signaler til omverdenen. Derfor må vi løbende forholde os til hvilkeparametre, vi bliver målt på i international sammenhæng, og nøje vurderehvilke vi vil konkurrere på.I disse år indgår et stigende antal universiteter konsortier og formalise-rede aftaler med udenlandske institutioner for at stimulere internationalmobilitet for studerende og ansatte. Disse aftaler er ikke kun et middeltil at øge mobiliteten. De sætter også en ramme, der har betydning for deinternationale samarbejdsmuligheder og dermed for kvaliteten af uddan-nelse og forskning. Ikke mindst sender de et signal til potentielle ansatteog studerende om at blive inkluderet i samarbejder med attraktive frem-tidsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at universiteterne er omhyggeligemed at vælge samarbejdspartnere, og at de internationale samarbejds-aftaler mellem universiteterne giver muligheder for at drive forskning oguddannelse på højeste internationale niveau i fællesskab.Som det fremgår af tabel 5 har europæiske universiteter og regeringergennem adskillige år medvirket til at etablere et vidt forgrenet og værdi-fuldt samarbejde om uddannelse, der i et dansk perspektiv er koncentreretbåde i Europa og Norden. Kun en mindre del af aftalerne er med landeuden for Europa. Den aktuelle mobilitet af studerende ved de videregående

uddannelser, tal for international forskningsmæssig sampublicering oginternationale forskningsprojekter bekræfter Danmarks stærke europæ-iske forankring. Eksempelvis er Storbritannien i dag klart det mest popu-lære uddannelsesland for danske studerende og modtager mere end firegange så mange danske studerende som Sverige, der er nummer to pålisten.37Nabolande som Tyskland, Storbritannien, Sverige og Norge samtde større og/eller forskningsmæssigt fremtrædende europæiske landesom Frankrig, Italien, Spanien og Holland er desuden i dag de lande, somdansk forskning har de stærkeste relationer til.38Den europæiske forank-ring viser sig også ved ansættelser ved danske universiteter. Seks ud af tiforskere af dem, der kom fra et udenlandsk universitet eller forskningsin-stitution, kom fra et andet EU-land (særligt Tyskland, Sverige og Storbri-tannien), to ud af ti fra USA og Canada og en ud af ti fra Asien.39Tabel 5:Oversigt over universiteternes aktuelle uddannelsessamarbejder i 2011Type/universitetBilaterale aftaler(Europa og oversøisk)og udvekslingsaftaler(ERASMUS)heraf Erasmusaftaler(Europa)heraf Norden (Nord-plus netværk)heraf oversøiskeUdvekslingsaftaler inetværkErasmus Mundus#ParallelforløbKUAU AAU SDU CBS RUC DTU851439 *331281252ITU39*1030 1015

* Universiteterne har opgjort deres samarbejdsaftaler på forskellig vis, ogdata er således ikke fuldt ud sammenlignelige. KU og CBS skelner kunmellem ERASMUS-aftaler og bilaterale aftaler, der omfatter Europa ogNorden. KU har hhv. 880 og 150 aftaler. CBS har hhv. 175 og 156. AAU op-gør deres bilaterale Nordplus-aftaler som antal involverede universiteter.Tallet er derfor ikke lagt til det samlede antal i første række.# De forskellige ERASMUS Mundus-ordninger er samlet til en fælles linje.## n.a. betyder at data ikke er tilgængelige (not available).Kilde:Styrelsen for Universiteter og Internationalisering40Erfaringsmæssigt ved vi, at de videnskabelige kontakter, der skabes tidligti forskerkarrieren, har betydning for den fremtidige udvikling af det in-ternationale samarbejde. I en stadig mere global verden er det vigtigt, atuniversiteternes ind- og udgående mobilitet sikrer udveksling af viden ogtalent med de bedste forsknings- og uddannelsesmiljøer, og at mobilitetenikke alene sker ud fra geografisk nærhed eller regionalpolitiske overve-jelser i form af det europæiske forsknings- og uddannelsessamarbejde.I et internationalt konkurrenceperspektiv vil universiteternes fremtidige

muligheder og internationale synlighed i høj grad afhænge af de enkelteuniversiteters netværk – forskerne imellem, med udenlandske univer-siteter og forskningsinstitutioner samt industri og erhvervsliv – når detgælder forskning, uddannelse og innovation. Både det enkelte universitetog Danmark som nation skal være i stand til at få del i den internationaletalentmasse, der ønsker bedre muligheder gennem uddannelse og arbej-de, ved at være en attraktiv, velfungerende og imødekommende institution,arbejdsplads og land.Hvert universitet må afgøre med sig selv og i dialog med omgivelserne,hvor dets særlige styrke er og hvilken geografisk forankring, der skal væreden primære. For det er gennem konkrete samarbejder med andre institu-tioner og samarbejdspartnere, at hvert fagområde bedst finder frem til detiltag, der skaber de udbytterige relationer og den bedste kvalitet for egenforskning og uddannelse. Universiteterne har her forskellige udgangs-punkter. Nogle danske universiteter arbejder allerede aktivt og målrettetmed at udvikle sine partnerskaber og netværk med fokus på særlige lande.Andre har mange aftaler, men få fokuserede samarbejder. Den forstærke-de internationale konkurrence gør det imidlertid nødvendigt, at alle univer-siteter arbejder fokuseret med at få mere ud af sine internationale part-nerskaber og netværk – både inden for forskning og uddannelse. Stærkeforbindelser til udenlandske forskningsmiljøer bør udvikles til at omfatteet uddannelsesmæssigt samarbejde på kandidat og ph.d.-niveau for attiltrække og udveksle talent. Stærke uddannelsesalliancer bør udvikles tilogså at omfatte forskningsmæssigt samarbejde hen mod at styrke danskeuniversiteters muligheder for at konkurrere om internationale forsknings-midler. Desuden er det vigtigt, at udvekslingsaftalerne får en geografiskudbredelse, der rækker ud over Europa, og at et formaliseret internationaltsamarbejde har soliditet og gensidigt udbytte over en længere periode.Universiteterne har i bekendtgørelsen om universiteternes internationaleuddannelsesforløb fra 2011 fået frie rammer til at tilrettelægge uddan-nelser i udlandet. Bekendtgørelsen er imidlertid ingen vejledning i, hvadder er de rigtige internationale netværk og partnerskaber, der skal øgekvaliteten af dansk forskning og dens globale synlighed. Det er en stor

udfordring at få forskning og uddannelse til at spille bedre sammen – ogsåi et internationaliseringsperspektiv. Først og fremmest må det enkelte uni-versitets ledelse fokusere på at øge kvaliteten af den forskning og uddan-nelse, som foregår på universitetet, og herunder sikre at det internationalesamarbejde understøtter forskning og uddannelse af høj kvalitet til gavnfor universitetet og for dansk forskning. Universitetets ledelse må desudensikre, at forskere og studerende søger kontakt med de stærkeste inter-nationale forsknings- og uddannelsesmiljøer inden og uden for Europa.Regeringen bør med respekt for universiteternes autonomi bistå univer-siteterne med at styrke deres internationale profil og synlighed gennemfastsættelse af forskellige mål og incitamenter. Herudover er det både i etforskningsmæssigt og i et samfundsøkonomisk perspektiv særligt vigtigt,at der etableres kontakt og samarbejde med uddannelses- og forsknings-miljøer i de lande, som måske ikke er de fremmeste i dag, men som efteral sandsynlighed bliver det i de næste 10-20-30 år. Det gælder ikke kun iforhold til lande, som Kina, Sydkorea, Indien og Brasilien, hvor forsknings-investeringer og forskningsproduktionen er i kraftig vækst.Det er i dag en udfordring at tiltrække globalt talent til de danske univer-siteter på bachelor- og kandidatniveau. Det skyldes indførelsen af studie-afgift for statsborgere fra ikke EU/EØS-lande i 2006/07, som har ført tilet væsentligt fald i antallet af studerende på hele uddannelser fra disselande, mens tilgangen fra statsborgere fra EU/EØS-lande, som ikke beta-ler studieafgift, er mere end fordoblet i samme periode.41Denne udviklinggiver en ubalance i fordelingen af internationale studerende ved danskeuniversiteter, som således forstærker en europæisk orientering på bekost-ning af en global orientering, og ubalancen oprettes kun delvis af en visforøgelse af stipendier til studerende fra lande uden for EU/EØS.I de senere år har Danmark indgået bilaterale aftaler om forskningssam-arbejde med en række lovende partnerlande på særlige områder, og rege-ringen har netop truffet beslutning om at oprette flere innovationscentrefor at understøtte universiteter og virksomheders internationale forsk-nings- og innovationsaktiviteter. Det er vigtigt, at forskning af høj kvaliteter det centrale omdrejningspunkt for valget af samarbejdspartnere og

3.3 SprogpolitikNødvendigheden af at lære fremmedsprog er en styrke for et lille land somDanmark, hvis sprog ikke er udbredt i verden. Tilegnelsen af fremmed-sprog øger både mulighederne for at uddanne sig og tilegne sig viden ogfor at agere internationalt, hvilket der er langt flere muligheder for i dagend tidligere. Udbredte fremmedsprogskompetencer i befolkningen øgerogså mulighederne for at kunne tiltrække internationalt talent til Danmark.I et forskningspolitisk perspektiv er engelsk uomgængeligt, når det gælderpublicering og formidling af forskningsresultater. Engelsk er så at sigeforskningens sprog, og det har det været i flere årtier.42I Danmark er visom småstat i den heldige situation, at de studerende naturligvis må læsepensum på fremmedsprog for at tilegne sig den nyeste viden, at alle for-

skerne både skriftligt og mundtligt arbejder på engelsk, og at fagtermino-logien udvikler sig på engelsk. Det er en afgørende fordel, og ingen trusselfor den faglige udvikling i dansk forskning.43I en stadig mere internationaliseret verden er det afgørende, at universite-terne i dialog med de studerende, ansatte og aftagere fortsat selv bestem-mer uddannelsessproget for de uddannelser, de udbyder. I de senere årer universiteternes udbud af engelsksprogede kandidatuddannelser øgetkraftigt, jf. tabel 6.44Engelsksprogede kurser og uddannelser er en forud-sætning for, at danske universiteter overhovedet kan deltage i konkurren-cen på det internationale videnmarked om at tiltrække talentfulde uden-landske studerende og forskere. Udbuddet af engelsksprogede kurser oguddannelser er desuden et centralt middel til at nå de politiske målsæt-ninger for internationalisering af uddannelserne (jf. Bologna-processen).45Herudover giver engelsksprogede uddannelser de studerende mulighedfor at tilegne sig en sproglig sikkerhed i engelsk i både almen og faglig for-stand. Fælles undervisningskurser med udenlandske studerende styrkerogså de studerendes internationale indsigt og interkulturelle forståelse.Det er alle kompetencer, som er nødvendige på et stadig mere internatio-naliseret arbejdsmarked.

#Samfundsvidenskab omfatter også kategorierne erhvervsøkonomi ogerhvervssprogKilde:Danmarks EvalueringsinstitutInternationale studerende vælger i stigende grad deres uddannelseslandud fra kvaliteten af de uddannelser, som tilbydes. Tillige har forhold somstudieafgift, immigrationsregler og renomme af de forskellige uddannel-sesinstitutioner eller -programmer samt de fremtidige jobmuligheder ogsåstor betydning for vores muligheder for at tiltrække en del af den globaletalentmasse, som ønsker en uddannelse af høj kvalitet med henblik påefterfølgende at arbejde og bo i et land med høj velstand og mange mulig-heder for den enkelte.Den øgede internationale mobilitet af studerende og forskere medvirker til,at sproglige, pædagogiske, arkitektoniske og en lang række andre kom-petencer må sættes i spil. Her er der en række udfordringer at tage fatpå. For kvaliteten af vores uddannelser er det centralt, at vi arbejder på atskabe de bedste internationale studie- og forskningsmiljøer på universite-terne. En vigtig forudsætning for dette er, at universiteterne har internatio-

nale eller internationalt orienterede forskningskapaciteter, der kan under-vise på engelsk, og at de studerende, som optages på uddannelserne, kankommunikere godt på engelsk. Ledelsen ved universiteterne må derforløbende tage stilling til hvilke sproglige normer og krav, der skal gældepå universiteterne som arbejdsplads og uddannelsesinstitution. Det drejersig blandt andet om hvilke sproglige krav, der skal gælde ved optagelsepå uddannelserne, hvor stor en del af undervisningen, der skal foregå pået andet sprog end dansk, og hvordan man bedst styrker fremmedsprogs-kompetencerne for de undervisere og studerende, der har dansk sommodersmål, og om nødvendigt sikrer kvaliteten ved at indføre højere kravtil de ansatte og de studerendes engelskkompetencer.48Ligeledes er detvigtigt for kvaliteten af studiemiljøet, at dansksprogede og ikke-dansk-sprogede studerende uddannes ved undervisning på fælles kurser, og atde internationale studerende og forskere integreres i de faglige og socialeaktiviteter på universitetet. Blandt andet har den måde, man som under-viser inddeler de studerende i læsegrupper, eller den måde universiteter-nes kollegier og bygningsmasse indrettes og anvendes på, betydning forrelationerne mellem de studerende og mellem forskere og studerende.Eksempelvis kan særlige studiearbejdspladser og holdrum være med til atskabe et fysisk og et socialt tilhørsforhold for de studerende til de tilknyt-tede forskere og til uddannelsen.49I et internationalt konkurrenceperspektiv og i sprogpolitisk henseende erdet vigtigt at pointere, at det danske uddannelsessystem fortsat bør væreindrettet, således at elever og studerende får mulighed for at lære mini-mum to fremmedsprog, så de kan mindst et andet sprog ud over dansk ogengelsk. Det er en styrke, som lande som USA og Storbritannien ikke hari samme grad. Herudover er det vigtigt, at regeringen sørger for, at der ertilstrækkelig fleksibilitet i de eksisterende regler, så universiteterne foreksempel kan vælge at konkurrere på ansættelsesvilkår og andre opholds-vilkår for forskere og deres familier.50

3.4 ForskningsinfrastrukturForskningsinfrastruktur er et af de ældste områder for internationaltforskningssamarbejde. Det er i dag et helt nødvendigt samarbejde for bådesmå og store lande, da etableringsomkostningerne for den forskningsin-frastruktur, der bringer nye videnskabelige gennembrud, er enormt kost-bare og ressourcekrævende. Desuden kræver vedligeholdelse og opdate-ring en løbende finansiering.Danmark deltager p.t. i flere internationale forskningsinfrastrukturer pri-mært inden for de natur-, tekniske- og sundhedsvidenskabelige hovedom-råder, og medlemskaberne binder betydelige nationale ressourcer, der p.t.beløber sig til mere end 600 mio. kr. pr. år.51Investeringer i og medlemska-ber af international forskningsinfrastruktur skal skabe mest mulig værdifor dansk forskning og dansk samfundsøkonomi. God forskningsinfra-struktur har stor betydning for forskning af høj international kvalitet og forat uddanne, fastholde og tiltrække de bedste studerende og forskertalenterfra udlandet. Desuden bidrager god forskningsinfrastruktur til synlighedeni det internationale forskningslandskab og påvirker dermed danske forske-res muligheder for at deltage i de bedste internationale forskningsnetværk.I de seneste fem-ti år har Uddannelsesministeriet ført en omfattendedialog med en bred kreds af interessenter i form af faglige miljøer, uni-versiteternes ledelser og andre centrale aktører om prioriteringen afprojekter på en national og europæisk plan kaldet roadmap.52Disse planer

viser behovet for investeringer inden for alle videnskabelige områder, ogforventningen er, at antallet af medlemskaber af forskningsinfrastrukturervil stige kraftigt i de kommende år.53Det er vigtigt, at etableringen af disse prioriterede forskningsinfrastruk-turer bliver løftet, således at danske forskere fortsat sikres adgang tilde mest moderne og avancerede forskningsinfrastrukturer.54Ligeledeser det vigtigt, at der sikres en langsigtet og stabil national og europæiskfinansiel ramme for de kommende investeringer i forskningsinfrastruktur,og at denne ramme tilgodeser et investeringsbehov inden for alle hoved-områder. Der bør samtidig være incitamenter, der understøtter, at danskeforskere kan drage nytte af eksisterende forskningsinfrastrukturer, og atde potentielle aktiviteter understøtter muligheden for at skabe attraktiveforskningsmiljøer, også i forhold til forskeruddannelse og til at fremmeerhvervsmæssige interesser og samarbejde mellem offentlige og privateforskningsmiljøer i Danmark. Internationale evalueringer af den forskning,der foregår i relation til de etablerede internationale forskningsinfrastruk-turer – den såkaldte følgeforskning, skal bidrage til vurderingen af detforskningsmæssige og samfundsøkonomiske udbytte af investeringerne.Internationalt bør EU spille en større og mere aktiv rolle i forhold til forsk-ningsinfrastruktur. Den globale konkurrence er forstærket og sandsynlig-vis eksisterer der en helt anden geografisk fordeling af infrastrukturernemellem verdensdelene om 10-20 år. EU skal kunne yde finansielle bidragtil driftsstøtte til realiserede forskningsinfrastrukturprojekter på deneuropæiske roadmap og en større grad af medfinansiering, når det gælderetablering af fælles databaser og til behandling og håndtering af nationaleforskningsdata. Ikke mindst når en sådan fælles distribueret forsknings-infrastruktur giver en klar europæisk merværdi. Det gælder eksempelvisdata fra nationale forskningsinfrastrukturer og de nationale geologiskeforskningsinstitutioner.55Fortsatte investeringer i internationale forskningsinfrastrukturer vil væreafgørende for at fastholde Europas konkurrenceevne på forskningsområ-det og for løsningen af de globale samfundsmæssige udfordringer. Gen-

Danmarks Forskningspolitiske Rådsaktiviteter 2012PublikationerDanmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2011Det værdiskabendeuniversitetDebatDanmarks Forskningspolitiske Råd debatoplæg, oktober 2012,Forsknings-baseret uddannelse i det værdiskabende universitetAfholdte konferencer og arrangementerVært for et seminar med de forskningsrådgivende organer i de øvrigeeuropæiske lande med temaetTranslation of Research Output into Eco-nomic and Social Value – both tangible and intangible effects,22. -23. maj,KøbenhavnKonference den 12. oktober om forskningsbaseret uddannelse i det værdi-skabende universitetHøringer og udtalelserDanmarks Forskningspolitiske Råds høringssvar om Lov om akkrediteringaf videregående uddannelsesinstitutionerDanmarks Forskningspolitiske Råds kommentarer til udkast tilFORSK2020Danmarks Forskningspolitiske Råds kommentar til EU-Kommissionensforslag til det kommende rammeprogram Horizon 2020Danmarks Forskningspolitiske Råds refleksioner over ERAC Peer Reviewof the Danish Research and Innovation SystemDanmarks Forskningspolitiske Råds bemærkninger til debatoplæg frauddannelsesminister Morten Østergaard ”Plads til talenterne”

Noter12Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2011, juni 2012. Kan hentes påwww.fi.dk”Peer-Review of the Danish Research and Innovation System: Strengtheninginnovation performance” Expert Group Report prepared for the European ResearchArea Committee, Commissioned by the European Commission, September 2012.Figuren er hentet fra professor Philippa Levy’s oplæg til Danmarks Forskningspo-litiske Råds konference om forskningsbaseret uddannelse 11. oktober 2012: http://www.fi.dk/nyheder/arrangementer/2012/danmarks-forskningspolitiske-raad-in-viterer-til-konference-om-forskningsbaseret-uddannelse/Philippa%20-Skrivebe-skyttet.pdfBaseret på data fra Rigsrevisionens spørgeskema vedr. undervisningsaktiviteterudarbejdet i forbindelse med Rigsrevisionens ’Beretning til statsrevisorerne omundervisningen på universiteterne’, august 2012.Baseret på tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om tilgangentil videregående uddannelser fordelt på forældres uddannelse.Danmarks Statistik-særkørsel om ”Meruddannelse” fra 2012 – bestilt af SyddanskUniversitet.Rigsrevisionens ’Beretning Statsrevisorerne om universiteternes undervisning’,august 2012, s. 34.Danske Universiteters statistiske beredskab, Tabel C: Personale (VIP-årsværk tilhhv. forskning og uddannelse – CBS er medtaget under samfundsvidenskab) ogTabel F: Studieaktivitet (STÅ). Tallet dækker over forskelle i sammensætningen afdet videnskabelige personale, herunder særligt andelen af ph.d.-studerende på deforskellige hovedområder.Tal om taxameter og årsstuderende er fra Finanslov 2013. Tal om stud/VIP ratio erfra Danske Universiteters statistiske beredskab, Tabel C: Personale (VIP-årsværktil 1.1 uddannelse og 1.2 forskning) og Tabel F: Studieaktivitet (STÅ) jf. note 8.Rigsrevisionens ’Beretning Statsrevisorerne om universiteternes undervisning’,august 2012.Notat fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om Eurostudent: ”Ana-lysenotat 1: Studerendes tidsforbrug på undervisning og selvstudium”.ACE Denmarks oversigt over akkrediteringsvurderinger på kriterier: http://ace-denmark.dk/viden-om/statistik/kriterievurderinger-for-eksisterende-uddannelser.htmlACE Denmarks Rapport om forskningsbasering: http://acedenmark.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Viden_om/ACEs_egne_dokumenter/ACE_Rapport_om_forskningsbasering_web.pdfStyrelsen for Forskning og Innovation: Evaluering af virkemidlet ’forskningsprojek-ter’ i Det Frie Forskningsråd, 2011.Se også Lunds Universitets hjemmeside, f.eks.: http://www.lth.se/genombrottet/samt publikationen ’A Swedish perspective on Pedagogical Competence’: http://

www.upc.umu.se/digitalAssets/45/45329_a-swedish-perspective-on-pedagogi-cal-competence.pdfDanske Universiteters statistiske beredskab, Tabel B: Sektorens omkostninger,hhv. omkostninger til uddannelse (1) og omkostninger til forskning (2). Tallene fraCBS er medtaget under samfundsvidenskab.Se også ACE Denmarks statistik om nye uddannelser: http://acedenmark.dk/viden-om/statistik/optag-paa-nye-uddannelser.htmlAE: ’Økonomiske Tendenser 2011 Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyr-ke’.US National Survey of Student Engagement (NSSE), http://nsse.iub.edu/Regeringen: Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012.September, 2012.FIVU: Forskningsbarometer 2012, s. 46-47, jf. også Forskningsbarometer 2010, s.60-61, Data er fra National Science Indicators hhv. fra 2007-2011 og 2005-2009.Jf. http://www.fi.dk. For Cooperation-delen er den danske succesrate målt påantal succesfulde ansøgninger i top fem inden for fem af rammeprogrammets tiforskellige temaområder og på en samlet førsteplads blandt alle deltagende lande,Jf. Forskningsbarometer 2012, tabel 1.1.2, s. 20-21.Ud af de ca. 3,5 mia. kr. fra udlandet kommer de 2,7 mia. kr. fra udenlandske virk-somheder i samme koncern og 0,4 fra andre udenlandske virksomheder. EU-mid-ler udgør kun 0,2 mia. kr., jf. Danmarks Statistik, Finansiering af egen FoU, fordeltpå kilde. 2009.DEA: Viden over grænser. Internationalisering af erhvervslivets forskning, 2009,s. 38 og s. 43. DEA referer til en undersøgelse fra DAMVAD fra 2009, der viser, atnæsten tre fjerdedele af de danske erhvervsvirksomheder med FoU har samarbej-det med aktører fra EU-/EØS-lande. Det gælder hele 88 %, hvis de nordiske landeinkluderes i gruppen.DEA: Viden over grænser, 2009, s. 44.DST: tabel FORSK02: Erhvervslivets udgifter til købte FoU-tjenester og DST: Nyt fraDanmarks Statistik, nr. 260, 14. maj 2012.FIVU: Forskningsbarometer 2012, figur 2.1.7, s. 64, hvor der anvendes 2009-tal. Ihenhold til Danmarks Statistik brugte danske virksomheder i alt ca. 387 mio. kr.på ekstern finansiering af FoU ved universiteterne, 132 mio. kr. ved universitetsho-spitalerne og de resterende 33 mio. kr. ved sektorforskningsinstitutioner og øvrigeoffentlige forskningsinstitutioner samt private ikke erhvervsdrivende institutioner.DEA: Viden over grænser, 2009, s. 45.FIVU: Forskningsbarometer 2012, s. 64, der anvender reviderede 2009-tal fra Dan-mark Statistik, mens Danmarks Statistik selv i december 2012 valgte at bringe enfigur med de oprindelige 2009-tal, jf. Danmarks Statistik: Innovation og forskning2012, s. 13.

DST: tabel FOUOFF09: Eksternt finansierede FoU-omkostninger efter sektor, fagog finansieringskilde.DST: tabel FOUOFF09: Eksternt finansierede FoU-omkostninger efter sektor, fagog finansieringskilde.Præmieringsordningen blev etableret i henhold til aftale om fordeling af midler fraglobaliseringsreserven og ophørte i 2012, jf. 2006 og 2010-aftalen samt finanslovs-bemærkningen til § 19.25.05.55, FL2007-2012.Styrelsen for international uddannelse (IU): Mobilitetsstatistik for de videregåendeuddannelser 2009/10 (2011), s. 40.For de videnskabeligt ansatte var andelen af nyansatte fra udlandet 21 % i 2007-2009 mod 12 og 9 % i de foregående perioder fra 2004-06 og 2001-03, jf. BertelStåhle: En forskerstab i vækst. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danskeuniversiteter 2007-2009 (2011), tabel 4.5; Ståhle: Fornyelse i forskerstaben (2007),tabel 4.5 og Ståhle: En forskerstab i forandring (2005), tabel 5.5.Mobilitetsstatistik, 2009/10, tabel 16, s. 49. Bestandtal er UI’s beregninger baseretpå universiteternes indberetninger til Danmarks Statistik, jf. UI, tabel bachelor 2.7,kandidat 2.10 og 2.13, ph.d. 2.1 og 9.2. Alle år 2010. For ph.d.-bestanden er der endifference i fht. UI’s tabel 9.4. Årsagen kan være at registeret bag disse beregnin-ger udgøres bl.a. af Inte-registeret i modsætning til de øvrige ph.d.-tabeller, der erlavet på basis af ph.d.-registeret.FIVU: Forskningsbarometer 2012, s. 37-39.IU: Mobilitetsstatistik, 2009/10, figur 30, s. 42. Uden for Europa er engelsksproge-de destinationer som USA og Australien dog undtagelser som modtagerlande fordanske studerende, mens asiatiske lande, som Kina og Nepal er undtagelser somafsenderlande af studerende til Danmark. For ph.d.-uddannelsen viste en stikprø-veundersøgelse for nogle år tilbage at USA, Storbritannien, Tyskland, Canada ogHolland var de mest populære destinationer for de danske ph.d.-studerendes ud-landsophold. Jf. Videnskabsministeriet: A Public Good. PhD Education in Denmark.Report from an International Evaluation Panel, 2006.Danske forskere sampublicerer dog mest med USA. Jf. danske forskeres sampub-licering i web of science og Danmarks foretrukne samarbejdspartnere i FP7-pro-jekter, jf. www.fi.dk.Ståhle, En forskerstab i vækst. 2011., s. 100.Styrelsen for universiteter og internationalisering: Tilsynsrapporter for universite-terne efteråret 2011.UI: Mobilitetsstatistik, 2009/2010. 2011, s. 47-48.Den bibliometriske indikator viser, at ca. 83 % af alle de medtagne publikationer i2009 og 2010 var på engelsk og at ca. 15 % på dansk, mens de resterende ca. 2 %er på andre sprog. Gennemsnittet dækker dog over betydelige forskelle mellem devidenskabelige hovedområder. Jf. Gunnar Sivertsen & Jesper Schneider: Evalue-ring av den bibliometriske forskningsindikator. NIFU-rapport 17/2012, s. 51.

Siden 2006 har forslaget om en dansk sproglov flere gange været drøftet i Folketin-get. Senest den 23. oktober 2012, Folketingstidende A, 2012-13, B 27.Der findes ikke officielle opgørelser for det samlede antal kandidatuddannelsereller det antal studerende, der er indskrevet på de engelsksprogede kandidatud-dannelser eller for hvilket sprog, der reelt tales i undervisningen. Andelen af en-gelsksproget uddannelser kan derfor ikke opgøres præcist. Tal fra Uddannelses-ministeriet, jf. FIV, alm. del svar af 26. marts 2012 på § 20 spørgsmål 68 fra MFerAlex Ahrendtsen og tal fra ACE Denmark tyder på, at det er op til 75 % af kandidat-uddannelserne på det naturvidenskabelige område, hvor undervisningssproget erengelsk, mens det f.eks. kun gælder for ca. 4 % (1 ud af 27) af de sundhedsviden-skabelige kandidatuddannelser. For humaniora er tallet 12 %, samfundsvidenskab35 % og teknisk videnskab 55 %. Dansk Sprognævn har ud fra opgørelserne afengelsksprogede kandidatuddannelser opgjort andelen for humaniora til ”op til25 %”, ”over 25 %” på samfundsfag og ”mere end 50 % på naturvidenskab”, jf.notatet ’Dansk Sprogs Status 2012’, s. 10.Eksempelvis tiltrækker de fire største engelsksprogede destinationer USA, Stor-britannien, Australien og Canada i dag 42 % af alle internationale studerende iverden, og engelsk er en udbredt præference blandt studerende fra især asiatiskeog sydamerikanske lande., jf. OECD: Education at a Glance, 2012, s. 363 og OECD:Tertiary Education for the Knowledge Society, vol. 2, s. 252-253.EVA: Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser. 2010, s. 14 og15.OECD: Tertiary Education for the Knowledge Society, vol. 2. OECD, 2008, s. 247ff ogs. 254.Alle universiteter har i dag indarbejdet en sprogpolitik som en integreret del afderes bestræbelser på at internationalisere deres aktiviteter, jf. Universitets- ogBygningsstyrelsen: Universiteternes sprogstrategier. 2009.Universitets- og Bygningsstyrelsen: Strategisk brug af studiearbejdspladser. Enaktuel dansk undersøgelse, januar 2008, s. 9.FI: Evalueringen af karriereveje, 2011 og hensigtserklæringen i regeringsgrundla-get ’Et Danmark der står sammen’, oktober 2011.Dette beløb dækker medlemskaber af bl.a. CERN, EMBL, Den Europæiske Synkro-tron-strålefacilitet (ESRF), ESO og, ESA.Der er udvalgt 19 potentielle forskningsinfrastrukturer i den danske roadmap forforskningsinfrastruktur fra 2011, hvor foreløbig seks har opnået finansiering. Påden europæiske roadmap er der nu 48 forskningsinfrastrukturer, hvoraf 10 er un-der etablering og i drift og yderligere 14 ved udgangen af 2012 forventes at kunnepåbegynde en etablering.Følgeforskning. Arbejdsudvalg vedrørende organisering og finansiering af forsker-nes adgang til større national og international forskningsinfrastruktur. Maj 2012, s.3.

Fra politisk side blev der i 2007-09 bevilget 600 mio. kr. til investeringer i størrenational infrastruktur. I 2010-11 blev der bevilget 240 mio. kr., 0 mio. kr. i 2012 ogca. 47 mio. kr. i 2013.De kommende retningslinjer for EU’s støtte til forskningsinfrastruktur findesi Partial General Approach Partial general approach. Proposal for a Councildecision establishing the Specific Programme implementing Horizon 2020 – TheFramework Programme for Research and Innovation (2014-2020), Brussels, 12December 2012, 17633/12. Eksempler på nationale forskningsinfrastrukturer medeuropæiske merværdi findes på ESFRI’s roadmap, jf. http://ec.europa.eu/research/infrastructures/index_en.cfm?pg=esfriJf. sluterklæringen fra ICRI-konferencen, marts 2012.