Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13
FIV Alm.del Bilag 123
Offentligt

A ay ea s mfn s k n mikg vn tn ls f a u d ø o o s e isv dtt nn o fsh les ae ir ig g a tod le flækitrain l su ee dnen t ae td rn eo2103Syes nfr nv ri tr gItrain l eigtrle o U iest e o nen t ai reo s n

Merindvandring af bacheloruddannedevestlige lande og ikke-vestlige lande1

fra

1. oktober 2012

IndledningNedenfor beskrives en række scenarier, der har til formål at klarlægge betydningen for deoffentlige finanser og centrale makroøkonomiske størrelser af en årlig merindvandring på1.000 bacheloruddannede fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der alle antages atpåbegynde en kandidatuddannelse i Danmark.Det antages, at merindvandringen har samme adfærd som øvrige indvandrere fra deresrespektive befolkningsgrupper, når de indtræder i uddannelsessystemet, herunder sammetilbøjelighed til at påbegynde, frafalde og færdiggøre en uddannelse. Indvandrerne vilendvidere have samme tilknytning til arbejdsmarkedet som øvrige indvandrere, herundersamme produktivitet.Ud over forskellen i oprindelsesklassificeringen består variationen i de gennemførteeksperimenter i, hvorvidt merindvandringen antages at trække på taxameterudgifterne tiluddannelse og i hvilken udstrækning de antages at modtage SU. Marginaleksperimenterne erdefineret som følgende:

A. Årlig merindvandring fra vestlige lande på 1.000 bacheloruddannede, der alleindskrives på en kandidatuddannelse. 100 pct. træk på taxameterudgifterne tiluddannelse. Det antages, at 35 pct. af indvandrerne modtager SU.B. Årlig merindvandring fra ikke-vestlige lande på 1.000 bacheloruddannede, der alleindskrives på en kandidatuddannelse. Intet træk på taxameterudgifterne tiluddannelse. Det antages, at 10 pct. af indvandrerne modtager SU.C. Årlig merindvandring fra vestlige lande på 1.000 bacheloruddannede, der alleindskrives på en kandidatuddannelse. Intet træk på taxameterudgifterne tiluddannelse. Det antages, at 10 pct. af indvandrerne modtager SU.Merindvandringen foranlediger i alle eksperimenter en stigning i såvel arbejdsudbud sombeskæftigelse, der medfører en stigning i BNP relativt til udgangsforløbet. Ved opskaleringenaf økonomien opnås en langsigtet forbedring af den finanspolitiske holdbarhed ogbetalingsbalancen. I eksperiment A svarer holdbarhedseffekten til en permanent årligforbedring af den primære offentlige saldo på 0,75 mia. kr. i 2011-niveau2. I eksperiment Cforanlediger de ændrede antagelser om taxametertræk og SU, at forbedringen på detprimære budget opjusteres til 0,79 mia. kr. årligt. Ses der alternativt på indvandring fra ikke-vestlige lande reduceres den årlige forbedring til 0,36 mia. kr. om året.1

Beregningen er bestilt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.2Statistikbanken NAT01: Foreløbigt BNP for 2011 er 1789,1 mia. kr., løbende priser.

Side 2 af 27

Tekniske forudsætninger for beregningerneMarginaleksperimenterne afvikles her som stød til en korrigeret version af DREAMslangsigtede økonomiske fremskrivning fra 2011, der har 2008 som basisår. Korrektionenbestår i, at tilbagetrækningsreformen fra 2011 er indlagt ligesom DREAMsuddannelsesfremskrivning 2011 baseret på uddannelsesdata til og med oktober 2010 eranvendt. Herudover er modelleringen af udgifter til uddannelse også ændret i grundforløbet,således, at marginaleffekterne på disse ikke blot udtrykker ændringer i det demografisketræk, men også udtrykker den ændrede frafalds- og færdiggørelsestilbøjelighed i derespektive eksperimenter.En ændring i befolkningens uddannelsesniveau vil i DREAM udelukkende påvirke deteffektive fuldtidsækvivalente arbejdsudbud gennem erhvervsdeltagelsen. Den ændredeuddannelsessammensætning blandt indvandrere påvirker dermed ikke gruppens produktivitetligesom arbejdstiden antages uafhængig af uddannelsesniveauet. I DREAM modellereshverken uddannelsesafhængig udbud eller efterspørgsel efter arbejdskraft.Eksperimenterne annonceres over for modellens agenter i 2013, hvilket også er første år, atdeindividuelleoffentligeudgifterkorrigeresogforudsætningerneiuddannelsesfremskrivningen afviger fra grundforløbets.I DREAMs grundforløb antages det kollektive offentlige forbrug at udgøre en konstant andelaf BNP. Ved marginaleksperimenter antages, at det kollektive offentlige forbrug er uændretrelativt til grundforløbet, hvorfor ændringer relativt til BNP udelukkende skal tilskrives en BNPeffekt.Holdbarheden sikres i beregningerne gennem den såkaldte udenlands-lukning, hvor detantages, at transfereringer fra udlandet til den offentlige sektor vælges endogent i år 2080 ogfrem således, at det samlede forløb er holdbart. Disse transfereringer bruges herefter til atberegne holdbarhedsindikatoren, der bestemmes som den tilbagediskonterede værdi af denødvendige transfereringer.I de følgende delafsnit beskrives de ændringer, der er foretaget i eksperimenterne i forhold tilden korrigerede version af DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2011, herefterbenævnt grundforløbet. Først beskrives ændringer i befolkningsfremskrivningen, hvormerindvandringen tillægges befolkningen i grundforløbet. Dernæst beskrives ændringer iuddannelsesfremskrivningen, hvor de ekstra indvandrere og deres efterkommere tildeles enhøjst fuldførte og igangværende uddannelse, så eksperimenternes grundlæggendeantagelseropfyldes.Efterfølgendekandenuddannelsesafhængigearbejdsmarkedstilknytning fastlægges og det udredes derfor, hvilken tilknytning de ekstraindvandrere antages at have til arbejdsmarkedet.

BefolkningsfremskrivningenGrundforløbet er baseret på DREAMs og Danmarks Statistiks samordnedebefolkningsfremskrivning fra 2011. Eksperimenterne indebærer en ændring i degrundlæggende vandringsantagelser, som Befolkningsfremskrivning 2011 er funderet på3.Befolkningsfremskrivningen omfatter modellering af vandringer til i alt ti kombinationer afoprindelses- og statsborgerskabsstatus. Indvandrere og efterkommere opdeles i vestlige og

Se evt. www.dreammodel.dk/pdf/Befolkning2011.pdf.

Side 3 af 27

ikke-vestlige lande og for hver type af oprindelsesland fastlægges, hvorvidt den enkelte hardansk eller udenlandsk statsborgerskab. Den del af befolkningen, der ikke klassificeres somenten indvandrere eller efterkommere betegnes som personer af dansk oprindelse ellerrestbefolkningen.Hvorvidt det enkelte individ har dansk eller udenlandsk statsborgerskab indvirker på dendemografiske adfærd, dvs. indvandring, udvandring og fertilitet og er samtidig nødvendig forat kunne klassificere indvandreres børn som efterkommere4. Dødshyppighederne afhængerhverken af oprindelse eller statsborgerskab. Statsborgerskabsinformationen bidrager tilnuancering af den demografiske adfærd, men bortaggregeres før den fremskrevne befolkningi uddannelsesfremskrivningen og den socioøkonomiske fremskrivning tilordnes et niveau forhøjst fuldførte og igangværende uddannelse henholdsvis et tilhørsforhold til arbejdsstyrken.Indvandringen til befolkningsgrupperne bestående af indvandrere fra vestlige og ikke-vestligelande uden dansk statsborgerskab bestemmes eksogent i fremskrivningen og afhængerdermed ikke af størrelsen af den på et givet tidspunkt eksisterende befolkning. Specielt dennetype indvandring er vanskelig at skønne over i fremskrivningen, idet den ofte er genstand forpolitikindgreb, afhængig af omstændighederne i hjemlandet og følsom over forkonjunkturudsving. I Befolkningsfremskrivning 2011 er det årlige indvandringsniveau tilgruppen af indvandrere fra vestlige lande fastsat til 20.000 personer, mens 11.000 personerårligt tilgår gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Fordelingen på køn og alder fastsættes ihenhold til gennemsnittet for vandringerne til hver af de respektive befolkningsgrupper i denseneste treårige periode, dvs. 2008-2010. Udvandringshyppighederne afspejler tendensen isamme historiske periode og fastholdes i fremskrivningen.Det er centralt at bemærke, at indvandringsadfærden i befolkningsfremskrivningen ikkeafhænger af opholdsgrundlag. Således er der tale om en gennemsnitligindvandringstilbøjelighed på tværs af opholdsgrundlag. Køns- og aldersprofiler vil implicitafspejle mønsteret i grundlaget for de opholdstilkendelser, der var gældende i den periode,som adfærden er baseret på. Hvis tilkendelse af ophold eksempelvis primært erbeskæftigelsesfunderet, vil dette alt andet lige give en anden køns- og alderssammensætningend hvis der er tale om familiesammenføring eller flygtninge. Den over tid ændredesammensætning i fordelingen af opholdsgrundlag vil tydeligt afspejle sig i ændretuddannelses- og socioøkonomisk adfærd i den historiske periode.Marginaleksperimenterne indebærer udarbejdelse af to alternative befolkningsfremskrivningeri hvilke det årlige eksogene indvandringsomfang fra henholdsvis vestlige og ikke-vestligelande øges med 1.000 personer årligt fra og med år 2013. Køns- og aldersfordelingen erfastlagt således, at den for den givne befolkningsgruppe afspejler den typiske fordeling forpersoner, der er indskrevet på en lang videregående uddannelse, jf. Figur 1.

En person klassificeres iht. Danmarks Statistiks definition som efterkommer, hvis vedkommende erfødt i Danmark af forældre, hvoraf ingen er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikkefindes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger født i Danmark,betragtes vedkommende også som efterkommer.

Side 4 af 27

Figur 1. Årlig merindvandring uden dansk statsborgerskab fra vestlige og ikke-vestlige lande fordelt på køn og aldera) VestligePersoner2502001501005002023262932353841444750535659Personer18016014012010080

b) Ikke-vestlige

60402002023262932353841444750535659

AlderMændKvinderI altMænd

AlderKvinderI alt

Kilde: FIVU og egne beregninger på DREAMs befolkningsfremskrivning 2011.

Øvrige demografiske karakteristika som fertilitet og udvandringstilbøjelighed antagesidentiske med gruppen af henholdsvis vestlige og ikke-vestlige indvandrere uden danskstatsborgerskab, jf. Figur 2 og Figur 3.Figur 2. Udvandringshyppigheder for indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige landeuden dansk statsborgerskaba) Vestlige0.250.20.150.10.050.020

b) Ikke-vestlige0.160.140.12

0.10.080.060.04

00510 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80AlderMændKvinderMænd0510 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80AlderKvinder

Anm.: Sandsynlighederne antages konstante gennem fremskrivningen.Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsfremskrivning 2011.

Indvandrere fra vestlige lande har som det ses ovenfor typisk en højereudvandringstilbøjelighed end indvandrere fra ikke-vestlige lande. Kombineret med antagelsenom, at sidstnævnte gruppe også udviser en højere fertilitet, vil den samlede befolkning øgesmere i eksperiment B relativt til A.

Side 5 af 27

Figur 3. Samlet fertilitet for indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande udendansk statsborgerskab43.5

32.521.510.501992

Anm.: Den lodrette akse i Figur 3.a. angiver sidste dataår, her 2010.Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsfremskrivning 2011.

De alternative befolkningsfremskrivninger tilordnes efterfølgende højst fuldførte ogigangværende uddannelse i DREAMs uddannelsesfremskrivning, så eksperimenternesgrundlæggende antagelser opfyldes. Efterfølgende kan den uddannelsesafhængigearbejdsmarkedstilknytning fastlægges. Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om ensekventiel og mekanisk proces, når fordelingen af befolkningen på højst fuldførte uddannelseog senere tilknytning til arbejdsmarkedet skal bestemmes. Da kausaliteten er entydigtfastlagt, eksisterer ingen feedback- eller krydseffekter fra uddannelsesmodellen tilbefolkningsmodellen, ligesom den demografiske adfærd i befolkningsmodellen heller ikkeindvirker direkte på befolkningens socioøkonomiske tilknytning. Eksempelvis indvirkerbefolkningens uddannelsesniveau ikke på fertiliteten, ligesom sidstnævnte ingen rolle spiller ifastlæggelsen af den andel af befolkningen, der er på barselsorlov.

UddannelsesfremskrivningenDREAMs uddannelsesmodel tager udgangspunkt i befolkningsmodellens fremskrivning afden samlede befolkning fordelt på køn, alder og herkomst. Uddannelsesmodellens formål erat underopdele befolkningsfremskrivningen yderligere efter igangværende uddannelse, højestfuldførte uddannelse samt varighed/anciennitet på studiet (hvis personer er underuddannelse). Højest fuldførte uddannelse skal forstås ud fra en rangordning afuddannelserne, med folkeskolen som den laveste uddannelse og en Ph.D.-grad som denhøjeste. Uddannelsesmodellen opererer med 12 overordnede uddannelseskategoriersvarende til de såkaldte 'hovedgrupper'; herunder for eksempel grundskole, 10. klasse,gymnasier,erhvervsfagligeforløb,professionsbachelorer,universitetsbachelorer,kandidatuddannelser, Ph.D. mv. Der henvises til offentliggørelsen af den seneste

1995

Indvandrere f ra vestlige lande uden dansk statsborgerskabIndvandrere f ra ikke-vestlige lande uden dansk statsborgerskab

1998

2001

2004

2007

2010

2013

2016

2019

2022

2025

2028

2031

2034

2037

2040

2043

2046

2049

Side 6 af 27

uddannelsesfremskrivning for flere detaljer om disse grupper (og mere detaljeret omuddannelsesmodellen i det hele taget).5I DREAMs uddannelsesmodel foretager en person studievalg ud fra nogle såkaldteovergangssandsynligheder. Disse sandsynligheder er typisk betingede på køn, alder,herkomst og personernes højest fuldførte uddannelse. Endvidere kan de afhænge af, ompersonen lige er frafaldet et studium, eller lige har fuldført dette.De 1.000 indvandrere i marginaleksperimentet antages alle at have fuldført enbacheloruddannelse og indskrives ved indvandring til Danmark på en deltkandidatuddannelse. Adfærden i uddannelsessystemet antages efterfølgende at være somfor øvrige indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. Denne antagelseresulterer i en fremskrivning af den ekstra bestand af indvandrere på højst fuldførte ogigangværende uddannelse. Grundet antagelsen om uændret demografisk adfærd relativt tiløvrige vestlige indvandrere, vil merindvandringen foranledige ændring i antallet afefterkommere og medlemmer af restbefolkningen relativt til grundforløbet. De pågældendesuddannelsesniveau fastlægges i henhold til den adfærd, som befolkningsgruppen udviser igrundforløbet.

Socioøkonomisk fremskrivningDREAMs socioøkonomiske fremskrivning opdeler befolkningen ifølge befolknings- oguddannelsesfremskrivningen efter arbejdsmarkedsstatus (beskæftigede, midlertidigt udenforarbejdsstyrken, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, folkepensionister mv.) Dette skergrundlæggende ved at beregne bestandsfrekvenser for personer i en given aldersklasse ogmed et givet køn, en given oprindelse samt en given højst fuldførte uddannelse, der er i énbestemt arbejdsmarkedsstatusgruppe. I hvert fremskrivningsår multipliceres bestands-frekvensen med antallet af personer med givne demografiske karakteristika (køn, alder &oprindelse) og højst fuldførte uddannelse, hvorved den samlede befolkning ifølge befolknings-og uddannelsesfremskrivningen yderligere opdeles på arbejdsmarkedsstatus. Befolkningenfordeles i DREAMs socioøkonomiske fremskrivning på i alt 36 grupper inden og uden forarbejdsstyrken.Antallet af studerende i DREAMs socioøkonomiske fremskrivning fastlægges ud fra antallet afigangværende personer i DREAMs uddannelsesfremskrivning. Med anvendelse afuddannelsesfordelte bestandsfrekvenser opdeles antallet af studerende dog på firesocioøkonomiske grupper omfattende uddannelsessøgende med og uden SU henholdsvisinden og uden for arbejdsstyrken.For en redegørelse af de grundlæggende antagelser vedrørende forholdet mellem højstfuldførte uddannelse og tilknytning til arbejdsstyrken henvises til Hansen og Hansen (2011)kapitel 4. I nævnte publikation redegøres bl.a. for de overvejelser, der er gjort i forbindelsemed vurdering af omfanget af uddannelsesniveauets gennemslag på befolkningensarbejdsmarkedstilknytning. Marginaleksperimenter, som det her udførte, er underlagt sammeantagelser, som benyttes i DREAMs grundforløb. Således vil uddannelsesniveauet altsåheller ikke i marginaleksperimenter på mellemlangt og langt sigt tillades at indvirke påbefolkningens arbejdsmarkedstilknytning med fuld effekt. Det antages med andre ord, at derer aftagende marginalafkast af uddannelse6. På kort sigt fastlægges forholdet mellem

www.dreammodel.dk/pdf/Uddannelsesfremskrivning2011.pdf6Antagelsen om aftagende marginalafkast er i overensstemmelse med Søgaard (2011).

Side 7 af 27

uddannelse og erhvervstilbøjelighed med udgangspunkt i ekstrapolation af historisketendenser.Merindvandringen antages at have samme socioøkonomiske adfærd som øvrige vestlige ogikke-vestlige indvandrere med tilsvarende uddannelsesniveau ligesom deres børn antages athave samme adfærd som de tilsvarende grupper i grundforløbet. De køns-, alders- oguddannelsesfordelte deltagelsesfrekvenser for de ekstra indvandrere sættes således lig dentilsvarende deltagelsesfrekvens for hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Det antagesyderligere, at bestanden af merindvandringen har samme produktivitet som øvrigemedlemmer af samme indvandrergruppe.I Figur 4 ses for basisåret 2008 den aldersbetingede strukturelle erhvervsfrekvens forindvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande med universitetsbachelor og langvideregående som højst fuldførte uddannelse. For personer ældre end 30 år er den typisketendens, at erhvervstilbøjeligheden for befolkningen som helhed er stigende iuddannelsesniveauet. Dette ses dog af nedenstående figur ikke nødvendigvis at væretilfældet, når man betragter de enkelte oprindelsesgrupper. Indvandrere fra ikke-vestligelande med en universitetsbachelor har således en højere erhvervsdeltagelse end indvandreremed en lang videregående uddannelse fra samme befolkningsgruppe7.Figur 4. Uddannelsesfordelt aldersbetinget strukturel erhvervsfrekvens, vestlige ogikke-vestlige indvandrere 2008a) Vestlige1.00.90.80.70.60.50.40.30.20.10.02025303540Universitetsbachelor455055606570Lang videregående uddannelse1.00.90.80.70.60.50.40.30.20.10.02025303540Universitetsbachelor455055606570Lang videregående uddannelse

b) Ikke-vestlige

Anm: Lang videregående uddannelse omfatter kandidatuddannelser og ph.d..Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2011.

Resultatet af DREAMs socioøkonomiske fremskrivning indlæses i DREAMs hovedmodel.Forinden bortaggregeres niveauet for højst fuldførte uddannelse eftersom den nuværendeversion af hovedmodellen hverken tillader uddannelsesfordelt arbejdsudbud ellerefterspørgsel. Det er yderligere centralt at bemærke, at uddannelsesniveauet udelukkende

Forskelle i erhvervsdeltagelse på tværs af uddannelse og oprindelse skal tolkes med forsigtighedgrundet tyndt data for specielt de ældste aldersgrupper. Herudover kan data være præget af detgrundlag som indvandrerne er tildelt opholdstilladelse på baggrund af. For aldersgrupperne ældre end50 år, er specielt erhvervsdeltagelsen for personer med en universitetsbachelor som højst fuldførtebaseret på et meget lille antal observationer. For ikke-vestlige indvandrere er der sammenlagt godt 50personer i arbejdsstyrken mellem 50 og 60 år, mens der for vestlige indvandrere i samme aldersintervaler ca. 140 personer tilknyttet arbejdsstyrken. Antallet af personer i arbejdsstyrken med en langvideregående uddannelse er noget højere. Således er der her sammenlagt godt 1200 ikke-vestligeindvandrere i alderen 50-60 år, mens antallet af vestlige indvandrere er ca. 2300 i samme aldersgruppe.

Side 8 af 27

indvirker på det effektive fuldtidsækvivalente arbejdsudbud gennem erhvervsdeltagelsen. Denændrede uddannelsessammensætning blandt indvandrere påvirker dermed ikke gruppensproduktivitet ligesom arbejdstiden antages uafhængig af uddannelsesniveauet.Antallet af socioøkonomiske grupper reduceres fra 36 til 19 i hovedmodellen. Aggregering afde socioøkonomiske grupper betyder, at der i DREAMs hovedmodel kun skelnes mellemuddannelsessøgende inden og uden for arbejdsstyrken. Alle uddannelsessøgende antagesdog at modtage SU, hvor satsen er fastlagt ud fra makrobeløbet i basisåret 2008 og detsamlede antal igangværende dette år. Således bliver den anvendte sats lidt lavere end denfaktiske, hvilket i fremskrivningen kompenserer for antagelsen om, at alleuddannelsessøgende er SU modtagere. I marginaleksperimenterne nedjusteres dengennemsnitlige SU sats svarende til, at en andel af de ekstra studerende ikke modtager SU.

Korrektion af de individuelle offentlige udgifter til uddannelseFra FIVU haves oplysninger om taxameterudgifter knyttet til studerende, der henholdsvisfærdiggør og frafalder en igangværende uddannelse8. Tillige have oplysninger om samledebevillinger til puljer og rammestyrede bevillinger. Oplysninger er tilgængelige foruniversitetsbachelorer, lange videregående uddannelser, erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbachelorer. Erhvervsakademiuddannelserne er i DREAM omfattet af kortevideregående uddannelser, mens studerende tilknyttet andre mellemlange videregåendeuddannelser end professionsbachelorer tildeles samme taxameterudgifter som disse.For STÅ-udgifternes vedkommende er der for færdiggørende tale om en gennemsnitlig sats,der tildeles efter et bestået studieforløb, hvor dette er defineret som opnåelse af et nytuddannelsesniveau og ikke en bestået eksamen i løbet af studiet, der ellers i virkeligheden erdet, der udløser det pågældende taxameter til uddannelsesinstitutionen. Den gennemsnitligesats er i nærværende modellering således udtryk for, hvor meget en typisk studerendeudløser af eksamenstaxametre i løbet af sit studieforløb. Fra DREAMs uddannelsesmodelkan i hver periode udskilles den andel af de igangværende, der ved periodens slutningfærdiggør deres uddannelse, hvilket kombineret med den gennemsnitlige færdiggørelsessatsfastlægger det samlede træk på udgifter til færdiggørende i fremskrivningen.I tabellen nedenfor ses de samlede STÅ-udgifter til henholdsvis frafaldne og færdiggørende iår 2009 samt udgifterne for samme år til puljer og rammebevillinger. For færdiggørendevarierer satsen afhængigt af uddannelse til og med hhv. år 2015 og 2016, hvorefter denneantages konstant. Satsen varierer ikke på tværs af køn, alder og oprindelse.For frafaldne haves fra FIVU blot makroudgiften fra 2009, der i fremskrivningen antages atudvikle sig med væksten i det samlede frafald på de enkelte uddannelser. Udgifter til puljer ogrammestyrede bevillinger er ligeledes bestemt som en makroudgift, men denne antages atvære konstant efter det sidst kendte tidspunkt, der for erhvervsakademi ogprofessionsbacheloruddannelser er år 2009, mens der for lange videregående uddannelser vilvære variation til og med år 2016. Det skal bemærkes, at der ikke haves taxameterudgifter forandre udgifter i de nedenstående, hvilket betyder, at der ikke indregnes hverken enbesparelse eller en meromkostning i de tilfælde, hvor marginaleksperimenterne foranledigeren ændring i aktiviteten på de øvrige uddannelser.

STÅ-udgifter.

Side 9 af 27

Tabel 1. Samlede uddannelsestaxametre i år 2009 fordelt på uddannelse, mio. kr. oggennemsnitlig sats pr. færdiggørende studerende, kr. 2008 - priserPuljer ogSTÅ-udgifter pr.rammebevillinger, mio.færdiggørende, kr.kr.14098839.4197361509.2180546583.8133485-1132.4

Erhvervsakademi uddannelserProfessionsbachelor uddannelserUniversitetsbachelor uddannelserLange videregående uddannelserI alt

STÅ-udgifter tilSTÅ-udgifter tilfrafaldne, mio. kr.færdiggørende, mio. kr.45.0711.2208.22650.1330.52386.127.51661.8611.17409.2

Bem.: Der er ikke overensstemmelse mellem antallet af færdiggørende fra FIVU og i DREAMs uddannelsesmodel.For at sikre, at der ved anvendelse af antallet af færdiggjorte fra DREAM er overensstemmelse med FIVUsmakrobeløb til færdiggørende i år 2009, er den gennemsnitlige sats skaleret for samtlige år.Kilde: FIVU 2012 og DREAMs uddannelsesfremskrivning 2011.

Udgifterne i Tabel 1 antages at udgøre en del af de samlede individuelle udgifter tiluddannelse. I 2008 udgjorde udgifterne til uddannelse opgjort som individuel offentlig service ialt 92231 mio. kr.9, hvorfor taxameterdelen udgør lidt under 10 pct. Der er således stadig enbetragtelig del af de individuelle offentlige udgifter til uddannelse, der ikke er omfattet aftaxameteropgørelsen. Denne del antages at udvikle sig med demografien i fremskrivningen,dvs. efter samme princip, der i grundforløbet er anvendt for samtlige individuelle offentligeudgifter til uddannelse. I år 2009 korrigeres de samlede individuelle offentlige udgifter fortaxameterudgifterne og ud fra den korrigerede udgift beregnes en gennemsnitlig udgift pr.person, der antages konstant i fremskrivningen. Den andel af de samlede udgifter i 2009, derkan henføres til taxameterudgifter skal i fremskrivningen udvikle sig med antallet af hhv.færdiggørende og frafaldne knyttet til de relevante uddannelser.De samlede taxameterstyrede udgifter i fremskrivningen fordelt på køn, alder og oprindelse,taxameterXg,a,o,t, kan beregnes somtaxameterFINISHFINISHDROPOUTDROPOUTXg,a,o,twuddNg,a,o,t,uddwuddNg,a,o,t,uddudd

hvor

FINISHDROPOUTwuddogwuddangiver en gennemsnitlig sats pr. hhv. færdiggørende ogFINISH,udd

frafaldne for uddannelseudd,mensNg,a,o,t

ogNg,a,o,t

DROPOUT,udd

udtrykker antallet af

henholdsvis færdiggørende og frafaldne fordelt på køn, alder og oprindelse på tidspunkttifremskrivningen. Ovenstående giver anledning til en gennemsnitlig taxameterstyret udgift pr.person, der er bestemt som

xhvor

taxameterg,a,o,t



taxameterXg,a,o,t

Ng,a,o,t

Ng,a,o,ter den samlede befolkning fordelt på køn, alder og oprindelse i fremskrivningen.BASE

Idet data er tyndt for efterkommere udregnes et fælles gennemsnitligt taxameterafhængigttræk for efterkommere og personer af dansk oprindelse. Ladxg,a,o,tvære den gennemsnitligeuddannelsesudgift pr. person i grundforløbet, som er konstant over tid. Hvisxg ,a ,o ,tangiverde samlede gennemsnitlige uddannelsesudgifter pr. person i alternativforløbet kan disse vedbrug af ovenstående bestemmes som:COUNT

DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2011.

Side 10 af 27

COUNTBASEtaxameterrammetaxameterrammexg,a,o,txg,a,o,t01xg,a,o,t01xg,a,o,t01xg,a,o,txg,a,o,t

xhvor

konstantg,a,o,t

x

taxameterg,a,o,t

x

rammeg,a,o,t

for

tt01

angiver året for hvilket udgiftsmodelleringen afviger fra den traditionelle i DREAM herkonstant

år 2010.xg,a,o,t

er således konstant gennem hele fremskrivningen, hvorfor variationen i

COUNTtaxameterrammexg,a,o,tudelukkende stammer fraxg,a,o,t.xg,a,o,tangiver den gennemsnitlige udgift pr.

person til pulje- og rammebevillinger under den antagelse, at de pågældende udgifter fordelesjævnt ud på hele befolkningen.Dekomponeringen af de gennemsnitlige uddannelsesudgifter pr. person i hhv. en konstant ogen taxameterstyret andel er for grundforløbet illustreret i Figur 5.Figur 5. Fordeling af gennemsnitlige individuelle uddannelsesomkostninger pr.person på hhv. konstant og taxameterafhængig del i år 2015, dansk oprindelse. Kr.2008-niveau.Kvinder9000080000700006000050000

Mænd9000080000700006000050000

4000030000200001000000510 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80TaxameterbetingetI alt

KonstantPuljer og rammebevillinger

Bem.: Makroudgiften til puljer og rammebevillinger er holdt konstant i fremskrivningen, dog vil den gennemsnitligeudgift pr. person variere over tid.Kilde: Egne beregninger.

De samlede udgifter til individuel offentlig service henført til uddannelse beregnes som vanligti selve modellen som det gennemsnitlige træk pr. person,xg,a,o,t, multipliceret medbefolkningen fordelt på køn, alder, oprindelse og tid, hvorefter denne korrigeres med årliginflation og produktivitetsvækst. Afvigelsen relativt til grundforløbet består altså i, atxg,a,o,tikke er konstant over tid.I eksperiment B og C antages det, at de ekstra indvandrere ikke bidrager til en forøgelse af detaxameterstyrede uddannelsesomkostninger. Disse vil således for indvandreresvedkommende være de samme som i grundforløbet. Indvandrernes efterkommere antagesdog at bidrage til en ændring i uddannelsestaxameteret. For alle oprindelsesgrupper er detantaget, at foranlediger en stigning i den del af uddannelsesudgifterne, der følger dendemografiske udvikling.COUNTCOUNT

Side 11 af 27

ResultaterEffekt på befolkningenMerindvandringen giver anledning til en forøgelse af den herboende befolkning. Omfanget afændringen afstedkommet af indvandringen begrænser sig i eksperiment A (og C) til at berørebefolkningsgrupperne bestående af indvandrere fra vestlige lande, vestlige efterkommere ogden resterende befolkning, jf. Figur 6.Figur 6. Ændring i primobestandene relativt til grundforløbet fordelt påbefolkningsgrupper foranlediget af merindvandring fra vestlige lande14000120001000080001500060004000200001000050000300002500020000

2014

2019

2024

2049

2054

2084

2089

2014

2019

2049

2054

2079

2084

2089

2029

2034

2039

2044

2059

2064

2069

2074

2079

2094

2099

2024

2029

2034

2039

2044

2059

2064

2069

2074

2094

Indvandrere f ra vestlige lande

Personer med dansk oprindelse

Ef terkommere f ra vestlige lande

Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsfremskrivning 2011.

I eksperiment B øges antallet af ikke-vestlige indvandrere, disses direkte efterkommere ogpersoner af dansk oprindelse, jf. Figur 7.Figur 7. Ændring i primobestandene relativt til grundforløbet fordelt påbefolkningsgrupper foranlediget af merindvandring fra ikke-vestlige lande3500030000250002000015 00015000100005000010 0005 000030 00025 00020 000

2014

2019

2049

2054

2084

2089

2014

2019

2024

2029

2034

2039

2044

2049

2024

2029

2034

2039

2044

2059

2064

2069

2074

2079

2094

2099

2054

2059

2064

2069

2074

2079

2084

2089

2094

Indvandrere f ra ikke-vestlige lande

Personer med dansk oprindelseEf terkommere f ra ikke-vestlige lande

Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAMs befolkningsfremskrivning 2011.

Antallet af vestlige indvandrere er primo 2014 ca. 920 personer, hvilket skal tilskrives, at endel af de 1.000 personer, der indvandrer i løbet af 2013, når at udvandre igen. Tilsammenligning er der primo 2014 godt 950 tilbage af de ikke-vestlige indvandrere, der kom tillandet i løbet af 2013. Forskellen afspejler variationen i udvandringstilbøjelighederne mellemde to oprindelsesgrupper, jf. Figur 2.Merindvandringen er som tidligere nævnt underlagt samme fertilitetsantagelser som øvrigeindvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande uden dansk statsborgerskab, hvilket sammenmed forskellen i udvandringstilbøjelighed, forklarer den ovenfor illustrerede gradvise ændring iantallet af efterkommere og den resterende befolkning relativt til DREAMs grundforløb. I de

2099

Side 12 af 27

tilfælde, hvor merindvandrerne vælger at få børn med en person, der både har danskstatsborgerskab og er født i Danmark, vil barnet tilhøre den resterende befolkning. I år 2050har de 1.000 vestlige indvandrere med en bacheloruddannelse foranlediget, at antallet afefterkommere og medlemmer af restbefolkningen er øget med sammenlagt godt 8.000personer. Merindvandringen fra ikke-vestlige lande har afstedkommet en forøgelse afefterkommere og personer af dansk oprindelse med ca. 10.000 personer. På sammetidspunkt er bestanden af merindvandringen fra vestlige lande rundet 9.500 personer, menmerindvandringen fra ikke-vestlige lande giver anledning til en forøgelse af antallet af ikke-vestlige indvandrere med godt 20.000 personer.

Effekt på befolkningens uddannelsestilknytningFlere kvalificerede vestlige indvandrere - eksperiment A (og C)I eksperiment A undersøges effekten af årligt at lade 1.000 indvandrere fra vestlige lade meden universitetsbacheloruddannelse påbegynde en kandidatuddannelse i Danmark. I stødettilføjes de 1000 nye vestlige indvandrere årligt fra 2013 til den i forvejen forventedeindvandring. De første studerende frafalder og færdiggør sig i 2014. Indvandrerne er tildelt enuddannelsesmæssig adfærd, der er identisk med den andre indvandrere fra vestlige landehar, når de påbegynder et kandidatstudie med baggrund som universitetsbachelorer.Antallet af Ph.d.´ere er holdt konstant i forhold til DREAMs Uddannelsesfremskrivning 2011.Ingen af de nye indvandrere eller deres efterkommere forventes således at læse en Ph.d.Når gruppen af nye vestlige indvandrere betragtes isoleret, fremgår det at tæt på 2.000 afdem på sigt vil være studerende på et kandidatstudie, jf. Figur 8a. De øvrige vil enten værefærdige som kandidater eller have droppet ud af studiet og befinde sig uden foruddannelsessystemet. De pågældende kan enten være inden eller uden for arbejdsmarkedetmed den tilbøjelighed, som de socioøkonomiske deltagelsesfrekvenser for det relevanteuddannelsesniveau giver anledning til.Figur 8. Uddannelsesstatus og højst fuldførte uddannelse for merindvandringen fravestlige lande, eksperiment A (og C).a) Uddannelsesstatus120001000080006000400020000120001000080006000400020000

b) Højst fuldførte uddannelse

2014

2024

2034

2059

2069

2094

2014

2024

2049

2059

2069

2094

2019

2029

2039

2044

2049

2054

2064

2074

2079

2084

2089

2099

2019

2029

2034

2039

2044

2054

2064

2074

2079

2084

2089

Kandidatstuderende

Ikke under uddannelse

Kandidat

Universitetsbachelor

Anm: Antallet af universitetsbachelorer i b) inkluderer kandidatstuderende.Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesmodel.

2099

Side 13 af 27

En stor andel af de nye indvandrere ender ikke overraskende med at have afsluttet enkandidatuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Nogle frafalder dog studiet undervejs ogfastholder en bachelorgrad som højeste uddannelsesniveau. Eftersom antallet med enbacheloruddannelse kun stiger ganske svagt over tid og eftersom forskellen mellem antalletmed en bacheloruddannelse som højst fuldførte og antallet af kandidatstuderende er lille, kandet konstateres, at antallet af frafaldne er relativt lavt, jf. Figur 8a og Figur 8b.I tillæg til de årligt 1.000 nye kandidatstuderende indvandrere er deres forventedeefterkommere tilføjet til kørslen. Efterkommerne er tildelt en uddannelsesmæssig adfærd, dersvarer til den efterkommere til vestlige indvandrere har i grundforløbet. Der er således ikketaget højde for social arv. Det kunne meget vel tænkes, at uddannelsesniveauet blandtefterkommere til højt kvalificerede vestlige indvandrere er højere end det gennemsnitligeuddannelsesniveau blandt efterkommere til vestlige indvandrere, men dette aspekt indgåraltså ikke i modellen. Det oftest forekomne uddannelsesniveau blandt efterkommerne til deårligt 1.000 nye indvandrere vil være en erhvervsfaglig uddannelse.

Flere kvalificerede ikke-vestlige indvandrere - eksperiment BI eksperiment B gentages stødet fra eksperiment A med den forskel at de årligt 1.000 nyeindvandrere har ikke-vestlig baggrund. Indvandrerne tildeles derfor også uddannelsesmæssigadfærd svarende til ikke-vestlige indvandreres.Isoleret betragtet vil godt 2.000 af de nye ikke-vestlige indvandrere på sigt være studerendepå et kandidatstudie hvert år, jf. Figur 9b. De øvrige vil enten være færdige som kandidatereller have droppet ud af studiet og enten være inden eller uden for arbejdsmarkedet.Udvandringen fra Danmark er som tidligere nævnt ikke nær så stor for denne gruppeindvandrere som for de vestlige indvandrere i eksperiment A, hvorfor det samlede antalpersoner er større.Figur 9. Uddannelsesstatus og højst fuldførte uddannelse for merindvandringen fraikke-vestlige lande, eksperiment B.a) Uddannelsesstatus35000300002500020000150001500010000500001000050000300002500020000

b) Højst fuldførte uddannelse

2014

2024

2034

2059

2069

2094

2014

2024

2049

2059

2069

2094

2019

2029

2039

2044

2049

2054

2064

2074

2079

2084

2089

2099

2019

2029

2034

2039

2044

2054

2064

2074

2079

2084

2089

Kandidatstuderende

Ikke under uddannelse

Kandidat

Universitetsbachelor

Anm: Antallet af universitetsbachelorer i b) inkluderer kandidatstuderende.Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesmodel.Uddannelsesniveauet blandt de nye indvandrere er højt; de fleste opnår en kandidatgrad.Antallet af universitetsbachelorer er højere end i eksperiment A, både fordi udvandringen erlavere og det samlede antal indvandrere i landet derfor er større på sigt, men også fordi

2099

Side 14 af 27

frafaldet blandt ikke-vestlige indvandrere er større end blandt vestlige indvandrere samtidigmed, at sandsynligheden for at genoptage studiet efter at være faldet fra undervejs er lavere.De nye indvandreres efterkommere er afhængig af oprindelsesklassifikation tildelt adfærdsom efterkommere af ikke-vestlige indvandrere eller som personer af dansk oprindelse.Sammenlignes fordelingen på højst fuldførte uddannelse for merindvandringen mellemeksperiment A og B ses andelen med en kandidatuddannelse på kort sigt at være højere iscenariet med øget indvandring fra vestlige lande, men bliver efterhånden som den initialemerindvandring ældes marginalt mindre end i eksperiment B, jf. Figur 10. Udviklingen skaltilskrives, at den positive effekt af vestlige indvandreres højere gennemførselstilbøjelighed påsigt modsvares af en større sandsynlighed for udvandring blandt kandidatuddannede. Selvom flere ikke-vestlige indvandrere frafalder, vil flere færdigtuddannede blive i Danmark,hvilket på sigt foranlediger, at andelen med en kandidatuddannelse er marginalt højere endfor vestlige merindvandrere.Figur 10. Merindvandringens fordeling på højst fuldførte uddannelse, andele.Eksperiment A og B.a) Vestlige10.9

b) Ikke-vestlige10.9

0.80.70.60.50.40.30.20.10

2029

2044

2064

2079

2099

2029

2044

2064

2084

Kandidat

Universitetsbachelor

Kandidat

Universitetsbachelor

Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesfremskrivning 2011.

Effekt på befolkningens arbejdsmarkedstilknytningEn del af de ekstra studerende, som indvandrer til Danmark, vil deltage på arbejdsmarkedet,særligt når de har færdiggjort deres uddannelse, hvorfor eksperimenterne har en positiv effektpå arbejdsstyrken.Ved fremskrivningen antages de internationale studerende at have samme tilknytning tilarbejdsmarkedet som deres respektive oprindelsesgrupper har i grundforløbet. Figur 11 viserden absolutte ændring i arbejdsstyrken i forhold til grundforløbet i de to eksperimenter medøget indvandring af internationale studerende. På kort sigt har eksperimenterne nogenlundesamme positive effekt på arbejdsstyrken, men relativt hurtigt opnås en betydeligt større effektaf indvandring af studerende fra ikke-vestlige lande, hvilket hænger sammen med, at denneoprindelsesgruppe har en lavere udvandringshyppighed end vestlige indvandrere, hvorforantallet af ikke-vestlige indvandrere i den samlede befolkning stiger mere end antallet afvestlige indvandrere.

2099

2014

2019

2024

2034

2039

2049

2054

2059

2069

2074

2084

2089

2094

2014

2019

2024

2034

2039

2049

2054

2059

2069

2074

2079

2089

2094

Side 15 af 27

Figur 11. Absolut ændring i arbejdsstyrken ved indvandring af internationalestuderende i forhold til grundforløb, 2010-2050.18 00016 00014 00012 00010 000

8 0006 0004 0002 0000

201220142016

201820202022

20242026

202820302032

203420362038

204020422044

Internationale studerende fra vestlige landeInternationale studerende fra ikke-vestlige lande

Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2011.

Samlet set forventes arbejdsstyrken at stige med knap 10.000 og 17.000 personer omkringmidten af det nuværende århundrede i de to eksperimenter med indvandring fra vestligehenholdsvis ikke-vestlige lande. Heraf er de 7.000 henholdsvis 14.000 indvandrere, mens deresterende er børn af de oprindelige indvandrere.Figur 12 viser ændringen i antallet af studerende i forhold til grundforløbet. I alt stiger antalletaf studerende med godt 3.500 personer i begge forløb.Figur 12. Absolut ændring i antal studerende ved indvandring af internationalestuderende i forhold til grundforløb, 2010-2050.a) Studerende i arbejdsstyrken3 0002 5002 0001 5001 00050003 0002 5002 0001 5001 0005000

b) Studerende udenfor arbejdsstyrken

201020122014201620182020202220242026202820302032203420362038204020422044204620482050

Internationale studerende fra vestlige landeInternationale studerende fra ikke-vestlige lande

Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2011.

201020122014201620182020202220242026202820302032203420362038204020422044204620482050Internationale studerende fra vestlige landeInternationale studerende fra ikke-vestlige lande

204620482050

2010

Side 16 af 27

Makroøkonomisk virkningDen umiddelbare effekt af merindvandring på 1000 bachelorer om året er en stigning ibefolkningen og arbejdsudbuddet. I enlukket økonomivil produktionen på langt sigt ændresproportionalt med arbejdsudbuddet og alle reale priser vil være upåvirkede. DREAM erimidlertid konstrueret som enlille åben økonomi,i hvilken der efterspørges udenlandskproducerede varer til investeringer og materialeforbrug i produktionen og til endeligt privatforbrug, samtidig med at en stor del af produktionen i den private sektor eksporteres.Eksportefterspørgslen afhænger negativt af produktprisen, således at når produktionen stiger,vil outputprisen samtidig reduceres for at øge efterspørgslen. Derved opnår de danskevirksomheder en forringet rentabilitet, der også vil sætte sig i lønniveauet. Da prisen påimporterede investeringsgoder og materialer er uafhængig af efterspørgslen, vil lønningernefalde relativt mere end outputprisen, således at reallønnen (defineret ud fraforbrugerprisindekset) falder. Vice versa når produktionen falder.De makroøkonomiske virkninger af merindvandringseksperimenterne er vist i Tabel 2 til Tabel7. Tabel 2, Tabel 4 og Tabel 6 den relative ændring i forhold til grundforløbet. Tabel 3, Tabel5, og Tabel 7 viser den relative ændring i forsyningsbalancens underkomponenter pr. capitafor henholdsvis eksperiment A, B og C. Marginaleksperimenterne er kvalitativt ens, og vilderfor blive beskrevet under et.Tabel 2. Makroøkonomisk virkning af eksperiment A.200820202025203020402050

---- Relative ændring, Indeks, grundforløb = 100 ----

BNPPrivat forbrugOffentligt forbrug- Individuelt offentligt forbrug- Kollektivt offentligt forbrugNetto eksport- Eksport- ImportInvesteringer

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

100.08100.07100.04100.06100.0099.71100.04100.06100.21

100.12100.10100.06100.09100.00100.21100.08100.07100.21

100.15100.12100.09100.13100.00101.00100.11100.08100.22

100.20100.15100.13100.18100.00104.27100.15100.10100.25

100.26100.19100.17100.23100.00106.18100.21100.13100.33

Beskæftigelse, 1000 pers.- Private sektorer- Offentlige sektor

100.00100.00100.00

100.11100.12100.07

100.15100.16100.10

100.18100.20100.12

100.24100.26100.18

100.32100.35100.24

---- Absolute ændring ----

Arbejdsløshed, procentOffentlige budget overskud, pct. af BNP- Offentlige primære budget overskud- Offentlige netto rente udgifter

0.000.000.000.00

0.000.020.020.00

0.000.030.02-0.01

0.000.050.02-0.03

0.000.070.03-0.04

Anm.: Værdierne er opgjort i faste priser. Dermed udtrykker indekstallene mængdeforskelle mellem to forløb og ikkeværdiforskellen.Kilde: Egne beregninger på DREAM

Side 17 af 27

Tabel 3. Makroøkonomisk virkning pr. capita af eksperiment A200820202025203020402050

---- Relative ændring, Indeks, grundforløb = 100 ----

BNPPrivat forbrugOffentligt forbrug- Individuelt offentligt forbrug- Kollektivt offentligt forbrugNetto eksport- Eksport- ImportInvesteringerKilde: Egne beregninger på DREAM

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

99.9499.9499.9399.9499.9199.5699.9099.95100.11

99.9599.9599.9199.9399.8799.5999.9199.93100.09

99.9699.9499.9099.9399.84100.0599.9299.91100.05

99.9299.9099.8699.9099.77100.7799.8899.8699.99

99.9099.8699.8499.8999.71103.9799.8699.8199.95

Merindvandringseksperimenterne medfører, at BNP i 2050 er steget med 0,26 %, 0,40 % og0,26 % relativt til grundforløbet for henholdsvis eksperiment A, B og C, jf. Tabel 2, Tabel 4 ogTabel 6. Trods stigningen i BNP relativt til grundforløbet er BNP pr. capita faldet for allemarginaleksperimenter. I 2050 er BNP pr. capita faldet med 0,10 %, 0,11 % og 0,04 % jf.Tabel 3, Tabel 5, og Tabel 7. Generelt er forsyningsbalancens underkomponenter per capitafaldet i forhold til grundforløbet til trods for, at makrotallene er steget i forhold til grundforløbet.Beskæftigelsen er i 2020 steget med 2320 personer for eksperiment A og C og med 2840personer for eksperiment B relativt til grundforløbet. I 2050 er beskæftigelsen relativt tilgrundforløbet steget med 9050 personer for eksperiment A og C og med 14495 personer forB, svarende til en stigning på henholdsvis 0,32 % og 0,51 % i 2050, (jf. Tabel 2, Tabel 4 ogTabel 6). Genudvandring og naturlig befolkningstilvækst fører over tid til et skift ibefolkningssammensætningen blandt den forøgede befolkning, hvilket påvirker antallet afpersoner i beskæftigelse. Beskæftigelsesstigningen forklares både af en stigning ibeskæftigelsen i den private sektor og i den offentlige beskæftigelse. Stigningen i denoffentlige beskæftigelse er affødt af en stigning i det offentlige forbrug, der i 2050 er 0,17 %,0,28 % og 0,16 % højere end i grundforløbet for henholdsvis eksperiment A, B og C. Da detkollektive offentlige forbrug iht. antagelsen er uændret forklares stigningen i det offentligeforbrug af det individuelle offentlige forbrug, der er konsekvent er højere i alternativforløbet.

Side 18 af 27

Tabel 4. Makroøkonomisk virkning af eksperiment B200820202025203020402050

---- Relative ændring, Indeks, grundforløb = 100 ----

BNPPrivat forbrugOffentligt forbrug- Individuelt offentligt forbrug- Kollektivt offentligt forbrugNetto eksport- Eksport- ImportInvesteringer

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

100.09100.04100.05100.07100.00100.22100.07100.05100.26

100.15100.08100.09100.13100.00101.04100.12100.08100.29

100.21100.12100.13100.19100.00102.16100.16100.10100.33

100.30100.20100.21100.29100.00107.13100.24100.15100.41

100.40100.29100.28100.39100.00108.67100.31100.21100.50

Beskæftigelse, 1000 pers.- Private sektorer- Offentlige sektor

100.00100.00100.00

100.13100.15100.09

100.20100.23100.14

100.26100.29100.19

100.38100.42100.30

100.51100.55100.40

---- Absolute ændring ----

Arbejdsløshed, procent

0.00

0.01

0.02

0.03

0.04

Offentlige budget overskud, pct. af BNP0.000.020.030.04- Offentlige primære budget overskud0.000.020.020.02- Offentlige netto rente udgifter0.000.00-0.01-0.02Anm.: Værdierne er opgjort i faste priser. Dermed udtrykker indekstallene mængdeforskelle mellemværdiforskellen.Kilde: Egne beregninger på DREAM

0.060.070.030.02-0.03-0.05to forløb og ikke

Tabel 5. Makroøkonomisk virkning pr. capita af eksperiment B200820202025203020402050

---- Relative ændring, Indeks, grundforløb = 100 ----

BNPPrivat forbrugOffentligt forbrug- Individuelt offentligt forbrug- Kollektivt offentligt forbrugNetto eksport- Eksport- ImportInvesteringerKilde: Egne beregninger på DREAM

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

99.9899.9399.9499.9699.89100.1199.9599.94100.15

99.9799.9099.9199.9599.82100.8699.9499.90100.11

99.9699.8799.8899.9499.75101.9199.9299.86100.08

99.9299.8399.8399.9199.62106.7399.8699.78100.03

99.8999.7999.7799.8899.49108.1299.8099.70100.00

Den forøgede beskæftigelse og produktion fører til, at investeringer og det private forbrugstiger relativt til grundforløbet. For at afsætte den større produktion må virksomhedernesænke outputprisen. Eksporten stiger som følge af det lavere prisniveau med 0,21 %, 0,31 %og 0,22 % i forhold til grundforløbet for henholdsvis eksperiment A, B og C. Som nævntmedfører det faldende prisniveau et fald i reallønnen. I 2050 er såvel produktreallønnen i denudenlandskonkurrerende sektor som reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) faldetmellem 0,06 % - 0,09 % for marginaleksperimenterne. Figur 13 viser ændring i forhold tilgrundforløbet i realløn og produktrealløn for eksperimenterne.

Side 19 af 27

Tabel 6. Makroøkonomisk virkning af eksperiment C200820202025203020402050

---- Relative ændring, Indeks, grundforløb = 100 ----

BNPPrivat forbrugOffentligt forbrug- Individuelt offentligt forbrug- Kollektivt offentligt forbrugNetto eksport- Eksport- ImportInvesteringer

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

100.08100.07100.03100.04100.0099.78100.04100.06100.21

100.12100.10100.05100.08100.00100.33100.08100.07100.21

100.15100.12100.08100.11100.00101.16100.11100.08100.22

100.20100.15100.12100.17100.00104.67100.16100.10100.25

100.26100.19100.16100.22100.00106.56100.21100.13100.33

Beskæftigelse, 1000 pers.- Private sektorer- Offentlige sektor

100.00100.00100.00

100.11100.12100.07

100.15100.17100.09

100.18100.20100.12

100.24100.26100.17

100.32100.36100.23

---- Absolute ændring ----

Arbejdsløshed, procent

0.00

0.050.070.020.03-0.03-0.05to forløb og ikke

Tabel 7. Makroøkonomisk virkning pr. capita af eksperiment C200820202025203020402050

---- Relative ændring, Indeks, grundforløb = 100 ----

BNPPrivat forbrugOffentligt forbrug- Individuelt offentligt forbrug- Kollektivt offentligt forbrugNetto eksport- Eksport- ImportInvesteringerKilde: Egne beregninger på DREAM

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

100.0099.9699.9499.9699.91100.0399.9799.96100.10

99.9999.9499.9399.9599.87100.8299.9799.93100.07

99.9899.9299.9299.9599.84101.9899.9699.90100.04

99.9699.8799.9099.9599.77107.3999.9599.86100.00

99.9699.8399.8799.9399.71109.5499.9499.82100.02

Det faldende indenlandske prisniveau bevirker imidlertid ikke et fald i importen, det forklaresaf stigningen i det private forbrug og i investeringerne, som den større produktion har givetanledning til. Idet eksporten er stiger mere end importen, vil betalingsbalancen gradvistforbedres gennem fremskrivningen.

Side 20 af 27

Figur 13. Ændring i realløn (højre) og produktrealløn (venstre) i forhold tilgrundforløbet for eksperiment A, B og C.

Kilde: Egne beregninger på DREAM

Side 21 af 27

De offentlige finanserUdviklingen i de offentlige finanser som andel af BNP er for de enkelte eksperimenter vist iTabel 8, Tabel 10 og Tabel 12. Som sammenligningsgrundlag viser Figur 14 den relativeændring i BNP i forhold til grundforløbet. Udviklingen i de offentlige finanser pr. capita er vist iTabel 9, Tabel 11 og Tabel 13 for henholdsvis eksperiment A, B og C.Tabel 8. Virkning af eksperiment A på de offentlige finanser, relativ ændring i BNPandele.20202025----- Index, baseline =100.0099.9999.98100.0099.9799.95100.0099.9699.94100.0099.9999.98100.0099.9899.98100.00100.05 100.05100.00100.03 100.02100.00100.01 100.01100.00100.44 100.46100.00100.09 100.11100.0099.9399.93100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.0099.9699.9299.9899.95100.0099.99100.0099.9499.9199.9199.9199.9799.94100.14100.0399.96100.05100.0099.9499.8899.9799.93100.00100.01100.0199.9199.8699.8699.8699.9499.91100.2499.9999.95100.03100.0120082030100 -----99.9799.9499.9299.9899.97100.05100.01100.01100.49100.1399.9299.9499.8599.9899.91100.04100.02100.0199.8999.8399.8399.8399.9499.89100.2699.9699.95100.03100.01204099.9699.9299.9099.9999.97100.05100.00100.00100.53100.1799.9099.9399.8199.9999.89100.14100.02100.0399.8799.7799.7799.7999.9499.89100.24100.0299.94100.01100.01205099.9599.9099.87100.0299.96100.05100.00100.00100.57100.2299.8699.9099.7499.9799.87100.15100.00100.0399.8399.6999.7099.7499.9399.90100.29100.1199.93100.00100.01

Offentlige indtægter- Direkte skatter- Kildeskatter- Selskabsskatter- Andre direkte skatter- Indirekte skatter- Moms- Punktafgifter- Ejendomsskatter- Andre indirekte skatter- Anden indkomstOffentlige udgifter- Offentlige kollektive forbrug- Offentligt individuelt forbrug- Sundhedsudgifter- Udgifter til uddannelse- Socialomsorg- Andet individuelt forbrug- Offentlige indkomstoverførsler- Folkepension- Efterløn- Førtidspension- Dagpenge- Kontanthjælp- Barlselsdagpenge- SU- Andre indkomst overførsler- Offentlige investeringer- Andre udgifter

Anm.: Beregnet med udgangspunkt i variable opgjort i løbende priser.Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Fra Figur 14 ses det, at BNP i løbende priser er stigende i forhold til grundforløbet for alleeksperimenter. De offentlige indtægter er generelt steget på sigt, men i mindre grad end BNP,hvorfor de offentlige indtægter relativt til BNP på sigt er lavere end i grundforløbet. Deoffentlige indtægter pr. capita er også faldet i forhold til grundforløbet. Det ses, ateksperimenterne stort set har de samme konsekvenser for de offentlige indtægter..

Side 22 af 27

Tabel 9. Virkning af eksperiment A på de offentlige finanser, relativ ændring pr.capita.2008Offentlige indtægter- Direkte skatter- Kildeskatter- Selskabsskatter- Andre direkte skatter- Indirekte skatter- Moms- Punktafgifter- Ejendomsskatter- Andre indirekte skatter- Anden indkomstOffentlige udgifter- Offentlige kollektive forbrug- Offentligt individuelt forbrug- Sundhedsudgifter- Udgifter til uddannelse- Socialomsorg- Andet individuelt forbrug- Offentlige indkomstoverførsler- Folkepension- Efterløn- Førtidspension- Dagpenge- Kontanthjælp- Barlselsdagpenge- SU- Andre indkomst overførsler- Offentlige investeringer- Andre udgifter100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00202099.9799.9499.9499.9799.96100.03100.0099.99100.42100.0699.9199.9499.9099.9599.9399.9899.9799.9899.9299.8899.8899.8999.9499.92100.12100.0199.94100.0299.98202599.9499.9199.9099.9499.94100.0199.9899.97100.42100.0799.8999.9199.8499.9399.8999.9699.9799.9799.8899.8299.8299.8299.9199.87100.2099.9599.9199.9999.97203099.9299.8899.8799.9399.9299.9999.9599.95100.43100.0899.8799.8899.8099.9299.8699.9999.9699.9699.8499.7799.7799.7799.8999.84100.2199.9099.8999.9799.96204099.8899.8499.8199.9099.8999.9699.9199.92100.45100.0899.8299.8499.7299.9099.81100.0699.9399.9599.7899.6999.6999.7099.8699.81100.1599.9499.8699.9299.93205099.8499.7999.7699.9299.8599.9499.8999.89100.46100.1199.7599.7999.6399.8699.76100.0599.8999.9399.7399.5999.5999.6399.8299.79100.18100.0099.8299.8999.91

Anm.: Beregnet med udgangspunkt i variable opgjort i løbende priser.Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Stigningen i de offentlige indtægter, forklares af den øgede beskæftigelse, produktion ogforbrug som medfører øgede indtægter fra både indirekte og direkte skatter. Stigning ibeskæftigelsen har forøget indtjeningen fra kildeskatterne, trods en reducering i reallønnen.Den forøgede produktion resulterer i højere indtægt fra selskabsskatter, der også er stegetrelativt til BNP i forhold til grundforløbet. At de indirekte skatter er steget i forhold tilgrundforløbet, skyldes hovedsagligt, at momsindtægterne er steget som en konsekvens af detøgede forbrug.

Side 23 af 27

Tabel 10. Virkning af eksperiment B på de offentlige finanser, relativ ændring i BNPandele.200820202025----- Index, baseline =100.00 100.0099.99100.0099.9899.96100.0099.9799.96100.0099.9999.98100.0099.9899.97100.00 100.05 100.05100.00 100.01 100.00100.0099.9999.99100.00 100.66 100.70100.00 100.09 100.13100.0099.9399.92100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.0099.9699.9099.9799.9699.96100.00100.0299.9699.8899.8899.90100.32100.14100.0999.9199.99100.09100.0099.9599.8599.9799.9499.96100.02100.0399.9399.8199.8199.87100.49100.26100.1299.8499.99100.07100.012030100 -----99.9899.9699.9599.9799.97100.05100.0099.99100.74100.1799.9199.9499.8099.9899.92100.02100.04100.0499.9299.7499.7499.87100.61100.40100.0999.77100.01100.07100.01204099.9899.9499.9399.9899.96100.0699.9999.99100.81100.2599.8799.9399.7099.9999.90100.11100.03100.0899.9399.6299.62100.02100.76100.68100.0199.80100.04100.04100.01205099.9799.9399.92100.0299.95100.08100.0099.99100.85100.3399.8199.9399.6099.9999.89100.12100.03100.1199.9799.5199.53100.32100.88100.90100.0699.84100.09100.04100.01

Anm.: Beregnet med udgangspunkt i variable opgjort i løbende priser.Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Konsekvenserne for de offentlige udgifter er ikke helt ens i de 3 eksperimenter.Eksperimenterne A og C, hvor de 1000 årlige indvandrere med en bacheloruddannelsekommer fra vestlige lande, har stort set samme kvantitative virkning på de offentlige finanser,mens eksperiment B, hvor de 1000 indvandrere med en bacheloruddannelse kommer fraikke-vestlige lande, har en lidt anden virkning på de offentlige udgifter. Generelt er deoffentlige udgifter steget relativt til grundforløbet for eksperimenterne, men i mindre grad endBNP.

Side 24 af 27

Tabel 11. Virkning af eksperiment B på de offentlige finanser, relativ ændring pr.capita.2008Offentlige indtægter- Direkte skatter- Kildeskatter- Selskabsskatter- Andre direkte skatter- Indirekte skatter- Moms- Punktafgifter- Ejendomsskatter- Andre indirekte skatter- Anden indkomstOffentlige udgifter- Offentlige kollektive forbrug- Offentligt individuelt forbrug- Sundhedsudgifter- Udgifter til uddannelse- Socialomsorg- Andet individuelt forbrug- Offentlige indkomstoverførsler- Folkepension- Efterløn- Førtidspension- Dagpenge- Kontanthjælp- Barlselsdagpenge- SU- Andre indkomst overførsler- Offentlige investeringer- Andre udgifter100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00202099.9299.9199.9199.9199.9199.9599.9299.89100.5699.9699.9099.9099.8899.9099.9099.9099.9199.9299.9099.8899.8899.88100.0399.9699.9399.9099.91100.0399.91202599.8899.8799.8699.8899.8799.9399.9099.88100.5599.9899.8299.8599.7999.8699.8599.8599.8999.9099.8499.7799.7799.79100.20100.0299.9899.8099.8799.9899.89203099.8599.8299.8299.8499.8399.9199.8699.85100.5699.9999.7899.8199.7199.8399.8099.8299.8899.8999.7999.6799.6799.72100.34100.1299.9799.6999.8599.9399.86204099.7599.7299.7199.7499.7399.8299.7699.76100.5099.9499.6799.7099.5699.7599.6999.7899.8099.8199.6899.5199.5199.64100.37100.1799.8699.5499.7799.8399.77205099.6899.6599.6499.6999.6799.7799.7099.70100.5199.9599.5899.6499.4199.7099.6199.8299.7499.7999.6399.3399.3399.73100.47100.3899.7299.5199.7599.7599.72

Anm.: Beregnet med udgangspunkt i variable opgjort i løbende priser.Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Udgifterne til uddannelse er steget i alle marginaleksperimenterne, også i forhold til BNP. Deter en direkte effekt af de flere udenlandske studerende. I eksperiment A og C er udgifterne tiluddannelse også steget per capita i forhold til grundforløbet. Udgifterne til SU er på langsigtsteget i alle marginaleksperimenterne, for eksperiment B er stigningen på sigt dog mindre endBNP, igen er dette en effekt af de flere udenlandske studerende. Bemærk at udgifterne til SUfor marginaleksperiment B og C initialt er faldet ift. grundforløbet, dette forklares af atsatsreguleringseffekten initialt dominerer antalseffekten.Udgiften til barselsdagpenge udgør en større andel af BNP relativt til grundforløbet, hvilketskyldes, at personer med en videregående uddannelse har en større tilbøjelighed til gå påbarsel. I eksperiment A og C er udgifterne til barseldagpenge også steget per capita i forholdtil grundforløbet.

Side 25 af 27

Tabel 12. Virkning af eksperiment C på de offentlige finanser, relativ ændring i BNPandele.

2008

Offentlige indtægter

- Direkte skatter- Kildeskatter- Selskabsskatter- Andre direkte skatter- Indirekte skatter- Moms- Punktafgifter- Ejendomsskatter- Andre indirekte skatter- Anden indkomst

Offentlige udgifter

- Offentlige kollektive forbrug- Offentligt individuelt forbrug- Sundhedsudgifter- Udgifter til uddannelse- Socialomsorg- Andet individuelt forbrug- Offentlige indkomstoverførsler- Folkepension- Efterløn- Førtidspension- Dagpenge- Kontanthjælp- Barlselsdagpenge- SU- Andre indkomst overførsler- Offentlige investeringer- Andre udgifter

100.00

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

100.00

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

2020

2025

2030

----- Index, baseline = 100 -----

99.99

99.98

99.97

99.9699.9599.9499.9699.9399.9299.9999.9899.9899.9899.9899.97100.05100.05100.05100.03100.01100.01100.01100.01100.01100.44100.46100.49100.09100.11100.1399.9399.9399.92

99.95

99.9299.9699.9599.9599.99100.0099.9499.9199.9199.9199.9699.94100.1499.9399.96100.04100.00

99.94

99.8899.9699.9399.95100.01100.0199.9199.8699.8699.8699.9499.90100.2499.8999.95100.03100.01

99.93

99.8599.9799.9199.99100.02100.0199.8999.8299.8399.8399.9499.89100.2699.8599.95100.02100.01

2040

99.96

99.9299.8999.9999.97100.05100.00100.00100.53100.1799.90

99.92

99.8199.9899.89100.09100.02100.0399.8699.7799.7799.7999.9499.89100.2499.9299.94100.00100.01

2050

99.95

99.9099.86100.0399.96100.0599.99100.00100.57100.2299.86

99.90

99.7499.9699.87100.10100.00100.0399.8399.6999.7099.7499.9399.90100.29100.0199.93100.00100.01

Anm.: Beregnet med udgangspunkt i variable opgjort i løbende priser.Kilde: Egne beregninger på DREAM.

For eksperiment B er udgifterne til førtidspension, dagpenge og kontanthjælp steget i bådeBNP andele og per capita. At dette ikke er tilfældet for eksperiment A og C skyldes atindvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande har forskellig tilknytning tilarbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har en større tilbøjelighed til at trækkepå offentlige indkomstoverførsler.

Side 26 af 27

Tabel 13. Virkning af eksperiment C på de offentlige finanser, relativ ændring pr.capita.

2008

Offentlige indtægter

- Direkte skatter- Kildeskatter- Selskabsskatter- Andre direkte skatter- Indirekte skatter- Moms- Punktafgifter- Ejendomsskatter- Andre indirekte skatter- Anden indkomst

Offentlige udgifter

100.00

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

100.00

100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00100.00

2020

99.97

99.9499.9399.9799.96100.03100.0099.98100.41100.0699.91

99.93

99.8999.9499.9299.9399.9799.9899.9199.8899.8899.8899.9499.91100.1299.9199.94100.0299.98

2025

99.94

99.9199.9099.9599.94100.0199.9899.97100.42100.0799.89

99.90

99.8499.9299.8999.9199.9799.9799.8799.8299.8299.8299.9099.87100.2099.8599.9199.9999.97

2030

99.92

99.8899.8699.9399.9299.9999.9599.95100.43100.0799.86

99.87

99.8099.9199.8699.9499.9699.9699.8399.7799.7799.7799.8999.84100.2199.8099.8999.9699.95

2040

99.87

99.8399.8199.9199.8899.9699.9199.92100.45100.0899.81

99.83

99.7299.8999.81100.0199.9399.9499.7899.6899.6999.7099.8599.81100.1599.8399.8699.9299.93

2050

99.84

99.7999.7599.9299.8599.9499.8899.89100.46100.1199.75

99.79

99.6399.8599.76100.0099.8999.9399.7299.5899.5999.6399.8299.79100.1899.9099.8299.8999.90

Anm.: Beregnet med udgangspunkt i variable opgjort i løbende priser.Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Figur 14. Relativ ændring i BNP i forhold til grundforløbet, løbende priser.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Side 27 af 27

Figur 15 viser den relative ændring i forhold til grundforløbet i den faktiske offentlige og denprimære offentlige saldo for eksperimenterne. Det ses, at der positiv effekt på de offentligesaldi af marginaleksperimenterne.Figur 15. Ændring relativt til grundforløbet i den offentlige saldo (højre) og denprimære offentlige saldo (vestre), 2011-niveau

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

For eksperimenterne er den offentlige saldo i år 2050 steget med 1,18 mia. kr., 1,28 mia. kr.og 1,31 mia. kr. i 2011 niveau relativt til grundforløbet for henholdsvis eksperiment A, B og C.Den primære offentlige saldo er samme år steget med henholdsvis 0,45 mia. kr., 0,41 mia. kr.og 0,49 mia. kr. i 2011 niveau. Eksperimenterne foranlediger en forbedring af denfinanspolitiske holdbarhed svarende til, at der årligt mangler 0,75 mia. kr., 0,36 mia. kr. og0,79 mia. kr. på det primære budget opgjort i 2011 niveau for henholdsvis eksperiment A, Bog C.

ReferencerDREAM (2011): Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011. DREAM rapport, september 2011.Hansen, Jonas Z. og Hansen, Marianne F. (2011): Fremskrivning af befolkningensarbejdsmarkedstilknytning - Socioøkonomisk fremskrivning 2011. DREAM rapport, september2011.Rasmussen, Niels Erik K. (2012): Uddannelsesfremskrivning 2011. DREAM rapport, marts2012.Søgaard, Jakob. E. (2011): Sammenhæng mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse.Finansministeriet arbejdspapir 24/2011.