Kopi af følgende svar på Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser MortenØstergaards brev er sendt til Kulturminister Marianne Jelved, Folketingets Kulturudvalg og Udvalget forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser, idet vi stadig finder, sagen i princippet berører beggeministerier og udvalgKære Morten Østergaard.Mange tak for dit forholdsvis klare svar. Vi forstår naturligvis de politiske prioriteringer, men desværre er dernogle modifikationer i det du skriver, som vi mener, det også er nødvendigt at være opmærksom på sompolitiker, og som vi derfor gerne vil uddybe yderligere.Vi har ikke særlige problemer med dimensioneringen af uddannelser i Danmark, og netop derfor mener viogså , det er rimeligt, at de studerende, der har gennemført hvad der svarer til en BA på de kunstneriskeuddannelser i DK, kan få lov til at fortsætte deres master-studier i udlandet med et udlandsstipendiumligesom andre danske studerende.Som du skriver, har det hidtil været sådan, at hvis et universitet var opført på universitetslisten (som f.eks.UCL), ville en studerende fra et universitet i DK være berettiget til udlandsstipendium ved det pågældendeuniversitet, mens en kunststuderende ved samme universitet ikke ville kunne få stipendiet, fordikunstafdelingen på samme universitet ikke står særskilt opført på listen over kunstneriske og kulturelleuddannelser. Dette ville rent hypotetisk svare til, at man ikke skulle kunne læse master i historie på detteuniversitet med udlandsstipendium men måske nok samfundsfag! Med andre ord fården studerendestidligere uddannelse således netop betydning i denne situationpå trods af hvad du skriver, med mindreden kunststuderende ved samme universitet vil kunne henholde sig til, at uddannelsesinstitutionen joallerede er opført på universitetslisten. Men som det er nu, er dette ikke tilfældet!Du skriver også , at I ikke ønsker at afskaffe listen over kunstneriske og kulturelle uddannelser. Den bestårnemlig, som du udtrykker det af "et begrænset antal eliteuddannelser, som er indstillet af de videregåendekunstneriske uddannelsesinstitutioner". Al respekt for det, men hvad nu hvis listen på trods af det ermangelfuld eller på anden måde har "slagside"? Specielt indenfor de kunstneriske uddannelser, hvor ingeneller kun én elite- og betalingsuddannelsesinstitution er nævnt indenfor ét fagområde i hele verden, kunneman fristes til at mene, at uddannelsesinstitutionerne måske ikke helt har gjort deres arbejde eller "fået lov atgøre det".Hvis vi et kort øjeblik dvæler ved den liste, I så gerne vil beholde, består den af hovedområderne arkitektur,konservering, dans, design, film, musik, teater og "visual arts" = de bildende kunster. Men kigger man godtefter på denne liste, er overgangen mellem design og netop bildende kunster jo endog særdeles flydende,og underområderne herindenfor til tider uhyre svære at gennemskue. Klart er det dog, at man ude fra denneliste kun kan studere MFA i medier et sted i verden (USA) - med lidt god vilje to (men da benævnt visualcommunication). Man kunne altså fristes til at tro, at det er ret mange år siden, den kunstnerisk-kulturelleliste er blevet redigeret. Jeg vedlægger derfor til oplysning følgende opdaterede kvalitetsliste for "art anddesign" hentet på avisen The Guardian's hjemmesidehttp://www.guardian.co.uk/education/table/2012/may/22/university-guide-art-designImidlertid er de to institutioner, jeres liste henviser til indenfor området, desværre ikke medtaget på denneliste, måske fordi de ikke er universiteter i gængs forstand (lidt ligesom kunstakademierne herhjemme). Dogkan man, hvis man ønsker at vide mere om f.eks. kunstafdelingen på UCL, i daglig tale The Slade,forholdsvis hurtigt forsikre sig om "skolens" lange og flotte renommé (måske især blandt indfødte?) ved atcheckehttp://en.wikipedia.org/wiki/Slade_School_of_Fine_Art

Jeg skal for en ordens skyld starte med at præcisere, at unge, der ønsker at studere på enmasteruddannelse i udlandet, som hører under det kunstneriske uddannelsesområde, har ligemuligheder for at modtage støtte til uddannelsen. Ifølge de gældende regler for tildelingen afudlandsstipendium, er det det faglige indhold af den udenlandske masteruddannelse, der harbetydning for, om uddannelsen berettiger til udlandsstipendium. De studerendes tidligereuddannelse, uanset om de har studeret ved et kunstakademi eller et universitet, har ikkebetydning.Som reglerne er i dag, skal en masteruddannelse i udlandet, uanset hvilket uddannelsesområdeden hører under, være godkendt til SU samt fremgå af en af de fem positivlister for at berettige tiludlandsstipendium. Regeringen fremsatte den 6. februar 2013 et lovforslag om at forenkleudlandsstipendieordningen og afskaffe fire af de fem positivlister. Hvis lovforlaget bliver vedtaget,vil størstedelen af fremtidige godkendelser af masteruddannelser i udlandet til SU også væregodkendt til udlandsstipendium.

For ikke at underminere dimensioneringen i Danmark, er der behov for også at begrænseadgangen til udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser i udlandet, der hører under detkunstneriske uddannelsesområde. Listen over kunstneriske og kulturelle uddannelser bestårderfor af et begrænset antal eliteuddannelser, som er indstillet af de videregående kunstneriskeuddannelsesinstitutioner. Det er de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners fagligevurdering af de respektive udenlandske uddannelser, der ligger til grund for indstillingen.Uddannelsesinstitutionerne indstiller de uddannelser, som de vurderer, er verdens absolut bedsteelite- og betalingsuddannelser inden for hvert fagområde.Jeg håber, at ovenstående har givet svar på jeres spørgsmål samt klargjort de politiskeprioriteringer, der ligger bag tankerne med udlandsstipendieordningen.Kopi af dette brev er sendt til orientering til Udvalget for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser.Med venlig hilsen

portfolio blev hun kaldt til samtale derovre, hvor hun bl.a. skulle dokumentere og forklaresine værker. Derefter blev hun sendt ned til ”the bursar”/kvæstoren, som bad henderedegøre for, hvordan hun ville skaffe de nødvendige midler til at studere i England, der josom bekendt har ret høje studieafgifter. (I studieåret 2012-2013 £ 7.750)Vores datter er ligesom mange andre unge vant til tro på egne muligheder, og hun fik daogså efter ca. en måned tilsagn om at hun kunne starte på sit valgte Master-studiumderovre, hvis hun bestod en TOEFL – test på højt niveau (en slags sprogtest, hvor bådelæse-, lytte-, tale- og skrivefærdigheder bedømmes ). Også den klarede hun og kunne nuse frem til en lykkelig studietid i London, når hun altså fandt sig et ikke for dyrt sted at bo.Foråret og sommeren gik. Hun søgte legater fra private fonde og fik positivt svar fra i hvertfald fire, så hun kunne drage af sted med sin SU og ekstra midler til foreløbig at dække derelativt højere leveomkostninger, der er forbundet med at bo i London. Men kunne hunikke få et udlandsstipendium til at dække studieafgiften mon?Tilsyneladende ikke. Selv om det universitet, hun nu studerer ved, pt. rangerer som det 4.bedste i verden (http://www.usnews.com/education/worlds-best-universities-rankings/top-400-universities-in-the-world)kan unge mennesker, der har studeret 3 år i DK og opnåethvad der svarer til en bachelor ved f.eks. et kunstakademi i Danmark, tilsyneladende kunoppebære et sådant stipendium, hvis deres uddannelsesinstitution står påkulturministeriets liste – og det er der ingen der gør i hele den engelsktalende verdenindenfor vores datters felt (Fine Art Media).Den 1. november kunne vi i Politiken læse, at regeringen snart ville fremlægge eninternationaliserings-strategi, hvis konsekvens bl.a. ville blive, at hvis den udenlandskeuddannelse var godkendt til SU, så ville det automatisk medføre godkendelse tiludlandsstipendium for den enkelte studerende. Men desværre har vi ikke hørt mere heromsiden.

Derfor vil vi nu gerne spørge, om der ikke snart kommer en reform, så alle vore

unge får lige muligheder for at dygtiggøre sig i udlandet?

Vi forstår nemlig ikke, hvorfor f.eks. en kunsthistoriestuderende fra KøbenhavnsUniversitet, der i teorien vil kunne blive optaget på samme masteruddannelse som voresdatter, automatisk ville få midler til at betale sin studieafgift fra den danske stat, mensvores datter ikke kan få noget, fordi hun har tilbragt de første 3 år af sit studium på etkunstakademi.Med venlig hilsenBetty og Jørgen Sander LaursenNæstvedgade 26, 1.2100 København Ø

Til Kulturminister Marianne Jelved, Folketingets Kulturudvalg, Minister for

Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Morten Østergaard og

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Derfor vil vi nu gerne spørge, om der ikke snart kommer en reform, så alle vore

unge får lige muligheder for at dygtiggøre sig i udlandet?