FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Statsrevisorberetning 4/2012 om DONG Energy A/S

Statsrevisorerne,den 30. januar 2013BERETNING OM DONG ENERGY A/SDONG Energy A/S er det største statslige aktieselskab med en omsætning på godt57 mia. kr. og ca. 6.000 medarbejdere. DONG Energy har siden fusionen i 2006 haften betydelig stigning i omsætning og investeringer, særligt på områderne havvindmøl-ler og udvinding af olie og naturgas. Statsrevisorerne har bedt om denne undersøgel-se af, hvordan staten varetager ejerrollen, og om DONG Energy drives omkostnings-effektivt.Statsrevisorerne bemærker, at DONG Energy’s indtjening og rentabilitet i de senereår har været presset, og at soliditeten i 2012 også er det. I 2012 har faldende indtje-ning og det høje investeringsniveau indebåret, at DONG Energy har klaret sig markantdårligere på alle områder i forhold til sammenlignelige europæiske energiselskaber.Statsrevisorerne bemærker:at DONG Energy’s investeringsniveau har været på grænsen af, hvad selskabetbetegner som et forsvarligt investeringsomfang. I 2012 har DONG Energy over-skredet sin egen målsætning for, hvor meget gælden må overstige indtjeningen.Samtidig har DONG Energy’s risikostyring af investeringerne været utilstrækkeligat de fleste af DONG Energy’s investeringer forventes at give en god indtjening.Der forventes dog også lavere indtjening og tab på enkelte investeringerat DONG Energy ikke er lønførende i forhold til sammenlignelige virksomheder,når det gælder direktører og chefer. Det samme gælder bestyrelsens honorarer,der er klart under gennemsnittet for selskaber i C20-indekset. DONG Energy erdog lønførende, når det gælder andre medarbejdergrupper såsom kontor- og kun-deservicemedarbejdere, selv om det har været et mål at tilpasse sig det øvrige ar-bejdsmarked.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 8A.Formål, afgrænsning og metode ......................................................................... 10DONG Energy’s økonomiske udvikling ...................................................................... 11A.Udviklingen i DONG Energy’s nøgletal ............................................................... 12B.DONG Energy’s udbytte og skattebetalinger til den danske stat ........................ 22DONG Energy’s investeringer.................................................................................... 25A.DONG Energy’s planlægning og gennemførelse af investeringer ...................... 27B.DONG Energy’s risikostyring af investeringsniveauet ........................................ 37DONG Energy’s lønninger, personalegoder mv. ....................................................... 43A.Lønstyring ........................................................................................................... 45B.Niveauet i DONG Energy’s lønninger og personalegoder .................................. 49C.Lønudviklingen i DONG Energy .......................................................................... 57D.DONG Energy’s anvendelse af bonus ................................................................ 59E.Bestyrelseshonorarer i DONG Energy ................................................................ 61F.Ledelses- og administrationsomkostninger ........................................................ 62G.Sponsorater ........................................................................................................ 63Finansministeriets varetagelse af ejerrollen i DONG Energy..................................... 65

1. Denne beretning handler om DONG Energy A/S (herefter DONG Energy) og er udarbej-det efter, at Statsrevisorerne den 18. januar 2012 bad Rigsrevisionen undersøge forskelligespørgsmål vedrørende DONG Energy’s investeringer og lønninger, og hvordan Finansmini-steriet forvalter rollen som ejer.DONG Energy i sin nuværende form blev dannet ved en fusion af en række energiselska-ber i 2006. DONG Energy driver virksomhed inden for energisektoren og er med en omsæt-ning i 2011 på 56,8 mia. kr. og godt 6.000 ansatte det største statslige aktieselskab. Statenejer 80 % af aktiekapitalen i DONG Energy, og det er Finansministeriet, der varetager ejer-rollen.DONG Energy har et langsigtet mål om at levere ren og stabil energi. DONG Energy har der-for i de senere år gennemført et omfattende investeringsprogram på mere end 80 mia. kr.,der skal bidrage til en transformation af forretningen, hvor selskabet opprioriterer aktiviteterinden for anlæg og drift af havvindmølleparker samt efterforskning efter og produktion af olieog naturgas, mens selskabet nedprioriterer aktiviteter inden for bl.a. drift af traditionelle kraft-værker.2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om DONG Energy er inde i en positiv økono-misk udvikling og som statsligt aktieselskab drives ud fra skyldige økonomiske hensyn. For-målet er desuden at vurdere, hvordan statens ejerrolle forvaltes. Det har Rigsrevisionen un-dersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Er DONG Energy en solid og rentabel virksomhed?Foretager DONG Energy en forsvarlig tilrettelæggelse og risikostyring af investeringerne?Er lønninger og personalegoder i DONG Energy på niveau med sammenlignelige virk-somheders?Sikrer Finansministeriet gennem et aktivt ejerskab statens interesser i DONG Energy?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONDONG Energy har siden fusionen i 2006 omlagt selskabets forretningsmodelog gennemført betydelige investeringer inden for særligt havvindmølleparkersamt efterforskning efter og produktion af olie og naturgas. Formålet med om-lægningen var at skabe vækst og sikre indtjeningsgrundlaget for selskabet ifremtiden. Nogle investeringer er taget i drift, mens andre er under opførelse ogforventes at gå i drift i de kommende år.DONG Energy’s soliditet i perioden 2007-2011 har været tilfredsstillende. Sel-skabets indtjening og rentabilitet har i lighed med andre energiselskaber varie-ret i perioden. Indtjeningen har – bortset fra i 2008 og 2010 – ikke været tilstræk-kelig til at sikre et positivt direkte afkast, der dækker kapitalomkostningerne. I2012 har det høje investeringsniveau kombineret med faldende indtjening be-tydet, at selskabet på en række centrale økonomiske parametre og sammenlig-net med andre energiselskaber er under pres. Det er derfor afgørende, at sel-skabets store investeringer – særligt på vindområdet – genererer det forvente-de afkast i de kommende år.DONG Energy forventer, at de langsigtede investeringer vil føre til en mærkbarforbedring af selskabets økonomi i de kommende år.Rigsrevisionen har gennemgået en række af DONG Energy’s større investerin-ger. Gennemgangen har vist, at flere investeringer har eller forventes at føre tilen god indtjening. Der er dog også investeringer, hvor DONG Energy har måt-tet nedjustere forventningerne til den fremtidige indtjening. I enkelte tilfælde fårdet som konsekvens, at investeringerne ikke forventes at blive rentable. Da defleste investeringer enten lige er idriftsat eller først idriftsættes de næste 2-3 år,er det efter Rigsrevisionens vurdering endnu for tidligt at vurdere, i hvilket om-fang DONG Energy’s strategiskifte vil medføre den ønskede udvikling. Rigsre-visionen skal pege på, at der er risici forbundet med strategien, herunder bl.a.en betydelig konjunkturfølsomhed på energimarkedet, der kan påvirke selska-bets udvikling i negativ retning.Som statsligt aktieselskab har DONG Energy frihed til at tilbyde chefer og med-arbejdere konkurrencedygtige lønninger og personalegoder, men selskabet børikke være lønførende i forhold til sammenlignelige virksomheder. DONG Ener-gy’s direktører og chefer samt en betydelig gruppe medarbejdere, der bl.a. om-fatter specialister, har en løn, der ligger under niveauet i sammenlignelige pri-vate virksomheder.DONG Energy’s lønforhold er imidlertid på andre områder mere favorable enddem, der tilbydes i sammenlignelige virksomheder. Det gælder særligt for sel-skabets kontor- og kundeservicemedarbejdere samt faglærte og ufaglærte med-arbejdere. Det skyldes bl.a., at selskabet i forbindelse med fusionen overtogmedarbejdere med et højt lønniveau fra nogle af de selskaber, der i 2006 blevfusioneret med DONG. Det var hensigten, at lønniveauet for disse grupper skul-le tilpasses det øvrige arbejdsmarked ved en forholdsvis lav lønstigning. Rigs-revisionen kan dog konstatere, at processen 6 år efter fusionen endnu ikke ertilendebragt.

Finansministeriet har i hele perioden forholdt sig til DONG Energy’s overord-nede økonomiske udvikling og valg af en kompetent bestyrelse samt deltageti selskabets generalforsamlinger. Ejerskabet er varetaget ud fra et princip om,at selskabet så vidt muligt skal drives på kommercielle vilkår, idet investerin-ger kun skal foretages på markedsmæssige vilkår. Men der er dog fra statensside en forventning om, at DONG Energy optræder som en aktiv aktør på detdanske marked.Finansministeriet var meget aktiv i forbindelse med fusionen i 2006, der mun-dede ud i, at 6 selskaber fusionerede til DONG Energy. Det samme var ministe-riet i forbindelse med forberedelsen af børsnoteringen.Efter aflysningen af børsnoteringen i januar 2008 indtog Finansministeriet somejer en mere afventende position frem til ultimo 2010. Rigsrevisionen finder, atministeriet i den sidste del af denne periode ikke levede op til de forventninger,der er til den aktive statslige ejerrolle, henset til de omfattende investeringer,selskabet foretog, og givet de risici, selskabet dermed løb på ejerens vegne.I 2011 og 2012 har Finansministeriet igen spillet en mere aktiv rolle og intensi-veret dialogen med DONG Energy.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:Er DONG Energy en solid og rentabel virksomhed?Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at DONG Energy’s soliditet i perioden 2007-2011 har været tilfredsstillende. Selskabets indtjening og rentabilitet har varieret i pe-rioden. Indtjeningen har – bortset fra i 2008 og 2010 – ikke været tilstrækkelig til atsikre et afkast, der dækker kapitalomkostningerne. Det må imidlertid forventes, at af-kastet af investeret kapital i en periode med højt investeringsniveau vil være relativtlav, men stige med tiden.I 2012 er DONG Energy’s indtjening og soliditet blevet forringet, og kreditbureauetStandard & Poor’s – det ene af ratingbureauerne, der følger DONG Energy – harnedjusteret sin rating af selskabet. Den nye rating lever dog fortsat op til DONG Ener-gy’s målsætning om en minimumsrating på BBB+. Selskabets indtjening fra handelmed energi på de europæiske markeder er stærkt faldende. I 2012 gælder det for al-le selskabets forretningsområder, at omkostningerne til den investerede kapital erstørre end afkastet fra disse investeringer. Sammenlignet med 8 andre energiselska-ber har DONG Energy haft en særlig negativ økonomisk udvikling i 2012. DONGEnergy har oplyst, at 2012 er et særligt presset år for selskabet, dels som følge afmarkedssituationen og tabsgivende naturgaskontrakter i Tyskland, dels som følge afstore investeringer, der endnu ikke er sat i drift og dermed ikke har genereret indtje-ning. DONG Energy har oplyst, at selskabet forventer, at de omfattende investerin-ger vil skabe et positivt afkast i de kommende år.

Foretager DONG Energy en forsvarlig tilrettelæggelse og risikostyring af inve-steringerne?Rigsrevisionen har gennemgået DONG Energy’s tilrettelæggelse og risikostyring i for-hold til 8 større investeringsprojekter samt koncernens samlede investeringsniveau.8 udvalgte investeringerDet er Rigsrevisionens vurdering, at flertallet af de 8 investeringsprojekter er forsvar-ligt tilrettelagt. DONG Energy’s risikostyring i forhold til nogle af projekterne har imid-lertid ikke været fuldt tilstrækkelig.Investeringsprojekterne er alle godkendt af bestyrelsen og iværksat som led i gen-nemførelsen af DONG Energy’s strategi frem mod 2015. Projekterne dækker mereend halvdelen af DONG Energy’s større investeringer, som er gået i drift i 2010 og2011.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at flertallet af de gennemgåede investerings-projekter bygger på dækkende beslutningsgrundlag og er gennemført som planlagt.Undersøgelsen har dog også vist eksempler på, at grundlaget for og styringen af in-vesteringerne har haft mangler.Ét projekt og 2 af aftalerne om frasalg er således besluttet på baggrund af indstillings-materiale, der ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet risici forbundet med investerin-gerne og frasalgene. Samtidig er budgettet i mere end halvdelen af de gennemgåe-de projekter overskredet. Ved 2 projekter har der været et mindreforbrug på henholds-vis 4 % og 11 %. Budgetoverskridelserne har varieret mellem 6 % og 52 %. Overskri-delsen på 52 % vedrørte et mindre forskningsprojekt med et budget på 325 mio. kr.Beløbsmæssigt udgør den største overskridelse ca. 960 mio. kr.Investeringsprojekterne skal tjene sig hjem over en 20-30-årig periode. Afkastet afprojekterne kan derfor ikke endeligt opgøres endnu. DONG Energy’s foreløbige be-regninger viser, at de gennemgåede projekter inden for olieefterforskning og vind-energi forventes at skabe et godt afkast for DONG Energy. Andre projekter forven-tes imidlertid ifølge DONG Energy at medføre lavere indtjening end forventet eller di-rekte tab.DONG Energy’s samlede investeringsniveauDet er Rigsrevisionens vurdering, at DONG Energy’s risikostyring i forhold til koncer-nens samlede investeringsniveau ikke har været fuldt tilstrækkelig, idet der ikke harværet indbygget tilstrækkelige risikomarginer til at imødegå de udfordringer, som eropstået i 2012.DONG Energy’s bestyrelse har i perioden 2007-2012 fulgt op på, at investeringsni-veauet ligger inden for DONG Energy’s finansielle råderum. Dette er særligt sket medudgangspunkt i DONG Energy’s finansielle målsætning, der sætter klare grænser for,hvor meget gælden må overstige indtjeningen.

Bestyrelsen har flere gange udtrykt bekymring for DONG Energy’s investeringsniveau,ikke mindst på vindområdet, Bestyrelsen har som følge heraf taget flere aktive initia-tiver til at sikre et investeringsniveau, der lever op til DONG Energy’s grænser. Besty-relsen har dog samtidig frem til 2011 lagt vægt på at fastholde investeringsniveauet,der er fastlagt i DONG Energy’s strategi. I 2011 og 2012 har bestyrelsen udskudt inve-steringsbeslutninger som følge af den økonomiske situation og afvist 2 investerings-oplæg, der lå uden for DONG Energy’s strategiske fokusområde.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at styringen af DONG Energy’s investeringerfrem til 2011 har medført, at selskabets gæld – set i forhold til indtjeningen – har væ-ret under eller på niveau med den maksimumgrænse, som selskabet har vedtaget. I2012 overskrides maksimum – og dermed DONG Energy’s egen grænse – væsent-ligt for, hvad der er et forsvarligt investeringsomfang.Problemerne i 2012 skyldes regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige tab på na-turgaskontrakter og lavere eller forsinket indtjening fra nogle af koncernens store inve-steringer. Økonomien i 2012 er imidlertid også påvirket af, at flere af DONG Energy’sfrasalg er blevet forsinket eller har indbragt mindre end forventet. DONG Energy har i2011 og 2012 budgetteret med, at investeringerne delvist kunne finansieres af frasalgaf aktiviteter og ejerandele i projekterne. Frasalgene forventedes at indbringe et stør-re milliardbeløb. Frasalgsplanerne har imidlertid ikke i alle tilfælde været tilstrækkeligtunderbyggede, og en væsentlig del af den forventede finansiering herfra er blevet for-sinket eller har været lavere end budgetteret.Er lønninger og personalegoder i DONG Energy på niveau med sammenligne-lige virksomheders?Bestyrelsen og ledelsen i DONG Energy iværksatte ved fusionen i 2006 en proces, derskulle sikre en harmonisering af løn- og ansættelsesvilkår i selskabet. Ifølge DONGEnergy havde nogle medarbejdergrupper fra de tidligere selskaber et relativt højt løn-niveau. Det var derfor målsætningen at tilpasse sig det øvrige arbejdsmarked ved atreducere lønstigningstakten for disse grupper.Til brug for lønstyringen har DONG Energy udarbejdet retningslinjer for løn- og ansæt-telsesvilkår, personalegoder mv., der bl.a. skal medvirke til at sikre, at selskabet kantilbyde en konkurrencedygtig løn uden at blive lønførende. DONG Energy gennemfø-rer systematiske benchmarks af løn for udvalgte grupper af chefer og medarbejdere,svarende til ca. 1/5 af selskabets ansatte. DONG Energy’s systematiske benchmarksomfatter chefgruppen og grupper af medarbejdere inden for Exploration & Productionog Energy Markets, hvor lønnen i et vist omfang er bestemt af et internationalt arbejds-marked. Herudover foretager selskabet benchmarks på ad hoc-basis. Rigsrevisionenfinder, at DONG Energy bør udvide anvendelsen af systematiske benchmarks, så detbliver muligt at overvåge lønniveauet for alle væsentlige grupper af chefer og medar-bejdere med henblik på at sikre, at selskabet ikke er lønførende.Rigsrevisionen har gennemgået DONG Energy’s benchmarks aflønniveauetvedrø-rende chefgruppen og grupper af medarbejdere inden for Exploration & Productionog Energy Markets. Herudover har Rigsrevisionen fået forelagt resultatet af under-søgelser vedrørende medarbejdere i vindafdelingen, indkøbsfunktionen og Risk &Treasury Management. Disse undersøgelser viste, at såvel chefgruppens 292 che-fer som ca. 840 mellemledere og medarbejdere, der varetager funktioner, hvor løn-nen skal sammenlignes med et internationalt arbejdsmarked, havde et lønniveau, derlå under niveauet i sammenlignelige virksomheder.

Rigsrevisionens egne analyser af DONG Energy’s lønniveau viste, at bl.a. kontor- ogkundeservicemedarbejdere samt faglærte og ufaglærte medarbejdere i DONG Energy– der udgør ca. 1/3 af selskabets medarbejdere – i 2011 lå på et højere lønniveau enddet, der tilbydes i sammenlignelige virksomheder på det danske arbejdsmarked. Derer endvidere indikationer på, at de mellemledere, hvor lønnen skal sammenlignes meddet danske arbejdsmarked, har et lønniveau, der ligger lidt over det øvrige arbejds-marked.Med hensyn til bestyrelsesaflønningen kan Rigsrevisionen konstatere, at bestyrelses-medlemmerne ligger under niveauet sammenlignet med virksomheder i C20-indekset.Rigsrevisionens undersøgelse aflønudviklingeni DONG Energy har vist, at chefgrup-pen i perioden 2008-2011 havde en højere lønudvikling end det øvrige arbejdsmar-ked. Chefgruppens lønudvikling skal ses i sammenhæng med, at lønnen for dennegruppe lå under niveauet i sammenlignelige virksomheder. Gruppen af faglærte ogufaglærte medarbejdere samt funktionærer har ligeledes i perioden en højere lønud-vikling end det øvrige arbejdsmarked på grund af bl.a. en 2-årig overenskomst i 2008.DONG Energy reducerede i 2010 lønstigningstakten for disse grupper, mens stignin-gen i 2011 lå lidt over det øvrige arbejdsmarked. Faglærte og ufaglærte medarbejde-re samt funktionærer har af historiske årsager et højere lønniveau end det øvrige ar-bejdsmarked. Rigsrevisionen kan konstatere, at det – bl.a. på grund af en lavere løn-udvikling efter finanskrisen – ikke er lykkedes for DONG Energy at tilpasse lønniveau-et til det øvrige arbejdsmarked ved hjælp af mindre lønstigninger end markedet. Grup-pen af ledere og akademikere, der i 2011 udgjorde ca. 60 % af DONG Energy’s med-arbejdere, havde en lønudvikling under det øvrige arbejdsmarked.DONG Energy har fastsat et loft for bonusudbetalinger til chefer og medarbejdere på25-30 % af grundlønnen. Det er imidlertid muligt herudover at modtage engangsve-derlag på op til en månedsløn. Denne grænse kan overskrides, men det kræver dogfor koncernledelse og direktion godkendelse fra bestyrelsen og for øvrige medarbej-dere godkendelse i henhold til ”bedstefarprincippet”, dvs. godkendelse fra en chef 2trin højere oppe i hierarkiet. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 5-11 % af che-ferne i perioden 2009-2011 har modtaget bonus og vederlag, der samlet overstiger25-30 % af deres grundløn.Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at DONG Energy ikke har kunnet opgø-re omkostninger til ledelse og administration præcist, og at selskabet som led i en om-lægning af resultatopgørelsen ikke kan opgøre omkostningerne hertil for 2011 og2012. DONG Energy har oplyst, at selskabet ved omlægningen følger omkostningertil ledelse og administration gennem benchmarks på udvalgte områder med sammen-lignelige virksomheder inden for branchen.

Sikrer Finansministeriet gennem et aktivt ejerskab statens interesser i DONGEnergy?Finansministeriet har i perioden 2007-2012 forholdt sig til DONG Energy’s overordne-de økonomiske udvikling, valg af en kompetent bestyrelse og en række andre forholdaf betydning for selskabet, herunder udbyttepolitik.Med hensyn til selskabets strategiske udvikling har Finansministeriet endvidere i tidenfrem til januar 2008, hvor den planlagte børsnotering blev stillet i bero, og igen fra2011 forholdt sig aktivt til selskabets udvikling. I perioden efter, at børsnoteringen blevstillet i bero, var dialogen mellem Finansministeriet og DONG Energy om selskabetsudvikling, strategi mv. imidlertid begrænset. Det skyldtes ifølge ministeriet, at selska-bets beslutninger i væsentlig grad udmøntede den strategi, der var aftalt i forbindelsemed forberedelsen af børsnoteringen.I perioden fra 2008 til udgangen af 2010 indtog Finansministeriet således en mere af-ventende position. DONG Energy iværksatte i denne periode et omfattende investe-ringsprogram med vidtrækkende betydning for selskabets økonomi. Strategien og in-vesteringsprogrammet har medført øgede risici for staten.Om end DONG Energy’s beslutninger i vidt omfang lå i forlængelse af den strategi,der var aftalt i forbindelse med forberedelsen af børsnoteringen, finder Rigsrevisio-nen, at Finansministeriet tidligere – og senest i løbet af 2010, da udsigterne til enbørsnotering ikke længere var til stede – burde have intensiveret dialogen med DONGEnergy om selskabets udvikling, idet den manglende børsnotering betød, at der varbehov for at få defineret en ny ejerdagsorden i forhold til selskabet. Hertil kommer, atDONG Energy’s investeringsprogram som nævnt har haft vidtrækkende betydning forselskabets økonomi, og at selskabet voksede betydeligt i denne periode.

BOKS 1. STATSREVISORERNES SPØRGSMÅL1. Hvordan varetager staten ejerrollen – fx hvordan er man repræsenteret iDONG Energy’s bestyrelse og til generalforsamlinger, og hvordan sikrer manselskabets samfundsansvar?2. Har ejerrollen ændret sig over tid – fx i bestræbelserne på at gøre DONGEnergy salgbart?3. I hvilken udstrækning drives DONG Energy’s virksomhed omkostningseffek-tivt – dvs. hvordan tages der skyldige økonomiske hensyn ved investeringer,anskaffelser, aflønning af personale, personalegoder mv.?4. Hvordan er DONG Energy’s lønninger og omkostninger samt styring herafsammenlignet med andre statslige selskaber?5. Hvordan er DONG Energy’s energipriser (inkl. priser på grøn energi) i forholdtil andre udbydere på det danske marked og sammenlignet med udenlandskeenergipriser?6. Hvordan har DONG Energy i sin levetid bidraget med skat, kulbrinteskat ogudbytte til staten?7. Hvordan har DONG Energy’s bidrag til staten udviklet sig, og hvilke faktorerhar påvirket bidragets størrelse?Kap. VI

4. Rigsrevisor afgav i april 2012 et notat til Statsrevisorerne, hvor der blev redegjort for tilret-telæggelsen af undersøgelsen med henblik på at besvare Statsrevisorernes spørgsmål. Detfremgår af notatet, at Statsrevisorernes anmodning besvares i 2 separate beretningsunder-søgelser. Statsrevisorerne tiltrådte Rigsrevisionens notat. Det betyder, at spørgsmål 5 omDONG Energy’s energipriser i forhold til andre udbydere behandles i en særskilt undersøgel-se om prisdannelsen på elmarkedet, herunder DONG Energy’s priser. Undersøgelsen for-ventes afgivet i foråret 2013.5. DONG Energy’s regnskaber revideres af en privat revisor, men Rigsrevisionen har i med-før af rigsrevisorlovens § 4, stk. 2, adgang til at kræve regnskaber til gennemgang direkte fraselskabet. Ved gennemgangen af regnskabet er det, jf. rigsrevisorlovens § 6, bl.a. Rigsrevi-sionens opgave at vurdere, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningenaf midlerne.

DONG Energy’s private revisor har i perioden 2007-2011 afgivet påtegning på regnskaber-ne uden forbehold eller supplerende oplysninger. I 2011 har der i 2 kvartalsrapporteringerværet anbefalinger fra revisor vedrørende de regnskabsmæssige forretningsgange og proce-durer på Wind Power-området, der har været det hurtigst voksende område i DONG Energy.Revisor har som led i revisionen gennemført stikprøver af udvalgte medarbejderes lønnin-ger. Stikprøverne har ikke givet revisor anledning til bemærkninger.6. DONG Energy er resultatet af en fusion fra 2006, hvor DONG blev lagt sammen med 5andre energiselskaber: Elsam, Energi E2, NESA, Københavns Energi (elaktiviteterne) ogFrederiksberg Forsyning (elaktiviteterne). Fusionen førte til en markant stigning i DONGEnergy’s omsætning og investeringer. DONG Energy er en koncern, der har et betydeligtantal datterselskaber. Koncernens forretningsaktiviteter er fordelt på 5 forretningsområder:Exploration & Production (E&P) – efterforskning efter og produktion af olie og naturgasWind Power – udvikling, opførelse og drift af havvindmøllerThermal Power – produktion af el og varme på kraftværkerEnergy Markets – handel med energi på europæiske markederSales & Distribution (S&D) – salg og distribution af el og naturgas (fortrinsvist i Køben-havn og Nordsjælland).

Afgrænsning og metode9. Undersøgelsen omfatter primært perioden efter fusionen i efteråret 2006, dvs. fra 2007 til3. kvartal 2012. I forhold til spørgsmålet om DONG Energy’s lønninger lægges der dog sær-lig vægt på perioden 2009-2011. Det skyldes, at lønsystemerne fra de fusionerede selskaberblev teknisk sammenlagt i 2009, og det har først været muligt at få ensartede løndata fra det-te tidspunkt.10. Undersøgelsen er baseret på gennemgang af offentligt tilgængeligt materiale, fx årsrap-porter og kvartalsrapporter. Undersøgelsen er imidlertid også baseret på et omfattende sags-materiale, der er kommercielt fortroligt. Det drejer sig bl.a. om referater fra bestyrelsesmøderog ledelsesmøder i DONG Energy, businesscases, nøgletalsberegninger, interne periode-rapporter, budgetter, detaljerede lønoplysninger/-statistikker og et omfattende materiale ved-rørende DONG Energy’s interne politikker og procedurer. Rigsrevisionen har desuden haftadgang til at gennemgå Finansministeriets sager vedrørende ejerskabet af DONG Energy.Rigsrevisionen har endvidere haft drøftelser med nøglepersoner fra DONG Energy og Fi-nansministeriet.11. Til brug for vurderingerne af, om DONG Energy er en solid og rentabel virksomhed (kap.III) og DONG Energy’s investeringer (kap. IV), har Rigsrevisionen gjort brug af ekstern eks-pertbistand.12. Efter Statsrevisorernes anmodning var der betydeligt offentligt fokus på DONG Energy’sledelse og virksomhed i forbindelse med, at DONG Energy’s administrerende direktør i marts2012 fratrådte sin stilling. I den forbindelse blev der gennemført 2 advokatundersøgelser afdirektørens dispositioner i relation til nogle få udvalgte medarbejderes løn- og ansættelses-vilkår. Advokatundersøgelserne er blevet efterfulgt af en voldgiftssag. Rigsrevisionen er be-kendt med indholdet i advokatundersøgelserne og hovedelementerne i de forhold, som ergenstand for voldgiftssagen. Der er ikke i Rigsrevisionens undersøgelse foretaget juridiskevurderinger af de forhold, som er genstand for voldgiftssagen.13. Beretningen, herunder de dele af undersøgelsen, der er baseret på fortroligt materiale,har i udkast været forelagt DONG Energy’s bestyrelse og direktion, ligesom Finansministe-riet har haft udkastet til beretningen i høring. Bemærkninger herfra er i videst muligt omfangindarbejdet.14. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at DONG Energy’s soliditet i perioden 2007-2011 har været tilfredsstillende. Selskabets indtjening og rentabilitet har varieret i pe-rioden. Indtjeningen har – bortset fra i 2008 og 2010 – ikke været tilstrækkelig til atsikre et afkast, der dækker kapitalomkostningerne. Det må imidlertid forventes, at af-kastet af investeret kapital i en periode med højt investeringsniveau vil være relativtlav, men stige med tiden.I 2012 er DONG Energy’s indtjening og soliditet blevet forringet, og kreditbureauetStandard & Poor’s – det ene af ratingbureauerne, der følger DONG Energy – harnedjusteret sin rating af selskabet. Den nye rating lever dog fortsat op til DONG Ener-gy’s målsætning om en minimumsrating på BBB+. Selskabets indtjening fra handelmed energi på de europæiske markeder er stærkt faldende. I 2012 gælder det for al-le selskabets forretningsområder, at omkostningerne til den investerede kapital erstørre end afkastet fra disse investeringer. Sammenlignet med 8 andre energiselska-ber har DONG Energy haft en særlig negativ økonomisk udvikling i 2012. DONGEnergy har oplyst, at 2012 er et særligt presset år for selskabet, dels som følge afmarkedssituationen og tabsgivende naturgaskontrakter i Tyskland, dels som følge afstore investeringer, der endnu ikke er sat i drift og dermed ikke har genereret indtje-ning. DONG Energy har oplyst, at selskabet forventer, at de omfattende investerin-ger vil skabe et positivt afkast i de kommende år.

Rentabilitet og soliditetDONG Energy’s rentabilitet har i perioden 2007-2011 varieret mellem 5,5 % og 11,6 %.I løbet af 2012 har der været en negativ udvikling, idet rentabiliteten efter de første 3 kvar-taler udgør ¶5,5 %. Rigsrevisionen kan konstatere, at DONG Energy alene i 2008 og 2010har haft en rentabilitet, der er højere end de gennemsnitlige kapitalomkostninger for sel-skabet. Dette skal dog ses i sammenhæng med selskabets betydelige investeringer.DONG Energy’s soliditet har i perioden 2007-2011 haft en vigende tendens, men har væ-ret på et tilfredsstillende niveau. DONG Energy’s soliditetsgrad udgjorde ca. 47%i 2007og ca. 37%i perioden 2009-2011. l 2012 er soliditetsgraden faldet til ca. 32%.DONG Energy’s kreditværdighed bliver løbende vurderet af flere kreditvurderingsbureau-er. Bureauerne tildeler selskabet en rating. DONG Energy har frem til 2011 opnået ra-tings, der er over eller på niveau med selskabets målsætning. I 2012 er selskabets ra-ting blevet nedjusteret hos et af bureauerne. Den nye rating lever dog fortsat op til DONGEnergy’s målsætning om en minimumsrating på BBB+. Et andet bureau har varslet enmulig nedjustering.DONG Energy har oplyst, at 2012 er et særligt vanskeligt år for selskabet, og at den ne-gative udvikling bl.a. skyldes svigtende indtægter som følge af markedssituationen, tabs-givende gaslagerkontrakter i Tyskland og engangsforhold i form af store nedskrivninger.

Det fremgår af tabel 2, at DONG Energy og 4 andre af de udvalgte energiselskaber er helteller delvist ejet af staten, mens 4 selskaber er rent privatejet. Alle selskaberne – bortset fraFortum – tjener penge på offshore vindenergi, og ca. halvdelen af selskaberne har indtjeningfra efterforskning efter og produktion af olie og naturgas. Bortset fra DONG Energy har alleselskaber adgang til enten vandkraft eller atomkraft – og flere til begge dele. Begge disseproduktionsformer har relativt lave marginalomkostninger. Det fremgår af tabellen, at DONGEnergy målt på nettoomsætningen er et af de mindre energiselskaber. Særligt E.ON, EDF,RWE og Iberdrola har en nettoomsætning, der er mange gange større end DONG Energy’s.DONG Energy tilhører sammen med Fortum og Statkraft gruppen af mindre selskaber.Vækst og indtjening18. DONG Energy har oplyst, at det fra starten af 00’erne stod klart, at selskabet uden enomlægning af aktiviteterne over tid ikke længere ville have en bæredygtig forretningsmodel.Det skyldtes bl.a. liberaliseringen af det danske energimarked, og at de rettigheder, selska-bet havde til at købe og videresælge naturgas fra Nordsøen, ville løbe ud. Indtjeningen frakraftværkerne var også svindende som konsekvens af billig el fra vandkraft fra Norge, ogDONG Energy måtte forvente, at bortfaldet af gratis CO2-kvoter fra 2013 ville få en negativeffekt på selskabets fremtidige indtjeningsmuligheder. DONG Energy besluttede i lyset afdenne situation at målrette virksomhedens strategi mod 3 områder:projektering, konstruktion, opførelse og drift af havvindmølleparkerefterforskning efter og produktion af olie og naturgaskonvertering af kulfyrede kraftværker til biomasse.

DONG Energy’s nettoomsætning voksede fra ca. 41 mia. kr. i 2007 til ca. 60 mia. kr. i 2008.I DONG Energy’s årsrapport fra 2008 forklares stigningen i nettoomsætningen med højeregennemsnitlige salgspriser for olie, naturgas og el samt en forøgelse af olie- og naturgas-produktion med 65 % i forhold til 2007. I 2009 faldt selskabets omsætning som følge af denfinansielle krise, der reducerede efterspørgslen og dermed priserne på bl.a. el og naturgas.I perioden 2009-2011 havde DONG Energy en mere stabil udvikling, hvor nettoomsætnin-gen steg fra ca. 50 mia. kr. i 2009 til ca. 57 mia. kr. i 2011. Ved regnskabsaflæggelsen efter3. kvartal 2012 kunne DONG Energy vise en nettoomsætning på godt 51 mia. kr., hvilketvar en stigning på 25 % i forhold til 3. kvartal 2011. Stigningen var især begrundet i et højeregas- og elsalg.19. DONG Energy lægger vægt på udviklingen i selskabets indtjening udtrykt ved EBITDA.Figur 1 viser DONG Energy’s EBITDA i perioden 2007-2012.Figur 1. DONG Energy’s EBITDA i perioden 2007-2012 i løbende priser(Mia. kr.)1614121086420200720082009201020112012

DONG Energy har i årsrapporterne bl.a. forklaret udviklingen fra 2007 til 2008 med en stig-ning i markedspriserne, der i overensstemmelse med forventningerne falder i 2009, bl.a. pågrund af faldende markedspriser på olie og gas. EBITDA var i 2010 positivt påvirket af høje-re energipriser, omkostningsreduktioner samt nye og udvidede aktiviteter vedrørende hav-vindmølleparker og oliefelter. I 2011 oplevede DONG Energy – bl.a. på grund af en lavereindtjening på gassalg på fastpris- og olieindekserede kontrakter – et mindre fald i EBITDA iforhold til 2010.20. Det fremgår af årsrapporten for 2011, at DONG Energy forventede, at EBITDA i 2012 vil-le være på niveau med 2011. DONG Energy’s delårsrapport for de første 9 måneder af 2012viser imidlertid, at selskabets EBITDA udgør 6,7 mia. kr., hvilket svarer til 43 % under resul-tatet for de første 9 måneder af 2011. Samlet skønner DONG Energy EBITDA for 2012 til atblive mellem 8,5 mia. kr. og 9 mia. kr. Faldet i selskabets indtjening vedrører langt overve-jende forretningsområdet Energy Markets, hvor EBITDA er reduceret med 5,7 mia. kr. til¶3,4 mia. kr. Resultatet er også påvirket af hensættelser på 2,9 mia. kr., der vedrører 3 lang-sigtede, tabsgivende gaslagerkontrakter i Tyskland og en kontrakt på kapacitet i LNG-termi-nalen i Holland. De 3 gaslagerkontrakter i Tyskland var indgået i 2006 og 2007. DONG Ener-gy har til delårsrapporten for de første 9 måneder af 2012 oplyst, at det i forbindelse medhalvårsrapporten blev oplyst, at de forudsætninger, der lå til grund for Energy Markets i 2012,var forværret siden begyndelsen af året. Dertil kommer nedskrivninger på 2,7 mia. kr., dervedrører 2 udenlandske kraftværker. I forhold til denne udmelding reducerer ovennævntehensættelser til tabsgivende kontrakter og forsinket idriftsættelse af projektet London Arrayforventningerne yderligere.21. Det er DONG Energy’s overordnede strategi, at selskabets investeringer primært skalforetages i forretningsområderne E&P og Wind Power. Ud af DONG Energy’s samlede brut-toinvesteringer på i alt 18,5 mia. kr. i 2011 udgør investeringer i henholdsvis Wind Power ogE&P 10,9 mia. kr. og 5,6 mia. kr., svarende til 59 % og 30 % af de samlede investeringer.Ser man over perioden 2007-2012, er der derfor også sket en ændring i DONG Energy’s for-retningsområders andel af indtjeningen. Figur 2 viser DONG Energy’s forretningsområdersandel af EBITDA i perioden 2007-2012.Figur 2. DONG Energy’s forretningsområders andel af EBITDA i perioden 2007-2012(2012: de første 9 måneder)100%80%60%40%20%0%2007-20%-40%E&PWind PowerThermal PowerEnergy MarketsS&DAndet20082009201020112012

Det fremgår af figur 2, at der i perioden 2007-2012 er sket en betydelig ændring i DONGEnergy’s indtjeningsgrundlag. E&P’s og Wind Powers bidrag til EBITDA er løbende vokset iperioden, mens Energy Markets andel er faldet – særligt markant i 2012, hvor forretnings-området har en negativ indtjening på mere end 3 mia. kr. Forretningsområdet S&D har haftet forholdsvist stabilt forløb i perioden, mens Thermal Power i nogen grad har varieret. Ther-mal Power er påvirket af en betydelig variation i de realiserede salgs- og brændselspriserog af, at produktionen har svinget med op til +/¶ 40 % i perioden, afhængigt af mængden afbillig el fra vandkraft i Norge og Sverige.22. I forhold til de 6 andre europæiske energiselskaber, der har offentliggjort resultaternefor de første 9 måneder af 2012, har DONG Energy med et fald i EBITDA på 43 % haft enusædvanlig negativ udvikling. Fortum har med et fald i EBITDA på 24 % det næstdårligsteresultat. Statkraft har haft et fald på 2 %, mens de øvrige selskaber, der indgår i sammen-ligningen, har haft en positiv udvikling i EBITDA.Forholdet mellem nettoomsætning og indtjening udtrykkes i nøgletallet EBITDA-margin, dergiver et billede af, hvor gode selskaberne er til at generere indtjening af omsætningen. I 2010og 2011 havde DONG Energy en EBITDA-margin på ca. 25 %, svarende til den 4. bedsteplacering i gruppen af energiselskaber. Med udgangspunkt i regnskaber for 2012 har DONGEnergy med en EBITDA-margin på godt 13 % den næstlaveste placering i gruppen af euro-pæiske selskaber, der indgår i Rigsrevisionens benchmark.Rentabilitet og soliditet23. Rentabilitet udtrykker forholdet mellem en virksomheds indtjening og den investeredekapital. Rentabiliteten kan udtrykkes ved forskellige nøgletal, der alle beskriver forholdetmellem det overskud, der skabes, og de resurser, der er investeret. DONG Energy anven-der ROCE sammen med det justerede ROCE som nøgletal for rentabiliteten. Det justeredeROCE er udtryk for afkastet af de investeringer, fx havvindmølleparker, der er idriftsat. I detjusterede ROCE er materielle aktiver under opførelse og efterforskningsaktiver, der endnuikke giver afkast, fratrukket den investerede kapital. Justeringen af ROCE medfører dermeden forbedring af nøgletallet. Figur 3 viser DONG Energy’s ROCE og justerede ROCE i pe-rioden 2007-2012.Figur 3. DONG Energy’s ROCE og justerede ROCE i perioden 2007-2012(2012: de første 9 måneder)

Det fremgår af figur 3, at DONG Energy’s ROCE i perioden 2007-2011 har varieret mellem5,5 % og 11,6 %. DONG Energy har i perioden gennemført betydelige investeringer. Detjusterede ROCE for DONG Energy har i perioden 2007-2011 varieret mellem 8 % og 16 %.I løbet af 2012 er DONG Energy’s rentabilitet faldet betydeligt. I halvårsregnskabet for 2012er ROCE faldet til ¶0,7 % og det justerede ROCE til ¶1,2 %. I regnskabet efter 3. kvartal2012 er henholdsvis ROCE og det justerede ROCE faldet til ¶5,5 % og ¶8,8 %. DONG Ener-gy har oplyst, at 2012 er et særligt presset år for selskabet, bl.a. som følge af engangsfor-hold, markedsforhold og store investeringer, der endnu ikke er sat i drift. Engangsforholde-ne omfatter nedskrivninger vedrørende bl.a. gasfyrede kraftværker og reparationer af Siri-platformen. DONG Energy har endvidere oplyst, at økonomien desuden er påvirket nega-tivt af bl.a. faldende indtjening på gassalg, lave elpriser og den svære markedssituation forde udenlandske gasfyrede kraftværker. Udviklingen i ROCE følger i vid udstrækning udvik-lingen i DONG Energy’s EBITDA. DONG Energy forventer, at ROCE stiger væsentligt i 2013som følge af en række aktiver under opførelse – særligt havvindmølleparker vil blive sat idrift. Desuden vil DONG Energy gennemføre reduktioner i sine omkostninger.DONG Energy har således iværksat en handlingsplan med henblik på at reducere omkost-ningerne med 1 mia. kr. inden udgangen af 2012, bl.a. via nedlæggelse af 500-600 stillin-ger. Derudover forventes der gennemført frasalg for 10 mia. kr. i 2013 og 2014. DONG Ener-gy har oplyst, at der pr. 28. november 2012 er nedlagt 550 stillinger. Det betød opsigelseaf 324 medarbejdere. I forbindelse med årsrapporten for 2013 fremlægger DONG Energyogså budgettet for 2013, hvor omkostningsreduktionerne på 1 mia. kr. er indarbejdet.24. Tabel 3 viser DONG Energy’s ROCE for 2010 og 2011 sammenlignet med de 5 energi-selskaber, der har offentliggjort nøgletallet i deres årsrapport.

Det fremgår af tabel 3, at DONG Energy i såvel 2010 som 2011 har et forholdsvist lavtROCE i forhold til de øvrige energiselskaber, der offentliggør dette nøgletal. DONG Energylå således lavest i begge år. Dette skyldes til dels DONG Energy’s høje investeringsniveausammenlignet med de andre selskaber. Fortum har en målsætning om, at ROCE skal værestørre end 12 %, hvilket blev opnået i 2011, men ikke i 2010. RWE havde en målsætningom, at ROCE skal være større end de gennemsnitlige kapitalomkostninger før skat, somifølge RWEs årsrapport udgjorde 9 % for 2010 og 8,5 % for 2011, og dermed er målsætnin-gen opfyldt for begge år. DONG Energy har bemærket, at man skal være varsom med atsammenligne ROCE på tværs af virksomheder, idet sammensætningen af aktiver påvirkerresultatet. Fx vil selskaber med vandkraft have et højt ROCE, da der er tale om gamle, ned-skrevne anlæg, hvor brændselsomkostningerne er tæt på nul.Ud over DONG Energy har Fortum, Statkraft og Vattenfall oplyst om ROCE for 2012 (Stat-krafts kvartalsregnskab er justeret for særlige forhold i året). Disse selskaber har indtil vide-re opnået et ROCE på 9-13 %, hvilket betyder, at DONG Energy med ¶5,5 % ligger markantunder de øvrige selskaber. Det skyldes ifølge DONG Energy bl.a. hensættelsen til de tabs-givende gaskontrakter i Tyskland på 2,9 mia. kr., men selv korrigeret for denne hensættel-se ville DONG Energy have et markant lavere ROCE for 2012 end de andre 5 selskaber.

Det fremgår af figur 4, at den største variation i ROCE er sket inden for Energy Markets, hvorROCE har svinget fra ca. 45 % i 2008 til ca. ¶26 % i 1. halvår 2012. Energy Markets’ goderesultat i de første år af undersøgelsesperioden skyldes gunstige gassalgsmarginer. I de se-nere år har indtjeningen for dette område været faldende. DONG Energy forventer ikke, atEnergy Markets i fremtiden vil være i stand til at skabe så høje ROCE-værdier, som forret-ningsområdet har gjort i perioden 2008-2011. Thermal Power har også vist betydelige varia-tioner i ROCE over perioden, og i 2012 har ROCE været ¶15 %. E&P har gennem hele pe-rioden haft et relativt konstant afkast på 8-14 %, mens de øvrige forretningsområder har lig-get lavere. I perioden 2008-2012 har Wind Power ligget forholdsvist stabilt på ca. 2-5 %.ROCE for S&D har udviklet sig fra ¶2 % i 2008 til 9 % i 2010, hvorefter nøgletallet i de føl-gende år har haft en faldende tendens.

Tabel 4 viser for hvert år i perioden 2008-2012 et billede af årets direkte afkast for de en-kelte forretningsområder. Med +/¶ markeres, om de enkelte forretningsområders ROCE harkunnet dække kapitalomkostningerne. I parentes angives, om det justerede ROCE kunnedække kapitalomkostningerne. Samlet viser tabellen, at Wind Power endnu ikke har givet etpositivt afkast, mens Energy Markets i perioden 2008-2011 har givet et positivt afkast. E&Phar sammen med Thermal Power i 2008 og sammen med S&D i 2010 givet et positivt afkast.I 2012 har ingen områder i DONG Energy givet et positivt afkast. DONG Energy har oplyst,at årsagen til, at S&D har et negativt afkast i de fleste år, er, at forrentningen på dette områ-de er reguleret og ifølge gældende regler højst må udgøre den lange obligationsrente tillagt1 procentpoint. Dette vedrører DONG Energy’s distribution af el.Tager man udgangspunkt i det justerede ROCE, har DONG Energy’s aktiviteter under E&Pgivet et positivt afkast i alle årene, mens vindområdet har givet et positivt afkast i 2010 og2012.For DONG Energy som helhed har der kun været et positivt direkte afkast i 2008 og 2010.I de øvrige år har kapitalomkostningerne oversteget ROCE. Det skal bemærkes, at dettebl.a. er begrundet i DONG Energy’s omfattende investeringsaktiviteter. Det skal endviderebemærkes, at årets resultat kan være positivt, selv om der i året ikke har været et positivtdirekte afkast. Dette er bl.a. begrundet i, at kapitalomkostningerne, der indgår i beregningenaf årets direkte afkast – ud over forrentning af lånt kapital – også indeholder en forrentningaf egenkapitalen. Forrentning af egenkapitalen indgår ikke som en omkostning i årsregnska-bet og påvirker derved ikke årets resultat.27. I bedømmelsen af en virksomhed er det væsentligt at foretage en vurdering af virksom-hedens mulighed for at kunne bestå på længere sigt. En virksomheds evne til at bære tabpå længere sigt benævnes soliditetsgraden. Soliditetsgraden udtrykker, hvor stor en andelaf aktiverne en virksomhed kan miste, uden at andre risikerer at lide tab. DONG Energy’ssoliditetsgrad faldt fra ca. 47 % i 2007 til ca. 37 % i perioden 2009-2011. Soliditetsgraden påca. 37 % blev fastholdt frem til 2011. I 2012 er soliditetsgraden efter de første 9 månederforeløbigt faldet til ca. 32 %.

Det fremgår af figur 5, at DONG Energy med en nettogæld på ca. 1,6 gange EBITDA i 2010og ca. 1,7 gange EBITDA i 2011 ligger et stykke under tærskelværdien på 2,5 (3 i 2010 og2011) i begge år og havde bortset fra Centrica det laveste forhold mellem nettogæld og EBIT-DA. Regnskabet efter 3. kvartal 2012 ændrer dog DONG Energy’s status, idet nettogældeni forhold til EBITDA er steget til 4, og selskabet overskrider således sin egen tærskelværdifor dette nøgletal.29. Alle selskaberne, der indgår i sammenligningen, bliver løbende vurderet af kreditvurde-ringsbureauerne Moody’s og Standard & Poor’s, jf. boks 3. Selskaberne lægger stor vægtpå deres rating, bl.a. fordi et selskabs ratings spiller en central rolle for selskabets lånemu-ligheder og lånevilkår. Jo bedre ratings, des billigere kan selskabet låne penge, hvilket ogsåkan være med til at mindske selskabets kapitalomkostninger.

Det fremgår af tabel 5, at DONG Energy’s rating hos Moody’s er forholdsvis lav i forhold til deøvrige energiselskaber, idet selskabet sammen med Statkraft er vurderet til Baa1 i 2010 og2011. I 2012 er Iberdrola i lighed med DONG Energy og Statkraft vurderet til Baa1. Moody’sbeskriver investering i selskaber i Baa-kategorien som ”mellemklassesinvesteringer indehol-dende spekulative elementer og med moderat risiko”. Hos Standard & Poor’s har et selskabmed en A-vurdering ”betydelig kapacitet til at imødekomme sine finansielle forpligtelser, mener mere følsom over for negative ændringer i sine omgivelser end selskaber, der har fået enhøjere rating”. Mange af de andre selskaber omfattet af benchmarket har i lighed med DONGEnergy opnået A¶ status hos Standard & Poor’s i 2011. En nedjustering i kreditvurderings-bureauernes rating kan have betydelige negative konsekvenser for en virksomhed, idet detkan medføre, at investorer vil kræve en højere rente ved lån.I 2012 er DONG Energy på grund af et presset gasmarked blevet nedjusteret hos Standard& Poor’s fra A¶ til BBB+. Ratingen lever dog fortsat op til selskabets målsætning. Ratingbu-reauet Moody’s har varslet en mulig nedjustering. I lighed med DONG Energy er E.ON, Iber-drola og RWE også blevet nedjusteret. Det fremgår af RWEs hjemmeside, at nedjusteringener foretaget på grund af beslutningen om at udfase kernekraft i Tyskland. Iberdrola er blevetnedjusteret på grund af Spaniens almindelige kreditværdighed.30. Samlet har Rigsrevisionens gennemgang af udviklingen i DONG Energy’s centrale nøg-letal vist, at selskabets indtjening, rentabilitet og soliditet i de senere år og – særligt i 2012– er under pres. DONG Energy’s satsning inden for vindenergi samt efterforskning efter ogproduktion af olie og naturgas har endnu ikke givet en sikker indtjening, mens selskabets ind-tægter fra de traditionelle forretningsområder Energy Markets og Thermal Power har væretstærkt faldende. I forhold til de øvrige energiselskaber har DONG Energy i 2010 og 2011 haften god EBITDA-margin og en relativt lav gæld i forhold til EBITDA. Selskabets ROCE har dogligget lavt i begge år, hvilket betyder, at det endnu er usikkert, om DONG Energy’s høje inve-steringsniveau på sigt vil vise sig at være rentabelt for selskabet. Udviklingen i DONG Ener-gy i 2012 har medført, at selskabet nu klarer sig markant dårligere end de øvrige selskabermålt på alle nøgletal.

31. DONG Energy forventer en betydelig indtjeningsfremgang i de kommende år. Indtjenings-fremgangen vil primært blive baseret på de langsigtede investeringer, der er foretaget efterfusionen i 2006. Særligt indtjeningen i vækstområderne Wind Power og E&P forventes at sti-ge, i takt med at der vil ske idriftsættelse af olie-, naturgas- og vindaktiver. DONG Energy for-venter, at indtjeningen fra de øvrige forretningsområder vil stabilisere sig omkring niveauetfra 2012. For Energy Markets forventer DONG Energy dog indtjeningen forbedret i de kom-mende år i takt med genforhandlinger af gaskøbsaftaler mv.Samlet set fastholder DONG Energy målsætningen om en fordobling af EBITDA i 2015 i for-hold til 2009, svarende til 17,6 mia. kr. DONG Energy har samtidig en forventning om, at sel-skabet med den nuværende strategi og planlagte investeringer i de kommende år gradvistvil kunne forøge ROCE fra det nuværende negative niveau i 2012. DONG Energy forventersåledes, at ROCE overstiger kapitalomkostningerne i 2016.32. Rigsrevisionen har ikke vurderet DONG Energy’s prognoser for den fremtidige udviklingaf selskabets forretningsområder. Rigsrevisionen skal dog pege på, at olie- og gasprisernepå E&P-området er meget konjunkturfølsomme, og en negativ udvikling påvirker rentabilite-ten af investeringerne, ligesom nye naturgasforekomster på længere sigt kan betyde betyde-lige reduktioner i gaspriserne i Europa.

33. Rigsrevisionens undersøgelse af DONG Energy’s udbytte og skattebetalinger til den dan-ske stat har vist følgende:DONG Energy’s udbytte til den danske stat har i perioden 2007-2011 udgjort mellem 368mio. kr. og 1.685 mio. kr. årligt. Udbyttet betales som en andel af årets resultat efter ren-ter og skat. Udbyttets størrelse er fastsat med udgangspunkt i selskabets udbyttepolitikog er påvirket af variationerne i DONG Energy’s indtjening i perioden. Udbyttets størrel-se er imidlertid også påvirket af DONG Energy’s betaling af renter i forbindelse med finan-sieringen af selskabets investeringsprogram.DONG Energy bidrager desuden med selskabets egne skattebetalinger, der er steget fra140 mio. kr. i 2007 til 2.189 mio. kr. i 2011. Andelen af skatten, der er betalt til Danmark,har dog været støt faldende fra 94,1 % i 2007 til 10,6 % i 2011. DONG Energy afregnerandre beløb til den danske stat i form af indeholdte energiafgifter, A-skat mv., som DONGEnergy indeholder og videreafregner. Bidraget herfra er steget fra 11.047 mio. kr. i 2007til 17.622 mio. kr. i 2011.

Rigsrevisionen har gennemgået DONG Energy’s tilrettelæggelse og risikostyring i for-hold til 8 større investeringsprojekter samt koncernens samlede investeringsniveau.8 udvalgte investeringerDet er Rigsrevisionens vurdering, at flertallet af de 8 investeringsprojekter er forsvar-ligt tilrettelagt. DONG Energy’s risikostyring i forhold til nogle af projekterne har imid-lertid ikke været fuldt tilstrækkelig.Investeringsprojekterne er alle godkendt af bestyrelsen og iværksat som led i gen-nemførelsen af DONG Energy’s strategi frem mod 2015. Projekterne dækker mereend halvdelen af DONG Energy’s større investeringer, som er gået i drift i 2010 og2011.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at flertallet af de gennemgåede investerings-projekter bygger på dækkende beslutningsgrundlag og er gennemført som planlagt.Undersøgelsen har dog også vist eksempler på, at grundlaget for og styringen af in-vesteringerne har haft mangler.Ét projekt og 2 af aftalerne om frasalg er således besluttet på baggrund af indstillings-materiale, der ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet risici forbundet med investerin-gerne og frasalgene. Samtidig er budgettet i mere end halvdelen af de gennemgåe-de projekter overskredet. Ved 2 projekter har der været et mindreforbrug på henholds-vis 4 % og 11 %. Budgetoverskridelserne har varieret mellem 6 % og 52 %. Overskri-delsen på 52 % vedrørte et mindre forskningsprojekt med et budget på 325 mio. kr.Beløbsmæssigt udgør den største overskridelse ca. 960 mio. kr.Investeringsprojekterne skal tjene sig hjem over en 20-30-årig periode. Afkastet afprojekterne kan derfor ikke endeligt opgøres endnu. DONG Energy’s foreløbige be-regninger viser, at de gennemgåede projekter inden for olieefterforskning og vind-energi forventes at skabe et godt afkast for DONG Energy. Andre projekter forven-tes imidlertid ifølge DONG Energy at medføre lavere indtjening end forventet eller di-rekte tab.

DONG Energy’s samlede investeringsniveauDet er Rigsrevisionens vurdering, at DONG Energy’s risikostyring i forhold til koncer-nens samlede investeringsniveau ikke har været fuldt tilstrækkelig, idet der ikke harværet indbygget tilstrækkelige risikomarginer til at imødegå de udfordringer, som eropstået i 2012.DONG Energy’s bestyrelse har i perioden 2007-2012 fulgt op på, at investeringsni-veauet ligger inden for DONG Energy’s finansielle råderum. Dette er særligt sket medudgangspunkt i DONG Energy’s finansielle målsætning, der sætter klare grænser for,hvor meget gælden må overstige indtjeningen.Bestyrelsen har flere gange udtrykt bekymring for DONG Energy’s investeringsniveau,ikke mindst på vindområdet, Bestyrelsen har som følge heraf taget flere aktive initia-tiver til at sikre et investeringsniveau, der lever op til DONG Energy’s grænser. Besty-relsen har dog samtidig frem til 2011 lagt vægt på at fastholde investeringsniveauet,der er fastlagt i DONG Energy’s strategi. I 2011 og 2012 har bestyrelsen udskudt inve-steringsbeslutninger som følge af den økonomiske situation og afvist 2 investerings-oplæg, der lå uden for DONG Energy’s strategiske fokusområde.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at styringen af DONG Energy’s investeringerfrem til 2011 har medført, at selskabets gæld – set i forhold til indtjeningen – har væ-ret under eller på niveau med den maksimumgrænse, som selskabet har vedtaget. I2012 overskrides maksimum – og dermed DONG Energy’s egen grænse – væsent-ligt for, hvad der er et forsvarligt investeringsomfang.Problemerne i 2012 skyldes regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige tab på na-turgaskontrakter og lavere eller forsinket indtjening fra nogle af koncernens store inve-steringer. Økonomien i 2012 er imidlertid også påvirket af, at flere af DONG Energy’sfrasalg er blevet forsinket eller har indbragt mindre end forventet. DONG Energy har i2011 og 2012 budgetteret med, at investeringerne delvist kunne finansieres af frasalgaf aktiviteter og ejerandele i projekterne. Frasalgene forventedes at indbringe et stør-re milliardbeløb. Frasalgsplanerne har imidlertid ikke i alle tilfælde været tilstrækkeligtunderbyggede, og en væsentlig del af den forventede finansiering herfra er blevet for-sinket eller har været lavere end budgetteret.

39. Rigsrevisionens undersøgelse af DONG Energy’s planlægning og gennemførelse af in-vesteringer har vist følgende:Projekterne er generelt iværksat på baggrund af et dækkende beslutningsgrundlag. Alleinvesteringerne er godkendt af bestyrelsen. Enkelte projekter er iværksat, selv om detvar klart, at der var risiko for, at investeringerne vil kunne medføre tab. Det gælder hav-vindmølleparken Horns Rev 2 og bioethanolanlægget Inbicon. DONG Energy har oplyst,at begge projekter blev iværksat ud fra strategiske overvejelser. Greifswald-projektet bleviværksat på et tidspunkt, hvor DONG Energy’s fokus kort efter skiftede til grøn energi.Samtidig mødte projektet stor modstand i Tyskland.Beslutningsgrundlaget, der blev forelagt bestyrelsen ved købet af det walisiske gasfyre-de kraftværk Severn i 2009, havde ikke en dækkende beskrivelse af pris- og markeds-risici vedrørende elmarkedet i Storbritannien. DONG Energy måtte i 2012 som følge afændrede forhold på det europæiske gasmarked foretage en nedskrivning på Severn-vær-ket på 1.390 mio. kr.Budgettet er overskredet i 5 af de 8 projekter. Overskridelserne har varieret fra 6 % til52 %. Overskridelsen på 52 % har dog været på det mindre projekt Inbicon. Overskridel-serne har forringet den forventede værdiskabelse i de enkelte projekter. I 2 vindprojekteri Storbritannien er virkningen af budgetoverskridelser opvejet af, at den statslige støtte-ordning til havvindmølleparker i Storbritannien blev forbedret, mens havvindmølleparkenblev opført.Bestyrelsen er som hovedregel – i overensstemmelse med DONG Energy’s retningslin-jer – blevet orienteret om budgetoverskridelserne. I Inbicon-projektet blev bestyrelsendog kun informeret om en del af budgetoverskridelsen.Rigsrevisionen finder, at antallet – og i visse tilfælde omfanget – af budgetoverskridel-ser taler for, at DONG Energy’s hidtidige praksis i forhold til budgettering og budgetop-følgning ikke er fuldt tilstrækkelig. DONG Energy’s investeringsprojekter har budgetterpå op mod 10 mia. kr. Det betyder, at også budgetoverskridelser, der målt i procent errelativt beskedne, kan have en væsentlig betydning for DONG Energy’s samlede finan-sielle råderum. DONG Energy har oplyst, at selskabet overvejer fremover at budgetteremed større reserver til uforudsete forhold og indregne senere driftstidspunkter end vedtidligere projekter.De gennemgåede investeringer har en lang levetid og skal tjene sig hjem over en læn-gere periode. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne, om DONGEnergy’s investeringer medfører det forventede afkast. DONG Energy’s foreløbige bereg-ninger ved færdigetableringen af projekterne og opgørelser af de første års driftsindtje-ning viser, at indtjeningen på de gennemgåede olieprojekter – Trym og Nini – lever op tildet forventede. Det gælder også vindprojektet Gunfleet Sands. Indtjeningen på Walney-projektet er forsinket på grund af senere idriftsættelse, men forventes ifølge DONG Ener-gy at blive god.DONG Energy har gennemført frasalg af ejerandele i 2 vindprojekter. Frasalgene ned-bringer en del af DONG Energy’s risici og bidrager samtidig til finansieringen af investe-ringerne. Frasalgene vil ifølge DONG Energy’s beregninger medføre en væsentlig forbed-ring af økonomien i projekterne. Det er endnu for tidligt at vurdere, om aftalerne har skabtdet forventede afkast. DONG Energy’s foreløbige beregninger viser, at frasalgene fort-sat forventes at skabe et øget afkast for selskabet. Dog har en mindre del af den forven-tede indtjening på én af aftalerne vist sig ikke at blive realiseret.

40. DONG Energy’s strategi frem mod 2015 bygger på et ønske om at levere ren og stabilenergi og indeholder et omfattende investeringsprogram. Investeringerne skal øge DONGEnergy’s produktion af grøn energi og foretages primært på havvindmølleområdet (projek-tering, konstruktion, opførelse, drift og frasalg af havvindmølleparker), men også inden forefterforskning efter og produktion af olie og naturgas.41. Ud over ønsket om en øget satsning på grøn energi skal DONG Energy’s strategi ogsåses i sammenhæng med, at koncernen forventer faldende indtjeningsmuligheder inden forde oprindelige kerneområder (salg af gas og elproduktion på kraftværker). Til gengæld gi-ver vindområdet mulighed for nye indtægter – ikke mindst som følge af, at vindområdet iDanmark og i andre europæiske lande er omfattet af politisk vedtagne støtteordninger – derindebærer, at DONG Energy og øvrige aktører på markedet i en længere årrække er sikretminimumspriser for den el, der produceres.42. DONG Energy har i perioden 2007-2011 samlet foretaget investeringer for 80,9 mia. kr.Tabel 9 viser udviklingen i investeringsaktiviteten og fordelingen mellem forretningsområ-derne i perioden 2007-2011.

Tabel 10. De 8 investeringsprojekter, som Rigsrevisionen har gennemgåetProjekt/forretningsområdeNini Øst(E&P)Trym(E&P)Walney I+II(Wind Power)Beskrivelse af projektetUdbygning af det olieproducerende Nini-område, som DONG Energyejer 40 % af. Iværksat i marts 2008.Udbygning af et eksisterende oliefelt og en udvidelse af DONG Energy’sejerandel fra 20 % til 50 %. Iværksat i januar 2006.Opførelse af en havvindmøllepark i Storbritannien.Walney var ved iværksættelsen DONG Energy’s største havvindmølleparkmed 102 møller og en kapacitet på 367,2 MW. DONG Energy har 2 gangefrasolgt ejerandele på i alt 49,9 % til eksterne investorer. Opført i 2 faser –fase 1 iværksat i november 2007 og fase 2 i januar 2009.Opførelse af en havvindmøllepark i Storbritannien. Havvindmølleparkenhar 48 møller og en kapacitet på 173 MW. Parken blev etableret i 2 faser.I september 2011 solgte DONG Energy en ejerandel på 49,9 % af hav-vindmølleparken til en ekstern investor. Opført i 2 faser – fase 1 iværksati november 2006 og fase 2 i oktober 2007.Opførelse af en havvindmøllepark med 91 vindmøller og en kapacitet på209 MW. Projektet blev overtaget fra Energi E2 (som ved fusionen blev endel af DONG Energy). Iværksat i april 2007.Et udviklingsprojekt, der vedrørte etablering af et kulkraftværk i Nordtysk-land. På grund af flere udfordringer, herunder at opnå de lokale myndig-heders godkendelse, besluttede DONG Energy ultimo 2009, at kraftvær-ket ikke skulle opføres. Iværksat i oktober 2006.Køb og færdigopførelse af et gasfyret kraftværk i Wales. Iværksat i marts2009.Etablering af et bioethanolanlæg ved Kalundborg. Opførelsen af anlæg-get indgår som et led i en strategi om at forske i og udvikle klimavenligeenergiformer, der på sigt rummer kommercielle perspektiver. Projektetforventedes ved iværksættelsen ikke at være rentabelt. Iværksat i decem-ber 2006.3.380Budget(Mio. kr.)1.0201.2409.751

45. Rigsrevisionen har gennemgået investeringerne for at vurdere følgende:BeslutningsgrundlagInvesteringen er forelagt og godkendt af Investeringskomitéen og bestyrelsen i overens-stemmelse med DONG Energy’s dispositionsbeføjelser.Investeringen hviler på et dækkende beslutningsgrundlag (businesscase), der lever optil DONG Energy’s rammer herfor.ProjektøkonomiAnlægsbudgettet er overholdt.Tidsplanen er overholdt.Bestyrelsen er orienteret om projektøkonomien og væsentlige ændringer.VærdiskabelseDen forventede værdiskabelse var positiv, da investeringen blev besluttet.Den forventede værdiskabelse er fastholdt eller forbedret i løbet af projektet.Aktivets faktiske driftsindtjening lever op til det budgetterede.Aktivet beholder sin værdi (dvs. der er ikke sket nedskrivning).46. Tabel 11 opsummerer resultaterne af Rigsrevisionens gennemgang af de 8 investe-ringsprojekter.

Resultaterne af Rigsrevisionens gennemgang af projekterne inden for kategorierne beslut-ningsgrundlag, projektøkonomi og værdiskabelse er uddybet nedenfor.Beslutningsgrundlag47. DONG Energy har udarbejdet dispositionsbeføjelser fra 2011, der fastlægger de nærme-re grænser for, hvilke dispositioner der kun kan ske efter forudgående godkendelse i besty-relsen eller direktionen. Grænserne i dispositionsbeføjelserne har været praksis siden 2006.Generelt gælder det, at dispositioner, som har en større økonomisk eller strategisk betyd-ning for DONG Energy, skal godkendes af selskabets registrerede direktion og for væsent-lige dispositioners vedkommende også af bestyrelsen. Direktionens godkendelse af investe-ringer sker efter behandling i Investeringskomitéen. Den endelige beslutning træffes af denadministrerende direktør eller bestyrelsen på det relevante møde, medmindre den admini-strerende direktør eller bestyrelsen vælger at bemyndige en anden til at foretage den ende-lige beslutning.48. Beløbsgrænserne i dispositionsbeføjelserne foreskriver, at bestyrelsen skal godkendealle investeringer over 100 mio. kr. Dette gælder også for køb og salg af virksomheder ogejerandele over 100 mio. kr. Herudover skal alle usædvanlige investeringer forelægges be-styrelsen. Investeringer på 50-100 mio. kr. godkendes af den administrerende direktør efterbehandling i Investeringskomitéen, der også skal godkende køb og salg af virksomheder ogejerandele uanset størrelse. Investeringer under 50 mio. kr. kan som hovedregel godken-des af det enkelte forretningsområdes ledelse under forudsætning af, at udgiften kan rum-mes inden for det årlige budget.49. Rigsrevisionens gennemgang viser samlet, at iværksættelsen af alle investeringer ergodkendt af bestyrelsen og den administrerende direktør efter behandling i Investeringsko-mitéen som foreskrevet i DONG Energy’s retningslinjer. I praksis er den administrerendedirektørs godkendelse sket ved Investeringskomitéens godkendelse, idet den administre-rende direktør er formand for komitéen.50. DONG Energy har udarbejdet rammer for beslutningsgrundlag, der skal forelægges In-vesteringskomitéen og bestyrelsen i forbindelse med projektindstillinger. Det fremgår heraf,at investeringer, der skal behandles af Investeringskomitéen og/eller bestyrelsen, skal ba-seres på en indstilling, der som det væsentligste indeholder:det strategiske rationale for investeringenbusinesscase, herunder redegørelse for de væsentlige forudsætninger bag den forven-tede værdiskabelseomkostningsestimaterrisikovurderingfølsomhedsanalyser med konsekvensberegninger af ændringer i kritiske faktorer (fx ka-pitalomkostninger og prisændringer).

DONG Energy måtte medio 2012 nedskrive værdien af Severn med 1.390 mio. kr. DONGEnergy har oplyst, at behovet for nedskrivningen skyldes ændringer i markedsprisforudsæt-ningerne i Storbritannien, der kommer til udtryk ved faldende priser på grund af en produk-tionsoverkapacitet på det britiske elmarked. Dette er ikke umiddelbart i overensstemmelsemed oplysningerne i investeringsindstillingen, hvor det blev angivet, at DONG Energy for-ventede en mangel på elproduktionskapacitet. DONG Energy har oplyst, at nedskrivningenefter selskabets vurdering ikke skyldes mangler i beslutningsgrundlaget, men en meget væ-sentlig ændring i markedsforholdene forårsaget af den økonomiske krise. Rigsrevisionenskal hertil bemærke, at beslutningen om købet af Severn blev truffet primo 2009, hvor ek-sistensen af den økonomiske krise var kendt. Afledt af den økonomiske krise havde det der-for været hensigtsmæssigt, at DONG Energy inkluderede en mere dybdegående vurderingaf pris- og markedsrisici i beslutningsgrundlaget.Projektøkonomi52. Det fremgår af forretningsordenen for bestyrelsen og af direktionsinstruksen, at DONGEnergy’s bestyrelse og direktion er forpligtet til at følge op på planer og budgetter og tagestilling til rapporter om bl.a. væsentlige dispositioner (herunder investeringer) og særlige ri-sici.53. Opfølgning på investeringsprojekterne i DONG Energy sker efter en fastsat rapporte-ringsstruktur. Rapporteringsstrukturen indebærer, at direktionen udarbejder kvartalsvise bud-getopfølgningsrapporter til bestyrelsen. Rapporterne indeholder typisk en opgørelse overbudgetterede og realiserede omkostninger år til dato (og eventuelt på projektet samlet set)for større investeringsprojekter og en prognose for, hvad de samlede anlægsomkostningerforventes at blive. I særlige tilfælde indgår der desuden kortfattede bemærkninger om sær-lige forhold, fx udskydelser i forhold til tidsplan og budgetoverskridelser. Bestyrelsen orien-teres desuden om væsentlige budgetoverskridelser i en direktionsberetning eller i et sær-skilt notat. Valget af format af rapporteringen afhænger bl.a. af bestyrelsens forhåndskend-skab til projektet.Bestyrelsen orienteres om udviklingen i budgettet i rapporterne, herunder også om væsent-lige ændringer og budgetoverskridelser. Koncernens dispositionsbeføjelser foreskriver, athvis der efter forelæggelsen eller godkendelsen af en disposition, som har været godkendt ien komité eller i koncernledelsen, forekommer væsentlige ændringer i indholdet og/eller for-udsætningerne for dispositionen, vil ændringen skulle forelægges på ny på samme vis somden oprindelige disposition. Ved budgetoverskridelser i et projekt anses en budgetoverskri-delse, som enten er på 10 % af budgettet (dog min. 25 mio. kr.) eller på over 50 mio. kr., foren væsentlig ændring. Budgetoverskridelsen indrapporteres som led i månedsmøderne medden administrerende direktør og finansdirektøren, der vil kunne beslutte, om budgetoverskri-delsen skal behandles separat i Investeringskomitéen.DONG Energy har oplyst, at selv om der kun henvises til en komité eller koncernledelsen,er hensigten med formuleringen i dispositionsbeføjelserne, at væsentlige ændringer i dispo-sitioner, som er godkendt af bestyrelsen, skal forelægges bestyrelsen.54. Rigsrevisionens gennemgang af de 8 investeringsprojekter viser, at bestyrelsen gene-relt er blevet orienteret om projektøkonomien i kvartalsrapporterne, som indeholder oplys-ninger om udvikling i anlægsomkostningerne. Samtidig er bestyrelsen gennem kvartalsrap-porter og direktionsberetninger eller særlige notater blevet orienteret om større ændringer,fx forsinkelser, undervejs i projekterne.Inbicon – et af DONG Energy’s mindre projekter – udgør en undtagelse herfra, idet rappor-teringen til bestyrelsen i kvartalsrapporterne ikke har indeholdt fuldt ud konsistente tal for debudgetterede og realiserede anlægsudgifter. Budgettet for Inbicon blev overskredet, og be-styrelsen blev i en kvartalsrapport i august 2009 orienteret om ca. halvdelen af budgetover-skridelsen. Bestyrelsen er imidlertid ikke blevet orienteret om den samlede budgetoverskri-delse, der blev på 52 % af det oprindelige budget.

Det fremgår af tabel 12, at 2 af projekterne er gennemført med et mindreforbrug på hen-holdsvis 4 % og 11 %. Det fremgår også af tabellen, at budgettet er overskredet i 5 af de 8projekter. Overskridelserne varierer fra 6 % til 52 %. Bestyrelsen er – bortset fra i Inbicon-projektet – blevet orienteret om budgetoverskridelserne undervejs og ved afslutningen afalle projekter. DONG Energy har anført, at overskridelser ideelt set ikke bør forekomme,men selskabet finder ikke, at overskridelserne ligger i den høje ende, når der sammenlig-nes med eksterne benchmarks. DONG Energy har oplyst, at selskabet har besluttet frem-over at budgettere med større reserver til uforudsete forhold og indregne senere driftstids-punkter end ved tidligere projekter.Værdiskabelse55. En investerings værdiskabelse bliver beregnet og vurderet på 3 tidspunkter:ved investeringsbeslutningenved idriftsættelseni driftsperioden.Vurderinger af værdi-skabelse ved investe-ringerInvesteringsbeslutningBeregning af PVI.IdriftsættelseOpdatering af PVI.I driftsperiodenNedskrivningstest (vur-dering af aktivets frem-tidige indtjeningspoten-tiale) og faktisk indtje-ning.

56. Til brug for investeringsbeslutningen foretager DONG Energy analyser af investeringensnutidsværdi, tilbagebetalingstid og effekt på koncernregnskabet. DONG Energy anvenderdesuden en finansiel model til beregning af, om det kan betale sig at gennemføre den enkel-te investering. Modellen gør det muligt at fastlægge det forventede afkast for enkeltinveste-ringer. Afkastet opgøres i form af forventet værdi pr. investereret krone (PVI). Investeringermed en forventet værdi pr. investeret krone, der er højere end 1 (PVI >1), er værdiskaben-de for DONG Energy. Investeringer med en forventet værdi pr. investeret krone, der er lave-re end 1 (PVI <1), vil medføre et tab og skal derfor i princippet ikke iværksættes.I praksis er DONG Energy – som alle andre aktører – underlagt nogle finansielle begræns-ninger. Det betyder, at DONG Energy kan være nødsaget til at undlade at iværksætte inve-steringer, der har en PVI over 1, hvis selskabets finansielle råderum ikke tillader det. Den fi-nansielle model gør det muligt at prioritere investeringer på tværs af selskabet, så investe-ringer kan iværksættes, hvor de skaber mest værdi. DONG Energy har oplyst, at selskabetikke har en fast grænse for PVI’ens størrelse.DONG Energy har oplyst, at selskabet i sjældnere tilfælde vælger at iværksætte investerin-ger med en forventet værdiskabelse pr. investeret krone, der er lavere end 1. Det kan fxskyldes, at DONG Energy vurderer, at investeringen rummer et fremtidigt indtjeningspoten-tiale.

Det fremgår af tabel 13, at 5 ud af 8 projekter ved idriftsættelsen er vurderet som værdiska-bende, dvs. at investeringerne vil medføre en økonomisk gevinst for DONG Energy. HornsRev 2 blev ved idriftsættelsen vurderet til medføre en marginal værdiskabelse, mens Inbiconblev vurderet til at medføre et mindre tab.59. Beslutningen om at iværksætte Horns Rev 2 blev truffet på et grundlag, der viste, at pro-jektet ville skabe værdi, om end den ville være lav og på et niveau, hvor DONG Energy al-mindeligvis ikke ville iværksætte et projekt. Rettighederne til at etablere havvindmølleparkenblev overtaget af DONG Energy ved fusionen i 2006. Inden DONG Energy traf den endeli-ge investeringsbeslutning, havde direktionen og bestyrelsen overvejelser om at nedlæggeprojektet på grund af den forventede lave værdiskabelse. DONG Energy besluttede dog atgennemføre projektet. Dette skete dels af hensyn til de politiske forventninger, der var til, athavvindmølleparken ville blive opført, dels ud fra en vurdering af, at Horns Rev 2 ville bidra-ge til, at DONG Energy kunne opfylde selskabets målsætning om at være førende inden foretablering og drift af havvindmølleparker.

60. Inbicon blev iværksat som et strategisk projekt, hvor DONG Energy’s bestyrelse god-kendte investeringen, velvidende at projektet i første omgang ville medføre tab for selska-bet. DONG Energy så imidlertid et muligt strategisk potentiale i investeringen. Rigsrevisio-nens gennemgang viser, at projektøkonomien, herunder den forventede værdiskabelse, blevmarkant forringet i løbet af perioden. Det skyldes dels, at anlægsbudgettet blev væsentligtoverskredet, dels at driftsudgifterne efter idriftsættelsen viste sig at være højere end forven-tet.61. Ét projekt – opførelsen af et kulkraftværk i Greifswald – blev ikke gennemført. Projektethar derfor ikke medført indtjening. Udgifterne på ca. 1 mia. kr., der blev afholdt til udviklingog indgåelse af flere leverandøraftaler i forbindelse med projektet, er derfor udgiftsført.DONG Energy valgte at lukke projektet, dels som følge af vanskeligheder forbundet med atopnå de lokale myndigheders godkendelse til at opføre Greifswald-værket, dels som følgeaf, at DONG Energy valgte at øge selskabets satsning på vindenergi.62. Rigsrevisionens gennemgang viser, at de 2 E&P-projekter – Nini og Trym – ifølge DONGEnergy’s beregninger forventes at føre til en høj værdiskabelse. Samtidig viser gennemgan-gen, at forventningen til investeringens værdiskabelse i løbet af projektet har været falden-de i 3 af projekterne: Trym, Horns Rev 2 og Inbicon. Det er særligt overskridelser af anlægs-budgetterne, der har medført reduktionen i den forventede værdiskabelse.Rigsrevisionens gennemgang viser samtidig, at økonomien i de 2 vindprojekter – GunfleetSands og Walney – undervejs i projektet er blevet negativt påvirket af budgetoverskridelser.Det statslige støtteregime for vindenergi i Storbritannien blev imidlertid forbedret undervejsi projektet, hvilket har resulteret i, at den samlede værdiskabelse efter de foreløbige opgø-relser bliver på niveau med det forventede.63. Beregningerne af indtjeningen/værdiskabelsen er baseret på forudsætninger om frem-tidig indtjening i aktivets levetid over fx 20 år. Ved afslutningen af investeringsprojektet erdet i sagens natur for tidligt at vurdere, om disse beregninger i praksis realiseres i aktivetslevetid.64. DONG Energy foretager ikke som standard genberegninger af den realiserede PVI-vær-di, efter at den enkelte investering er overgået til driftsfasen. Vurderingen af investeringensfaktiske værdi i driftsfasen sker i forbindelse med de periodiske nedskrivningstests, som le-delsen er ansvarlig for at foretage min. én gang om året. En nedskrivningstest indebærer envurdering af aktivets faktiske værdi (dvs. den forventede fremtidige indtjeningsevne) set i for-hold til den bogførte værdi. DONG Energy’s revisor vurderer de gennemførte nedskrivnings-tests. Er den faktiske værdi lavere end den bogførte, skal der ske en nedskrivning. Nedskriv-ningstesten er – som beregningen af PVI’en – baseret på en opgørelse af de forventedefremtidige pengestrømme og i visse tilfælde på en vurdering af en fremtidig mulig salgspris.For at vurdere, om den realiserede indtjening lever op til det forventede, har Rigsrevisionenundersøgt, om der er foretaget nedskrivning på aktivet. Rigsrevisionen har desuden under-søgt, om indtjeningen for det enkelte aktiv lever op til budgettet.65. Gennemgangen viser, at Severn-projektet i 2012 er blevet nedskrevet med 1.390 mio.kr. Det skyldes, at DONG Energy’s forventninger til den fremtidige indtjening på kraftvær-ket er faldet i forhold til den PVI-beregning, som blev foretaget ved færdigetableringen afprojektet.De øvrige projekter vurderes at have en værdi, der som minimum svarer til den bogførteværdi. DONG Energy forventer med andre ord ikke en væsentlig forringelse af værdien iforhold til den værdi, som blev opgjort ved afslutningen af projektet.

Gennemgangen viser også, at den faktiske indtjening på 4 af projekterne lever op til det bud-getterede. Indtjeningen på Severn-projektet har ikke levet op til det ønskede. Walney-projek-tets indtjening er påvirket af en forsinket idriftsættelse af projektet. DONG Energy forventerimidlertid, at der alene er tale om en tidsmæssig forskydning af indtjeningen.Frasalg af ejerandele i 2 vindprojekter66. DONG Energy har i 2 vindprojekter – Gunfleet Sands og Walney – foretaget frasalg afejerandele. I september 2011 solgte DONG Energy 49,9 % af havvindmølleparken GunfleetSands til Marubeni. Salget skete, efter møllerne var gået i drift. Aftalen med Marubeni inde-bærer, at DONG Energy efter salget driver havvindmølleparken. I Walney-projektet har DONGEnergy ad 2 omgange foretaget frasalg af ejerandele på henholdsvis 25,1 % og 24,8 % tilSSE og Ampere/PGGM. Frasalgene vedrørende Walney skete i december 2009 og i decem-ber 2010, mens havvindmølleparken var under opførelse.67. Rigsrevisionen har undersøgt, om beslutningsgrundlaget for frasalgene har været dæk-kende, og om frasalgene har skabt den forventede værdi for DONG Energy.68. Frasalgene er i alle tilfælde godkendt af Investeringskomitéen og bestyrelsen. Det frem-går af beslutningsgrundlagene, som har været forelagt Investeringskomitéen og bestyrelsen,at frasalgene vil medføre en væsentlig værdiforøgelse i begge projekter. Både ved GunfleetSands-frasalget og ved Walney-frasalgene forventede DONG Energy, at indtjeningen pr. in-vesteret krone (PVI) ville stige.69. Aftalerne bag frasalgene indebærer, at DONG Energy ved hvert frasalg har modtaget enkontant købesum fra investor, der samtidig har overtaget en del af risiciene. De konkrete ele-menter i aftalerne er kommercielt fortrolige.70. Rigsrevisionens gennemgang viser, at indstillingsmaterialet, som bestyrelsen blev fore-lagt ved frasalgene, havde nogle mangler.Ved frasalget af Gunfleet Sands modtog bestyrelsen et indstillingsmateriale, der ikke inde-holdt følsomhedsanalyser, som beskriver de konsekvenser, det vil kunne få, hvis nogle afde centrale forudsætninger bag værdiansættelserne svigter.Ved frasalgene af Walney indgik der heller ikke følsomhedsanalyser i indstillingsmaterialet.DONG Energy har oplyst, at der forud for begge frasalg blev udarbejdet følsomhedsanalyser,som indgik i Investeringskomitéens beslutningsgrundlag. Analyserne blev imidlertid ikke in-kluderet i materialet til bestyrelsen, da de ifølge DONG Energy ikke bidrog med yderligerebeslutningsrelevant information. Følsomheden i forhold til værdiskabelsen i frasalgene varifølge DONG Energy meget lille. Det er Rigsrevisionens vurdering, at følsomhedsanalyserudgør beslutningsrelevant information, uanset hvad resultatet af analyserne er.DONG Energy’s interne risikoenhed (Group Risk Control) medvirkede forud for indgåelsenaf Gunfleet Sands-aftalen i controlling af værdiansættelsen af nogle elementer i aftalen. Ri-sikoenheden vurderede samtidig værdiansættelsen af udvalgte elementer i én af de 2 Wal-ney-aftaler, som var indgået på det tidspunkt. Risikoenheden påpegede, at værdiansættel-serne af visse dele af frasalgsaftalerne i begge projekter var behæftet med stor usikkerhed.Risikoenheden konstaterede samtidig ved gennemgangen, at risikobilledet forbundet medelementer i Walney-aftalen ikke var blevet behandlet tilstrækkeligt inden aftaleindgåelse.71. Risikoenheden refererer til bestyrelsens revisions- og risikokomité, der modtog og be-handlede oplysningerne om frasalgene fra risikoenheden i august 2011. DONG Energy haroplyst, at de påpegede usikkerheder efter direktionens opfattelse ikke har væsentlig betyd-ning for værdien af de indgående aftaler.

73. Rigsrevisionens undersøgelse af DONG Energy’s risikostyring af investeringsniveauethar vist følgende:DONG Energy har i perioden 2009-2011 – med enkelte forskydninger mellem årene –iværksat de planlagte investeringer, hvilket er i overensstemmelse med det investerings-niveau, som er fastlagt i selskabets strategi frem mod 2015. DONG Energy’s årlige brut-toinvesteringer har været mellem 15,7 mia. kr. og 18,5 mia. kr. i perioden 2009-2011. I2012 forventes investeringer på et lidt lavere niveau (ca. 15 mia. kr.).DONG Energy’s bestyrelse har i hele perioden fulgt op på, at investeringsomfanget lig-ger inden for DONG Energy’s finansielle råderum. Dette er særligt sket med udgangs-punkt i en finansiel målsætning for forholdet mellem selskabets indtjening og gæld.Gennemgangen viser, at DONG Energy’sbestyrelsei 2009 og 2010 blev forelagt bud-getter af direktionen, hvor der var lagt op til et investeringsniveau, der overskred selska-bets finansielle målsætning. I 2009 var der lagt op til en markant overskridelse. Det en-delige investeringsomfang overskred kun i mindre omfang målsætningen i 2009. I 2010og 2011 blev målsætningen overholdt. I 2012 forventer DONG Energy en større over-skridelse af målsætningen.Bestyrelsen har flere gange og i stigende grad udtrykt bekymring for DONG Energy’sinvesteringsomfang – ikke mindst på vindområdet. Bestyrelsen har samtidig taget flereaktive initiativer til at sikre et forsvarligt investeringsniveau.Bestyrelsen har samtidig godkendt, at investeringsniveauet blev fastholdt med henblikpå at opfylde DONG Energy’s strategi, hvor investeringerne ikke mindst på vindområ-det forventes at skabe fremtidig vækst. DONG Energy’s reelle muligheder for at ned-drosle investeringerne er samtidig på kort sigt begrænsede på grund af allerede indgå-ede aftaler med eksterne parter.DONG Energy’s bestyrelse besluttede i 2010 at integrere frasalg som en del af investe-ringsprogrammet. Frasalgene er ifølge bestyrelsen udtryk for et bevidst valg om at spre-de risici i investeringsporteføljen. DONG Energy budgetterer samtidig med, at frasalgskal bidrage til finansiering af investeringerne. Frasalgene har derfor siden 2010 udgjorten central forudsætning for, at DONG Energy har valgt at opretholde det planlagte in-vesteringsniveau.I 2011 og 2012 har det ikke været muligt for DONG Energy at gennemføre frasalg tilden forventede pris og med den ønskede timing. Dette har været medvirkende til, atDONG Energy i 2012 forventer at overskride den finansielle målsætning, og at selska-bet har været nødsaget til at reducere investeringerne.Bestyrelsen har ved godkendelsen af direktionens frasalgsplaner i budgetterne fremhæ-vet betydningen af, at frasalg sker med den rigtige timing. DONG Energy har oplyst, atbestyrelsen samtidig i alle tilfælde har spurgt ind til validiteten af frasalgsplanerne. Det-te er dog ikke taget til referat.

74. De overordnede regler for DONG Energy’s styring af investeringsniveauet og af risicifremgår af forretningsordenen for bestyrelsen og DONG Energy’s direktionsinstruks. Detfremgår heraf, at direktionen i det daglige – og bestyrelsen som overordnet ansvarlig – erforpligtet til at følge op på planer og budgetter og tage stilling til rapporter om selskabets li-kviditet, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici.Direktionen skal forelægge DONG Energy’s samlede investeringsplaner og -budget for be-styrelsen, der har det overordnede ansvar for sikre, at direktionen overholder disse. Rigs-revisionens vurderinger af ledelsens opfølgning er derfor først og fremmest baseret på re-ferater fra bestyrelsesmøder og bilag, som direktionen har forelagt for bestyrelsen.75. DONG Energy’s bestyrelse behandler årligt direktionens oplæg til investeringsbudgetsom en integreret del af selskabets driftsbudget. Investeringsbudgettet udgør en samletramme over de investeringsudgifter, der forventes afholdt det pågældende år. Budgettetrummer både udgifter fra investeringsprojekter, der er iværksat i tidligere år, og udgifter tilnye investeringer, der forventes vedtaget og iværksat det pågældende år. Hovedparten afde budgetterede udgifter stammer fra projekter, der er truffet beslutning om i tidligere år.Budgettet indeholder desuden en angivelse af, hvilken betydning investeringsniveauet harfor DONG Energy’s centrale kapitalstrukturnøgletal, dvs. for forholdet mellem gæld og drifts-indtjening. Kapitalstrukturnøgletallet udgør det centrale grundlag for DONG Energy’s sty-ring af risici i relation til investeringsniveauet og definerer ifølge DONG Energy rammernefor selskabets finansielle kapacitet i forhold til investeringerne.76. DONG Energy’s investeringsprogram gennemføres med henblik på at opfylde selska-bets langsigtede strategi ”Direction 2015”. I perioden 2009-2012 indebar det ifølge strate-gien iværksættelse af flere større investeringsprojekter, jf. tabel 14.

Tabel 15. Gennemførte investeringsprojekter og væsentlige punkter fra bestyrelsesmøder i perioden 2009-2012Investeringsprojekter2009TrymOselvarWalney IILondon ArrayEnecogen(Greifswald)LincsSevernA2Sea A/S2010Marulk (fra 2009)Laggan-TormoreSyd-ArneAnholtSeainstaller15,7 mia. kr.Investeringsprogrammet drøftes ved hovedparten af møderne.Bestyrelsen drøfter, at det er væsentligt, at der ikke sker en skæv-vridning i investeringerne til fordel for vindenergi, da der er taleom en ung teknologi.Bestyrelsen vedtager en mindre stramning af kapitalstruktur-nøgletallet.Bestyrelsen beslutter, at DONG Energy kan optage hybridkapi-tal for at styrke kapitalgrundlaget (ekstern finansiering, der harfællestræk med egenkapital, og som forbedrer kapitalstruktur-nøgletallet).Bestyrelsen indskærper, at styrkelsen af kapitalgrundlaget kunmå anvendes som buffer for at imødegå eventuelle fremtidigeudsving i indtjening og gæld.18,1 mia. kr.Investeringsprogrammet drøftes ved hovedparten af møderne.Bestyrelsen tilkendegiver, at der må udvises agtpågivenhed vedinvesteringerne.Bestyrelsen drøfter frasalg som et element i gennemførelsen afinvesteringsprogrammet.InvesteringerVæsentlige punkter fra bestyrelsesmøder

Det fremgår af tabel 15, at DONG Energy’s årlige bruttoinvesteringer har været mellem 15,7mia. kr. og 18,5 mia. kr. i perioden 2009-2011. I 2012 forventes investeringer på et lidt lave-re niveau (ca. 15 mia. kr.). Bruttoinvesteringerne ligger for perioden 2009-2011 på niveaumed det budgetterede. I 2012 ligger bruttoinvesteringerne noget under det budgetterede.78. Bestyrelsen har i perioden 2009-2011 – med enkelte forskydninger mellem årene – valgtat iværksatte de planlagte investeringer, hvilket er i overensstemmelse med det investerings-niveau, som er fastlagt i strategien ”Direction 2015”. Greifswald-projektet blev ikke gennem-ført. Derimod blev der tilføjet et køb af Severn-kraftværket i Wales og en andel i Lincs-hav-vindmølleparken i Storbritannien. DONG Energy besluttede desuden i 2009 at købe aktiean-dele i A2Sea A/S og at foretage en investering i 2010 i et større installationsfartøj (Seainstal-ler) til brug for etablering af havvindmølleparker. DONG Energy har desuden i 2011 iværk-sat projektet Siri repair, der ikke var forudsat i 2015-strategien. Siri repair er et projekt, hvorDONG Energy har været nødsaget til at iværksatte et større reparationsarbejde på et afDONG Energy’s olieanlæg i Nordsøen. I 2011 og 2012 har bestyrelsen i 2 tilfælde afvist el-ler udskudt investeringer på vindområdet. Der var dog tale om investeringer, som ikke ind-gik i 2015-strategien.79. Gennemgangen af bestyrelsens behandling af investeringsbudgetter og løbende drøf-telser af investeringsniveauet viser, at bestyrelsen har fulgt niveauet for investeringerne tæt.Dette gælder ikke mindst forholdet mellem DONG Energy’s nettogæld og indtjeningen medhenblik på at sikre et forsvarligt kapitalberedskab og sikre, at selskabet opretholder en til-fredsstillende rating, der giver selskabet adgang til finansiering på attraktive vilkår.Gennemgangen viser, at DONG Energy’s bestyrelse i 2009 og 2010 er blevet forelagt bud-getter, hvor investeringsniveauet ville medføre kapitalstrukturnøgletal, der oversteg DONGEnergy’s målsætning. I 2009 var der lagt op til en markant overskridelse. Gennemgangenviser imidlertid også, at DONG Energy overskred målsætningen i mindre omfang i 2009. I2010 og 2011 blev målsætningen overholdt. I sidste halvdel af 2010 godkendte bestyrelsen,at DONG Energy optog yderligere hybridkapital for at styrke kapitalgrundlaget og sikre over-holdelse af kapitalstrukturnøgletallet. Bestyrelsen indskærpede, at styrkelsen af kapitalgrund-laget kun måtte anvendes som buffer for at imødegå eventuelle fremtidige udsving i indtje-ning og gæld. DONG Energy gennemførte desuden en omkostningsreduktion som konse-kvens af den finansielle krise.I 2012 forventer DONG Energy en større overskridelse af målsætningen. Da DONG Ener-gy’s investeringer strækker sig over flere år, vil investeringsbeslutninger, der træffes et år,typisk indebære et kapitaltræk i de kommende 2-4 år. Investeringer har derfor ikke aleneeffekt på kapitalstrukturnøgletallet i beslutningsåret, men også de følgende år.Gennemgangen af referater fra bestyrelsesmøder viser, at bestyrelsen flere gange og i sti-gende grad har udtrykt bekymring for DONG Energy’s investeringsniveau – ikke mindst påvindområdet. Bestyrelsen har ved at godkende optagelse af hybridkapital som sikkerheds-margin og ved at afvise 2 andre investeringer, som lå uden for den vedtagne strategi, tagetaktive initiativer til at sikre, at investeringsniveauet levede op til DONG Energy’s målsætning.Rigsrevisionen kan imidlertid samtidig konstatere, at investeringsniveauet, der var fastlagt istrategien er fastholdt frem til 2011, da DONG Energy’s bestyrelse har lagt vægt på at gen-nemføre investeringsprogrammet. Investeringsprogrammet udgør en central del af DONGEnergy’s strategi, hvor investeringerne – ikke mindst på vindområdet – forventes at skabevækst. I 2012 har DONG Energy’s bestyrelse udskudt beslutninger om flere investeringer.Gennemgangen viser, at DONG Energy’s reelle muligheder for at neddrosle investerings-programmet, fx ved reducere investeringernes omfang, på kort sigt er begrænsede. DONGEnergy’s investeringsomfang er på grund af allerede indgåede aftaler med eksterne parterstort set lagt fast inden for en tidshorisont på 2-3 år frem.

82. Niveauet for de samlede budgetterede indtægter ved frasalg, og hvad det enkelte fra-salgsemne forventes at indbringe, er kommercielt fortroligt.Rigsrevisionen har sammenholdt DONG Energy’s investeringsbudgetter og frasalgsplanermed de realiserede frasalg. Sammenholdelsen viser, at der generelt er stor forskel på debudgetterede og realiserede frasalg. Sammenholdelsen viser også, at DONG Energy i sti-gende grad budgetterer med frasalg af aktiviteter. Særligt i 2010 og i årene herefter udgørfrasalg en væsentlig forudsætning for finansieringen af DONG Energy’s investeringsprogram.I 2010 solgte DONG Energy aktiviteter for 7,2 mia. kr., hvilket var væsentligt mere end bud-getteret. DONG Energy foretog således i 4 tilfælde frasalg, der ikke var budgetteret med.Indtægterne stammede bl.a. fra salg af andele i havvindmølleparken Walney i Storbritanni-en. I 2011 og 2012 blev niveauet for de budgetterede frasalg hævet markant.83. Rigsrevisionens gennemgang viser, at frasalgene i 2011 genererede indtægter på 5,4mia. kr., hvilket var noget mindre end forventet. En del af forklaringen var timingen af frasal-gene, da salget af olieterminaler og transmissionsaktiver vedrørende Walney II, som varplanlagt til at blive gennemført i 2011, først blev afsluttet i 2012.Gennemgangen viser også, at DONG Energy’s frasalg i 2012 ligeledes ikke har forløbetsom planlagt. De realiserede frasalg er ikke endeligt opgjort, men forventes i lighed med2011 at blive mærkbart under budgettet.Samlet viser Rigsrevisionens undersøgelse, at DONG Energy har haft succes med at gen-nemføre frasalg som en del af investeringsprogrammet i 2010. I 2011 og 2012 har frasal-gene imidlertid ikke haft det forventede niveau.84. Rigsrevisionen har gennemgået referater fra bestyrelsesmøderne og DONG Energy’sinvesteringsbudgetter for 2011 og 2012 for at vurdere, hvad bestyrelsen har gjort for at sik-re, at forudsætningerne i budgetterne for 2011 og 2012 om frasalg var tilstrækkeligt velbe-grundede – ikke mindst i forhold til forventet salgspris og timing.

85. Ifølge DONG Energy’s retningslinjer skal bestyrelsen tage konkret stilling til det enkeltefrasalg. De forventede frasalg er imidlertid også angivet i DONG Energy’s investeringsbud-getter. Budgetterne er behandlet og godkendt af bestyrelsen. Det fremgår af budgetterne, atder for frasalgene er tale om tidlige overslag over det forventede provenu. I investeringsbud-gettet for 2012 er der et generelt forbehold om, at budgetterede frasalg er behæftet med envis usikkerhed.86. Investeringsbudgetterne for 2011 og 2012 indeholder herudover ikke en nærmere beskri-velse af baggrunden for den forventede salgspris og timingen for de enkelte frasalg. DONGEnergy har oplyst, at budgettering af frasalg er baseret på værdiansættelse af de pågælden-de aktiver eller selskaber, bl.a. på grundlag af prognoser for fremtidige pengestrømme ogbenchmarks baseret på sammenlignelige handler i markedet. Baggrunden for det budgette-rede provenu og timingen i frasalgene drøftes i det relevante forretningsområde og i Investe-ringskomitéen. Det er imidlertid DONG Energy’s vurdering, at det – trods de udarbejdedeanalyser – aldrig vil være muligt at give et eksakt estimat for salgsprisen. Dette afhængeraf en række forhold, fx antallet af interesserede købere, der ikke er kendt på budgetterings-punktet.87. Rigsrevisionens gennemgang af referaterne viser, at bestyrelsen ultimo 2010 i forbindel-se med godkendelsen af investeringsbudgettet for 2011 drøftede frasalgsstrategien. Besty-relsen konstaterede, at de frasalg, der var foretaget indtil videre, var forløbet godt, og at stra-tegien med at skabe øget afkast gennem frasalg var lykkedes. Bestyrelsen tilkendegav sam-tidig, at den ønskede de planlagte frasalg gennemført, før der blev truffet beslutning om nyeinvesteringer. Bestyrelsen udtrykte samtidig forståelse for, at en sådan timing kan være van-skelig at sikre. Bestyrelsen gav også udtryk for, at det er væsentligt, at DONG Energy ikkehavner i ”tvangssalgssituationer”, hvor selskabet risikerer at måtte acceptere en uhensigts-mæssig lav salgspris.88. Bestyrelsen har senest i 2012 ved flere lejligheder drøftet frasalgene og risici forbundethermed. Direktionen har bl.a. orienteret bestyrelsen om, at der er stor tvivl om, hvorvidt detvil være muligt at gennemføre væsentlige dele af de forventede frasalg i 2012, da de budget-terede frasalg i 2012 bygger på et usikkert grundlag.

Bestyrelsen og ledelsen i DONG Energy iværksatte ved fusionen i 2006 en proces, derskulle sikre en harmonisering af løn- og ansættelsesvilkår i selskabet. Ifølge DONGEnergy havde nogle medarbejdergrupper fra de tidligere selskaber et relativt højt løn-niveau. Det var derfor målsætningen at tilpasse sig det øvrige arbejdsmarked ved atreducere lønstigningstakten for disse grupper.Til brug for lønstyringen har DONG Energy udarbejdet retningslinjer for løn- og ansæt-telsesvilkår, personalegoder mv., der bl.a. skal medvirke til at sikre, at selskabet kantilbyde en konkurrencedygtig løn uden at blive lønførende. DONG Energy gennemfø-rer systematiske benchmarks af løn for udvalgte grupper af chefer og medarbejdere,svarende til ca. 1/5 af selskabets ansatte. DONG Energy’s systematiske benchmarksomfatter chefgruppen og grupper af medarbejdere inden for Exploration & Productionog Energy Markets, hvor lønnen i et vist omfang er bestemt af et internationalt arbejds-marked. Herudover foretager selskabet benchmarks på ad hoc-basis. Rigsrevisionenfinder, at DONG Energy bør udvide anvendelsen af systematiske benchmarks, så detbliver muligt at overvåge lønniveauet for alle væsentlige grupper af chefer og medar-bejdere med henblik på at sikre, at selskabet ikke er lønførende.Rigsrevisionen har gennemgået DONG Energy’s benchmarks aflønniveauetvedrø-rende chefgruppen og grupper af medarbejdere inden for Exploration & Productionog Energy Markets. Herudover har Rigsrevisionen fået forelagt resultatet af under-søgelser vedrørende medarbejdere i vindafdelingen, indkøbsfunktionen og Risk &Treasury Management. Disse undersøgelser viste, at såvel chefgruppens 292 che-fer som ca. 840 mellemledere og medarbejdere, der varetager funktioner, hvor løn-nen skal sammenlignes med et internationalt arbejdsmarked, havde et lønniveau, derlå under niveauet i sammenlignelige virksomheder.Rigsrevisionens egne analyser af DONG Energy’s lønniveau viste, at bl.a. kontor- ogkundeservicemedarbejdere samt faglærte og ufaglærte medarbejdere i DONG Energy– der udgør ca. 1/3 af selskabets medarbejdere – i 2011 lå på et højere lønniveau enddet, der tilbydes i sammenlignelige virksomheder på det danske arbejdsmarked. Derer endvidere indikationer på, at de mellemledere, hvor lønnen skal sammenlignes meddet danske arbejdsmarked, har et lønniveau, der ligger lidt over det øvrige arbejds-marked.Med hensyn til bestyrelsesaflønningen kan Rigsrevisionen konstatere, at bestyrelses-medlemmerne ligger under niveauet sammenlignet med virksomheder i C20-indekset.

Rigsrevisionens undersøgelse aflønudviklingeni DONG Energy har vist, at chefgrup-pen i perioden 2008-2011 havde en højere lønudvikling end det øvrige arbejdsmar-ked. Chefgruppens lønudvikling skal ses i sammenhæng med, at lønnen for dennegruppe lå under niveauet i sammenlignelige virksomheder. Gruppen af faglærte ogufaglærte medarbejdere samt funktionærer har ligeledes i perioden en højere lønud-vikling end det øvrige arbejdsmarked på grund af bl.a. en 2-årig overenskomst i 2008.DONG Energy reducerede i 2010 lønstigningstakten for disse grupper, mens stignin-gen i 2011 lå lidt over det øvrige arbejdsmarked. Faglærte og ufaglærte medarbejde-re samt funktionærer har af historiske årsager et højere lønniveau end det øvrige ar-bejdsmarked. Rigsrevisionen kan konstatere, at det – bl.a. på grund af en lavere løn-udvikling efter finanskrisen – ikke er lykkedes for DONG Energy at tilpasse lønniveau-et til det øvrige arbejdsmarked ved hjælp af mindre lønstigninger end markedet. Grup-pen af ledere og akademikere, der i 2011 udgjorde ca. 60 % af DONG Energy’s med-arbejdere, havde en lønudvikling under det øvrige arbejdsmarked.DONG Energy har fastsat et loft for bonusudbetalinger til chefer og medarbejdere på25-30 % af grundlønnen. Det er imidlertid muligt herudover at modtage engangsve-derlag på op til en månedsløn. Denne grænse kan overskrides, men det kræver dogfor koncernledelse og direktion godkendelse fra bestyrelsen og for øvrige medarbej-dere godkendelse i henhold til ”bedstefarprincippet”, dvs. godkendelse fra en chef 2trin højere oppe i hierarkiet. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 5-11 % af che-ferne i perioden 2009-2011 har modtaget bonus og vederlag, der samlet overstiger25-30 % af deres grundløn.Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at DONG Energy ikke har kunnet opgø-re omkostninger til ledelse og administration præcist, og at selskabet som led i en om-lægning af resultatopgørelsen ikke kan opgøre omkostningerne hertil for 2011 og2012. DONG Energy har oplyst, at selskabet ved omlægningen følger omkostningertil ledelse og administration gennem benchmarks på udvalgte områder med sammen-lignelige virksomheder inden for branchen.

89. Statsrevisorerne stillede som tidligere nævnt bl.a. spørgsmål om, hvordan DONG Ener-gy’s lønninger og omkostninger samt styringen heraf var sammenlignet med andre statsligeselskaber, og hvordan DONG Energy tager skyldige økonomiske hensyn ved bl.a. aflønningaf personale og personalegoder. Rigsrevisionen har derfor undersøgt, om lønninger og per-sonalegoder i DONG Energy er på niveau med sammenlignelige selskaber, og hvordan sel-skabet styrer dette område.DONG Energy’s løn- og ansættelsesvilkår er ikke omfattet af de statslige overenskomster,idet DONG Energy indgår overenskomster og ansættelseskontrakter som private selskaber.Den statslige tilknytning sætter imidlertid nogle rammer for DONG Energy’s muligheder foraflønning af ledelse og medarbejdere.I ”Staten som aktionær” fra 2004 indgår der en række anbefalinger vedrørende aflønning afdirektion og medarbejdere, som Rigsrevisionen har taget udgangspunkt i ved vurderingenaf DONG Energy’s lønninger og personalegoder. Hovedelementet i anbefalingerne om lønfra ”Staten som aktionær” er, at:statslige selskaber har en frihed til at tilbyde en konkurrencedygtig løn til chefer ogmedarbejdereselskaberne ikke bør være lønførende i forhold til sammenlignelige selskaberdet påhviler bestyrelsen at indgå ansættelseskontrakter med direktionen og overvågeløn- og ansættelsesvilkår for andre medarbejdere.

90. Alene på grund af DONG Energy’s størrelse, kompleksitet og branche er det umiddelbartsvært at sammenligne selskabet med andre statslige selskaber og til dels også andre priva-te selskaber i Danmark. Ved udgangen af 2011 ejede staten aktier i 19 aktieselskaber, hvor-af 11 var statslige aktieselskaber, dvs. staten ejer mere end 50 % af aktierne. I 2011 havdede statslige aktieselskaber en nettoomsætning på 71,8 mia. kr., hvoraf DONG Energy stodfor 56,8 mia. kr. Det næststørste statslige selskab – Danske Spil – havde en nettoomsætningpå 7,7 mia. kr. i 2011 og en medarbejderstab på 240 sammenholdt med DONG Energy’s6.098. DONG Energy har anført, at også særlige branchespecifikke forhold gør sammenlig-ninger svære, ligesom selskabet inden for brancher som E&P, Wind Power og Energy Mar-kets må konkurrere med andre energiselskaber, hvor lønningerne ifølge DONG bestemmesaf det internationale marked og ikke lokale danske forhold. DONG Energy har videre anført,at det ikke giver meget mening at sammenligne lønnen for en stor del af DONG Energy’schefer og medarbejdere med almindelige danske lønstatistikker.Rigsrevisionen er enig i, at der er branchespecifikke forhold, som gør, at i hvert fald noglemedarbejdergruppers løn- og ansættelsesvilkår vanskeligt lader sig sammenligne med løn-og ansættelsesvilkår i andre danske virksomheder. Men dette gælder dog ikke alle medar-bejdergrupper. En betydelig del af DONG Energy’s medarbejdere er beskæftiget inden forfunktioner og under forhold, hvor der kan foretages sammenligninger med det øvrige danskearbejdsmarked. Sammenligninger, som i hvert fald kan give en indikation af, hvor DONGEnergy’s lønniveau ligger. Det er derfor vigtigt, at DONG Energy etablerer benchmarks, derkan give selskabet indikation af lønniveauet med henblik på at sikre, at selskabet ikke er løn-førende.

91. Rigsrevisionens undersøgelse af DONG Energy’s lønstyring har vist følgende:DONG Energy er ikke omfattet af de statslige overenskomster, men indgår overenskom-ster og ansættelseskontrakter som private selskaber. Selskabet kan ifølge ”Staten somaktionær” tilbyde en konkurrencedygtig løn til chefer og medarbejdere, men bør ikke væ-re lønførende i forhold til sammenlignelige selskaber.I forbindelse med fusionen i 2006 gennemførte bestyrelsen, direktionen og koncernledel-sen en proces, der mundede ud i, at bestyrelsen godkendte en løn- og kontraktmodelog retningslinjer for kompensationsforhold for direktion, koncernledelse og LeadershipForum samt øvrige medarbejdere. DONG Energy iværksatte samtidig en omfattende har-moniseringsproces af løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne fra de forskellige sel-skaber.Det fremgår af DONG Energy’s retningslinjer, at medarbejderne tilbydes en konkurren-cedygtig og markedskonform løn, men at selskabet generelt ikke ønsker at være lønfø-rende.Lønregulering af chefer og medarbejdere i DONG Energy foretages inden for en samletramme. Den årlige ramme fastsættes af koncernledelsen på baggrund af et analysear-bejde, som HR-afdelingen udfører i november-februar.Bestyrelsen har løbende holdt sig orienteret om lønudviklingen i DONG Energy.DONG Energy’s HR-afdeling har i perioden 2009-2011 gennemført årlige benchmarksaf lønninger og personalegoder for Leadership Forum og 2 udvalgte forretningsområder.Herudover gennemfører selskabet andre ad hoc-benchmarks, når det skønnes nødven-digt. DONG Energy’s systematiske benchmarks omfatter ca. 1/5 af selskabets chefer ogmedarbejdere.

92. Rigsrevisionen har undersøgt DONG Energy’s lønstyring, herunder om selskabet haretableret retningslinjer og procedurer, der fastlægger rammer og niveau for aflønning, bo-nus mv. af chefer og medarbejdere og sikrer, at selskabet ikke bliver lønførende. Rigsrevi-sionen har endvidere undersøgt bestyrelsens rolle i lønstyringen.93. I forbindelse med fusionsprocessen, hvor DONG Energy i sin nuværende form blev dan-net ved en sammenlægning af en række selskaber, iværksatte selskabet en harmoniseringaf løn- og ansættelsesvilkår. I 2005 og 2006 gennemførte DONG Energy en proces, hvor 6forskellige selskaber skulle fusioneres, og hvor løn- og ansættelsesvilkår fra de fusioneredeenheder skulle samles i en fælles model. I store dele af 2006 blev der gennemført et forløb,hvor direktion, koncernledelse og bestyrelse drøftede og besluttede retningslinjer for løn- ogansættelsesvilkår for direktion, koncernledelse og de øverste ledelseslag (Leadership Forum,der består af 200-300 chefer) i DONG Energy. I foråret 2006 behandlede bestyrelsen løn-og ansættelsesvilkår for direktionen, og med virkning fra den 1. juli 2006 lå den fremtidigeaflønnings- og indplaceringsstruktur for Leadership Forum fast. Processen blev afsluttet ved,at bestyrelsen på et møde den 3. oktober 2006 endeligt godkendte løn- og kontraktmodellenog retningslinjerne for kompensationsforhold for direktionen, koncernledelsen og LeadershipForum.94. DONG Energy’s bestyrelse forestår sammen med direktionen ledelsen af selskabet ogskal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Selskabets daglige ledel-se varetages af direktionen i overensstemmelse med de retningslinjer og anvisninger, sombestyrelsen har fastsat. I henhold til direktionsinstruksen skal direktionen forelægge sageraf usædvanlig karakter for bestyrelsen. Det fremgår således af instruksen, at bestyrelsensgodkendelse skal indhentes i alle sager, der efter selskabets eller koncernens forhold er afusædvanlig art eller af stor betydning. Bestyrelsen fastsætter årligt grænser for, hvilke sagerder skal forelægges bestyrelsen. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at bestyrelsen i for-bindelse med fusionen i 2006 har godkendt de overordnede rammer for løn- og ansættelses-vilkår i selskabet. DONG Energy har oplyst, at der i perioden 2009-2012 ikke har været sa-ger, der har givet anledning til konkrete bestyrelsesorienteringer om forhold af unormal ka-rakter. Formanden for bestyrelsen blev dog i foråret 2009 orienteret om ansættelsen af enSenior Vice President, hvor lønpakken var tilpasset stillingens særlige ansvar.95. DONG Energy’s bestyrelse nedsatte i oktober 2006 en såkaldt vederlagskomité. Komi-téen er et udvalg bestående af formanden for bestyrelsen og 1-2 af de øvrige bestyrelses-medlemmer. Vederlagskomitéen har især til opgave at vurdere og udarbejde indstillinger tilbestyrelsen om løn, bonus og øvrige ansættelsesvilkår for koncernledelsen samt principperfor løn, bonus og øvrige ansættelsesvilkår for medarbejdere i chefstillinger, som refererer tilmedlemmer af koncernledelsen.96. Den 26. januar 2009 godkendte DONG Energy’s bestyrelse den seneste vederlagspolitikfor bestyrelse, direktion og koncernledelse. Vederlaget for bestyrelsen skal være på niveaumed vederlaget i andre større danske virksomheder med internationale aktiviteter. Bestyrel-sens vederlagskomité fremsætter forslag om direktionens aflønning, der derefter godkendesaf den samlede bestyrelse. Aflønningen sammenholdes med tilsvarende større danske virk-somheder og tilsvarende stillinger i internationale energivirksomheder.

97. Retningslinjer for kompensationsforhold i DONG Energy, der vedrører chefer og med-arbejdere, tilrettes løbende af HR-afdelingen. Retningslinjerne er udarbejdet for at sikre, atDONG Energy kan tiltrække, fastholde og motivere dygtige medarbejdere, og for at sikre, atkoncernen følger ensartede principper og kriterier for løndannelsen. Det er endvidere hen-sigten at sikre markedskonformitet og skabe transparens om principperne i løndannelsen,ligesom det skal give lønfastsættende chefer retningslinjer og værktøjer til brug for løndan-nelse og -samtaler. Retningslinjerne gælder for alle ansatte i DONG Energy. Inden for ram-merne af retningslinjerne er koncerndirektørerne ansvarlige for løndannelsen i egne forret-ningsområder med HR-afdelingen som sparringspartner.Det fremgår af retningslinjerne, at medarbejderne tilbydes en konkurrencedygtig og markeds-konform løn. DONG Energy ønsker generelt ikke at være lønførende, men der skal væreplads til at fokusere på enkeltsegmenter og specialistkompetencer. På sigt tilstræbes det, atlønniveaet for den samlede gruppe medarbejdere i et forretningsområde gennemsnitligt pla-cerer sig tæt på det markedsrelevante niveau. Som en del af retningslinjerne er der somnævnt fastsat en kompensations- og vilkårsmodel (løn- og ansættelsesvilkår) for alle med-arbejdere. Modellen indebærer, at chefer og medarbejdere i DONG Energy ud over grund-løn, pension og bonus (for chefer er beløbsrammen op til 25-30 % af grundlønnen) tilbydesen række supplerende ydelser vedrørende feriefridage (10 dage, der inkluderer selskabetslukkedage 1. maj, 5. juni samt 24. og 31. december), ferietillæg (2,5 % henholdsvis 2 %) ogen række personalegoder i form af forsikringer, fx helbredsforsikring og ulykkesforsikring.Herudover har selskabets chefer bl.a. mulighed for bilordning og øvrige arbejdsrelateredepersonalegoder, bl.a. fri avis og telefon. Kompensations- og vilkårsmodellen (løn- og ansæt-telsesvilkår for medarbejdere i DONG Energy) gengives ikke, da DONG Energy har ønsket,at modellen holdes fortrolig.98. Lønfastsættelse for direktører og chefer bygger på den stillingsstruktur, der blev fastsati 2006. I løbet af 2011 var i alt 292 medarbejdere med i Leadership Forum. Lønfastsættelsenfor mellemledere og medarbejdere uden for Leadership Forum bliver foretaget på baggrundaf en vurdering af stillingens fagområde og tyngde, herunder ansvar, kompleksitet og uddan-nelseskrav. DONG Energy’s HR-afdeling indhenter og bearbejder relevante statistikker tilbrug for lønreguleringen.99. Lønregulering af chefer og medarbejdere i DONG Energy foretages inden for en samletramme. Den årlige ramme fastsættes af koncernledelsen på baggrund af et analysearbejde,som HR-afdelingen udfører i november-februar. Den årlige ramme forelægges til orienteringfor bestyrelsen.Én gang årligt vurderes de respektive medarbejderes løn. Der reguleres normalt alene pågrundlønnen. Det er den nærmeste chef med budgetansvar, der foretager vurderingen afmedarbejdernes lønniveau og ønskede udvikling i samarbejde med den lokale HR-funktion.Udgangspunktet for vurderingen af løn er bl.a. den nuværende løn (bruttoløn) i forhold til me-dianlønnen for jobkategorien, aktuel performance og målopfyldelse, udviklingspotentiale/kar-riereplan samt markedsvilkår og lokale forhold. Chefen indstiller reguleringen af medarbejde-ren til nærmeste chef efter det såkaldte ”bedstefarprincip”, dvs. at det er chefen 2 trin overmedarbejderen i hierarkiet, der godkender indstillingen fra medarbejderens nærmeste chef.HR-afdelingen sikrer efterfølgende, at lønreguleringerne ikke overstiger den fastsatte pulje.100. Det er ifølge anbefalingerne i ”Staten som aktionær” bestyrelsens ansvar at indgå an-sættelseskontrakter med direktionen og overvåge løn- og ansættelsesvilkår for andre med-arbejdere.Direktionens lønforhold forelægges Vederlagskomitéen og bestyrelsen hvert år.

BOKS 5. UDDRAG AF DONG ENERGY’S NOTAT FRA JANUAR 2010 OM KOMPENSATIONS-FORHOLD I DONG ENERGYDet fremgår af notatet, at målt på grundlønnen liggerlønniveauetfor direktører og chefer typisk iden øvre ende sammenlignet med stillinger i danske virksomheder. Tages der højde for, at DONGEnergy har forholdsvis lave performancebaserede lønandele og fraværet af langsigtede incitaments-programmer, ligger det samlede lønniveau lavere end sammenlignelige stillinger i peer-gruppen (grup-pen af sammenlignelige virksomheder). Sammenlignet med lønniveauet i tilsvarende funktioner i uden-landske virksomheder er lønniveauet i DONG Energy typisk noget lavere. For ledere og funktionærergælder, at der historisk set har været favorable kompensationsforhold i nogle af oprindelsesselska-berne. Fx var lønniveauet i det tidligere NESA, Elsam og Energi E2 højere end markedet generelt.Over tid forventes lønniveauet at blive mere markedskonformt, men processen tager tid.I notatet redegjorde DONG Energy endvidere forlønudviklingen i 2009.Det fremgår, at der i 2. kvar-tal 2009 blev foretaget en regulering af lønningerne på samlet set 3,4 %. Det fremgår af notatet, atden samlede lønudvikling i DONG Energy lå over niveauet indmeldt til Dansk Arbejdsgiverforening(2,8 %). DONG Energy begrunder denne udvikling med, at de overenskomstomfattede medarbejde-re med 2-årige aftaler blev reguleret væsentligt højere end markedet. For direktører og chefer var løn-udviklingen på niveau med markedet, og for akademikere og nøglemedarbejdere havde lønudviklin-gen i både 2008 og 2009 ligget lavere end markedsniveauet. Endelig sammenligner DONG Energylønudviklingen med en gruppe af virksomheder i peer-gruppen, dvs. et antal større danske virksom-heder. Blandt disse virksomheder har 5 en højere lønudvikling end DONG Energy, og 8 en lavere ud-vikling.

101. DONG Energy’s notat fra 2010 omtaler de strukturelle forskelle i lønniveauet i selska-bet.Allerede ved fusionen blev der taget hånd om en række af de lønforskelle, der var blandtde fusionerede selskaber. DONG Energy har oplyst, at ledelsen fra et af de oprindelige sel-skaber blev påtvunget en bonusordning og samtidig sat 10 % ned i løn for at sikre, at løn-niveauet ikke blev for højt, og at lønnen i øvrigt blev kædet sammen med selskabets resul-tater. De pågældende ledere kunne således stadig opretholde deres oprindelige lønniveauved at opfylde nogle konkrete målsætninger. Herudover blev en række ordninger vedrøren-de bl.a. medarbejderbonus og forhøjede kørselstillæg fra de oprindelige selskaber fjernet.DONG Energy har endvidere oplyst, at der i 2009 og årene efter blev vedtaget en ganskedefensiv lønudvikling på grund af finanskrisen, og i 2011 blev lønreguleringstidspunktet flyt-tet fra 1. april til 1. juni for at sikre, at selskabet i højere grad lønregulerer på bagkant af destørre virksomheders lønudvikling. DONG Energy har oplyst, at der var fokus på at sikre denfremtidige organisations funktioner og operationer for ikke at risikere brud på forsyningssik-kerheden som følge af arbejdsnedlæggelser mv.102. Vederlagskomitéen og bestyrelsen foretager hvert år en vurdering af direktionen ogkoncernledelsens performance, der munder ud i fastlæggelse af niveauet for de generellelønforhøjelser og den årlige incitamentsbaserede bonus.

104. Rigsrevisionens undersøgelse af DONG Energy’s lønninger og personalegoder har vistfølgende:DONG Energy’s årsværksforbrug er steget med 21%i perioden 2007-2011. De samle-de personaleomkostninger og omkostninger pr. årsværk er ligeledes steget over årene,dog er 2010 en undtagelse, idet såvel de samlede omkostninger som omkostninger pr.årsværk faldt i forhold til 2009.DONG Energy har sammenlignet lønniveauet for 292 chefer i Leadership Forum og ca.840 mellemledere og medarbejdere inden for bl.a. E&P og Energy Markets, hvor lønnenskal sammenlignes med lønninger i tilsvarende nationale og internationale virksomheder.DONG Energy’s sammenligninger viser, at selskabets chefers løn generelt ikke liggerover sammenligningsniveauet. Tilsvarende gælder for mellemledere og medarbejdereinden for bl.a. E&P og Energy Markets.DONG Energy har ikke gennemført benchmarks af lønniveauet for alle medarbejdergrup-per i selskabet. Rigsrevisionen har derfor foretaget en sammenligning af lønniveauet iselskabet for 2011 for udvalgte grupper med eksterne lønstatikker. Der er en vis usikker-hed knyttet til de konkrete opgørelser over lønforskelle, og det har ikke været muligt atforetage valide benchmarks af den store gruppe af højt kvalificerede medarbejdere. Un-dersøgelsen kan dog vise nogle generelle tendenser for DONG Energy’s lønniveau forstørre medarbejdergrupper.

Det fremgår af tabel 18, at DONG Energy løbende har udvidet medarbejderstaben siden2007. Samlet er DONG Energy’s årsværksforbrug forøget med 1.056 årsværk, svarende tilca. 21 %. En væsentlig del af personaleudvidelsen skete fra 2007 til 2008, hvor antallet afårsværk steg med godt 600. Personaleomkostningerne er tilsvarende steget over årene, doger 2010 en undtagelse, idet omkostningerne faldt 0,1 mia. kr. i forhold til 2009, selv om an-tallet af årsværk var konstant. Tabellen viser endvidere udviklingen i omkostninger pr. års-værk i såvel løbende som faste priser. Omkostninger pr. årsværk varierer over årene, hvor2008 er lavest (i faste priser), mens 2011 er det år, hvor omkostninger pr. årsværk har væ-ret højest. Det skal bemærkes, at omkostninger pr. årsværk er et gennemsnitstal for alle års-værk, og at en ændring i omkostninger pr. årsværk dels kan henføres til lønudvikling, delstil en ændring i personalets sammensætning (fx uddannelsesbaggrund, alder og cheftyngde).

BOKS 6. METODISKE OVERVEJELSER VED BENCHMARK AF DONG ENERGY’S MEDARBEJ-DERGRUPPERDONG Energy er et statsligt aktieselskab, som befinder sig i en gruppe af forskelligartede selskaber,der beskæftiger forskellige typer af medarbejdere, og som agerer i forskellige brancher. Hertil kom-mer, at DONG Energy er langt det største statslige aktieselskab med en omsætning, der udgør næ-sten 80 % af den samlede omsætning for statslige aktieselskaber. Rigsrevisionen har derfor ikke sam-menlignet lønniveauet i DONG Energy med de andre statslige aktieselskaber, men har anvendt løn-data fra grupper på det danske arbejdsmarked, der i videst muligt omfang matcher DONG Energy’smedarbejdere.Sammenligningen tager udgangspunkt i medianlønnen, der defineres som det mellemste lønbeløb,når lige mange lønmodtagere får mere henholdsvis mindre end dette. Ved at sammenligne median-lønnen tager Rigsrevisionen også udgangspunkt i, at DONG Energy skal have mulighed for at anven-de lønspredning som et styringsværktøj i relation til medarbejdere, og at selskabet skal have mulighedfor at tildele særlige medarbejdere lønninger, der ligger væsentligt over de øvriges. Rigsrevisionen harfor flere grupper af medarbejdere beregnet gennemsnitslønnen, der kun i begrænset omfang variererfra medianlønnen.Rigsrevisionen har modtaget data over alle lønudbetalinger i DONG Energy i 2011 opdelt på (anony-miserede) enkeltpersoner. For hver person er lønnen opdelt i grundløn, tillæg, bonus, overtidsbeta-ling, pension, personalegoder og en række mindre betydelige lønelementer. DONG Energy har i 2011udbetalt løn til 6.386 medarbejdere. I forbindelse med sammenligningen har Rigsrevisionen udeladtalle medarbejdere, der er ansat eller fratrådt i løbet af 2011, og medarbejdere, der ikke arbejder påfuld tid. I alt 4.377 medarbejdere har været på fuld tid i DONG Energy i hele 2011. Rigsrevisionensbenchmark er foretaget blandt grupper af disse medarbejdere.Medarbejderne udgør en meget blandet gruppe, der er opdelt på en lang række personalekategori-er, afhængigt af bl.a. ansvarsområde, uddannelsesmæssig baggrund og ansættelsesvilkår. Dissepersonalekategorier er herefter underopdelt i forskellige stillingskategorier, der bl.a. afspejler arbejds-funktioner og -områder. Hertil kommer, at der til de enkelte medarbejdere er knyttet en række indi-viduelle forhold, fx erhvervserfaring og særlige kvalifikationer. Bortset fra Leadership Forum er derikke fastsat en standardiseret stillingsstruktur i DONG Energy.Rigsrevisionen har i muligt omfang opdelt chefer og medarbejdere i DONG Energy i en række grup-per og sammenlignet lønniveauet med forskellige relevante eksterne lønstatistikker. Præcisionen ianalysen er afhængig af, i hvor høj grad det er muligt at opdele medarbejdere i grupper, der svarertil populationen i benchmarket. I praksis er det ikke muligt at opnå fuldstændig overensstemmelse.DONG Energy har anmodet om, at de faktiske (median) lønninger for de respektive grupper af med-arbejdere holdes fortroligt af konkurrencemæssige årsager. Rigsrevisionen har derfor i præsentatio-nen af de forskellige benchmark indekseret lønningsniveauerne.

DONG Energy finder ikke, at det giver meget mening at sammenligne lønnen for en stordel af DONG Energy’s mellemledere og medarbejdere med almindelige danske lønstati-stikker. DONG Energy har videre anført, at Rigsrevisionen ikke har foretaget 1:1 bench-marks, så det sikres, at stillingerne er reelt sammenlignelige.Rigsrevisionen er enig i, at DONG Energy’s størrelse, struktur og internationale relationerkan gøre det vanskeligt at finde relevante benchmarks for dele af selskabets medarbejde-re. Rigsrevisionen har anvendt DONG Energy’s egne benchmarks, hvor de findes. For degrupper, hvor selskabet ikke har etableret et sammenligningsgrundlag, har Rigsrevisionenefter drøftelser med DONG Energy søgt at etablere det bedst mulige sammenligningsgrund-lag.Internationale benchmarks107. En betydelig del af DONG Energy’s chefer og medarbejdere virker inden for et inter-nationalt marked. DONG Energy har fremlagt en række såvel systematiske som mere adhoc-prægede benchmarks af selskabets lønniveau i forhold til det internationale arbejdsmar-ked.DONG Energy har fået konsulentfirmaer til at sammenligne lønniveauet for E&P og EnergyMarkets. Resultatet viser, at for de ca. 300 medarbejdere, mellemledere og chefer/direktø-rer i Energy Markets ligger den overvejende del under lønniveauet i andre europæiske ener-giselskaber. For ca. 350 medarbejdere, mellemledere og chefer/direktører i E&P ligger denovervejende del i henhold til det gennemførte benchmark ligeledes under markedsniveauet.108. Der er ikke gennemført tilsvarende systematiske benchmarks for andre forretningsom-råder, hvor lønningerne også i et vist omfang fastsættes i forhold til et internationalt jobmar-ked. DONG Energy har ved andre mindre og ad hoc-prægede benchmarks sandsynliggjort,at også andre dele af selskabets forretningsområder i international konkurrence ikke liggerover benchmark.DONG Energy har oplyst, at Wind Power stadig er en ny industri, og at alle benchmarks harværet på et sporadisk niveau. DONG Energy har udleveret et benchmark, der omfatter 61specialister og mellemledere inden for konkrete tekniske discipliner ud af et samlet antal med-arbejdere i Wind Power på over 1.000 medarbejdere ultimo 2011. Resultatet viser, at alleligger under det benchmark, som DONG Energy har anvendt. Selskabet har oplyst, at det-te billede svarer til erfaringerne med rekrutteringer til forretningsområdet.DONG Energy har fremlagt benchmarks for ca. 190 mellemledere og medarbejdere i Risk &Treasury Management og indkøbsfunktionen. Resultatet af disse benchmarks var, at DONGEnergy’s lønninger lå lavt i forhold til markedet.109. Rigsrevisionen har ikke mulighed for at kvalitetssikre de fremlagte benchmarks, da dei nogen udstrækning er baseret på data, som Rigsrevisionen ikke har adgang til.

Lønniveauet for chefgrupperne i Leadership Forum og mellemledere110. DONG Energy gennemfører selv årlige benchmarks af lønniveauet i Leadership Forum.Selskabets benchmarks for 2011 har vist, at medianlønnen for alle grupperne ligger 2-10 %under lønniveauet i benchmarket, der består af ca. 65 store danske virksomheder. Undtagetherfra er chefgruppen Senior Manager, som har et lønniveau, der ligger ca. 5 % over bench-market. I DONG Energy’s undersøgelse er de chefer, der er omfattet af advokatundersøgel-sen, udtaget. Hvis disse chefer indgik, ville gruppen af Senior Vice Presidents have et løn-niveau, der ligger 13 % over benchmarket. DONG Energy har bemærket, at Leadership Fo-rums lønefterslæb reelt er større, fordi DONG Energy skal sammenlignes med virksomhe-der i C20-indekset, og fordi chefer i DONG Energy ikke har aktiebaserede ordninger, somfindes i nogle andre større selskaber.111. Rigsrevisionen har undersøgt lønniveauet blandt DONG Energy’s mellemledere. Rigs-revisionen har taget udgangspunkt i de lønstatistikker, som DONG Energy’s HR-afdeling ud-sender som vejledning til cheferne i forbindelse med lønregulering. De mellemledere, Rigs-revisionen har undersøgt, er opdelt i 2 hovedgrupperinger: manager/leder og gruppe-/team-leder. Lederne er herefter fordelt på 5 hovedfunktioner: økonomi, teknik/produktion, salg/marketing, it og indkøb/logistik. Rigsrevisionen har endvidere taget udgangspunkt i, at dengennemsnitlige mellemleder ligger i aldersgruppen 40-49 år.Rigsrevisionen har med hjælp fra DONG Energy indplaceret selskabets mellemledere indenfor de 5 hovedfunktioner. I forbindelse med dette arbejde påpegede DONG Energy, at man-ge af mellemlederne var beskæftiget inden for forretningsområder som Energy Markets ogE&P, hvor lønnen ikke kunne sammenlignes med danske lønninger. DONG Energy marke-rede disse medarbejdere, der herefter blev udtaget fra sammenligningen. DONG Energy harendvidere anført, at anvendelsen af en gennemsnitlig mellemleder på 40-49 år er en forenk-ling, der vil undervurdere lønniveauet.112. Figur 6 viser lønniveauet i 2011 for mellemledere sammenholdt med lønniveauet iDONG Energy’s vejledende lønstatistik for sammenlignelige virksomheder.

Det fremgår af figur 6, at mellemledere i DONG Energy generelt har et højere lønniveauend medarbejdere i tilsvarende funktioner i sammenlignelige virksomheder. Mellemledernei DONG Energy har et lønniveau, der er 3-26 % højere end benchmark. Undtaget er selska-bets gruppe- og teamledere inden for salg/marketing, der ligger ca. 11 % under benchmar-ket.113. DONG Energy har peget på fejlkilder i benchmarket af selskabets mellemledere, sombetyder, at Rigsrevisionen overvurderer selskabets lønninger og undervurderer lønniveauetfor benchmarket. Mellemledere i de anvendte benchmarks har ofte ikke selvstændigt perso-nale- og budgetansvar, hvilket er tilfældet for den overvejende del af DONG Energy’s mel-lemledere. DONG Energy er herudover en betydelig større virksomhed med et højere lønni-veau end de gennemsnitsvirksomheder, der indgår i benchmarket.Rigsrevisionen er enig i, at der kan være nogle fejlkilder i sammenligningen, men finder dog,at resultatet af undersøgelsen giver en indikation af lønniveauet i forhold til sammenlignings-grundlaget, som er DONG Energy’s egen vejledende lønstatistik, der bruges internt i DONGEnergy.114. DONG Energy har i forbindelse med beretningshøringen fremlagt en sammenligningaf lønniveauet for 335 mellemledere med en statistik for det danske arbejdsmarked. DONGEnergy’s sammenligning viser, at 119 mellemledere ligger under medianen, og 205 liggerover medianen. De resterende ligger præcis på medianlønnen. Samlet viser DONG Ener-gy’s undersøgelse, at de udvalgte mellemledere i DONG Energy har et samlet lønniveau på2,6 % over medianen. Rigsrevisionen kan konstatere, at DONG Energy’s egen undersøgel-se har vist, at medianlønnen for selskabets mellemledere ligger lidt over medianen i bench-market, og at ca. 60 % af lederne har en løn, der ligger over medianlønnen for benchmar-ket. Rigsrevisionen skal dog bemærke, at den gruppe af mellemledere, DONG Energy haranvendt, ikke er ikke helt identisk med de mellemledere, der indgår i Rigsrevisionens sam-menligning.Lønniveauet for øvrige medarbejdere115. Rigsrevisionen har sammenlignet lønniveauet for øvrige medarbejdere i DONG Ener-gy med tilsvarende grupper på det danske arbejdsmarked. Øvrige medarbejdere omfatteralle bortset fra Leadership Forum og mellemledere. For at opnå et så validt resultat af sam-menligningen som muligt har Rigsrevisionen dels foretaget en analyse af DONG Energy’slønniveau ud fra en bred sammenligning baseret på 4 overordnede medarbejdergrupper,dels en analyse baseret på en række mindre, men mere specifikke medarbejdergrupper.

Det fremgår af figur 7, at lønniveauet i DONG Energy for de 4 overordnede medarbejder-grupper er højere end for tilsvarende medarbejdere i benchmarket. Forskellen i lønniveau-et er størst for gruppen ”Andet arbejde” og mindst for gruppen ”Højt kvalifikationsniveau”.DONG Energy har oplyst, at medianlønnen for gruppen ”Højt kvalifikationsniveau” trækkesop af særligt specialiserede medarbejderkategorier, der oppebærer et relativt højt lønniveau.Det drejer sig bl.a. om fundament- og olie-/gasingeniører samt særlige grupper af økonomer,jurister og forretningsudviklere. Hertil kommer, at mange fra gruppen ”Højt kvalifikationsni-veau” indgår i gruppen af medarbejdere, hvor lønniveauet bør sammenlignes med lønniveau-et i energibranchen. Rigsrevisionen er enig med DONG Energy i, at det er vanskeligt at fo-retage benchmark af lønniveauet for denne store gruppe medarbejdere. Rigsrevisionen skalendvidere bemærke, at lønnen for mange af de medarbejdere, der indgår i denne gruppe,skal sammenlignes med internationale lønninger. Disse medarbejdere indgår også i vid ud-strækning i de internationale benchmarks, som DONG Energy har foretaget. Resultatet afbenchmarket for gruppen ”Højt kvalifikationsniveau” er derfor præget af en betydelig usik-kerhed. Rigsrevisionen finder, at der er for mange usikkerheder forbundet med at sammen-ligne den store gruppe af højt kvalificerede medarbejdere til, at der kan drages nogen kon-klusion.DONG Energy har anført, at det for grupperne ”Kontor og kundeservice”, ”Håndværkspræ-get arbejde” og ”Andet arbejde” er korrekt, at den samlede løn for disse grupper er højereend på det generelle danske arbejdsmarked. DONG Energy har videre anført, at det skalses i sammenhæng med, at gruppen blot udgør i alt 1.662 medarbejdere, og at lønniveau-et for gruppen er lavere end for øvrige medarbejdergrupper i DONG Energy. DONG Ener-gy har videre forklaret, at det primært skyldes historiske forhold fra oprindelsesselskaber-ne, hvor der specielt i kraftværksselskaberne Elsam og Energi E2 generelt var et højt løn-niveau. DONG Energy har – som tidligere nævnt – oplyst, at der løbende er arbejdet moden harmonisering af ansættelsesvilkårene for at tilpasse lønnen til markedet. Der forventessåledes en naturlig tilpasning af lønnen til markedet. Finanskrisen har dog forlænget dennetilpasning på grund af arbejdsmarkedets lave lønudvikling i de senere år. Hertil kommer, atDONG Energy i 2008 indgik en 2-årig aftale om lønstigninger lige før finanskrisen. Dervedkom selskabet til at give højere lønstigninger i 2009 end de virksomheder, som kun indgik1-årige aftaler.

DONG Energy har siden 2006 arbejdet på at gøre lønningerne for disse grupper markeds-konforme. Rigsrevisionen kan konstatere, at dette endnu ikke er lykkedes.117. DONG Energy udarbejder lønstatistikker for forskellige personalegrupper og stillings-kategorier som vejledning til chefer og mellemledere. Lønstatistikkerne anvendes bl.a. i for-bindelse med de årlige lønreguleringer. Rigsrevisionen har foretaget en supplerende analy-se med udgangspunkt i de lønstatistikker, selskabet selv anvender i forbindelse med de år-lige lønreguleringer. Figur 8 viser lønniveauet for 20 medarbejdergrupper, der repræsente-rer ca. 1/4 af alle DONG Energy’s medarbejdere. De fleste af de 20 medarbejdergrupper ind-går også i ovenstående benchmark af de 4 overordnede medarbejdergrupper. Dette bench-mark skal derfor ses som en mere specifik sammenligning af enkeltgrupper. Desuden ind-går ca. 270 laboranter og maskinmestre, der ikke er omfattet af vurderingen af lønniveauetfor de 4 overordnede medarbejdergrupper i figur 7.

Det fremgår af figur 8, at for de 20 medarbejdergrupper, det var muligt at indplacere i forholdtil sammenligningsgrundlaget, ligger DONG Energy’s lønniveau over benchmark for de 18.Kun 2 grupper har et lønniveau, der ligger under de sammenlignelige grupper. Det fremgårbl.a. af figuren, at maskinmestre og i beskedent omfang laboranter i lighed med de øvrigegrupper også ligger over benchmark.Denne analyse har den svaghed, at det uden en konkret gennemgang af de enkelte perso-nalesager er vanskeligt at matche betydelige dele af selskabets medarbejdere med de rele-vante statistikker, idet DONG Energy ikke anvender standardiserede titler på tværs af orga-nisationen. Der er derfor nogen usikkerhed knyttet til afgrænsningen af de enkelte grupper.De grupper, som indgår i denne del af undersøgelsen, er primært faglært arbejdskraft samtkontor- og kundeservicemedarbejdere.118. Samlet peger denne del af undersøgelsen på, at lønniveauet for en række medarbej-dergrupper, der udgør 1/3 af DONG Energy’s medarbejdere, og som bl.a. omfatter kontor-og kundeservicemedarbejdere, faglærte og ufaglærte medarbejdere samt laboranter og ma-skinmestre, generelt ligger over niveauet for tilsvarende grupper på arbejdsmarkedet.

119. Rigsrevisionens undersøgelse af lønudviklingen i DONG Energy har vist følgende:DONG Energy’s Leadership Forum samt white collar- og blue collar-medarbejdere harsamlet for perioden 2008-2011 haft en lønudvikling, der ligger lidt over udviklingen forsammenlignelige grupper på DA-området. Lønudviklingen for ledere og akademikere,der udgør den største gruppe, har som den eneste gruppe ligget under sammenlig-ningsgrundlaget.White collar- og blue collar-medarbejdere (faglærte og ufaglærte medarbejdere samtkontor- og kundeservicemedarbejdere), der har et højt lønniveau, havde også en høje-re lønudvikling end det øvrige arbejdsmarked. Det var især i 2008 og 2009 samt i min-dre omfang i 2011, at lønstigningen for disse grupper lå over det øvrige arbejdsmarked.DONG Energy reducerede i 2010 lønstigningen for disse grupper til under udviklingenpå det øvrige arbejdsmarked.

120. Rigsrevisionen har undersøgt udviklingen i lønningerne i DONG Energy i de senere årsammenholdt med den almindelige lønudvikling. I forbindelse med harmoniseringen af løn-og ansættelsesvilkår efter fusionen i 2006 var det hensigten, at DONG Energy’s lønniveauskulle modsvare det øvrige arbejdsmarked. Det var hensigten, at de grupper, der havde enrelativt høj løn, skulle nå markedsniveauet ved, at stigningstakten i lønnen skulle ligge un-der det øvrige arbejdsmarked.I 2006 blev lønreguleringen som nævnt fastlagt og gennemført i de 6 oprindelige selskaber,der fusionerede til DONG Energy. I 2007 havde det fusionerede selskab fokus på at har-monisere løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne, hvorfor der – bortset fra LeadershipForum – ikke blev udmeldt og udregnet en opgørelse over den samlede lønudvikling forDONG Energy. Det har derfor ikke været muligt at få tal for lønudviklingen for 2006 og 2007.121. DONG Energy opdeler medarbejderne i 4 grupper, der dækker alle medarbejdere iDONG Energy bortset fra timelønnede på midlertidige kontrakter. Rigsrevisionen har bereg-net den samlede lønudvikling i perioden 2008-2011 for de 4 medarbejdergrupper i DONGEnergy og sammenlignet med den tilsvarende udvikling, som den fremgår af lønstatistikkenfra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Lønudviklingen er vist i figur 9.

Det fremgår af figur 9, at medarbejdere i DONG Energy i grupperne Leadership Forum, whitecollar og blue collar i perioden 2008-2011 har haft en lønudvikling, der ligger mellem 0,5 og1,6 procentpoint over den generelle lønudvikling på DA-området for disse grupper, mens mel-lemledere og akademikere har ligget under den generelle lønudvikling.I 2011 udgjorde Leadership Forum ca. 5 %, mellemledere og akademikere ca. 62 %, whitecollar ca. 18 % og blue collar ca. 15 % af de ansatte i DONG Energy. Denne opdeling er dogbehæftet med en vis usikkerhed, ligesom der i perioden er sket en forskydning i fordelingenmellem de 4 grupper.DONG Energy har bemærket, at selskabet i den undersøgte periode har haft en væsentligvækst, så Leadership Forums ansvarsområder er markant større end samme ansvarsområ-der ved fusionen i 2006. Det øgede ansvar, kompleksiteten og de tilhørende kompetence-krav er ifølge DONG Energy til dels afspejlet i den højere lønudvikling. Endvidere er lønud-viklingen påvirket af væksten i E&P og Wind Power, hvor et stigende antal chefer findes i in-dustrier, der orienterer sig mod markederne i Storbritannien og Norge, hvor der er en høj løn-udvikling.DONG Energy har videre anført, at for grupperne white collar og blue collar gælder, at dissesforhold forhandles kollektivt. I 2008 besluttede man at prøve en 2-årig overenskomst, hvilketviste sig uhensigtsmæssigt, idet finanskrisen efterfølgende afstedkom en mere afdæmpetlønudvikling på det øvrige arbejdsmarked end det, DONG Energy havde forventet ved indgå-elsen af overenskomsten. Dermed var den aftalte lønregulering for grupperne til medarbej-dernes fordel i såvel 2008 og 2009. I 2010 havde white collar- og blue collar-grupperne enafdæmpet stigning i lønningerne, idet disse gruppers løn steg med henholdsvis 0,65 % og0,45 %, mens lønstigningen for disse grupper i henhold til Dansk Arbejdsgiverforening lå påhenholdsvis 2,6 % og 2,5 %.I 2011 opnåede white collar- og blue collar-grupperne en lønstigning, der lå henholdsvis0,2 % og 0,4 % over lønudviklingen opgjort af Dansk Arbejdsgiverforening. Rigsrevisionenmå konstatere, at det endnu ikke er lykkedes DONG Energy at bringe lønniveauet for dissegrupper på niveau med det øvrige arbejdsmarked.

Det fremgår af tabel 19, at DONG Energy havde en bonusramme på maks. 25 % for SeniorVice Presidents og 20 % for øvrige grupper i Leadership Forum i 2009 og 2010. Denne ram-me blev hævet til 25-30 % i 2011. DONG Energy har oplyst, at der herudover er mulighed forat tildele engangsvederlag i forbindelse med ekstraordinær værdiskabelse og/eller arbejds-indsats. Dette engangsvederlag kan udgøre en månedsløn. Denne grænse kan overskrides,men det kræver dog for koncernledelse og direktion godkendelse fra bestyrelsen og for øv-rige medarbejdere godkendelse i henhold til ”bedstefarprincippet”, dvs. godkendelse fra enchef 2 trin højere oppe i hierarkiet.125. Rigsrevisionen har undersøgt udbetalt bonus og engangsvederlag til Leadership Forumi 2009, 2010 og 2011. Denne del af undersøgelsen omfatter chefer, der ikke er fratrådt i lø-bet af et år, og chefer der er på fuld tid. Den udbetalte bonus mv. til chefgruppen har samletset udgjort henholdsvis 20 %, 16 % og 21 % af den samlede grundløn for gruppen i 2009,2010 og 2011. Den samlede bonus er dog påvirket af, at den gruppe chefer, der var omfat-tet af advokatundersøgelsen, havde modtaget større beløb i de 3 år.

Det fremgår af tabel 20, at henholdsvis 25, 10 og 27 chefer i 2009, 2010 og 2011 har mod-taget bonus og engangsvederlag, der samlet lå over den ordinære bonusramme på 25-30 %af grundlønnen. Det fremgår endvidere af tabellen, at 11 % af cheferne i 2009 og 2011 mod-tog en bonus over rammen, mens 5 % lå over rammen i 2010. Som det tidligere er omtalt,har DONG Energy’s bestyrelse indledt en advokatundersøgelse af konkrete medarbejderesløn- og ansættelsesvilkår. I tabellen er det i parentes angivet, hvor mange af disse medar-bejdere der indgår i antallet af personer, der har modtaget en bonus over rammen. De på-gældende medarbejdere har i alle årene større bonusudbetalinger. Blandt de øvrige chefer,der har modtaget bonusudbetalinger over den fastsatte ramme, har beløbet typisk udgjort26-40 % af grundlønnen. Enkelte har dog modtaget højere bonusudbetaling.DONG Energy har oplyst, at chefer, der har modtaget en bonus over den fastsatte ramme,har været omfattet af flere bonusordninger eller har modtaget engangsvederlag for løsning afsærlige opgaver. De ekstra bonusudbetalinger er bl.a. udløst i forbindelse med involvering isærlige salgstransaktioner, som følge af høj arbejdsindsats eller som fastholdelsesbonus.Som eksempel på tilfælde, hvor den samlede bonusramme overskrides, kan nævnes en nøg-lemedarbejder, der på et kritisk tidspunkt i 2008 headhuntes af et andet energiselskab. Derblev herefter indgået en fastholdelsesaftale med vedkommende på 1 mio. kr., som blev ud-betalt i 4 rater, hvor den sidste rate blev udbetalt i 2010. Et andet tilfælde vedrører en direk-tør, der i 2009 – ud over den normale performancebonus – har modtaget et engangsveder-lag. Tilsammen overskrider bonus og engangsvederlag den maksimale bonusramme på 30 %af grundlønnen og en månedsløn. DONG Energy har oplyst, at den pågældende ydede enekstraordinær indsats, som rakte ud over de forventninger og mål, der var opstillet i direktø-rens ordinære performancebonus. Det konkrete engangsvederlag blev fastlagt efter drøftel-se mellem bestyrelsesformanden og Finansministeriet og godkendt af bestyrelsen.DONG Energy har oplyst, at bestyrelsen har strammet op på procedurerne for tildeling af en-gangsvederlag, siden sagen om de meget høje vederlag til nogle få chefer (omfattet af advo-katundersøgelsen) kom til bestyrelsens kendskab.

Ledelses- og administrationsomkostninger vedrørende 2011 er delvist skønnede, da DONGEnergy kun har opgjort omkostningerne til og med 3. kvartal. Rigsrevisionen har bedt DONGEnergy om at oplyse omkostninger til ledelse og administration for hele 2011 og 1. halvår2012. DONG Energy har oplyst, at selskabet i sommeren 2011 besluttede at overgå fra enfunktionsopdelt til en artsopdelt resultatopgørelse. Da en del af begrundelsen for at overgåtil den artsopdelte opgørelse var at frigøre resurser, er der ikke udarbejdet en opgørelse afledelses- og administrationsomkostningerne for 2011 og 1. halvår 2012. DONG Energy haroplyst, at selskabet styrer niveauet for ledelses- og administrationsomkostninger ved at gen-nemføre benchmark på udvalgte forretningsområder og funktioner med tilsvarende enhederi sammenlignelige virksomheder.Rigsrevisionen har bedt DONG Energy om at redegøre for baggrunden for udviklingen i sel-skabets omkostninger til ledelse og administration i perioden 2007-2011. DONG Energy haroplyst, at der har været udfordringer med at afgrænse de forskellige omkostningstyper i for-hold til, hvad der med rimelighed kan henføres til ledelses- og administrationsomkostningereller produktionsomkostninger. Udviklingen over perioden kan derfor ikke tillægges for megetvægt, også set i lyset af den meget betydelige forandringsproces, som DONG Energy harværet igennem i de seneste år.

131. Rigsrevisionen har undersøgt DONG Energy’s anvendelse af sponsorater i perioden2006-2013. Med et sponsorat forstås, at en virksomhed økonomisk støtter et projekt, et ar-rangement eller nogle udøvende personer inden for fx sport, kultur eller videnskab mod atfå reklame eller positiv omtale.132. DONG Energy har oplyst, at sponsorater i flere år har udgjort en aktiv del af selskabetskommunikationsstrategi med det formål at styrke kendskabet til virksomheden, undervise ud-valgte målgrupper om energi, underbygge selskabets grønne omstilling af energisystemetog stille faciliteter til rådighed for at styrke relationerne til kunder og samarbejdspartnere. Detfremgår af DONG Energy’s hjemmeside, at arbejdet med sponsorater er en del af selskabetssamlede profilerings- og markedsføringsindsats. Fælles for de indgåede aftaler er, at de i éneller anden form har relation til energi – enten i bogstavelig forstand i form af fx undervisningom energi eller i mere overført betydning som energi i forbindelse med sportsudøvelse.133. DONG Energy har oplyst, at selskabet i september 2012 har besluttet at ændre strate-gi, så sponsorater ikke længere skal spille en væsentlig rolle i selskabets kommunikations-strategi. Sponsoratporteføljen vil som følge heraf blive markant beskåret.

Det fremgør af figur 11, at omfanget af DONG Energy’s sponsorater toppede i 2007 – åretefter fusionen – hvor en række sponsorater, som blev overtaget ved fusionen, endnu ikkevar blevet opsagt. I de følgende år har der generelt været en faldende tendens i omfangetaf DONG Energy’s sponsorater. DONG Energy’s strategiskifte fra 2012 betyder, at 2013 bli-ver det år, hvor DONG Energy’s sponsorater har det laveste omfang.134. Den største sponsoraftale, DONG Energy har været omfattet af i perioden, har væretmed DBU’s herrelandshold. Herudover har selskabet i perioden bl.a. støttet 2 luftballonersamt udstillings- og undervisningsforløb i fx LEGOLAND og Experimentarium.DONG Energy har oplyst, at der blev foretaget omfattende målinger af den eksponerings-værdi, som sponsoratet af DBU’s herrelandshold bidrog til. De gennemførte analyser vistebl.a., at den såkaldte eksponeringsværdi ultimo 2005 lå 10-15 % over kontraktsummen, ogat eksponeringsværdien i 2009 var mere end dobbelt så stor som kontraktsummen. For deøvrige sponsorater er der også foretaget analyser af, om sponsoratet bidrog til at indfri demålsætninger, der var for det pågældende sponsorat.

Finansministeriet har i perioden 2007-2012 forholdt sig til DONG Energy’s overordne-de økonomiske udvikling, valg af en kompetent bestyrelse og en række andre forholdaf betydning for selskabet, herunder udbyttepolitik.Med hensyn til selskabets strategiske udvikling har Finansministeriet endvidere i tidenfrem til januar 2008, hvor den planlagte børsnotering blev stillet i bero, og igen fra2011 forholdt sig aktivt til selskabets udvikling. I perioden efter, at børsnoteringen blevstillet i bero, var dialogen mellem Finansministeriet og DONG Energy om selskabetsudvikling, strategi mv. imidlertid begrænset. Det skyldtes ifølge ministeriet, at selska-bets beslutninger i væsentlig grad udmøntede den strategi, der var aftalt i forbindelsemed forberedelsen af børsnoteringen.I perioden fra 2008 til udgangen af 2010 indtog Finansministeriet således en mere af-ventende position. DONG Energy iværksatte i denne periode et omfattende investe-ringsprogram med vidtrækkende betydning for selskabets økonomi. Strategien og in-vesteringsprogrammet har medført øgede risici for staten.Om end DONG Energy’s beslutninger i vidt omfang lå i forlængelse af den strategi,der var aftalt i forbindelse med forberedelsen af børsnoteringen, finder Rigsrevisio-nen, at Finansministeriet tidligere – og senest i løbet af 2010, da udsigterne til enbørsnotering ikke længere var til stede – burde have intensiveret dialogen med DONGEnergy om selskabets udvikling, idet den manglende børsnotering betød, at der varbehov for at få defineret en ny ejerdagsorden i forhold til selskabet. Hertil kommer, atDONG Energy’s investeringsprogram som nævnt har haft vidtrækkende betydning forselskabets økonomi, og at selskabet voksede betydeligt i denne periode.

135. Rigsrevisionens undersøgelse af Finansministeriets varetagelse af ejerrollen i DONGEnergy har vist følgende:Finansministeriet har aktivt deltaget i valget af en kompetent bestyrelse og deltager i sel-skabets generalforsamlinger.Finansministeriet har i hele perioden varetaget ejerskabet ud fra et princip om, at selska-bet så vidt muligt skal drives på kommercielle vilkår. Fra politisk side har man ønsket, atDONG Energy kun foretager investeringer, hvis de forventes at give et normalt markeds-mæssigt afkast. Der har eksisteret – og eksisterer fortsat – en klar forventning fra statensside om, at DONG Energy optræder som en aktiv aktør på det danske marked og afgiverkommercielt rentable bud, når større havvindmølleprojekter kommer i udbud.Finansministeriet har i hele perioden ført et overordnet tilsyn med den økonomiske udvik-ling i selskabet med udgangspunkt i selskabets offentliggjorte materiale.

Finansministeriet spillede en aktiv rolle i den fusion, der skabte DONG Energy i 2006, ogi forberedelsen af selskabets børsnotering. Ministeriet var i denne periode involveret i fast-sættelsen af en række overordnede strategiske mål, bl.a. for selskabets satsningsområ-der, investeringsniveau, finansielle gearing og udbyttepolitik. Efter aflysningen af børsno-teringen i januar 2008 indtog ministeriet en mere afventende position. Ministeriet har an-ført, at det var en naturlig konsekvens af, at der var udstukket et klart spor for selskabetsforretningsmæssige udvikling i forbindelse med den planlagte børsnotering, og at selska-bet opererede inden for disse rammer. Endvidere var det ifølge ministeriet i 2008 og 2009fortsat forventningen, at processen med at børsnotere DONG Energy ville blive genopta-get.Finansministeriet levede dermed efter Rigsrevisionens vurdering i en kortere periode ikkefuldt ud op til de forventninger, der gælder for en aktiv statslig ejer af et selskab af DONGEnergy’s størrelse og kompleksitet. Givet den udvikling, selskabet var inde i, de omfatten-de investeringer, selskabet foretog, og de risici, selskabet dermed løb på ejerens vegnei denne periode, er det Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet tidligere – end tilfældetvar – burde have involveret sig yderligere i selskabets udvikling.Finansministeriet har spillet en mere aktiv rolle i DONG Energy’s strategiske beslutningeri 2011 og 2012, og det er hensigten, at ministeriet i den kommende tid vil systematiseredialogen yderligere. Ministeriet vil samtidig – på baggrund af udviklingen i de finansielleresultater i kvartalsregnskaberne i 2012 – følge selskabet tæt i den kommende periode.Finansministeriet tog i 2011 initiativ til at drøfte DONG Energy’s resultatmål for den øko-nomiske udvikling med selskabet. Rigsrevisionen skal anbefale, at ministeriet arbejdervidere med at få opstillet relevante mål for selskabets overordnede økonomiske udvik-ling og resultater.

I 2006 ejede staten 73 % af aktierne i DONG Energy. I perioden 2010-2012 solgte samlet set5 af de oprindelige mindretalsaktionærer hele eller dele af deres aktiebesiddelse, så statensaktieandel steg til 80 %.138. De retlige rammer og normer for Finansministeriets udøvelse af det statslige ejerskabfølger i hovedsagen af selskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011), DONGEnergy’s vedtægter og forretningsorden samt anbefalingerne/retningslinjerne i publikationen”Staten som aktionær”.139. Det følger af selskabslovens bestemmelser, at den statslige ejer i udgangspunktet skalopføre sig som enhver anden ejer, herunder ikke mindst respektere, at selskabets bestyrel-se og direktion har ansvaret for at drive selskabet.Det er dog samtidig afgørende, at Finansministeriet er en aktiv ejer, der involverer sig i sel-skabets økonomiske udvikling og risici for at sikre statens interesser. Dette fremgår af pub-likationen ”Staten som aktionær”, der i 2004 blev udarbejdet af en tværministeriel arbejds-gruppe. Publikationen fastlægger de overordnede retningslinjer for statens ejerrolle i stats-lige aktieselskaber. Et uddrag af retningslinjerne fremgår af boks 7.

140. Det præciseres i ”Staten som aktionær”, at statens udøvelse af aktivt ejerskab som ud-gangspunkt må indeholde de samme elementer som det aktive ejerskab, der udøves af fxvisse institutionelle investorer, idet det aktive ejerskab dog må have et forskelligt indhold, altefter om der er tale om et stort og eneejet statsligt aktieselskab eller en mindre aktiepost iet børsnoteret selskab. Der stilles således større krav til det aktive ejerskab i et stort og kom-plekst statslig aktieselskab som DONG Energy, end der gør til fx ejerskabet i et mindre ak-tieselskab med en enkel forretningsmodel.Det følger videre af ”Staten som aktionær”, at det statslige aktieselskab bør følge et ”ingen-overraskelsesprincip”. Det betyder, at selskabet forud for beslutninger med stor strategiskrækkevidde orienterer den pågældende minister i så god tid, at ministeren eventuelt kan gi-ve sin mening til kende. Konkret fremgår det af vedtægterne for DONG Energy, at bestyrel-sesformanden, så længe aktiemajoriteten i selskabet er ejet af den danske stat, kan videre-give fortrolige oplysninger til den minister, der repræsenterer staten som aktionær, hvis detsker i overensstemmelse med lovgivningen og er i selskabets interesse. Det fremgår endvi-dere af DONG Energy’s forretningsorden for bestyrelsen, at bestyrelsesformanden har pligttil at orientere ministeren om forhold vedrørende selskabets virksomhed, som er af væsent-lig økonomisk, politisk eller strategisk betydning, herunder om hændelser, der medfører stør-re fravigelser i tidligere udmeldte forventede økonomiske resultater, væsentlige ændringeri selskabets strategi og beslutninger af stor strategisk rækkevidde.

”Staten som aktionær” stiller ikke direkte krav om, at ejeren skal tage stilling til selskabetsstrategi, men pålægger derimod selskabets bestyrelse at sørge for, at ministerenkangøredet.141. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Finansministeriet løbende bør være i dialog medDONG Energy. Dialogen med selskabet bør have fokus på den overordnede strategi og be-slutninger af principiel betydning for selskabets udvikling, men bør naturligvis også omfatteselskabets økonomiske udvikling og risici samt enkeltdispositioner i det omfang, de har væ-sentlig indflydelse på aftalte nøgletal. Det er samtidig Rigsrevisionens vurdering, at Finans-ministeriet som majoritetsaktionær i DONG Energy i sit tilsyn har bedre muligheder for atindhente information, end det er tilfældet i børsnoterede selskaber. Ministeriet må dog i va-retagelsen af ejerskabet tage hensyn til mindretalsaktionærerne i selskabet, som ejer 20 %af aktierne i selskabet.142. Finansministeriet har anført, at overvågningen og tilsynet med de statslige selskabernødvendigvis må ske på det mere overordnede niveau, idet de forretningsmæssige kompe-tencer, der er nødvendige i forhold til fx at vurdere konkrete investeringsbeslutninger, ikkeer en kernekompetence i centraladministrationen. Dette er ifølge ministeriet i modsætningtil, hvad der vil være tilfældet, hvis der var tale om en privat majoritetsaktionær – hvad en-ten der er tale om en fysisk eller juridisk person – der typisk vil råde over disse kompeten-cer. En privat majoritetsaktionær vil derudover typisk være direkte repræsenteret i bestyrel-sen og derigennem være væsentligt tættere på den daglige drift og de konkrete investerings-beslutninger.Finansministeriet har videre anført, at enkeltdispositioner efter ministeriets opfattelse kunhar strategisk betydning, hvis de liggerudenfor selskabets strategi. Opfattelsen i ministe-riet er, at investeringsbeslutninger overvejende kun har strategisk rækkevidde, hvis et sel-skab i stor stil går ind på nye forretningsområder eller på nye geografiske markeder, ellerhvis et selskab foretager et meget stort opkøb, der mere fundamentalt ændrer selskabetssamlede forretningsmodel. Rigsrevisionen er enig med ministeriet, men finder dog, at derkan være investeringsbeslutninger, der har en størrelse eller karakter, som nødvendiggør,at ministeriet bør være orienteret herom, selv om de ligger inden for strategien. Ministerenfår herved som ejer mulighed for at afgive bemærkninger, inden beslutningen endeligt træf-fes. Rigsrevisionen finder herudover generelt, at DONG Energy’s størrelse, kompleksitet ogdet forhold, at staten er majoritetsaktionær, nødvendiggør, at selskabet bør følges tæt.143. Rigsrevisionen har på baggrund heraf undersøgt, om Finansministeriet har været enaktiv ejer, siden ministeriet i 2001 overtog ejerrollen i DONG Energy. Konkret er det under-søgt, om ministeriet:har deltaget aktivt på selskabets generalforsamlinger og sikret, at bestyrelsen har denrette sammensætninghar udøvet ejerskabet i respekt for, at det er selskabets ledelse, der har ansvaret for atdrive selskabethar fulgt selskabets økonomiske udvikling som udgangspunkt ud fra selskabets ordinæ-re rapporteringerhar været i aktiv dialog med selskabets ledelse om strategien og beslutninger med vidt-rækkende økonomisk betydning for DONG Energy og for statens risici.

Valg af bestyrelse og deltagelse i generalforsamlinger144. Bestyrelsesformanden og Finansministeriet drøfter forud for selskabets generalforsam-ling bestyrelsens sammensætning. DONG Energy har en bestyrelse på 12 medlemmer, hvor-af 4 vælges af medarbejderne. Af de 8 generalforsamlingsvalgte medlemmer har mindretals-aktionærerne ret til at udpege 2 medlemmer, mens ministeriet reelt indstiller de resterende6 medlemmer. Bestyrelsesformanden og Finansministeriet drøfter forud for generalforsam-lingen bestyrelsens sammensætning og eventuelle kandidater til ledige bestyrelsesposter,hvorefter disse typisk også drøftes i selskabets nomineringskomité, der består af formandenog næstformanden for bestyrelsen samt 3 repræsentanter for aktionærerne. Drøftelsernemed ministeriet tager udgangspunkt i bestyrelsesformandens vurdering af, hvilke kompeten-cer bestyrelsen har brug for på baggrund af medlemmernes eventuelle udmelding om fra-trædelse og strategiske prioriteringer. Bestyrelsen foretager hvert år en selvevaluering, somspiller en rolle i denne proces. Rigsrevisionens gennemgang af indstillinger til bestyrelsen iperioden 2009-2012 viser, at ministeriet ved nyvalg af bestyrelsesmedlemmer har lagt vægtpå dokumenteret ledelseserfaring, besiddelse af særlige kompetencer og ønsket om flerekvinder i bestyrelsen.145. Finansministeriet tager forud for DONG Energy’s generalforsamling stilling til forslag,som vil blive behandlet på generalforsamlingen, og udarbejder til hvert punkt et notat, derfastlægger ministeriets stemmeafgivning. Ministeriet drøfter årligt fastsættelsen af bestyrel-seshonorarer med bestyrelsesformanden. Ministeriet sikrer, at princippet om tilbageholden-hed ved udbetaling af honorarer i statslige selskaber respekteres ved at sammenligne be-styrelsens honorarer med de gennemsnitlige honorarer i større børsnoterede selskaber iDanmark (OMXC20-selskaberne).146. DONG Energy’s nuværende udbyttepolitik er fastsat på baggrund af resultatet af for-handlinger mellem Finansministeriet, DONG Energy og mindretalsaktionærerne. I forbin-delse med forberedelsen af børsnoteringen blev der udarbejdet forslag til en udbyttepolitik,som skulle gøre DONG Energy’s aktier til en attraktiv investering for potentielle investorer.Efter aflysningen af børsnoteringen ønskede DONG Energy en mindre aggressiv udbytte-politik, mens mindretalsaktionærerne ønskede at bibeholde den udmeldte politik. Tabel 22viser udbyttepolitikken for perioden 2008-2011.

I fastsættelsen af DONG Energy’s udbyttepolitik har Finansministeriet ønsket at anlægge etlangsigtet perspektiv, idet der tages hensyn til, at selskabet har været i gang med et omfat-tende investeringsprogram. Dette sætter ifølge ministeriet grænser for, hvor stor en andel afudbyttet det er hensigtsmæssig for staten at få udbetalt. Det fremgår af tabel 22, at udbytte-politikken er baseret på et fast stigende kronebeløb pr. aktie samt et minimum og maksimumfor udbetalingernes samlede størrelse i procent af årets resultat (payout ratio). Det fast sti-gende kronebeløb pr. aktie er valgt, så aktionærerne så vidt muligt opnår stigende reelle ud-betalinger. Ved at introducere en øvre grænse for payout beskyttes selskabet mod, at ejer-ne i dårlige år trækker en for stor del af overskuddet ud. Den nedre grænse er et værn mod,at selskabet i gode år akkumulerer uhensigtsmæssigt store resurser.

Udviklingen i Finansministeriets varetagelse af ejerrollen147. Finansministeriet overtog ansvaret for ejerrollen vedrørende DONG fra det daværendeMiljø- og Energiministerie i forbindelse med VK-regeringens tiltræden i november 2001. Sel-skabet var på det tidspunkt et fuldt statsejet energiselskab af begrænset størrelse, hvis op-gaveportefølje i en årrække havde været stabil. Samtidig havde dele af DONG’s virksom-hed monopolkarakter. Det var en del af VK-regeringens regeringsgrundlag, at det danskeenergimarked – i overensstemmelse med gennemførelsen af det indre marked – skulle libe-raliseres, og at DONG skulle have betydelige frihedsgrader til at agere på det danske ener-gimarked på et kommercielt grundlag.148. Aktørerne på det danske energimarked – heriblandt de regionale naturgasselskaber –havde en dårlig økonomi, og vurderingen var, at de ville være for små til at klare sig i denøgede konkurrence. For DONG ville øget konkurrence betyde, at indtjeningen fra selska-bets engroshandel med naturgas ville blive mindre. Da rettighederne, som DONG havde tilat købe og videresælge naturgas i Nordsøen, var tidsbegrænsede med udløb i 2010, varDONG’s daværende forretningsmodel formodentlig ikke bæredygtig på sigt.149. I 2001 blev det politisk besluttet, at DONG skulle spille en større rolle på det danskeenergimarked. For at dette skulle kunne lade sig gøre, skulle selskabet gives betydelige fri-hedsgrader til på kommercielt grundlag at engagere sig inden for energisektoren i Danmarkog i landene omkring Nordsøen. Finansministeriet lægger til grund, at man fra politisk sidederved har ønsket at sikre, at DONG kun foretog investeringer, hvis selskabet forventede,at de ville give et normalt markedsmæssigt afkast, hvad enten det gjaldt investeringer i dan-ske elselskaber, vedvarende energi eller E&P-aktiviteter, men også at DONG forventedesat agere som ethvert andet kommercielt energiselskab i forhold til de aktiviteter, som sel-skabet engagerede sig i.Børsnoteringen skulle gennemføres ved salg af aktier til en bred ejerkreds, men statenskulle i første omgang bevare aktiemajoriteten. Først skulle et mere bæredygtigt selskabskabes gennem opkøb af danske energiselskaber. Finansministeriet spillede en aktiv rolle ide forhandlinger og opkøb, som DONG foretog i perioden, og som resulterede i dannelseaf det fusionerede selskab DONG Energy i 2006.Det har ifølge Finans-ministeriet ikke væretrealistisk at genoptagebørsnoteringen sidenaflysningen i januar2008. I efteråret 2008var usikkerheden omkonjunkturudviklingenhøj. Givet omkostnin-gerne ved en eventuelaflysning, og at det vil-le medføre, at statenmistede anseelse, hvisen eventuel procesigen førte til aflysning,kunne processen ikkegenoptages i 2009.Samtidig opstod der iårene efter aflysnin-gen betydelig skepsisblandt nogle af forligs-parterne i forhold til enfremtidig børsnotering,hvilket har betydet, atdet fremtidige ejerfor-hold p.t. er uafklaret.

150. Finansministeriet spillede også en aktiv rolle i forberedelserne af DONG Energy’s børs-notering. Børsnoteringen krævede, at der blev skabt klarhed om selskabets rammebetin-gelser, bl.a. hvad der skulle ske med den fremtidige organisering af statsdeltagelsen i Nord-søen. Selskabet skulle have nye vedtægter, og der blev som forberedelse til børsnoterin-gen vedtaget et aktiebaseret incitamentsprogram for ledere og andre medarbejdere.151. Finansministeriet var i tiden frem til 2008 involveret i fastsættelse af en række strategi-ske mål for DONG Energy. Kort tid før offentliggørelsen af børsprospektet blev det på grundaf de begyndende økonomiske krisetegn i Europa ifølge ministeriet klart, at der ikke villekunne opnås den forventede pris for de aktier, der skulle have været solgt. Processen blevderfor indstillet i januar 2008.152. Perioden efter, at børsnoteringen blev stillet i bero, er kendetegnet ved en større gradaf armslængde mellem Finansministeriet og DONG Energy. Ministeriet har oplyst, at det fort-sat var hensigten at genoptage børsnoteringsprocessen, når markedsforholdene tilsagdedet. Samtidig var der i arbejdet med børsnoteringen udstukket et klart spor for selskabetsfremadrettede forretningsmæssige udvikling og strategiske rammer, som selskabet opere-rede inden for. I perioden efter, at børsnoteringen blev stillet i bero, traf DONG Energy så-ledes beslutninger af betydelig økonomisk og strategisk rækkevidde i forlængelse af selska-bets vækststrategi. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet i denne periode udøvedeejerskabet ud fra et armslængdeprincip i forventningen om, at andre aktive ejere snart villekomme til.

153. De større investeringer, der blev besluttet i årene omkring den aflyste børsnotering,medførte, at selskabets finansielle råderum ville blive indsnævret i 2010 og 2011. DONGEnergy besluttede – bl.a. ved hjælp af frasalg – at reducere selskabets nettoinvesteringer i2010 og 2011 til ca. 10 mia. kr. årligt fra et planlagt niveau på 15-20 mia. kr.154. Finansministeriet indledte i sommeren 2010 drøftelser med DONG Energy og mindre-talsaktionærerne om et mere aktivt ejerskab. Det skyldtes, at det var Finansministeriets vur-dering, at ministeriet gradvist havde mistet følingen med, hvor DONG Energy var på vej hen,når der ses bort fra det, selskabet havde offentliggjort om sin strategi.Det var derfor Finansministeriets opfattelse, at det ville være en fordel, hvis ministeriet hav-de haft et større kendskab til selskabets strategi, strategiens grundlag, og hvad den kunneforventes at føre med sig i praksis. Løsningen var, at spørgsmålet blev taget op med besty-relsesformanden. Ministeriets beslutning om en større grad af involvering skal ses i lyset af,at der i 2009 opstod usikkerhed om den politiske opbakning til børsnoteringen, hvilket sam-menholdt med de usikre økonomiske konjunkturer betød, at børsnoteringsprocessen næp-pe ville kunne genoptages inden for de nærmeste år. Dermed måtte ministeriet forvente atforblive den eneste større aktionær i den nærmeste fremtid. Samtidig bemærkede nogle afde investeringsbanker, der fulgte selskabet i årene umiddelbart efter den aflyste børsnote-ring, at selskabet måske ville komme til at mangle egenkapital og finansielt råderum til atkunne gennemføre sine investeringer.155. Statens ejerandel steg i perioden 2010-2012 til 80 %. I december 2010 overvejede Fi-nansministeriet muligheden for at inddrage andre medejere og foreslog, at der blev iværk-sat en proces for at inddrage investorer, der som aktive ejere kunne indtage en ejerrollesvarende til den, som institutionelle investorer eller andre storaktionærer typisk indtager.Det var dog ministeriets opfattelse, at den fortsatte usikkerhed om en fremtidig børsnote-ring vanskeliggjorde dette.156. På trods af at Finansministeriet nåede frem til, at det ville have været hensigtsmæs-sigt, at ministeriet fik en større involvering i DONG Energy’s strategiske overvejelser, viserRigsrevisionens gennemgang, at ministeriet ikke var inddraget i overvejelser, som selska-bet havde om ”Direction 2020”, der fandt sted i løbet af 2010. Ministeriet var ligeledes ikkeinddraget i overvejelserne om, at selskabet skulle arbejde efter en målsætning om at for-doble EBITDA fra 2009 til 2015.157. Det fremgår af Rigsrevisionens gennemgang af sagsakter, at Finansministeriet i perio-den 2010-2012 var i dialog med DONG Energy om bl.a. selskabets nøgletal. Ministeriet ud-trykker i februar 2011 bekymring for selskabets gearing, hvilket efterfølgende blev taget oppå et bestyrelsesmøde i selskabet. Ministeriet gik derudover ind i en dialog med DONGEnergy om selskabets resultat- og målstyring i løbet af 2011.158. Finansministeriet har i hele perioden lagt til grund for ejerskabet, at selskabet så vidtmuligt skal drives efter kommercielle principper. Det overordnede kommercielle hensyn, derligger til grund for ejerskabet, nuanceredes dog af, at der har eksisteret – og fortsat eksiste-rer – en klar forventning fra statens side om, at DONG Energy optræder på det danske mar-ked, fx ved at afgive bud, når større havvindmølleprojekter kommer i udbud. Ministeriet harover for Rigsrevisionen præciseret, at det helt er op til DONG Energy at bestemme, hvilkevilkår der indgår i selskabets tilbud, og at disse vilkår forudsættes fastsat ud fra forretnings-mæssige principper.

BOKS 8. UDMØNTNING AF STRATEGI OG STØRRE AFLEDTE INVESTERINGSBESLUTNINGERI PERIODEN 2009-2011, SOM FINANSMINISTERIET IKKE VAR INDDRAGET I2009:”Delivering 2015”, der indeholder selskabets udmøntning af de strategiske mål frem til 2015 forde enkelte forretningsområder, vedtages, og DONG Energy træffer beslutning om investeringer for18,1 mia. kr. i årets første måneder, bl.a. om havvindmølleprojekterne Walney II (Storbritannien) ogLondon Array I (Storbritannien) samt opkøb af gaskraftværket Severn (Storbritannien).2010:”Direction 2020”, der bl.a. indeholder en udmøntning af nogle af de målsætninger, som indgåri ”Delivering 2015”, gennemgås på bestyrelsesmøder i løbet af året. I årsrapporten for 2010 introduce-res målsætningen om at fordoble DONG Energy’s indtjening (EBITDA) fra 2009-niveau frem til 2015.DONG Energy foretager investeringer for 15,7 mia. kr., heriblandt havvindmølleparken Anholt og gas-udvindingsprojektet Laggan Tormore (Storbritannien). Disse investeringer er i høj grad baseret påfrasalg, idet DONG Energy tidligere har indgået forpligtende aftaler vedrørende en stor del af selska-bets investeringskapacitet.2011:DONG Energy træffer beslutning om investeringer for 18,5 mia. kr., bl.a. i havvindmølleprojek-terne Borkum Riffgrund I (Tyskand) og West of Duddon Sands (Storbritannien). Der er fortsat tale om,at selskabet primært må basere sine investeringer på frasalg. Bestyrelsen og Finansministeriet orien-teres i øvrigt først om Borkum Riffgrund I, der har et budget på op mod 8,9 mia. kr., på et tidspunkt,hvor det ikke reelt er muligt at sige nej. Ministeriet forventer, at selskabet forud for store investerings-beslutninger orienterer den pågældende minister i så god tid, at ministeren eventuelt kan give sin me-ning til kende. DONG Energy indgår også aftale med Siemens om levering af op mod 500 vindmøl-ler.

DONG Energy har oplyst, at investeringsbeslutningerne i perioden 2009-2011 ikke har væ-ret drøftet med Finansministeriet, fordi der ikke var tale om en ny strategi, men alene en sta-tus og detailuddybning af den eksisterende strategi. Finansministeriet bemærker, at ministe-riet ikke kan eller bør inddrages generelt i konkrete investeringsbeslutninger, som ligger in-den for selskabets strategi. Ministeriet har dog været orienteret om en række af de størreprojekter og har haft mulighed for at afgive bemærkninger.Finansministeriet anfører, at ministeriet forventer at blive orienteret forud for fx større strate-giske beslutninger, fx opkøb, men at en investeringsbeslutning ikke nødvendigvis er strate-gisk, blot fordi den er forholdsvis stor. Det lå – og ligger – således helt inden for selskabetsstrategi at foretage investeringer i havvindmølleparker, uanset at de har en betydelig størrel-sesorden. Finansministeriet deler dog Rigsrevisionens opfattelse af, at ministeriet med for-del kunne have engageret sig mere i forhold til ”Direction 2020” fra 2010.Rigsrevisionens undersøgelse viser, at DONG Energy i de senere år har foretaget massiveinvesteringer i havvindmølleparker, der er et forholdsvist nyt investeringsområde med muligeukendte risici, hvor DONG Energy skal bevise, at investeringerne kan generere den nødven-dige stigning i nettoindtjeningen, som kan begrunde de store investeringer. Rigsrevisionener enig med Finansministeriet i, at massive investeringer ikke (normalt eller nødvendigvis) erstrategiske, men set i lyset af, at der er tale om et forholdsvist nyt investeringsområde, hvorrisici, hvis de materialiserer sig, i yderste konsekvens kan medføre behov for kapitalindskudaf betydelige milliardbeløb, er Rigsrevisionen af den opfattelse, at dette bør sidestilles medproceduren for strategiske overvejelser. Rigsrevisionens undersøgelse har også vist, at mi-nisteriet i 2012 har været tæt involveret i spørgsmålet om udvidelse af havvindmølleområdet.

160. DONG Energy indledte således i starten af 2012 en diskussion med Finansministerietom en større kapitaludvidelse og dannelse af et datterselskab på havvindenergiområdet. Mi-nisteriets analyser ledte ministeriet til at anbefale DONG Energy, at selskabet adopteredeen mere gradueret strategi for ekspansion på havvindmølleområdet. På linje med ministe-riets anbefalinger adopterede DONG Energy princippet ”fleksibilitet i investeringsprogram-met”, hvilket indebærer, at investeringer skal træffes på baggrund af en gennemgribendevurdering af indtjeningsevne og investeringsomfang for 2013 og 2014.Finansministeriet analyserer løbende DONG Energy’s finansielle nøgletal med udgangs-punkt i selskabets kvartals-, halvårs- og årsrapporter, hvilket også er sket i den periode, hvorministeriet har været mindre aktiv.161. Finansministeriet udarbejdede desuden i november 2011 en analyse af DONG Ener-gy’s resultatmål sammenlignet med selskabets peers. Det var ministeriets vurdering, atDONG Energy adskiller sig fra flere af sine peers ved ikke at have et relevant mål for kapi-talafkast, fx ved at sammenholde ROCE med WACC, som udtrykker omkostningerne vedden investerede kapital. På baggrund af analysen tog ministeriet initiativ til at drøfte DONGEnergy’s resultatmål for den økonomiske udvikling med selskabet. I DONG Energy’s års-rapport for 2011 afrapporterer DONG Energy for første gang på ROCE-målet. Det fremgåraf bestyrelsesreferater fra 2012, at DONG Energy overvejer, om selskabet i fremtiden børhave en egentlig målsætning for ROCE.For at sikre, at DONG Energy drives i harmoni med statens interesser, skal Rigsrevisionenanbefale, at Finansministeriet som ejer arbejder videre med at få opstillet relevante mål forselskabets overordnede økonomiske udvikling og resultater. Dette kunne være i form af re-sultatmål, der fx afspejler selskabets målsætninger for indtjening, rentabilitet, direkte afkast,soliditet og mål for kapitalstrukturen, og som muliggør en vurdering af selskabets evne til atleve op til egne målsætninger.162. DONG Energy’s driftsresultat for 2011 var noget lavere end forventet. Det var Finans-ministeriets vurdering, at forrentningen af investeringerne på havvindmølleområdet var re-lativt lav. På baggrund af resultatet fra de første kvartaler af 2012 vurderede ministeriet, atDONG Energy vil kunne komme i problemer med at overholde sin målsætning for kapital-strukturen, dvs. at nettogælden overstiger driftsresultatet før renter, skat og afskrivningermed mere end 2½ gang, som er selskabets loft. Det fremgår af Finansministeriets analyser,at ministeriet betragter 2012 som et nøgleår for DONG Energy. Selskabet skal ifølge mini-steriet bevise, at investeringerne i havvindmølleområdet kan generere tilstrækkelig indtje-ning til at begrunde de høje investeringer og driftsomkostninger. Ministeriet forventer, at sel-skabets resultat for 2012 vil give en idé om, hvorvidt selskabet står over for forretningsmæs-sige problemer af mere strukturel karakter, eller om resultaterne for 2011 og de første kvar-taler af 2012 er udtryk for generelle udfordringer, som branchen står over for. Det fremgåraf Finansministeriets interne notater, at ministeriet på baggrund af kvartalsregnskabet for1. kvartal 2012 besluttede at følge udviklingen i selskabet tæt.

Brændbart organisk materiale, herunder halm, træflis og træspiller.Medarbejdere beskæftiget med manuelt arbejde – typisk faglærte og ufaglærte arbej-dere.Indeks bestående af de 20 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs.Forholdet mellem forrentning (ROCE) og kapitalomkostninger (WACC). ROCE skalvære større end WACC for at give et positivt direkte afkast.Består af den administrerende direktør (CEO) og koncernøkonomidirektøren (CFO).Indtjening før renter, skat, afskrivning og nedskrivning. Udtryk for en virksomheds ind-tjening.EBITDA (indtjening) i forhold til nettoomsætning.Ét af DONG Energy’s 5 forretningsområder. Optimering af energistrømme ved at sikresammenhæng mellem produktion af energi og salg af energi til engroskunder.Ét af DONG Energy’s 5 forretningsområder. Efterforskning efter og produktion af olieog naturgas.Ekstern finansiering (gæld), som har fællestræk med egenkapital. Optagelse af hybrid-kapital har positiv effekt på DONG Energy’s kapitalstrukturnøgletal.Komité nedsat af DONG Energy’s direktion. Komitéen skal bl.a. vurdere konkrete in-vesteringsforslag og følge selskabets samlede investeringsprogram. I komitéen delta-ger bl.a. DONG Energy’s administrerende direktør (CEO) og koncernøkonomidirektør(CFO).Afkast af resultatet af primær drift i forhold til den gennemsnitlige, justerede investe-rede kapital. I forhold til ROCE er den investerede kapital fradraget aktiver under op-førelse.Et nøgletal, der angiver forholdet mellem DONG Energy’s indtjening (EBITDA) og gæld.Kapitalstrukturnøgletallet indgår som et væsentligt element i DONG Energy’s finan-sielle styring.Består af den administrerende direktør, koncernøkonomidirektøren og direktørerne forhvert af de 5 forretningsområder.Foretager vurderinger af virksomheders evne til at tilbagebetale sine lån. Vurderingenudtrykkes ved en såkaldt rating, der er en kode for virksomhedens kreditværdighed.Direktion, koncernledelse og chefer i DONG Energy. Udgjorde i den undersøgte perio-de 200-300 medarbejdere i selskabet.Niveauet under Leadership Forum, der består af 400-500 medarbejdere med ansvarfor større opgaver og ofte med ledelsesansvar.Kreditvurderingsbureau.Forholdstal, der belyser centrale sammenhænge i et regnskab.Udtryk for, hvor stor en del af årets resultat efter skat der udloddes som udbytte til ak-tionærer.Nøgletal, der anvendes i beregning af, om en investering samlet vil give afkast over tid.PVI-værdien angiver forventet afkast pr. investeret krone.

Et kreditvurderingsbureaus vurdering af en virksomheds kreditværdighed.Forholdet mellem en virksomheds indtjening og den investerede kapital. I denne beret-ning målt ved nøgletallet ROCE.En komité nedsat af bestyrelsen, som skal støtte bestyrelsen i dens tilsyn med bl.a.regnskabsaflæggelsen og økonomikontrolsystemer samt overvåge selskabets finan-sielle risici.Den proces i en virksomhed, hvor ledelsen skaber overblik over og håndterer udefra-og indefrakommende faktorer, som vil kunne påvirke virksomhedens fremtidige indtje-ning.Resultatet af primær drift i forhold til den gennemsnitligt investerede kapital. Udtryk foren virksomheds rentabilitet.Ét af DONG Energy’s 5 forretningsområder. Salg af el og naturgas samt drift af distri-butionsnet.Forholdet mellem egenkapital og de samlede aktiver. Udtrykker en virksomheds evnetil at bære tab.Kreditvurderingsbureau.Ét af DONG Energy’s 5 forretningsområder. Produktion af el og varme fra termiskekraftværker.Komité nedsat af DONG Energy’s bestyrelse. Hovedopgaven er at udarbejde og frem-lægge anbefalinger for bestyrelsen vedrørende koncernledelsens løn og bonus mv.samt retningslinjer for løn til ledende medarbejdere og bestyrelsens vederlag, somforelægges aktionærerne til godkendelse på den ordinære generalforsamling.Vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger. I opgørelsen af WACC indgår både for-rentning af lån og af egenkapitalen.Medarbejdere, der arbejder med administrative opgaver – typisk kontor- og kundeser-vice.Ét af DONG Energy’s 5 forretningsområder. Udvikling, opførelse og drift af vindmølle-parker.