FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 56: Nationalbankens kvartalsoversigt, 4. kvartal, del 1 og 2

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfri-hedAsger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Char-lotte Duus og Ri Kaarup, KapitalmarkedsafdelingenDanske husholdningers store bruttogæld har tiltrukket sig betydelig internationalinteresse af negativ karakter. Analysen af gælden og dens sammensætning på fa-milieniveau i denne artikel viser, at truslen herfra mod den finansielle stabilitet erbegrænset. De fleste familier har en robust økonomi, der kan klare en større ren-testigning eller en længere periode med arbejdsløshed, i mange tilfælde dog medbetydelige afsavn i forhold til hidtidig livsstil. Lån med afdragsfrihed skaber noglesærlige problemer. Det er ikke almindeligt at bruge afdragsfrihed til at spare mereop på anden vis. I artiklen i Kvartalsoversigtens del 2 er der en mere detaljeret ana-lyse.

Virksomhedernes opsparing og investeringerKirstine Eibye Brandt, Jacob Isaksen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afde-ling, og Jens Uhrskov Hjarsbech, Statistisk AfdelingDanske virksomheders nettofordringserhvervelse er aktuelt meget høj. Vi analyse-rer årsagerne til dette nærmere i Kvartalsoversigtens del 2. Denne oversigtsartikelgiver en sammenfatning af analysen. Omsvinget i virksomhedernes nettofor-dringserhvervelse under konjunkturafmatningen var større, end konjunkturudvik-lingen normalt vil tilsige. Det kan dog ikke begrundes med et større behov for atnedbringe gæld end i andre lande. Virksomhedernes bruttoopsparing er stegetunder krisen, især som følge af faldende renteudgifter og udbyttebetalinger. Setover en årrække har niveauet for virksomhedernes bruttoopsparing været højt iDanmark sammenlignet med en række OECD-lande, navnlig på grund af højereformueindkomster og lavere udbyttebetalinger. Stigningen i virksomhedernes net-tofordringserhvervelse skyldes også et større fald i investeringerne. Investerings-kvoten i Danmark ligger aktuelt noget under det langsigtede niveau. Specielt mel-lemstore virksomheder har nedbragt deres investeringer.

Pengeinstitutternes renterBrian Liltoft Andreasen, Kapitalmarkedsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Øko-nomisk Afdeling og Andreas Kuchler, Statistisk AfdelingPengeinstitutternes renter over for husholdninger og virksomheder følger no-genlunde udviklingen i Nationalbankens rentesatser. Hvor tæt sammenhængenmed Nationalbankens renter er, varierer i løbet af en konjunkturcykel. Under detnuværende konjunkturtilbageslag har Nationalbanken sat renten ned ad flereomgange, men institutternes renter er ikke faldet i samme grad, som udviklin-gen i de pengepolitiske renter kunne tilsige. Artiklen belyser, hvorfor det harværet tilfældet.

En sammenligning af ERM-krisen i begyndelsen af 1990'erne medde senere års finans- og statsgældskrise i EuropaKim Abildgren og Sune Malthe-Thagaard, Økonomisk AfdelingIndførelsen af euroen eliminerede stort set rentespændene mellem eurolandene.Hermed fik lande med makroøkonomiske ubalancer længere tid til at adressereproblemerne, inden balancerne blev reflekteret i de lange renter, og uden stig-ning i de korte renter, der nu blev bestemt af pengepolitikken for euroområdetsom helhed. De bedre rammer for at løse balanceproblemer blev imidlertid ikkeudnyttet, og eurosamarbejdets systemer til at overvåge og imødegå makroøko-nomiske ubalancer viste sig utilstrækkelige. Det bidrog til, at ubalancerne fik lovtil at udvikle sig til et betydeligt større niveau, end det var tilfældet forud forkrisen i begyndelsen af 1990'erne.

Processen frem mod et EU/IMF-låneprogram og en gældsrestruk-tureringAnne Brolev Marcussen og Louise Funch Sørensen, Økonomisk AfdelingPå baggrund af erfaringerne fra Grækenlands, Irlands og Portugals lånepro-grammer fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF, opstilles en typisktidslinje for processen frem mod vedtagelsen af et program. Erfaringerne viser,at der er gået mellem tre og ti måneder fra en udslagsgivende begivenhed, somudløser mistillid til holdbarheden af det pågældende lands statsgæld, til det en-delige program er vedtaget. En restrukturering af gælden kan samtidig blive ak-tuel, hvis gælden vurderes at være uholdbar på mellemlangt sigt. Ud fra erfarin-gerne fra tidligere restruktureringsprocesser opstilles et stiliseret forløb, der bru-ges til at beskrive Grækenlands gældsrestrukturering.

Det danske pengemarked ved lave renterPalle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Handelsafdelingen, og Lars Ris-bjerg, Økonomisk AfdelingNationalbanken foretager årligt en undersøgelse af omsætningen på pengemar-kedet, markedet for bankernes indbyrdes korte lån og handel med rentederiva-ter. Den samlede omsætning i pengemarkedslån var i undersøgelsen for april2012 i store træk uændret i forhold til 2011. Bankerne foretog i undersøgelsenikke usikrede udlån i pengemarkedet med en løbetid over 1 måned. Omsætnin-gen i Cita-swaps faldt i forhold til 2011 og er tilbage til niveauet i 2010. Uden-landske banker står for en stor del af omsætningen i FX swapmarkedet. Skævhe-der i FX swapmarkedet har været medvirkende til at presse renten ned på bl.a.skatkammerbeviser. Omsætningen mellem bankerne i dag til dag-markedet erbevaret efter indførelsen af negativ rente på indskudsbeviser.

KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2012i.Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilNationalbank-byggeriet.Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.dkunder publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Ansvarshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Niels Lynggård HansenRedaktionen er afsluttet den 7. december 2012.Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til:Danmarks Nationalbank,Kommunikation,Havnegade 5,1093 København KTelefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]www.nationalbanken.dk

KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2012, Del 2Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet tilNationalbank-byggeriet.Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtryk-keligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: www.nationalbanken.dkunder publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk.Ansvarshavende redaktør: Per CallesenRedaktør: Niels Lynggård HansenRedaktionen er afsluttet den 7. december 2012.Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til:Danmarks Nationalbank,Kommunikation,Havnegade 5,1093 København KTelefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]www.nationalbanken.dk

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihedAsger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, CharlotteDuus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen.Danske husholdningers store bruttogæld har tiltrukket sig betydelig internationalinteresse af negativ karakter. Analysen af gælden og dens sammensætning på fa-milieniveau i denne artikel viser, at truslen herfra mod den finansielle stabilitet erbegrænset. De fleste familier har en robust økonomi, der kan klare en større ren-testigning eller en længere periode med arbejdsløshed, i mange tilfælde dog medbetydelige afsavn i forhold til hidtidig livsstil. Lån med afdragsfrihed skaber noglesærlige problemer. Det er ikke almindeligt at bruge afdragsfrihed til at spare mereop på anden vis.

Virksomhedernes opsparing og investeringerKirstine Eibye Brandt, Jacob Isaksen og Søren Vester Sørensen Økonomisk Afdelingog Jens Uhrskov Hjarsbech, Statistisk Afdeling.Danske virksomheders nettofordringserhvervelse er aktuelt meget høj. Omsvinget ivirksomhedernes nettofordringserhvervelseunder konjunkturafmatningenvar

større, end konjunkturudviklingen normalt vil tilsige. Det kan dog ikke begrundesmed et større behov for at nedbringe gæld end i andre lande. Virksomhedernesbruttoopsparing er steget under krisen, især som følge af faldende renteudgifterog udbyttebetalinger. Set over en årrække har niveauet for virksomhedernes brut-toopsparing været højt i Danmark sammenlignet med en række OECD-lande,navnlig på grund af højere formueindkomster og lavere udbyttebetalinger. Stig-ningen i virksomhedernes nettofordringserhvervelse skyldes også et større fald iinvesteringerne. En økonometrisk analyse viser, at den nuværende investerings-kvote i Danmark ligger noget under det langsigtede niveau, mens det ikke er til-fældet for de øvrige lande set under ét. En analyse af regnskabsoplysninger påvirksomhedsniveau viser, at specielt mellemstore virksomheder har nedbragt deresinvesteringer, og at det især er ejendoms- og handels- og transportvirksomheder,som har reduceret investeringerne.