Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Børne- og undervisningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i april 2013.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne,den 12. december 2012BERETNING OM UTILSIGTET BRUG AF AMUStaten yder tilskud til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som udgør langt stør-stedelen af området for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU).Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse på baggrund af en række til-fælde af uregelmæssigheder og misbrug af tilskudsmidler.AMU omfatter ca. 3.000 forskellige korte uddannelser. I 2011 deltog knap 720.000kursister på et AMU-kursus, hvilket svarer til godt 10.000 årselever. De samlede ud-gifter udgjorde 1.760 mio. kr., som finansieres af staten og af virksomhederne, der bi-drager ved Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) med ca. 3.000 kr. årligt/ansat. Udgi-fterne er taxametertilskud til uddannelsesstederne og deltagerstøtte i form af tabt ar-bejdsfortjeneste (VEU-godtgørelse) mv.AMU-reformen i 2003 gav skolerne nye fleksible muligheder for at udlægge og udlici-tere AMU-kurser. Imidlertid indebar AMU-reformen også en øget risiko for utilsigtetbrug af AMU. Ministeriet for Børn og Undervisning byggede samtidig sit tilsyn og sinadministration på tillid til, at parterne forvaltede AMU i overensstemmelse med regler-ne, til trods for at skolerne og virksomhederne kunne have sammenfaldende interes-ser i et misbrug. Misbrug eller utilsigtet brug af AMU omfatter bl.a., at markedsførings-reglerne er overtrådt, uberettiget adgang til AMU, herunder for udlændinge, og opret-holdelse af produktion og virksomhedsintern aktivitet i forbindelse med udlagte AMU-kurser. Endvidere har ministeriet ikke ført tilsyn med a-kassernes udbetaling af VEU-godtgørelse.Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Ministeriet for Børn og Undervisningi perioden 2005-2008 ikke i tide og i tilstrækkelig grad har tilpasset sit tilsyn tilden øgede risiko for misbrug på AMU- og VEU-området. Statsrevisorerne for-venter, at ministeriet snarest etablerer et risikobaseret tilsyn med AMU-aktørerog a-kasser.Ministeriet har siden 2009 forbedret sin vejledning, indført en nultolerancepolitik medøkonomiske sanktioner, gennemført en kulegravning og oprettet en ”TaskForce AMU”.På den baggrund har ministeriet fra 2009 til oktober 2012 opkrævet 41,5 mio. kr. i til-bagebetaling af taxametertilskud og VEU-godtgørelse. Ministeriet har i 2011 opretteten Kvalitets- og Tilsynsstyrelse og er i færd med at oprette en VEU-database, menhar endnu ikke truffet beslutning om det samlede tilsyn med området.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 5A.Baggrund .............................................................................................................. 5B.Risiko for utilsigtet brug af AMU efter reformen .................................................. 11C.Formål, afgrænsning og metode ......................................................................... 11Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn med AMU.............................................. 14A.Risiko for utilsigtet brug af AMU.......................................................................... 15B.Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledning af skolerne ............................. 18C.Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn med, at skolerne efterleverreglerne for AMU................................................................................................. 20Skolernes kontrol med AMU ...................................................................................... 26A.Skolernes tilrettelæggelse af kontroller med AMU-aktiviteten ............................ 26B.Skolernes gennemførelse af kontroller med AMU .............................................. 31Indikationer på utilsigtet brug af AMU ........................................................................ 34A.Rigsrevisionens undersøgelse af utilsigtet brug af AMU .................................... 34

1. Denne beretning handler om Ministeriet for Børn og Undervisnings indsats for at imøde-gå utilsigtet brug af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Rigsrevisionen har igangsat un-dersøgelsen i foråret 2012 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. Baggrundenfor Statsrevisorernes anmodning var en række konkrete eksempler på utilsigtet brug af AMU,som blev omtalt i pressen.2. AMU udgør en væsentlig del af statens uddannelsestilbud til faglærte og ufaglærte vok-sne. I 2011 blev der udbetalt knap 1,8 mia. kr. på AMU-området, hvoraf ca. halvdelen varfinansieret af staten og blev udbetalt som tilskud til skolerne. Resten var finansieret af ar-bejdsgiverne og blev udbetalt som deltagerstøtte til virksomheder og kursister.3. AMU dækker i dag over ca. 3.000 forskellige korte erhvervsrettede uddannelser, der ty-pisk afvikles som kurser af få dages varighed. I 2011 var ca. 720.000 kursister på et AMU-kursus, hvilket svarer til ca. 10.000 årselever. 95 skoler er i dag godkendt til at udbyde AMU.83 skoler er selvejende institutioner for erhvervsrettet uddannelse, mens 12 skoler er private.4. På baggrund af en folketingsbeslutning gennemførte Ministeriet for Børn og Undervisningi 2003 en reform, som gjorde AMU-systemet mere fleksibelt, så det i højere grad kunne imø-dekomme efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft. Reformen gav skolerne større frihed tilat tilrettelægge AMU-kurser, som dækkede virksomhedernes behov. Fx kunne kurser afhol-des hos selve virksomheden. Desuden fik private aktører i højere grad mulighed for at udby-de AMU.Reformen medførte ændrede rammevilkår for både skoler, virksomheder og private kursus-virksomheder, som medførte en øget risiko for, at AMU-systemet blev brugt utilsigtet. Mini-steriet er i perioden efter 2009 blevet opmærksom på et stigende antal tilfælde af, at nogleaktører har brugt systemet i strid med loven eller i strid med lovens hensigt.5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere Ministeriet for Børn og Undervisnings indsatsfor at imødegå utilsigtet brug af AMU, herunder om ministeriet sikrer, at skolerne fører kon-trol med deres AMU-aktivitet. Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Har Ministeriet for Børn og Undervisning med sit tilsyn imødegået utilsigtet brug af AMU?Fører skolerne kontrol med, at deres AMU-aktivitet afvikles efter reglerne?Kan Rigsrevisionen finde indikationer på utilsigtet brug af AMU?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONMinisteriet for Børn og Undervisning har ikke i tide og i tilstrækkelig grad tilpas-set sit tilsyn til de risici for utilsigtet brug af AMU, som opstod efter AMU-refor-men i 2003.Reformen gav skoler og virksomheder nye fleksible rammebetingelser for atbruge AMU. Efterfølgende opstod en række eksempler på, at skoler og virksom-heder havde sammenfaldende interesser i at bruge AMU på en måde, som ikkevar tilsigtet. Ministeriet har frem til 2009 haft tillid til, at AMU-systemet blev for-valtet forsvarligt af alle involverede parter. Derfor har ministeriets indsats forat imødegå utilsigtet brug af AMU været begrænset.Fra 2009 har ministeriet intensiveret sin vejledning af skolerne om reglerne påområdet. Ministeriet har også indført en nultolerancepolitik, så skolerne risike-rer økonomiske sanktioner og i yderste konsekvens at miste deres godkendel-se til at udbyde AMU, hvis de ikke afholder AMU efter reglerne. Derudover harministeriet fra 2012 foretaget tilsynsbesøg på kurser.A-kasserne udbetaler VEU-godtgørelse til ca. 90 % af alle kursister. Ministerietfor Børn og Undervisning har ikke ført tilsyn med a-kassernes udbetaling afVEU-godtgørelsen.Langt de fleste skoler oplyser, at de fører kontrol med deres AMU-kurser, menRigsrevisionens undersøgelse har vist, at kun et fåtal af skolerne har kontrolsy-stemer, der svarer til ministeriets anbefalinger. Det betyder, at de fleste skolerefter Rigsrevisionens vurdering ikke systematisk og aktivt fører kontrol med, atderes kurser lever op til reglerne på området.Rigsrevisionen vurderer, at skolernes begrænsede kontrolindsats skærper be-hovet for, at ministeriet har fokus på at forebygge utilsigtet brug af AMU gen-nem et aktivt tilsyn og dialog med skolerne. Det er Rigsrevisionens vurdering,at ministeriet ved en tidligere indsats kunne have begrænset omfanget af util-sigtet brug af AMU. Rigsrevisionen anerkender selvfølgelig, at tilsyn ikke kaneliminere utilsigtet brug af AMU.Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet i 2011 oprettede Kvalitets- ogTilsynsstyrelsen for at samle alle tilsynsopgaver på AMU-området og for at styr-ke indsatsen mod utilsigtet brug af AMU. Ministeriet har dog 1½ år efter opret-telsen endnu ikke besluttet, hvordan styrelsen samlet skal føre tilsyn med om-rådet fremover. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:Har Ministeriet for Børn og Undervisning med sit tilsyn imødegået utilsigtet brug afAMU?AMU-reformen, som blev gennemført i 2003, gav skolerne nye muligheder for at ud-byde AMU og gjorde AMU mere fleksibelt at bruge for både skoler og virksomheder.Dette har vist sig at medføre en række eksempler på, at skoler og virksomheder harmodtaget uberettiget tilskud til AMU. Dermed hjemtog skolerne uberettiget tilskud frastaten, og virksomhederne hjemtog uberettiget VEU-godtgørelse.Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn har generelt ikke haft et direkte fokus påutilsigtet brug af AMU ud over i konkrete tilsynssager. Efter 2009 intensiverede mini-steriet dog sin indsats mod utilsigtet brug af AMU, bl.a. ved at behandle flere tilsyns-sager, foretage lovmæssige stramninger på området og vejlede skolerne.Ansvaret for ministeriets tilsyn med AMU har været spredt i ministeriet, så ministeri-et ikke har haft et samlet overblik over området. Derfor samlede ministeriet i marts2011 ansvaret i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Ministeriet har dog endnu ikke lagt sigfast på en samlet strategi for styrelsens tilsyn fremover.Undersøgelsen har vist, at ministeriet i perioden 2001-2012 ikke har ført tilsyn meda-kasserne, der varetager administrationen af VEU-godtgørelse og tilskud til befor-dring til ca. 90 % af AMU-kursisterne. Det betyder efter Rigsrevisionens vurdering, atministeriet ikke har kendskab til, om a-kasserne har udbetalt VEU-godtgørelse og til-skud til befordring til kursister og virksomheder på et betryggende grundlag. Rigsre-visionen finder, at ministeriet skal inddrage a-kassernes administration af VEU-godt-gørelse i det fremtidige tilsyn.Fører skolerne kontrol med, at deres AMU-aktivitet afvikles efter reglerne?Skolerne gennemfører den obligatoriske kontrol med den dokumentation, der skal væ-re tilgængelig, for at skolerne kan hjemtage tilskud. Men derudover er det de færre-ste skoler, der systematisk fører kontrol med deres AMU-aktivitet. Kun knap 20 ud af95 skoler har udførlige procedurebeskrivelser for deres kontrol, som svarer til Ministe-riet for Børn og Undervisnings anbefalinger.Rigsrevisionen finder, at jo større omfanget af en skoles AMU-aktivitet er, og jo læn-gere fysisk væk fra skolen undervisningen bliver afviklet, desto vigtigere er det, at sko-len fører en systematisk kontrol.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de største skoler ikke har mere udbyggedekontrolforanstaltninger end de øvrige skoler. Fx har 6 af de 10 største skoler kun etmeget begrænset kontrolsystem, til trods for at de både udlægger kurser til andre sko-ler og udliciterer kurser til private kursusvirksomheder.Generelt har alle 95 skoler mere udførlige kontrolsystemer, jo længere væk fra sko-lens egen organisation undervisningen foregår, om end ikke alle skoler gennemførerdenne kontrol lige systematisk. Rigsrevisionen vurderer dog, at skolerne ikke er til-strækkeligt opmærksomme på at føre kontrol med de af skolens egne kurser, som fo-regår ude hos en virksomhed, eller hvor underviseren ikke er fastansat. Disse afvik-lingsformer indebærer også en særlig risiko for utilsigtet brug af AMU.

6. Denne beretning handler om Ministeriet for Børn og Undervisnings indsats for at imødegåutilsigtet brug af AMU.7. AMU er korte uddannelser, der har til hensigt at imødekomme aktuelle behov for erhvervs-rettet voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte. Formålet med AMU er såledesbåde at give den enkelte mulighed for at opkvalificere sig og at tilgodese arbejdsmarkedetsefterspørgsel efter kvalifikationer.AMU omfatter ca. 3.000 forskellige uddannelser inden for en bred vifte af fagområder. Ar-bejdsmarkedets parter beslutter uddannelsernes indhold og mål i de såkaldte efteruddan-nelsesudvalg for at sikre, at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets kompetencebehov.AMU-systemet er indrettet, så uddannelserne kan tilrettelægges nemt og fleksibelt, og så ud-buddet af uddannelser hurtigt kan tilpasses virksomhedernes efterspørgsel efter kompeten-cer.AMU har eksisteret siden 1960. I november 2001 overtog Ministeriet for Børn og Undervis-ning ansvaret, og i 2003 gennemførte ministeriet på baggrund af en folketingsbeslutning enreform af AMU. AMU-reformen har lagt den overordnede ramme for, hvordan AMU er orga-niseret i dag, og er siden fulgt op af en række justeringer og lovændringer.Omfanget af AMU8. Et AMU-kursus varer gennemsnitligt ca. 4 dage, men kan variere i længde fra ½ dag optil 10 uger. I 2011 deltog knap 720.000 kursister på et AMU-kursus. På grund af kursernesforskellige længde giver antallet af årselever et mere retvisende billede af omfanget af AMU-aktiviteten end antallet af kursister. Figur 1 viser udviklingen i antallet af årselever på AMUi perioden 2004-2011.

Det fremgår af figur 1, at AMU-aktiviteten lå på et konstant niveau i perioden 2004-2008,svarende til 10.000-11.000 årselever om året. I 2009 og 2010 steg omfanget til ca. 15.000årselever om året for derefter at falde tilbage til et niveau på ca. 10.000 årselever i 2011.Af figuren fremgår det desuden, at en gruppe kursister er ledige. Disse kursister deltager iAMU-kurser sammen med beskæftigede kursister som et aktiveringstilbud. AMU for ledigeer finansieret af kommunerne som en del af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne hjem-tager statsrefusion for en del af deres aktiveringsudgifter fra Beskæftigelsesministeriet, somfører kontrol med disse midler.Organisering og finansiering af AMU9. Regelsættet på AMU-området regulerer både, hvordan AMU skal tilrettelægges, organi-seres og udbydes, og hvem der er berettiget til at modtage deltagerstøtte til AMU i form afVEU-godtgørelse og andre tilskud.AMU-aktiviteten er organiseret forskelligt på skolerne10. 95 skoler er i dag godkendt til at udbyde AMU. 83 skoler er selvejende institutioner forerhvervsrettet uddannelse, dvs. erhvervsskoler, AMU-centre, SOSU-skoler og landbrugssko-ler, mens 12 skoler er private. De godkendte private skoler er forpligtede til at følge sammeregler som de selvejende skoler, når de afvikler AMU.

Det fremgår af figur 2, at der er stor forskel på, hvor mange penge skolerne hjemtager i ta-xametertilskud. De 3 største skoler hjemtog hver over 50 mio. kr. gennemsnitligt pr. år i pe-rioden 2009-2011, mens de 30 mindste skoler hjemtog under 5 mio. kr. om året.Der er også forskel på, hvor stor en andel AMU udgør af en skoles samlede omsætning. Fornogle skoler, fx AMU-centre og private skoler, udgør AMU-aktiviteten den overvejende delaf skolens samlede omsætning. Det er typisk disse skoler, som modtager de største beløbi tilskud. For erhvervsskoler, SOSU-skoler og landbrugsskoler spiller AMU ofte en mere be-grænset rolle i forhold til den samlede omsætning, da andre uddannelser i højere grad teg-ner disse skolers profil.12. Skolerne kan afvikle AMU på 3 forskellige måder. Først og fremmest afvikler alle skoler-ne deresegneAMU-kurser. Skolerne kan imidlertid også vælge atudlæggeundervisningentil en anden institution for erhvervsrettet uddannelse, som ikke selv er godkendt til at udby-de AMU på et givent område. Sidst kan den godkendte skole vælge atudlicitereundervis-ningen til en privat kursusvirksomhed, som ikke er godkendt til at udbyde AMU.Finansieringen af AMU13. For de beskæftigede kursister finansierer staten og arbejdsgiverne AMU i fællesskab.Staten finansierer driften af uddannelserne gennem det aktivitetsbaseredetaxametertilskud,der er opført på finanslovens § 20.72.01. Arbejdsgiverne finansierer den såkaldte deltager-støtte ved at indbetale et bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Deltagerstøtten be-står afVEU-godtgørelse, tilskud til befordringogtilskud til kost og logiog er opført på finans-lovens § 20.93.25. Hvis deltagerstøtten overstiger det samlede AER-bidrag, skal staten fi-nansiere differencen. Staten havde således i perioden 2008-2010 samlede merudgifter tilVEU-godtgørelse på 1,4 mia. kr. som følge af det høje antal AMU-kursister. Endelig bidra-ger arbejdsgiverne og kursisterne selv til driften gennem deltagerbetaling.

Det fremgår af figur 3, at der er mange aktører involveret i udmøntningen af AMU-midlerne.Ministeriet for Børn og Undervisning udbetaler taxametertilskud til skolerne på baggrund afskolernes kvartalsvise indberetninger af den afholdte AMU-aktivitet. Hvis der er tale om ud-lagt eller udliciteret AMU, står den godkendte skole herefter selv for at afregne med den sko-le eller den private kursusvirksomhed, som har gennemført undervisningen.Det er skolerne, som administrerer tilskud til kost og logi. Som det er tilfældet med taxame-tertilskuddet, udbetaler ministeriet tilskud til skolerne på baggrund af deres indberetninger.Skolen udbetaler så tilskud til de kursister eller virksomheder, som er berettiget til tilskud.VEU-godtgørelse og tilskud til befordring udbetales af Beskæftigelsesministeriet på vegneaf Ministeriet for Børn og Undervisning via a-kasserne til de kursister, som er medlem af ena-kasse. Det drejer sig om ca. 90 % af kursisterne. For de ca. 10 %, som ikke er medlem afen a-kasse, bliver VEU-godtgørelse mv. udbetalt af Ministeriet for Børn og Undervisning tilkursisterne eller arbejdsgiverne.Samlet skitserer figuren et meget kompliceret system af pengestrømme mellem mange for-skellige aktører.DeltagerbetalingI forbindelse medAMU-reformen i 2003blev det indført, at kur-sisterne skulle betaleet gebyr for at deltage.Deltagerbetalingen vartænkt til at kunne styreefterspørgslen, så ud-dannelsesindsatsen ihøjere grad afspejledevirksomhedernes ogmedarbejdernes reellebehov.Deltagerbetalingen va-rierer med fagtypen,men ligger på 0-1.600kr. pr. uge.

BOKS 1. KURSISTENS VEJ TIL ET AMU-KURSUSUdbud af AMU-kurserDet er en grundregel, at AMU skal udbydes åbent. Det sker i praksis ved, at en AMU-skole annonce-rer kursusudbuddet på sin hjemmeside og på den landsdækkende webportal for udbud af AMU-kur-ser, EfterUddannelse.dk. Skoler kan som udgangspunkt kun udbyde kurser inden for de fagområder,som skolerne er godkendt til.Herefter kan virksomheder, ansatte eller ledige søge efter netop det AMU-kursus, som de efterspør-ger – enten på den konkrete skoles hjemmeside eller på EfterUddannelse.dk. Er de i tvivl om, hvilketkursus der passer til dem, kan de kontakte kursusafdelingen på den pågældende skole eller det loka-le VEU-center, som kan rådgive om AMU-kurser.I visse tilfælde ønsker en virksomhed at sende en række af sine medarbejdere på et særligt sammen-sat kursusforløb. Da kan skolen tilrettelægge et kursusforløb i samarbejde med virksomheden, menkun i det omfang det ligger inden for de uddannelsesmål, som skolen er godkendt til at udbyde. Kur-susforløbet skal have et alment uddannelsesindhold, som andre kursister også ville kunne få gavn af.På den måde bevares grundreglen om et åbent udbud.Tilmelding til AMU-kursetEn medarbejder kan melde sig til et AMU-kursus på EfterUddannelse.dk ved hjælp af Digital Signa-tur/NemID, mens virksomheden kan gøre det via virksomhedsportalen Virk.dk.Vil man søge om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring, skal det ske på EfterUddannelse.dk. Hvismedarbejderen får løn under kurset, er det virksomheden, der skal søge om det, fordi det så er virk-somheden, der kompenseres for den tabte arbejdsfortjeneste, når en medarbejder er på AMU-kursus.

Det fremgår af boks 1, at EfterUddannelse.dk er helt central både for skolernes markedsfø-ring af AMU og for virksomhedernes og kursisternes muligheder for at finde den arbejdsmar-kedsuddannelse, som de har behov for.Tilsynsansvaret med AMU16. Ministeriet for Børn og Undervisning har det overordnede ansvar for tilsynet på AMU-om-rådet. Ministeriet fører således tilsyn med de skoler, der er godkendt til at udbyde AMU.17. For at skolerne kan hjemtage taxametertilskud, skal skolernes revisorer erklære sig om,at skolernes indberetninger om aktivitet til Ministeriet for Børn og Undervisning er korrekte,ligesom revisorerne også skal erklære sig om rigtigheden af skolernes indberetninger til mi-nisteriet om udbetalte tilskud til kost og logi. Skolerne har derudover selv ansvar for at førekontrol med, at afviklingen af deres AMU-aktivitet lever op til reglerne – både deres egne kur-ser og den udlagte eller udliciterede AMU-aktivitet.18. Ministeriet for Børn og Undervisning har indgået en aftale med Beskæftigelsesministe-riet om, at Beskæftigelsesministeriet varetager betalings- og regnskabsopgaver, der knyt-ter sig til a-kassernes administration af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring. Ministeri-et for Børn og Undervisning har dog fortsat ansvaret for at føre tilsyn med, hvordan VEU-godtgørelse og tilskud til befordring administreres af såvel a-kasser som skoler.

19. Formålet med AMU-reformen i 2003 var at skabe et fleksibelt system, både ved at gøredet lettere at oprette kurser, så skolerne kan imødekomme arbejdsmarkedets behov for kom-petencer, når de opstår, og ved at forbedre mulighederne for et bedre samspil mellem sko-ler og virksomheder om medarbejdernes kompetenceudvikling.Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at fleksibiliteten i mange år er gået hånd ihånd med tillid fra ministeriets side til, at skoler og virksomheder fulgte reglerne på området.En række eksempler i pressen på, at AMU-systemet er blevet udnyttet, har dog fået ministe-riet til at ændre kurs. Eksemplerne handler bl.a. om utilsigtet brug af AMU i private kursus-virksomheder og om virksomheder, der har spekuleret i at ansætte udenlandske medarbej-dere alene med det formål at sende dem på AMU-kursus.I 2009 indførte ministeriet således en nultolerancepolitik, der indebærer, at ministeriet merekonsekvent vil sanktionere de skoler, som afvikler AMU-aktivitet i strid med reglerne. Sank-tionerne kan bestå af enten en påtale, økonomiske sanktioner, eller at ministeriet tilbagekal-der skolens godkendelse til at udbyde AMU.20. Sideløbende med nultolerancepolitikken steg antallet af henvendelser til Ministeriet forBørn og Undervisning om utilsigtet brug af AMU, hvilket medførte, at ministeriet behandledeet stigende antal tilsynssager. I perioden 2009-2012 har ministeriet truffet afgørelse i 99 sa-ger, som handler om forskellige former for utilsigtet brug af AMU. I en række sager er afgø-relserne mundet ud i økonomiske sanktioner, og ministeriet har i alt krævet ca. 41,5 mio. kr.tilbage fra skolerne for taxametertilskud og VEU-godtgørelse, som er uretmæssigt udbetalt.Med afsæt i bl.a. udviklingen i antallet af tilsynssager igangsatte den daværende undervis-ningsminister i 2011 en kulegravning af AMU-området.

21. Som følge af, at Statsrevisorerne blev bekendt med en række tilfælde af utilsigtet brugaf tilskudsmidlerne på AMU-området, anmodede Statsrevisorerne i januar 2012 Rigsrevisio-nen om for det første at undersøge administrationen af området og for det andet at under-søge omfanget af uberettiget udbetaling af tilskud siden indførelsen af AMU.Rigsrevisor afgav i maj 2012 et notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af undersøgel-sen. I notatet oplyste rigsrevisor bl.a., at det ikke ville være muligt fuldt ud at besvare dendel af Statsrevisorernes anmodning, som vedrørte omfanget af uberettiget udbetaling af til-skud siden etableringen af AMU i 1960. Det skyldes dels, at der ikke foreligger dokumenta-tion så langt tilbage i tid, dels at kravet om dokumentation har været begrænset.I stedet vil Rigsrevisionen i undersøgelsen se efter indikationer på utilsigtet brug af AMU påaktuelle kurser.22. I undersøgelsen betegner ”utilsigtet brug af AMU” både egentlige lovovertrædelser og detyper brug af AMU, som ikke er direkte ulovlige, men som strider mod de intentioner, der lig-ger bag reglerne på området.De tilfælde af utilsigtet brug af AMU, hvor der sker et egentligt lovbrud, kan være mere ellermindre omfattende. Der kan være tilfælde, hvor en skole og/eller en virksomhed systema-tisk spekulerer i at udnytte AMU, fx hvis en virksomhed systematisk sender medarbejderepå AMU-kurser, som reelt består i, at kursisterne udfører deres normale arbejde under vej-ledning af en underviser. Herved modtager både skole og virksomhed uberettiget tilskud oggodtgørelse.

Fejl eller manglende kvalitetssikring kan dog også medføre lovbrud, som kan betyde, at detenkelte AMU-kursus ikke lever op til kravene for at modtage fuldt tilskud eller godtgørelse.Det kan fx være et kursus, hvor undervisningsmaterialet er tilpasset den enkelte virksomhedi en grad, så der reelt ikke længere er tale om et åbent udbudt kursus, som er tilgængeligtfor andre virksomheder.Formål23. Formålet med undersøgelsen er at vurdere Ministeriet for Børn og Undervisnings indsatsfor at imødegå utilsigtet brug af AMU. Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgs-mål:Har Ministeriet for Børn og Undervisning med sit tilsyn imødegået utilsigtet brug af AMU?Fører skolerne kontrol med, at deres AMU-aktivitet afvikles efter reglerne?Kan Rigsrevisionen finde indikationer på utilsigtet brug af AMU?

Det første spørgsmål behandles i kap. III, hvor vi har undersøgt, hvilke risici for utilsigtet brugaf AMU der findes, og hvordan ministeriet har imødegået disse risici i sit tilsyn med området.Kap. IV behandler det andet spørgsmål ved at undersøge skolernes arbejde for at sikre, atderes AMU-aktivitet afholdes efter reglerne. Disse 2 kapitler besvarer således den første delaf Statsrevisorernes anmodning. I kap. V har vi forsøgt at besvare den anden del af Stats-revisorernes anmodning ved at undersøge, om vi kan finde indikationer på utilsigtet brug afAMU på nogle få udvalgte kurser.Afgrænsning og metode24. Undersøgelsen omfatter AMU-området og de midler, som udbetales hertil – dvs. taxa-metertilskud og deltagerstøtte (primært VEU-godtgørelse) for de AMU-kursister, der er i be-skæftigelse – og som finansieres og forvaltes af Ministeriet for Børn og Undervisning. Øvri-ge AMU-kursister, herunder ledige, finansieres på anden vis og indgår derfor ikke som endel af undersøgelsen.Undersøgelsen omfatter tiden fra november 2001, hvor Ministeriet for Børn og Undervisningfik ansvaret for AMU, og frem til i dag.25. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af skriftligt materiale, som vi har fået udleve-ret af Ministeret for Børn og Undervisning, herunder lovbemærkninger, bekendtgørelser, vej-ledninger og breve til AMU-skolerne, tilsynsberetninger, ministersager og tilsynssager.Ud over det skriftlige materiale har vi i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgel-se blandt ledere på landets AMU-skoler om skolernes arbejde med at føre kontrol med de-res AMU-kurser. Alle de adspurgte ledere har besvaret spørgeskemaet og har efterfølgen-de indsendt relevant dokumentation for deres kontrolprocedurer.Vi har også holdt møder med Ministeriet for Børn og Undervisning, Arbejdsmarkedsstyrelsen,arbejdsmarkedets parter (LO og DA) og Danske Erhvervsskoler – Lederne.26. Endelig har vi foretaget en række anmeldte og uanmeldte besøg på skolerne. På den an-meldte besøgsrunde besøgte vi i alt 7 skoler, som vi havde udvalgt, så de repræsenteredeforskellige rammevilkår, fx størrelse, institutionstype, organisering af AMU-aktiviteten, og omskolen tidligere havde været involveret i en tilsynssag.Vores uanmeldte besøg foregik på igangværende AMU-kurser for at undersøge, om kurser-ne levede op til en række konkrete forhold. I alt foretog vi 14 uanmeldte besøg på kurser,som var udvalgt på baggrund af bl.a. geografisk og faglig spredning. Hensigten med de uan-meldte besøg har været at undersøge, om det selv på baggrund af få besøg var muligt atfinde indikationer på utilsigtet brug af AMU. Stikprøvens størrelse gør det ikke muligt at ge-neralisere resultaterne, hvilket heller ikke i sig selv har været formålet.

AMU-reformen, som blev gennemført i 2003, gav skolerne nye muligheder for at ud-byde AMU og gjorde AMU mere fleksibelt at bruge for både skoler og virksomheder.Dette har vist sig at medføre en række eksempler på, at skoler og virksomheder harmodtaget uberettiget tilskud til AMU. Dermed hjemtog skolerne uberettiget tilskud frastaten, og virksomhederne hjemtog uberettiget VEU-godtgørelse.Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn har generelt ikke haft et direkte fokus påutilsigtet brug af AMU ud over i konkrete tilsynssager. Efter 2009 intensiverede mini-steriet dog sin indsats mod utilsigtet brug af AMU, bl.a. ved at behandle flere tilsyns-sager, foretage lovmæssige stramninger på området og vejlede skolerne.Ansvaret for ministeriets tilsyn med AMU har været spredt i ministeriet, så ministeri-et ikke har haft et samlet overblik over området. Derfor samlede ministeriet i marts2011 ansvaret i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Ministeriet har dog endnu ikke lagt sigfast på en samlet strategi for styrelsens tilsyn fremover.Undersøgelsen har vist, at ministeriet i perioden 2001-2012 ikke har ført tilsyn meda-kasserne, der varetager administrationen af VEU-godtgørelse og tilskud til befor-dring til ca. 90 % af AMU-kursisterne. Det betyder efter Rigsrevisionens vurdering, atministeriet ikke har kendskab til, om a-kasserne har udbetalt VEU-godtgørelse og til-skud til befordring til kursister og virksomheder på et betryggende grundlag. Rigsre-visionen finder, at ministeriet skal inddrage a-kassernes administration af VEU-godt-gørelse i det fremtidige tilsyn.

30. Vores undersøgelse af risici for utilsigtet brug af AMU har vist følgende:AMU-reformen fra 2003 skabte nye rammebetingelser for AMU, som indebar en øgetfleksibilitet for skoler og virksomheder og større fokus på, at efterspørgslen skulle styreudbuddet.Ændringerne med AMU-reformen har medført en række risici for utilsigtet brug af AMU.Der er fx risiko for, at medarbejdere reelt udfører arbejdsopgaver, mens de er på AMU-kursus, ligesom der er risiko for, at kurser, der afholdes uden for skolen – fx ved udlicite-ring eller virksomhedsforlagt undervisning – ikke kvalitetssikres tilstrækkeligt.Digitaliseringen af VEU-administrationen, som endnu ikke er fuldt implementeret, harskabt en midlertidig risiko for, at VEU-godtgørelse bliver udbetalt uretmæssigt, da kon-trolsystemerne endnu ikke er færdigudviklede.

BOKS 2. INDHOLDET I AMU-REFORMENFormålet med reformenAMU-reformen i 2003 havde til formål at gøre AMU mere styret af efterspørgslen på uddannelse af ar-bejdskraft og give skolerne mere fleksible muligheder for at tilrettelægge uddannelserne. Nøgleordet ireformen var fleksibilitet – både forstået som muligheden for hurtigt at kunne oprette et uddannelses-tilbud, når arbejdsmarkedet havde behov, og som muligheden for praktisk at tilrettelægge uddannel-serne, så de imødekom virksomhedernes behov.AMU-reformen blev indført i 3 faser med hvert sit indholdsmæssige fokus:Fase 1: finansieringsomlægning (lov nr. 148 af 25. marts 2002)Indførelse af deltagerbetaling for alle AMU-kurser skulle sikre, at uddannelsesindsatsen i højeregrad afspejlede virksomhedernes og medarbejdernes reelle behov.Fase 2: ens rammer for institutioner (lov nr. 418 af 6. juni 2002)Ved at skabe en ensartet tilskudsordning og en samlet institutionslov skulle reformen sikre fællesrammer for AMU- og erhvervsskolerne. Det medførte en række fusioner mellem AMU-centre og er-hvervsskoler.Fase 3: nye arbejdsmarkedsuddannelser (lov nr. 446 af 10. juni 2003 og lov nr. 447 af 10. juni2003)Indførelse af fælles kompetencebeskrivelser (FKB). En FKB beskriver kompetencebehovene indenfor et jobområde. Hvor der før var faste planer for arbejdsmarkedsuddannelserne, beskrives ud-dannelserne efter reformen alene ved de kompetencer, kursisterne skal opnå.Øget decentralisering af beslutningskompetence, så de lokale uddannelsesudvalg og skolebesty-relser får større indflydelse og kompetence til at beslutte sig for at oprette et uddannelsestilbud.Nye muligheder for fleksibel tilrettelæggelse og mulighed for at afholde AMU hos virksomhederne.Desuden åbnes muligheden for, at medarbejdere med en uddannelse over erhvervsuddannelses-niveau kan deltage i AMU. Herefter kan alle virksomhedens medarbejdere deltage i AMU som ethold.Øget mulighed for, at private aktører kan varetage undervisningsopgaver under AMU.

Det fremgår af boks 2, at AMU-reformen markerede en ny måde at tænke AMU på. Omdrej-ningspunktet var de fælles kompetencebeskrivelser (FKB’er), som skal sikre, at AMU opfyl-der de lokale behov for kompetence inden for et jobområde. Hvor der før havde været detal-jerede planer for hver enkelt arbejdsmarkedsuddannelse, er uddannelserne efter reformenalene beskrevet som mål for de kompetencer, kursisten skal opnå. FKB’erne markerer etskift fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer. Skolerne kan herefter frit(inden for lovgivningens rammer) sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser inden for deFKB’er, de er godkendt til at udbyde, så uddannelserne matcher det lokale arbejdsmarkeds-behov.33. Reformen medførte samtidig nye muligheder for at tilrettelægge uddannelserne fleksibelt,så de var tilpasset virksomhedernes behov. Således blev virksomhedernes efterspørgsel påuddannelse mere styrende for skolernes udbud. AMU-reformen medførte hermed nye øko-nomiske incitamenter for såvel skoler som virksomheder. Skolerne fik et øget økonomisk in-citament til at tilpasse sig de lokale virksomheders ønsker for på den måde at tiltrække flerekursister, mens virksomhederne blev tilskyndet til i højere grad at benytte AMU gennem me-re individuelt tilpassede kurser, som kunne afholdes hos selve virksomheden.Idéen med denne incitamentsstruktur var at skabe grundlag for et tættere samarbejde mel-lem skoler og virksomheder lokalt, som kunne udbrede brugen af AMU til værdi for samfun-det.

34. Derudover kom der nye aktører på banen med AMU-reformen. Dels havde de mangeinstitutionsfusioner i reformens fase 2 forandret de gamle AMU-skoler til større og mere pro-fessionaliserede uddannelsesinstitutioner. Dels lagde reformen særlig vægt på at inddrageprivate aktører, både ved at godkende private skoler som udbydere af AMU og ved at tilla-de udlicitering til private kursusvirksomheder. Tanken med i højere grad at inddrage privateaktører var at højne kvaliteten, fx ved at skolerne gennem udlicitering kunne sikre adgangtil udstyr og ekspertise, som de ikke selv havde.Udfordringen for de nye aktører var forskellig. Hvor det på de fusionerede AMU-skoler varen udfordring at få AMU passet ind i skolens øvrige virksomhed, var de private aktører ud-fordret af, at de ikke på forhånd havde kendskab til reglerne på området.35. AMU-reformen skabte således nogle nye rammebetingelser for AMU-området, som manønskede fra politisk hold, med fokus på fleksibilitet og på, at efterspørgslen skulle styre ud-buddet.Det har dog vist sig, at rammebetingelserne også har banet vejen for, at nogle aktører påområdet har brugt de nye frihedsgrader utilsigtet – dvs. i strid med lovgivningen eller lovgiv-ningens intentioner.36. Vi har undersøgt, hvilke konkrete muligheder for utilsigtet brug af AMU reformen harmedført med de ændrede incitamenter. Analysen har peget på en række områder, hvor derisær har været risiko for et utilsigtet brug af systemet. Boks 3 uddyber disse risici.

BOKS 3. DE VÆSENTLIGSTE RISICI FOR UTILSIGTET BRUG AF AMU SKABT AF AMU-REFORMENManglende kvalitetssikring af undervisning afholdt uden for skolenAMU-reformen har givet øget mulighed for at udlicitere, udlægge og virksomhedsforlægge undervis-ningen. Risikoen er dog, at skolerne ikke kvalitetssikrer den del af deres AMU-aktivitet, fordi det er re-sursekrævende at kontrollere den aktivitet, der foregår uden for skolen.Produktion og virksomhedsintern aktivitet under AMUAMU-reformens vægt på praksisnær tilrettelæggelse og læring i tilknytning til arbejdet har medført enrisiko for, at medarbejdere på AMU-kurser i strid med reglerne udfører deres arbejde som en del afkurset. Det kan være ved et virksomhedsforlagt kursus, hvor medarbejderne fx producerer varer ellerbetjener kunder som en del af kurset, eller det kan være kurser, hvis indhold reelt er firmaarrange-menter.Forkert opgørelse af kursuslængdenAMU-reformen tilskynder fleksibel tilrettelæggelse og tilpasning af undervisningen til virksomhedensbehov, hvilket medfører en risiko for, at kursuslængden opgøres forkert eller afkortes for at følge envirksomheds normale arbejdsrytme. Det kan fx ske ved, at der tælles dage med i kurset, hvor kursi-sterne reelt har været på arbejde, eller ved at den enkelte kursusdag afkortes til mindre end 7,4 timer,uden at dette angives i kursusdeltagernes ansøgninger om VEU-godtgørelse.Ukorrekt markedsføringAMU-reformens vægt på praksisnær tilrettelæggelse kombineret med den øgede grad af efterspørg-selsstyring giver en risiko for, at AMU-kurserne tilrettelægges med så meget fokus på den enkeltevirksomhed, at de reelt ikke udbydes åbent, hvilket reglerne kræver. Det kan fx indebære, at under-visningsmaterialet handler om den konkrete virksomhed, eller at skolernes markedsføring af kursetikke er tilgængelig, fyldestgørende eller opdateret for potentielle ansøgere.Forkert brug af særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrereMed AMU-reformen fik skolerne bedre mulighed for at etablere tilbud til flygtninge og indvandrere. Ud-dannelserne omfatter bl.a. supplerende undervisning i dansk som andetsprog og brancheområdein-troduktion. Kurserne er ofte længerevarende, og risikoen er, at en virksomhed spekulerer i dette, fxved at ansætte udenlandsk arbejdskraft alene med det formål at sende medarbejderne på AMU-kur-sus og indhente VEU-godtgørelse og tilskud til kost og logi på deres vegne for derefter at afskedigemedarbejderen igen, når kurset er slut.

Boks 3 viser de væsentligste konkrete risici for utilsigtet brug af AMU, som reformen i 2003medførte. De nævnte risici kan alene eller i samspil medføre, at der sker utilsigtet brug afAMU.Et konkret eksempel er en afsluttet sag, hvor en skole havde afholdt et kursus som virksom-hedsforlagt undervisning hos en industrivirksomhed. Kurset viste sig at dække over side-mandsoplæring, hvor virksomhedens medarbejdere oplærte kursisterne. Således fortsattevirksomhedens egen produktion under kurset. Ministeriet for Børn og Undervisning kræve-de, at skolen skulle tilbagebetale 2,7 mio. kr., som skolen havde modtaget i taxametertilskudfor kurset. Derudover skulle skolen betale erstatning på 5 mio. kr. for den VEU-godtgørelse,som virksomheden havde modtaget uberettiget.Samlet set præsenterer de muligheder for utilsigtet brug af AMU, som AMU-reformen med-førte, en forandring i risikoprofilen for AMU, som stiller nye krav til ministeriets tilsyn med om-rådet.Risikobilledet efter digitalisering af VEU-administrationen37. Som følge af, at Ministeriet for Børn og Undervisning har digitaliseret VEU-administra-tionen, er der opstået en midlertidig øget risiko for, at VEU-godtgørelse bliver udbetalt uret-mæssigt. Digitaliseringen betyder, at virksomheder og medarbejdere kan ansøge om VEU-godtgørelse uden kontakt til skolen. Da kontrolfunktionerne i it-systemet endnu ikke er imple-menteret, er der i overgangsperioden en risiko for, at det ikke bliver kontrolleret, om kursister-ne er berettiget til VEU-godtgørelse.Ministeriet har oplyst, at systemet allerede i dag muliggør visse kontroller, fx kontrollister overhøje udbetalinger, mens andre kontroller, fx udtræk af virksomheder med høj AMU-aktivitet,endnu ikke er mulige. Ministeriet forventer, at systemets kontroller vil være i drift ultimo 2013.

38. Vi har i dette afsnit undersøgt, om Ministeriet for Børn og Undervisning med sit tilsyn harimødegået de risici, som AMU-reformen skabte i 2003, og hvordan risikobilledet har udvikletsig som følge af digitaliseringen af VEU-administrationen. Det har vi gjort ved først at se påministeriets vejledning af skolerne om reglerne på AMU-området og dernæst ved at se påministeriets efterfølgende tilsyn med, at skolerne efterlever reglerne.39. Vores undersøgelse af Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledning af skolerne harvist følgende:Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledning af skolerne dækker de områder, hvor devæsentligste risici for utilsigtet brug af AMU findes. På nogle risikoområder er vejlednin-gen dog primært foretaget, efter antallet af henvendelser om utilsigtet brug af AMU stegi 2009, og ministeriet intensiverede sin vejledningsindsats. Fx fik ministeriet først i 2011udarbejdet et samlet sæt af kontrol- og kvalitetssikringsredskaber til skolerne i form afguidelines med tilhørende tjeklister.Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke undersøgt, hvordan ministeriets vejlednings-indsats over årene er blevet modtaget og anvendt af skolerne.

Vejledning i regelsættet efter AMU-reformen41. Siden AMU-reformen i 2003 har Ministeriet for Børn og Undervisning løbende taget initia-tiver til at vejlede skolerne om reglerne på området.Det har ministeriet især gjort gennem bekendtgørelser, vejledninger og hyrdebreve, hvor mi-nisteriet har præciseret reglerne på området over for skolerne eller strammet op på reglerfor at modvirke utilsigtet brug af AMU. Andre eksempler på initiativer er ministeriets opstarts-møder med de private AMU-skoler, da disse blev godkendt ved udbudsrunden i 2003, ogstandardkontrakter fra 2007 og 2010 til brug ved udlicitering.Flere af vejledningsinitiativerne er sat i værk på baggrund af konkrete situationer, som hargjort ministeriet opmærksom på behovet for vejledning, fx spørgsmål fra skolerne.42. Undersøgelsen viser, at Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledning samlet set dæk-ker de områder, hvor de væsentligste risici for utilsigtet brug af AMU findes. På nogle risiko-områder er det dog først i de senere år, at vejledningen er blevet handlingsanvisende.Et eksempel er ministeriets vejledning af skolerne om kontrol og kvalitetssikring med AMU.På dette område har ministeriet i en vejledning fra 2004 overordnet fastlagt, at skolerne haransvar for at kvalitetssikre. Ministeriet har dog først i 2011 fået udarbejdet ”Guidelines oggode råd til overholdelse af regelsættet for AMU” og et tilhørende sæt af tjeklister, som gi-ver skolerne konkrete redskaber til kontrol og kvalitetssikring af deres AMU-aktivitet.Et andet eksempel er ministeriets vejledning til skolerne om, hvor grænsen går mellem til-sigtet praksisnær tilrettelæggelse af AMU og utilsigtet brug af AMU som fx at opretholde pro-duktion i undervisningstiden eller ulovligt at afkorte kursusdagen. Ministeriet har i en vejled-ning fra 2005 uddybet reglerne om udbud og gennemførelse af AMU og præciseret, at un-dervisningen ikke må indeholde produktion med afsætning for øje. Reglerne for kursernesvarighed har efterfølgende fremgået af den såkaldte IEU-instruks til skolerne. Ministeriethar dog først med 2 hyrdebreve i 2010 forklaret og illustreret med konkrete eksempler, hvor-dan denne undervisning kan tilrettelægges. Disse hyrdebreve er udsendt på baggrund afkonkrete tilsynssager og opfølgende spørgsmål fra skolerne.43. I forhold til at udlicitere AMU viser vores undersøgelse, at Ministeriet for Børn og Under-visning allerede i 2005 konstaterede problemer med, at private kursusvirksomheder så øko-nomiske fordele i at knytte deres private kursusprodukter til den tilskudsberettigede AMU-aktivitet, som de havde fået udliciteret. På den måde brugte kursusvirksomhederne AMU tilat sælge egne kursusprodukter, hvilket er i strid med markedsføringsreglerne. Ministeriethar søgt at imødegå dette ved tilbagevendende at vejlede om korrekt markedsføring og vedi 2007, 2010 og 2012 at udarbejde standardkontrakter for udlicitering.I august 2012 har ministeriet taget initiativ til at stramme op på mulighederne for at udlicite-re. Ministeriet har bl.a. frataget private kursusvirksomheder muligheden for selv at markeds-føre kurserne. Desuden har ministeriet meldt ud, at udliciteret undervisning ikke må foregåsom virksomhedsforlagt undervisning.Ministeriet har i øvrigt oplyst, at der er flere tiltag på vej, der sigter mod at forebygge utilsig-tet brug af AMU-midler generelt. Det drejer sig i særdeleshed om en ny samlet vejledningtil skolerne.Vores undersøgelse viser samlet, at ministeriet har øget antallet af vejledningsinitiativer overfor skolerne væsentligt efter 2009, hvor antallet af henvendelser om utilsigtet brug af AMUsteg.44. Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke selv gennemført evalueringer eller på an-den vis undersøgt, hvordan deres vejledning er blevet modtaget og anvendt af de skoler, derudbyder AMU.

C. Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn med, at skolerne efterlever reg-lerne for AMU46. Vores undersøgelse af Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn med, at skolerne ef-terlever reglerne for AMU, har vist følgende:Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn i perioden 2002-2008 har ikke taget højde fordet ændrede risikobillede i forhold til utilsigtet brug af AMU, som reformen i 2003 med-førte. Ministeriets tilsyn har således ikke fulgt op på virkningen af ministeriets vejlednings-initiativer eller haft et direkte fokus på utilsigtet brug af AMU ud over sagsbehandlingenaf konkrete tilsynssager.Fra 2009 og frem har Ministeriet for Børn og Undervisning taget en række initiativer forat imødegå de stigende antal tilfælde af utilsigtet brug af AMU. Bl.a. har ministeriet ind-ført en nultolerancepolitik, hvor ministeriet sanktionerer skoler, der ikke følger reglerne,og intensiveret behandlingen af tilsynssager.Ansvaret for tilsynet med AMU-området har frem til 2011 været spredt på forskellige kon-torer i Ministeriet for Børn og Undervisning. Det har efter Rigsrevisionens vurdering med-ført, at ministeriet ikke har haft et samlet overblik over, hvordan AMU-området har udvik-let sig.I 2011 oprettede Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen forat styrke tilsynet med AMU, hvilket Rigsrevisionen finder positivt. Siden 2011 har tilsyns-arbejdet hovedsageligt bestået i at behandle tilsynssager og i at oprette en ny TaskForceAMU, som skal udføre opsøgende tilsynsarbejde.Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke ført tilsyn med a-kassernes administrationaf VEU-godtgørelse og tilskud til befordring, som omfatter ca. 90 % af alle udbetalinger.Efter Rigsrevisionens vurdering er et sådant tilsyn ellers relevant, fordi a-kasserne står forudbetalingen af langt størstedelen af VEU-godtgørelse, og fordi ministeriets tilsyn medskolernes administration af VEU-godtgørelse har afdækket problemer i skolernes sagsbe-handling.Ministeriet for Børn og Undervisning har endnu ikke besluttet, hvordan tilsynet på AMU-området skal se ud fremover, og har derfor endnu ikke udarbejdet en samlet strategi her-for. Rigsrevisionen finder, at det fremtidige tilsyn, uanset hvordan det fastlægges, skalomfatte et tilsyn med a-kassernes administration af VEU-godtgørelse.

47. Vi har i det følgende undersøgt, om Ministeriet for Børn og Undervisning har imødegåetutilsigtet brug af AMU gennem sit tilsyn med, at skolerne efterlever reglerne på området.Dette tilsyn handler efter Rigsrevisionens vurdering om, at ministeriet følger op på, om sko-lerne følger den vejledning, som ministeriet har givet. Ministeriet bør i den forbindelse hånd-tere konkrete sager på skolerne om brud på reglerne og undersøge, om behovet for vejled-ning er opfyldt på skolerne, eller om der er behov for nye initiativer. Det er Rigsrevisionensopfattelse, at et opsøgende tilsynsarbejde på skolerne er et vigtigt element i tilsynet.48. En skillelinje for Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn har været udmeldingen afnultolerancepolitikken i januar 2009, som ifølge ministeriet markerer et paradigmeskifte i til-synet. Vi skelner derfor i gennemgangen mellem perioden før og efter nultolerancepolitikken.Tilsynet i perioden 2002-200849. Vi har undersøgt, om Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn i perioden 2002-2008har været tilpasset det ændrede risikobillede efter AMU-reformen, og om ministeriet dervedhar søgt at håndtere de risici for utilsigtet brug af AMU, som reformen medførte. Det har vigjort ved at gennemgå ministeriets tilsynsberetninger og andet materiale, der dokumentererdet gennemførte tilsyn.Ansvaret for tilsynet har i denne periode ligget i forskellige dele af ministeriet. Det har bety-det, at ingen i ministeriet har beskæftiget sig med AMU-området som en helhed og at detsamlede risikobillede, som opstod med AMU-reformen, ikke har været tydeligt. Det spredtetilsynsansvar har også vanskeliggjort en intern koordinering af tilsynet i ministeriet. Ministe-riet har senere selv tilkendegivet, at det spredte ansvar har været et problem, fordi det harvanskeliggjort en ensartet sanktionspraksis.50. Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke forud for eller i forbindelse med AMU-refor-men analyseret eller vurderet risikoen for utilsigtet brug af AMU efter reformen i 2003. Mi-nisteriet har derfor heller ikke i forlængelse af AMU-reformen genovervejet sit tilsynskoncepti lyset af det ændrede risikobillede, som reformen medførte.Ministeriet har oplyst, at AMU-reformen var baseret på en grundlæggende tillid til, at syste-met ville blive forvaltet forsvarligt af skolerne og brugt efter hensigten af de virksomheder,som sendte deres medarbejdere på kursus. Det var derfor ikke som udgangspunkt hensig-ten at etablere et system med et massivt tilsyn.51. Vores gennemgang af tilsynsberetninger viser, at Ministeriet for Børn og Undervisning iperioden 2002-2008 har gennemført visse tilsynsaktiviteter, som belyser nogle af de risiko-områder, som AMU-reformen medførte. Således har ministeriet som led i tilsynet i 2007 og2008 undersøgt, om skolerne overholder reglerne for markedsføring, ligesom reglerne for atudlicitere er blevet drøftet på årlige møder med skolelederforeningerne.Ligeledes har ministeriet i flere år arbejdet med at udvikle kvaliteten i det arbejde, som udfø-res af skolernes revisorer. Ministeriet anser revisorerne som et vigtigt instrument i sin kon-trol med, at skolerne overholder tilskudsreglerne. Ministeriet har bl.a. udarbejdet en tjeklistefor revisionen, ligesom der i bekendtgørelse nr. 1293 af 12. december 2008 stilles mangespecifikke krav til revisorernes arbejde. Der er dog endnu ikke set eksempler på, at reviso-rerne har opdaget utilsigtet brug af AMU under deres revision af skolerne.Samlet set har ministeriets tilsynsaktiviteter ikke haft et direkte fokus på utilsigtet brug afAMU, og ministeriet har ikke i forbindelse med tilsynet evalueret eller på anden vis under-søgt, hvordan ministeriets vejledning er blevet modtaget og anvendt af de skoler, der udby-der AMU.I stedet har ministeriets tilsyn i perioden 2002-2008 haft fokus på kursernes kvalitet og re-sultater – baseret på bl.a. brugerevalueringer og gennemførelsesprocenter – i tråd med mi-nisteriets tilsyn med øvrige uddannelsesområder.

Tilsynet i perioden 2009-201252. Vi har undersøgt, om Ministeriet for Børn og Undervisning med sit tilsyn siden indførel-sen af nultolerancepolitikken har søgt at håndtere de eksisterende risici for utilsigtet brug afAMU. Undersøgelsen bygger på ministeriets tilsynsberetninger for 2009 og 2010 og øvrigtmateriale, der dokumenterer det gennemførte tilsyn i perioden 2009-2012.53. I januar 2009 udmeldte den daværende undervisningsminister, at regeringen havde ennultolerance over for snyd med AMU-midlerne, og Ministeriet for Børn og Undervisning ar-bejdede i 2009-2010 videre med den såkaldte nultolerancepolitik.I forbindelse med, at skolerne ved en udbudsrunde i sommeren 2009 skulle søge om god-kendelse til at udbyde AMU, udarbejdede ministeriet et udbudsbrev, der redegjorde for ind-holdet i nultolerancepolitikken. Det fremgår af brevet, at hvis en skole handler i strid med reg-lerne, vil der ikke blive udbetalt tilskud til den berørte aktivitet, og udbudsgodkendelsen vilsom hovedregel blive tilbagekaldt. Skolen kan også blive holdt erstatningspligtig for udbe-talt deltagerstøtte. Der er således tale om en skærpelse af skolernes ansvar og en øget vægtpå sanktion, som trådte i kraft med de nye udbudsgodkendelser i januar 2010.Nultolerancepolitikken markerer ifølge ministeriet et paradigmeskift i ministeriets overordne-de tilsyn med AMU. Af ministeriets tilsynsberetninger for 2009 og 2010 fremgår det, at mini-steriet i stigende grad er blevet opmærksom på problemer med utilsigtet brug af AMU, og atministeriet har intensiveret behandlingen af tilsynssager.54. Ministeriet for Børn og Undervisning har i perioden 2009 - oktober 2012 behandlet i alt126 sager om utilsigtet brug af AMU. 82 af sagerne er behandlet efter oprettelsen af Kvali-tets- og Tilsynsstyrelsen i marts 2011. Af de 126 sager har ministeriet truffet afgørelse i 99sager. I 56 af sagerne har ministeriet og styrelsen fundet dokumentation for, at reglerne påAMU-området er overtrådt. De 56 sager har medført enten påtale eller økonomiske sanktio-ner af skolerne. Frem til oktober 2012 har ministeriet i alt opkrævet 41,5 mio. kr. i tilbagebe-taling af taxametertilskud og erstatning for VEU-godtgørelse.Størstedelen af de afgjorte sager handler om, at markedsføringsreglerne er blevet overtrådt,om uberettiget adgang til AMU, herunder for udlændinge, og om opretholdelse af produktionunder AMU-kurser.De fleste tilsynssager er opstået som følge af henvendelser fra kursister og skoler, efter om-tale i pressen, eller ved at ministeriet er blevet bekendt med uhensigtsmæssige forhold un-der sin behandling af andre tilsynssager.55. Ministeriet for Børn og Undervisning har i sine tilsynsberetninger for 2009 og 2010 be-skrevet det stigende antal tilsynssager og angiver, at ministeret på baggrund heraf vil styrkesit tilsyn med godkendte private udbydere og med udlicitering til private kursusvirksomheder.Ud over tilsynssagerne beskriver ministeriets tilsynsberetninger for 2009 og 2010 dog ikkegennemførte tilsynsaktiviteter målrettet utilsigtet brug af AMU, fx i form af eksempler på op-søgende tilsynsarbejde på skolerne.Det fremgår af tilsynsplanen for 2011-2012, at ministeriet på baggrund af flere tilfælde af util-sigtet brug af AMU vil skærpe tilsynet med gennemførelsen af AMU på skolerne. Denne planblev dog ikke gennemført, fordi tilsynsansvaret blev omlagt, da Kvalitets- og Tilsynsstyrelsenblev oprettet i marts 2011.

56. Med oprettelsen af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen samlede Ministeriet for Børn og Under-visning tilsynet med alle uddannelsesområder. Dermed blev også alle dele af tilsynet medAMU-området samlet, hvilket ifølge ministeriet var hovedformålet med at oprette styrelsen.Behandlingen af tilsynssager har udgjort størstedelen af tilsynsarbejdet på AMU-området, ef-ter at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen blev oprettet, og ministeriet har således ikke udarbejdeten tilsynsberetning for AMU i 2011.57. I november 2011 offentliggjorde Ministeriet for Børn og Undervisning en kulegravning afAMU-området. Kulegravningsrapporten blev igangsat i april 2011 og blev gennemført af mi-nisteriets departement. Formålet med kulegravningen var at analysere de risici i AMU-syste-met, der kunne danne grundlag for at forbedre styringen af AMU.58. I maj 2012 nedsatte børne- og undervisningsministeren TaskForce AMU under Kvalitets-og Tilsynsstyrelsen med henblik på at håndtere det stigende antal tilsynssager. Taskforcensarbejde er beskrevet i boks 4.

BOKS 4. KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSENS TASKFORCE AMUFormålet med TaskForce AMU er at standse og forebygge svindel, misbrug og utilsigtet brug af AMUgennem et synligt og udadvendt tilsyn. Taskforcens opgaver består især af anmeldte og uanmeldtetilsynsbesøg, kontakt med arbejdsgivere og kursister og løbende orientering om resultaterne af tilsyns-indsatsen.Taskforcens fokusområder i 2012 er udliciteringsaftaler, undervisning gennemført som udlagt under-visning, kursisternes opfyldelse af beskæftigelseskravet, produktion under kurserne og uregelmæssig-heder i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning samt fortsat opfølgning og afslutning på til-synssager. Taskforcen har siden oprettelsen i maj 2012 og frem til november 2012 gennemført følgen-de aktiviteter:11 uanmeldte tilsynsbesøg på AMU-kurserét anmeldt tilsynsbesøg på et AMU-kursusmøder med 4 AMU-udbydere og 7 arbejdsgiverespørgeskemaundersøgelse blandt kursisteropfølgning på anonyme henvendelser om muligt snyd og utilsigtet adfærd.

BOKS 5. ADMINISTRATIONEN AF VEU-GODTGØRELSE OG TILSKUD TIL BEFORDRINGDen praktiske administration af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring over for kursisterne er be-skrevet i bekendtgørelse nr. 725 af 28. juni 2012 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, § 16, og foregår på følgende måder:Hvis kursisten er medlem af en a-kasse, er det a-kassen, der træffer afgørelse om og udbetalerVEU-godtgørelse og tilskud til befordring.Hvis kursisten ikke er medlem af en a-kasse, er det som udgangspunkt skolen, der afgør, om derkan udbetales VEU-godtgørelse og tilskud til befordring. For enkelte uddannelser (kurser i taxi-kørsel og uddannelsesforløb inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond) er det dog Kva-litets- og Tilsynsstyrelsen, der træffer afgørelsen. Det er i begge tilfælde styrelsen, der udbetalerydelserne.

BOKS 6. TILSYNET MED A-KASSERNES ADMINISTRATION AF VEU-GODTGØRELSE OGTILSKUD TIL BEFORDRINGMinisteriet for Børn og Undervisning har siden 2008 haft aftaler med Arbejdsdirektoratet (2008-2011),Pensionsstyrelsen (2011) og Arbejdsmarkedsstyrelsen (2012) om, at disse institutioner varetager denregnskabsmæssige administration af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring samt gennemgår a-kas-sernes årlige regnskaber for at afregne eventuelle mellemværender.Det fremgår af bekendtgørelse nr. 725 af 28. juni 2012 om godtgørelse og tilskud til befordring ved del-tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører tilsyn medvaretagelsen af de opgaver, der er henlagt til a-kasserne.Det fremgår desuden af bekendtgørelse nr. 725 og bekendtgørelse nr. 37 af 23. januar 2004 om re-fusion af de anerkendte arbejdsløshedskassers udbetalinger af godtgørelse ved deltagelse i erhvervs-rettet voksen- og efteruddannelse og befordringstilskud samt om tilsyn, regnskab og revision, at Mi-nisteriet for Børn og Undervisning har adgang til at se alle a-kassernes oplysninger om administrationog udbetaling af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring.

61. Vores gennemgang af Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn med administrationenaf VEU-godtgørelse og tilskud til befordring viser, at ministeriet i perioden 2007-2009 har førttilsyn med skolernes administration af ydelserne til kursister, der ikke er medlem af en a-kas-se, dvs. ca. 10 % af alle AMU-kursister. Det har ministeriet gjort ved bl.a. at se på skolernesekspeditionstider, gennemgå sager og foretage tilsynsbesøg.Tilsynet med skolernes administration viste i 2008 og 2009, at skolerne ikke løste opgavenhelt tilfredsstillende. Tilsynet fandt bl.a. for lang ekspeditionstid, indtastningsfejl og udfyldteansøgningsskemaer uden underskrifter, der bekræftede, at oplysningerne var rigtige.Vores undersøgelse har imidlertid vist, at ministeriet på intet tidspunkt, siden ministeriet over-tog AMU-området i 2001, har ført tilsyn med a-kassernes administration af de 2 ydelser. Nårtilsynet med skolernes administration viste problemer, understreger det behovet for at under-søge, om a-kasserne har samme udfordringer med de 90 % af kursisterne, som er medlemaf en a-kasse.Det fremtidige tilsyn62. I forhold til det fremtidige tilsyn med AMU har Ministeriet for Børn og Undervisning oplyst,at tilsynet vil blive tilrettelagt, så det i tematiseret form tager udvalgte emner eller problem-stillinger op. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen arbejder endvidere på en tilsynsportal, hvor afgø-relser og styrelsens øvrige tilsynsaktiviteter og indsats på området løbende vil blive offentlig-gjort.For så vidt angår tilsynet med den digitale VEU-administration har ministeriet oplyst, at mi-nisteriet er i gang med at oprette en VEU-database. Databasen skal danne grundlag for ettilsyn baseret på udvalgte indikatorer, der kan afdække en eventuel forekomst af misbrug,herunder også i forhold til den VEU-godtgørelse, der udbetales gennem a-kasserne. Det erimidlertid endnu ikke fastlagt, hvordan tilsynet skal tilrettelægges, herunder hvordan de ind-byggede muligheder for kontroller i it-systemerne skal udnyttes. Databasen forventes tidligstat være færdigudviklet ultimo 2013.Samlet har ministeriet således endnu ikke truffet endelig beslutning om, hvordan det frem-tidige tilsyn med AMU skal se ud. Ministeriet har oplyst, at ministeriets kortsigtede tilsyns-strategi er, at så længe der sker så alvorlige overtrædelser af AMU-reglerne, som tilfældeter i dag, vil ministeriet prioritere at behandle sager, der kommer til Kvalitets- og Tilsynssty-relsens kendskab enten via henvendelser, via andre sager eller via opsøgende arbejde,samt at udarbejde vejledninger og eventuelle ændringer af regler. Hvis det konstateres, atder er alvorlige overtrædelser, vil der ske krav om tilbagebetaling, erstatning og i gentagel-sestilfælde og grove tilfælde bortfald af udbudsgodkendelser.Når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen vurderer, at omfanget af alvorlige regelbrud er mindskettil et niveau, der gør AMU sammenlignelig med andre områder, vil den del af tilsynet, derdrejer sig om kvalitet, effektivitet mv., blive styrket. Styrelsen vil forelægge en plan herfor forbørne- og undervisningsministeren.

Skolerne gennemfører den obligatoriske kontrol med den dokumentation, der skal væ-re tilgængelig, for at skolerne kan hjemtage tilskud. Men derudover er det de færre-ste skoler, der systematisk fører kontrol med deres AMU-aktivitet. Kun knap 20 ud af95 skoler har udførlige procedurebeskrivelser for deres kontrol, som svarer til Ministe-riet for Børn og Undervisnings anbefalinger.Rigsrevisionen finder, at jo større omfanget af en skoles AMU-aktivitet er, og jo læn-gere fysisk væk fra skolen undervisningen bliver afviklet, desto vigtigere er det, at sko-len fører en systematisk kontrol.Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de største skoler ikke har mere udbyggedekontrolforanstaltninger end de øvrige skoler. Fx har 6 af de 10 største skoler kun etmeget begrænset kontrolsystem, til trods for at de både udlægger kurser til andre sko-ler og udliciterer kurser til private kursusvirksomheder.Generelt har alle 95 skoler mere udførlige kontrolsystemer, jo længere væk fra sko-lens egen organisation undervisningen foregår, om end ikke alle skoler gennemførerdenne kontrol lige systematisk. Rigsrevisionen vurderer dog, at skolerne ikke er til-strækkeligt opmærksomme på at føre kontrol med de af skolens egne kurser, som fo-regår ude hos en virksomhed, eller hvor underviseren ikke er fastansat. Disse afvik-lingsformer indebærer også en særlig risiko for utilsigtet brug af AMU.

65. I dette afsnit har vi undersøgt, om skolerne har tilrettelagt kontroller med deres AMU-ak-tivitet i overensstemmelse med Ministeriet for Børn og Undervisnings anbefalinger. Først harvi kort beskrevet de rammer, der ligger til grund for skolernes egen kontrol med deres AMU-aktivitet. Dernæst har vi gennemgået indholdet af skolernes procedurebeskrivelser for de-res kontroller, herunder om beskrivelserne indeholder særlige procedurer for udlagt og udli-citeret AMU.Rammerne for skolernes kontrol med AMU66. Rammerne for skolernes kontrol med AMU er både bestemt af de anbefalinger, som Mi-nisteriet for Børn og Undervisning har udformet, og af, hvor meget AMU-aktivitet skolerne af-vikler (størrelse), og hvordan de organiserer aktiviteten (egne, udlagte eller udliciterede kur-ser).Retningslinjer for at tilrettelægge kontroller med AMU-aktiviteten67. Skolerne skal afvikle deres AMU-aktivitet efter Ministeriet for Børn og Undervisnings ”Vej-ledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og en-keltfag i fælles kompetencebeskrivelser” fra marts 2010. Derudover har ministeriet i ”Guide-lines og gode råd til overholdelse af regelsættet for AMU” (fremover guidelines) fra januar2011 udformet anbefalinger til, hvordan skolerne bør kontrollere deres AMU-aktivitet. Tilguidelines hører en række tjeklister til brug for skolernes kontrol.Boks 7 skitserer de overordnede retningslinjer i ministeriets guidelines og de tilhørende tjek-lister.

BOKS 7. MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNINGS GUIDELINES OG TJEKLISTER FRA2011Det fremgår af ministeriets guidelines, at den enkelte skole bør udforme en fast ramme for et tilsynmed sin AMU-aktivitet, som både indeholder retningslinjer, procedurebeskrivelser og standarddoku-menter, som kan bruges, når skolen skal afrapportere fra de konkrete tilsyn.Desuden indeholder ministeriets guidelines en beskrivelse af, hvordan ansvarsfordelingen bør væremellem uddannelsesinstitutionens ledelse, den tilsynsførende og underviseren.I tilknytning til guidelines har ministeriet udgivet 7 tjeklister, som skitserer, hvilke punkter der bør væ-re styr på, når skolen afvikler et konkret AMU-kursus. Tjeklisterne omhandler følgende områder:udlægning (26 tjekpunkter)udlicitering (20 tjekpunkter)markedsføring (8 tjekpunkter)optag, deltagerbetaling og prisfastsættelse (18 tjekpunkter)tilrettelæggelse af undervisning og udstedelse af bevis (15 tjekpunkter)tilrettelæggelse af individuel kompetencevurdering (13 tjekpunkter)evaluering (6 tjekpunkter).

Omfang og organisering af AMU på skolerne68. Af kap. II fremgår det, at der er stor forskel på, hvor stort tilskud skolerne hver især hjem-tager fra staten. De 10 største skoler hjemtog over 35 mio. kr. om året i perioden 2009-2011.Omvendt hjemtog de 10 mindste skoler knap 1,5 mio. kr. om året i gennemsnit, hvoraf nog-le skoler hjemtog helt ned til et par hundrede tusinde kroner om året. Dertil kommer, at nog-le skoler primært udbyder AMU, mens AMU kun udgør en mindre del af den samlede om-sætning på andre skoler.69. Som nævnt kan en skole afvikle AMU inden for skolens egne rammer med egne under-visere (egnekurser),ved atudlæggeaktiviteten til andre skoler eller ved atudlicitereaktivi-teten til en privat kursusvirksomhed. I vores spørgeskemaundersøgelse blandt AMU-lederehar vi spurgt til, hvordan skolerne organiserer deres AMU-aktivitet, dvs. om de ud over deresegne kurser også udlægger og udliciterer. Figur 4 viser, hvordan skolerne organiserer deresAMU-aktivitet.Figur 4. Skolernes organisering af undervisningenKun egne kurser(dvs. hverken udlægningeller udlicitering)19 %

Det fremgår af figur 4, at 19 % af skolerne kun afholder egne kurser, dvs. hverken udlæg-ger eller udliciterer AMU. 35 % af skolerne afholder egne kurser, udlægger til andre skolerog udliciterer til private kursusvirksomheder, 38 % af skolerne afholder egne kurser og ud-lægger, og 8 % afholder egne kurser og udliciterer. Der er ingen opgørelser over, hvor storen andel af den samlede AMU-aktivitet der bliver afviklet som henholdsvis egne, udlagte el-ler udliciterede kurser.70. I kap. III har vi omtalt, at der er en øget risiko for manglende kvalitetssikring, når AMU af-holdes uden for den ansvarlige skole, som enten udlagt, udliciteret eller virksomhedsforlagtundervisning. Det skyldes, at ledelsen på den ansvarlige skole ikke har den samme mulighedfor at følge med i, hvordan den undervisning, som afholdes uden for skolen, bliver afviklet.Derfor har skolen et større behov for at føre kontrol med den AMU-aktivitet, som bliver afvik-let som udlægning eller udlicitering, end med skolens egne kurser. Det samme gælder forvirksomhedsforlagt undervisning.

AMU-skolernes procedurebeskrivelser71. I vores spørgeskemaundersøgelse blandt AMU-lederne har vi bedt om at få fremsendtskolernes skriftlige procedurebeskrivelse af skolernes kontroller, hvis de har en sådan. 68 afde 95 skoler angiver, at de har skriftlige procedurer for deres kontroller med AMU og har ind-sendt dokumentation herfor. Andre skoler har ikke skriftlige procedurebeskrivelser, men an-giver, at de dog foretager kontrol med deres AMU.72. På baggrund af indholdet af det fremsendte materiale kan skolernes skriftlige beskrivel-ser deles op i 2 halvdele.Den ene halvdelaf de 68 skoler har et materiale, der indeholder en konkret procedurebe-skrivelse af, hvordan, hvor ofte og med hvilket fokus den pågældende skole skal gennem-føre sine kontroller med AMU-aktiviteten. Der er dog betydelige forskelle på, hvor omfatten-de og nøjagtige disse procedurebeskrivelser er formuleret.Det indsendte materiale giver en række eksempler på skoler, som har udviklet et omfatten-de kvalitetskoncept med udførlige procesmanualer, som både beskriver retningslinjer for ud-vælgelse af stikprøver, intervaller for, hvornår der skal gennemføres uanmeldte tilsynsbesøgpå de enkelte AMU-kurser, og en angivelse af, hvor mange sager der skal gennemgås. Defleste af de indsendte procedurebeskrivelser er dog væsentligt mindre detaljerede og beskri-ver fx kun, at der skal foretages stikprøvekontroller, men uden at angive hyppighed, antal el-ler udvælgelsesmetode. Samlet set har knap 20 skoler en omfattende procedurebeskrivel-se for deres kontrol med AMU, som svarer til anbefalingerne i Ministeriet for Børn og Under-visnings guidelines.Den anden halvdelaf de 68 skoler har et materiale, der udelukkende består af de tjeklister,som skolerne bruger ved kontrollen med deres AMU-aktivitet. Tjeklisterne kan i praksis fun-gere som en slags procedurebeskrivelse. De beskriver dog ikke rammerne for kontrollerne,fx hvor ofte kontrollerne skal gennemføres. Desuden er der generelt stor forskel på, hvor me-get der indgår i de indsendte tjeklister. Nogle tjeklister stemmer overens med ministerietstjeklister, mens andre enten er delvist inspireret af dem eller udviklet på egen hånd. Den sid-ste type er generelt mindre omfattende og bidrager ikke nødvendigvis til en kontrol af, omAMU bliver afviklet i henhold til reglerne på området.

BOKS 8. EKSEMPEL PÅ EN SKOLE MED ET UDFØRLIGT KVALITETSKONCEPTDen pågældende skole udlægger og har egne kurser, men udliciterer ikke. Skolen har en middelstorAMU-omsætning på ca. 10 mio. kr. om året i perioden 2009-2011.Skolens kvalitetskoncept er udviklet med udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings guide-lines og tjeklister.I forhold tildokumentationindeholder konceptet krav til, hvad der skal kunne dokumenteres for hvertgennemført AMU-kursus, og hvornår dokumentationen senest skal være tilgængelig, efter at kurseter afholdt. Ved udlægning eller i tilfælde af udlicitering er der særlige dokumentationskrav for samar-bejdspartneren.I forhold tilinterne kontrollerbeskriver konceptet, hvor ofte der skal gennemføres stikprøvekontrol-ler, hvor stor en andel af det samlede antal afholdte AMU-kurser der skal udtrækkes, og efter hvilkeretningslinjer stikprøverne skal udtrækkes. Derudover er der deadlines for, hvornår kontrollerne indenfor et givent interval senest skal være afsluttet.I forhold tiluanmeldte kontrolbesøgbeskriver konceptet ligeledes, hvor ofte og hvor mange kurserder skal udtrækkes. Der er retningslinjer for, hvordan kurserne udvælges til uanmeldte kontrolbesøg.Fx skal kurserne udtrækkes efter en vis spredning på fag, så alle afdelinger minimum kontrolleres éngang årligt.

Karakteristika for de 10 største AMU-udbydere74. De knap 20 skoler, hvis procedurebeskrivelse efter Rigsrevisionens opgørelse svarer tilMinisteriet for Børn og Undervisnings guidelines, havde en gennemsnitlig AMU-omsætningpå knap 19 mio. kr. om året i perioden 2009-2011. Til sammenligning var den gennemsnitli-ge omsætning blandt de 10 største skoler ca. 44 mio. kr. om året i samme periode, og disse10 skoler stod tilsammen for ca. 33 % af den samlede AMU-aktivitet.Kun 3 af de 10 største skoler har dog en udførlig procedurebeskrivelse for deres kontrollermed AMU. Blandt de resterende 7 store skoler har 4 også procedurebeskrivelser, men deomfatter ikke uanmeldte kontrolbesøg og beskriver ikke nogen form for systematik i kontrol-lerne.De sidste 3 store skoler har ikke nogen procedurebeskrivelse for deres kontrol med AMU.Ledelsen for den ene skole har dog angivet i spørgeskemaet, at skolen foretager uanmeld-te tilsynsbesøg på AMU-kurserne. De sidste 2 skoler har indsendt tjeklister, som på mangemåder er mangelfulde og ikke kan karakteriseres som procedurebeskrivelser.Procedurebeskrivelser for egne, udlagte og udliciterede AMU-kurser75. Næsten alle skoler angiver i vores spørgeskemaundersøgelse, at de fører kontrol medderesegneAMU-kurser, men⅓af skolerne har ikke procedurebeskrivelser for, hvordan degør. Det gælder særligt de 18 skoler, som kun afholder egne kurser. Disse skoler er som of-test kendetegnet ved at afholde ganske få AMU-kurser hvert år, og selv om de ikke har etomfattende kontrolsystem, kan de godt have styr på, at det enkelte AMU-kursus afvikles kor-rekt.76. Blandt de 69 skoler, derudlæggerundervisning, angiver 55 skoler, at de fører kontrolmed udlagt undervisning, og 42 skoler har en procedurebeskrivelse for deres kontrol. Her-af omtaler kun ca. halvdelen dog, hvordan der skal foretages uanmeldte kontrolbesøg på deskoler, som undervisningen er udlagt til. 14 skoler angiver, at de slet ikke fører kontrol medudlagt undervisning.

79. Vores undersøgelse af skolernes gennemførelse af kontroller med deres AMU-aktivitethar vist følgende:Alle skolerne fører kontrol med den dokumentation, der skal være på plads, for at der kanudbetales taxametertilskud for den afviklede AMU-aktivitet. Denne dokumentation giverdog ingen kontrol med, at den afholdte AMU-aktivitet lever op til reglerne.Skolernes kontrol af egne AMU-kurser sker ofte ad hoc, fordi de i forvejen anser samar-bejdsrelationen mellem administrationen og de fastansatte undervisere som tæt. Det erRigsrevisionens vurdering, at denne form for ad hoc-kontroller ikke er tilstrækkelig vedvirksomhedsforlagte kurser og ved brug af timelærere, fordi risici for utilsigtet brug af AMUher er større end ved kurser, der afvikles hjemme på skolen eller af skolens fastansattelærere.Ved udlagt AMU-aktivitet har skolerne generelt tillid til, at de skoler, de udlægger til, føl-ger reglerne. Skolerne fører derfor sjældent kontrol med udlægning. Ved udlicitering harskolerne generelt større fokus på, at der systematisk skal føres kontrol med udliciterings-partnerne for at sikre sig, at undervisningen gennemføres efter reglerne.Flere skoler finder kontrolopgaven ved udlicitering så omfattende, at de vælger at skæ-re ned på antallet af udliciteringspartnere eller beslutter helt at stoppe med at udlicitere.

80. I dette afsnit undersøger vi, hvordan skolerne gennemfører deres kontroller med AMU.Det gør vi på baggrund af vores 7 skolebesøg og skolernes udleverede dokumentation forderes gennemførte kontroller. I undersøgelsen skelner vi mellem egne, udlagte og udlicite-rede AMU-kurser.Skolernes kontroller81. Det er en forudsætning for at kunne modtage taxametertilskud, at en AMU-skole har do-kumenteret sin afholdte AMU-aktivitet. Tilskuddet udbetales på baggrund af, at skolens revi-sor erklærer sig om rigtigheden af grundlaget for tilskuddet. Når skolerne indsamler dennedokumentation, er det oftest de samme kontrolhandlinger, skolerne gennemfører, uanset omder er tale om egen, udlagt eller udliciteret AMU-aktivitet. Fx skal det kunne dokumenteres,at kursisterne har indbetalt deltagerbetaling, og en udfyldt mødeprotokol skal dokumentere,hvor mange kursister der var til stede på kurset. Denne opgave løses oftest af en kursusse-kretær.Alle de skoler, vi har besøgt i forbindelse med undersøgelsen, kunne fremvise dokumenta-tionsmateriale for de kontroller, de havde gennemført i forbindelse med deres tilskudsindbe-retning. Som Ministeriet for Børn og Undervisnings guidelines og tjeklister lægger op til, erdet dog kun ved stikprøvekontroller og uanmeldte tilsynsbesøg på igangværende kurser, atskolen fuldstændigt kan sikre sig, at kurserne afvikles efter reglerne.Hvad angår denne type kontrol, er der forskel på, hvordan skolerne går til værks, afhængigtaf om der er tale om egne, udlagte eller udliciterede kurser.

Kontroller med egne AMU-kurser82. Ved skolernes kontroller med egne kurser er fokus primært på, at den rette dokumenta-tion er til stede. Da underviserne som oftest er fuldtidsansatte på skolen og har daglig kon-takt med kursussekretærerne, er samarbejdet i forhold til at afvikle egne kurser tæt integre-ret i administrationen. Derfor har kursussekretærerne også tillid til, at lærerne gennemførerundervisningen korrekt, og at oplysningerne om kurset (fx den udfyldte mødeprotokol) er rig-tige.De kontroller, skolerne gennemfører af deres egne kurser, er derfor oftestad hoc-prægede,dvs. afhængige af, om den ansvarlige kursussekretær får mistanke om, at noget ikke er, somdet skal være.En enkelt AMU-leder fremhævede på vores skolebesøg, at skolens ledelse løbende har etansvar for at indskærpe reglerne på området for skolens undervisere og sikre, at reglernebliver overholdt. Dette kan ske ved helt simpel overvågning, fx ved at holde øje med, hvor-når bilerne forsvinder fra parkeringspladsen for at sikre, at en kursusdag varer 7,4 timer somkrævet.83. Når skolens AMU-kurser afvikles somvirksomhedsforlagte forløb– dvs. hvor undervis-ningen rent fysisk foregår hos virksomheden i stedet for på skolen – bliver det vanskeligerefor skolens ledelse at have hånd i hanke med, hvad der foregår. Det samme kan være tilfæl-det, hvis kurset gennemføres af entimelærer,som ikke er en fast del af skolens medarbej-derstab, ikke er bekendt med sagsgangene for, hvad der skal dokumenteres, og ikke er for-trolig med regelsættet for AMU.84. Blandt de skoler, vi besøgte i forbindelse med vores undersøgelse, var der klar forskelpå, hvordan skolerne så behovet for at gennemføre uanmeldte kontrolbesøg på de kurser,skolen selv afviklede. Der var en klar tendens til, at de skoler, der tidligere havde været in-volveret i en tilsynssag, og som skulle tilbagebetale tilskud og/eller VEU-godtgørelse, tog de-res kontrolforpligtelse mere alvorligt.Kontroller med udlagte AMU-kurser85. Skolernes kontroller med udlagt AMU-aktivitet er generelt mere systematiserede endmed egne AMU-kurser. For det første kan skolerne samarbejde i VEU-centerregi om at ud-arbejde nogle fælles retningslinjer for, hvordan skolerne udlægger AMU-aktivitet til hinan-den. For det andet skal skolerne indgå en skriftlig udlægningsaftale med den skole, der af-holder kurset. Aftalen fastlægger de nærmere forhold omkring administrationen af de på-gældende udlagte AMU-kurser. Det indskærpede Ministeriet for Børn og Undervisning i ud-budsbrevet af 4. juni 2009.86. Vores undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvordan samarbejdet i VEU-center-regi fungerer. Nogle VEU-centre er hæmmet af, at skolerne er hinandens direkte konkurren-ter og derfor ikke har interesse i at samarbejde. Der er også stor forskel på, hvor detaljeretudlægningsaftalerne er formuleret.87. Generelt mente AMU-lederne fra vores skolebesøg, at der grundlæggende ikke er detstore behov for at føre tilsyn med udlagt AMU-aktivitet, fordi andre skoler kender og følgerde gældende regler på området lige så omhyggeligt som ens egen skole. Når nogle skoleralligevel fører kontrol med udlagt undervisning (fx i form af uanmeldte tilsynsbesøg og dia-logmøder), skyldes det dels, at Ministeriet for Børn og Undervisning har indført en nultoleran-cepolitik, dels at AMU-lederne ønsker at komme utilsigtet brug af AMU til livs.

Kontroller med udliciterede AMU-kurser88. De skoler, som udliciterer, er forpligtede til at bruge Ministeriet for Børn og Undervis-nings standardkontrakt for udlicitering. Kontrakten skitserer ansvarsfordelingen mellem sko-le og udliciteringspartneren, afgrænser, hvad der kan udliciteres, og henviser i øvrigt til detgældende regelsæt på AMU-området. Udliciteringskontrakterne er et tiltag, der har til hen-sigt at forebygge, at udliciteringspartnerne misbruger AMU. I 2012 har ministeriet som nævnti kap. III skærpet reglerne for skolernes brug af udlicitering.Ud over at bruge udliciteringskontrakterne angiver alle de skoler, som udliciterer, at de førerkontroller med den udliciterede undervisning. For en stor del af disse skoler indbefatter kon-trollen også uanmeldte tilsynsbesøg. Flere af AMU-lederne har ved Rigsrevisionens besøgtilkendegivet, at de har haft særligt fokus på at tilrettelægge deres uanmeldte tilsynsbesøgmere systematisk, og at de i den forbindelse har ladet sig inspirere af ministeriets guidelinesog tjeklister. Denne systematik synes imidlertid ikke generelt at afspejle sig i skolernes pro-cedurebeskrivelser, hvor kun⅓af skolerne som nævnt havde retningslinjer for uanmeldtetilsynsbesøg hos udliciteringspartneren.89. Der er stor forskel på, hvor mange udliciteringspartnere de udliciterende skoler har, oghvor tæt samarbejdsrelationen er. Nogle skoler har kun en enkelt eller 2 udliciteringspartne-re, som fx er tidligere medarbejdere på skolen, hvorfor samarbejdsrelationen er tæt. Andrekan have op til 22 forskellige udliciteringspartnere og har ikke noget særligt kendskab til delærere, der skal stå for undervisningen.90. For nogle skoler har de stigende krav om kontrol og den administrative byrde ved at ud-licitere AMU medført, at skolerne har besluttet enten at begrænse omfanget af udliciteringeller helt at stoppe med at udlicitere, idet omkostningerne herved ikke stod mål med udbyt-tet.91. Flere af de AMU-ledere, vi har talt med, har oplyst, at de i forbindelse med deres kontroler stødt på forhold, der var i strid med AMU-reglerne. Oftest var der tale om mindre fejl, meni få tilfælde var der tale om decideret misbrug, og skolen havde derfor opsagt samarbejdet.

93. Vores uanmeldte besøg på AMU-kurser har vist følgende:Ét af Rigsrevisionens 14 uanmeldte besøg på AMU-kurser resulterede i, at Ministeriet forBørn og Undervisning førte en tilsynssag mod den skole, som var ansvarlig for kurset.På de uanmeldte besøg fandt Rigsrevisionen desuden indikationer på, at kursusdage ik-ke varede 7,4 timer som annonceret. Det kan være et problem, hvis virksomheden søgerfuld VEU-godtgørelse, eller hvis kurset samlet er kortere, end hvad skolen hjemtager til-skud til. Rigsrevisionen vurderer, at såvel skolerne som Ministeriet for Børn og Undervis-ning fremover i højere grad bør have fokus på, om kursusdage bliver afkortet.Brugen af timelærere kan være forbundet med utilsigtet brug af AMU, hvis skolen ikke harsikret, at timelærerne er bekendt med reglerne for AMU.

Vores formål med besøgene har ikke været at give et repræsentativt billede af regeloverhol-delsen på AMU-området eller et skøn over omfanget af utilsigtet brug af AMU, men at illu-strere, hvilken viden om brugen af AMU sådanne besøg kan give. Vi har i den forbindelsealene forholdt os til de observationer, vi kunne gøre os på besøgene, dvs. at vi fx ikke hargennemgået den dokumentation, som skolen måtte have for kursusafviklingen i form af til-meldinger, aktivitetsindberetninger, betaling mv.95. I det følgende redegør vi for resultaterne af vores uanmeldte besøg på AMU-kurser. Des-uden inddrager vi informationer fra vores anmeldte besøg på AMU-skoler og vores spørge-skemaundersøgelse, hvor det er relevant.Rigsrevisionens uanmeldte besøg96. Vi har foretaget 14 uanmeldte besøg på AMU-kurser for at få en konkret indikation af, omder foregår utilsigtet brug af AMU på de områder, som kan afdækkes ved denne form for be-søg.Vi har udvalgt kurserne på baggrund af skolernes markedsføring af AMU-kurser på EfterUd-dannelse.dk. Vi har lagt vægt på at udvælge så mange forskellige fagområder som muligt påde 2 dage, hvor vi har valgt at afvikle besøgene.Desuden har vi lagt vægt på også at besøge kurser, som blev afholdt på en anden adresseend skolens. Det har vi gjort på baggrund af, at risikoen for utilsigtet brug af AMU er størreved udlicitering og virksomhedsforlagt undervisning.Endelig har vi foretaget så mange af vores besøg som muligt i ydertidspunkterne, lige efterkurserne skulle starte, og lige før de skulle slutte. Det har vi gjort for at undersøge, om derforekom afkortede kursusdage, så de ikke varede de 7,4 timer, som er påkrævet for at mod-tage fuld VEU-godtgørelse.97. I boks 9 er vores fremgangsmåde ved besøgene beskrevet.

BOKS 10. BESKRIVELSE AF MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNINGS TILSYNSSAGKurset handlede om salg og blev afholdt af en stor erhvervsskole. Kurset foregik som virksomheds-forlagt undervisning. Underviseren var ansat som timelærer af skolen. Kurset var annonceret til at fo-regå kl. 8.10-15.30.Vi besøgte kurset kl. 8.50, hvor kurset først skulle til at gå i gang. Efterfølgende blev vi ringet op afden kursusansvarlige på skolen, der understregede, at kurset ville vare 7,4 timer og dermed sluttekl. 16.24. Vi besøgte kurset igen kl. 15.50, hvor det var afsluttet. Den kursusansvarlige har efterføl-gende oplyst, at kurset blev afsluttet tidligere på grund af sygdom.På baggrund af oplysninger fra de tilstedeværende kunne vi konkludere, at kursisterne ringede til kun-der i kursustiden, hvilket indikerer, at der er foregået produktion under kurset.Ministeriet deltog i besøget og oprettede på baggrund heraf en tilsyns-sag. Sagen er afgjort, og mi-nisteriet slår i sin afgørelse fast, at kurset ikke kan udløse taxameter-tilskud til skolen eller VEU-godt-gørelse til virksomheden. Ministeriet begrunder sin afgørelse med, at kurset omfattede produktion ikursustiden, hvilket er i strid med AMU-reglerne. Ministeriet omtaler ikke kursusdagens varighed i sinafgørelse.Skolen har bemærket til afgørelsen, at skolen ikke vil søge tilskud til kurset og heller ikke vil registre-re det som et kursus, der berettiger til, at virksomheden kan søge VEU-godtgørelse. Skolen har des-uden tilbagebetalt deltagerbetaling for kurset til virksomheden.Skolen bemærker desuden til sagsforløbet, at skolen ikke bevidst har forsøgt at gennemføre AMU-aktivitet i strid med reglerne, og at den valgte undervisningsmetode er en beklagelig fejl, som ikke vilforekomme igen.Ministeriet har efterfølgende oplyst, at kurset omfangsmæssigt havde en størrelse svarende til, at sko-len og virksomheden tilsammen ville kunne hjemtage ca. 110.000 kr. i tilskud og VEU-godtgørelse,hvis kurset var afholdt efter reglerne.

Det fremgår af boks 10, at ministeriet har afgjort, at kurset som helhed ikke levede op tilAMU-reglerne, fordi der foregik produktion i undervisningen. Den pågældende skole har ta-get ministeriets afgørelse til efterretning, annulleret kurset og tilbagebetalt deltagerbetalingen.Dermed er sagen afsluttet.Brugen af timelærere99. Flere af de skoleledere, vi har talt med i forbindelse med vores 7 anmeldte skolebesøg,har fortalt, at de foretrækker at ansætte en ekstern underviser som timelærer i stedet for atindgå en udliciteringsaftale med den pågældende private kursusvirksomhed. De anser en ti-melæreransættelse for en mere betryggende ramme til at undgå, at en udliciteringspartnerspekulerer i at sælge andre kursusaktiviteter under dække af AMU. En enkelt skoleleder pe-gede dog på, at timelæreransættelser giver risiko for utilsigtet brug af AMU-midler, hvis sko-len ikke sikrer, at læreren er fortrolig med reglerne for AMU.Brugen af timelærere udgør ikke i sig selv en risiko, men vores besøg tyder på, at brugen aftimelærere kan indebære nogle risici for gennemførelsen af kurset, hvis skolen ikke har si-kret, at den pågældende timelærer er bekendt med regelgrundlaget for AMU (fx reglerne omproduktion i kursustiden eller længden af en kursusdag).

Det er skolerne, som administrerer tilskud til kost og logi. Som det er tilfældet med taxame-tertilskuddet, udbetaler ministeriet tilskud til skolerne på baggrund af deres indberetninger.Skolerne udbetaler så tilskud til de kursister eller virksomheder, som er berettiget til tilskud.Ofte har skolerne selv indkvarteringsmuligheder for de kursister, som har brug for overnat-ning i forbindelse med et AMU-kursus.Udbetaling af VEU-godtgørelse og tilskud til befordringVEU-godtgørelse og tilskud til befordring udbetales af Beskæftigelsesministeriet på vegneaf Ministeriet for Børn og Undervisning via a-kasserne til de kursister, som er medlem af ena-kasse. Det drejer sig om ca. 90 % af kursisterne. Bevillingen er opført på finanslovens§ 20. Ministeriet for Børn og Undervisning. For de ca. 10 % af kursisterne, der ikke er med-lem af en a-kasse, bliver VEU-godtgørelse udbetalt af Ministeriet for Børn og Undervisning.

2

Den enkelte kursist kan få afkortet sit kursus, hvis kurset omfatter mål, som kursisten al-lerede behersker.Skolerne skal hvert kvartal indberette deres AMU-aktivitet målt i antal årselever til Mini-steriet for Børn og Undervisning for at få taxametertilskud.En skole er ansvarlig for sin AMU-aktivitet, som enten kan holdes som egne kurser, ud-lægges til andre skoler eller udliciteres til en kursusvirksomhed.En arbejdsmarkedsuddannelse kan bestå af flere AMU-kurser, som tilsammen giverkompetence.AER finansierer en række refusions- og tilskudsordninger på erhvervsuddannelsesom-rådet. Alle virksomheder skal betale et bidrag til AER. Størrelsen af bidraget fastsættesi finansloven. I 2012 er AER-bidraget 2.921 kr. pr. fuldtidsmedarbejder.I forbindelse med AMU-reformen indførte Ministeriet for Børn og Undervisning, at kur-sisterne skulle betale et gebyr for at deltage. Deltagerbetalingen var tænkt til at kunnestyre efterspørgslen, så uddannelsesindsatsen i højere grad afspejlede virksomheder-nes og medarbejdernes reelle behov. Deltagerbetalingen varierer således afhængigt affagtypen, men ligger på 0-1.600 kr. pr. uge.En fællesbetegnelse for VEU-godtgørelse, tilskud til befordring og tilskud til kost og logi.Når type og omfang af en given aktivitet bliver defineret ud fra, hvad kunden efterspør-ger. På AMU-området betyder det, at skolerne (udbyderne) tilpasser deres udbud ef-ter det behov for voksen- og efteruddannelse, som virksomhederne efterspørger. Så-ledes bliver udbuddet styret af efterspørgslen.En landsdækkende portal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. På portalenkan virksomheder og kursister finde kurser, tilmelde sig kurser, ansøge digitalt om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring samt få overblik over kursusaktiviteter og status foransøgninger. Portalen bruges også af skoler og a-kasser, som administrerer VEU-an-søgningerne.Nedsat af arbejdsmarkedets parter. Der er 11 efteruddannelsesudvalg, som tilsam-men dækker alle uddannelsesområder i AMU, fx industri, kontor og transport. Udval-genes opgave er at udvikle arbejdsmarkedsuddannelser på baggrund af analyser afuddannelsesbehov og deres samarbejde med erhvervslivet.En beskrivelse af kompetencebehovene inden for et jobområde. En skole kan blivegodkendt til at udbyde AMU inden for en FKB og dermed udforme kurser, som giverde kompetencer, FKB’en omfatter.En privat uddannelsesinstitution, der er godkendt af Ministeriet for Børn og Undervis-ning til at udbyde AMU-kurser. Med andre ord skal disse skoler leve op til samme vil-kår for at afvikle AMU som selvejende skoler. Der er i alt 12 godkendte private AMU-skoler, som primært udbyder AMU-kurser inden for transportbranchen.En erhvervsuddannelse for voksne, som har stor erfaring på arbejdsmarkedet. Uddan-nelsen indeholder derfor ikke praktik.Meddelelse, der redegør for praksis og ændring af praksis. Hyrdebreve etablerer ingensærskilt hjemmel, men er blevet anvendt af Ministeriet for Børn og Undervisning somet redskab til at vejlede skolerne og at indskærpe en lovlig praksis.Ministeriet for Børn og Undervisnings vilkår for beregning og udbetaling af tilskud fraministeriet samt øvrige myndighedskrav og procedurer i forbindelse med administrati-onen af tilskud. Instruksen opdateres løbende.

Se ”Økonomisk incitament”.Konkret handling, kontrollanten skal foretage sig, når vedkommende gennemførerkontroller med skolens AMU-aktivitet.Et integreret koncept for, hvordan en skole gennemfører og dokumenterer kontrollermed sin AMU-aktivitet.Den undersøgelse af AMU, som Ministeriet for Børn og Undervisning igangsatte i april2011 for at imødegå misbrug og utilsigtet anvendelse for at sikre, at pengene på områ-det anvendes bedst muligt på at opkvalificere arbejdsstyrken.En politik, som indskærper over for de godkendte AMU-skoler, hvilke muligheder Mini-steriet for Børn og Undervisning har for at sanktionere, hvis en godkendt skole handler istrid med reglerne på AMU-området. Nultolerancepolitikken betyder først og fremmest,at ministeriet ikke vil udbetale tilskud til AMU-aktivitet, der ikke er afviklet i overensstem-melse med reglerne. Derudover lægger nultolerancepolitikken op til, at regelovertrædel-se som hovedregel medfører, at ministeriet tilbagekalder skolens godkendelse til at ud-byde AMU. Ministeriet vurderer dog fortsat fra sag til sag, hvad sanktionerne skal være.Fællesbetegnelse for ”Godkendt privat skole” og ”Privat kursusvirksomhed”.Virksomhed, der afvikler AMU-kurser på vegne af en godkendt AMU-skole på baggrundaf en udliciteringsaftale, men som ikke selv er godkendt til at udbyde AMU. En privatkursusvirksomhed kan være alt fra en privat praktiserende underviser, der tidligere harværet ansat på AMU-skolen, til et firma, der har specialiseret sig i at undervise indenfor et givent område, eller som har noget særligt udstyr, som AMU-skolen ikke selv kanlevere.En skriftlig beskrivelse af de handlinger, kontrollanten skal foretage sig, når vedkommen-de gennemfører kontroller med skolens AMU-aktivitet.En skoles revisor skal hvert kvartal erklære sig om, at skolens opgørelse til Ministerietfor Børn og Undervisning om taxametertilskud er foretaget på et korrekt grundlag.Ministeriet for Børn og Undervisnings initiativ fra maj 2012, som har til formål at syste-matisere tilsynsopgaven i forhold til AMU.Her det taxametertilskud, som staten udbetaler til skolernes AMU-aktivitet. Staten ud-betaler også taxametertilskud til andre typer uddannelsesaktiviteter.Et dokument, hvor Ministeriet for Børn og Undervisning redegør for sine gennemførte til-synsaktiviteter for et givent kalenderår.Et dokument, hvor Ministeriet for Børn og Undervisning redegør for sine planlagte til-synsaktiviteter for de kommende år.En sag, som Ministeriet for Børn og Undervisning opretter for at afklare en mistanke om,at en AMU-aktivitet ikke er afholdt efter reglerne. Kan medføre sanktioner.AMU-skolerne kan ansætte timelærere i en tidsbegrænset ansættelse. Ansættelsen kanherefter fornys 2 gange. Timelærere aflønnes pr. arbejdstime.Ministeriet for Børn og Undervisning har udarbejdet tjeklister til både revisorernes gen-nemgang af skolernes regnskaber og til deres anbefalinger til skolernes kontrolsyste-mer for AMU (de såkaldte guidelines).Når en privat kursusvirksomhed afvikler AMU-aktivitet under en godkendt skoles an-svar. Det kan fx være en privat praktiserende underviser, der tidligere har været ansatpå skolen, eller et firma, som har særlige undervisningskompetencer inden for et giventområde.

Når en anden institution for erhvervsrettet uddannelse, som ikke selv er godkendt til atudbyde AMU på et givent område, afvikler AMU-aktivitet under den godkendte skolesansvar.Her betegner utilsigtet brug af AMU både regulære lovovertrædelser, som kan udløseen økonomisk sanktion, og de typer brug af AMU, som ikke er direkte ulovlige (og ikkeudløser sanktion, men fx påtale), men som strider mod de intentioner, der ligger bag reg-lerne på området.Et samarbejdsforum for alle AMU-skoler inden for et geografisk afgrænset område. Derer i alt 13 VEU-centre. Ifølge VEU-centrenes udviklingskontrakter skal centrene bl.a. af-dække behovet for AMU og koordinere den strategiske prioritering af uddannelsesind-satsen i lokalområdet, herunder drøfte rammerne for at udlægge AMU-aktivitet indenfor regionen.Godtgørelse, som udbetales til kursisten som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste(løntabsgodtgørelse). Hvis kursisten får løn under kurset, kan arbejdsgiveren dog ind-træde i kursistens sted som modtager, hvilket oftest er tilfældet. VEU-godtgørelse bliversåledes arbejdsgiverens kompensation for det tab, arbejdsgiveren har ved, at en med-arbejder ikke arbejder, når denne er på AMU-kursus. Godtgørelsen udgør 80 % af dag-pengesatsen. Der kan maksimalt udbetales VEU-godtgørelse for 7,4 timer for 1 dagsAMU-kursus.En portal, hvor virksomhederne kan samle alle deres indberetninger til det offentlige.Se ”Virksomhedsforlagt undervisning”.Når en skole afholder et AMU-kursus eller hele kursusforløb hos selve den virksomhed,hvis medarbejdere deltager i kurset.Når aktører – i denne sammenhæng fx skoler, virksomheder eller kursister – kan tilskyn-des til at handle på en bestemt måde, fordi der er økonomiske fordele ved at gøre det.AMU-kurser varierer i længde. Derfor er det mest retvisende mål for den samlede akti-vitet at opgøre årselever ved at tælle antallet af kursusdage a 7,4 timer over 1 år med200 undervisningsdage.