FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 20: Samlenotat om EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020

Kommissionen offentliggjorde i juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme, der efter-følgende er blevet lettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund af indarbejdelsen af Kroati-en.. Det samlede udgiftsloft i forslaget udgør 1.092 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til1,14 pct. af EU’s BNI. På indtægtssiden lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelseaf to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt. Denfaste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt til et ekstraordinært topmøde forstats- og regeringscheferne den 22.-23. november 2012 med henblik på at indgå en aftale om denflerårige finansielle ramme.KOM(2011)500, KOM(2011)403, KOM(2011)398, KOM(2011)510, KOM(2011)511,KOM(2011)512, KOM(2011)737, KOM(2011)738, KOM(2011)739, KOM(2011)740, KOM(2011)742, KOM (2012) 388.Baggrund

Den faste formand for DER ventes på det ekstraordinære møde i Det EuropæiskeRåd den 22.-23. november 2012 at søge enighed om den flerårige finansielle ram-me 2014 – 2020. Det er forventningen, at den faste formand vil fremlægge enkompromistekst i form af en revideret forhandlingsboks. Den reviderede forhand-lingsboks ventes baseret på den forhandlingsboks som det cypriotiske formand-skab vil forberede til brug for mødet i Rådet vedrørende almindelige anliggenderden 20. november 2012 samt på bilaterale konsultationer gennemført af den fasteformands kabinet med medlemsstaterne i perioden fra den 5. november 2012. Detcypriotiske formandskab har endnu ikke fremlagt udkast til revideret forhand-lingsboks.Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielleramme, artikel 311 vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrø-rende interinstitutionelt samarbejde.Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielleramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerneaf dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periodepå mindst fem år, og at det årlige budget overholder den flerårige finansielle ram-me. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet medenstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal afsine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltningermed henblik på at lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel311, at Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sinemål og gennemføre sin politik.

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielleramme et stærkt fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe frem-drift i EU2020 vækststrategien. For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget ogEU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en syv-årig budgetramme gældende forperioden 2014 til 2020.Principper for EU’s budgetDen flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper.Konkret fremhæver Kommissionen, at EU’s budget skal:Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttetskal håndteres på EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennemsamhørighedspolitikken).Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennemfinansiering af trans-europæisk infrastruktur).Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden forforskning, innovation, samarbejde om indre anliggender, migration og ret-færdighed).Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, kli-maændringer, humanitær bistand, demografiske ændringer og kultur).EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk mervær-di, virkning og resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissio-nen ønsker derfor et øget fokus på resultater, simplificering, opfyldelsen af påforhånd opstillede betingelser og på at anvende EU’s budget som løftestang foryderligere privat finansiering.UdgiftsniveauKommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som efter opdateringen i juli2012 omfatter et samlet forpligtelsesniveau på 1.092 mia. euro for perioden 2014til 2020 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveaudækker over 1.033 mia. euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI, som budgettek-nisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveaupå 58 mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for denfinansielle ramme. Kommissionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, deri dag finansieres inden for rammen, uden for rammen for 2014 til 2020. Beta-lingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør988 mia. euro svarende til 1,03 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrø-rende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget.Kommissionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sam-

Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og biodi-versitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag tilhåndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende instru-menter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat afsatsærskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede for-pligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag beta-lingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.Kilde: KOM (2012) 388

BudgetkategorierKommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:1.Intelligent og inkluderende vækst2.Bæredygtig vækst (naturressourcer)3.Sikkerhed og borgerskab4.Det globale Europa5.AdministrationI det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til dennuværende struktur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter udenfor rammen. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne iKommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende katego-rier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra kategori 1A (kon-kurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle rammepe-riode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en rækkeprogrammer, som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under bud-getkategori 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkate-

gorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede ogfødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i indeværende periodetil henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende finan-sielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til land-brugssektoren uden for den flerårige finansielle ramme.Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som iindeværende rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret,hvilken del af budgetkategorien, der afsættes til økonomisk, social og territorialsamhørighed. Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkate-gori 1 på 495 mia. euro, hvoraf 379 mia. euro reserveres til samhørighedspolitik-ker. Der foreslås således afsat 116 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelateredepolitikker.Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strate-gisk rammeprogram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der foreslåsafsat 80 mia. euro til programmet, som omfatter det eksisterende forskningsram-meprogram, hovedparten af innovationsprogrammet CIP og EIT fra den nuvæ-rende kategori 1A. Der foreslås afsat 15,3 mia. euro under budgetkategori 1 tiluddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt pro-gram til at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil der foreslås afsat 2,2 mia.euro. For så vidt angår Galileo budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbe-villinger over perioden.Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændiginfrastrukturfacilitet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænse-overskridende transport-, energi- og IKT-infrastruktur, hvortil foreslås afsat 40mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørighedsfonden øremærket tiltransportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye facilitet er-statter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bred-bånd og digitale services).Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a.erstatter de nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionernedefineres som regioner med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Kon-vergensregioner og konkurrenceevneregioner fremgår fortsat for så vidt angårkategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionskategorier nu betegnes hen-holdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørighed er ogsåfortsat et særskilt underområde.Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvormeget strukturfondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes ab-sorptionskapacitet. Loftet nedjusteres således til 2,5 pct. af BNP.I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anven-des via Socialfonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstå-

ende regioner skal anvende 52 pct.) Der lægges samtidig op til at mere velståenderegioner primært skal anvende den resterende del af deres nationale struktur-fondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og SMV’erneskonkurrenceevne og innovation.Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur påsamhørighedsområdet, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne,som skal opstille mål og betingelser for omsætning af strukturfondsmidlerne tilgennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil kommer indførsel af resultatorien-teret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at opstille betingelser,som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering afstøtte. Samtidig lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. afmidlerne i strukturfondene, som på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildelesde programmer og programprioriteter, som har leveret de bedste resultater for såvidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bidrag til Europa 2020-målsætningerne.Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøko-nomisk konditionalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer hen-stillinger fra Rådet vedrørende håndteringen af makroøkonomiske problemer kansuspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assistance jf. Trak-tatens artikel 136 eller 143.Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordnin-ger og direkte landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der fore-slås afsat 386 mia. euro til budgetkategorien, hvoraf 283 mia. euro reserveres tilmarkedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kommer 92 mia. euro til land-distriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og klima.Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støttegøres grøn (”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerba-re tiltag.Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hek-tarstøttesats over perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direktebetalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hek-tarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og 90pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proportional reduktion i støt-ten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der læggesogså op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på bag-grund af en række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske,sociale, miljømæssige og territoriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionenhar endvidere fremsat forslag om at tillade fleksibilitet mellem de to søjler i land-brugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”capping”) af støtten til de

største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget overføres til denationale landdistriktskonvolutter.Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,8 mia. euro tilbudgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab).Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter indenfor retlige og indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration ogasyl og intern sikkerhed. Hensigten er, at færre programmer i kombination medsimplificering af administrative procedurer kan bidrage til at strømline arbejdetinden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en betydelig ekstern di-mension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i tilfælde afnødsituationer.Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesin-strument, der har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimen-sion under kategori 4.Budgetkategori 4 (det globale Europa)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til bud-getkategori 4.Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, omend der foreslås etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligtfokus på vækstøkonomier til erstatning for det nuværende instrument for indu-strialiserede lande. Herudover foreslås et tværgående forordning, der blandt andetindeholder fælles regler og procedurer for implementering af de eksterne instru-menter (kategori 4).Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen herafstrømlines Derudover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus på finansieringsinstrumenter styrkes.Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til im-plementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden foreslås yder-ligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.Budgetkategori 5 (administration)Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (admi-nistration). Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Eu-ropaskolerne. Heraf fremgår, at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensi-oner og Europaskolerne.Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle rammeKommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårigefinansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,fleksibilitetsinstrumentet, ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global

klima- og biodiversitetsfond og Den Europæiske Udviklingsfond. De samledeforpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.FleksibilitetForslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag tilden inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-nen (IIA) indeholder en række elementer, som vil øge fleksibiliteten.Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra200 til 500 mio. euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Glo-baliseringsfonden udvides, så den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia. euro af i alt 3,0 mia. euro). Man læg-ger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler fra tidligere budgetårunder Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastrukturfaci-litet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere entværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen afglobale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil basere sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstater-nes budgetter og private donorer. Der forudses således ikke afsat særskilte bud-getmidler til mekanismen.Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobi-liseres udover loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. afEU’s BNI (svarende til ca. 30 mia. euro), men som samtidig skal være inden forloftet for egne indtægter.Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte pro-grammer, idet der foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte ram-mer for programmer vedtaget i fælles beslutningstagning fra 5 til 10 pct.Finansiering af EU’s budgetKommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 inde-holder følgende forslag vedrørende indtægtssiden:Et nyt rabatsystem.To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en nymoms-indtægt, der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-holde som administrationsbidrag.Nyt rabatsystemElementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:En rabat til StorbritannienTyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbri-tanniens rabat.Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag tilEU’s budget.

Det bemærkes, at der er tale ombruttorabatter,hvilket indebærer, at rabatmodta-gerne skal bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lave-re end beløbene angivet i tabel 4.Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i densamlede rabatmængde i forhold til det nuværende rabatsystem.Nye egne indtægtskilderKommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionenlægger op til, at de nye indtægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og pro-venuet herfra skal medgå til at reducere medlemslandenes BNI-bidrag.Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 foren uddybning af status for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat.Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægterKommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra25 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæs-sige fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrations-omkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale om en tilbagevendentil situationen fra før 2000.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investeringi fremtiden: en ny flerårigfinansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”tilkendegives Eu-ropa-Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blevtruffet forud for offentliggørelsen af Kommissionens forslag.I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om ”denflerårige finansielle ramme ogegne indtægter”tilkendegives i forlængelse af ovenstående beslutning en række for Eu-ropa-Parlamentet centrale principper for indgåelsen af en aftale om den flerårigefinansielle ramme, herunder vedrørende Europa-Parlamentets inddragelse i forhand-lingerne.I Europa-Parlamentets interimsbetænkning af 23. oktober 2012”med henblik på atopnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene2014-2020”bekræftes i store træk Europa-Parlamentets velkendte holdninger vedrø-rende den flerårige finansielle ramme samt vedrørende principperne for indgåelsen afen aftale herom. Herunder bl.a. ønsket om et højt udgiftsniveau, en reform af EU’sindtægtssystem samt betydelig øget fleksibilitet i den kommende budgetramme.Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.033 mia. euro og etbetalingsniveau på 988 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, ogyderligere forpligtelser på 58 mia. euro uden for den flerårige finansielle ramme.Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle ramme er ikke angivet i Kom-missionens forslag.Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentligestatsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenservil afhænge af den endelige aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samtbeslutningen om Unionens egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye ind-tægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6mia. kr. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i denkommende flerårige finansielle ramme er på det foreliggende grundlag estimeret tilet dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt i perioden 2014 til 2020.Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion af den samlede

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold tilsammenlignelige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler tilat finansiere andre velhavende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ sær-behandling af Danmark, som ikke er acceptabel. Fra dansk side så man gerne an-dre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk. Regeringenlægger derfor afgørende vægt på kravet om en korrektion på 1 mia. kr. årligt tilDanmark fra 2014 og fremefter.Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, atmedlemsstaterne for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konso-lidere deres offentlige finanser. Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag er i lyset heraf klart for højt. Re-geringen finder på linje med en række andre lande, at det overordnede forpligtel-sesniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af EU’s BNI.Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’sbudget som muligt gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- ogbeskæftigelsesfremmende politikker og gennem øget fokus på natur, miljø, klimaog energi på tværs af budgettets udgiftsområder. Regeringen ser også gerne ommuligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket i forhold til idag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgif-terne med henblik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressour-cer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker.For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart forvidtgående, idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgifts-niveau. Det er endvidere regeringens principielle holdning, at alle udgiftsposterbør afholdes inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme med henblikpå at sikre fuld transparens.Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatte-opkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fradansk side vil man gerne drøfte reformer af indtægtssystemet, der f.eks. anvenderet andet beregningsgrundlag end det nuværende moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskildernesom hidtil skal defineres af medlemslandene.

Drøftelserne af den flerårige finansielle ramme i regi af Rådet vedrørende almin-delige anliggender tager udgangspunkt i den såkaldte ”forhandlingsboks-metode”,som også er anvendt ved tidligere forhandlingsrunder. I denne forhandlingsrundeer metoden anvendt af det danske og nu det cypriotiske formandskab. Forhand-lingsboksen er et politisk dokument, der indeholder alle de aftaleelementer, somstats- og regeringscheferne i sidste ende vil skulle godkende – dvs. ”den samledepakke”, herunder både udgiftssiden og indtægtssiden.Status for forhandlingsboksenDen foreliggende forhandlingsboks udgør rammen for de videre forhandlingerom den kommende flerårige finansielle ramme frem mod det ekstraordinære DERden 22.-23. november. I forhandlingsboksens indledning fastslår det cypriotiskeformandskab, at reduktioner i det overordnede udgiftsniveau i forhold til det afKommissionen foreslåede vil være nødvendigt, såfremt en aftale skal kunne ind-gås. Formandskabet har endnu ikke konkretiseret dette i form af forslag til kon-krete budgettal. Det indledende kapitel fastsætter yderligere overordnede rammerfor en kommende aftale, herunder behovet for at afspejle konsolideringsbestræ-belserne i medlemsstaterne samt sikring af et vækst-, beskæftigelses-, konkurren-ceevne- og samhørighedsfremmende budget. Det indledende kapitel indeholderendvidere referencer til behovet for at sikre europæisk merværdi, subsidiaritet,proportionalitet, solidaritet, integrering af klima- og miljøhensyn og øget kvalitet ibudgetanvendelsen.Forhandlingsboksen lægger i sin nuværende form op til, at den kommende fleråri-ge finansielle ramme grundlæggende struktureres efter følgende udgiftskategorier:Budgetkategori 1a – konkurrenceevne for vækst og beskæftigelseBudgetkategori 1b – økonomisk, social og territorial samhørighedBudgetkategori 2 – bæredygtig vækstBudgetkategori 3 – sikkerhed og borgerskabBudgetkategori 4 – det globale EuropaBudgetkategori 5 – administration

Forhandlingsboksen fastholder fortsat forslag om etablering og/eller fortsættelseaf en række instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme (Fleksibilitetsin-strumentet, Solidaritetsfonden, Globaliseringsfonden og Den Europæiske Udvik-lingsfond), idet der som udgangspunktikkelægges op til en etablering af en mar-gin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover loftet i den flerårige finan-sielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI, som foreslået af Kommissio-nen.For så vidt angår den nærmere konkrete udmøntning af de forskellige udgiftsom-råder gælder, at forhandlingsboksen i sin nuværende form fortsat holder allespørgsmål vedrørende udgiftsniveau og fordelingsmæssige spørgsmål åbne, idetformandskabet som nævnt endnu ikke har taget hul på diskussionen om konkretebudgettal.For så vidt angår indtægtssiden gælder ligeledes, at alle forhandlingsspørgsmålprincipielt set fortsat er åbne, herunder vedrørende evt. nye indtægtskilder samtspørgsmålet om korrektioner.Status for medlemsstaternes holdningerDet har længe stået klart, at forhandlingen grundlæggende står mellem på den eneside en gruppe bestående af primært nettobidragyderlande, der argumenterer forbudgetdisciplin, og på den anden side Kommissionen, Europa-Parlamentet og etflertal af lande (primært nettomodtagere), der argumenterer for et ekspansivt bud-get.Drøftelserne i Rådet hidtil har vist, at nettobetalerne står fast på deres krav ombetydelige udgiftsreduktioner. Drøftelserne viser endvidere, at der er et betydeligtnedadgående pres på udgifterne til samhørighed fra gruppen af nettobetalere.Heroverfor står den store gruppe af samhørighedslande. Få lande efterspørgerreduktioner i landbrugsstøtten, mens en gruppe af lande klart har tilkendegivet, atman opfatter Kommissionens forslag som et absolut minimum. Samhørigheds-landene har givet udtryk for, at man ønsker reduktioner i udgifterne til landbrug -såfremt der skal realiseres udgiftsreduktioner.Om end nogle lande støtter en modernisering af EU’s budget med øget fokus påde mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker, står det samtidig klart, atet flertal af medlemsstater har samhørighedsmidlerne og/eller landbrugsbudgettetsom væsentligste indholdsmæssige prioritet.