FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 195: Publikationen "Fordeling og incitamenter 2013", fra økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del Bilag 195
Offentligt

Fordeling og incitamenter2013

Fordeling og incitamenter 2013

Fordeling og incitamenterJuli 2013

I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:Økonomi- og IndenrigsministerietSlotsholmsgade 10-121216 København KT 72 28 24 00

Omslag:Foto:

Design DialogueTrine Søndergaard

Elektronisk Publikation:ISBN:978-87-92856-29-6

Publikationen kan hentes påØkonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:www.oim.dk

ForordNyt kapitel

Hvis vi sammenligner os med resten af verden, er Danmark kendetegnet ved små indkomst-forskelle. Den position har vi fastholdt gennem årtier. Samtidigt er der gennemført en rækkereformer af skattesystemet og indkomstoverførslerne, der har styrket tilskyndelsen til at værei beskæftigelse, til at arbejde flere timer eller på anden vis gøre en ekstra indsats.Reformerne har styrket dansk økonomi, grundlaget for den offentlige velfærd og kommer heleDanmark til gode. Sådan vil det også være i de kommende år, hvor regeringens reformer vilvirke med stadig stigende styrke.Fordeling og Incitamenter 2013 bidrager med ny viden om forskelle i indkomster, levevilkår,og hvordan reformer virker. Det er vigtigt, at debatten hviler på et solidt og nuanceret grund-lag, så vi ikke overser de rigtige problemer. Når en familie vælger at arbejde flere timer enden anden, er det fx ikke et fordelingsmæssigt problem. Det er heller ikke et problem, hvis enstuderende vælger uddannelse efter interesse, mens en anden går efter en uddannelse, dergiver udsigt til høj løn. Men det er et problem, hvis den enkelte ikke har haft mulighed for atvælge et aktivt arbejdsliv. Hvis den enkelte ikke kan tage en uddannelse, eller hvis forsørgel-sessystemet virker fastlåsende og fokus ikke er på at få passivt forsørgede i job.Vi har et godt udgangspunkt for lige muligheder, bl.a. fordi vi har formelt fri og lige adgang tiloffentligt finansierede sundhedsydelser og uddannelse. Vi har en høj erhvervsdeltagelse, ogvi har en lang tradition for at tage hånd om socialt udsatte.Men det er ikke i alle tilfælde, at de formelle lige muligheder omsætter sig i reelt lige mulighe-der for alle. Fordeling og Incitamenter 2013 viser, at vi kan gøre det bedre. Alle, der kan, skalhave muligheder for et arbejdsliv. Regeringen har derfor gennemført en reform af førtidspen-sion og fleksjob, aftalt en kontanthjælpsreform og en SU-reform, og vi vil lave yderligere re-former, der hjælper folk i job.Det kan være svært at gribe muligheder, hvis uddannelsen ikke er på plads. Folkeskolen harafgørende betydning for, at vi får brudt den sociale arv, og at alle elever er uddannelsespara-te, når de går ud af folkeskolen. Sådan er det ikke i dag. For mange mangler lysten til og for-udsætningerne for at tage en ungdomsuddannelse. En reform af folkeskolen skal sikre, at al-le har forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Alle pile skal pege mod job elleruddannelse, hvis det er muligt.

Indhold1.Sammenfatning .............................................................................................................1.1 Små indkomstforskelle og stærkere incitamenter ................................................1.2 Et mere nuanceret syn på indkomstforskelle .......................................................1.3 Opvækstvilkår og lige muligheder ........................................................................Lige muligheder for uddannelse og arbejde .................................................................2.1 Lige muligheder i Danmark...................................................................................2.2 Opvækstvilkår og betydning for lige muligheder ..................................................Bilag 2.1 Indkomstforskelle og individuelle valg .........................................................Bilag 2.2 Indikatorer for ressourcesvag opvækst .......................................................3.Danske familiers indkomster.........................................................................................3.1 Udviklingen i familiernes rådighedsbeløb siden midten af 1990´erne..................3.2 Familier der modtager overførsler ........................................................................3.3 Familier i beskæftigelse ........................................................................................3.4 Forskellige mål for rådighedsbeløbet ...................................................................Bilag 3.1 Huslejer i familietypemodellen .....................................................................Bilag 3.2 Skatteændringer mv. der indgår i beregningerne ........................................Bilag 3.3 Udvikling i rådighedsbeløbet for alle typer...................................................4.Indkomstforskelle og -udvikling.....................................................................................4.1 Indkomstudvikling .................................................................................................4.2 Udvikling i indkomstfordelingen ...........................................................................4.3 Udvikling i lavindkomstgruppen ............................................................................Bilag 4.1Bilag 4.2Bilag 4.3Bilag 4.45.Udfordringer ved mål for indkomstforskelle .................................................Bidrag til Gini-koefficienten og ændringer i denne 2006-2011 ....................Bidrag til Gini-koefficienten fra forskellige faktorer ......................................Indkomstfordeling ........................................................................................771316232531394147485152586063646768748188909192

Et mere nuanceret syn på fordeling.............................................................................. 955.1 Indkomstforskellene er konjunkturafhængige....................................................... 965.2 Indkomsten varierer gennem livet ........................................................................ 1035.3 Omfordeling via individuelt offentligt forbrug ........................................................ 109Bilag 5.1 Konjunkturvirkning på de disponible indkomster .........................................Bilag 5.2 Fiktive livsforløb ...........................................................................................Bilag 5.3 Fordelingsvirkninger af forøgelse af overførselsindkomst ogoffentlig service ............................................................................................Bilag 5.4 Udvidede forbrugsmuligheder ......................................................................117122124126

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde .................................................................. 1316.1 Tilskyndelsen til at være i beskæftigelse .............................................................. 1326.2 Tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats ........................................................... 141

Kapitel 1

1.Nyt kapitel

SammenfatningSmå indkomstforskelle og stærkere incitamenter

1.1

Et af de centrale spørgsmål i fordelingsdebatten er, om man via reformer kan styrke de øko-nomiske incitamenter samtidigt med, at de relativt små indkomstforskelle bibeholdes.Danmark er blandt de lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Sådan har det væ-ret gennem årtier. De seneste reformer, herunder af skattesystemet, ændrer ikke på det bil-lede, jf. figur 1.1.

Figur 1.1Indkomstforskelle i OECD-landePct.40Pct.40

15NORDNKFIN1985SWEDEUNLD2010NZLITACANJPNGRCUKUSA

2011, inkl. skattereform

Anm.: Gini-koefficient for ækvivaleret disponibel indkomst. Opgørelsen omfatter hele befolkningen. Fornogle lande vedrører opgørelsen året før eller efter de angivne årstal. Se i øvrigt kapitel 4 vedrørendefordelingsvirkning af skattereformen fra 2012.Kilde: OECD og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De relativt små indkomstforskelle i Danmark afspejler en relativt lille lønspredning, og at skat-ter og overførsler omfordeler en stor del af indkomsten i det danske samfund.I mange OECD-lande er indkomstforskellene steget i de seneste to årtier. Udviklingen dæk-ker blandt andet over, at de økonomisk mest velstillede har haft større indkomstfremgangend andre indkomstgrupper. Det gælder også i Danmark, men den relative fremgang for demest velstillede har været mere moderat end i de fleste andre lande, jf. figur 1.2.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

Selv om de højeste indkomstgrupper har fået en lidt større indkomstfremgang, så har alleindkomstgrupper fået del i den økonomiske vækst i de to seneste årtier. Der har således væ-ret en pæn gennemsnitlig årlig realvækst i alle indkomstdeciler fra 1985 til 2011, jf. figur 1.3.

Figur 1.2Ændring i 10. decils andel af den samlede ind-komst før skat, 1985-2008Pct.point14121086420-2-4ESPDNKFRACHEAUSUKNORIRLFINNZLSWECANITAPRTJPNUSA

Figur 1.3Gennemsnitlig årlig realvækst i disponibel ind-komst i Danmark, 1985-2011Pct.2,5Pct.2,5

Pct.point141210864

2,0

1,5

1,0

20-2-40,01.2.3.4.5.6.7.Indkomstdeciler8.9.10.0,00,50,5

Ændring i 10. decils indkomstandel, 1985-2008

Anm.: Indkomstbegrebet bygger på forskellige af-grænsninger fra land til land. Man skal der-for være varsom med at fortolke på de ek-sakte forskelle mellem landene. Finland fra1990-2008, Portugal fra 1989-2005 ogStorbritannien fra 1990-2009.Kilde: The World Top Incomes Database.

Anm.: Ækvivaleret disponibel indkomst. Real-vækst for medianen i hvert decil.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Der er flere forklaringer på, at indkomstfremgangen har været forskellig for de forskellige ind-komstgrupper. Én er befolkningens sammensætning. Flere studerende og flere pensionisterhar trukket i retning af lavere indkomstfremgang i den nedre del af indkomstfordelingen. Hvisman kun kigger på de 30-64-årige, er indkomstforskellene derfor øget mindre end for befolk-ningen som helhed, jf. figur 1.4.Udviklingen i kapitalindkomst er dog den primære forklaring på de øgede indkomstforskelle.Det skyldes især et stigende afkast af ejerbolig i den øvre del af indkomstfordelingen i taktmed de betydelige værdistigninger på boliger frem mod 2007.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.4Udvikling i indkomstforskelle i Danmark, 1985-2011Pct.30Pct.30

1019851987198919911993199519971999200120032005200720092011

Hele befolkningen

30-64 år

30-64 år, ekskl. kapitalindkomst efter skat

Anm.: Gini-koefficient for ækvivaleret disponibel indkomst. Afkast af ejerbolig er baseret på ejendomsvur-deringerne, som typisk følger boligpriserne med en vis forsinkelse. Det kan betyde, at faldet i bolig-priserne efter 2007 endnu ikke er slået fuldt ud i mindre indkomstforskelle. Endvidere betyder ned-sættelsen af loftet for indbetaling til ratepension i 2010 en teknisk stigning i Gini-koefficienten på 0,4pct.-point. Se i øvrigt kapitel 4.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Indkomstforskellene og udviklingen i de disponible indkomster i de to seneste årtier skal ogsåses i lyset af, at der er gennemført en lang række reformer, der har styrket arbejdsudbuddetog reduceret ledigheden.Et af de områder, hvor der er gennemført flest reformer, er skatteområdet. Skattereformernehar isoleret set øget indkomstforskellene (Gini-koefficienten) med ca. 0,7 pct.-point siden1998, heraf 0,5 pct.-point som følge af Forårspakke 2.0 fra 2009. Det skyldes, at reformernehar sigtet på at øge den økonomiske gevinst ved at være i arbejde, dygtiggøre sig og yde enekstra indsats. Det har betydet, at familier i beskæftigelse har fået en større fremgang i deresrådighedsbeløb end familier på overførselsindkomst. Skattereformerne er den væsentligsteårsag til, at en typisk LO-arbejderfamilie har haft en større stigning i det reale rådighedsbeløbsiden 1995 end familietyper på overførselsindkomst, jf. figur 1.5.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.5Gennemsnitlig årlig realvækst i rådighedsbeløb for forskellige familietyper, 1995-2013Pct.1,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0Privatansat funktionærLO-arbejderKontanthjælpsmodtagerDagpengemodtagerPct.1,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0

Bidrag fra lavere skat på arbejde mv.

Anm.: Se kapitel 3.Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

Skattereformerne har imidlertid også betydet, at mange familier i dag har en højere indkomst,end de ville have haft uden reformerne, fordi beskæftigelsen er styrket. Det samme gælderde mange reformer inden for arbejdsmarkedet og tilbagetrækning, som er gennemført sidenmidten af 90’erne, herunder reformer af beskæftigelsespolitikken, efterlønsordningen og dag-pengesystemet. Den højere beskæftigelse styrker samtidig mulighederne for at finansiereden offentlige velfærd.De fem skattereformer, der er gennemført siden 1998, skønnes tilsammen at have styrket ar-bejdsudbuddet med over 50.000 fuldtidspersoner, jf. tabel 1.1. Hertil kommer virkningen afreformerne inden for arbejdsmarkedet og tilbagetrækning.

Tabel 1.1Bidrag fra skattereformer til arbejdsudbudSkønnet virkning, fuldtidspersonerReformerPinsepakken (1998)Forårspakken (2004)Lavere skat på arbejde (2007)Forårspakke 2.0 (2009)Danmark i arbejde (2012)+9.6507.55018.30015.800

Anm.: Der foreligger ikke skøn for arbejdsudbudseffekten af Pinsepakken.Kilde: Svar på Finansudvalgets spm. nr. 208 af 13. februar 2013 samt lovforslag nr. 194 af 14. august 2012.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

Reformerne understøtter arbejdsudbuddet, fordi langt flere får en væsentlig økonomisk til-skyndelse til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Når den seneste skattereform fra 2012 erfuldt indfaset vil antallet af personer med svag økonomisk tilskyndelse til at være i beskæfti-gelse (nettokompensationsgrad over 80 pct.) således være faldet fra ca. 400.000 personer i2005 til ca. 250.000 personer, jf. figur 1.6.

Figur 1.6Personer med høj nettokompensationsgrad (over 80 pct.)1.000 personer5001.000 personer500

400

300

200

100

0200520092013Skattereform fuldt indfaset

Anm.: Se kapitel 6.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Skattereformerne øger også arbejdsudbuddet, fordi man får mere ud af at øge sin arbejdstidog yde en ekstra indsats, når skatten er betalt. Siden 1993 er både den gennemsnitlige oghøjeste marginalskat reduceret markant. Og med den seneste skattereform reduceres margi-nalskatterne yderligere, jf. figur 1.7.Modregning i eventuelle offentlige ydelser, som fx boligstøtte eller friplads i daginstitution, på-virker også det, man får ud af at arbejde og yde en ekstra indsats. Når skattereformen er fuldtindfaset vil den gennemsnitlige sammensatte marginalprocent for fuldtidsbeskæftigede værereduceret til ca. 45 pct., jf. figur 1.8.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.7Gennemsnitlig og højeste marginalskat på ar-bejdsindkomstPct.70

Figur 1.8Gennemsnitlig sammensat marginalprocent forfuldtidsbeskæftigedePct.Pct.70556050504540353025Pct.555045403530252009201120132022

201993199820022004201020132022

Højeste marginalskat

Gennemsnitlig marginalskat

Anm.: Tallet i 2022 angiver - alt andet lige - mar-ginalskatten, når skattereformen fra 2012 erfuldt indfaset.Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet og egneberegninger på lovmodellen.

Anm.: Se anmærkning til figur 1.7 samt kapitel 6.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Marginalskatten i Danmark er i dag på niveau med marginalskatten i mange andre OECD-lande. Danmark er dog stadig det land, hvor lavere lønnede får mindst ud af at arbejde fremfor at være på overførsler, og hvor indkomstgrænsen for, hvornår man skal betale topskat, erblandt de laveste, jf. figur 1.9 og 1.10.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.9Nettokompensationsgrad for lavere lønnede iDanmark og andre OECD-landePct.10090807060504030

Figur 1.10Grænse for ”topskat” i Danmark og andreOECD-landePct. Indeks, 1 = gnsn.beskæftigets løn10090 1280 107060504403020ISLDNK*ESTNORAUTDEUSVKBELITADNKCHEESP

Indeks, 1 = gnsn.beskæftigets løn121086420

Anm.: Se kapitel 6.Kilde: OECD og egne beregninger.

SVNDNKCHEISLBELPRTESPNLDNORHUNITASWECZEDEUFRAIRLAUTSVKFINPOLESTGRC

Anm.: Se kapitel 6. DNK* er Danmark efter ind-fasningen af skattereformen fra 2012.Kilde: OECD og egne beregninger.

1.2

Et mere nuanceret syn på indkomstforskelle

Traditionelt er indkomstforskellene opgjort på baggrund af indkomstoplysninger fra et enkeltår. Det giver imidlertid i mange tilfælde ikke et retvisende billede af den enkeltes forbrugsmu-ligheder. Det skyldes blandt andet, at indkomsterne i et enkelt år ikke afspejler den indkomst,den enkelte får senere i livet, tidligere har haft eller har normalt. Opgørelserne ser også bortfra det forbrug, som det offentlige stiller til rådighed.Studerende har typisk en relativt lav indkomst, men får ofte en forholdsvis høj indkomst somerhvervsaktive. Pensionister har typisk en lavere indkomst, end de havde som erhvervsakti-ve, men har i mange tilfælde en opsparing, der giver mulighed for et større forbrug, end deresindkomst giver grundlag for.Der vil også altid i et givet år være nogle, som midlertidigt har en relativt lav indkomst, fx pågrund af ledighed eller orlov. Omvendt har andre en højere indkomst end normalt, fx fordi dehar haft meget overarbejde, har haft en ekstraordinær stor indtægt som selvstændige ellerhar fået et stort aktieudbytte.Indkomsterne i et enkelt år giver derfor et unuanceret billede af indkomstforskellene. Ved atsupplere med en række andre mål kan man få et mere nuanceret syn på indkomstforskelleog forskelle i forbrugsmuligheder.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

For det første har konjunkturerne stor betydning for indkomsterne i det enkelte år, navnlig ka-pitalindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed. Under en lavkonjunktur vil boligpriserog aktiekurser typisk være vigende, mens det omvendte gør sig gældende i en højkonjunktur.Det påvirker indkomstforskellene, fordi personer med positiv kapitalindkomst især er koncen-treret i den halvdel af befolkningen med størst indkomst.Selvstændiges indkomster svinger typisk også kraftigt fra år til år og er i høj grad konjunktur-afhængige, fordi de ofte er knyttet til virksomhedens indtægter og salg i det enkelte år. I peri-oder med lavkonjunktur er der typisk mange selvstændige med negative indkomster, hvilketisoleret set øger indkomstforskellene, og omvendt i perioder med højkonjunktur.Indkomstforskellene i det enkelte år påvirkes også af, at ledighed og beskæftigelse svingermed konjunkturerne. Gennemslaget er dog moderat, fordi dagpenge mv. giver mange ledigeen relativt høj dækning i forhold til den indkomst, de ville have haft som beskæftigede.Siden 2000 har konjunkturerne særligt haft stor betydning for indkomstforskellene i årene2007 og 2008. I de to år bidrog konjunkturerne til at øge indkomstforskellene med knap10pct., især på grund af stærkt stigende boligpriser, udviklingen på aktiemarkedet samt et kraf-tigt fald i selvstændiges indkomster i kølvandet på finanskrisen. Korrigerer man indkomsternefor konjunkturbetingede udsving, så har indkomstforskellene som forventet udviklet sig merejævnt igennem 00’erne, jf. figur 1.11.

Figur 1.11Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficientenPct.2826242220181620002001200220032004200520062007200820092010*2011*Pct.28262422201816

Observeret

Konjunkturrenset

Anm.: * Gini-koefficienten er beregningsteknisk nedjusteret med 0,4 pct.-point i 2010 og 2011 som følge afloft over indbetalinger til ratepension. Se i øvrigt kapitel 4.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Konjunkturerne kan med andre ord have væsentlig betydning for de observerede indkomst-forskelle i det enkelte år. Derfor skal man være varsom med at konkludere for håndfast påforskellene i det enkelte år og navnlig på udviklingen fra et år til det næste.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

For det andet afhænger indkomstforskellene af, om man betragter personers indkomster i etenkelt år eller over en længere periode. De fleste oplever, at indkomsten varierer med for-skellige faser i livet. Som uddannelsessøgende og pensionist har man typisk en lavere ind-komst end som erhvervsaktiv. Betragter man indkomstforskellene over et helt liv, er de godtdet halve af, hvad de er i et enkelt år, jf. figur 1.12.

Figur 1.12Indkomstforskelle og periodelængdePct.302520151050Enkelt år4 årLivsindkomstPct.302520151050

Anm.: Se kapitel 5.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For det tredje kan fordelingen af det offentlige forbrug være med til at nuancere billedet afindkomstforskelle og forbrugsmuligheder.Forskelle i disponibel indkomst giver alene et billede af forskelle i private forbrugsmuligheder.En stor del af forbruget i det danske samfund er imidlertid skattefinansieret og bliver tilveje-bragt af den offentlige sektor. Det gælder fx uddannelse, sundhedsydelser og ældrepleje.Det offentlige forbrug er med til at udjævne de samlede forbrugsmuligheder. Dels har allepraktisk talt de samme muligheder for offentligt forbrug, fordi der som hovedregel er fri og ligeadgang til de offentlige serviceydelser. Dels er en stor del af det offentlige forbrug, herundersundhed og pleje, koncentreret blandt ældre, som typisk har en lavere indkomst end er-hvervsaktive. Det offentlige forbrug udgør derfor en relativt større del af forbrugsmuligheder-ne i den nedre del af indkomstfordelingen end i den øvre del, jf. figur 1.13.Betydningen af det offentlige forbrug kan blandt andet illustreres ved at lægge værdien af detindividuelle offentlige forbrug til den disponible indkomst. Dermed får man et udtryk for desamlede (private og offentlige) forbrugsmuligheder. Indkomstforskellene bliver i givet fald re-duceret med godt en femtedel, jf. figur 1.14.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.13Udvidede forbrugsmuligheder opgjort på ind-komstdeciler, 20091.000 kr.5001.000 kr.500

Figur 1.14Indkomstforskelle henholdsvis med og udenoffentligt forbrug, 2009Pct.30252015Pct.302520151050Private forbrugsmulighederUdvidedeforbrugsmuligheder

400

300

200

10100100

501.2.3.4.5.6.7.8.9.10.0

Offentligt forbrug

Disponibel indkomst

Anm.: Individuelt offentligt forbrug af sundhed ogpleje afspejler forsikringsværdien af at haveadgang til ydelserne, mens det øvrige indi-viduelle offentlige forbrug afspejler værdienaf det faktiske individuelle forbrug. Se i øv-rigt kapitel 5.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Anm.: Figuren viser Gini-koefficienten for hhv.disponibel indkomst og udvidede for-brugsmuligheder (disponibel indkomst til-lagt offentligt individuelt forbrug). Se kapi-tel 5.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Danmark er det OECD-land, hvor det individuelle offentlige forbrug udgør den største del aføkonomien, og adgangen til ydelserne er mere universel end i andre lande. Det kan indikere,at den omfordelende virkning formentlig er relativt høj i Danmark.

1.3

Opvækstvilkår og lige muligheder

Forskelle i indkomst kan afspejle mange forhold, der ikke nødvendigvis er udtryk for reel ulig-hed. De kan som nævnt afspejle, at man befinder sig i forskellige faser af livet, men også for-skellige individuelle valg, fx omkring uddannelse og arbejdstid. Nogle prioriterer fritid højereend andre. Nogle vælger udelukkende uddannelse efter interesse, mens andre også går efteren uddannelse med udsigt til gode indkomstmuligheder.Der kan imidlertid også være nogen, som ikke får en uddannelse eller et solidt fodfæste påarbejdsmarkedet, fordi de ikke har haft de samme muligheder som andre, fx på grund af enopvækst med mange svigt og manglende opbakning. Et helt centralt spørgsmål i forhold tilforskelle i indkomst er derfor, om der i Danmark er lige muligheder for uddannelse og arbej-de.Det danske velfærdssystem er kendetegnet ved, at der er formelt lige muligheder i den for-stand, at næsten alle offentlige serviceydelser er gratis eller er målrettet personer med lav

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

indkomst. Danmark er samtidig blandt de OECD-lande, der bruger flest offentlige midler pådagtilbud, uddannelse og socialt udsatte børn og unge.Det høje udgiftsniveau vidner om, at indsatsen for lige muligheder bliver prioriteret højt. Mendet er ikke ensbetydende med, at der reelt er lige muligheder. Hvis indsatsen for lige mulig-heder skal bære frugt, er kvaliteten og effekten af indsatsen det centrale. Indsatsen for ligemuligheder skal ideelt set vurderes på, om det lykkes at mindske negativ social arv.En international sammenligning viser, at Danmark er blandt de OECD-lande, hvor forældre-nes uddannelsesniveau har mindst betydning for, om man får en uddannelse ud over grund-skolen. Andelen af unge i Danmark, som har fået en uddannelse ud over grundskolen, når deer mellem 25 og 34 år, er således ikke meget højere for personer, hvis forældre har en vide-regående uddannelse, end for personer, hvis forældre kun har en grundskoleuddannelse, jf.figur 1.15.Den høje sociale mobilitet i uddannelse – kombineret med det faktum, at indkomstforskelleneer relativt små – understøtter billedet af, at der i høj grad er lige muligheder i Danmark.

Figur 1.15Social arv i uddannelse i OECD-lande, 2009Pct.-point6050403020100FINSWEDNKSVNISLPOLCZECANAUSNLDFRAAUTIRLNORBELUKNZLCHEDEUGRCESTITAESPUSAPRTTUR

Pct.-point6050403020100

Der er dog stadig tegn på en vis grad af negativ social arv. Det bekræfter en række danskeundersøgelser om social arv og indsatsen for socialt udsatte børn og unge. Undersøgelserneviser, at der på trods af udbygningen af velfærdssamfundet stadig er en sammenhæng mel-lem en ressourcesvag opvækst og mulighederne senere i livet.Børn, der har indikationer på en ressourcesvag opvækst, løber oftere ind i sociale problemerog har som voksne et lavere uddannelsesniveau og en svagere tilknytning til arbejdsmarke-

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

det end andre børn. Og navnlig ophobningen af indikationer øger risikoen for sociale proble-mer i barndommen og senere i livet.Indikationer på en ressourcesvag opvækst vedrører blandt andet familie- og boligforhold, fxat man er vokset op uden begge sine forældre og er flyttet flere gange i løbet af barndom-men. Indikationerne vedrører også forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejds-markedet, fx at forældrene højst har en grundskoleuddannelse og har stået uden for arbejds-styrken i mange år.Indikatorerne er sjældent den udløsende faktor, men har ofte en sammenhæng med de kom-petencer og værdier, som børnene tilegner sig igennem deres opvækst, og som senere i livetbliver udslagsgivende for deres motivation til og muligheder for at få en uddannelse og et ar-bejde.Langt de fleste børn har en normal opvækst med ressourcestærke forældre. Men nogle børnoplever en ressourcesvag opvækst. Hovedparten af personerne fra årgangene 1986-1988oplevede således højst én ud af syv indikationer på en ressourcesvag opvækst i løbet af de-res barndom. Knap 9 pct. oplevede tre, mens 6 pct. havde mindst fire indikationer på en res-sourcesvag opvækst, jf. figur 1.16.Mange børn med en ressourcesvag opvækst får en uddannelse og et aktivt arbejdsliv. Menen ressourcesvag opvækst øger risikoen for, at man ender uden uddannelse og arbejde. Afårgangene 1986-1988 var det under 50 pct. af personerne med mindst fire indikationer på enressourcesvag opvækst, som havde gennemført eller var i gang med en uddannelse ud overgrundskolen i 2010. For personerne i de samme årgange uden indikationer på en ressource-svag opvækst gjorde det sig gældende for op mod 85 pct., jf. figur 1.17.

Figur 1.16Årgang 1986-1988 opdelt på antal indikationerpå ressourcesvag opvækstPct.605040302010001234+Antal indikationer på ressourcesvag opvækstPct.6050403020100

Figur 1.17Årgang 1986-1988 opdelt på antal indikationerog uddannelsePct.100908070605040302010001234+Antal indikationer på ressourcesvag opvækstFuldført eller i gang med uddannelseKun grundskolePct.1009080706050403020100

Anm.: Se kapitel 2. Personer født 1986 til 1988.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

Et godt fagligt udgangspunkt fra grundskolen har stor betydning for mulighederne senere i li-vet og kan være med til at bryde den sociale arv. Personer med mange indikationer på enressourcesvag opvækst, som får et godt prøveresultat i grundskolen, kommer videre i ud-dannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet i omtrent samme omfang som personer udenindikationer på en ressourcesvag opvækst, jf. figur 1.18.

Figur 1.18Andel i beskæftigelse, uddannelse mv. i 2010 af årgangene 1986-1988 afhængig af opvækstvilkår ogprøveresultat i grundskolenPct.100Pct.100

60012Antal indikationer på ressourcesvag opvækstKaraktergennemsnit 5 - 73+Karaktergennemsnit > 7

Karaktergennemsnit < 5

Anm.: Se kapitel 2. . Personer født 1986 til 1988. Karaktergennemsnit efter 7-trins-skalaen.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Personer med en ressourcesvag opvækst, der fagligt set klarer sig dårligt i grundskolen,kommer derimod i mindre grad videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet endandre, der klarer sig dårligt i grundskolen. Der er med andre ord stadig udfordringer at tagefat på, når det gælder om at bryde den sociale arv og skabe reelt lige muligheder.Regeringen har taget flere initiativer, der skal adressere udfordringerne. Det gælder blandtandet aftalen om en folkeskolereform. Et af de tre mål med reformen er, at folkeskolen skalmindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, jf. boks 1.1.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Sammenfatning

Boks 1.1Eksempler på initiativer fra regeringen, der kan bidrage til mere lige mulighederRegeringen har indgået en aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om en folkeskolereform. Med reformener det blandt andet regeringens vision, at alle børn får de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddan-nelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvemder er ens forældre. Det er således et af målene med reformen, at folkeskolen skal mindske betydningen afsocial baggrund i forhold til faglige resultater. Flere timer og bedre undervisning skal sikre et fagligt løft af al-le elever.I april 2013 blev der indgået en bred aftale om en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014.Målet med reformen er, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfæl-lesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har. Det skal blandt andet ske ved, atkontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse får ret og pligt til uddannelse, samtidig med at kon-tanthjælpen erstattes af uddannelseshjælp svarende til SU-niveau. Samtidig skal alle kontanthjælpsmodta-gere, der kan, arbejde for ydelsen, fx i et nyttejob.Med henblik på at opnå bedre normeringer på dagtilbudsområdet blev der med finansloven for 2012 afsat500 mio. kr. hertil. Midlerne er udmøntet til kommunerne, hvor prioriteringen vil indebære en styrkelse afkvaliteten af dagtilbud.I juni 2012 blev der indgået en bred aftale om en førtidspensionsreform, som trådte i kraft 1. januar 2013.Reformen bidrager til, at alle får mulighed for at udnytte deres potentiale. Reformen indebærer blandt andet,at udsatte og sårbare unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension. De skal i stedethave en tidligere og tværligt sammenhængende indsats gennem et ressourceforløb, så de hjælpes videre ilivet og på sigt kommer i arbejde eller i gang med en uddannelse.

De følgende kapitler går i dybden med de præsenterede hovedkonklusioner og behandlerdesuden en række andre emner. Ikapitel 2belyses lige muligheder for uddannelse og arbej-de, herunder i et internationalt perspektiv, og betydningen af social arv.Kapitel 3beskriver niveauet og udviklingen i rådighedsbeløbet for stiliserede familietyper.Kapitlet fokuserer på virkningen af en række reformer, der har sænket skatten på arbejdsind-komst og betydningen for de betragtede familietyper.Ikapitel 4belyses udviklingen i indkomstforskellene og udviklingen i lavindkomstgruppen,som omfatter personer med en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Op-gørelsen af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten suppleres ikapitel 5med alterna-tive opgørelser af indkomstforskelle og forskelle i forbrugsmuligheder, der kan være med til atnuancere billedet af indkomstfordelingen i Danmark. Kapitlet fokuserer på den konjunkturellevirkning på indkomstforskellene, indkomstforskelle i et livsperspektiv og fordelingsvirkninger-ne af det individuelle offentlige forbrug.Ikapitel 6belyses den økonomiske gevinst ved at arbejde. Desuden belyses tilskyndelsen tilat gøre en ekstra indsats målt ved den sammensatte marginalprocent, som udtrykker hvorstor en del af en indkomststigning, der enten betales i skat eller modregnes i indkomstover-førsler.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Kapitel 2

2.Nyt kapitel

Lige muligheder foruddannelse og arbejde

Lighed kan betragtes som enten lighed med hensyn til resultat - fx indkomst - eller lighedmed hensyn til muligheder for at opnå et bestemt resultat.Der er ofte stort fokus på indkomstforskelle som mål for ulighed. Indkomstforskelle afspejlerblandt andet, at nogle ufrivilligt er uden arbejde i kortere eller længere tid på grund af ledig-hed, sygdom, nedsat arbejdsevne mv. Men forskelle i indkomst er også et billede på mangeandre forhold, der ikke nødvendigvis er udtryk for ulighed, fx at man befinder sig i forskelligefaser af livet og træffer forskellige individuelle valg omkring uddannelse og arbejdstid.Mange unge har typisk en relativt lav indkomst i nogle år under uddannelse, men de får ty-pisk en relativt høj indkomst senere i livet. Nogle vælger udelukkende uddannelse efter inte-resse, mens andre også går efter en uddannelse med udsigt til gode indkomstmuligheder. Ognogle prioriterer fritid relativt højt. En simpel beregning viser, at omkring 40 pct. af forskellen ilønindkomst for timelønnede kan tilskrives forskel i arbejdstid, jf. bilag 2.1.Hvis der er lige muligheder for uddannelse og arbejde, vil forskelle i indkomst i høj grad af-spejle individuelle valg. Et helt centralt spørgsmål er derfor, om der er lige muligheder for ud-dannelse og arbejde.Det danske velfærdssystem er kendetegnet ved, at der er formelt lige muligheder i den for-stand, at de fleste offentlige ydelser er gratis for alle eller er målrettet personer med lav ind-komst. Det styrker mulighederne for at bryde social arv. Det er dog ikke alle, der har forud-sætningerne til at gribe de muligheder, der stilles til rådighed. Der kan i den forstand væreforskel på formelt og reelt lige muligheder.Reelt lige muligheder indebærer blandt andet, at social og finansiel arv er uden betydning for,hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet1. Reelt ligemuligheder stiller således meget store krav til velfærdssystemet. Selv i en situation, hvor derer tale om to personer med de samme medfødte evner, forudsætter det, at velfærdssystemetbåde neutraliserer betydningen af social og finansiel arv.

Jf. Velfærdskommissionen (2004),Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv – Analyserapport,København. For ennærmere diskussion af lige muligheder se blandt andet Sen (1992),Inequality reexamined,Oxford University Presssamt Roemer (1998),Equality of Opportunity,Harvard University Press.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

De kompetencer og værdier, man tilegner sig igennem sin opvækst, har stor indflydelse påforudsætningerne for og motivationen til uddannelse og arbejde senere i livet. Familie og so-ciale relationer i øvrigt spiller selv sagt en stor rolle i den sammenhæng. Men også de mulig-heder velfærdssamfundet stiller til rådighed, herunder dagtilbud, skole, fritidsaktiviteter ogindsatsen for socialt udsatte børn og unge, er med til at forme det enkelte individs mulighe-der.Dette kapitel ser først nærmere på lige muligheder i Danmark versus andre lande. Dernæstbelyses betydningen af børns opvækstvilkår i forhold til vejen videre i uddannelsessystemetog ud på arbejdsmarkedet, herunder hvilken rolle det faglige standpunkt i grundskolen spiller.Analyserne peger på, at der stadig er udfordringer i forhold til at sikre reelt lige muligheder.Udfordringer, der kan være med til at mindske indkomstforskellene, hvis de bliver løst.Figur 2.1 opsummerer kapitlets resultater.

Figur 2.1Er der lige muligheder for uddannelse og arbejde?Danmark er kendetegnet ved høj gradaf lige muligheder, herunder høj socialmobilitet.Danmark er blandt de OECD-lande, der bruger flest offentligemidler på dagtilbud, grundskole ogudsatte børn og unge, og hvor densociale mobilitet i uddannelse erstørst. 66 pct. af de 30-årige, hvisforældre ikke har en kompetence-givende uddannelse, har fået enkompetencegivende uddannelse.

Der er dog stadig tegn på negativ socialarv.

34 pct. af de 30-årige, hvis foræl-dre ikke har en kompetencegiven-de uddannelse, har højst fuldførtgrundskolen, mens det kun gør siggældende for 14 pct. af de 30-årige, hvis forældre har en kompe-tencegivende uddannelse.

Grundskolen er en vigtig brik i forhold tilat bryde social arv og sikre reelt ligemuligheder.



Børn med en ressourcesvag op-vækst, der får et godt prøveresultati grundskolen, klarer sig lige sågodt som andre børn med hensyntil uddannelse og arbejde senere ilivet.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

2.1

Lige muligheder i Danmark

Internationalt set er det danske samfund kendetegnet ved små indkomstforskelle. Samtidig erDanmark blandt de OECD-lande med den højeste erhvervsdeltagelse, jf. figur 2.2. Et solidtfodfæste på arbejdsmarkedet afhænger blandt andet af, om man har en kompetencegivendeuddannelse, jf. figur 2.3.

Figur 2.2Erhvervsfrekvens for 25-59-årige, 2011Pct.1009080706050403020100TURMEXITAKORCHLISRHUNIRLPOLGRCUSABELAUSJPNESPGBRSVNNZLSVKCANAUTPRTFRANLDCZENORFINDEUESTDNKCHEISLSWE

Figur 2.3Erhvervsfrekvens givet uddannelse, 2011Pct.Pct.1001009080706050403020100908070605040302010025 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59GrundskolenKompetencegivende uddannelsePct.1009080706050403020100

Kilde: OECD og egne beregninger.

Anm.: Erhvervsfrekvensen er beregnet ekskl. ud-dannelsessøgende. Grundskolen er inkl.personer med uoplyst uddannelsesniveau.Kilde: Egne beregninger på DREAM-gruppensudtræk fra den Registerbaserede Arbejds-styrkestatistik.

De små indkomstforskelle og den høje erhvervsdeltagelse indikerer, at mulighederne for ud-dannelse og arbejde er mere lige i Danmark end i mange andre lande2.Der findes imidlertid ikke et enkelt og præcist mål for graden af lige muligheder. Dertil er detfor komplekst. Men forskellige indikatorer bekræfter billedet af, at indsatsen for lige mulighe-der bliver prioriteret højt i Danmark. Det gælder fx på uddannelsesområdet. Uddannelse erfor alle praktiske formål gratis i Danmark. Stort set alle driftsudgifter i det danske uddannel-sessystem er finansieret af det offentlige, og Danmark er blandt de OECD-lande, hvor den of-fentlige finansiering er størst, jf. figur 2.4.

En skematisk beregning viser, at forskel i muligheder kun står for en meget begrænset del af indkomstforskelle-ne i Danmark og andre udviklede lande, hvor indkomstforskellene er små, jf. Roemer (2006),Economic developmentas opportunity equalization,Cowles Foundation Discussion Paper No. 1583, Yale University.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Figur 2.4Offentlig finansiering af driftsudgifter til uddannelse, 2009Pct.1009080706050403020100Pct.1009080706050403020100

Anm.: Figuren viser andelen af driftsudgifter til undervisning, som er offentligt finansieret. At den offentli-ge finansieringsandel ikke er 100 pct. i Danmark, afspejler blandt andet, at der er delvis egenbetalingpå privatskoler og efterskoler.Kilde: OECD.Stat og egne beregninger.

Danmark er også blandt de OECD-lande, hvor offentlig forsørgelse af studerende på videre-gående uddannelser udgør den største andel af BNP. Samtidig skiller Danmark sig ud ved, atuddannelsesstøtten hovedsagligt består af stipendier, mens den i andre lande med et højtstøtteniveau i højere grad består af studielån3.Den betydelige støtte til uddannelse i Danmark – både til undervisning og forsørgelse – ermed til at sikre, at den økonomiske baggrund ikke er afgørende for, om man kan få en kom-petencegivende uddannelse.Grundskolen spiller en særlig rolle i forhold til at sikre lige muligheder. Det er i grundskolen,at de fundamentale kundskaber, som er en forudsætning for at kunne klare sig videre i ud-dannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet, tilegnes. En international sammenligningviser, at Danmark er blandt de fem OECD-lande, som bruger flest økonomiske ressourcer pr.elev i grundskolen. Hvis man alene ser på 1.-6. klasse, er Danmark det OECD-land, sombruger næstmest, kun overgået af Norge, jf. figur 2.5.

Regeringen (2012),Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012.

NOR

FIN

SWE

DNK

BEL

IRL

PRT

AUT

ISL

FRA

CHE

ITA

SVN

CZE

ESP

DEU

NLD

NZL

ISR

MEX

SVK

CAN

AUS

USA

JPN

KOR

CHL

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Figur 2.5Udgifter pr. fuldtidselev i grundskolen, 2009Indeks, OECD=100180160140120100806040200Indeks,OECD=100180160140120100806040200

Anm.: Figuren viser de gennemsnitlige udgifter pr. fuldtidselev på ISCED niveau 1 og 2, svarende til 1.-10.klasse i det danske skolesystem, og kun ISCED niveau 1, svarende til 1.-6. klasse. Udgifterne er op-gjort i købekraftskorrigerede enheder og sat i forhold til det gennemsnitlige niveau i OECD.OECD-gennemsnittet vedrører de lande, som indgår i figuren.Kilde: OECD (2012),Education at a Glance 2012,og egne beregninger.

Dagtilbud til børn er et andet velfærdsområde, der spiller en væsentlig rolle i forhold til at sik-re lige muligheder. Ligesom grundskolen er dagtilbuddene med til at præge det enkelte barnssociale og faglige kompetencer og er med til at lægge grundstenen for en god skolegang.Dagtilbuddene spiller også en væsentlig rolle i forhold til at integrere børn af anden etniskherkomst, herunder introducere dem til det danske sprog og forebygge sprogvanskelighedersenere i livet.En international sammenligning viser, at Danmark er det land i OECD, hvor den største andelaf børn under 3 år bliver passet i dagtilbud, jf. figur 2.6. I mange andre OECD-lande er det ihøjere grad familiens eget ansvar at sørge for børnepasning4. I Danmark er der kun delvisegenbetaling til dagtilbud, og for familier, hvor indkomsten ligger under en vis grænse, er derfuld eller delvis friplads. Forældrenes økonomiske situation er derfor ikke afgørende for, omderes barn kan blive passet i et dagtilbud. Næsten alle børn i Danmark i alderen 2-5 år bliversåledes passet i et dagtilbud uanset deres forældres indkomst5, jf. figur 2.7.

Jf. OECD (2011),Doing Better for Families.En del af forklaringen er også, at modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp skal stå til rådighed forarbejdsmarkedet, og derfor ikke selv passer deres børn.

NOR

CHE

USA

AUT

DNK

ISL

SWE

1.-10. klasse

NLD

AUS

IRL

ITA

FIN

ESP

JPN

DEU

NZL

KOR

1.-6. klasse

PRT

EST

Fordeling og incitamenter 2013

CZE

POL

SVK

HUN

CHL

MEX

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Figur 2.6Andel i dagtilbud, OECD-landePct.1009080706050403020100CZESVKMEXPOLHUNCHLAUTGRCESTDEUISRCANJPNFINAUSITAIRLUSASVNESPKORNZLUKFRASWEPRTBELNORISLNLDDNK

Figur 2.7Andel i dagtilbud givet familiens indkomstPct.Pct.100100908070605040302010090807060504030201001.2.3.4.5.6.7.8.9.10.Familiens placering i indkomstfordeling (deciler)Pct.1009080706050403020100

Under 3 år

3-5 år

Anm.: 2008-data for de fleste lande. Tidligere årfor enkelte lande.Kilde: OECD Family Database, 2012.

Anm.: Børn i alderen 2-5 år. 2010-data. Indkomst-fordeling vedrører ækvivaleret disponibelindkomst for hele befolkningen.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Når det kommer til en målrettet indsats for socialt udsatte børn og unge, er der også tegn på,at Danmark er blandt de lande, der yder den største indsats. Fx er Danmark det land, sombruger flest offentlige midler på anbringelser af udsatte børn og unge, jf. figur 2.8. Det højedanske udgiftsniveau i forhold til Sverige skyldes blandt andet, at varigheden af anbringel-serne er længere i Danmark. Det skyldes også, at Danmark i højere grad end Sverige benyt-ter sig af institutionsanbringelser, som er dyrere end andre typer anbringelser, fx plejefamili-er6.

Jf. KREVI (2010),Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Figur 2.8Offentlige udgifter til anbringelser af børn og unge, 2010Pct. af BNP0,70,60,50,40,30,20,10,0Pct. af BNP0,70,60,50,40,30,20,10,0

Kilde: Eurostat (ESSPROS).

Man skal være varsom med kun at vurdere omfanget af lige muligheder på baggrund af ud-gifterne til indsatsen. Et højt udgiftsniveau vidner kun om, at indsatsen for lige muligheder bli-ver prioriteret højt. Det er ikke ensbetydende med, at der reelt er lige muligheder.Hvis indsatsen for lige muligheder skal bære frugt, er kvaliteten og effekten af indsatsen detcentrale, herunder om de afsatte midler bliver brugt bedst muligt. Fx er elevernes faglige ni-veau i grundskolen kun omkring gennemsnittet i OECD, selvom Danmark er blandt deOECD-lande, der bruger flest økonomiske ressourcer pr. elev.Omfanget af lige muligheder skal ideelt set vurderes på, om det lykkes at mindske negativsociale arv, fx målt på social mobilitet i uddannelse. En international sammenligning viser, atDanmark er blandt de OECD-lande med størst mobilitet i uddannelse. Danmark er sammenmed Finland og Sverige de lande, hvor forskellen i andelen, der får en uddannelse ud overgrundskolen, er mindst, når man sammenligner 25-34-årige, hvis forældre har en kompeten-cegivende uddannelse, med 25-34-årige, hvis forældre højst har en grundskoleuddannelse,jf. figur 2.9.

DNK

IRL

ISL

FIN

FRA

SWE

NOR

CHE

HUN

AUT

ITA

CZE

SVK

EST

Fordeling og incitamenter 2013

ESP

PRT

GRC

BEL

SVN

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Figur 2.9Forskel i andel, der får en uddannelse ud over grundskolen afhængig af forældres uddannelsePct.-point6050403020100FINPct.1009080706050403020100GrundskoleVideregåendeErhvervsfagligForældres uddannelsesniveauErhvervsfagligGymnasialGrundskoleVideregående

Pct.-point6050403020100SWEDNKSVNISLPOLCZECANAUSNLDFRAAUTIRLNORBELUKNZLCHEDEUGRCESTITAESPUSAPRTTUR

Anm.: Figuren viser 25-34-årige. Sammenligning af personer, hvis forældre har en kompetencegivende ud-dannelse, med personer, hvis forældre højst har en grundskoleuddannelse. Tallene vedrører 2009 oger ekskl. 25-34-årige i uddannelse. Forskellen i AUS, CAN, NZL og USA kan være overvurderet pågrund af underrapportering om personer, der har taget en lang videregående uddannelse.Kilde: OECD (2012),Education at a Glance 2012.

Danske data bekræfter også, at der er stor mobilitet i uddannelse. Omkring to tredjedele afde 30-årige, hvis forældre højst har en grundskoleuddannelse, har fået en højere uddannelseend grundskolen. Den sociale mobilitet er dog ikke fuldkommen. 30-årige, hvis forældre hargrundskolen som højeste uddannelse, får i højere grad kun en grundskoleuddannelse end30-årige, hvis forældre har en uddannelse ud over grundskolen, jf. figur 2.10.

Figur 2.1030-årige fordelt på højeste fuldførte uddannelse givet forældres uddannelsesniveau, 2010Pct.1009080706050403020100

Anm.: Ekskl. uddannelsessøgende. ”Forældres uddannelsesniveau” er uddannelsen for den af forældrene,som har den højeste uddannelse. Grundskole er inkl. uoplyst uddannelse.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Tallene for mobilitet i uddannelse indikerer, at der stadig er en vis grad af negativ social arv.At mobiliteten ikke er fuldkommen, kan dog i nogen grad afspejle, at ikke alle børn har desamme medfødte evner, sociale normer mv.

2.2

Opvækstvilkår og betydning for lige muligheder

Der er i de seneste 15 år gennemført en række danske undersøgelser om social arv og ind-satsen for socialt udsatte børn og unge. Undersøgelserne bekræfter, at der på trods af ud-bygningen af velfærdssamfundet stadig er en sammenhæng mellem opvækstvilkår og mulig-hederne senere i livet7.En række faktorer i opvæksten øger således risikoen for, at et barn får sociale problemer oghøjst får en grundskoleuddannelse og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet, jf.boks 2.1. Risikofaktorerne vedrører blandt andet familie- og boligforhold samt forældrenesuddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er navnlig ophobningen af flerefaktorer, der giver sig udslag i en øget risiko. Derimod kan man ikke tale om en direkte år-sagssammenhæng, forstået på den måde, at man på baggrund af risikofaktorerne kan forud-sige den enkeltes livsforløb.

Jf. blandt andet Ploug (2005),Social arv - Sammenfatning 2005,SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærdsamt Ploug m.fl. (2007),Social arv og social ulighed,Hans Reitzels Forlag.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Boks 2.1Tidligere undersøgelser om risikofaktorer i opvækstenEn række tidligere undersøgelser har set nærmere på hvilke faktorer i et barns opvækst, der øger risikoenfor sociale problemer som barn (omfattet af sociale foranstaltninger) og lavt uddannelsesniveau/svag ar-bejdsmarkedstilknytning som voksen. Undersøgelserne tegner et billede af, at navnlig familieforhold samtforældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning spiller en væsentlig rolle. Undersøgelserneviser samstemmende, at risikoen stiger med antallet af faktorer. Det er med andre ord navnlig ophobningenaf faktorer, som øger risikoen for sociale problemer i barndommen og senere i livet.UndersøgelseFaktorer som udpeges i undersøgelserne

Lausten m.fl. (2010)1

Mor bor ikke i kernefamilieMor har højst grundskoleuddannelseMor er på pension eller kontanthjælpMor er dømt for kriminalitetMor bor under dårlige boligforholdFamilier med lav indkomst/kontanthjælp/økonomiske problemerFamilier, hvor en eller begge forældre er arbejdsløseFamilier, hvor mindst én forælder ikke har en faglig uddannelseFamilier uden socialt netværkFamilier med færre ressourcer til at drage omsorg for børnene pågrund af samlivsbrud, depression, alkoholmisbrug og skænderierIngen af forældrene har en erhvervsuddannelseBarnet bor ikke med begge forældreEn af forældrene lever overvejende af kontanthjælp/førtidspensionIndkomstfattigdomOpvækst i brudt familieAlvorlig sygdom i hjemmetMange flytninger

Christensen (2006)2

Glavind (2004)3

Jæger m.fl. (2003)

1)2)3)4)

Lausten, M., Hansen, H. og A.A. Nielsen (2010),Udsatte børnefamilier i Danmark,SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd.Christensen, E. (2006),Opvækst med særlig risiko,SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.Glavind, N. (2004),Det delte Danmark – notat om social opdeling af skoler,Ugebrevet A4.Jæger, M.M., Munk, M.D. og N. Ploug (2003),Ulighed og Livsforløb – Analyser af betydningen af social bag-grund,Socialforskningsinstituttet.

I det følgende ses nærmere på opvækstvilkårene for årgangene 1986-1988, herunder om detfaglige standpunkt i grundskolen spiller en rolle i forhold til at sikre lige muligheder med hen-syn til uddannelse og arbejde senere i livet. Analysen tager udgangspunkt i syv indikatorer foren ressourcesvag opvækst, som er udvalgt på baggrund af litteraturen. De syv indikatorer,der omfatter perioden indtil barnet er 16 år, er følgende8:Mindst én forælder har været uden for arbejdsstyrken i mindst 5 årBegge forældre har højst en grundskoleuddannelse

Bilag 2.2 beskriver overvejelserne om valg af indikatorer.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde



Har skiftet bopælskommune mindst tre gange, ekskl. anbringelserHar i mindst 5 år ikke boet sammen med begge sine forældre, ekskl. anbringelserHar boet i almennyttigt boligbyggeri i mindst 3 årMindst én forælder har fået en ubetinget eller betinget fængselsstrafMindst én forælder har fået stillet en psykiatrisk diagnose

Det er vigtigt at understrege, at der er tale omindikationerpå en ressourcesvag opvækst.Mange børn, som har indikationer på en ressourcesvag opvækst, klarer sig fint både i barn-dommen og senere i livet, ligesom nogle af de børn, som tilsyneladende har en ressource-stærk opvækst, oplever sociale problemer. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at in-dikatorerne sjældent er den udløsende faktor, men at de har en sammenhæng med de udlø-sende faktorer, fx omsorgssvigt, vold og misbrugsproblemer i hjemmet, adfærdsproblemerhos barnet, ungdomskriminalitet mv.Hovedparten af børn oplever højst én ud af de syv indikatorer i løbet af deres opvækst. Knap9 pct. oplever tre, mens 6 pct. oplever mindst fire indikationer på en ressourcesvag opvækst,jf. figur 2.11.

Figur 2.11Årgangene 1986-1988 opdelt på antal indikationer på en ressourcesvag opvækstPct.605040302010001234+Antal indikationer på ressourcesvag opvækstPct.6050403020100

Anm.: Se bilag 2.2 for en nærmere beskrivelse af indikatorerne, datagrundlaget mv. Personer født 1986-1988.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede blandt børn med mange indikationer påen ressourcesvag opvækst, men hovedparten er børn med dansk oprindelse. I gruppen medmindst fire indikationer på en ressourcesvag opvækst er 86 pct. børn med dansk oprindelse.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Kvaliteten af indikatorerne kan blandt andet vurderes ved at se på, om antallet af indikatorerpåvirker sandsynligheden for at blive omfattet af sociale foranstaltninger9. Næsten hver an-den, der har oplevet mindst fire af de syv indikatorer i løbet af barndommen, er blevet omfat-tet af en eller flere sociale foranstaltninger. Det kan enten være forebyggende foranstaltnin-ger, fx aflastningsophold eller faste kontaktpersoner, eller anbringelser uden for hjemmet, fxhos en plejefamilie eller på døgninstitution. Til sammenligning er det kun ca. 2 pct. af perso-nerne uden indikationer på en ressourcesvag opvækst, som har været berørt af sociale for-anstaltninger i løbet af barndommen, jf. figur 2.12.

Figur 2.12Andel omfattet af sociale foranstaltninger givet antal indikationer på ressourcesvag opvækstPct.10090807060504030201000Begge foranstaltninger123Antal indikationer på ressourcesvag opvækstAnbringelserForebyggende foranstaltninger4+Ikke omfattet af social indsatsPct.1009080706050403020100

Anm.: Figuren viser andelen af årgangene 1986-1988, som i løbet af alderen 0-16 år har været omfattet afforebyggende foranstaltninger og/eller anbringelser for udsatte børn og unge inden for rammerne afServiceloven (dvs. primært § 52 efter gældende regler). En mindre del af de udsatte børn og ungebliver anbragt blandt andet på grund af et handicap (udviklingshæmmet eller fysisk funktionsnedsæt-telse). I 2007 gjaldt det 8 pct. af nyanbringelserne, jf. Danmarks Statistik (2010),Udsatte børn og unge2007.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Mange børn med indikationer på en ressourcesvag opvækst får på trods heraf en uddannelseog et aktivt arbejdsliv. En ressourcesvag opvækst øger dog risikoen for, at man ender udenuddannelse og arbejde. Jo flere indikationer, jo større inaktivitet og jo lavere uddannelsesni-veau.Af årgangene 1986-1988 var 92 pct. af personerne uden indikationer på en ressourcesvagopvækst i beskæftigelse eller uddannelse i 2010 som 22-24-årige. For personerne medmindst fire indikationer på en ressourcesvag opvækst gjorde det sig kun gældende for 64pct., jf. figur 2.13. Og i samme gruppe havde over halvdelen kun en grundskoleuddannelse

Betydningen af de enkelte indikatorer er belyst i bilag 2.2.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

og var ikke i gang med en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i 2010, jf. fi-gur 2.14.

Figur 2.13Antal indikatorer og aktivitet i 2010Pct.100908070605040302010001234+InaktivAntal indikationer på ressourcesvag opvækstI uddannelseI beskæftigelsePct.1009080706050403020100

Figur 2.14Antal indikatorer og uddannelse i 2010Pct.100908070605040302010001234+Kun grundskoleAntal indikationer på ressourcesvag opvækstFuldført eller i gang med uddannelsePct.1009080706050403020100

Anm.: Beskæftigelse og uddannelsesaktivitet i2010 for årgangene 1986-1988. ”Inaktiv” erpersoner, som hverken var i uddannelse pr.1. oktober 2010 eller i beskæftigelse i sidsteuge i november 2010. Personer i uddannel-se med bibeskæftigelse er kategoriseret somuddannelsessøgende.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Anm.: ”Fuldført eller i gang med uddannelse” om-fatter de i årgangene 1986-1988, som havdefuldført eller var i gang med en uddannelseud over grundskolen pr. 1. oktober 2010.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Der er ligeledes en tæt sammenhæng mellem antallet af indikatorer og indkomst senere i li-vet. Jo flere indikationer på en ressourcesvag opvækst, jo lavere indkomst. Over 40 pct. afgruppen med mindst fire indikationer på en ressourcesvag opvækst var i nederste indkomst-kvartil i 2010, mens gruppen uden indikationer på en ressourcesvag opvækst var overrepræ-senteret i øverste indkomstkvartil, jf. figur 2.15.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Figur 2.15Antal indikatorer og placering i indkomstfordeling i 2010 (ekskl. studerende og hjemmeboende)Pct.100908070605040302010001. kvartil123Antal indikationer på ressourcesvag opvækst2. kvartil3. kvartil4+4. kvartilPct.1009080706050403020100

Anm.: Indkomstfordeling i 2010 med hensyn til ækvivaleret disponibel indkomst for årgangene 1986-1988.Dvs. indkomstfordeling for 22-24-årige, ekskl. studerende og hjemmeboende.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Antallet af indikatorer har også en sammenhæng med det faglige standpunkt i grundskolen.Generelt er det sådan, at jo flere indikationer på en ressourcesvag opvækst, jo lavere er prø-veresultatet ved afgangsprøverne i grundskolen. Det gennemsnitlige prøveresultat i den en-kelte gruppe dækker dog over en væsentlig spredning. I alle fem grupper er der både elevermed gode og dårlige prøveresultater, jf. figur 2.16.

Figur 2.16Antal indikatorer og resultat ved afgangsprøverne i grundskolenKaraktergennemsnit1098765432100P90123Antal indikationer på ressourcesvag opvækstP10Gennemsnit4+Karaktergennemsnit109876543210

Anm.: Karaktergennemsnit (7-trins-skalaen) ved afgangsprøverne i 9. eller 10. klasse for årgangene 1986-1988. Det individuelle gennemsnit omfatter alle karakterer. Ekskl. personer med færre end 5 karakte-rer. Godt 8 pct. af årgangene 1986-1988 har ingen oplysninger om prøveresultater, mens godt 1 pct.har mellem 1 og 4 prøveresultater. Personer med få eller ingen oplysninger om prøveresultater eroverrepræsenterede blandt personer med mange indikationer på en ressourcesvag opvækst.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

En god grundskoleeksamen har stor betydning for mulighederne senere i livet. Personer medmindst tre indikationer på en ressourcesvag opvækst, som klarer sig godt i grundskolen (ka-raktergennemsnit over 7), kommer videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet iomtrent samme omfang som gruppen uden indikationer på en ressourcesvag opvækst, jf. fi-gur 2.17.

Figur 2.17Andel i beskæftigelse, uddannelse mv. i 2010 afhængig af antal indikatorer og prøveresultatPct.100Pct.100

600Karaktergennemsnit < 512Antal indikationer på ressourcesvag opvækstKaraktergennemsnit 5 - 73+Karaktergennemsnit > 7

Anm.: Figuren viser de fra årgangene 1986-1988, som var i beskæftigelse den sidste uge i november 2010,eller som havde fuldført eller var i gang med en uddannelse ud over grundskolen pr. 1. oktober2010. Grupperne med henholdsvis 3 og mindst 4 indikatorer er slået sammen for at sikre, at stikprø-ven bliver tilstrækkelig stor for de med et karaktergennemsnit over 7 (7-trins-skalaen). Karaktergen-nemsnittet er opgjort som i figur 2.16. Personer med færre end fem prøvekarakterer indgår ikke.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Grundskolen har således en vigtig funktion i forhold til at bryde den sociale arv og sikre ligemuligheder. Der kan være mange andre faktorer, der er afgørende for, om man kommer vide-re i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, som samtidig har en sammenhængmed, hvordan man klarer sig i grundskolen. Fx kan et godt fagligt standpunkt i grundskolenafspejle nogle særlige personlige styrker og evner, et stærkt socialt netværk eller sociale for-anstaltninger, som er iværksat før eller samtidig med skoleforløbet.Personer med mange indikationer på en ressourcesvag opvækst, der fagligt set klarer sigdårligt i grundskolen (karaktergennemsnit under 5), kommer i mindre grad videre i uddannel-sessystemet og ud på arbejdsmarkedet end andre, der klarer sig dårligt i grundskolen. Der ermed andre ord stadig udfordringer at tage fat på, når det gælder om at bryde den sociale arvog skabe reelt lige muligheder.Regeringen har taget flere initiativer, der skal adressere udfordringerne. Det gælder blandtandet aftalen om en folkeskolereform. Ét af de tre mål med folkeskolereformen er, at folke-skolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Flere timerog bedre undervisning skal sikre et fagligt løft af alle elever, jf. boks 2.2.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Boks 2.2Eksempler på initiativer fra regeringen, der bidrager til mere lige mulighederRegeringen har indgået en aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om en folkeskolereform. Med reformener det blandt andet regeringens vision, at alle børn får de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddan-nelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvemder er ens forældre. Det er således et af målene med reformen, at folkeskolen skal mindske betydningen afsocial baggrund i forhold til faglige resultater. Flere timer og bedre undervisning skal sikre et fagligt løft af al-le elever.I april 2013 blev der indgået en bred aftale om en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014.Målet med reformen er, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfæl-lesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har. Det skal blandt andet ske ved, atkontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse får ret og pligt til uddannelse, samtidig med at kon-tanthjælpen erstattes af uddannelseshjælp svarende til SU-niveau. Samtidig skal alle kontanthjælpsmodta-gere, der kan, arbejde for ydelsen, fx i et nyttejob.Med henblik på at opnå bedre normeringer på dagtilbudsområdet blev der med finansloven for 2012 afsat500 mio.kr. hertil. Samtidig indgår det i aftalen, at regeringen drøfter med kommunerne, hvordan de afsattemidler kan være et første skridt mod en øget kvalitet på dagtilbudsområdet blandt andet ved, at der over tidstilles krav om minimumsnormeringer. Midlerne er udmøntet til kommunerne, hvor prioriteringen vil indebæ-re en styrkelse af kvaliteten af dagtilbud.I juni 2012 blev der indgået en bred aftale om en førtidspensionsreform, som trådte i kraft 1. januar 2013.Reformen bidrager ligeledes til, at alle får mulighed for at udnytte deres potentiale. Reformen indebærerblandt andet, at udsatte og sårbare unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension. Deskal i stedet have en tidligere og tværfagligt sammenhængende indsats gennem et ressourceforløb, så dehjælpes videre i livet og på sigt kommer i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Bilag 2.1 Indkomstforskelle og individuelle valgNogle er ufrivilligt uden arbejde i kortere eller længere perioder, fx på grund af ledighed ellersygdom. Men en lang række individuelle valg påvirker også den enkeltes indkomst. Det gæl-der fx valg af uddannelse, arbejdstid og arbejdsindsats, orlov, tilbagetrækningstidspunkt, øn-ske om at være selvstændig frem for lønmodtager osv.Det er imidlertid ikke muligt præcist at afdække, hvor stor en del af indkomstforskellene, somkan tilskrives individuelle valg. Det skyldes, at man ikke har kendskab til, i hvilken udstræk-ning den enkeltes indkomst beror på et frivilligt valg. Nogle får en uddannelse, fordi de ergodt begavet, mens andre ikke får den uddannelse, de har evnerne til, fordi de ikke har haftde samme muligheder som andre, fx på grund af en opvækst med mange svigt.En sammenligning af forskellene i livsindkomst versus et enkelt års indkomst giver en indika-tion af, at en betydelig del af indkomstforskellene beror på individuelle valg, jf. kapitel 5. For-skellene i livsindkomst er således godt det halve af forskellene i et enkelt års indkomst, hvil-ket blandt andet skyldes, at langt de fleste har lavere indkomst, mens de er under uddannel-se, og når de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end mens de er i beskæftigelse. Detskyldes også, at selvstændige har mere svingende indkomster end lønmodtagere.Med en skematisk beregning er det endvidere muligt at illustrere, at en væsentlig del af for-skellen i lønindkomst i det enkelte år afspejler variation i arbejdstid og afkast af uddannelse.Beregningen indikerer, at 41 pct. af forskellen lønindkomst for timelønnede kan tilskrives va-riation i arbejdstid, mens 20 pct. af forskellen i lønindkomst for lønmodtagere på fuld tid kantilskrives variation i afkast af uddannelse, jf. tabel 1.

Tabel 1Bidrag fra arbejdstid og uddannelse til forskel i lønindkomstBidrag fra variation i arbejdstid til forskel i årsløn for timelønnede lønmodtagereBidrag fra variation i afkast af uddannelse til forskel i årsløn for lønmodtagere på fuld tid41 pct.20 pct.

Anm.: Tabellen viser hvor stor en andel af Gini-koefficienten for lønindkomst før skat, som kan tilskrivesvariation i arbejdstid og afkast af uddannelse. Beregningen vedr. arbejdstid omfatter helårsbeskæfti-gede lønmodtagere i alderen 18-64 år, der er timelønnede. Beregningen vedr. uddannelse omfatteralle helårsbeskæftigede lønmodtagere i alderen 18-64 år, der arbejder fuld tid. I begge beregninger erder set bort fra uddannelsessøgende med bibeskæftigelse.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

En del af forskellen i lønindkomst vil endvidere afspejle forskel i erhvervserfaring. Dels fordierhvervserfaring har betydning for den enkeltes produktivitet, dels fordi relativt flere opnårkompetencerne til, og vælger, en højere og bedre lønnet stilling i takt med, at de får mere er-hvervserfaring.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Den resterende del af forskellen i lønindkomst afspejler også, at der blandt lønmodtageremed den samme uddannelse, arbejdstid og erhvervserfaring er forskel i evner og effektivitet,som har væsentlig betydning for den enkeltes indkomst.Noget af forskellen i lønindkomst kan dog også afspejle, at der ikke er reelt lige mulighederfor uddannelse og arbejde, blandt andet fordi færre unge med en ressourcesvag opvækst fåren kompetencegivende uddannelse end andre unge.Beregningerne til tabel 1 tager udgangspunkt i forskellene i årslønninger før skat i 2010. I be-regningerne indgår helårsbeskæftigede lønmodtagere i alderen 18-64 år. Beregningsmeto-den svarer til den dekomponeringsmetode af Gini-koefficienten, der er beskrevet i bilag 4.3.Det er således antaget, at årslønnen kan opdeles i forskellige komponenter, herunder én dervedrører arbejdstid, og én der vedrører uddannelse.Komponenten vedrørendearbejdstider opgjort på den måde, at timelønnede lønmodtagere,hvis arbejdstid (betalte timer) er lavere end den gennemsnitlige arbejdstid for alle timelønne-de lønmodtagere, har fået et individuelt løntillæg, der svarer til, at de havde den gennemsnit-lige arbejdstid, mens timelønnende lønmodtagere med en arbejdstid over gennemsnittet harfået et individuelt lønfradrag. Beregningen vedrørende arbejdstid omfatter alene timelønnede,da oplysninger om arbejdstid for fastlønnede, herunder navnlig oplysninger om overtimer, erusikre.Komponenten vedrørendeuddannelseer opgjort som forskellen mellem den gennemsnitligeårsløn for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på et givet uddannelsesniveau og den gen-nemsnitlige årsløn for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med højst en grundskoleuddannel-se. I beregningen er fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inddelt i følgende uddannelsesni-veauer: Grundskole (inkl. uoplyst), gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kortvideregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse, bacheloruddannelse oglang videregående uddannelse. Anvendes en mere detaljeret uddannelsesgruppering, vil af-kast af uddannelse måske kunne forklare en større del af forskellene i lønindkomster. Fx erder stor forskel på lønindkomsterne blandt personer med en lang videregående uddannelseafhængig af uddannelsesretning.Beregningsmetoden tager ikke højde for, at uddannelse og arbejdstid kan være korreleretmed hinanden eller andre variable med betydning for lønindkomsten, som ikke indgår i be-regningerne, fx stillingsniveau. Det indebærer, at den isolerede effekt af arbejdstid og uddan-nelse ikke bliver beregnet helt korrekt.Det bemærkes endvidere, at det beregnede afkast af uddannelse ikke er afkast i normal for-stand, det vil sige, hvor der er taget højde for andre kontrolvariable, fx ved hjælp af matching.Det er ikke muligt på forhånd at vurdere, om en sådan beregning vil føre til, at en mindre ellerstørre del af forskellen i lønindkomst kan tilskrives afkast af uddannelse.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Bilag 2.2 Indikatorer for ressourcesvag opvækstDatagrundlaget til analysen er en 33 pct. stikprøve af befolkningen i 2002. Analysen tagerudgangspunkt i personer i alderen 14-16 år pr. 31. december 2002 med bopæl i Danmark.Det vil sige personer født i årene 1986-1988. Datasættet omfatter i alt 60.000 personer fra detre årgange. Valget af årgange skal ses i sammenhæng med, at man først har dækkende re-gisteroplysninger om grundskolekarakterer (blandt andet resultater ved afgangsprøverne i 9.og 10. klasse) for de årgange, der gik ud af grundskolen i 2002.For hver person i datasættet er det undersøgt, om de har været berørt af en eller flere indika-tioner på en ressourcesvag opvækst. I analysen indgår i alt syv indikatorer, jf. tabel 1.

Tabel 1IndikatorerDefinitionIndikatorerSvag arbejdsmarkedstilknytningMindst én forælder har været udenfor arbejdsstyrken i 5 årBegge forældre har højst fuldført engrundskoleuddannelse, når barneter 16 årHar skiftet bopælskommune mindsttre gange, ekskl. anbringelserHar i mindst 5 år ikke boet sammenmed begge sine forældre, ekskl.anbringelserHar boet i almennyttigt boligbyggerii mindst 3 årMindst én forælder har fået en ube-tinget eller betinget fængselsstrafMindst én forælder har fået stillet enpsykiatrisk diagnose1986-200423 pct.DataperiodeAndel berørte

Lavt uddannelsesniveau

2002-2004

16 pct.

Flere flytninger

1987-2004

6 pct.

Ikke vokset op i kernefamilie

1987-2004

29 pct.

Socialt boligbyggeriHar begået kriminalitetPsykisk lidelse

1993-20041991-20041991-2004

22 pct.7 pct.2 pct.

Anm.: ”Andel berørte” viser andelen af årgangene 1986-1988, der har været berørt af den enkelte indikatori løbet af barndommen.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af årgangene 1986-1988.

Indikatorerne vedrører karakteristika ved barnets forældre samt familie- og boligforhold i løbetaf barndommen. Valget af indikatorer er inspireret af tidligere undersøgelser, jf. boks 2.1.Indikatorerne er som udgangspunkt defineret inden for den periode, hvor barnet er mellem 0og 16 år, det vil sige 1986-2002 for de 16-årige, 1987-2003 for de 15-årige og 1988-2004 forde 14-årige. Datamæssige begrænsninger gør dog, at nogle af indikatorerne er defineret in-den for en kortere periode. Endvidere undervurderer indikatoren for psykiske lidelser omfan-get af forældre, der har fået stillet en psykiatrisk diagnose. Det skyldes, at indikatoren alene

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

vedrører sygehusindlæggelser på somatiske afdelinger. Aktionsdiagnosen i forbindelse meden indlæggelse på en somatisk afdeling kan godt være en psykiatrisk diagnose, hvis den harbetydning for den behandling, patienten skal modtage.Tabel 2 viser – alt andet lige – de enkelte indikatorers relative påvirkning af sandsynlighedenfor henholdsvis at modtage sociale foranstaltninger i løbet af barndommen og være inaktiv i2010, det vil sige i alderen 22-24 år. Fx fordobles sandsynligheden for at være inaktiv, hvisbegge ens forældre højst har en grundskoleuddannelse.Alle syv indikatorer øger - alt andet lige - sandsynligheden for, at personer i årgangene 1986-1988 har modtaget sociale foranstaltninger i løbet af barndommen, mens seks af de syv indi-katorer signifikant øger sandsynligheden for, at personerne i de samme årgange var inaktive i2010.Det er endvidere blevet undersøgt i modellen, om længerevarende relativ lav indkomst i fami-lien10også øger sandsynligheden for at modtage sociale foranstaltninger i løbet af barndom-men henholdsvis at være inaktiv senere i livet. Det viser sig ikke at være tilfældet. Det ude-lukker dog ikke, at relativ lav indkomst kan være en risikofaktor. Betydningen af indkomst kanvære opfanget i nogle af de andre indikatorer, fx forældrenes uddannelsesniveau og ar-bejdsmarkedstilknytning.

Relativ lav indkomst er i den forbindelse defineret som, at familien i mindst to år i træk, mens barnet var mel-lem 7 år og 16 år, tilhørte lavindkomstgruppen (indkomst på højst 50 pct. af medianindkomsten). I afgrænsnin-gen er der set bort fra familier i lavindkomstgruppen, hvor den ene eller begge forældre var uddannelsessøgendeeller selvstændige.10

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Tabel 2Odds-ratios for inaktivitet i 2010 og for at have været omfattet af foranstaltninger for udsatte børn ogunge i løbet af alderen 0-16 årKun fore-byggendeforanstalt-ningerOmfattet afbegge for-anstaltnin-ger

Inaktiv i 2010

Kun anbragt

IndikatorMindst én forælder har været uden for ar-bejdsstyrken i 5 årBegge forældre har højst fuldført engrundskoleuddannelseMindst én forælder har fået en fængsels-strafHar i mindst 5 år ikke boet sammen medbegge sine forældre, ekskl. anbringelserHar boet i almennyttigt boligbyggeri imindst 3 årHar skiftet bopælskommune mindst tregange, ekskl. anbringelserMindst én forælder har fået stillet en psy-kiatrisk diagnose2,3**2,0**1,6**1,6**1,5**1,4**1,03,4**2,7**2,3**2,3**1,2*2,0**2,1**2,3**2,0**1,5**3,0**1,5**1,2**1,24,1**2,7**2,1**3,4**1,4**1,6**2,2**

Anm.: Logistisk regression. * og ** angiver signifikansniveau på hhv. 5 pct. og 1 pct. ”Inaktiv i 2010” er dei årgangene 1986-1988, som hverken var i uddannelse pr. 1. oktober 2010 eller beskæftigelse i sidsteuge i november 2010, og som højst havde gennemført en grundskoleuddannelse i 2010.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af årgangene 1986-1988.

For godt 8 pct. af personerne i datasættet er der ingen oplysninger om resultater fra afgangs-prøverne i grundskolen, mens godt 1 pct. har mellem 1 og 4 prøveresultater. Det kan afspejlemanglende indberetninger, prøvefritagelser eller manglende fuldførelse af grundskolen. Per-soner med få eller ingen oplysninger om prøveresultater er overrepræsenterede blandt per-soner med mange indikationer på en ressourcesvag opvækst. Det ændrer dog ikke grund-læggende på kapitlets resultater (figur 2.11-2.15), hvis man ser bort fra disse personer i ana-lysen.Det ændrer heller ikke på sammenhængen i figur 2.17, hvis man alene ser på prøveresulta-terne i dansk og matematik. Det er stadig sådan, at personer med mange indikationer på enressourcesvag opvækst, som klarer sig godt i grundskolen (karaktergennemsnit over 7),kommer videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet i omtrent samme omfangsom personer uden indikationer på en ressourcesvag opvækst. Derimod har personer medmange indikationer på en ressourcesvag opvækst, som får et lavt karaktergennemsnit vedafgangsprøverne (under 5 i gennemsnit), betydeligt sværere ved at komme videre i uddan-nelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet end andre, der får et lavt karaktergennemsnit, jf.tabel 3.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 2

Lige muligheder for uddannelse og arbejde

Sammenhængen i figur 2.17 ændrer sig heller ikke væsentligt, hvis man ser bort fra de per-soner, som har været berørt af sociale foranstaltninger i løbet af barndommen. Det er stadigsådan, at personer med mange indikationer på en ressourcesvag opvækst, som får et lavtkaraktergennemsnit ved afgangsprøverne (under 5 i gennemsnit), har sværere ved at kommevidere i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet end andre, der får et lavt karakter-gennemsnit.

Tabel 3Andel i beskæftigelse, uddannelse mv. afhængig af prøveresultat og antal indikatorer, pct.Ingen indika-tionerGennemsnit af alle prøveresultaterKaraktergennemsnit < 5Karaktergennemsnit 5 - 7Karaktergennemsnit > 7Gennemsnit af prøveresultater i danskog matematikKaraktergennemsnit < 5Karaktergennemsnit 5 - 7Karaktergennemsnit > 7Gennemsnit af alle prøveresultater,ekskl. personer som har været omfattetaf sociale foranstaltningerKaraktergennemsnit < 5Karaktergennemsnit 5 – 7Karaktergennemsnit > 785,690,992,881,388,292,877,987,592,272,884,390,284,290,792,679,987,692,374,887,090,967,281,589,584,990,692,880,187,692,775,286,491,967,381,689,53+ indikatio-ner

1 indikation

2 indikationer

Anm.: Se anmærkning til figur 2.17. Gennemsnit af prøveresultater i dansk og matematik er ekskl. ordens-karakterer.Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af årgangene 1986-1988.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Kapitel 3

3.Nyt kapitel

Danske familiersindkomster

Indkomstudviklingen i samfundet kan belyses på forskellige måder. En mulighed er at betrag-te familier under ét og følge udviklingen i den samlede indkomst, som det er gjort i kapitel 4.Her vil resultatet være påvirket af blandt andet beskæftigelse og ledighed, den demografiskeudvikling og antallet af studerende. Kommer der eksempelvis flere pensionister, vil indkom-sten isoleret set falde, fordi den typiske pensionist i udgangspunktet har en lavere indkomstend erhvervsaktive.En anden mulighed er at se på indkomsten for familietyper med bestemte karakteristika, fx enLO-arbejder, en funktionærfamilie med 2 børn, et pensionistægtepar eller en dagpengemod-tager. Beregninger lavet for familietyper er velegnede til at illustrere de umiddelbare virknin-ger af forskellige økonomisk-politiske tiltag, fx skattenedsættelser og ændringer af reglernefor kontanthjælp og folkepension.Typeeksempler kan også illustrere indkomstudviklingen og betydningen af regelændringerover tid. Typeeksempler er velegnet til dette, da de i sagens natur er baseret på stiliserede ogfaste antagelser om arbejdsmarkedstilknytning, samlivsforhold, boligudgift mv.1Familietypeberegninger er grundlaget for analyserne i dette kapitel, der blandt andet belyser,hvor meget rådighedsbeløbet (indkomsten efter skat) er steget siden midten af 1990’erne.

Familietyper er kendetegnet ved, at deres karakteristika fastholdes over tid. Det vil sige, at alder og antallet afbørn ikke ændres, ligesom en dagpengemodtager altid får dagpenge, selvom ydelsen er tidsbegrænset. Når manfølger typerne over tid, siger det således ikke noget om indkomstudviklingen for en ”rigtig” familie.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Figur 3.1Udviklingen i rådighedsbeløbet for forskellige familietyper siden midten af 1990’erneStigningen har ligget på mellem ½-2pct. om året i gennemsnit. Erhvervs-aktive og pensionister har haft denstørste fremgang i rådighedsbeløbet.

Alle familietyper har siden midten af1990’erne oplevet en stigning i deres re-ale rådighedsbeløb



En væsentlig del af stigningen kan til-skrives økonomiske reformer mv.



For de erhvervsaktive kommer halv-delen af fremgangen i rådighedsbe-løbet fra lavere skat på arbejde. Forpensionister er det især indførsel ogsenere forhøjelser af den suppleren-de pensionsydelse, der bidrager tilen forholdsvis høj stigning i rådig-hedsbeløbet.

Funktionærer har i de senere år haft enhøjere gennemsnitlig lønstigningstaktend LO-arbejdere.



En væsentlig forklaring på denneudvikling kan tilskrives sammensæt-ningseffekter, og der kan således ik-ke spores øget lønspredning. Løn-nen for de 5 pct. med de lavestelønninger har over hele perioden lig-get på ca. 65 pct. af medianlønnen.

3.1

Udviklingen i familiernes rådighedsbeløb sidenmidten af 1990’erne

Alle familietyper i analysen har i dag flere penge til rådighed, end de havde for 20 år siden.Generel økonomisk vækst i samfundet samt økonomiske reformer har betydet, at familiernesrådighedsbeløb siden midten af 1990’erne er steget med mellem ½ og 2 pct. om året, når derer taget højde for prisstigninger.Set over perioden er det familier med beskæftigede voksne, samt familier bestående af pen-sionister, der har oplevet den største fremgang. Familier med personer i de erhvervsaktivealdre, der modtager indkomstoverførsler, fx dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, har ogsåhaft en realstigning i rådighedsbeløbet, om end stigningen har været mindre end for familiermed beskæftigede og pensionister, jf. figur 3.2.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Figur 3.2Gennemsnitlig årlige vækst i familiernes reale rådighedsbeløb, 1995-2013Pct.0,0Privatansatte funk., 2 børn*Pensionistpar med én ATP*Enlig pensionist med ATPEnlig pensionistLO-par, 2 børnLO-par, 2 børn*Enlig LO-arbejder*Enlig kontanthjælpsmodtagerPar på kontanthjælp, 2 børnEnlig dagpengemodtagerBidrag fra lavere skat på arbejde og højere pensionsydelse0,51,01,52,0

Anm.: Det skraverede område angiver, hvor stor en del af væksten i rådighedsbeløbet, der stammer fraskattereformer og ydelsesforhøjelser til pensionister indført siden 1995. Tal for 2012 og 2013 er be-regnet på baggrund af skøn fra Økonomisk Redegørelse, Maj 2013. Bilag 3.2 giver en oversigt overhvilke regelændringer, der indgår i beregningerne. *) angiver, at familien bor i en ejerbolig. Rådig-hedsbeløbet er opgjort efter boligudgifter.Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 2013, juni version.

De seneste årtier har der været fokus på at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejdeog derved øge arbejdsudbuddet. Det er blandt andet sket gennem en række skattereformer.Skattereformerne har bidraget til at øge rådighedsbeløbet for erhvervsaktive familier via ethøjere beskæftigelsesfradrag, en gradvis afskaffelse af mellemskatten samt en højere græn-se for, hvornår der skal betales topskat. I modsat retning trækker Genopretningsaftalen fra2010, hvor blandt andet indekseringen af beløbsgrænser blev suspenderet i 2011-2013, ogfradraget for faglige kontingenter begrænset. Endelig har der været et ønske om at sikrepensionister med de laveste indkomster et større rådighedsbeløb ved at indføre og senereforhøje den supplerende pensionsydelse mv.Ses der bort fra skattereformer og diskretionære ydelsesforhøjelser til pensionister, er bille-det, at familierne har haft en mere ensartet stigning i rådighedsbeløbet på i omegnen af ½ -1pct. om året fra 1995 til 2013.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Boks 3.1Indkomstbegreber og beregningerEn families rådighedsbeløb er det beløb, familien har til rådighed, når skatter og en række udgifter er betalt.Indtægtssiden består her af arbejds- eller overførselsindkomst. mens der på udgiftssiden er indregnet ar-bejdsmarkedsbidrag, indkomstskat, faglige kontingenter mv.Udviklingen i rådighedsbeløbet fra år til år tager højde for de generelle prisstigninger i samfundet. Ved attage højde for prisstigningerne fremkommer udviklingen i detrealerådighedsbeløb. Det er forbrugerprisin-dekset, der ligger til grund for købekraftskorrektionen. Det betyder, at der er taget højde for justeringer afafgifter, og at afgiftsstigninger, der finansierer lavere skat på arbejde, reducerer den generelle fremgang irådighedsbeløbet, og ikke det i figurerne viste bidrag fra ”lavere skat på arbejde”.Bilag 3.3 giver en oversigt over rådighedsbeløbet i årets kr. samt udviklingen i det reale rådighedsbeløb foralle familier i Familietypemodellen for perioden 1995-2013.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

3.2

Familier der modtager overførsler

Familier, der modtager overførsler, har haft en real stigning i rådighedsbeløbet i omegnen af½ pct. om året, når der ses bort fra lavere skatter og diskretionære ydelsesforhøjelser, jf. figur3.3. Pensionister har haft den største fremgang, hvilket blandt andet skal ses i lyset af sti-gende ATP-udbetalinger2.

Figur 3.3Bidrag til den gennemsnitlige årlige vækst i familiernes reale rådighedsbeløb, 1995-2013Pct.2,01,51,00,50,0Enlig pensionistmed ATPPensionistparmed en ATP*Enlig pensionistEnligkontanthjælps-modtagerEnlig dagpenge-modtagerPar påkontanthjælp,2 børnPct.2,01,51,00,50,0

Bidrag fra højere pensionsydelser

Bidrag fra lavere skat på arbejde

Anm.: *) angiver, at familien bor i en ejerbolig. Rådighedsbeløbet er efter boligudgifter. Bidraget fra højerepensionsydelse kommer fra den supplerende pensionsydelse og forhøjelser af pensionstillægget. Deter forudsat, at pensionisterne ikke har privat pensionsindkomst ud over eventuel ATP.Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 2013, juni version.

Indførelse og senere forhøjelser af den supplerende pensionsydelse mv. bidrager til at løftestigningen i pensionistfamiliernes rådighedsbeløb med i størrelsesordnen � pct.-point omåret i perioden. Ydelsen er målrettet pensionister, hvis indkomst hovedsageligt består af fol-kepension. Ydelsen blev indført i 2003 og er siden blevet forhøjet fire gange - senest i forbin-delse med 2012-skattereformen, hvor ydelsen blev hævet til 15.900 kr. (2013-niveau).Det positive bidrag fra lavere skat på arbejde skal ses i lyset af lavere bundskattesats og densåkaldtegrønne check,der var en del af Forårspakke 2.0. Checken blev indført for at kom-pensere familier med de laveste indkomster for en række afgiftsstigninger på energi- og mil-jøområdet.

Indkomsten består af indkomstoverførsler (dagpenge, kontanthjælp, pension), boligstøtte og evt. ATP-udbetalinger for pensionisters vedkommende. Den gennemsnitlige ATP-udbetaling for folkepensionister har si-den ordningens indførsel været stigende. Den stigende udbetaling skal tilskrives det stigende antal år, hvor det harværet muligt at indbetale til ordningen.2

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

3.3

Familier i beskæftigelse

De familietyper, der var i beskæftigelse, har oplevet en stigning i det reale rådighedsbeløb påomkring 1-1½ pct. pr. år siden midten af 1990’erne. Det er mere end familier i de erhvervsak-tive aldre, der modtager overførsler, har oplevet. Det skyldes primært lavere skat på arbejde,og dermed stærkere incitament til at være i beskæftigelse frem for at stå uden for arbejds-markedet.For LO-familier kan knap halvdelen af væksten i det reale rådighedsbeløb forklares ved, atlønstigningen har været højere end de generelle prisstigninger i samfundet (reallønsfrem-gang), mens den resterende halvdel kan henføres til lavere skat på arbejde, jf. figur 3.4.

Figur 3.4Bidrag til den gennemsnitlige årlige vækst i familiernes reale rådighedsbeløb, 1995-2013Pct.2,0Pct.2,0

1,5

1,0

0,5

0,0Privatansatte funk.,2 børn*LO-par, 2 børnLO-par, 2 børn*Enlig LO-arbejder*

0,0

Bidrag fra lavere skat på arbejde

Anm.: *) angiver, at familien bor i en ejerbolig. Rådighedsbeløbet er efter boligudgifter.Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 2013, juni version.

For funktionærfamilier har bidraget fra skattereformer til fremgangen i rådighedsbeløbet væ-ret omtrent det samme som for LO-familierne. Lavere skat på arbejde har øget væksten i detreale rådighedsbeløb med ca. ½ pct.-point om året. Både funktionær- og LO-familierne harfået glæde af beskæftigelsesfradraget, lavere bundskat samt fjernelse af mellemskatten.Funktionærfamilier har herudover haft glæde af, at grænsen for, hvornår der skal betales top-skat, er hævet.Fra 1995 til 2009 har lønudviklingen for LO-arbejdere og funktionærer været omtrent densamme. I 2010 og 2011 er den opgjorte lønstigning for funktionærer derimod højere end forLO-arbejdere, jf. figur 3.5. Denne udvikling skal fortolkes med forsigtighed og er følsom overfor valg af opgørelsesmetode.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Figur 3.5Nominelt lønniveau for hhv. funktionærer og LO-arbejdere i familietypeberegningerneIndeks (1995 = 100)180Indeks (1995 = 100)180

160

140

120

100

801995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013FunktionærerLO-arbejdere

Anm.: Det anvendte lønbegreb er fortjeneste ekskl. pension, inkl. genebetaling (uden overtid) opregnet tilhelårsfortjeneste. Tallene for 2012 og 2013 bygger på skøn fra ØR maj 2013, hvor det forudsættes,at lønudviklingen for funktionærer og LO-arbejdere er den samme. Se i øvrigt boks 3.2.Kilde: Særkørsel fra DA (Familietypemodellen 2013, juni version).

Delønniveauer,der ligger til grund for familietypeberegningerne, er gennemsnitslønnen forhhv. funktionærer og LO-arbejdere i DA’s Strukturstatistik. Det betyder, at de underliggendelønstigningerikke direkte kan sammenlignes med de offentliggjorte lønstigningstakter i Struk-turstatistikken. Det skyldes blandt andet, at Strukturstatistikken følger udviklingen i lønom-kostningerne for de samme virksomheder fra år-til-år, hvormed sammensætningseffekter,som især har haft betydning i forbindelse med krisen, i højere grad er renset ud, end når manfølger udviklingen i gennemsnitslønnen. Boks 3.2 beskriver forskellige metoder til at opgørelønstigningstakter.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Boks 3.2Opgørelse af lønstigningstakter – forskellige metoderVed opgørelsen af lønstigningstakter foretages ofte korrektioner, der skal reducere betydningen af ændringeri statistikgrundlaget fra år til år (fx i DA’s Strukturstatistik). En af disse korrektioner er, at der sædvanligvis ta-ges udgangspunkt i de samme virksomheder. Det vil sige, at man betragter lønnen i de virksomheder, derindgår i statistikken i to på hinanden følgende år, hvormed der ses bort fra nyetablerede og lukkede virksom-heder. Såfremt der ikke tages højde for nyetablerede og lukkede virksomheder, kan udviklingen i gennem-snitslønnen fra år-til-år være meget præget afsammensætningseffekter:Hvis eksempelvis mange virksom-heder med et højt lønniveau lukker, vil det trække lønudviklingen ned, og den opgjorte lønstigningstakt vil ikkegive et retvisende billede af lønudviklingen i de virksomheder, der fortsat eksisterer.Ved fastlæggelsen affamilietypernes løner det tilstræbt at finde et lønniveau, der kan siges at være typisk forhhv. LO-arbejdere og funktionærer i de enkelte år. Det betyder også, at eventuelle sammensætningseffekterskal slå igennem på lønniveauet, fordi de påvirker, hvad lønnen er for en typisk LO-arbejder og funktionær.Der er derfor taget udgangspunkt i den gennemsnitlige løn i DA’s Strukturstatistik, hvor hele datagrundlaget(dvs. alle virksomheder) indgår. Det er i denne sammenhæng ikke en betingelse, at virksomhederne indgår iopgørelsen året før eller efter. Opgørelsesmetoden betyder, at sammensætningseffekter kan have stor be-tydning for lønstigningstakten.Figur 1 viser, at det i de fleste år kun betyder meget lidt, hvilken metode der benyttes. Men for LO-arbejdereudviser de to metoder en betydelig forskel i 2010 og 2011. Lønudviklingen er mere afdæmpet, hvis alle virk-somheder indgår i beregningen. Det skal ses i lyset af, at virksomhedsdemografien har spillet en større rolle i2010 og 2011, end den har gjort i tidligere år.Figur Udvikling i gennemsnitslønnen for hhv. LO-arbejdere og funktionærer efter opgørelsesmetodeLO-arbejdereFunktionærerIndeks(1995 = 100)2001801601401201008020112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995

Indeks(1995 = 100)20018016014012010080

20112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995

Alle virksomheder i åretSamme virksomheder mv. fra år til år

Anm.: Det anvendte lønbegreb er fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret time.Kilde: DA Strukturstatistik.

Lønniveauet har været omtrent uændret fra 2009 til 2011 for LO-arbejderen. Dette dækkerover et negativt bidrag fra ændret beskæftigelsessammensætning på tværs af brancher, hvil-ket isoleret set trækker den årlige lønstigningstakt ned med 0,4 pct.-point, jf. figur 3.6.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Figur 3.6Bidrag til ændringen i den gennemsnitlige timeløn opdelt i bidrag fra ændring i beskæftigelsen ogændring i timelønnen, 2009-2011Pct.0,6Pct.0,6

0,3

0,0

-0,3

-0,6Samlet ændring i timelønnenBidrag fra ændring ibeskæftigelsenssammensætningBidrag fra ændring i timelønnen

-0,6

Anm.: Det anvendte lønbegreb er fortjeneste pr. præsteret time. I figuren indgår timelønnede lønmodtagereuden ledelsesansvar i den private sektor. Det beregnede ’bidrag fra ændring i beskæftigelsens sam-mensætning’ omfatter kun sammensætningseffekter på tværs af hovedbrancher. Sammensætningsef-fekten kan være betydeligt større, hvis den tog højde for dynamikken på virksomhedsniveau.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det vil sige, at en væsentlig del af den stagnerende lønudvikling for LO-arbejdere fra 2009 til2011 kan tilskrives sammensætningseffekter. Der er blevet væsentligt færre beskæftigede ide brancher, der har et relativt højt gennemsnitligt lønniveau (industrien samt bygge og an-læg), mens beskæftigelsen i brancher med et relativt lavt gennemsnitligt lønniveau (handel,transport og erhvervsservice) har været omtrent uændret, jf. figur 3.7

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Figur 3.7Gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsbeskæftigede, 2009-2011, og lønniveauet i 2009, fordelt påbrancher1.000 personer10Indeks (Handel = 100)140

110

-5

-10IndustriBygge og anlægFuldtidsbeskæftigede (v.-akse)HandelTransportErhvervsservice

Lønniveau i 2009 (h.-akse)

Anm.: Det anvendte lønbegreb er fortjeneste pr. præsteret time i 2009. I figuren indgår timelønnede løn-modtagere uden ledelsesansvar i den private sektor.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den markante dynamik i de senere år skal blandt andet ses i lyset af, at beskæftigelsen erfaldet i kølvandet på den internationale krise. Det er i den forbindelse værd at bemærke, atden stagnerende lønudvikling fra 2009 til 2011 for LO-arbejdere ikke har givet udslag i størrelønspredning på det danske arbejdsmarked. Set over de sidste 15 år har lønspredningen forde beskæftigede udvist stor stabilitet. Det er også tilfældet i de senere år.Figur 3.8 viser lønnen for forskellige lønniveauer i lønfordelingen som en andel af medianløn-indkomsten (lønindkomsten for dem, der ligger midt i lønfordelingen). Det fremgår eksempel-vis, at lønnen for en lavt lønnet (5 pct.-fraktilen) udgør ca. 65 pct. af medianlønnen, og at dethar været tilfældet siden 1995.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Figur 3.8Udvikling i lønindkomsten for forskellige fraktiler ift. medianen 1995-2011Indeks (P50 = 100)250Indeks (P50 = 100)250

200

150

100

501995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011P5P25P50P75P95

Anm.: Lønindkomsten er her grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget. P5, P25, P50, P75 og P95 er hhv. 5,25, 50, 75, 95 pct. fraktilen. Opgørelsen omfatter alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, dvs. bådeprivat og offentligt ansatte. Stigningen i 2010 for P95 kan tilskrives, at reglerne om ratepension æn-dres, jf. kapitel 4.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

3.4

Forskellige mål for rådighedsbeløbet

Det gennemgående mål for indkomstudviklingen i dette kapitel er familiers rådighedsbeløb ef-ter boligudgifter. Der er også andre mål for rådighedsbeløbet. Det kan fx opgøres før bolig-udgifter eller efter boligudgifter og eventuelle daginstitutionsbetalinger.Forskellige definitioner af rådighedsbeløbet kunne betyde forskellig udvikling i det reale rå-dighedsbeløb. Valget af indkomstbegreb har dog ikke væsentlig betydning for udviklingen iden betragtede periode (1995-2013) for de viste familietyper. Således er de gennemsnitligeårlige vækstrater omtrent ens for familietyperne uanset hvilken afgrænsning, der anvendes,jf. figur 3.9.

Figur 3.9Gennemsnitlig årlig vækst i familiernes reale rådighedsbeløb, udvalgte familietyper, 1995-2013Pct.Ejerbolig2,0Lejebolig2,0Pct.

1,5

1,0

0,5

0,0Privatansatte funk.,2 børnLO-Par, 2 børnPensionistpar medén ATPEnlig pensionistmed én ATPEnlig LO-arbejderEnlig dagpenge-modtager

0,0

Før bolig og daginstitution

Efter bolig, før daginstitution

Efter bolig og daginstitution

Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 2013, juni version.

Boks 3.3 uddyber de forskellige definitioner af rådighedsbeløbet.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Boks 3.3Forskellige mål for rådighedsbeløbetDer opereres med tre forskellige mål for rådighedsbeløbet.1. Rådighedsbeløb før bolig- og daginstitutionsudgift.2. Rådighedsbeløb efter boligudgift, før daginstitutionsudgift.3. Rådighedsbeløb efter bolig- og daginstitutionsudgiftI beregningen af familiens rådighedsbeløb (1) indgår alle familiens indtægter. Ud over skat, arbejdsmar-keds-, ATP- og SP-bidrag er medtaget nogle udgiftsposter, der typisk er forbundet med erhvervelse af ind-komsten, herunder A-kasse-, efterløns- og fagforeningskontingent. Udgift til transport mellem hjem og ar-bejde er ikke medtaget.De øvrige indkomstbegreber viser, hvad familietyperne har til rådighed efter valg af boligform og -størrelse(2) samt eventuel daginstitutionsbenyttelse (3). Som det fremgår af figur 1, erniveauetfor de forskellige me-toder forskellige, mens udviklingen omtrent er den sammeFigur Udvikling i rådighedsbeløbene for LO-par med 2 børn i lejebolig, 1995-2013Indeks (1995 =100)140Indeks (1995 = 100)140

120

100

601995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013Før bolig og daginstitutionEfter bolig, før daginstitutionEfter bolig og daginstitution

Anm.: Udviklingen i de tre rådighedsbeløb er indekseret med måletFør bolig og daginstitutioni 1995 som an-kerpunkt.Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen 2013, juni version.Det reale rådighedsbeløb for de tre indkomstbegreber beregnes ved at deflatere de nominelle rådighedsbe-løb med udviklingen i forbrugerprisindekset.Foruden almindelige prisstigninger forudsættes det, at det anvendte prisindeks fanger ændringer i de for-brugsbestemte afgifter. Flere grønne afgifter betyder eksempelvis, at forbrugerprisniveauet stiger, hvorvedden reale værdi af familiernes indkomster falder.Med den aktuelt anvendte metode, hvor afgifter indregnes via prisniveauet, antages det implicit, at alle fami-lietyper anvender en andel af deres indkomst på de afgiftsbelagte varer, der svarer til vareprisernes andel iforbrugerprisindekset. Det kan fortolkes som en andel svarende til befolkningens gennemsnitlige forbrug.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Bilag 3.1 Huslejer i FamilietypemodellenFamiliernes boligudgifter udgør en relativt stor del af rådighedsbeløbet. Huslejeposten for fa-milietyper i lejebolig er tidligere fastlagt med udgangspunkt iHuslejeundersøgelsen,der se-nest blev gennemført i 1999. Fremskrivningen af huslejerne er sket med forbrugerprisindek-sets huslejepost. I forbindelse med analyserne til Fordeling og incitamenter 2013 er der fast-lagt nye antagelser om størrelsen af huslejeposten på baggrund af boligstøtteregisteret, derindeholder aktuelle oplysninger om huslejer.Boligstøtteregisteret indeholder de mest aktuelle huslejeoplysninger, der er tilgængelige. Op-lysningerne vedrører kun husstande, der modtager boligstøtte, hvilket kan medføre en smuleusikkerhed ved de opgjorte huslejer.Når man ser på de gennemsnitlige huslejer for forskellige familietyper i hhv. huslejeundersø-gelsen og boligstøtteregisteret i 1999, ses imidlertid omtrent samme huslejeniveauer, jf. tabel1

Tabel 1Kilder til beregning af huslejeposten i Familietypemodellen, 1999Huslejeunder-søgelsen 1999Boligstøtte-registeret 1999

Enlig studerendeEnlige uden børnEnlige med børnPensionisterPar med børn

24.20033.90044.60037.80044.600

23.30033.90044.50038.40046.800

Kilde: Finansministeriet,Fordeling og incitamenter 2002,Finansministeriet samt egne beregninger på lovmo-dellens datagrundlag.

Huslejen for en given bolig afhænger af række forhold, fx størrelse, geografisk placering, kva-litet osv. Typeberegningerne må i sagens natur basere sig på nogle få udvalgte eksempler.Konkret er der nedenfor valgt fire typer. Den relativt lille spredning i huslejen inden for de 4typer indikerer, at gennemsnittet giver en fornuftig beskrivelse af niveauet, jf. figur 1.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Figur 1Spredning i den årlige husleje for forskellige familietyper, 20111.000 kr.1001.000 kr.100

0StuderendeP25Enlige (30-66)GennemsnitPensionistparFamilier med børnP75

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Huslejerne for familietyperne i det enkelte år er beregnet ved at udregne den gennemsnitligehusleje pr. kvm. på baggrund af boligstøtteregisteret i samme år og dernæst udregne den år-lige husleje ud fra det forudsatte antal kvadratmeter. Tabel 2 viser huslejeniveauet for de for-skellige familietyper, der findes i Familietypemodellen.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Tabel 2Huslejeposter i Familietypemodellen, 2011Årlighusleje

m2Huslejer i 2011Privatansatte funk., 2 børn i bh. og SFOLO-par, børn i bh. og SFOPar på kontanthjælp, 2 børn i bh. og SFOPensionistpar med én ATPPar på førtidspension, ny ordningEnlig LO-arbejder uden børnEnlig dagpengemodtager uden børnEnlig førtidspensionist på ny ordningEnlig efterlønsmodtager på ny ordningEnlig pensionistEnlig pensionist med ATPEnlig udeboende studerendeEnlig kontanthjælpsmodtager, over 25 år13010010085857070707070704545

Kr. pr. m2

704704704674674714714714714674674777714

91.52070.40070.40057.29057.29049.98049.98049.98049.98047.18047.18034.96532.130

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 3

Danske familiers indkomster

Bilag 3.2 Skatteændringer mv. der indgår i beregningerneScenarium uden la-vere skat på arbejdemv.2013(gældende regler)

BeskæftigelsesfradragBundskat

Beskæftigelsesfradrag,pct.Loftet over fradrag for fag-lige kontingenter, kr.Bundskattesats, pct.Beregningsgrundlag forbundskattenSkrå skatteloft, pct.

0-9,83Skattepligtigindkomst58,0000-48.200213.400Negativkapitalindkomstmedregnes6385.700070.11632.748

6,953.0005,83Personligindkomst51,71.300300280Ja42.000---421.00015.90072.33634.968

Grøn check

Grøn check, kr.Grøn check pr. voksenGrøn check pr. barnSupplerende grøn checkJf. Forårspakke 2.0Personfradrag, kr.Indkomstgrænse, kr.Beregningsgrundlag

KompensationsordningPersonfradragMellemskat

Mellemskattesatsen, pct.TopskatSupplerende pensionsydelseIndkomstgrænse, kr.Årlig ydelse, kr.

Pensionstillæg til folkepensioni- Årlig ydelse, kr.sterEnligePar

Fordeling og incitamenter 2013

64Kapitel 3199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012201341550415455084850128201243547989187202250344357371393405416424260267280290298304316440209216224231235241251258329458193199206212214219228234929396991031061101141242612853534878285889089919497110555658606264666974771101282622863624982532602742872993083223343573633757911313126829337351520821522323424124926026729329330113213514014314615115715914915015315631239081117135278303386534000000015015415716016488899394971021061101181211241321361681603284008312313929231839654887909397100103107110122122125130138142144175166338417881271473013284135660000000868990929496100575860626466687175788084869197106146154186176347457941321583113404566475657596162646671737576808286929499107144156188179345472951301603103384716704848505254565860636465676983899000060636568707172747678818687889396101110144160193207348474971321633133424766775758596062646668717273757780868688424243444648505153545557586064656667898995100105111148167195210356492100136170322351494699

tabel 1

Udvikling i familiernes rådighedsbeløb efter boligudgifter, 1995-2013

Årets 1.000 kr.

Enlig kontanthjælpsmodtager, over 25 år

Enlig dagpengemodtager uden børn

Fordeling og incitamenter 2013

Enlig efterlønsmodtager på ny ordning

Enlig udeboende studerende

Enlig pensionist

Enlig pensionist med ATP

Enlig førtidspensionist på ny ordning

Enlig LO-arbejder uden børn

Pensionistpar med én ATP

Par på førtidspension, ny ordning

Par på kontanthjælp, 2 børn i bh. og SFO

LO-par med 2 børn i børnehave og SFO

Privatansatte funk. 2 børn i bh. og SFO

Enlig pensionist med ATP*

Enlig LO-arbejder, ingen børn*

Pensionistpar med én ATP*

LO-par, ingen børn*

Bilag 3.3 Udvikling i rådighedsbeløbet for alle typer

LO-par, 2 børn i bh. og SFO*

Privatansatte funk., 2 børn i bh. og SFO*

Direktørfamilie, 2 børn i bh og SFO*

Danske familiers indkomster

Anm.: *) angiver at familien bor i ejerbolig.Kilde: Familietypemodellen 2013, juni version

Tabel 2

Kapitel 3

Udvikling i familiernes reale rådighedsbeløb efter boligudgifter, 1995-2013

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Indeks (1998 = 100)10099100869897100979810097969497989697969593959610010110096971001011011001009798100101991009798100101989810010110210197981001009695979998100101102103103105981011021041039998100100101102103104111113110111112110109969710010210410410610811497981001021021041051061151131141131141081091101111099898100999910010110093929211411611411510811011111211110110110299981009910010210310511211311311810292116118115117110112113114113989910010210210310510511611311411710210210210210112011810191118117114116112114114113112989810010110010210310410911111211511511910412212310493120121119121114116116117114989810010099100101107108109109112111116999810010110210410510611011011011111013113712112510812212910897121129125128116117118126128101102103104104104105104106111100991001001001011011021051051041061051081131101091361201231061171271069611713012312611211311412712910199100100102103104105108108108109108111115113113110108136120123106115127107109115127122125111112112125127113110108138123126107117131107109116131125129113114114128130

Enlig kontanthjælpsmodtager, over 25 år

Enlig dagpengemodtager uden børn

Enlig efterlønsmodtager på ny ordning**

Enlig udeboende studerende

Enlig pensionist

Enlig pensionist med ATP

Enlig førtidspensionist på ny ordning***

Enlig LO-arbejder uden børn

Pensionistpar med én ATP

Par på førtidspension, ny ordning***

Par på kontanthjælp, 2 børn i bh. og SFO

LO-par med 2 børn i børnehave og SFO

Privatansatte funk. 2 børn i bh. og SFO

Enlig pensionist med ATP*

Enlig LO-arbejder, ingen børn*

Pensionistpar med én ATP*

LO-par, ingen børn*

LO-par, 2 børn i bh. og SFO*

Privatansatte funk., 2 børn i bh. og SFO*

Direktørfamilie, 2 børn i bh. og SFO*

Danske familiers indkomster

Fordeling og incitamenter 2013

Anm.: *) angiver at familien bor i ejerbolig. **) angiver at indeks 100 = 2000. ***) angiver at indeks 100 = 2003Kilde: Familietypemodellen 2013, juni version

Kapitel 1

Kapitel 4

4.Nyt kapitel

Indkomstforskelle og -udvikling

Danskernes reale disponible indkomst er i gennemsnit steget med knap 1 pct. årligt sidenmidten af 00’erne. Det er noget lavere end i det foregående tiår, hvor indkomstfremgangen låpå ca. 2 pct. i gennemsnit om året. Den lave indkomstfremgang de senere år skal blandt an-det ses i lyset af overophedningen af dansk økonomi frem til 2008 og det efterfølgende øko-nomiske tilbageslag.Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle i et internationalt perspektiv. I de senereår har der både herhjemme og i andre lande, herunder Sverige, været en tendens til lidt stør-re indkomstforskelle. Fænomenet har i Danmark især været drevet af udviklingen i kapital-indkomster.De personer i befolkningen, der har relativt lave indkomster i forhold til befolkningen som hel-hed, omtales ofte som lavindkomstgruppen. Lavindkomstgruppen er den del af befolkningen,der har en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Lavindkomstgruppen erikke en opgørelse af hvilke danskere, der er fattige, men angiver alene hvor mange personer,der i et bestemt år er placeret i den nederste ende af indkomstfordelingen og dermed har enlavere disponibel indkomst end den typiske i befolkningen.I 2011 udgjorde lavindkomstgruppen knap 6½ pct. af befolkningen. Knap 2 pct. af befolknin-gen var placeret i lavindkomstgruppen i hvert af årene i perioden 2009-2011. Der sker såle-des en ganske stor udskiftning i lavindkomstgruppen fra det ene år til det næste. Det er i højgrad studerende og fuldt ledige mv., som er overrepræsenterede i gruppen.Kapitlets hovedresultater er opsummeret i figur 4.1.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 4.1Indkomstudvikling og -fordeling frem til 2011

Danskernes reale disponible indkomsterer steget i de senere år, om end nogetlangsommere end under højkonjunktu-ren i 00’erne.



I perioden 2006-2011 steg den gennemsnit-lige reale disponible indkomst med knap 1pct. om året. I perioden 2000-2006 var stig-ningen omkring 2 pct. årligt

Set i et internationalt perspektiv er ind-komstforskellene i Danmark stadig små.



Gini-koefficienten i Danmark er i 2011 25,7pct., og Danmark er i den seneste opgørel-se fra OECD et af de lande, hvor indkomst-forskellene er mindst.

Lavindkomstgruppen i Danmark er min-dre end i de fleste andre lande, og fåpersoner oplever at have en relativ lavindkomst flere år i træk.



Den såkaldte lavindkomstgruppe udgørknap 6½ pct. af befolkningen i 2011. Godt 2pct. har oplevet relativ lavindkomst i tre år itræk. Denne gruppe består primært af ud-dannelsessøgende, selvstændige og ledi-ge.

4.1

Indkomstudvikling

Husholdningernes gennemsnitlige reale disponible indkomster steg i perioden fra 2006 til2011 med knap 1 pct. årligt.Stigningstakten i de disponible indkomster har dermed ligget på et lavere niveau end i andenhalvdel af 1990’erne og første halvdel af 00’erne, hvor de disponible indkomster steg med ca.2 pct. årligt, jf. figur 4.2.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 4.2Indkomstudviklingen, 1994-2010Pct.2,5Pct.2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,01994-20002000-20062006-2011

0,0

Anm.: Figuren viser den reale stigning i den disponible indkomst pr. person, jf. også boks. 4.1.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag..

I perioden 2006-2011 er det primært den personlige indkomst, der har bidraget til stigningen iden reale disponible indkomst. Den personlige indkomst består af erhvervsindkomst, overfør-selsindkomst og privat pensionsindkomst. Disse indkomstkomponenter er (efter skat), stegetmed ca. 1 pct. årligt, jf. tabel 4.1. Kapitalindkomsterne (efter skat) er derimod faldet med 0,3pct. årligt og har dermed bidrager til at reducere den disponible indkomst1.Derudover har der været et lille fald i indbetalingerne til privattegnede pensionsordninger.Faldet skyldes til dels, at der i 2010 blev sat et loft over indbetalinger til ratepensionsordnin-ger. Det bidrager til at øge de disponible indkomster her og nu, men modsvares af, at udbeta-linger fra pensionsordninger mange år ude i fremtiden reduceres.Skattereformerne i perioden har ført til lavere skat på indkomst og dermed stigende disponib-le indkomster. Skatten er især sænket på arbejdsindkomst. Den lavere beskatning af person-lig indkomst har bidraget til at øge den gennemsnitlige disponible indkomst med skønsmæs-sigt 0,6 pct. årligt i perioden 2006-2011.

Faldet i bidraget frakapitalindkomstskyldes primært udviklingen i de delkomponenter af kapitalindkomsten, dervedrører relativt få skatteydere, og som kan have karakter af engangsindkomster (”anden kapitalindkomst”).

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 4.1Bidrag til realvækst i disponibel indkomst

2000-2006

2006-2011

------------------------ Pct. p.a. -----------------------Personlig indkomst efter skat- Personlig indkomst før skat1)- Skat af personlig indkomstKapitalindkomst efter skat- Afkast af ejerbolig (imputeret)- Nettorenteudgifter- Aktieindkomst- Anden kapitalindkomst2- Skat af kapitalindkomstIndbetalinger til pensionsordningerDisponibel indkomst1,41,8-0,40,90,70,00,20,1-0,1-0,22,11,00,50,6-0,3-0,10,0-0,1-0,30,10,20,9

Anm. Skat af personlig indkomst og kapitalindkomst samt pensionsindbetalinger reducerer isoleret set dendisponible indkomst i de enkelte år. Hvis den personlige indkomst stiger over en periode, hvor skat-tereglerne ikke ændres, vil skat af personlig indkomst isoleret set bidrage til at reducere væksten i dendisponible indkomst.Note: 1) Erhvervsindkomst, overførselsindkomst og privat pensionsindkomst mv.)2) Anden kapitalindkomst inkluderer blandt andet afkast fra investeringsforeninger (der beskattessom kapitalindkomst) og indkomst fra skibsanparter samt kapitalindkomster, der ikke kan specifice-res nærmere ud fra ligningsoplysningerne, idet de er rubriceret somanden kapitalindkomsteller somanden kapitalindkomst i virksomhed.De to sidstnævnte typer, der beløbsmæssigt er størst, inkludererblandt andet kursgevinster eller kurstab ved salg af forskellige typer af værdipapirer samt fortjenesteopgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den lidt svagere indkomstfremgang i de senere år dækker over, at indkomsterne i nogle år ersteget betydeligt og faldet i andre år, jf. figur 4.3.Udsvingenei gennemsnitsindkomsterne i de seneste fem år skyldes primært store udsving ikapitalindkomsterne, herunder især udviklingen i renteudgifterne og det ”imputerede afkast afejerbolig”, der sikrer, at indkomsterne for boligejere og -lejere er sammenlignelige.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 4.3Reale disponible indkomster, 2000-20112000=100130120110100908070600001020304050607080910112000=10013012011010090807060

Anm.:Kilde:

Opgørelsen viser udviklingen i den reale disponible indkomst pr. person over årene 2000 til 2011,det vil sige indkomstudviklingen korrigeret for prisudviklingen, jf. også boks 4.1.Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De offentlige ejendomsvurderinger – og dermed den imputerede lejeværdi – steg med om-kring 30 pct. fra 2006 til 2007. Fra 2008 til 2009 faldt vurderingerne tilbage til omkring 2006-niveau, hvilket medførte, at den gennemsnitlige disponible indkomst faldt. Fra 2009 til 2011er ejendomsvurderingerne stort set uændrede (nominelt), og der har været et bidrag til et lillefald i den reale disponible indkomst derfra.2Kraftigt stigende nettorenteudgifter i perioden 2007 til 2009 bidrog ligeledes til et fald i dispo-nibel indkomst i disse år. Fra 2009 til 2010 faldt nettorenteudgifterne, hvilket har bidraget tilden store stigning i den gennemsnitlige disponible indkomst. Udviklingen i nettorenteudgifter-ne er drevet af udvikling i husholdningernes (netto)gæld og af udvikling i renteniveauet. Ogsåaktieindkomsterne har været svingende over perioden.Opgørelsen af den disponible indkomst er dokumenteret i boks 4.1.

Det er som nævnt de offentlige ejendomsvurderinger, der ligger til grund for beregningen af den imputerede le-jeværdi. Den offentlige ejendomsvurdering kan afvige fra den faktiske ejendomsværdi, hvilket kan give udslag i, atprisændringer først med forsinkelse slår igennem på den offentlige ejendomsvurdering, blandt andet fordi den of-fentlige ejendomsvurdering typisk kun fastsættes hvert andet år. Dette kan have betydning for niveauet og udvik-lingen i den imputerede lejeværdi, især i perioder med kraftigt stigende eller faldende ejendomspriser.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Boks 4 1Indkomstelementer i den disponible indkomstDe disponible indkomster er baseret på detaljerede indkomstoplysninger, som hovedsagelig stammer fraselvangivelserne og slutligningen. Disse indkomstelementer kan samles i nogle hovedgrupper, herundererhvervsindkomst, bruttoindkomst, kapitalindkomst samt skatter.Erhvervsindkomstenbestår hovedsagelig af lønindkomst og virksomhedsindkomst. Til lønindkomst med-regnes desuden honorarer, sygedagpenge og udenlandske personlige indkomster mv. Lønindkomsten eropgjort inkl. arbejdsmarkedsbidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, herunderATP. Det gælder uanset hvem, der formelt betaler bidragene.Denpersonlige indkomstopgøres som summen af erhvervsindkomsten (tillagt private pensionsudbetalingersamt anden privat indkomst, hovedsagelig i form af børnebidrag) og offentlige overførselsindkomster. I of-fentlige overførsler indgår sociale pensionsydelser, dagpenge, orlovsydelse, efterløn, uddannelsesstøtte,kontanthjælp, boligstøtte, børnefamilieydelse, ungeydelse og børnetilskud mv.Bruttoindkomstenudgør summen af den personlige indkomst og kapitalindkomsten, herunder nettorente-udgifter, aktieindkomst, et ”imputeret afkast af ejerbolig” på 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering samtøvrige kapitalindkomster. Dendisponible indkomstdannes som bruttoindkomsten fratrukket personligeskatter samt fradrag for pensionsindbetalinger.De disponible indkomster er opgjort på familieniveau og derefter fordelt ligeligt på alle medlemmer af famili-en, herunder børn. Indkomsterhvervelsesenheden er altså familien, mens analyseenheden er personer.Familiens faktiske indkomst korrigeres, så der tages højde for forskelle i familiernes størrelse. Hertil anven-des et såkaldt ækvivalensmål givet ved (antal voksne + antal børn)0,6. Ækvivalensmålet indebærer dels enantagelse om stordriftsfordele inden for familien, dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighe-derne for familiens voksne medlemmer. De ækvivalerede indkomster for gruppen af børn under 18 år af-spejler derfor forældrenes indkomster. Det samme er typisk tilfældet for de hjemmeboende børn over 18 år.Ved sammenligningen af de disponible indkomster over en årrække omregnes indkomsterne i de enkelte årtil et fælles prisniveau. Dvs. der ses på de reale disponible indkomster. Til omregningerne benyttes forbru-gerprisindekset. Analysen ser udelukkende pårealedisponible indkomster, også selv om ”reale” ikke ud-trykkeligt er nævnt.Man skal desuden være opmærksom på, at den opgjorte disponible indkomst ikke er et fuldstændigt mål forde private forbrugsmuligheder. Forbrugsmulighederne er også afhængige af andre forhold, fx brug af op-sparet formue, eventuel låntagning, afdrag på gæld, forbrug som stilles til rådighed af venner og familie,indkomst fra ”sort arbejde” mv.

Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere har over perioden 2006-2011 haft en fremgang i den re-ale disponible indkomst på knap 1½ pct. årligt, hvilket er over gennemsnittet for hele befolk-ningen, jf. figur 4.4, og også over deltidsbeskæftigedes indkomstfremgang. Selvstændige harhaft et marginalt fald i den gennemsnitlige reale disponible indkomst, hvilket skal ses i lyset afden økonomiske krise. Selvstændige er generelt kendetegnede ved svingende indkomster,og krisen har betydet, at mange selvstændige har haft relativt lave eller negative indkomster.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Efterlønsmodtagere og personer i folkepensionsalderen har gennemsnitligt haft en stigning idisponibel indkomst af samme størrelsesorden som de fuldtidsbeskæftigede. For folkepensi-onisterne kan udviklingen til dels forklares ved stigende (private) pensionsudbetalinger samtstørre supplerende pensionsydelse (ældrecheck).3De gennemsnitlige reale disponible indkomster for fuldt ledige mv. i 2011 er på niveau medindkomsterne i 2006. Personer i de øvrige grupper, herunder uddannelsessøgende og før-tidspensionister, har i gennemsnit haft en svag indkomstfremgang.De forskellige grupper af overførselsmodtagere er sammensat af forskellige delgrupper, fx erder i gruppenfuldt ledige m.fl.både kontanthjælpsmodtagere og modtagere af arbejdsløs-hedsdagpenge. Sammensætningen på undergrupper varierer over tid, hvilket kan påvirkeudviklingen i gennemsnitsindkomsten i gruppen. Indkomstudviklingen for overførselsmodta-gere er således ikke udtryk for udviklingen i de grundlæggende satser.

Figur 4.4Udvikling i real disponibel indkomst efter ar-bejdsmarkedstilknytning, 2006-2011Pct.1,81,51,20,90,60,30,0-0,3Pct.1,81,51,20,90,60,30,0-0,3

Figur 4.5Gennemsnitlig årlig vækst i real disponibelindkomst efter percentil, 2006-2011Pct.43210-1-2-3-4-50102030405060708090100Pct.43210-1-2-3-4-5

Uddannelsessøg.

Førtidspensionister

Efterlønsmodtagere

Andre 18-64-årige

Deltidsbeskæftigede

Delårsbeskæftigede

Kilde:

Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Hele befolkningen

Fuldt ledige m.fl.

Over 64-årige

Selvstændige

Fuldtidsbesk.

Kilde:

Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Grupperne med de laveste indkomster har oplevet et fald i den gennemsnitlige disponibleindkomst siden 2006, jf. figur 4.5. Det kan blandt andet skyldes, at flere unge er i uddannelsei 2011 end i 2006. Studerende er kendetegnet ved at have en forholdsvis lav indkomst i stu-

For efterlønsmodtagere kan der være sket ændringer i sammensætningen af gruppen på de karakteristika, der af-gør hvilken efterlønssats, modtageren er berettiget til. Det drejer sig fx om pensionsformue og tidspunkt forovergang til efterløn. Endvidere gælder, at der i den første del af perioden var en del efterlønsmodtagere, der fikberegnet efterløn med en relativt lav sats, da de forud havde modtaget overgangsydelse. For førtidspensionisterændres sammensætningen af gruppen, da flere får pension under nye regler (og færre under gamle).3

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

dieårene, mens indkomsten i de erhvervsaktive år typisk bliver højere som følge af et højerekompetenceniveau. Indkomstudviklingen for selvstændige kan også have haft betydning forresultatet.

4.2

Udvikling i indkomstfordelingen

Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle i et internationalt perspektiv. Det gælderbåde, når man ser på lønforskellene mellem kort- og langtuddannede, på lønforskellen mel-lem mænd og kvinder og på forskellene i den disponible indkomst, der analyseres nærmere idette afsnit.Der er flere metoder til at opgøre indkomstforskelle. En af de mest anvendte er Gini-koefficienten, der koger indkomstfordelingen ned til et enkelt tal. Det gør det nemt at sam-menligne indkomstforskellene i forskellige lande og følge udviklingen over tid, men det bety-der også, at der uundgåeligt går nuancer tabt. Dertil kommer, at der knytter sig nogle svag-heder til opgørelsesgrundlaget, jf. bilag 4.1.Ifølge OECD’s seneste undersøgelse af indkomstfordelingen i forskellige lande er Danmark isidste halvdel af 00’erne blandt de lande i OECD, som har de mindste indkomstforskelle, jf.figur 4.6. Figuren viser indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten for disponible indkom-ster opgjort efter en fælles standard i 2010.4

I de senere år har der både herhjemme og i andre lande, herunder Sverige, været en tendens til lidt større ind-komstforskelle, jf. OECD-undersøgelsen omtalt i noten til figur 4.6.4

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 4.6Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten i udvalgte OECD-landePct.40Pct.40

15NORDNKFINBELAUTSWEDEUNLDCHEFRAIRLITACANAUSUKUSA

Anm.:

Kilde:

Gini-koefficienten for fordelingen af de ækvivalerede disponible indkomster, jf. bilag 4.1 om opgø-relsesmetoder. I OECD’s opgørelse af disponibel indkomst indregnes der ikke et ”imputeret afkastaf ejerbolig” og negativ nettokapitalindkomst, hvilket indebærer en forskel i forhold til de danskelovmodelberegninger. Dertil kommer en række mindre, tekniske forskelle i opgørelsesmetoderne.Figuren indeholder kun udvalgte lande.OECD (2013): Income Distribution Database.www.oecd.org/social/income-distribution-database.htm(primo juni 2013).

Siden 1994 er indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten for disponibel indkomst stegetlidt hvert år undtagen fra 2008 til 2009, hvor den faldt med over 1 pct.-point, og perioden2000-2004, hvor den var stort set konstant. Fra 2006 til 2010 steg Gini-koefficienten fra ca.23,8 pct. til 25,7 pct., og den forblev på dette niveau i 2011, jf. figur 4.7.

Figur 4.7Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten for hele befolkningen og for delgrupperGini-koefficient, pct.30252015105019841986198819901992199419961998200020022004200620082010Gini-koefficient, pct.302520151050

Hele befolkningen

30-64-årige

30-64-årige uden kapitalindkomst

Kilde:

Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Udviklingen i indkomstforskellene i de senere år har især været drevet af udviklingen i per-sonlig indkomst (før skat) og beskatningen heraf, mens stigningen frem til omkring 2006 pri-mært var drevet af udviklingen i kapitalindkomster. Fra 2009 til 2010 var udviklingen kraftigtpåvirket af, at der blev indført et loft over indbetalinger på ratepensioner, hvilket beregnings-teknisk øgede indkomstforskellene.Loftet betyder, at der fra 2010 ikke er mulighed for at foretage store indbetalinger til dennepensionsform, heller ikke på en arbejdsgiveradministreret ordning. De berørte – som typiskligger højt i indkomstfordelingen – vil i stedet få en højere disponibel indkomst nu mod laveredisponible indkomster senere som følge af lavere pensionsudbetalinger (fra pensionsordnin-ger med løbende udbetalinger), når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Loftet skær-per isoleret set beskatningen af gruppen, men fører på kort sigt til større forbrugsmuligheder.5Loftets betydning kan illustreres ved at sammenligne indkomstforskellene for erhvervsind-komst med og uden tillæg afpensionsindbetalinger(både private ordninger og arbejdsgiver-administrerede ordninger). Gini-koefficienten for erhvervsindkomst med tillæg for pensions-indbetalinger var omtrent uændret fra 2009 til 2010, hvorimod Gini-koefficienten for erhvervs-indkomster uden dette tillæg steg, jf. figur 4.8.6

Figur 4.8Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienter for fuldtidsbeskæftigedePct.25Pct.25

109596979899000102030405060708091011

Erhvervsindkomst

Erhvervsindk. inkl. pensionsindb. mv.

Kilde:

Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

5Beløbsgrænsen er 100.000 kr. Loftet over indbetalinger har især påvirket personer med høj indkomst, jf. ogsåATP,Nyhedsbrevet faktum,nr. 106, juli 2012. Grænsen er nedsat til 50.000 kr. i 2012. Det vil isoleret set føre til ensvag stigning i Gni-koefficienten fra 2011 til 2012. Nogle af de berørte kan vælge at øge deres ”almindelige” op-sparing. De vil derved ikke opleve den nævnte omfordeling over tid iforbrugsmulighederne.6Af samme grund sker der en stigning i Gini-koefficienten forpersonlig indkomst før skat,hvilket isoleret set bidra-ger til en stigning i Gini-koefficienten forpersonlig indkomst efter skat.Udviklingen i Gini-koefficienten for detteindkomstbegreb har dog fra 2009 til 2010 også været påvirket af skatteomlægningerne i Forårspakke 2.0.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Fordelingen aferhvervsindkomsternehar i øvrigt været stort set konstant siden 1995, hvilketafspejler, at der ikke er sket nogen nævneværdig stigning i lønspredningen de sidste 15 år.Stigningen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten for disponibel indkomst fra 2006til 2011 kan som nævnt ovenfor især tilskrives udviklingen i personlig indkomst og beskatnin-gen heraf. Udviklingen i personlig indkomst (efter skat) bidrog isoleret til at øge Gini-koefficienten fra 2006 til 2011 med ca. 2 pct.-point.7Kapitalindkomst efter skat bidrog isoleret set til at reducere Gini-koefficienten med ca. ½ pct.-point, mens faldet i indbetalinger til privattegnede pensionsordninger bidrog til at øge Gini-koefficienten med ca. ½ pct.-point, jf. figur 4.9 og bilag 4.2.

Figur 4.9Bidrag til udvikling af indkomstforskellen måltved Gini-koefficienten, 2006-2011Pct.-point3,02,52,01,51,00,50,0-0,5-1,030-64-årigeGini (Disp. indk.)Kap. indk. efter skatHele befolkningenPens.indb.(før skat)Pers. indk. efter skat

Figur 4.10Bidrag til udvikling af indkomstforskellen måltved Gini-koefficienten, 1994-2011Pct.-point7,06,05,04,03,02,01,00,030-64-årigeGini (Disp. indk.)Kap. indk. efter skatHele befolkningenPens.indb.(før skat)Pers. indk. efter skat

Pct.-pointPct.-point3,02,52,01,51,00,50,0-0,5-1,0

7,06,05,04,03,02,01,00,0

Kilde:

Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Kilde:

Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Over en noget længere tidsperiode, 1994-2011, har udviklingen i kapitalindkomst haft væ-sentlig større betydning for udviklingen i indkomstforskellene, jf. figur 4.10. Især har imputeretafkast af ejerbolig (via stigningerne i ejendomsvurderingerne) og udbytteindkomst bidraget,dels fordi beskatningen af disse gennemsnitligt set er relativt lav, dels fordi skattesatserne erreduceret, især i 1990’erne. Se bilag 4.3 for en dokumentation af metoden til at dekomponereGini-koefficienten og udviklingen i denne.

Udviklingen i personlig indkomst før skat bidrog til at øge Gini-koefficienten med ca. 1 pct., og det samme harbeskatning af personlig indkomst. Det sidste resultat afspejler, at periodens skattereformer har bidraget til at øgeindkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, men den isolerede effekt af disse ændringer kan ikke kvantifice-res ud fra tabellens tal, da også ændringer i personlig indkomst før skat og i pensionsindbetalinger påvirker opgø-relsen.7

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

En række ændringer af indkomstbeskatningen har også bidraget til at øge indkomstforskelle-ne. Siden foråret 1998 er der gennemført en række større skattereformer, der gennemgåen-de har haft til formål at reducere skatten på arbejde, herunder den sidst tjente krone. De fle-ste af reformerne har haft begrænset betydning for indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2Gini-koefficient under andre regimer for beskatning af person- og kapitalindkomst

Gini-koefficientRegler før ”Pinsepakken” (1998)- Pinsepakken (fuldt indfaset)- Forårspakken (fuldt indfaset)- Lavere skat på arbejde (2007)- Forårspakke 2.0. (fuldt indfaset, dog inkl. udligningsskat)- Genopretningsaftalen (effekt i 2011)Gældende 2011-regler- ”Danmark i arbejde”2022-regler25,10,10,10,10,5-0,125,70,225,9

Anm.:

Kilde:

Der tages udgangspunkt i de faktiske indkomster i 2011, som sammenlignes med det indkomstni-veau, de enkelte personer ville have haft, hvis de oplistede ”skattereformer” ikke havde været gen-nemført – dog antages der at være samme regler for ejendomsværdiskat og for aktieskat som de ak-tuelle i alle valgte skatteregimer. Andre justeringer af skattesystemet, herunder kompenserende ned-sættelser af bundskatten som følge af forhøjelser i kommuneskatterne, indgår ikke. Der er set bortfra ændringer i satser for overførselsindkomster gennemført samtidig med reformerne og med an-dre ændringer i overførselsindkomster, der kan siges at være gennemført som følge af disse refor-mer, fx indførelse af den supplerende pensionsydelse og ændringer i ydelserne til førtidspensioni-ster på gammel ordning. Der er også set bort fra en række ændringer i afgifterne, der har forde-lingsmæssige implikationer, men som ikke beregningsteknisk slår ud i den disponible indkomst. Be-regningerne er lavet forholdsvis skematisk og kan være lidt upræcise for personer med meget laveindkomster og/eller store fradrag, hvilket kan påvirke den samlede opgørelse af Gini-koefficientensvagt. På grund af afrunding summerer tabellens tal ikke.Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Hvis skattereglerne i 2011 havde været som før Pinsepakken (bortset fra omlægningen af le-jeværdibeskatningen), ville indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i 2011 have væretca. 25,1 pct., dvs. ca. 0,7 pct.-point lavere end det faktiske niveau. Dette kan fortolkes somde isolerede effekter af skatteomlægningerne i den efterfølgende periode - ”Pinsepakken”,”Forårspakken”, ”Aftalen om lavere skat på arbejde” og ”Forårspakke 2.0” samt ”Genopret-ningsaftalen”.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Forårspakke 2.0 (hvori mellemskatten afskaffedes) har haft den største effekt (en forhøjelseaf Gini-koefficienten på ca. 0,5 pct.-point), og Genopretningsaftalen reducerede indkomstfor-skellene målt ved Gini-koefficienten svagt (som følge af udskydelsen af forhøjelsen af tops-kattegrænsen).Forårspakke 2.0 adskiller sig fra de andre reformer ved, at marginalskatten reduceres, ogsåved meget høje indkomstniveauer, således at personskattelettelserne i de øvre dele af ind-komstskalaen ikke begrænses. Forårspakke 2.0 betød dog også, at muligheden for at opspa-re store beløb på skattebegunstigede ratepensionsordninger blev begrænset, jf. tidligere om-tale.Når skattereformernes effekt på indkomstforskellene er af forholdsvis beskeden betydning,skal det blandt andet ses i lyset af, at der i forbindelse med reformerne er taget betydeligefordelingsmæssige hensyn. Skatten på arbejdsindkomst er nedsat over hele indkomstskala-en, blandt andet er der indført et beskæftigelsesfradrag, der er forhøjet over flere omgange.Den beskedne virkning skal også ses i lyset af, at størstedelen af den omfordeling, der skervia skattesystemet,ikkekommer fra de mest progressive skatter. Topskattens isolerede bi-drag til Gini-koefficienten er 1,5 pct.-point. i 2011, jf. tabel 4.3. Til sammenligning bidragerkommuneskatten, sundhedsbidraget og kirkeskatten tilsammen med ca. 10 pct.-point. Dettebidrag kommer hovedsagelig fra den del af disse skatter, der falder på personlig indkomst,idet den del, der falder på kapitalindkomst (bl.a. via nettorenteindkomsten), isoleret bidragertil at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med omkring ½ pct.-point.Forskellen på bidragenes størrelse skal ses i lyset af, at kommuneskatten mv. i 2011 indbrag-te et provenu, der var ca. 16 gange så stort som provenuet fra topskatten.Det er de umiddelbare virkninger af skattereformerne, der er opgjort ovenfor. De dynamiskeeffekter af skattereformerne kan helt eller delvist opveje de umiddelbare virkninger, men ef-fekterne er vanskelige at kvantificere, idet man ikke kan identificere, hvem der har reageretpå skatteændringerne og hvordan.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 4.3Underopdeling af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten 2011Bidrag til Gini-koefficient, pct.-pointPersonlig indkomst før skatSkat af personlig indkomst----ArbejdsmarkedsbidragKommuneskat mv.BundskatTopskat22,35,6-1,20,50,00,0-1,64,5-1,025,738,7-16,3-3,3-10,1-1,2-1,5

Personlig indkomst efter skatKapitalindkomst før skatSkat af kapitalindkomst----Kommuneskat mv.BundskatTopskatAktieskat og ejendomsværdiskat

Kapitalindkomst efter skatPensionsindbetalingerDisponibel indkomst

Anm.: På grund af afrundinger kan summer af forskellige elementer i en underopdeling afvige fra den sam-lede sum. ”Grøn check” indgår hverken som skat af personlig indkomst eller som skat af kapitalind-komst, men alene i disponibel indkomst. Bidraget til Gini-koefficienten fra Grøn check er i øvrigt(numerisk) under 0,1. Skat af personlig indkomst inkluderer (”manglende”) skattebetaling relateret tilpensionsindbetalinger, herunder alle indbetalinger til kapitalpensionsordninger, samt udligningsskat-ten (der isoleret giver et bidrag på under 0,1 pct.-point).Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det gælder for alle metoder, der anvendes til at følge udviklingen i indkomstfordelingen, at deikke bør stå alene, hvis man ønsker et nuanceret billede af indkomstfordelingen. Livsind-komstbetragtninger, hvor man ikke alene ser på indkomstforskellene i et enkelt år, kan bidra-ge til at nuancere billedet af indkomstforskellene. Man skal desuden være varsom med at for-tolke udviklingen fra det ene år til det andet, da konjunkturerne kan medføre midlertidige for-skydninger, jf. kapitel 5.Andre opgørelsesmetoder bekræfter billedet af Danmark som et land med små indkomstfor-skelle. Eksempelvis har andelen med topindkomster været forholdsvis stabil i de seneste treårtier, mens den er vokset i en række andre vestlige lande8.

Se De Økonomiske Råd,Dansk Økonomi, efterår 2011.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

4.3

Udvikling i lavindkomstgruppen

Danmark er et af de lande i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Menogså i lande, der som Danmark kombinerer et højt velstandsniveau med forholdsvis små ind-komstforskelle, vil nogle personer i befolkningen have færre økonomiske midler end andre.Lavindkomstgruppen betegner den del af befolkningen, som i et enkelt år har en relativt lavindkomst. Opgørelsen af lavindkomstgruppen tager her udgangspunkt i personer, hvis dispo-nible indkomst er under 50 pct. (eller 60 pct.) af indkomsten for den person i befolkningen,som ligger i midten af indkomstfordelingen (medianindkomsten).I 2011 havde knap 350.000 personer en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianind-komsten, svarende til ca. 6,4 pct. af befolkningen, jf. figur 4.11. Det er knap 15.000 personerflere end i 2010.

Figur 4.11Personer med relativt lav indkomst, 1984-20111.000 personer700600500400300200100084 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10Indkomst under 50 pct. af medianenIndkomst under 60 pct. af medianen

Figur 4.12Andel af befolkningen med relativt lav ind-komst, 1984-2011Pct.15Pct.15

1.000 personer700600

125004003002001000

084 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10Indkomst under 50 pct. af medianenIndkomst under 60 pct. af medianen

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Tilsvarende er der ca. 600.000 personer i 2011 med indkomster under 60 pct. af medianind-komsten. Der har ligeledes været en stigning i antallet af personer med indkomster under 60-pct.-grænsen i de senere år.Lavindkomstgruppen er ikke en opgørelse af hvilke danskere, der er fattige – fx i den for-stand, at de ikke har råd til basale fornødenheder som mad, tøj og husly. Der er således ikketale om et fattigdomsmål, men en opgørelse af personer med relativt lave indkomster i et en-kelt år.Der sker en forholdsvis stor udskiftning i lavindkomstgruppen fra år til år. Således var der ca.200.000 personer i lavindkomstgruppen i både 2010 og 2011 (den 2-årige lavindkomstgrup-

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

pe), og ca. 110.000 personer var i lavindkomstgruppen i alle år i perioden 2009-2011 (den 3-årige lavindkomstgruppe), jf. figur 4.13. Tilsvarende havde omkring 280.000 personer ind-komst under 60 pct. af medianindkomsten i såvel 2009, 2010 som i 2011, jf. figur 4.14.

Figur 4.13Personer med indkomst under 50 pct. afmedianindkomsten i forskellige perioder1.000 personerTusinde

Figur 4.14Personer med indkomst under 60 pct. afmedianindkomsten i forskellige perioder1.000 personerus de

1.000 personer400350300250

1.000 personer7006005004003002001000

40035030025020015010050020112010-20112009-2011

700600500400

200300

150100500200100020112010-20112009-2011

Anm. Figuren viser, hvor mange personer der harindkomst under den nævnte grænse i hvertaf årene i perioden.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Fra 1984 og frem til midten af 1990’erne var andelen af personer i lavindkomstgruppen (op-gjort ved 50 pct.-grænsen) stort set konstant. Siden midten af 1990’erne er antallet steget,dog forholdsvis svagt i starten af perioden. Det gælder både for den 1-årige lavindkomst-gruppe og for de 2- og 3-årige lavindkomstgrupper, jf. figur 4.15.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 4.15Udviklingen i lavindkomstgrupper (50 pct. af medianindkomsten) efter varighed1.000 personer4003603202802402001601208040095969798990001020304050607080910111.000 personer40036032028024020016012080400

2-årig lavindkomstgruppe

3-årig lavindkomstgruppe

1-årig lavindkomstgruppe

Anm.: Figuren viser, hvor mange personer der har indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i de anfør-te perioder.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Stigningen i lavindkomstgrupperne skal ses i lyset af, at den typiske indkomst, og dermedlavindkomstgrænsen (50 pct. af medianindkomsten), er forøget forholdsvis kraftigt i perioden.En del af stigningen i lavindkomstgrupperne er således udtryk for realvækst i lavindkomst-grænsen.Den 1-årige lavindkomstgruppe kunne alternativt opgøres med udgangspunkt i lavindkomst-grænseni et tidligere årreguleret med prisudviklingen. Denne grænse er et mål for det ind-komstniveau, der skal til for at købe en bestemt, fast mængde varer i de enkelte år, dvs. hvorkøbekraften fastholdes.Tager man udgangspunkt i lavindkomstgrænsen i 2000 (reguleret med prisudviklingen), ud-gør lavindkomstgruppen i 2011 knap 220.000 personer, hvilket er omkring to tredjedele af an-tallet i lavindkomstgruppen afgrænset på almindelig vis. Antallet af personer med indkomstunder den faste grænse i 2011 er ca. 10.000 højere end antallet af personer i lavindkomst-gruppen i 2000, jf. tabel 4.4. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at flere af deunge tager en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Antallet af børn i lavind-komstgruppen opgjort med den faste grænse er faldet med ca. 5.000 personer siden 2000.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 4.4Personer i lavindkomstgruppen med årets grænse og fast 2000-grænseÅrets grænseAntal Personer200020102011209.900335.600349.200209.900216.500219.60035.40032.90030.4002000-grænseHeraf børn

Anm.: I søjlen med overskriften ”Heraf børn” vises antallet af børn, der bor i familier, der har en indkomstunder lavindkomstgrænsen.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det er i høj grad uddannelsessøgende og fuldt ledige m.fl. (herunder ikke-arbejdsmarkeds-parate kontanthjælpsmodtagere), der er i den 3-årige lavindkomstgruppe, jf. tabel 4.5. Menogså selvstændige er overrepræsenterede, ligesom det er tilfældet for 18-29-årige og ind-vandrere. Førtidspensionister og personer over folkepensionsalderen er derimod underre-præsenterede.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 4.5Personer i den 3-årige lavindkomstgruppeAndel afAndel som er iAndel af lavind- Indeksbefolkningen lavindkomstgruppe komstgruppen (overrepræsentation)

Pct.Befolkningen i alt1002,1100100

Herkomst:Dansk oprindelseIndvandrere og efterkommere91,48,61,58,167,332,774382

Familiekategori:Enlige under 65 uden børnEnlige forsørgereEnlige over 64 årPar med børnUnder 65 år i par uden børnOver 64 år i par uden børn15,23,57,222,916,810,37,51,90,91,11,00,354,23,23,112,17,61,53579043534514

Aldersgruppe, år:Under 1818-2425-2930-5960-64Over 6419,88,55,441,76,618,01,87,76,21,40,80,616,831,315,928,62,64,885367294693927

Beskæftigelsesstatus (18-64-årige):FuldtidsbeskæftigedeSelvstændige og lign.DeltidsbeskæftigedeDelårsbeskæftigedeFuldt ledige m.fl.UddannelsessøgendeFørtidspensionisterEfterløn mv.Øvrige 18-64-årige30,82,82,85,23,47,24,72,23,00,15,91,91,110,4100,70,17,71,67,92,62,717,034,01,60,111,052799152496473345364

Anm. Disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten hvert år i perioden 2009-2011.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Omkring hver tredje af personerne i den 3-årige lavindkomstgruppe er studerende. En relativtstor andel af personerne er derfor unge i 20-års-alderen, jf. figur 4.16. Men også når der sesbort fra studerende, er andelen i den længerevarende lavindkomstgruppe markant højere forpersoner i 20’erne, jf. figur 4.17. Det skyldes til dels de lavere satser for overførselsindkomst,som understøtter incitamentet til at tage en uddannelse.

Figur 4.16Andele af befolkningen i lavindkomstgruppentre år i træk efter alder, alle

Figur 4.17Andele af befolkningen (18-64 år) i lavind-komstgruppen tre år i træk efter alder, ekskl.selvstændige og studerendePct.14121086420Pct.14121086420182226303438424650545862Pct.14121086420

Pct.141210864202 7 12 17 22 27 32 37 42 47 52 57 62 67 72 77 82 87 92 97Alle 2009-2011Alle 1993-1995

2009-2011

1993-1995

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

I et internationalt perspektiv er Danmark kendetegnet ved, at der er relativt få personer i lav-indkomstgruppen. Med en grænse på 50 pct. af medianindkomsten har Danmark (med et ni-veau på ca. 6 pct.) en af de laveste andele, jf. figur 4.18.Også med en andel på 40 pct. af medianindkomsten har Danmark den laveste andel, mensenkelte lande har en lidt lavere andel, hvis grænsen sættes til 60 pct. Det er et udtryk for, atder er forholdsvis mange personer i Danmark med indkomster mellem 50 og 60 pct. af medi-anindkomsten, blandt andet en del folkepensionister.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 4.18Andele af personer i lavindkomstgrupper i udvalgte OECD-landePct.302520151050DNKNLDFRANORAUTFINSWEDEUIRLCHEBELUKITACANAUSUSAPct.302520151050

<40 pct. af medianindkomst

<50 pct. af medianindkomst

<60 pct. af medianindkomst

Anm.: Jf. anmærkning til figur 4.6.Kilde: OECD, se figur 4.6.

Fra og med 2012 afskaffes bl.a. kontanthjælpsloftet og de relativt lave ydelsessatser for mod-tagere af starthjælp, hvilket reducerer lavindkomstgruppen. Der foreligger kun detaljeredeindkomstoplysninger frem til 2011, men på baggrund af disse oplysninger er det muligt atskønne over hvor mange, der løftes ud af lavindkomstgruppen som følge af ændringerne ikontanthjælpssystemet.Afskaffelsen af kontanthjælpsloftet skønnes at reducere lavindkomstgruppen med ca. 7.000personer (og reducere indkomstforskellene marginalt). Tilsvarende vurderes en afskaffelse afdet særlige nedslag for gifte efter 6 måneder på kontanthjælp (600 kr. i 2009) at reducere lav-indkomstgruppen med lidt over 1.000 personer.Initiativerne reducerer således isoleret set antallet af personer i lavindkomstgruppen medmindst 8.000 personer. Det er af tekniske grunde ikke muligt at foretage en præcis opgørelseaf betydningen af de øvrige initiativer – især afskaffelsen af starthjælpssatserne – for størrel-sen af lavindkomstgruppen.Antallet af helårsmodtagere af starthjælp eller introduktionsydelse var i 2011 ca. 7.000. Antal-let af berørte er omkring det dobbelte, idet mange af personerne – især unge – kun har mod-taget starthjælp en del af året. Mange af personerne har ægtefælle eller børn, og disses di-sponible indkomster vil også blive påvirket af regelændringen.Det bemærkes, at ændringen af reglerne i kontanthjælpssystemet isoleret set svækker detøkonomiske incitament til at finde beskæftigelse, jf. kapitel 6, og dermed i et vist omfang kanbidrage til at fastholde nogle personer uden for arbejdsmarkedet i en længere periode –eventuelt på et indkomstniveau under lavindkomstgrænsen.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 4.1 Udfordringer ved mål for indkomstforskelleHvis indkomstfordelingen var helt lige, ville enhver person i befolkningen have den sammeandel af de samlede indkomster. Denne situation svarer til den diagonale blå linje i figuren,hvor den lige indkomstfordeling er illustreret ved, at de første 20 pct. af befolkningen har 20pct. af indkomsterne.Den røde kurve angiver derimod en indkomstfordeling, der ikke er fuldstændig lige. Dette kanses ved, at de første 20 pct. af befolkningen ikke har 20 pct. af indkomsterne, men derimodkun 10 pct., jf. punkt A. Samtidig har de sidste 20 pct. af befolkningen ikke blot 20 pct. af ind-komsterne, men næsten 40 pct., jf. punkt B. Denne kurve kaldes Lorenz-kurven. Gini-koefficienten kan beregnes som arealet mellem Lorenz-kurven og den diagonale linje divide-ret med arealet af hele trekanten under den diagonale linje. Gini-koefficienten er 0, hvis ind-komstfordelingen er helt lige, og 1 hvis én person modtager al disponibel indkomst

FigurGini-koefficient

Pct. af indkomstmasse1008060402000204060Helt lige indkomstfordeling

Pct. af indkomstmasse10080

6040200100

Ulige indkomstfordeling

Pct. af befolkningen

Gini-koefficienten, men også andre mål for indkomstfordelingen, der baserer sig på den di-sponible indkomst, lider af flere svagheder. Det er i sig selv en svaghed at måle på årets (el-ler en given periodes) indkomster, da nogle familier med lav disponibel indkomst kan bruge afen opsparet formue. Et sådant formueforbrug burde i et eller andet omfang indgå i det benyt-tede indkomstbegreb. Men der er generelt ikke præcise data om formue, dels er det ikke en-tydigt, hvor meget af formuen der i givet fald skulle indregnes.I denne forbindelse skal det også nævnes, at de opgjorte indkomster inkluderer (skattepligti-ge) kapitalgevinster ved salg af fx aktier. Sådanne indkomster registreres som indkomst i étenkelt år, uagtet at de reelt er optjent over en længere periode og derfor principielt skulle pe-riodiseres.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

En anden svaghed ved mål for indkomstfordeling baseret på disponible indkomster er, at derfokuseres på en relativt kort periode, og at der derved sker en sammenligning af personer iforskellige stadier af livet – fx af personer under uddannelse, personer i den erhvervsaktivealder (i beskæftigelse) og personer, der har nået tilbagetrækningsalderen.Det er endvidere et generelt kendetgen ved mål for indkomstfordelingen, at der måles for-skelle i resultater – ikke forskelle i muligheder. Der måles forskelle i de erhvervede disponibleindkomster, men en del af disse forskelle beror på forskelle i arbejdsindsats (både kvantitativtog kvalitativt). Nogle personer kan vælge (eventuelt i en periode) at arbejde på nedsat tid ogfår dermed en lavere disponibel indkomst. Det kan føre til, at målet for indkomstforskelleneøges over en periode, men det vil ikke være en afspejling af, at regler er ændret – eller atmuligheder for at erhverve sig indkomster er ændret.De enkelte personers valg af uddannelse – og dermed muligheder for at optjene indkomster– er også i nogen grad et udtryk for et valg. Nogle personer med et lavt uddannelsesniveauog deraf følgende lave indkomster har måske haft mulighed for at vælge et højere uddannel-sesniveau – og dermed bedre indtægter.Ved sammenligning af Gini-koefficienten (eller lignende mål for indkomstfordelingen) over tid,skal man desuden være opmærksom på, at målene ikke siger noget om ændringer i ind-komstniveauet. Der er tale om relative mål. Hvis fx indkomsterne for alle personer fordoblesfra det ene år til det næste, ændres Gini-koefficienten ikke.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 4.2 Bidrag til Gini-koefficienten og ændringer i denne2006-2011Gini-koefficienten steg fra 2009 til 2011 med ca. 1,3 pct.-point, jf. figur 4.7 (og bilagstabel).Det indførte loft over indbetalinger til ratepensionsordninger mv. har skønsmæssigt bidragettil at øge Gini-koefficienten med 0,4 pct.-point, idet loftet har øget bidraget fra personlig ind-komst før skat (især lønindkomst) med 1,0 pct.-point, men da denne indkomst beskattes, ereffekten på bidraget før skat større end effekterne på bidraget fra personlig indkomst efterskat og på disponibel indkomst.

TabelBidrag til Gini-kofefficienten og ændringer i denne 2006-2011Ændring 2009-20112006200920102011I alt-herafloft-herafandet

Pct. p.a.Disponibel indkomstHeraf- Personlig indkomst efter skat- Kapitalindkomst efter skat- PensionsindbetalingerPersonlig indkomst før skat20,45,0-1,637,722,03,7-1,339,222,44,3-1,038,922,34,5-1,038,70,30,80,2-0,50,4-0,11,0-0,10,80,1-1,523,824,525,725,71,20,40,8

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Udviklingen i personlig indkomst efter skat renset for effekten af loftet bidrager stort set ikketil ændringen i Gini-koefficienten fra 2009 til 2011. Udviklingen i kapitalindkomst efter skat(herunder især et fald i renteudgifter) bidrager til at øge Gini-koefficienten fra 2009 til 2011med ca. 0,8 pct.-point.Den resterende del af stigningen (ca. 0,1 pct.-point) skyldes et mindre bidrag til Gini-koefficienten fra pensionsindbetalinger (under loftet). Sidstnævnte bidrag er opgjort før skat.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 4

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 4.3 Bidrag til Gini-koefficienten fra forskellige faktorerForskellene i fordelingen af den disponible indkomst kan dekomponeres på delbidrag fra deenkelte indkomst- og fradragsfaktorer, som indgår i den disponible indkomst. Det vil sige, detkan bestemmes, hvor stor en andel af den samlede ulighed, der kan tilskrives private ind-komster, overførsler og skatter. Den disponible indkomst (D) udgør summen af private ind-komster (P), overførselsindkomst (O) og direkte skatter (S) og er givet ved9:D=P+O-SSkatterne indgår med negativt fortegn. Gini-koefficienten for fordelingen af de disponible ind-komster (Gd) kan nu skrives på følgende måde:Gd= aP(P/D) + aO(O/D) + aS(-S/D),hvor størrelserne aP, aOog aSudgør de såkaldte koncentrationskoefficienter for henholdsvisprivate indkomster, overførselsindkomster og direkte skatter. Koncentrations-koefficienterneberegnes ligesom Gini-koefficienten, men altid med udgangspunkt i den rækkefølge i ind-komstfordelingen, som er givet ved fordelingen af den disponible indkomst (og ikke med ud-gangspunkt i rækkefølgen givet ved fordelingen af den pågældende indkomstkomponent).Det indebærer fx, at koncentrationskoefficienten for overførselsindkomster er negativ, forditildelingen af overførselsindkomst falder med stigende disponibel indkomst.Produktet af koncentrationskoefficienten og indkomstkomponentens andel af den samlededisponible indkomst udgør den enkelte komponents bidrag til den samlede indkomstulighed,de såkaldte ulighedsbidrag. Dekomponeringen af Gini-koefficienten i ulighedsbidragene erperfekt additiv.

Der er i denne opstilling set bort fra pensionsindbetalinger. Kapitalindkomster indgår i private indkomster.

Fordeling og incitamenter 2013

92Kapitel 4

Tabel

Indkomstfordeling

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Indkomstforskelle

Fordeling og incitamenter 201322,421,421,020,820,620,520,722,022,824,323,821,921,121,221,321,421,922,423,624,223,124,322,822,2822,322,422,723,323,825,025,624,525,725,724,323,02104414504694755215385445892152282402592632693053286113305963366093496224,08,48,58,88,99,810,110,24,14,34,54,94,95,05,711,06,111,36,111,06,211,26,411,4172.100174.200176.500178.200186.600191.100194.000200.500199.600197.300204.500201.600

Gini-koefficient, pct:

- Alle

- 30-64-årige

- 64+-årige

Bilag 4.4 Indkomstfordeling

Lavindkomstgruppe

Antal, 1.000 personer:

- 50 pct. af medianindkomst

- 60 pct. af medianindkomst

Andel, pct:

- 50 pct. af medianindkomst

- 60 pct. af medianindkomst

Medianindkomst

Kr:

2011-niveau

Indkomstforskelle og -udvikling

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Kapitel 1

Kapitel 5

5.Nyt kapitel

Et mere nuanceret syn påfordeling

Den traditionelle opgørelse af indkomstforskelle, hvor man ser på forskellene i disponibel ind-komst i et enkelt år, kan give et unuanceret billede.For det første er indkomstforskellene påvirket af konjunkturelt betingede indkomstudsving,som udsving i boligpriser og udbytteindkomst. Selvstændiges indkomstforhold er også i højgrad konjunkturafhængige.For det andet er indkomstforskellene i ét enkelt år påvirket af aldersbetingede indkomstfor-skelle, som alene er udtryk for, at forskellige personer befinder sig forskellige steder i livet, fxsom uddannelsessøgende, som beskæftigede eller som folkepensionister.For det tredje giver den disponible indkomst ikke et fuldstændigt billede af forbrugsmulighe-derne. Den enkeltes forbrugsmuligheder kan være bestemt af andet end disponibel indkomst,som fx forbrug tilvejebragt af det offentlige, brug af opsparet formue, eventuel låntagning, af-drag på gæld, forbrug som stilles til rådighed af venner og familier, indkomst fra ”sort arbejde”mv. I Danmark udgør det individuelle offentlige forbrug en stor del af det samlede forbrug,især for personer med relativt lav indkomst.Når man tager højde for disse faktorer, er forskellene mindre end indkomstforskellene i di-sponibel indkomst i et enkelt år.Kapitlets hovedresultater er opsummeret i figur 5.1.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.1Indkomstoplysningerne i ét enkelt år kan give et unuanceret billede af indkomstforskelleneI anden halvdel af 00’erne førte konjunk-turudviklingen isoleret set til en midlertidigstigning i indkomstforskellene på op mod10 pct.

Indkomstfordelingen er i perioder megetpåvirket af konjunkturudviklingen.



En stor del af indkomstforskellene skyl-des naturlige variationer over livet, her-under forholdsvis lav indkomst i studieti-den og højere indkomst i de erhvervsak-tive år.



Indkomstforskellene set over et helt livsfor-løb udgør kun godt 50 pct. af indkomstfor-skellene opgjort i ét enkelt år.

Det høje individuelle offentlige forbrug iDanmark virker omfordelende.



Ved at inkludere værdien af det individuel-le offentlige forbrug i indkomsterne, redu-ceres indkomstforskellene med godt 20pct.

5.1

Indkomstforskellene er konjunkturafhængige

Indkomstforskellene kan udvise betydelige stigninger eller fald fra år til år. Ændringer kangrundlæggende skyldes to forhold.Strukturelleændringer kan fx være demografiske forskydninger, ændret uddannelsesadfærd,ændringer i familiestrukturer, ændringer i indretningen af skatte- og overførselssystemet,ændringer i regler for tilbagetrækning mv. Strukturelle ændringer er kendetegnet ved, at ef-fekten er varig og typisk kommer gradvist, samt at der kan være flere modsatrettede effekter.Hvis en større andel af en ungdomsårsgang tager en videregående uddannelse, vil detumiddelbart øge indkomstforskellene, fordi der er flere studerende, som har en forholdsvislav indkomst under uddannelse. På sigt bliver effekten på indkomstforskellene ændret, fordide nye generationer har et højere uddannelsesniveau end de tidligere. Indkomsten vil derforvære højere, og ledighedsrisikoen vil falde mv. Hvordan indkomstforskellene påvirkes på sigtafhænger af, hvad alternativet til at tage en videregående uddannelse var (ufaglært eller fag-lært), og hvor meget højere indkomsten bliver i forhold til alternativet.Konjunkturernepåvirker også indkomstforskellene. Her kan effekterne på indkomstforskelle-ne fra det ene år til det andet være betydelige, men til gengæld vil de være midlertidige. Derer en række meget konjunkturafhængige indkomstelementer i den disponible indkomst. Detgælder afkast af ejerbolig, udbytteindkomst mv., indkomst fra selvstændig virksomhed ogoverførsler i form af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Dette afsnit præsenterer en metode til at opgøre en konjunkturrenset Gini-koefficient. Den vi-ser, at særligt den konjunkturelle udvikling i boligpriser og udbytteindkomst mv. samt storeudsving i selvstændiges indkomster har påvirket indkomstforskellene i 00’erne.Metoden er baseret på en skematisk opgørelse af konjunkturvirkningen på indkomstforskel-lene fra udvalgte indkomstelementer. Opgørelsen er forbundet med en vis usikkerhed, menvurderes at opfange størstedelen af konjunkturvirkningen på indkomstforskellene.Under en højkonjunktur stiger boligpriserne typisk, og dermed øges også afkastet af ejerbo-lig1. Det bidrager isoleret set til større indkomstforskelle, da afkastet af ejerbolig udgør en for-holdsvis stor del af den disponible indkomst for personer i den øvre del af indkomstfordelin-gen. Når konjunkturerne vender, og boligpriserne falder, reduceres indkomstforskellene igen,jf. figur 5.2.

Figur 5.2Afkast af ejerbolig og indkomstforskelle givet ved Gini-koefficienten, 2000-2011Mia. kr.200180160140120100806040200000102030405060708091011Gini-koefficient27262524232221201918171615

Afkast af ejerbolig

Gini-koefficient (højre akse)

Anm.: I 2010 og 2011 er Gini-koefficienten teknisk nedjusteret med 0,4 pct.-point, svarende til den skøn-nede virkning af loft over indbetaling til ratepensionsordning, jf. bilag 4.2. Imputerede afkast af ejer-bolig beregnes som 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering i året. Den offentlige ejendomsvur-dering kan afvige fra den faktiske ejendomsværdi, hvilket kan give udslag i, at prisændringer førstmed forsinkelse slår igennem på den offentlige ejendomsvurdering, blandt andet fordi den offentligeejendomsvurdering typisk kun fastsættes hvert andet år.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For at sikre sammenlignelighed imellem boligejeres og lejeres disponible indkomster forøges ejernes kapitalind-komst med et imputeretafkast af ejerboligen,en såkaldt økonomisk lejeværdi. Det afspejler, at boligejere, i form afejerboligen, får et formueaktiv, hvis afkast består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen. I modsætning hertil skallejere betale husleje ud af den disponible indkomst, jf. boks 4.1 om sammensætningen af den disponible ind-komst. Det imputerede afkast af ejerbolig beregnes som 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering i året.1

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Tilsvarende betyder blandt andet bedre afsætningsmuligheder som følge af stigende efter-spørgsel under en højkonjunktur, at overskuddet for de fleste virksomheder er større end iperioder med lavkonjunktur. Det stigende virksomhedsoverskud medfører større realiseredekursgevinster, som følge af stigende aktiekurser, og større aktieafkast. Stigende aktieind-komst giver udslag i øgede indkomstforskelle, idet aktieindkomst udgør en større del af ind-komsten for personer i den øvre del af indkomstfordelingen end for personer i den nedre delaf indkomstfordelingen. Modsat i en lavkonjunktur, hvor aktieindkomsten typisk falder ogdermed bidrager til lavere indkomstforskelle.Selvstændiges indkomster svinger fra år til år og er også påvirket af konjunkturudviklingen.Fx stiger antallet af selvstændige med lave eller ligefrem negative indkomster typisk under enlavkonjunktur, hvilket isoleret set øger indkomstforskellene. Samtidig reduceres antallet afselvstændige med relativt høje indkomster, hvilket isoleret set kan reducere indkomstforskel-lene.Under en højkonjunktur kommer flere i beskæftigelse, og færre modtager dagpenge ellerkontanthjælp. Det reducerer isoleret set indkomstforskellene. Modsat modtager flere dagpen-ge eller kontanthjælp under en lavkonjunktur, hvilket isoleret set øger indkomstforskellene.Hvordan disse elementer påvirker indkomstforskellene afhænger af en række forhold. Gen-nemslaget vil være forskelligt alt efter, hvilken type høj- eller lavkonjunktur, der er tale om, fxgennemslaget på boligpriser, aktiekurser og ledighed.Andre konjunkturbetingede forhold, som udviklingen i andre former for kapitalindkomst (fxrenteindtægter og -udgifter) og lønudviklingen, er ikke analyseret i relation til indkomstforde-lingen her, idet de ikke vurderes at have haft stor betydning i den betragtede periode.

5.1.1

Konjunkturudviklingen har haft stor betydning forindkomstforskellene

I det følgende skønnes over det konjunkturelle bidrag til indkomstforskellene fra boligpriser,udbytteindkomst mv., indkomst fra selvstændig virksomhed og overførsler i form af dagpengeog kontanthjælp.Den konjunkturelle virkning på indkomstfordelingen opgøres beregningsteknisk som den æn-dring i indkomstforskellene, der fremkommer, når det aktuelle niveau for de enkelte betragte-de elementer korrigeres til et strukturelt niveau, jf. boks 5.1.Frem til 2004 har det opgjorte konjunkturelle bidrag til indkomstforskellene været begrænset,mens bidraget stiger fra 2005 til 2007.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Konjunkturelle forhold har skønsmæssigt ført til en stigning i indkomstforskellene opgjort vedGini-koefficienten på op imod 1½ til 2� pct.-point i 2007 og 2008 i forhold til en konjunktur-neutral situation, svarende til en stigning på knap 10 pct.2, jf. figur 5.3.

Figur 5.3Konjunkturvirkning på indkomstforskellene af udvalgte indkomstelementer, 2000-2011Pct.-point2,52,01,51,00,50,0-0,5-1,00001020304Boligpriser05060708091011Pct.-point2,52,01,51,00,50,0-0,5-1,0

Udbytteindkomst mv.

Arbejdsmarkedet

Indkomst som selvstændig

Anm.: Indkomstforskellene er givet ved Gini-koefficienten. I 2010 og 2011 er Gini-koefficienten teknisknedjusteret med 0,4 pct.-point, svarende til den skønnede virkning af loft over indbetaling til rate-pensionsordning, jf. bilag 4.2.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I årene 2009-2011 udgør konjunkturelle bidrag i størrelsesordenen ½-� pct.-point.Det er særligt den konjunkturelle påvirkning af udviklingen i boligpriserne og udbytteindkom-sten mv. samt stigende udsving i selvstændiges indkomst, der har påvirket indkomstforskel-lene. Udvikling i beskæftigelse og ledighed over konjunkturforløbet har haft mindre betydning,hvilket hænger sammen med betydelige dækningsgrader for a-dagpenge (og kontanthjælp).Se bilag 5.1 for en detaljeret gennemgang af konjunkturvirkningen på de disponible indkom-ster fra boligpriser, udbytteindkomst mv., indkomst fra selvstændig virksomhed samt over-førsler i form af dagpenge og kontanthjælp.

I 2007 udgør den opgjorte konjunkturvirkning 2,2 pct.-point af de samlede indkomstforskelle givet ved Gini-koefficienten på 25,0 pct., svarende til knap 9 pct.

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Boks 5.1Eksempel på korrektion af disponible indkomster for konjunkturpåvirkningDen konjunkturelle virkning på indkomstfordelingen er i denne analyse opgjort som den del af de disponibleindkomster, der fremkommer ved, at det observerede niveau for de enkelte indkomstelementer afviger fradet skønnede strukturelle niveau.Boligpriserne er et af de elementer, som i 00’erne har haft et stort gennemslag på de disponible indkomster.Udviklingen i boligpriserne påvirker de disponible indkomster, der er tillagt et imputeret afkast af ejerbolig.Afkast af ejerbolig opgøres som 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering, jf. kapitel 4.Det strukturelle niveau for boligpriserne er her opgjort som et vægtet gennemsnit af indeks for landsdæk-kende byggeomkostninger og grundpriser. Den konjunkturelle virkning på boligpriserne er opgjort som for-skellen mellem udviklingen i den offentlige vurdering opdelt på amter og udviklingen i det strukturelle ni-veau. Konjunkturvirkningen på de disponible indkomster er opgjort som den del af afkast af ejerbolig ogejendomsværdiskat, der således kan henføres til den konjunkturelle virkning på boligpriserne.Konjunkturvirkningen på boligpriserne varierer regionalt og har fx været større for København og Frederiks-berg end for Vejle i perioden fra 2000 til 2011, jf. figur.

FigurBoligpriser, 2000-20111999=10030025020015010050000010203040506Vejle07080910111999=100300250200150100500

København og Frederiksberg

Strukturelt niveau

Anm.: Boligpriserne er opdelt på amter, dvs. fra før kommunalreformen i 2006. Amtsopdelte boligpriser ergivet ved den offentlige ejendomsvurdering. Strukturelt niveau er opgjort som et vægtet gennemsnitaf indeks for landsdækkende byggeomkostninger og grundpriser (offentlige vurderinger).Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

5.1.2

Den konjunkturrensede udvikling er mere stabil

Hvis der ses bort fra de konjunkturbetingede udsving, udviser udviklingen i indkomstforskel-len et mere stabilt forløb, jf. figur 5.4. Den forholdsvis kraftige stigning i Gini-koefficienten imidten af 00’erne var altså i høj grad konjunkturelt betinget. Det understreger, at man skalvære varsom med at konkludere for håndfast på udviklingen i den observerede Gini-koefficient fra år til år.

100

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.4Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten, 2000-2011Pct.28Pct.28

18000102030405060708091011

Konjunkturkorrigeret disponibel indkomst

Disponibel indkomst

Anm.: I 2010 og 2011 er Gini-koefficienten teknisk nedjusteret med 0,4 pct.-point, svarende til den skøn-nede virkning af loft over indbetaling til ratepensionsordning, jf. anmærkning til figur 5.3.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De konjunkturelt betingede udsving er så markante, at de kan have betydning for rangerin-gen, når man sammenligner indkomstforskelle mellem lande. Det vil være tilfældet, hvis kon-junkturpåvirkningen sætter ind på forskellige tidspunkter, eller hvis konjunkturudviklingen på-virker indkomstforskellene i forskellig grad.Den del af stigningen i indkomstforskellene, der er tilbage efter konjunkturrensningen, skalblandt andet ses i lyset af ændringer i skattesystemet, som i flere omgange har medført re-duktioner af skatten på arbejde. Disse skatteomlægninger har bidraget til at øge gevinstenved beskæftigelse og dermed de disponible indkomster særligt for personer i den øvre del afindkomstfordelingen, jf. kapitel 4.Gini-koefficienten koger de samlede indkomstforskelle ned til ét enkelt tal. Det er principieltmuligt, at de store beregnede konjunkturbetingede udsving i indkomstforskellene i midten af00’erne ikke slår lige så meget ud i andre mål for indkomstforskellene, jf. boks 5.2.

Fordeling og incitamenter 2013

101

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Boks 5.2P90/P10-ratioenEt andet mål, der ofte benyttes til at måle indkomstforskelle, er P90/P10-ratioen, der opgøres som forholdetmellem 90 pct. fraktilen og 10 pct. fraktilen i indkomstfordelingen. 90 pct. fraktilen svarer til den disponibleindkomst for den person i 10. indkomstdecil med den laveste indkomst, mens 10 pct. fraktilen svarer til dendisponible indkomst for personen i 1. indkomstdecil med den højeste indkomst.Også her er billedet, at de konjunkturelt betingede indkomstelementer har betydet større udsving i ind-komstforskellene i 00’erne. Indkomstforskellene opgjort ved P90/P10-ratioen har således gennemgåetsamme overordnede udviklingsforløb som indkomstforskellene givet ved Gini-koefficienten, jf. figur.

FigurIndkomstforskelle opgjort ved P90/P10-ration, 2000-2011

Ratio3,02,92,82,72,62,52,42,32,22,12,0000102030405060708091011

Ratio3,02,92,82,72,62,52,42,32,22,12,0Konjunkturkorrigeret disponibel indkomst*Disponibel indkomst

Anm.: P90/P10-ratioen angiver forholdet mellem 90 pct. fraktilen og 10 pct. fraktilen. I 2010 og 2011 erP90/P10-ratioen teknisk nedjusteret med 0,03, svarende til en tredjedel af den samlede stigning fra2009 til 2010 som følge af loft over indbetaling til ratepensionsordning, jf. anmærkning til figur 5.3.* Eksklusive korrektion for udbytteindkomst mv.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.Eksempelvis vil P90/P10-ratioen kunne opgøres til 2,5, hvis den disponible indkomst for 90 pct. fraktilen er250.000 kr. og for 10 pct. fraktilen er 100.000 kr.Den forskel, der måtte være på udviklingen i indkomstforskellene opgjort ved henholdsvis Gini-koefficientenog P90/P10-ratioen, kan hænge sammen med, at Gini-koefficienten er et samlet mål for indkomstforskelle-ne, mens P90/P10-ratioen opgør forholdet mellem indkomsterne for to personer i indkomstfordelingen. Derkan således være indkomstforskelle i midten af indkomstfordelingen eller i den absolutte bund/top af ind-komstfordelingen, som ikke opfanges af P90/P10-ratioen.

102

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

5.2

Indkomsten varierer gennem livet

Når man opgør indkomstforskellene på baggrund af indkomstoplysninger i et enkelt år, vil endel af indkomstforskellene skyldes aldersbetingede indkomstforskelle, der kan henføres til fxstudietid og tilbagetrækning, og midlertidige indkomstudsving, som kan skyldes fx kortvarigledighed. Det betyder, at indkomstforskellene overvurderes i forhold til en situation, hvor manbetragter indkomstforholdene over en længere periode.Ved at betragte indkomstfordelingen over livsforløb tages højde for aldersbetingede ind-komstforskelle og midlertidige indkomstudsving. Indkomstforskellene er derfor væsentligtmindre i et livsperspektiv end i ét enkelt år. Indkomsten i et livsforløb kan bidrage til et mereretvisende billede, når man fx skal vurdere de grundlæggende fordelingsvirkninger af æn-dringer i skatte- og overførselssystemet.De indkomsterstattende ydelser er målrettet personer, som har en relativt lav indkomst i detår, de modtager dem. Målretningen er imidlertid svagere set over livsforløb. Det gælder isærfor SU, der udbetales til studerende, som har en relativt lav indkomst i ét enkelt år, men somtypisk opnår en relativt høj indkomst set over livet.Ved vurdering af reformers effekter på indkomstfordelingen er det særligt vigtigt også at be-tragte virkningerne set i livsperspektiv. Eksempelvis vil en reform, som øger den disponibleindkomst for beskæftigede i ét enkelt år, i væsentligt mindre grad øge indkomstforskellene iet livsperspektiv, idet næsten alle gennem livet har perioder i beskæftigelse.

5.2.1

Indkomsten afhænger af alder

Arbejdsmarkedstilknytning og dermed indkomsten varierer naturligt over livsforløbet.Pensionister over 64 år har typisk en mindre disponibel indkomst end personer i den er-hvervsaktive alder. Det afspejler blandt andet, at personer over 64 år i mindre grad har behovfor indkomst til privat opsparing og i stedet påbegynder en nedsparing af privat formue. Sam-tidig har over 64 årige færre private etableringsomkostninger, og udgifter i forbindelse mederhvervsdeltagelse (transport, beklædning, kantine mv.) bortfalder. Yngre personer i den er-hvervsaktive alder er ofte uddannelsessøgende og har derfor typisk en disponibel indkomstnoget under gennemsnittet, mens den øvrige del af personerne i den erhvervsaktive alder ty-pisk har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en disponibel indkomst over gen-nemsnittet, jf. figur 5.5.

Fordeling og incitamenter 2013

103

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.5Disponibel indkomst opdelt på arbejdsmar-kedstilknytning i ét enkelt år*, udvalgte grupper1.000 kr.300Gennemsnit1.000 kr.

Figur 5.6Disponibel indkomst opdelt på alder i ét enkeltår*1.000 kr.1.000 kr.300Gennemsnit

300300

200

200200

200

100

00UddannelsessøgendeEfterlønsmodtagereFuldtidsbeskæftigedeOver 64-årige

020304050Alder60708090

Anm.: 18-90-årige. Opgørelsen af den disponibleindkomst er defineret i kapitel 4.Note: *) 2010.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Anm.: Gennemsnitlig disponibel indkomst for 18-90-årige. Faldet i den gennemsnitlige di-sponible indkomst frem til midten af20’erne afspejler, at mange flytter hjemme-fra, og at indkomsten opgøres på familieni-veau.Note: *) 2010.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Frem til 40 års alderen er mange studerende eller nyuddannede i begyndelsen af et karriere-forløb. Af den årsag er den gennemsnitlige disponible indkomst under gennemsnittet, jf. figur5.6. Personer mellem 40’erne og midten af 60’erne har derimod en gennemsnitlig indkomstover gennemsnittet. Efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er indkomsten igen lavere endgennemsnittet.

5.2.2

Indkomsterne er påvirket af midlertidige forhold

Indkomstfordelingen i ét enkelt år er også påvirket af, at nogle personer oplever midlertidigeindkomstudsving som følge af fx kortvarig ledighed.Personer med midlertidig lav eller høj indkomst kan i et livsperspektiv have en ’normal’ ind-komst. Fuldt ledige personer har typisk en relativt lav indkomst i år med ledighed, men vil op-nå en højere indkomst i andre år med beskæftigelse, jf. figur 5.7.

104

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.7Gennemsnitlig disponibel indkomst for personer, der var fuldt ledige i 20101.000 Kr.2501.000 Kr.250

200

150

100

0200920102011

Anm.: Der er taget udgangspunkt i de personer, som var fuldt ledige i 2010. Persongruppen er fastholdt i2009 og 2011.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

5.2.3

Indkomster i et livsperspektiv giver et mere nuanceret billede

Ved at tage udgangspunkt i indkomsten i et livsperspektiv tages så vidt muligt højde for nule-vende personers placering i livsforløbet. Fx får en studerende typisk en væsentlig stigning iden disponible indkomst senere i livet. Tilsvarende gælder, at en arbejdsløs på andre tids-punkter af livet typisk får en større disponibel indkomst end i den øjeblikkelige situation medledighed, der typisk er et midlertidigt fænomen.Der findes ikke indkomstoplysninger, der dækker hele livsforløb, og selv om sådanne oplys-ninger var tilgængelige, ville de være svære at fortolke i et samtidigt eller fremadrettet per-spektiv. De observerede indkomstforskelle ville afspejle samfundsmæssige forhold, der ikkelængere er gældende, som lovgivning, arbejdsmarkedstilknytning mv.For at kunne vurdere betydningen af aktuelle regler og økonomiske forhold samt ændringerheri er det derfor nødvendigt at sammensætte ”fiktive” livsforløb. Sådanne livsforløb dannesher ved at tage udgangspunkt i oplysninger om de samme personer i 2 år i træk. Oplysnin-gerne sammensættes ved for hver alder at forlænge det pågældende livsforløb med oplys-ninger om en person med samme karakteristika, jf. bilag 5.2.I denne analyse er de ”fiktive” livsforløb dannet med udgangspunkt i oplysninger om desamme personer i 2009 og 2010.Indkomster i et livsperspektiv er kendetegnet ved, at indkomstforskellene er væsentligt min-dre end i ét enkelt år. I ét enkelt år udgør indkomstforskellene målt ved Gini-koefficientenknap 26 pct., mens Gini-koefficienten i et livsperspektiv kun udgør ca. 13 pct, jf. figur 5.8.

Fordeling og incitamenter 2013

105

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.8Indkomstforskelle givet ved Gini-koefficientenPct.302520151050Enkelt år*4 år**LivsforløbPct.302520151050

Anm: Gini-koefficienten er et udtryk for indkomstforskellene i samfundet. Hvis alle havde samme ind-komst, ville Gini-koefficienten være lig 0 pct. Hvis én person havde den samlede indkomst, ville Gi-ni-koefficienten være lig 100 pct.Note: *) 2010.**) Gennemsnitlig disponibel indkomst for 2007-2010 for personer, der kan genfindes i alle år.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Indkomstforskellene set i et livsperspektiv kan i vid udstrækning tilskrives forskelle i perso-ners evner og muligheder samt valg i forbindelse med uddannelse, karriere, arbejdstid, tilba-getrækning mv. Indkomsten vil således (isoleret set) være lavere for personer, der vælger atarbejde mindre eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end for andre personer.Indkomstforskelle i ét enkelt år afspejler, som sagt, også andre forhold, som fx aldersbetin-gede indkomstforskelle.

5.2.4

Få har relativt lave indkomster i et livsindkomstperspektiv

Mindre indkomstforskelle i et livsperspektiv end i ét enkelt år betyder også, at andelen meden lav livsindkomst er mindre end lavindkomstgruppen i ét enkelt år.I 2010 havde godt 6 pct. af befolkningen en disponibel indkomst under 50 pct. af medianind-komsten, heraf havde (kun) omkring 1 pct. af befolkningen en disponibel indkomst under 50pct. af medianindkomsten i 4 år i træk. Set i et livsperspektiv reduceres andelen med ind-komster under 50 pct. af medianlivsindkomsten yderligere til 0,3 pct., jf. figur 5.9.

106

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.9Personer med indkomst under henholdsvis 50 pct., 60 pct. og 70 pct. af medianindkomsten for helebefolkningenPct.25Pct.25

0201050 pct. (lavindkomstgruppen)2007-201060 pct.Livsforløb70 pct.

Anm.: Årlig disponibel indkomst i 2007-2010 og årlig gennemsnitlig disponibel indkomst over livet. ’2007-2010’ indeholder personer med indkomst under henholdsvis 50 pct., 60 pct. og 70 pct. af median-indkomsten hvert år fra 2007 til 2010.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Andelen med livsindkomster under 70 pct. af medianlivsindkomsten på knap 5 pct. svareromtrent til andelen af personer med indkomster under 50 pct. af medianindkomsten i 2010.

5.2.5

Er de sociale ydelser målrettede?

De sociale ydelser er som hovedregel målrettet personer med relativt lave indkomster. Formange af ydelserne gælder imidlertid, at målretningen er svagere i et livsperspektiv. De soci-ale ydelser reducerer i ét enkelt år indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med godt6 pct.-point, mens reduktionen af indkomstforskellene set i et livsperspektiv kun udgør ca. 4pct.-point, jf. figur 5.10.

Fordeling og incitamenter 2013

107

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.10Omfordelende virkning af sociale ydelser i ét enkelt år og i et livsperspektiv.BørnetilskudBørnefamilieydelseSU til LVU**A-kasseBoligstøtteSUFørtidspensionKontanthjælpFolkepension-3,0-2,5-2,0Livsforløb-1,5Pct. pointEnkelt år*-1,0-0,50,00,5

Anm.: Dekomponering af indkomstforskellene med udgangspunkt i personernes placering i indkomstfor-delingen for disponibel indkomst. Livsforløb er afgrænset til 18-90-årige. Til ydelser fra a-kasse reg-nes ydelser fra a-kasse og tilbagebetalt efterlønsbidrag. Kontanthjælp er blandt andet sammensat afkontanthjælp, revalidering og integrationsydelse.Note: *) 2010.**) I ét enkelt år: SU til personer i gang med en lang videregående uddannelse. I et livsperspektiv: SUtil personer med lang videregående uddannelse som 50-årige.Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Førtidspension er mere omfordelende, når man sammenligner hele livsforløb i stedet for étenkelt år. Førtidspension tilfalder således personer, som har en relativt lav livsindkomst.Omvendt er SU ikke omfordelende i et livsperspektiv. Forklaringen er, at SU udgør omtrentsamme andel af den disponible indkomst i alle livsindkomstdeciler, jf. figur 5.11. Den del afSU, der udbetales til personer med en lang videregående uddannelse, øger isoleret set ind-komstforskellene i et livsperspektiv en smule.

108

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.11Statens uddannelsesstøtte (SU) som andel afdisponibel indkomst opdelt på indkomstdecilerPct.252015105012345678Livsforløb

Figur 5.12Disponibel indkomst over livet opdelt på ud-dannelsesniveau1.000 kr.1.000 kr.350Gennemsnit300250200150100500

Pct.

25350300

20250

152001050910Decil150100500

Enkelt år*

Anm: Opdelt på indkomstdeciler for henholdsvisindkomst i 2010 og livsindkomst.Note: *) 2010.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Anm: Årlig gennemsnitlig disponibel indkomstover livet. Uddannelsesniveau ved 50 år.KVU: Kort videregående uddannelse,MVU: Mellemlang videregående uddannel-se og LVU: Lang videregående uddannelse.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Når SU ikke er omfordelende i et livsperspektiv, afspejler det, at SU udgør omtrent sammeprocentdel af livsindkomsten for alle uddannelsesgrupper. Det største beløb i kr. og ørermodtages således af højtuddannede, som har den højeste livsindkomst, jf. figur 5.12.Den omfordelende virkning af en social ydelse afhænger af, hvor stor en andel udbetalingenaf ydelsen udgør af de samlede disponible indkomster. Den omfordelende virkning af en iso-leret forøgelse af de sociale ydelser, svarende til en udgiftsforøgelse på 100 mio. kr., er vist ibilag 5.3.

5.3

Omfordeling via individuelt offentligt forbrug

I Danmark er det individuelle offentlige forbrug stort sammenlignet med mange andre lande.Det offentlige forbrug består i Danmark af udgifter til uddannelser, sundhedsbehandling, ple-je, tilskud til daginstitutionspasning mv. Alle har i udgangspunktet lige adgang til blandt andetsundhedsbehandling og til at tage en uddannelse, hvilket blandt andet kan bidrage til at mod-virke den negative sociale arv.Danmark er karakteriseret ved relativt små indkomstforskelle i international sammenhæng.Det er ikke muligt at sammenligne med fordelingsvirkningerne af det individuelle offentligeforbrug i andre lande, da der ikke laves sammenlignelige opgørelser af udvidede forbrugsmu-

Fordeling og incitamenter 2013

109

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

ligheder på tværs af lande. Det relativt høje niveau for individuelt offentligt forbrug kombineretmed fri og lige adgang indikerer imidlertid, at den omfordelende virkning formentlig er relativthøj i Danmark.

5.3.1

I Danmark er indkomstforskellene små, og det offentligeforbrug er højt

Indkomstforskelle måles typisk med udgangspunkt i de disponible indkomster. Denne type afopgørelser beskriver, hvordan de private forbrugsmuligheder er fordelt, dvs. mulighederne forforbrug af bolig, fødevarer, transport mv.3Indkomstforskellene er relativt små i Danmark. Ifølge den seneste OECD-opgørelse udgørindkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten omkring 25 pct. i Danmark, hvilket er markantmindre end i de fleste andre lande, jf. figur 4.5.Fordelingen af de disponible indkomster tager højde for den omfordeling, der sker via skatte-og overførselssystemet, men indregner ikke den betydelige omfordeling, der sker via det of-fentlige forbrug, og de forbrugsmuligheder, det giver anledning til.I Danmark er der i høj grad fri og lige adgang til fx kompetencegivende uddannelse, sundhedog pleje, der stilles til rådighed som individuelt offentligt forbrug. Andre offentlige serviceydel-ser er forbundet med en forholdsvis beskeden egenbetaling, der i nogle tilfælde er indkomst-afhængig. Det gælder fx daginstitutionspasning, hvor det offentlige tilskud understøtter foræl-drenes deltagelse på arbejdsmarkedet. Forældrebetalingen udgør under en tredjedel af desamlede udgifter, og hvis indkomsten er under en vis grænse, får familien hel eller delvis fri-plads.Den frie og lige adgang til offentlige serviceydelser medfører, at der formelt er lige mulighederfor at tage en uddannelse og for sundhedsbehandling. I mange andre lande medfinansiererstuderende store dele af studierne (fx med lån). I Danmark er adgangen til uddannelse somhovedregel fri og gratis. Det betyder, at der ikke er formelle barrierer for, at unge kan tage enuddannelse uanset økonomisk baggrund.I mange andre lande er fx sundhedsydelser og pleje i større grad forsikringsfinansieret, lige-som der lægges større vægt på egenbetaling. Danmark har derfor et relativt højt niveau forindividuelt offentligt forbrug i forhold til andre lande, jf. figur 5.13.

Den disponible indkomst i ét enkelt år er ikke et eksakt mål for de private forbrugsmuligheder, idet forbrugs-mulighederne også bestemmes af andre forhold, fx eventuel låntagning, afdrag på gæld, forbrug som stilles til rå-dighed af venner og familier, indkomst fra ”sort arbejde” mv.

110

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.13Individuelt offentligt forbrug for udvalgte OECD-lande i 2010Pct. af BNP2520Pct. af BNP2520

Gennemsnitfordevistelande151050151050

Anm.: Der findes ikke opgørelser af individuelt offentligt forbrug for Canada og Tyrkiet, som optræder i fi-gur 5.11.Kilde: OECD (stats.oecd.org/national accounts).

Det relativt høje individuelle offentlige forbrug kombineret med fri og lige adgang i Danmarkbetyder, at forskellene i forbrugsmuligheder reelt er mindre, end forskellene i den disponibleindkomst indikerer. Det er derfor vigtigt at inddrage det individuelle offentlige forbrug, når manskal have et nuanceret billede af fordelingen i Danmark.

5.3.2

Det offentlige forbrug omfordeler mellem aldersgrupper og påtværs af indkomstniveauer

Offentligt forbrug er med til at udligne forskellene i forbrugsmuligheder på tværs af alders-grupper.Det gælder særligt individuelt offentligt forbrug i form af sundhed og pleje4, der i stort omfangmodtages af personer over 70 år, som typisk er folkepensionister med en disponibel ind-komst, der i gennemsnit ligger under andre aldersgruppers, jf. figur 5.14.

Sundhed er sammensat af individuelt offentligt forbrug i form af hospitalsbenyttelse, sygesikring og medicintil-skud. Pleje er i opgørelsen sammensat af hjemmehjælp og plejehjemsbenyttelse.

Fordeling og incitamenter 2013

111

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.14Familiens disponible indkomst og offentlige forbrug fordelt på de voksne i familien og opdelt på al-der i 20091.000 kr.35030025020015010050020304050607080901.000 kr.350300250200150100500

Offentligt forbrug pr. voksen i familien

Disponibel indkomst pr. voksen i familien

Anm.: Figuren er afsluttet ved 90 år. Børns offentlige forbrug og disponible indkomst indgår i den samledeopgørelse for familien.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det individuelle offentlige forbrug er også relativt højt for personer i slutningen af 20’erne ogfrem til midten af 40’erne. Her er det især kompetencegivende uddannelser og offentlig ser-vice relateret til børn, som daginstitution, folkeskole og nogle sundhedsydelser, som trækkerop.Fordelingen af den offentlige service på indkomstgrupper afspejler især, at trækket på den of-fentlige service typisk indtræder i aldersgrupper, hvor den gennemsnitlige disponible ind-komst er relativt lav, samt i mindre grad at nogle ydelser er indkomstafhængige, som fx dag-institutionsbenyttelse.Forskellene i det individuelle offentlige forbrug er mindre end forskellene i disponibel ind-komst. Det offentlige forbrug virker derfor omfordelende og resulterer i en mere lige fordelingaf de samlede forbrugsmuligheder. Det skal ses i lyset af, at personer i den nedre halvdel afindkomstfordelingen modtager næsten 60 pct. af det samlede offentlige forbrug, mens sam-me gruppe tegner sig for knap 35 pct. af den samlede disponible indkomst, jf. figur 5.15.

112

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.15Individuelt offentligt forbrug og disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler i 2009Andel af individuelt offentligt forbrug, pct.100908070605040302010012345678910Andel af samlet disponibel indkomst, pct.1009080706050403020100

Deciler,disponibel indkomst

Individuelt offentligt forbrug

Disponibel indkomst (anden y-akse)

Anm.: Personerne er ordnet efter disponibel indkomst.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I tidligere analyser af det individuelle offentlige forbrug er udgifterne typisk fordelt på bag-grund af personernes faktiske offentlige servicetræk. Det betyder, at en person får et megetstort forbrug, hvis vedkommende fx har boet på plejehjem hele året, har gennemgået en dyroperation eller været igennem et sygdomsforløb med lange indlæggelser. Andre har et lilletræk på de offentlige serviceydelser, fordi de ikke har været plejekrævende eller syge.Det kan imidlertid være mere retvisende at tage udgangspunkt iforsikringsværdienaf de of-fentlige serviceydelser. Individuelt offentligt forbrug inden for sundhed og pleje bliver relevantfor næsten alle på et tidspunkt i livet. Alene muligheden for at trække på det offentlige forbrug– forsikringsværdien – har en værdi, uanset om man faktisk får brug for at benytte denne mu-lighed. Forsikringsværdien af sundhed og pleje for den enkelte person eller familie er i denneanalyse opgjort som den gennemsnitlige værdi af det faktiske forbrug for alle i aldersgrup-pen5.Metoden ændrer dog ikke ved konklusionen: Det er personer i den nedre halvdel af indkomst-fordelingen, der har det største træk på de offentlige serviceydelser, uanset om udgifterne tilsundhed og pleje fordeles med udgangspunkt i det faktiske forbrug eller forsikringsværdien,jf. figur 5.16.

Forsikringsværdien kan ikke fortolkes som den præmie (pris), den enkelte skulle betale for en forsikring medadgang til tilsvarende ydelser på det private forsikringsmarked. En forsikringspræmie afhænger af mange forhold,som alder, sygdomsrisiko, adfærd mv.

Fordeling og incitamenter 2013

113

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.16Individuelt offentligt forbrug opdelt på indkomstdeciler i 20091.000 kr.9080706050403020100123456789101.000 kr.9080706050403020100

Offentlig service - forsikringsværdi af sundhed og pleje

Offentlig service - faktisk forbrug

Anm.: Forsikringsværdien af sundhed og pleje er beregningsteknisk opgjort ved aldersopdelt gennemsnitligtforbrug. Personerne er ordnet efter disponibel indkomst. Disponibel indkomst og individuelt offent-ligt forbrug er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfordele i familien.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det er i mange sammenhænge mere relevant at betragte familiernes samlede forbrugsmulig-heder end alene at fokusere på fordelingen af de disponible indkomster. De såkaldt udvidedeforbrugsmuligheder er i det efterfølgende opgjort som summen af disponibel indkomst og in-dividuelt offentligt forbrug, jf. bilag 5.4.Når det offentlige forbrug inddrages, er den relative forøgelse af forbrugsmulighederne størsti bunden af indkomstfordelingen. Både fordi servicetrækket, som nævnt, er størst i bunden afindkomstfordelingen, og fordi den disponible indkomst her er relativt lav. Værdien af det of-fentlige servicetræk udgør op mod halvdelen af de udvidede forbrugsmuligheder for de lave-ste indkomstdeciler, jf. figur 5.17. Fordelingen af de offentlige forbrugsmuligheder understøt-ter formelt lige muligheder i form af fri adgang til sundhedsydelser og uddannelse, uansetindkomstniveau.

114

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5.17Udvidede forbrugsmuligheder opdelt på indkomstdeciler i 20091.000 kr.5001.000 kr.500

400

300

200

100

012345678910

Offentligt forbrug

Disponibel indkomst

Anm.: Personerne er ordnet efter disponibel indkomst. Forsikringsværdien af sundhed og pleje er bereg-ningsteknisk opgjort ved aldersopdelt gennemsnitligt forbrug. Disponibel indkomst og individueltoffentligt forbrug er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfordele i familien.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordelingen af det offentlige forbrug betyder også, at forskellene i de udvidede forbrugsmu-ligheder er mindre end forskellene i den disponible indkomst. Indkomstforskellene opgjort vedGini-koefficienten reduceres således fra knap 24½ pct. til godt 19 pct., når der tages højde forvirkningen af det individuelle offentlige forbrug, jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1Indkomstforskelle og forskelle i udvidede forbrugsmuligheder i 2009Gini-koefficient, pct.

Disponibel indkomstUdvidede forbrugsmuligheder

24,419,2

Anm.: Personerne i befolkningen er ordnet efter det aktuelle indkomstbegreb. Fordelingen af de udvidedeforbrugsmuligheder er mere lige, når der tages udgangspunkt i forsikringsværdien af individuel of-fentlig service, end når der tages udgangspunkt i det faktiske forbrug. Med udgangspunkt i perso-nernes faktiske forbrug af offentlig service er Gini-koefficienten 22,4 pct. (hvilket skal sammenlignesmed de 19,2 pct. i tabellen). Det afspejler, at nogle personer har et (faktisk) offentligt forbrug, derbetyder, at de flytter fra den nedre del af indkomstfordelingen til den øvre del af fordelingen af ud-videde forbrugsmuligheder, eksempelvis kan en person i 1. indkomstdecil, der har fået en hjerteope-ration eller har været på plejehjem hele året, optræde i 10. decil af udvidede forbrugsmuligheder.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

115

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Det er som nævnt ikke muligt at sammenligne med fordelingsvirkningerne af det individuelleoffentlige forbrug i andre lande, da der ikke laves sammenlignelige opgørelser af udvidedeforbrugsmuligheder på tværs af lande. Det relativt høje niveau for individuelt offentligt forbrugkombineret med fri og lige adgang indikerer imidlertid, at den omfordelende virkning forment-lig er relativt høj i Danmark.

116

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Bilag 5.1 Konjunkturvirkning på de disponible indkomsterDen konjunkturelle virkning på indkomstfordelingen kan opgøres som den del af de disponib-le indkomster, der fremkommer ved, at det observerede niveau for de enkelte indkomstele-menter afviger fra det skønnede strukturelle niveau.Afkast af ejerboligBoligpriserne er et af de elementer, som i 00’erne har haft stort gennemslag på de disponibleindkomster. Udviklingen i boligpriserne indgår i opgørelsen af disponible indkomster via etimputeret afkast af ejerbolig. Afkast af ejerbolig opgøres som 4 pct. af den offentlige ejen-domsvurdering.Det strukturelle niveau for boligpriserne er her opgjort som et vægtet gennemsnit af indeksfor byggeomkostninger og grundpriser. Den konjunkturelle virkning på boligpriserne er opgjortsom forskellen mellem udviklingen i den offentlige vurdering opdelt på amter og udviklingen idet skønnede strukturelle niveau for boligpriserne på landsplan.Konjunkturvirkningen på boligpriserne varierer regionalt og har fx været større for Københavnog Frederiksberg end for Vejle i perioden fra 2000 til 2011, jf. figur 1.

Figur 1Boligpriser, 2000-20111999=10030025020015010050000010203040506Vejle07080910111999=100300250200150100500

København og Frederiksberg

Strukturelt niveau

Anm.: Boligpriserne er opdelt på amter, dvs. fra før kommunalreformen i 2006. Amtsopdelte boligpriser ergivet ved den offentlige ejendomsvurdering. Strukturelt niveau er opgjort som et vægtet gennemsnitaf indeks for landsdækkende byggeomkostninger og grundpriser (offentlige vurderinger).Kilde: Finansministeriet og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

117

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

I 2007 er de offentlige vurderinger i København og Frederiksberg knapt dobbelt så høje somdet skønnede strukturelle niveau. Det er beregningsteknisk antaget, at boligmarkedet var i li-gevægt i 19996.Konjunkturvirkningen på de disponible indkomster er opgjort som den del af afkast af ejerbo-lig og ejendomsværdiskat, der kan henføres til den skønnede konjunkturelle virkning på bo-ligpriserne. Fx er den konjunkturelle virkning på indkomsterne i 2007 fra afkast af ejerbolig forpersoner i København og Frederiksberg opgjort som knap 50 pct. af afkastet af ejerbolig.Den konjunkturelle udvikling i boligpriserne har også påvirket de disponible indkomster gen-nem ejendomsværdiskatten. Ejendomsværdiskatten er her skematisk korrigeret relativt tilkonjunkturvirkningen på boligpriserne på landsplan, idet der tages højde for progressionen iejendomsværdibeskatningen. Som følge af skattestoppet bibeholdes den relative korrektionfor 2002 frem til 2011.

Indkomst ved selvstændig virksomhedDen disponible indkomst for selvstændige er i højere grad påvirket af konjunkturudviklingenend den disponible indkomst for lønmodtagere.Selvstændige er mere afhængige af efterspørgslen efter deres produkter og dermed af kon-junktursituationen i den omgivende økonomi. Udviklingen i den gennemsnitlige disponibleindkomst for fuldtidsbeskæftigede er tættere på at være konjunkturneutral i den betragtedeperiode. Det hænger blandt andet sammen med, at lønnen for fuldtidsbeskæftigede i et vistomfang er bestemt ved langsigtede overenskomster og lønkontrakter. Den konjunkturellevirkning for lønmodtagere kan i højere grad aflæses på udviklingen i beskæftigelse og ledig-hed, jf. nedenfor.Det strukturelle niveau for den disponible indkomst blandt selvstændige er her beregnings-teknisk fastlagt som den gennemsnitlige andel af den disponible indkomst blandt fuldtidsbe-skæftigede i perioden 1994 til 2007.Frem til 2007 udgør den gennemsnitlige disponible indkomst blandt selvstændige en stabilandel af den disponible indkomst blandt fuldtidsbeskæftigede, jf. figur 2. Fra krisens begyn-delse i 2008 reduceres den gennemsnitlige disponible indkomst blandt selvstændige relativttil fuldt beskæftigede.

Økonomi- og Indenrigsministeriet,Økonomisk Redegørelse maj 2013.

118

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 2Disponibel indkomst opdelt på fuldtidsbeskæftigede og selvstændigeDisponibel indkomst, 1.000 kr.300275250225200175150000102030405060708091011Disponibel indkomst, 1.000 kr.300275250225200175150

Fuldtidsbeskæftigede

Selvstændige

Anm.: Gennemsnitlig disponibel indkomst for fuldtidsbeskæftigede og selvstændige.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Opgørelsen af konjunkturvirkningen på de disponible indkomster blandt selvstændige tagerudgangspunkt i det gennemsnitlige forhold mellem den disponible indkomst blandt selvstæn-dige og den disponible indkomst blandt fuldtidsbeskæftigede i perioden 1994 til 2007, opdeltpå indkomstdeciler. Opdelingen på indkomstdeciler skal ses i sammenhæng med, at ind-komstudviklingen for personer i den nedre del af indkomstfordelingen i nogen grad kan afvigefra indkomstudviklingen i den øvre del af indkomstfordelingen.For personer i 4. indkomstdecil blandt selvstændige tages eksempelvis udgangspunkt i for-holdet mellem den gennemsnitlige disponible indkomst for disse personer og den gennem-snitlige disponible indkomst blandt personer i 4. indkomstdecil for fuldtidsbeskæftigede.Konjunkturvirkningen på de disponible indkomster blandt selvstændige i et givent indkomst-decil opgøres således som den absolutte forskel mellem den gennemsnitlige disponible ind-komst og den skønnede strukturelle andel af den disponible indkomst blandt personer i dettilsvarende indkomstdecil for fuldtidsbeskæftigede.

Overførsler i form af dagpenge, kontanthjælp mv.Antallet af personer, der modtager blandt andet dagpenge eller kontanthjælp, afhænger afudviklingen i beskæftigelse og ledighed og er dermed afhængig af den konjunkturelle udvik-ling. Den konjunkturelle virkning på beskæftigelse og ledighed er opgjort som forskellen påde strukturelle og faktiske niveauer.Den faktiske beskæftigelse overstiger den strukturelle beskæftigelse i år med højkonjunktur,mens den modsat er lavere i år med lavkonjunktur. I 2008 oversteg den faktiske beskæftigel-se således den strukturelle beskæftigelse med ca. 70.000 personer, jf. figur 3.

Fordeling og incitamenter 2013

119

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 3Beskæftigelsesudvikling 2000-20111.000 personer2.9502.9002.8502.8002.7502.7002.6502.6002.55000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Strukturel beskæftigelseBeskæftigelse1.000 personer2.9502.9002.8502.8002.7502.7002.6502.6002.550

Figur 4Ledighedsudvikling 2000-20111.000 personer2001.000 personer200

160

120

000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Strukturel nettoledighedNettoledighed

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Omvendt er den faktiske nettoledighed lavere end den strukturelle nettoledighed i år medhøjkonjunktur og højere i år med lavkonjunktur. I 2008 var ca. 90.000 færre ledige, end hvadder kunne forventes på baggrund af den strukturelle nettoledighed, jf. figur 4.Konjunkturvirkningen på de disponible indkomster er her opgjort ved at korrigere antallet affuldt beskæftigede og ledige i overensstemmelse med de absolutte forskelle på de strukturel-le og de faktiske niveauer. I 2008 reduceres antallet af beskæftigede eksempelvis med ca.70.000 personer, mens antallet af ledige øges med ca. 90.000 personer.Ved korrektion af antallet af fuldtidsbeskæftigede til det skønnede strukturelle niveau er detberegningsteknisk antaget, at indkomstfordelingen blandt de fuldtidsbeskæftigede, som tilfø-jes eller fjernes fra indkomstfordelingen, er identisk med indkomstfordelingen blandt de fuld-tidsbeskæftigede i det pågældende år. Det kan medføre en svag overvurdering af den kon-junkturelle virkning på indkomstforskellene. Samme fremgangsmåde er benyttet ved korrekti-on af antallet af ledige.

Udbytteindkomst mv.Bedre afsætningsmuligheder som følge af stigende efterspørgsel betyder, at overskuddet forde fleste virksomheder er større under en højkonjunktur end i perioder med lavkonjunktur.Der kan opnås et billede af de konjunkturbetingede udsving i aktieafkastet og udbytteind-komsten ved at sammenligne udviklingen i det samlede aktieafkast og udbytteindkomst medudviklingen i lønsummen for fuldtidsbeskæftigede. Niveauet for lønsummen er, som nævnt,omtrent konjunkturneutral i den betragtede periode, jf. figur 5.

120

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 5Samlet udbytteindkomst mv. samt løn for beskæftigede, 2000-20112000=1002502000=100250

200

150

100

000010203040506070809Lønsum1011

Samlet udbytteindkomst mv.

Anm.: Indeks for samlet udbytteindkomst mv. samt lønsum.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den omfordelende virkning af aktieafkast og udbytteindkomst afhænger overordnet set af detprocentvise afkast af aktier og aktiekurserne samt af størrelsen og fordelingen af aktieporte-føljen hen over indkomstfordelingen. Afkastprocenter og aktiekurser, der afviger fra den realeudvikling i økonomien, kan siges at være konjunkturbetingede. Der findes ikke oplysningerom private personers aktieportefølje mv. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at genberegneen strukturrenset udbytteindkomst mv. på individniveau.Ændringer i størrelsen og fordelingen af den samlede aktieportefølje hen over indkomstforde-lingen kan derimod både være påvirket af strukturelle ændringer og konjunkturbetingede ud-sving. Fra 2000 til 2011 er den samlede indkomst fra udbytteindkomst mv. øget, samtidigmed at andelen af den samlede udbytteindkomst mv., for personer blandt de 1 pct. med dehøjeste indkomster, er reduceret. Stigningen i udbytteindkomsten mv. betyder isoleret set etøget bidrag til indkomstforskellene, mens den mere lige fordeling af indkomsten isoleret setmedfører et reduceret bidrag til indkomstforskellene. Det er ikke muligt at afgøre, i hvilket om-fang disse ændringer skyldes strukturelle henholdsvis konjunkturelle forhold.Den strukturelle virkning på indkomstforskellene er her beregningsteknisk opgjort som detgennemsnitlige bidrag til indkomstforskellene fra udbytteindkomst mv. efter skat, i perioden1998 til 2011. Den konjunkturelle virkning på indkomstforskellene i et givent år er opgjort somafvigelsen fra dette skønnede strukturelle niveau.

Fordeling og incitamenter 2013

121

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Bilag 5.2 Fiktive livsforløbLivsindkomsterne er beregnet ud fra såkaldt fiktive livsforløb, som er dannet ved hjælp af sta-tistisk match med udgangspunkt i et flerårigt panel. Livsindkomsterne repræsenterer de sam-fundsmæssige forhold i 2009 og 2010 korrigeret for inflation og vækst. Der dannes i alt ca.22.000 fiktive livsforløb.De sammensatte livsforløb dækker livsforløbet fra det 18. til det 90. år. Hvert livsforløb beståraf oplysninger fra op til 73 personer, der matches ud fra 7 kriterier: Køn, antal voksne i famili-en, antal børn i familien, uddannelsesniveau, boligtype, kapitalindkomstkategorier og dispo-nibel indkomst.Livsindkomsten dannes ved for hvert livsforløb at beregne gennemsnittet af de årlige ind-komster for de personer, som livsforløbet er sammensat af, jf. eksempel nedenfor.

FigurIndkomst over livet1.000 kr.1.000 kr.

150

Årligindkomst

100

Livsindkomst5050

Studerende

Erhvervsaktiv

Pensionist

Udgangspunktet for det statistiske match er personer i alderen 50 år i 2010. Uddannelsesni-veauet er højest blandt de yngre aldersklasser i befolkningen og lavest i den ældre del af be-folkningen. Ved at tage udgangspunkt omtrent i midten af aldersfordelingen bliver det gen-nemsnitlige uddannelsesniveau for livsforløbene repræsentativt for den midaldrende del afbefolkningen, og dermed lidt højere end de faktiske for de ældste og lidt mindre end for deyngste.Det er umiddelbart en fordel at optjene indkomsten så tidligt som muligt i livsforløbet, daeventuel opsparing kan forrentes, og forbrugsmuligheder nemmere kan fordeles frit over livs-forløbet. Dette taler for at diskontere de årlige indkomster med realrenten efter skat, hvilket vilbetyde, at indkomster optjent tidligt i livsforløbet indgår med større vægt i livsindkomsten endindkomster optjent sent i livsforløbet. Omvendt betyder teknologiske fremskridt mv., at real-indkomsterne vokser år for år. Hvis denne vækst indbygges i livsforløbene, vil det indebære,at indkomster optjent sent i livsforløbet vil indgå med størst vægt i livsindkomsten. Det anta-

122

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

ges i beregningen, at væksten svarer til realrenten. Det betyder, at de to modsatrettede effek-ter ”går ud”, og indkomst uanset optjeningstidspunkt har samme vægt. Hele livsforløbet reg-nes således i 2010 pris- og indkomstniveau. I datagrundlaget korrigeres indkomsterne for pe-rioden 2009 (fordelt på aldersklasser) til 2010-niveau.

Fordeling og incitamenter 2013

123

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Bilag 5.3 Fordelingsvirkninger af forøgelse af overførsels-indkomst og offentlig serviceTabel 1Virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten af en ufinansieret forøgelse af overfør-selsindkomst på 100 mio. kr.2010Livsforløb

100 gange virkning på Gini-koefficienten, pct.-pointOverførselsindkomst:KontanthjælpbørnetilskudSUBoligstøtteFolkepensionFørtidspensionBørnefamilieydelseA-kasse-0,95-0,91-0,83-0,71-0,52-0,47-0,47-0,46-0,56-0,23-0,10-0,51-0,25-0,66-0,12-0,27

Lump-sum skat

0,21

0,14

Anm.: Isoleret forøgelse af overførselsindkomster med 100 mio. kr. Lump-sum skat på personer over 17 år.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

124

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Tabel 2Virkning på forskelle i udvidede forbrugsmuligheder målt ved Gini-koefficienten af en ufinansieretforøgelse af offentlig service på 100 mio. kr.2009Offentlig service:DaginstitutionUddannelseVoksenuddannelseSundhed- Hospital- Medicin- SygesikringPleje- Hjemmehjælp- Plejehjem100 gange virkning på Gini-koefficienten, pct.-point-0,01-0,01-0,26-0,16-0,17-0,15-0,14-0,03-0,05-0,01

Lump-sum skat

0,17

Anm.: Isoleret forøgelse af individuel offentlig service og lump-sum skat med 100 mio. kr. Forsikringsværdiaf sundhed og pleje, herunder forbrug af hospital, medicin, sygesikring, hjemmehjælp og plejehjem.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Fordeling og incitamenter 2013

125

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Bilag 5.4 Udvidede forbrugsmulighederDet offentlige forbrug er sammensat af kollektivt offentligt forbrug og individuelt offentligt for-brug. Det kollektive offentlige forbrug består blandt andet af udgifter til forsvar, vejnet og kol-lektiv trafik mv. Det individuelle forbrug kan opdeles i forbrug, der kan fordeles på individer,som forbrug i form af daginstitutionsbenyttelse, uddannelse, sundhed (hospital, medicintil-skud og sygesikring) og pleje (hjemmehjælp og plejehjem), samt forbrug, som ikke kan forde-les på individer, som fx tilskud til kulturtilbud mv. Individualiserbart offentligt forbrug fordelesog indgår i opgørelsen af udvidede forbrugsmuligheder.I alt fordeles udgifter til individuelt offentligt forbrug svarende til 255 mia. kr. (2009-niveau), jf.tabel.

TabelOffentligt forbrug i 2009Offentligt forbrug

2009-niveau

Mia. kr.

Pct.

IndividualisérbartHeraf:- Dagpasning- Undervisning- Sundhed- PlejeØvrigt individueltKollektivt

254,8

31,591,292,239,5101,0140,5

6181982028

Samlet offentligt forbrug

496,3

100

Anm.: Sundhed er sammensat af individuelt offentligt forbrug i form af hospitalsbenyttelse, sygesikring ogmedicintilskud. Pleje er i opgørelsen sammensat af hjemmehjælp og plejehjemsbenyttelse.Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Offentligt forbrug i form af daginstitutionsbenyttelse og uddannelse fordeles med udgangs-punkt i oplysninger om børn i daginstitution og personer under uddannelse, jf. figur 1 og 2.

126

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 1Daginstitutionsforbrug opdelt på alder i 20091.000 Kr.1501.000 Kr.150

Figur 2Uddannelsesforbrug opdelt på alder i 20091.000 kr.1501.000 kr.150

Pr.person

100Pr.person

100

Pr.voksenifamilien

50Pr.voksenifamilien

001020304050Alder60708090

Anm.: Figuren er afsluttet ved 90 år.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Anm.: Figuren er afsluttet ved 90 år. Uddannelseindeholder her også voksenuddannelse.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Offentligt forbrug i form af sundhed og pleje fordeles tilsvarende med udgangspunkt i oplys-ninger om individuelt forbrug af hospital, medicin og læge/tandlæge og hjemmehjælp og ple-jehjem, jf. figur 3 og 4.

Fordeling og incitamenter 2013

127

Kapitel 5

Et mere nuanceret syn på fordeling

Figur 3Sundhedsforbrug opdelt på alder i 20091.000 kr.1501.000 kr.150

Figur 4Plejeforbrug opdelt på alder i 20091.000 kr.1501.000 kr.150

100

50Pr.personPr.voksen ifamilien

001020304050Alder60708090

Anm.: Figuren er afsluttet ved 90 år. Sundhedsfor-brug er sammensat af hospitalsbenyttelse,medicintilskud og sygesikringsydelser.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Anm.: Figuren er afsluttet ved 90 år. Pleje er sam-mensat af hjemmehjælp og plejehjem til æl-dre og handicappede. Det er svært at skelnemellem forbrug pr. person og forbrug pr.voksen i familien i figuren, idet offentligtforbrug i form af pleje hovedsageligt mod-tages af voksne personer.Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-grundlag.

Forskellene i forbrugsmuligheder kan illustreres med udgangspunkt i de udvidede forbrugs-muligheder, som her består af disponibel indkomst tillagt det individualiserbare offentlige for-brug.Det individuelle offentlige forbrug fordeles traditionelt ved, at den disponible indkomst tillæg-ges værdien af det faktiske individuelle offentlige forbrug. Alternativt kan den disponible ind-komst tillægges det faktiske individuelle offentlige forbrug af daginstitution og uddannelse,som har karakter af reelt forbrug, og det aldersopdelte gennemsnit af det individualiserede of-fentlige forbrug for den del, der ikke kan siges at være udtryk for en reel forbrugsbeslutning,men snarere er udtryk for en forsikringslignende ydelse, dvs. individuelt offentligt forbrug iform af sundhed og pleje. På den måde tages højde for, at nogle former for offentligt forbrughar en værdi for alle (i aldersgruppen), uanset om der gøres brug af muligheden. Det antagessåledes beregningsteknisk, at eksempelvis hospitalsbenyttelse har samme værdi for alle 80-årige. Der tages således ikke højde for, at nogle grupper kan have større eller mindre sand-synlighed for at gøre brug af de pågældende ydelser som følge af forskellig levevis mv.Forsikringsværdien af offentligt forbrug i form af sundhed og pleje er her beregningstekniskopgjort som sandsynligheden for at gøre brug af den offentlige service gange den gennem-snitlige værdi af ydelserne for de berørte opdelt på alder, svarende til det aldersopdelte gen-nemsnitlige individuelle offentlige forbrug.

128

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 1

Kapitel 6

6.Nyt kapitel

Den økonomisketilskyndelse til at arbejde

Langt de fleste har en klar økonomisk tilskyndelse til at arbejde.Fx går en beskæftiget i gennemsnit 40 pct. ned i disponibel indkomst ved overgang til ledig-hed eller efterløn. Og når en beskæftiget tjener 100 kr. ekstra, går der i gennemsnit 55 kr. indpå bankkontoen.Skattereformen fra 2012 har styrket den økonomiske tilskyndelse til at arbejde og vil styrkeden yderligere de kommende år i takt med, at reformen bliver fuldt indfaset. Det gælder bådetilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats og tilskyndelsen til at deltage aktivt på arbejdsmar-kedet frem for at modtage overførselsindkomst.Skattereformen nedbringer således antallet af personer, der har en forholdsvis lille økono-misk gevinst ved at være i beskæftigelse. Der vil dog stadig være omkring 250.000 personer,hvor forskellen i disponibel indkomst som henholdsvis beskæftiget og overførselsindkomst-modtager er under 20 pct.Samtidig bliver marginalskatten – skatten på den sidst tjente krone – reduceret markant forbrede grupper på arbejdsmarkedet. Når skattereformen er fuldt indfaset, vil der dog stadigvære knap 30.000 fuldtidsbeskæftigede, der har en sammensat marginalprocent over 60 ogdermed en forholdsvis lille økonomisk gevinst ved at gøre en ekstra indsats.Den sammensatte marginalprocent tager ud over marginalskatten højde for, at en række ind-komstafhængige ydelser – typisk boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetaling og ægtefælleeller samlevers sociale pension – kan blive aftrappet, når en persons indkomst stiger.Figur 6.1 viser eksempler på grupper med en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde.

Fordeling og incitamenter 2013

131

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.1Eksempler på grupper med svag økonomisk tilskyndelse til at arbejdePct. af gruppen4035302520151050Personer mednettokompensationsgrad> 80 pct.Enlige forsørgere mednettokompensationsgrad> 80 pct.Efter skattereformPersoner med sammensatmarginalprocent> 60Enlige forsørgere medsammensat marginalprocent> 60ca. 28.000ca. 249.000Økonomisk tilskyndelse tilbeskæftigelseca. 25.000Økonomisk tilskyndelse tilen ekstra indsatsca. 12.000Pct. af gruppen4035302520151050

Før skattereform

Anm.: Tallene og pilene angiver antal personer ”efter skattereform”, dvs. når skattereformen er fuldt indfa-set. ”Før skattereform” er tal for 2011. For så vidt angår den økonomiske tilskyndelse til at være ibeskæftigelse, er der tale om andelen af 18-64-årige i befolkningen ekskl. selvstændige, studerende ogførtidspensionister m.fl. For så vidt angår den økonomiske tilskyndelse til en ekstra indsats er der ta-le om andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

6.1

Tilskyndelsen til at være i beskæftigelse

Den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse – frem for at modtage overførsels-indkomst – kan måles ved den såkaldtenettokompensationsgrad.Nettokompensationsgra-den kan opgøres som den disponible indkomst som overførselsindkomstmodtager i procentaf den disponible indkomst som beskæftiget, jf. boks 6.1.En nettokompensationsgrad på eksempelvis 60 pct. betyder, at den disponible indkomst somoverførselsindkomstsmodtager udgør 60 pct. af den disponible indkomst som beskæftiget –eller at man går 40 pct. ned i disponibel indkomst, hvis man går fra beskæftigelse til at mod-tage overførselsindkomst.Jo højere nettokompensationsgraden er, jo svagere er det økonomiske incitament til at være ibeskæftigelse.I denne analyse er den disponible indkomst i de to alternativer – overførselsalternativet ogbeskæftigelsesalternativet – beregnet ved at antage, at den enkelte person er beskæftigethenholdsvis overførselsindkomstsmodtager i et helt kalenderår. Beregningen tager blandtandet højde for transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydel-ser som boligstøtte, daginstitutionsbetaling og ægtefælles eller samlevers sociale pension.

132

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Selve beregningen af nettokompensationsgraden baserer sig på detaljerede oplysninger om18-64-årige i befolkningen, som opdeles efter deres arbejdsmarkedstilknytning. Der skelnesmellem fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige og efterlønsmodtagere.1I beskæftigelsesalternativet bliver den årlige lønindkomst for hver enkelt person fastsat ud fraen ugentlig arbejdstid på 37 timer og deres observerede timeløn.2Hvis der ikke findes oplys-ninger om en persons aktuelle timeløn – det vil fx gælde for mange ledige – fastlægges deren potentiel timeløn ud fra oplysninger om personens uddannelsesniveau, erhvervserfaringosv.Personer, der er medlem af en a-kasse, antages at modtage dagpenge i tilfælde af ledighed,mens andre antages at modtage kontanthjælp. For personer, der er fuldt ledige, og for efter-lønsmodtagere består indkomsten i overførselsalternativet af deres faktiske indkomst i detpågældende kalenderår, herunder lønindkomst, hvis de har haft småjob eller lignende i løbetaf året.

Boks 6.1Eksempel på beregning af nettokompensationsgrad ved ledighedBeregningen af nettokompensationsgrader kan illustreres med et eksempel: En enlig forsørger, der bor tilleje og har to børn i daginstitutionsalderen, jf. nedenstående tabel.Eksemplet er baseret på følgende forudsætninger: Årlig lønindkomst som beskæftiget på ca. 300.000 kr.,lejlighed på 100 kvadratmeter med en månedlig husleje på 6.000 kr., to børn i hhv. børnehave og SFO ogkontingent til a-kasse, efterløn og fagforening på ca. 17.000 kr. om året.Forskellen i rådighedsbeløb i de to alternativer – forskelsbeløbet – er i dette eksempel på ca. 3.500 kr. ommåneden.Nettokompensationsgradenopgjort i procent kan derfor beregnes som 1 minus forholdet mellemforskelsbeløbet og den disponible indkomst. Det svarer omtrent til forholdet mellem den disponible indkomstsom ledig og den disponible indkomst som beskæftiget. Nettokompensationsgraden bliver i dette eksempelknap 84 pct.Bruttokompensationsgradenberegnes som forholdet mellem løn- og overførselsindkomst før skat i de to al-ternativer, og bliver – opgjort i procent – knap 69 pct. i eksemplet.

Selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke i beregningerne.Dvs. at den årlige indkomst som beskæftiget er lig med timeløn*37*52. Der regnes altså med 52 ”arbejdsuger”,hvilket svarer til en antagelse om, at de beskæftigede får løn under ferie.12

Fordeling og incitamenter 2013

133

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Boks 6.1 (fortsat)AlternativerBeskæftigetLedigForskel

------------------------------- kr. ------------------------------Lønindkomst ………………………….......Dagpenge …………………………...........Indkomst før skat…………………………Arbejdsmarkedsbidrag …………………..Skat ………………………………………..Indkomst efter skat ………………………Boligstøtte ………………………………...Daginstitutionsbetaling …………………..Børnetilskud og normalbidrag ……….....Børne- og ungeydelse …………………...Disponibel indkomst ……………….........Pensionsindbetaling inkl. ATP (netto) …Transportudgift …………………………...Disponibel indkomst inkl. pensions-indbetaling og transportudgifter ……......24.910024.910-1.993-6.20316.7142.074-4923.7982.02724.1211.710-50025.332017.17517.1750-4.57612.5993.10803.7982.02721.532297021.82924.910-17.1757.735-1.993-1.6274.115-1.034-492002.5891.413-5003.503

Jo højere nettokompensationsgraden er for en gruppe af personer, desto lavere er deres be-skæftigelsesgrad, jf. figur 2. Særligt for personer med nettokompensationsgrader over 80 pct.er beskæftigelsesgraden markant lavere end for andre.

134

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.2Kompensationsgrader og beskæftigelsesgradBekskæftigelsesgrad, pct.100Alle9090Bekskæftigelsesgrad, pct.100

50under 5050-6060-7070-8080-9090 og derover

Kompensationsgrad, pct.

Anm.: Tal for 2011. 30-59-årige. Beskæftigelsesgraden er angivet i procent og opgjort ud fra oplysningerom ATP-indbetalinger (støttet beskæftigelse er ikke medtaget i opgørelsen). 18-29-årige er ikke med-taget i opgørelsen. Det skyldes, at alternativet til at modtage overførselsindkomst for denne gruppe imange tilfælde ikke vil være beskæftigelse, men uddannelse, og uddannelsessøgende indgår ikke i be-regningerne af kompensationsgrader. Billedet er det samme for 60-64-årige, men er lidt mindre tyde-ligt, hvilket skal ses i lyset af bl.a. efterlønsordningen og muligheden for at trække sig tilbage for egnepensionsmidler.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

En række studier på såvel danske som udenlandske data bekræfter den positive sammen-hæng mellem det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse, og om folk rent faktisk erbeskæftigede.3Andre forhold end økonomiske incitamenter vil selvfølgelig have betydning for, om en personer i beskæftigelse eller ej. Det gælder fx rådighedsforpligtelsen og aktiveringsreglerne i dag-penge- og kontanthjælpssystemet. Rådighedsforpligtelsen og aktiveringsreglerne betyder, atdagpenge eller kontanthjælp ikke bare uden videre kan vælges som alternativ til beskæftigel-se.Tilfredsstillelsen ved at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet med arbejdskollega-er og betydningen af at kunne forsørge sig selv vil også spille en vigtig rolle for mange men-nesker.

Se fx De Økonomiske Råd,Dansk Økonomi, Efterår 2008.

Fordeling og incitamenter 2013

135

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

For nogle grupper er det økonomiske incitament til beskæftigelse markant svagere end i an-dre lande. Nettokompensationsgraden for gennemsnits- og højere lønnede i Danmark liggeromtrent på niveau med OECD-landene set under ét. Men for lavere lønnede er nettokom-pensationsgraden i Danmark høj i en international sammenligning. Lavere lønnede i Dan-mark har således et svagere økonomisk incitament til at være i beskæftigelse end lavere løn-nede i andre rige lande, jf. figur 6.3.

Figur 6.3Nettokompensationsgrader i Danmark og OECD

Pct.10090807060504030Lavere lønnetDanmarkGennemsnitslønnetOECDHøjere lønnet

Pct.10090807060504030

Anm.: Tal for 2011. Nettokompensationsgrad ved ledighed. En lavere lønnet tjener 67 pct. af en gennem-snitlig beskæftigets løn, mens en højere lønnet tjener 150 pct. af en gennemsnitlig beskæftigets løn.OECD’s opgørelser af nettokompensationsgrader afviger på en række områder fra opgørelserne pådanske registerdata, som ellers er brugt i denne analyse. Figuren viser således gennemsnittet af net-tokompensationsgrader for de familietyper, der indgår i OECD’s analyser (billedet er det samme,hvis der ses på specifikke familietyper). Bortset fra andre nordiske lande som fx Norge og Sverige erder således ikke mange OECD-lande, der har adgang til detaljerede registerdata.Kilde: OECD,Benefits and Wages: Statistics,marts 2013.

Nettokompensationsgraden for en lavere lønnet i Danmark er blandt de allerhøjeste i OECD– og den ligger fx også over niveauet i Norge og Sverige, jf. figur 6.4.

136

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.4Nettokompensationsgrader for lavere lønnede i Danmark og udvalgte OECD-landePct.10090807060504030Pct.10090807060504030

NOR

SVN

POL

ISL

ITA

PRT

AUT

FIN

SWE

Anm.: Tal for 2011. Gennemsnit af nettokompensationsgrader ved ledighed for de familietyper, der indgåri OECD’s analyser. En lavere lønnet tjener 67 pct. af en gennemsnitlig beskæftigets løn.Kilde: OECD,Benefits and Wages: Statistics,marts 2013.

Den gennemsnitlige kompensationsgrad er på ca. 60 pct. i 2013. I takt med, at skatterefor-men bliver fuldt indfaset, vil den gennemsnitlige kompensationsgrad falde til ca. 58 pct., jf. fi-gur 6.5.

Figur 6.5Gennemsnitlig kompensationsgrad

Pct.70

GRCPct.7060504030

HUN

DEU

NLD

BEL

CZE

IRL

DNK

CHE

ESP

SVK

FRA

30200520092013Skattereform fuldt indfaset

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

EST

Fordeling og incitamenter 2013

137

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Skattereformen styrker især det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse for perso-ner, der har en forholdsvis svag tilskyndelse. Det skyldes, at lempelserne i skattereformen ermålrettet lav- og mellemindkomsterne, der oftere har høje nettokompensationsgrader endpersoner med højindkomster.Med skattereformen bliver beskæftigelsesfradraget næsten fordoblet. Og det bliver mere endtredoblet for enlige forsørgere. Den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne, derer en del af skattereformen, bidrager også til faldende nettokompensationsgrader.Når skattereformen er fuldt indfaset, vil antallet af personer med nettokompensationsgraderover 80 pct. således være faldet fra ca. 400.000 personer i 2005 til ca. 250.000 personer, jf.figur 6.6.

Figur 6.6Personer med høje nettokompensationsgrader

1.000 personer500

400

300

200

100

0200520092013Skattereform fuldt indfaset

Anm.: Personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Men der vil altså fortsat være ca. 250.000 personer med en forholdsvist svagt økonomisk til-skyndelse til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, når skattereformen er fuldt indfaset.For en stor del af disse er en væsentlig årsag til de høje nettokompensationsgrader, at ydel-sesniveauet i dagpengesystemet er relativt højt for lavere lønnede. Det relativt høje ydelses-niveau i dagpengesystemet afspejler sig i en højbruttokompensationsgrad. Bruttokompensa-tionsgraden beregnes ved at sætte den indkomsterstattende ydelse som ledig, fx dagpenge –opgjort før skat – i forhold til lønindkomsten som beskæftiget før skat.Omkring en tredjedel af de 250.000 personer, der har nettokompensationsgrad over 80 pct.,når skattereform er fuldt indfaset, har således også en bruttokompensationsgrad, der oversti-ger 80 pct., jf. figur 6.7.

138

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Selv for de personer, der har en lidt lavere bruttokompensationsgrad, kan nettokompensati-onsgraden dog hurtigt komme over 80 pct., fx som følge af transportudgifter. En anden væ-sentlig årsag til høje nettokompensationsgrader er således store udgifter forbundet medtransport til og fra arbejde mv. Store udgifter er her afgrænset som udgifter på mere end12.000 kr. om året, dvs. mere end 1.000 kr. om måneden.

Figur 6.7Personer med nettokompensationsgrad over80 pct.

Figur 6.8Personer med nettokompensationsgrad over90 pct.

Rest (61.980 personer)

Brutto-kompensationsgrad> 80 pct.(94.110 personer)

Rest (2.400 personer)Årlige udgifter tiltransport mv.> 12.000 kr.(26.790 personer)Bruttokompensations-grad > 80 pct.(39.360 personer)

Årlige udgifter tiltransport mv.> 12.000 kr.(93.030 personer)I alt: 249.120 personerI alt: 69.150 personer

Anm.: Skattereformen fuldt indfaset. Nogle personer med en bruttokompensationsgrad over 80 pct. vilsamtidig have store udgifter forbundet med transport til og fra arbejde mv.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Det er også høje bruttokompensationsgrader og store udgifter til transport mv., der er hoved-årsagen til nettokompensationsgrader over 90 pct., jf. figur 6.8.For en mindre gruppe af personer er der en tredje årsag til svage økonomiske incitamenter tilbeskæftigelse. Her har aftrapningen af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og tilskudtil daginstitutionsbetaling en markant negativ effekt på den økonomiske tilskyndelse. Detgælder især for enlige forsørgere.I befolkningen som helhed er det omkring tre ud af fire enlige forsørgere, der er berørt af af-trapning af indkomstafhængige ydelser, mens det kun er omkring én ud af fire for grupperneenlige uden børn og par med børn. Og for gruppen af par uden børn er der tale om endnufærre, jf. figur 6.9.

Fordeling og incitamenter 2013

139

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.9Personer berørt af aftrapning af indkomstafhængige ydelser efter familiekategoriPct. af gruppen1009080706050403020100Enlige uden børnPar uden børnPar med børnEnlige med børnAllePct. af gruppen1009080706050403020100

Anm.: Skattereformen fuldt indfaset. Personer berørt af boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetalingog/eller ægtefælle eller samlevers sociale pension.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Spejlbilledet af, at enlige forsørgere oftere end andre oplever, at boligstøtte og tilskuddet tildaginstitutionsbetaling bliver aftrappet, er, at gruppen oftere oplever svagere økonomiske in-citamenter – målt ved nettokompensationsgraden – til at være i beskæftigelse end de andrefamiliekategorier.Mens 8-12 pct. af de enlige uden børn og parfamilierne har en nettokompensationsgrad over80 pct., gør det samme sig gældende for ca. 22 pct. af de enlige forsørgere, jf. figur 6.10.

140

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.10Personer med høje nettokompensationsgrader efter familiekategoriPct. af gruppen25Pct. af gruppen25

20Alle15

0Enlige uden børnPar uden børnPar med børnEnlige med børn

Anm.: Skattereformen fuldt indfaset. Personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

6.2

Tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats

Det er som udgangspunkt skatten på den sidst tjente krone –marginalskatten– der har be-tydning for den økonomiske tilskyndelse til at gøre en indsats. Fx at tage en ekstra vagt somsygeplejerske eller maskinmester, at videreuddanne sig for at få en højere løn eller at søgeaktivt efter et nyt og bedre lønnet job, der bedre matcher ens uddannelse, erfaring og person-lige kvalifikationer.Hvis man kun betragter skattesystemet – og ikke tager højde for aftrapningen af indkomstaf-hængige ydelser – risikerer man imidlertid at overvurdere det økonomiske incitament til at gø-re en ekstra indsats.For at tage højde for at netop ydelsessystemet også spiller en rolle, kan der for personer ibeskæftigelse beregnes såkaldtesammensatte marginalprocenter.Sammensatte marginal-procenter tager ud over marginalskatten højde for, at ydelser som boligstøtte, tilskud til dag-institutionsbetaling og ægtefælles eller samlevers sociale pension bliver aftrappet, når ind-komsten stiger.Beregningen af sammensatte marginalprocenter kan illustreres med en enlig forsørger, derbor til leje og har to børn i daginstitution. Han eller hun vil med en årlig lønindkomst i størrel-sesordenen 250-400.000 kr. have en marginalskat på 37-42 pct. Men den sammensattemarginalprocent vil ligge på 61-67 pct., jf. figur 6.11.De

Fordeling og incitamenter 2013

141

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.11Sammensat marginalprocent for en enlig forsørger, der bor til leje og har to børn i daginstitutionPct.7570656055504540353025150200250300350400450500550600650MarginalskatAftrapning afgrøn checkSammensat marginalprocentPct.7570656055504540353025

Lønindkomst, 1.000 kr.

Anm.: Gældende regler i 2013. Der er lagt følgende forudsætninger til grund: Lejlighed på 125 kvadratme-ter med en månedlig husleje på 7.500 kr. To børn i hhv. børnehave og SFO. Kontingent til a-kasse/efterløn og fagforening udgør ca. 17.000 kr. om året.Kilde: Egne beregninger på familietypemodellen.

Beregningen er bare et eksempel. Hvis man regner på de faktiske marginalskatter og sam-mensatte marginalprocenter for beskæftigede, viser det sig, at den sammensatte marginal-procent stort set ligger på niveau med marginalskatten, når fuldtidsbeskæftigede betragtesunder ét.For årsindkomster under 300.000 kr. ligger den gennemsnitlige sammensatte marginalpro-cent imidlertid over den gennemsnitlige marginalskat, jf. figur 6.12. Og ser man kun på grup-pen af fuldtidsbeskæftigede enlige forsørgere, ligger den gennemsnitlige sammensatte mar-ginalprocent markant over niveauet for den gennemsnitlige marginalskat for årlige indkomsterunder 400.000 kr., jf. figur 6.13.

142

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.12Marginalskatter og sammensatte marginal-procenter for alle fuldtidsbeskæftigedePct.6560555045403530150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650Indkomst, 1.000 kr.MarginalskatSammensat marginalskatPct.6560555045403530

Figur 6.13Marginalskatter og sammensat marginalpro-center for enlige forsørgerePct.6560555045403530150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650Indkomst, 1.000 kr.MarginalskatSammensat marginalskatPct.6560555045403530

Anm.: Skattereformen fuldt indfaset. Personlig indkomst.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

At den gennemsnitlige sammensatte marginalprocent for lavere indkomster – og særligt forenlige forsørgere – ligger over den gennemsnitlige marginalskat, skal ses i lyset af den måde,ydelsessystemerne er indrettet på.Generelt afspejler indretningen af ydelsessystemerne en balance mellem to forskellige hen-syn. På den ene side hensynet til, at de sociale ydelser skal være rettet mod de personer ogfamilier, der har det største behov. Det vil i mange tilfælde sige familier med en forholdsvislav årlig indkomst og familier med børn, herunder enlige forsørgere.På den anden side vil der være hensynet i forhold til at begrænse de negative virkninger pådet økonomiske incitament til at gøre en ekstra indsats (og til at deltage aktivt på arbejdsmar-kedet), der kan følge af de høje sammensatte marginalprocenter, som indretningen af ydel-sessystemerne i nogle tilfælde medfører.Den konkrete afvejning af disse to hensyn handler mange gange om, hvorvidt man skal væl-ge at lade ydelserne aftrappe over et kort eller et langt indkomstinterval.Hvis man vælger at aftrappe ydelserne over et kort indkomstinterval, vil det typisk betyde, atfå personer bliver berørt af aftrapningen.4Men et kort indkomstinterval vil betyde, at de, derligger i intervallet – og er berørt af aftrapningen – får en høj sammensat marginalprocent, daydelsen aftrappes hurtigt.

Det kommer dog an på, hvor indkomstintervallet ligger i forhold indkomstfordelingen. Selv om indkomstintervalleter kort, kan der være mange, der bliver berørt, hvis intervallet ligger omkring nogle typiske indkomster.

Fordeling og incitamenter 2013

143

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Hvis man omvendt lægger sig fast på et langt indkomstinterval, vil der være mange, der bliverberørt af aftrapningen. Til gengæld bliver den sammensatte marginalprocent typisk ikke såhøj for den enkelte.Det vil kun være muligtheltat undgå de negative virkninger ved aftrapning af indkomstaf-hængige ydelser ved enten at afskaffe ydelserne eller ved at lade ydelserne være uafhængi-ge af indkomsten. Den første mulighed vil generelt være i konflikt med de politiske og socialemål, der er med ydelserne. Og den anden mulighed vil føre til meget store stigninger i de of-fentlige udgifter.Se boks 6.2 for data- og metodegrundlaget ved beregning af faktiske sammensatte marginal-procenter.

Boks 6.2Data- og metodegrundlag ved beregning af faktiske sammensatte marginalprocenterBeregningerne af sammensatte marginalprocenter omfatter fuldt beskæftigede lønmodtagere og selvstæn-dige. Fuldt beskæftigede lønmodtagere er personer, der er i ustøttet beskæftigelse i et helt kalenderår.Datagrundlaget for beregningerne er en stikprøve af befolkningen, der omfatter 3,3 pct. af befolkningen ogdisse personers familiemedlemmer (lovmodellens datagrundlag).Beregningerne tager konkret udgangspunkt i en forøgelse af lønindkomsten med 1.000 kr. for hver person,og ved hjælp af lovmodellen beregnes, hvor meget familierne skal betale ekstra i indkomstskat, og hvormeget deres offentlige ydelser bliver reduceret som følge af indkomstfremgangen. Den sammensatte mar-ginalprocent kan således beregnes ved at sætte summen af den ekstra indkomstskat og reduktionen i of-fentlige ydelser i forhold til indkomstforøgelsen.

Marginalskatten for en gennemsnitlig beskæftiget i Danmark ligger omtrent på niveau medOECD-landene under ét. Det samme gælder en lavere lønnet, jf. figur 6.14. Til gengæld ermarginalskatten for en højere lønnet høj i Danmark i en international sammenligning.

144

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.14Marginalskatter i Danmark og OECDPct.656055504540353025Lavere lønnetDanmarkGennemsnitslønnetOECDHøjere lønnetPct.656055504540353025

Anm.: Tal for 2011. Gennemsnitlig marginalskat for en enlig person uden børn. En lavere lønnet tjener 67pct. af en gennemsnitlig beskæftigets løn, mens en højere lønnet tjener 167 pct. af en gennemsnitligbeskæftigets løn.Kilde: OECD.Stat, marts 2013.

Marginalskatten for en højere lønnet i Danmark er dog ikke blandt de højeste i OECD, jf. figur6.15. Fx ligger niveauet i Danmark noget under det svenske niveau.

Figur 6.15Marginalskat for højere lønnet i Danmark og udvalgte OECD-landePct.70Pct.70

60OECD50

FIN

ISL

DEU

SWE

FRA

PRT

NOR

SVN

HUN

POL

NLD

ITA

CZE

EST

BEL

IRL

SVK

ESP

Anm.: Tal for 2011. Marginalskat for en enlig person uden børn med en løn svarende til 167 pct. af en gen-nemsnitlig beskæftigets løn.Kilde: OECD.Stat, marts 2013.

DNK

CHE

Fordeling og incitamenter 2013

145

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Når skattereformen ikke ændrer ved dette billede, skyldes det, at reformen ændrer på tops-kattegrænsen og ikke på topskattesatsen. Og selv med skattereformen fuldt indfaset vilDanmark være blandt de lande, hvor topskattegrænsen sætter ind tidligst, jf. figur 6.16.

Figur 6.16Grænse for ”topskat” i Danmark og andre OECD-landeIndeks, 1 = gnsn. beskæftigets lønIndeks, 1 = gnsn. beskæftigets løn

121086420

OECD

SWE

POL

NLD

ISL

EST

AUT

ITA

NOR

SVN

DNK*

GRC

HUN

DEU

PRT

BEL

SVK

FIN

IRL

FRA

DNK

Anm.: Tal for 2012. Figuren viser, hvornår den højeste marginalskat på lønindkomst (ekskl. arbejdsgiverbe-talte sociale bidrag), ”topskatten”, indtræder, målt i forhold til en gennemsnitlig arbejders løn. Enopgørelse inkl. arbejdsgiverbetalte sociale bidrag vurderes ikke at ville ændre nævneværdigt vedDanmarks placering. DNK* angiver Danmarks placering, når skattereformen er fuldt indfaset.Kilde: OECD Tax Database.

For brede grupper på arbejdsmarkedet betyder skattereformens forhøjelse af topskattegræn-sen en markant lavere skat på den sidst tjente krone. Det skyldes, at topskattegrænsen tidli-gere satte ind allerede ved 389.900 kr., dvs. ved en årlig lønindkomst på ca. 423.800 kr. førarbejdsmarkedsbidrag.Når skattereformen er fuldt indfaset, vil topskattegrænsen først sætte ind ved 467.000 kr. Detsvarer til en årlig lønindkomst på ca. 507.600 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.Konkret betyder det, at ca. 275.000 skatteydere ”slipper” for at betale topskat fremover. Disseskatteydere får sænket marginalskatten med ca. 14 pct.point.5– og får dermed også et mar-kant styrket økonomisk incitament til at gøre en ekstra indsats.Faldet i antallet af topskatteydere viser sig blandt andet ved, at andelen af fuldtidsbeskæfti-gede, der betaler topskat, bliver nedbragt betydeligt i takt med, at skattereformen bliver fuldtindfaset, jf. figur 6.17.

Topskattesatsen er formelt på 15 pct.. Men da der allerede er betalt arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af de penge,der betales topskat af, bliver nedsættelse ca. 14 pct.point (15 * 92 pct. = 13,8).

146

Fordeling og incitamenter 2013

CHE

ESP

CZE

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.17Fuldtidsbeskæftigede, der betaler ”topskat”Pct. af fuldtidsbeskæftigede50454035302520151050200920112013Skattereform fuldt indfasetPct. af fuldtidsbeskæftigede50454035302520151050

Anm.: 30-59-årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på det højeste progressionstrin. For så vidt angår2009, vil der være personer, der betaler topskat, men ikke mellemskat. Disse personer er udeladt, dade således ikke befinder sig på det højeste progressionstrin. Der vil i alle år være nogle skatteydere,der kun betaler topskat af positiv nettokapitalindkomst og ikke af deres arbejdsindkomst, fordi derberegnes topskat heraf hos en ægtefælle med indkomst over topskattegrænsen. Disse personer er og-så udeladt.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Se boks 6.3 for studier af sammenhænge mellem marginalskat og arbejdsindsats.

Fordeling og incitamenter 2013

147

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Boks 6.3Sammenhænge mellem marginalskat og arbejdsindsatsFlere studier, herunder på skandinaviske data, finder en sammenhæng mellem ændringer i marginalskat-ten på arbejdsindkomst og arbejdsindsatsen.Fælles for disse studier er, at de finder, at lavere marginalskat alt andet lige øger arbejdsindsatsen i formaf et øget antal arbejdstimer blandt de beskæftigede. De øgede antal arbejdstimer kan fx komme til ud-tryk ved, at de beskæftigede i højere grad går op i tid, er mindre fraværende på jobbet eller finder sig etbijob.Ud over den kvantitative effekt på arbejdsudbuddet i form af et øget antal arbejdstimer vil der også værekvalitative effekter ved ændringer i marginalskatten på arbejdsindkomst, der fx kommer til udtryk ved øgetproduktivitet. Lavere marginalskat på arbejdsindkomst kan således styrke det økonomiske incitament til atuddanne sig, være mere effektiv på jobbet, tage større ansvar, gå efter en forfremmelse osv. Disse effek-ter vil alle slå ud i øget produktivitet.Der henvises i øvrigt til tænketanken Kraka’s brev af 3. juli 2012 til Folketingets skatteudvalg for en over-sigt over den nyere litteratur på området.

Dengennemsnitligesammensatte marginalprocent er faldende siden 2009, jf. figur 6.18.Denne tendens fortsætter i takt med, at skattereformen bliver fuldt indfaset.Sammenholdt med 2009 vil den gennemsnitlige sammensatte marginalprocent for fuldtidsbe-skæftigede være nedbragt med 5,8 pct.point, når skattereformen er fuldt indfaset; fra 50,6pct. til ca. 44,8 pct.

Figur 6.18Gennemsnitlig sammensat marginalprocent for fuldtidsbeskæftigedePct.55504540353025200920112013Skattereform fuldt indfasetPct.55504540353025

Anm.: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

148

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Der vil dog fortsat være fuldtidsbeskæftigede, der oplever høje sammensatte marginalpro-center, fx en sammensat marginalprocent over 60. Det gælder ikke mindst gruppen af enligeforsørgere.Blandt enlige forsørgere vil det således fortsat være ca. 16 pct., som har en sammensat mar-ginalprocent over 60, hvor det for andre grupper er omkring 1 pct., jf. figur 6.19.

Figur 6.19Fuldtidsbeskæftigede med høj sammensat marginalprocent efter familiekategoriPct. af gruppen20Pct. af gruppen20

0Enlige uden børnPar uden børnPar med børnEnlige med børn

Anm.: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige med en sammensat marginalprocent over 60.Skattereformen fuldt indfaset.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Enlige forsørgere udgør således en stor del af den samlede gruppe af fuldtidsbeskæftigedemed høje sammensatte marginalprocenter; ca. 12.000 personer ud af i alt ca. 28.000 perso-ner, jf. figur 6.20.

Fordeling og incitamenter 2013

149

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.20Fuldtidsbeskæftigede med høj sammensat marginalprocent efter familiekategoriEnlige uden børn(2.280 personer)

Enlige med børn(12.060 personer)

Par uden børn(5.400 personer)

I alt: 27.690 personer

Par med børn(7.350 personer)

Anm.: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige med en sammensat marginalprocent over 60.Skattereformen fuldt indfaset.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Hvis man ser på årsagerne til høje sammensatte marginalprocenter, viser der sig lidt forskel-lige billeder, alt efter hvilke familiekategorier, man ser på.For enlige uden børn er det aftrapningen af boligstøtte, der trækker de høje sammensattemarginalprocenter. For par uden børn er det hovedsageligt aftrapningen af ægtefælles ellersamlevers sociale pension, der bidrager til høje sammensatte marginalprocenter, jf. figur6.21.

150

Fordeling og incitamenter 2013

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.21Bidrag til høje sammensatte marginalprocenter efter familiekategoriPct.706050403020100Enlige uden børnSkatPar uden børnBoligstøttePar med børnDaginstitutionEnlige med børnSocial pensionPct.706050403020100

Anm.: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige med en sammensat marginalprocent over 60.Skattereformen fuldt indfaset.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

For par med børn er billedet mere sammensat, men det væsentligste bidrag kommer fra af-trapningen af boligstøtte. For enlige forsørgere kommer det væsentligste bidrag til høje sam-mensatte marginalprocenter også fra aftrapningen af boligstøtteSer man nærmere på gruppen af enlige forsørgere, viser det sig imidlertid, at de i langt høje-re grad er berørt af mere end én type af aftrapning end øvrige familiekategorier. En væsentligårsag til, at enlige forsørgere i mange tilfælde får en høj sammensat marginalprocent, er så-ledes, at de både er berørt af aftrapning af boligstøtte og af tilskud til daginstitutionsbetaling,jf. figur 6.22 og figur 6.23.

Fordeling og incitamenter 2013

151

Kapitel 6

Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde

Figur 6.22Fuldtidsbeskæftigede med høj sammensatmarginalprocent efter typer af aftrapning, en-lige med børn

Figur 6.23Fuldtidsbeskæftigede med høj sammensatmarginalprocent efter typer af aftrapning, øv-rige familiekategorier

Berørt af éntype aftrapning(19,4 pct.)

Berørt af mereend éntype aftrapning(36,3 pct.)

Berørt af mereend én typeaftrapning(80,6 pct.)

Berørt af éntype aftrapning(63,7 pct.)

Anm.: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige med en sammensat marginalprocent over 60.Skattereformen fuldt indfaset.Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

152

Fordeling og incitamenter 2013