FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 191: Beretning afgivet 21/6-13 om Folketingets behandling af det europæiske semester

Folketingets behandling af det europæiske semesterIndledningDet europæiske semester, der nu er i sin tredje cyklus,handler om centrale emner i nationalt parlamentarisk demo-krati – nemlig vedtagelse af de økonomiske rammer for denationale budgetter. Spørgsmålet om at sikre den demokrati-ske legitimitet og kontrol med processen er derfor presseren-de. Denne beretning sigter på at tilpasse Folketingets proce-durer, så Folketinget kan sikre en parlamentarisk kontrolmed det europæiske semester.Det europæiske semesterDet europæiske semester refererer til forårshalvåret i hvertkalenderår, hvor der sker en europæisk koordinering af EU-medlemslandenes økonomiske politikker. Ideen med eteuropæisk semester er, at EU tidligt giver politiske retnings-linjer, som medlemsstaterne tager i betragtning, når de ud-former økonomiske politikker, reformer og budgetter. Seme-steret skal sikre en forudgående drøftelse på europæisk ni-veau af de finanspolitiske dispositioner inden vedtagelsen afde nationale budgetter.Semesteret begynder med Europa-Kommissionens årligevækstundersøgelse i december, der drøftes i forskellige råds-formationer i januar-februar og tiltrædes af Det EuropæiskeRåd (DER) på topmødet i marts. I april indsender eurolande-nestabilitetsprogrammer,og lande uden for eurosamarbej-det, herunder Danmark, indsenderkonvergensprogrammertil Europa-Kommissionen. Programmerne, der indeholderdata og fremskrivninger af forskellige økonomiske variable,skal tage hensyn til prioriteterne i vækstundersøgelsen ogfungerer som udgangspunkt for Kommissionens vurderingaf medlemslandenes overholdelse af stabilitets- og vækst-pagten, specielt kravet om, at offentlige budgetunderskudikke må overstige 3 pct. af BNP.Parallelt hermed skal medlemslandene i april også indsen-denationale reformprogrammer,der indeholder nationalestrukturelle tiltag på områder som beskæftigelse, forskning,innovation, energi og social inklusion. Kommissionen eva-luerer de nationale programmer og offentliggør i maj anbe-falinger for euroområdet samtlandespecifikke anbefalingertil hvert enkelt medlemsland, som vedtages af Rådet ogDER i juni-juli.Endelig er det europæiske semester også rammen om gen-nemførelsen af de nye regler for overvågning afmakroøko-nomiske ubalanceri de enkelte medlemslande.Kommissionens rolle er med det europæiske semesterstyrket i forhold til Rådet. Da semesteret handler om centra-le elementer i nationalt parlamentarisk demokrati som ved-tagelse af budgetter og økonomiske reformer, er spørgsmåletom at sikre den demokratiske legitimitet og kontrol medprocessen afgørende.

Figur 1: Tidslinje for det europæiske semesterFolketingets kontrol med det europæiske semesterFormålet med Folketingets overvågning af det europæiskesemester er at gøre Folketinget i stand til at kontrollere dendanske regerings ageren. Det er dog fortsat regeringens an-svar og prærogativ at udarbejde og fastlægge indholdet i detnationale reformprogram og konvergensprogrammet.I dag inddrages Folketinget i det europæiske semester ved,at regeringen på åbne samråd forelægger Kommissionensårlige vækstundersøgelse til Europaudvalgets orienteringforud for drøftelserne i Rådet i januar-februar. Derefter fore-lægger og afrapporterer statsministeren på åbne samråd iEuropaudvalget fra DER’s forårstopmøde i marts, hvorvækstundersøgelsens prioriteter tiltrædes. Tilsvarende fore-lægger regeringen de landespecifikke anbefalinger forud fordrøftelser og vedtagelse i Rådet og DER i juni-juli. Derud-over sendes både regeringens årlige konvergensprogrammerog regeringens nationale reformprogrammer til Europaud-valget til orientering. Med til billedet hører naturligvis også,at en del af oplysningerne i Danmarks nationale reformpro-grammer er resultater af forhandlinger og forlig mellem Fol-ketingets partier.

Med henblik på at Folketinget i højere grad inddrages i deteuropæiske semester, foreslår et flertal i udvalgene, at dennepraksis bliver suppleret, ved at Europaudvalget etablerer enfælles procedure med Finansudvalget – et såkaldt »nationaltsemester«. Det består aftre årlige fælles samråd med rege-ringenpå følgende tidspunkter:I december orienteres om Kommissionens årlige vækst-undersøgelse, der eventuelt kan sammenholdes med regerin-gens økonomiske redegørelse inklusive en status på foregå-ende års landespecifikke anbefalinger. (Regeringen udarbej-der notat til udvalgene før samrådet).I marts orienterer regeringen overordnet om, hvordan dengenerelt forventer at afspejle de overordnede økonomisk-po-litiske retningslinjer, som DER har udstukket i forbindelsemed forårstopmødet, i det nationale reformprogram og kon-vergensprogrammet.I slutningen af maj orienteres om Kommissionens udkasttil landespecifikke anbefalinger til medlemslandene, før an-befalingerne skal drøftes på diverse rådsmøder.

Figur 2: »Det nationale semester«Derudover kan de to udvalg invitere de økonomiske vis-mænd og/eller repræsentanter for Nationalbanken m.fl. til atredegøre for deres økonomiske vurderinger.En sådan model vil sætte fokus på EU’s prognoser foreuropæisk og dansk økonomi, sikre parlamentarisk medejer-skab til det europæiske semester og synliggøre for offentlig-heden processen omkring det europæiske semester.Samarbejde med andre EU-landes parlamenterEndelig finder Europaudvalget og Finansudvalget det af-gørende for effektiviteten af kontrollen med det europæiskesemester, at der udvikles et tæt samarbejde mellem EU-lan-denes nationale parlamenter om dette spørgsmål. Europaud-valget vil derfor arbejde aktivt for at styrke samarbejdetmellem de nationale parlamenter i EU om den parlamentari-ske kontrol.Europaudvalget og Finansudvalget beder regeringen tagestilling til denne procedure og tidsrammen for Folketingetsbehandling af det europæiske semester.MindretalsudtalelseDansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance synes,det er godt, der bliver fastere rammer for Folketingets ind-dragelse i regeringens arbejde med den økonomiske politik.Det er nødvendigt i en tid, hvor tyngden i fastlæggelsen afden økonomiske politik flytter fra Folketing/regering til re-gering/EU. Risikoen er åbenlyst, at Folketinget mister ind-flydelse på den økonomiske politik, og at det danske demo-krati dermed lider større skade.

Beretningen er derimod klart utilstrækkelig. Den sikrer ik-ke, at Folketinget fastholder sin position. Der er flere uhen-sigtsmæssigheder, men specielt på ét punkt er beretningenikke god nok.I foråret arbejder regeringen med sin redegørelse til Euro-pa-Kommissionen om, hvordan den vil håndtere de økono-miske udfordringer, som EU tidligere har beskrevet. Menmed beretningen vil regeringen først drøfte denne med Fol-ketinget, efter redegørelsen er sendt af sted til EU.Mindretallet finder, at det er helt afgørende, at regeringenforpligtes til at drøfte sin redegørelse med Folketinget, indendenne afsendes til Europa-Kommissionen. Bliver det aleneen efterrationalisering, bliver det svært for Folketinget atsikre sin indflydelse.Med beretningen vil regeringen alene helt uforpligtendeskulle drøfte sine overordnede tanker om den økonomiskesituation med Folketinget. Når det bliver konkret i redegø-relsen til EU, vil Folketinget først komme med efterfølgen-de. Dette er helt utilstrækkeligt og betyder, at man med be-retningen risikerer at give befolkningen et indtryk af Folke-tingets indflydelse, som ikke er reelt.P.u.v.Eva Kjer Hansen/Sofie Carsten Nielsenformænd