Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del Bilag 179
Offentligt
1260357_0001.png
1260357_0002.png
1260357_0003.png
1260357_0004.png
1260357_0005.png
FinansudvalgetFolketingets Økonomiske Konsulent
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere14. juni 2013
Nationalbankens vurdering af dansk økonomi.(2. kvartalsoversigt, juni 2012)
Resumé:Hovedessensen i Nationalbankens vurdering af dansk økonomi er, atder nu ventes en gradvis og bredt funderet fremgang i efterspørgslen iDanmark, og at det vil give vækst i økonomien i 2014 og 2015.Konjunkturudsigterne ligger ikke op til finanspolitiske lempelser,selvom en normalisering af den private efterspørgsel har trukketud.Danmark forventes endvidere, at opfylde EU-henstillingen om at ned-bringe underskuddet på de offentlige finanser til under 3 pct. Men kunlige akkurat, hvis man fraregner de ekstraordinære skatteindtægter fraomlægningen af de eksisterende kapitalpensioner. I 2015 forventes etoffentligt underskud på 2,8 pct. af BNP. Der er således ikke nogen stormargin på til referencegrænsen på 3 pct., skriver Nationalbanken.
1/5
1. IndledningNationalbanken har netop udsendt sin 2. kvartalsoversigt for 2013. Kvartals-oversigten indeholder også en vurdering dansk økonomi, både aktuelt og medprognoser til 2015.I notatet gives en kort oversigt over indholdet og anbefalingerne.2. Dansk økonomi (nøgletal m.v.)Nøgletallene for dansk økonomi ser i Nationalbanken kvartalsoversigt, såle-des ud (tabel1).Tabel 1.Nøgletal for dansk økonomi(Realvækst i forhold til periodenfør, pct.)BNPPrivat forbrugOffentligt forbrugOffentlige investeringerErhvervsinvesteringerEksportKontantpriser, (ejerbolig)LedighedLedighed, brutto, 1.000 personerLedighed, netto, 1.000 personerOffentlig saldo, (pct. af BNP)
2012-0,50,60,27,42,70,9-2,9
20130,50,50,6-6,65,10,22,4
20141,71,70,91,44,84,22,7
20151,71,80,70,94,23,22,5
162118-4,3
158122-1,5
162128-1,9
154122-2,8
Kilde: Nationalbanken 2. kvartal 2013Også Nationalbanken har nedjusteret væksten i år til kun 0,5 pct. Men i 2014og 2015 kommer der ifølge prognoserne gang i væksten igen med vækstraterpå 1,7 pct. Prognosen svarer nogenlunde til regeringens og Vismændenesskøn for dansk økonomi.Det er primært det private forbrug, der sammen med eksporten trækker væk-sten op i2014og2015.Også erhvervsinvesteringerne se ud til at klare sigpænt i alle årene fra 2012 til 2015.
2/5
Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Nationalbankenhar nedjusteret1eksportvæksten voldsomt til kun 0,2 pct. i 2013.I marts 2013 skønnedeNationalbanken en vækst på 2,6 pct. i eksporten for 2013. I2014skønneseksporten imidlertid til at stige med 4,2 pct.Bruttoledighedenviser en let nedadgående tendens i perioden 2013-2015,og skønnes til 154.000 personer i 2015.Nettoledighedener nogenlundekonstant på ca. 122.000 personer i samme periode.Faldet i ledigheden i årets første måneder skyldes bl.a.seniorjobordningen,der indebærer, at alle ledige 55-60-årige, som er tilmeldt efterlønsordningen,skal tilbydes et job på almindelige vilkår af deres kommune, når deres dag-pengeperiode udløber. De udgår derefter af ledighedsstatistikken. Der var ifebruar ca. 1.800 personer beskæftiget i seniorjob og yderligere 200 visiterettil et seniorjob. Tallet forventes at stige de kommende år.I vurderingen af kapacitetspresset i økonomien anvendes produktionsgabetofte som indikator. Produktionsgabet angiver, hvor meget den faktiske pro-duktion afviger fra den potentielle forstået som det produktionsniveau, øko-nomien kan præstere, uden at der opstår et inflationært pres.Produktionsgabet vurderes at være omkring -2,5 pct. af BNP i 1. kvartal 2013.I fremskrivningen lukkes gabet gradvist,men det skønnes ikke at værehelt lukket ved udgangen af 2015.I prognosen forventes væksten ilønningerneat forblive afdæmpet. Pressetpå arbejdsmarkedet er fortsat moderat, og de indgåede aftaler på både detoffentlige og det private område giver meget lave lønstigninger.De privatan-satte under ét ser dog ud til at få en reallønsfremgang i år trods den af-dæmpede lønudvikling.Offentlige finanser og EU-henstillingenEfter et ekstraordinært stort budgetunderskud i 2012 på 4,3 pct. af BNP somfølge af udbetalingerne af efterlønsbidrag ventes underskuddet i2013at blivepå ca. 27 mia. kr., svarende til1,5 pct. af BNP.Næste år skønnes under-skuddet at blive 1,9 pct. af BNP. Den offentlige saldo påvirkes i både 2013 og2014 af muligheden for førtidigt at betale skatten på kapitalpensioner.I prognosen er anvendt regeringens provenuskøn fra kapitalpensionerne på20 mia. kr. i hvert af de to år, men det er meget usikkert. Omvendt ventes i år
1
1. kvartalsoversigt 2013
3/5
et lavere provenu fra pensionsafkastskatten, PAL, end sidste år.Skønnenebetyder, at Danmark vil opfylde henstillingen fra EU om at nedbringeunderskuddet på den offentlige saldo til under 3 pct. i 2013.Det er dog fortsatusikkert,om skatteindtægterne fra omlægningen af eksi-sterende kapitalpensioner kan medtages i opgørelsen af underskuddet underunderskudsproceduren.Ser man bort fra disse indtægter, vil underskud-det på saldoen udgøre tæt på 3 pct. af BNP i både 2013 og 2014.Rege-ringen skønner, at den strukturelle saldo i år vil være omtrent i balance. Vur-deret herudfra synes kravet om en gennemsnitlig strukturel forbedring på 0,5pct. af BNP pr. år fra 2011 til 2013 også at være opfyldt.Opfyldelse af henstillingen er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelsefor, at Danmark kan komme ud af underskudsproceduren. Det forudsætterogså, at Europa-Kommissionen i sin forårsprognose i 2014 vurderer, at Dan-mark i 2014 og 2015 ikke overskrider referencegrænsen på 3 pct. af BNP.Nationalbanken skønner, at underskuddet bliver 2,8 pct. af BNP i 2015. Det vilsåledes i alle tre år liggeligeunder grænsen på 3 pct. af BNP, men ikke mednogen stor margin, idet der er usikkerhed forbundet med skønnet, anførerNationalbanken.3. Økonomisk politikSamlet set er aktiviteten i dansk økonomi fortsat under potentialet, alt imenstilpasningen af økonomien efter overophedningen skrider frem. Både virk-somhedernes og husholdningernes investeringer er stadiglavetrods de lem-pelige finansielle forhold. Forbrugskvoten er tæt på et gennemsnitligt niveau,og der er fortsat et stort opsparingsoverskud i selskabssektoren.Fremadrettet ventes etgradvist opsving,hvor efterspørgslen øges jævntgennem prognoseperioden. Det afspejler en bredt funderet fremgang i detprivate forbrug, boligbyggeriet og erhvervsinvesteringerne. Omvendt vokserden offentlige efterspørgsel kun moderat i 2013-15. BNP skønnes på denbaggrund at vokse med 0,5 pct. i år og 1,7 pct. i både 2014 og 2015.Der ventes som nævnt i prognosen etgradvist opsving med bredt funderetfremgang i efterspørgslen.Produktions- og ledighedsgabene i dansk øko-nomi er ikke store og ventes at blive indsnævret de kommende år, så BNPkommer tilbage tæt på potentialet. Samtidig ligger både forbrugskvoten oginvesteringskvoten tæt på det langsigtede gennemsnit. Hertil kommer, at definansielle forhold med historisk lave renter er stærkt ekspansive.
4/5
Konjunkturudsigterne lægger derfor ikke op til finanspolitiske lempel-ser, selv om en normalisering af den private efterspørgsel har trukketud.De indtægter, der i 2013 og 2014 skønnes at komme fra mulighederne forførtidig indbetaling af skat på kapitalpensioner, er midlertidige og vilmanglepå et senere tidspunkt. De bør derfor ikke anvendes til at finansiere løbendeforbrug, øgede indkomstoverførsler eller skattelettelser, men til atnedbringestatsgælden.I konvergensprogrammet fra 2013 indgår en lille del af prove-nuet fra de fremrykkede skattebetalinger i finansieringen af initiativerne ivækstplanen.Fraregnet de ekstraordinære indtægter holder den offentli-ge saldo sig reelt kun lige akkurat inden for budgetlovens og finanspag-tens rammer. Der er således hverken behov for eller plads til ekspansivfinanspolitik.De senere år er der gennemført en række reformer med henblik på at øgearbejdsudbuddet for derigennem at sikre holdbare offentlige finanser. Det ernokbegrænset,hvor meget videre man kan komme ad den vej. Kommendereformer skal have fokus på at øge væksten i produktiviteten, som er en an-den af de store udfordringer, det danske samfund står over for.Skal den danske velstand vokse på linje med de lande, vi normalt sammen-ligner os med, og skal der samtidig blive råd til de ønskede forbedringer i denoffentlige service, er det nødvendigt atøge produktivitetsvæksteni bådeden private og den offentlige sektor. Produktivitetskommissionen er netopkommet med det første katalog af forslag til, hvordan produktiviteten øges, ogdet danner et godt fundament for fremtidige reformer.
Med venlig hilsen
Niels Hoffmeyer (3602) / Sune Clausen
5/5