Udsigt til bedring af den økonomiskesituation i Europa de kommende år• Indikation af, at statsgældskrisen er under afvikling• Stadig udsigt til finanspolitiske stramninger i 2014-15,men mindre voldsomme end i 2010-13• Mulighed for tilbagevenden af tillid - og mindre direktenegativ vækstpåvirkning fra finanspolitik• Men næppe væsentlig fremgang i Europa før ind i 2014• For euroområdet ventes negativ vækst i 2013

Stilstand i dansk økonomi2005 = 1001201151101051009590Indenlandsk efterspørgselEksportBNP20052006200720082009201020112012

Svag dansk vækst i 2013,udsigt til fremgang i 2014-15• BNP-vækst i 2013 på omkring � pct. og et svagt fald ibeskæftigelsen gennem året– Lav udenlandsk vækst, især i Europa– Fortsat svag forbruger- og erhvervstillid

• BNP-vækst på 1�-2 pct. om året i 2014-15– Fortsat lave renter og stabilisering på boligmarkedet– Investeringskvoten er lav, og virksomhedernes opsparing stor– Husholdningerne opsparer en relativt stor andel af indkomsten– Udsigt til bedring i Europa de kommende år– Og konkurrenceevnen er slet ikke så dårlig

Konkurrenceevnen er ikke svag• Danmark er forholdsvis hårdt ramt af den aktuelle krise• Men vanskeligt at finde egentlige tegn på dårlig danskkonkurrenceevne– Danmark klarer sig hverken værre eller bedre end sammenligneligelande, når der ses på udviklingen i markedsandele– Samhandelsoverskuddet er stort - også når der tages højde for densvage danske konjunktursituation

Konjunkturerne først normaliseret om 5-6 årBeskæftigelsen forventes at stige med omtrent 200.000 frem mod 2020*1.000 fuldtidspers.2800BeskæftigelseStrukturel2700260025002400230022001980

* Omtrent halvdelen af stigningen skyldes konjunkturnormalisering,mens resten skyldes strukturelle forhold, dvs. demografi og reformer

Finanspolitikken på kort sigt• Den planlagte finanspolitik overholder EU-henstilling 2010-13 og budgetlovens krav til strukturel saldo 2014-20• Den stramme finanspolitik 2011-13 har været nødvendig• De offentlige finanser er grundlæggende sunde: Langtids-holdbare og med udsigt til, at saldomålsætning i 2020 nås• Fra 2014 slipper Danmark ud af EU-henstilling:– Fortsat store negative beskæftigelses- og outputgap i 2014 og 15– Fortsat negativ væksteffekt fra finanspolitikken i 2014 og 15– EU-regler og budgetlov lægger begrænsninger på mulighederne foren mere lempelig finanspolitik

Finanspolitikkens aktivitetsvirkningerSkønnet effekt på BNP-væksten

2012

FinanseffektEfterlønBoligjobInv.vindueI alt-0,40,30,10,2�

2013

-0,10,00,00,10

2014

-0,1-0,30,0-0,3-�

2015

-0,20,0-0,30,0-½

Anbefalinger for finanspolitik på kort sigt• Mere lempelig finanspolitik i 2014-15 ønskelig• Danmark bør arbejde for, at EU tillader lande med sundefinanser midlertidigt at øge det strukturelle underskud• Danmark bør udnytte, at EU’s nye minimumskrav til denstrukturelle saldo (MTO) er ændret fra -½ til -� pct. af BNP• Lempelse skal være midlertidig: Saldomålsætning i 2020 ogfinanspolitisk holdbarhed skal fastholdes• Elementer: Ændret profil for det offentlige forbrug, offentligeinvesteringer på 2012-niveau, investeringsvindue forlænget

Finanspolitikken er holdbar på lang sigt,men saldo overholder ikke ½ pct.-kravPct. af BNP3SaldoStrukturel saldo2½ pct. grænse10-1-2-3-4-52010202020302040205020602070

Anbefalinger for finanspolitik på lang sigt• Saldomålsætning 2020 bør strammes svarende tilsaldoforbedring fra fremrykket pensionsskat (6 mia. kr.)• Igen: Underskudsgrænse for strukturel saldo i budgetlovbør ændres fra -½ til -� pct. af BNP• EU-krav til strukturel saldo bør være mere lande-specifikke og fx afspejle regler for pensionsbeskatning• Nominalprincippet bør ophæves– Alle punktafgifter bør indekseres - også efter 2020– Vil forbedre holdbarhed med ½ pct. af BNP (10 mia. kr.)– Ejendomsværdiskatten bør fastsættes som (1-1½) pct. afejendomsværdien

SaldoudviklingMed og uden indeksering af punktafgifterPct. af BNP2Intet nominalprincipMed indeksering af giftskatter mv.Grundfremskrivning (uden indeksering)Fremskrivning10-1-2-3-4-52010202020302040205020602070

Finansielle forhold•Stor udbredelse af nye låneformerLavere lånegrænser for korte rentetilpasningslån ogafdragsfrie lån anbefales, men forbud frarådes••11 eurolande planlægger at indføre FTTDanmark bør ikke gå med på nuværende grundlagEU bankunion: Fælles finanstilsyn, indskydergaranti ogafviklingsmekanismeIkke muligt at vurdere, om Danmark bør tilslutte sig,fordi kun detaljer for finanstilsyn foreligger

Afgangsrater til beskæftigelsePct.654321052104Uger156208Dagpengeforløb påbegyndtJanuar og februar 2009januar og februar 2009Dagpengeforløb påbegyndtJanuar og februar 2011januar og februar 2011

Personer, der startede ledighedsforløb i januar eller februar 2009, havde3½-4 år dagpengeret, mens personer, der påbegyndte ledighedsforløb i2011 havde 2 år’s dagpengeret + ½ års uddannelsesydelse

Tilbageværende ledige1.000.900.800.700.602011Med 1½ års dagpengeanciennitet juli/august 2011AMed 1½ års dagpengeanciennitet juli/august 2012B20120.50AHavde

Ugertypisk 1½ års dagpengeret plus ½ års forlængelse tilbage.BHavde som udgangspunkt ½ års dagpengeret tilbage, men fikpå et tidspunkt ret til uddannelsesydelse

Dagpengereform og akutledige• Kortere dagpengeperiode har haft positiv beskæftigelseseffekt– Større afgangsrater efter godt ½ år– Fremrykning af den høje afgang i slutningen af dagpengeperioden

• Indfasning af dagpengereform har givet ophobningseffekt– Under halvdelen af akutbrevsmodtagerne har mistet dagpengeretten– 12 pct. af akutbrevsmodtagerne (ca. 6.000 ud af 50.000 personer) harværet beskæftiget over 26 uger tre år før akutbrevet

• Håndtering af midlertidig nødsituation bør ikke afgøre depermanente regler – dette lever ny indfasning op til• Regelbaseret konjunkturafhængigt dagpengesystem atforetrække

Incitamenter til tilbagetrækning• Tilbagetrækningsreformer de senere år– Velfærdsaftalen og Tilbagetrækningsaftalen

• Arbejdsmarkedspensionerne vil blive fuldt udbygget overde kommende årtier– Langt de fleste vil have relativt stor pensionsopsparing– Giver mulighed for tidlig tilbagetrækning

• Samspil mellem offentlige tilbagetrækningsordninger,beskatning og pensionsopsparing essentielt– Modregning af pensioner virker reelt som en ekstra skat på atarbejde => tilskyndelse til tidligere tilbagetrækning

Årgang 1938: Efterløn som 60-årig, højere efterløn som 63-årig, folkepension som 67-årigÅrgang 1942: Efterløn som 60-årig, højere efterløn som 62-årig, folkepension som 65-årig

Tilbagetrækningsmodel• Model beskriver tilbagetrækningsmønstret– Baseret på sammenhæng mellem økonomiske incitamenter ogfaktisk tilbagetrækningsadfærd– Modellen beskriver observeret tilbagetrækning rimelig godt,herunder ophobning omkring 60 og 62 år

• Modellen anvendes til:– Fremskrivning af tilbagetrækningen:Baseres på regler for efterløn og pensionsmodregning samt påfremskrivning af pensionsformuer, indkomster og formuer– Konsekvensberegninger af politikforslag

Erhvervsfrekvens ved folkepensionsalderenNu (omkring 2000-2010) og i fremtiden (omkring 2050)Pct.80Årgang 1942Årgang 198160

Større beskæftigelse blandt seniorerend hidtil vurderet (DREAM)Færre efterlønsmodtagere:Flere beskæftigede folkepensionister:Flere selvpensionerede:Samlet beskæftigelse omkring 2050+15.000+55.000- 30.000+40.000

Lille effekt af at afskaffe efterlønnen• En afskaffelse af efterlønnen vil kun påvirkebeskæftigelsen i fremtiden (omkring 2050) ubetydeligt• Der er få berettigede (ca. 15.000 personer) og få af demgår på efterløn (ca. 5.000) – resten optjenerefterlønspræmie• Beskæftigelsen vil stige for efterlønsberettigedepersoner i efterlønsalderen …• … men “fastholdelseseffekten” i årene lige op tilefterlønsalderen forsvinder

Anbefaling: Ændrede modregningsregler forpensionstillæg og ældrecheck• Egen pensionsindtægt modregnes i folkepensionenstillægsbeløb og i ældrechecken• Arbejder man mere, får man mindre i folkepension ogældrecheck• Forslag: Ved modregning ses bort fra pensions-indbetalinger de sidste fem år op til folkepensionsalderen• Dette kan øge beskæftigelsen med ca. 7.000 personer• Fuldt finansieret via højere modregningsprocent giverforslaget både overskud og “pæn” fordelingsprofil

Gevinster og tab ved fuldt finansieretomlægning af modregningsreglerne1.000 kr., 2013-niveau6040200-20-40-605 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100Percentilfordeling af pensionsformuen

Figur viser ændring i pensionstillæg og ældrecheck (i hele livet), når derikke sker modregning af indbetalinger fra fem år før folkepensionsalderen.Finansieret ved højere i modregningsprocent (øges fra ca. 31 til ca. 45)

Anbefaling: Særligt beskæftigelsesfradragfor personer i folkepensionsalderen• Deltagelse for personer nær tilbagetrækningsalderen errelativt følsom over for økonomiske incitamenter• Relativt få i folkepensionsalderen arbejder• Beskæftigelsesfradrag giver incitament til at udskydetilbagetrækningen• Fradrag i arbejdsindkomsten på 100.000 kr.– Reducerer deltagelsesskatten med 12 pct.-point ved enarbejdsindkomst på 300.000 kr.– Kan øge beskæftigelsen med omkring 6.000 personer– Er formentlig selvfinansierende

Anbefaling: Reducér boligstøtten til de ældre• Boligforbrug støttes særligt meget for de ældre– Boligydelse er væsentligt højere end boligsikring– Ejendomsværdiskat er lavere for pensionister– Lejeværdi af egen bolig og boligformue indgår ikke i beregning afældrecheck

• Problematisk at give særskilt støtte til boligforbrug– Forhindrer tilpasninger på boligmarkedet– Vanskeligt at forsvare ud fra lighedsprincipper– Øger “deltagelsesskat” og incitamentet til tidlig tilbagetrækning– Særregler bør udfases gradvist– Sparede beløb kan bruges bedre, evt. indenfor ældresektoren

Deltagelsesskatten -et mål for den økonomiske tilskyndelse• Når man arbejder betales skat samt moms mv. af forbrug– Svarer til ca. 53 pct. ved en løn på 300.000 kr.

• Indbetaler man til pensionsordninger, øgespensionsformuen, og pensionsudbetalingerne bliver større– Det giver øget modregning i folkepension, ældrecheck og boligstøtte– Øget modregning virker som en ekstra skat

• Arbejder man i efterlønsalderen, mister man efterløn– Virker også som en ekstra skat (mens optjening af efterlønspræmievirker modsat, men ophæver kun delvis)