FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 168: Notat om Vismandsrapporten, maj 2013

De Økonomiske Råd har netop udgivet deres seneste Vismandsrap-port for maj, 2013. Rapporten omhandler tre emner; konjunkturvurde-ring og aktuel økonomisk politik, holdbar finanspolitik og tilbagetræk-ning.Efter en negativ vækst i BNP i 2012 ventes en vækst på kun 0,2 pct. i2013.I 2014-2015 ventes en vækst på knap 2 pct., hvilket primærtbæres af en stigning i det private forbrug, erhvervsinvesteringerne ogeksporten. Konjunktursituationen og de offentlige finansers sundheds-tilstand tilsiger, ifølge Vismændene, en midlertidig lempelse af finans-politikken i 2014.Finanspolitikken vurderes at være holdbar, også på meget lang sigt.Det betyder, at man kan fortsætte med den nuværende finanspolitikfremover, uden at den offentlige gæld løber løbsk.Reformer på efterløns- og pensionsområdet betyder, at aldersgræn-serne for pensionisterne vil stige de kommende år. I fremtiden vil fleredog kunne trække sig tilbage og leve af deres private opsparing, mennetto vil arbejdsudbuddet stige.

De enkelte afsnit gennemgås kort nedenfor.2. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politikNøgletallene for dansk økonomi fra Vismandsrapporten fremgår aftabel 1nedenfor.Tabel 1.Nøgletal for dansk økonomi, 2012-2015BNP(pct.)Privat forbrug(pct.)Offentligt forbrug(pct.)Offentlige investeringer(pct.)Erhvervsinvesteringer(pct.)Eksport(pct.)Kontantpris, enfamiliehuse(pct.)Inflation(pct.)Timeløn(pct.)Ledighed, brutto(1.000 personer)Ledighed, netto(1.000) personer)Offentlig saldo, pct. af BNP(mia. kr.)Strukturel saldo, pct. af BNPOffentlig bruttogæld, pct. af BNP(mia. kr.)Kilde: Vismandsrapporten, maj 20131

Konjunktursituationen er i mangeeuropæiskelande præget af svigtende tiltrotil de offentlige finanser. Udviklingen i statspapirrenterne tyder dog på, attilli-den langsomt er ved at vende tilbage.I flere lande er den planlagte opstramning af finanspolitikken i 2014 og 2015mindre, end den var i 2010-2013. Dette begrunder en forventning om, at væk-sten i europæisk økonomi vender tilbage pået til to års sigt,mens de inter-nationale vækstudsigter på kortere sigt er dystre.Efter et fald i BNP på 0,5 pct. i2012ventes beskeden vækst i 2013 på om-kring 0,25 pct. Når der, trods alt, forventes positiv vækst i2013,skyldes det ihøj grad, at de private investeringer ventes at blive løftet som følge af investe-ringsvinduet, der blev aftalt med skattereformen fra sommeren 2012.I2014-2015forventes en højere BNP-vækst. I disse år forudsættes den of-fentlige efterspørgsel fortsat kun at yde et beskedent positivt vækstbidrag. Detprivate forbrugventes derimod at yde et relativt stort bidrag, mens der ogsåventes et positivt bidrag fra virksomhedernes genopbygning af lagrene. Detrelativt store vækstbidrag fra det private forbrug skal ses i lyset af, at det ud-gør en stor andel af BNP.Såvelbrutto-somnettoledighedenforventes dog at holde sig nogenlundekonstant på henholdsvis ca. 155.000 personer og 120.000 personer i årene2013-2015.Ledighedsstigningen er ophørt,skriver Vismændene.Inflationenbliver kun på 1 pct. i 2013, for derefter at vende tilbage til detmere almindelige niveau på 2-3 pct. i 2014 og 2015.Indikatorerne for tilstanden påboligmarkedettegner samlet set et blandetbillede. Eksempelvis er den gennemsnitlige liggetid for huse fortsat på et me-get højt niveau.Der må desuden forventes stigende realkreditrenter i taktmed, at den økonomiske situation i Europa normaliseres i de kommendeår.Dertil kommer, at dansk økonomi i den seneste tid har nydt godt af enposition som ”sikker havn” i forhold til internationale investorer, hvilket harbidraget til de meget lave renter. Stigende renter vil isoleret set dæmpe frem-gangen i de danske boligpriser.Samlet forventes i 2014 boligprisstignin-ger, der er i underkanten af den generelle inflation, og derefter svagtstigende reale boligpriser.Konjunktursituationen med forsat lav aktivitet præger også stillingen på deoffentlige finanseri 2013 og 2014, hvor der igen er udsigt til underskud påden offentlige saldo. Dog ventes der en markant reduktion af underskuddet iforhold til 2012. Det skyldes primært bortfaldet af efterlønstilbagebetalingen

samt et ekstraordinært provenu fra omlægningen af eksisterende kapitalpen-sioner på 20 mia. kr. i både 2013 og 2014. Der er tale om et midlertidigt en-gangsprovenu, som ikke forbedrer den underliggende stilling på de offentligefinanser, og i2015,når provenuet bortfalder,ventes derfor en stigning iunderskuddet.Den strukturelle offentlige saldo er tæt på balance i alle årene 2013-2015.EU-henstillingenFinanspolitikken har de senere år været tilrettelagt med henblik på at leve optil EU’s henstilling om at forbedre den strukturelle saldo med 1,5 pct. af BNPfra 2010 til 2013. Det vurderes, at Danmark med den planlagte finanspolitiklever op til EU-henstillingen, og samtidig vurderes det, at det strukturelle un-derskud fra 2014 vil holde sig inden for de rammer, der er fastlagt i budgetlo-ven og i EU’s finanspagt.Vækstplan DKI foråret er der indgået aftaler om Vækstplan DK. Planen indeholder en rækkeinitiativer, der har til formål at øgeproduktivitetenpå længere sigt (primærtsom følge af lavere selskabsskat) ogøge arbejdsstyrken(primært som følgeaf kontanthjælps- og SU-reform).Vækstplanens kortsigtede aktivitetsvirk-ninger er begrænsede,fordi virkningen af de initiativer, der stimulerer øko-nomien, blandt andet videreførelsen af BoligJobordningen, højere offentligeinvesteringer og lavere afgifter,modvirkesaf lavere vækst i det offentligeforbrug. Vækstplanen indeholder således en profil for det offentlige forbrug,der på kort sigt indebærer en lavere vækst end tidligere planlagt, skriver Vis-mændene.Væksten dæmpes af finanspolitikken i 2014Denstrammefinanspolitik, der har været ført siden 2011, og som planlæggesgennemført i de kommende år, bidragernegativt til væksten.Tages derogså højde for virkningerne af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, BoligJo-bordningen og investeringsvinduet vurderes den samlede finanspolitik i2013at være nogenlunde neutral,mens der må imødeses et negativt vækstbi-drag i størrelsesordenen 0,75 pct. i 2014.Det negative vækstbidrag i 2014skyldes blandt andet ophøret af investeringsvinduet.

Anbefalinger fra Vismændene-Konjunktursituationen tilsiger enlempelse af finanspolitikken.Sam-tidig vurderes de offentlige finanser tilstrækkeligt sunde til, at det erforsvarligt at føre en mere lempelig politik end planlagt.Mulighederne for at lempe finanspolitikken inden forbudgetlovenskrav til den strukturelle saldo er dog stærkt begrænsede.Det mest hensigtsmæssige vil være, om EU besluttede at tillade lan-de med grundlæggende sunde offentlige finanser atfravigekravenetil den strukturelle saldo.Finanspolitikken bør ikke lempes, hvis der ikke kan opnås en fællesforståelse med EU. Lempelsen skal under alle omstændigheder væremidlertidig og bør ikke komme i konflikt med de mellemfristede sal-domål i 2020.2

Et formål med dagpengereformen, som forkortede dagpengeperioden ogforøgede genoptjeningskravet, er, at ledige hurtigere skal finde beskæftigelsesom følge af en mere intensiv jobsøgning.Analyser tyder på, at reformenfaktisk har en sådan positiv beskæftigelseseffektpå trods af, at reformener blevet implementeret under krisen, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft errelativt lav.Det store antal ledige, der mister dagpengeretten i første halvår 2013, har førttil overvejelser om lempelser. Det er vigtigt, at den ekstraordinære situation,som primært skyldes den valgte indfasningsmodel, ikke giver anledning tilstrukturelt set uhensigtsmæssige, permanente ændringer af det grundlæg-gende system. Gentagne ”midlertidige” lempelser risikerer at skabe forvent-ninger om ekstraordinære tiltag også i fremtiden, hvilket svækker effekten afdagpengereformen.Derfor er en regelbaseret konjunkturafhængighed idagpengesystemet at foretrække frem for ad hoc justeringer.3. Holdbar finanspolitikDe langsigtede udsigter for Danmarks finanspolitik er stort set uændrede iforhold til Vismandsrapporten fra efteråret 2012. Saldoen i de mellemfristedeforløb frem mod2020er forbedret en anelse. Udviklingen i resten af århund-redet efter 2020 vurderes samtidig også at være en anelse bedre. Samlet setvurderes finanspolitikken fortsat netop at være holdbar med en holdbarheds-

indikator på 0,0.Det vil sige, at man med de givne forudsætninger i øvrigtkan fortsætte den nuværende finanspolitik fremover, uden at den offent-lige gæld løber løbsk.Forløbetoverskriderimidlertid i adskillige årtier fra slutningen af 2020’ernekravet om, at det strukturelle underskud ikke på overstige 0,5 pct. af BNP. Vilman med fremskrivningens antagelser i øvrigt forbedre saldoen så meget, atdette mål ikke overskrides, skal den primære saldo permanent forbedres med0,4 pct. af BNP eller knap 8 mia. kr. fra 2015 og frem. Forestiller man sig ensådan forbedring, vil den medføre en betydelig offentlig meropsparing i etforløb, der i forvejen er holdbart.Vismændene foreslår på den baggrund blandt andet, at underskudsgrænsenpå de 0,5 pct. af BNP bliver tilpasset så den i højere grad tager højde for nati-onale institutionelle forhold.4. TilbagetrækningDer er i de senere år gennemført betydelige reformer på efterløns- og pensi-onsområdet. Reformerne betyder, at aldersgrænserne for tildeling af efterlønog folkepension stiger de kommende år, sådan at efterlønsalderen i 2023 vilvære 64 år, og folkepensionsalderen i 2022 vil være 67 år. Derefter vil beggealdersgrænser stige i takt med højere forventet levetid. Perioden med efterløner således blevet forkortet fra fem år til tre år, og samtidig er modregningen iefterlønnen af den opsparede pensionsformue blevet skærpet.Disse æn-dringer i de offentlige tilbagetrækningsordninger tilskynder de ældre tilat trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.Der er imidlertid sket en kraftig udbygning af arbejdsmarkedspensionernesiden 1990’erne, hvilket vil betyde, at flere i fremtiden vil kunne trække sigtilbage og leve af deresprivate opsparing.Dermed vil de offentlige tilbage-trækningsordninger fåmindrebetydning for tilbagetrækningstidspunktet foren stor del af de ældre i fremtiden. Udbygningen af arbejdsmarkedspensio-nerne har således betydet, at mange personer på arbejdsmarkedet om 20-30år vil have så store pensionsformuer, at deres disponible indkomst vil svare tilmellem 80 pct. og 100 pct. af den disponible indkomst som erhvervsaktive.Nye fremskrivninger viser, at der vil være langt færre, der trækker sig tilbagepå efterløn i forhold til tidligere fremskrivninger. Konkret skønnes, at der kunvil være omkring 5.000 personer på efterløn omkring 2050.For det andet peger fremskrivningerne på, at flere kan forventes at fortsættemed at arbejde efter folkepensionsalderen.

Samlet indebærer fremskrivningen, at der kan forventes en stigning i beskæf-tigelsen, som frem til 2050 er omkring 40.000 personer større end antaget i dehidtidigt anvendte fremskrivninger, som er baseret på arbejdsstyrkeprognoseni forbindelse med DREAM-modellen. Den større beskæftigelse er, som be-skrevet ovenfor, sammensat af færre på efterløn og flere beskæftigede i fol-kepensionsalderen, men omvendt vil der være flere, der trækker sig tidligttilbage for egne midler.Vismændene foreslår, at der gennemføres en række ændringer i skattesy-stemet, så de ældres incitament til at blive på arbejdsmarkedet øges.Med venlig hilsen

november rapport i 2012

ingen