FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 136: EU-note om balanceproblemer i dansk økonomi

SammenfatningEU-Kommissionen har netop udsendt sin seneste rapport om makro-økonomiske ubalancer i medlemslandene. Kommissionen finder, atder er ubalancer i 13 medlemslande, herunder Danmark. Ubalancernei dansk økonomi er dogikkeuforholdsmæssigt store, dvs. de er afmindre betydning.Kommissionen påpeger to problemer i dansk økonomi; tabet af mar-kedsandele på eksportmarkederne og den store gældsbyrde i de pri-vate husholdninger, der er ca. 140 pct. af BNP.Danmark bør fastholde en moderat lønstigningstakt og bør undersøgeårsagerne til den lave produktivitetsstigning. Desuden bør vi satse me-re på udviklingslande med høj vækst som fremtidige eksportmarkeder.Dette vil samlet kunne forbedre den danske konkurrenceevne.For at redressere problemet med den høje gældsbyrde i de danskehusholdninger, bør vi stramme op med tildelingen af realkreditlån.

1. IndledningEU-kommissionen har netop offentliggjort sin seneste rapport om makroøko-nomiske ubalancer i medlemslandene. Kommissionen finder, at der er uba-lancer i 13 medlemslande, nemlig Belgien, Bulgarien, Spanien, Frankrig, Itali-en, Ungarn, Malta, Holland, Slovenien, Finland, Sverige, Storbritannien ogDanmark.Kun i Spanien og Slovenien er ubalancerne imidlertid uforholdsmæssigt store,medens ubalancerne i de resterende 11 lande (og herunder Danmark) er afmindre alvorlig karakter (ikke uforholdsmæssigt store).Den videre proces er nu, at Kommissionen går ud fra, at de ubalancer denpåpeger i rapporterne bliver redresseret i landenes reformprogrammer ogstabilitets- og konvergensprogrammerne, der fremsendes ultimo april tilKommissionen. Herefter vil Kommissionen ultimo maj fremsende sine lande-specifikke anbefalinger til de pågældende lande, hvor evt. udeståendespørgsmål/problemer påpeges.

2. Hvad siger Kommissionen om ubalancerne i dansk økonomi(kort)I al sin korthed er der (stadigvæk) to problemer i dansk økonomi. Det drejersig omA. Vi tabermarkedsandele på eksportmarkedernesom følge af svagvækst i eksporten. Vores lønomkostninger er stadig for høje og pro-duktiviteten er for lav. Det må imidlertid tages i betragtning, at voresoverskud på betalingsbalancen overfor udlandet stadig er (meget)stort, så vi har derfor ikke et kortsigtet problem med eksportvæksten,men nok et problem på længere sigt.B. Deprivate husholdningeri Danmark har stadig forstor gæld,sva-rende til ca. 140 pct. af BNP, ifølge Kommissionen. Det drejer sigprimært om prioritetsgæld i fast ejendom. Gælden er på vej ned, mener stadig for stor, og det er nødvendigt med en langsigtet plan fornedbringelse af husholdningernes gæld.

3. Mere om Kommissionens analyseHovedpunkterne fra Kommissionens analyse af ubalancerne i dansk økonomigennemgås mere detaljeret nedenfor.A. Tab af markedsandele mv.-Det fortsatte tab af markedsandele på eksportmarkedet hængersammen med forringelsen af Danmarks konkurrenceevne pågrund af stigende omkostninger gennem de sidste ti år.Danmark har et stort overskud på betalingsbalancen, hvilket Kommis-sionen forventer vil fortsætte. I perioden 2000-2010 tabte Danmarkdog betydelige markedsandele på eksportmarkedet. Tabene var stør-re end både gennemsnitstabene for andre EU-medlemslande og forde tilsvarende tab for nabolandene Tyskland og Sverige. Tabenehænger tilsyneladende sammen med forringelsen af den danske kon-kurrenceevne på grund af høje omkostninger, og de seneste foran-staltninger for at forbedre konkurrenceevnen har ikke været tilstræk-kelige til at veje op for de akkumulerede tab over de sidste ti årDanmarks tab af markedsandele på eksportmarkedet i forhold destørste konkurrenter skyldes også en ufavorabel geografisk de-stination for de eksporterede varer.Der er som nævnt stadig en forringelse af den danske konkurrence-evne på trods af de seneste foranstaltninger, der nedbringer omkost-ningerne for danske eksportvarer. Noget tyder altså på, at andre fak-torer spiller en rolle for konkurrenceevnen. En af faktorerne er, atDanmark har en lav andel af eksport tiludviklingsøkonomiermedhøj vækst. På den anden side har produktsammensætningen i danskeksport kunnet opveje indflydelsen af den ufavorable geografiske pla-cering. Derfor er eksporttabet blevet mindre end der ellers ville væreudsigt til.Forringelsen af dansk konkurrenceevne på grund af høje om-kostninger i produktionen skyldes både relativt høje lønstignin-ger og en svag vækst i produktiviteten gennem de sidste ti årsammenlignet med handelspartnerne.Yderligere har ændringerne iden nominelle valutakursbetydet enforværring af den danske konkurrenceevne. Mens effekten af lønstig-ningerne i nogen grad er blevet svækket af det gunstige bytteforhold,har den lave vækst i produktiviteten skabt problemer. Hvilke bagved-liggende faktorer, der forklarer den lave produktivitetsvækst er endnu

ukendte.-Enhedslønomkostningerne er faldet i de seneste år, hvilket del-vist afspejler en moderat vækst i lønningerne, men også en kon-junkturbestemt stigning i produktiviteten.I de kommende år forventes de danske lønninger at holde sig underniveauet for konkurrenterne, hvilket bidrager positivt til konkurrence-evnen. På samme tid har regeringen igangsat initiativer, der skal re-dressere problemet med den lave produktivitetsudvikling. Et forsat fo-kus på en moderat lønudvikling og en stigning i produktiviteten burdenedbringe tabene i eksportmarkedsandelene i fremtiden.

B. Husholdningernes store gæld-Den høje private gæld skyldes strukturelle forhold i den danskeøkonomi, men udviklingen i boligmarkedet har fået gælden til atstige til et niveau, der ikke alene kan forklares af strukturelle fak-torer.Sammensætningen af prioritetsgæld (realkreditlån) har ændret sig si-den 2003 med mulighed for afdragsfrihed og fleksibel rente. Disse låner blevet populære i forhold til lån med fast rente og afdrag. Det bety-der, at for et givent gældsniveau, er husholdningerne nu mere ekspo-nerede overfor stigningerne i renterne og fald i huspriserne end devar for ti år siden.I det nuværende skrøbelige finansielle og makroøkonomiske mil-jø, betyder det høje niveau for og sammensætningen af priori-tetsgælden, at det finansielle system i højere grad er eksponeretoverfor en negativ udvikling.Dog viser nylige analyser af den danske gæld i husholdningerne, atpåvirkningen på den finansielle stabilitet er relativt begrænset. Detskyldes,at en stor andel af den samlede gæld holdes af hushold-ninger med høj indkomst,der er rustede til at kunne servicere deresgæld, hvis renterne skulle stige. Så selv hvis renterne stiger betyde-ligt, vil den del af lånene, som husholdningerne ikke vil være i stand tilat servicere,ikkeudgøre en trussel for den finansielle stabilitet i øko-nomien.Ikke desto mindre vil en samtidig stigning i renten, yderligere fald i bo-ligpriserne, fortsat lav vækst og stigende arbejdsløshed sætte detdanske realkreditsystem på prøve.

Udviklingen på boligmarkedet og det høje gældsniveau har på-virket økonomien i negativ retning.De store udsving i boligpriserne og den høje gæld har skabt store ud-sving i det private forbrug, der i øjeblikket ligger en dæmper på øko-nomiens mulighed for at komme på fode igen, idet husholdningerneer ved at nedbringe deres gæld.Men eftersom husholdningernes gældsnedbringelser er ved at blivegennemført og påvirkningen fra gældsnedbringelserne på økonomienhar været moderat, lader de eksisterende ubalancer ikke til at givegrund til bekymring på dette tidspunkt.