FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 132: EU-note om tættere samarbejde om økonomiske reformer i EU

SammenfatningEuropa-Kommissionen indledte den 20. marts en høring om Det Europæ-iske Råds forslag om tættere økonomisk samarbejde i EU gennem ind-gåelsen af såkaldte reformkontrakter mellem EU og medlemsstaterne ogom den forudgående samordning af planer om større nationale reformeraf den økonomiske politik, som blev aftalt med Finanspagten.Kommissionen rejser i to rapporter vedtaget den 20. marts en rækkespørgsmål til medlemsstaterne om gennemførelsen af de to forslag, somkort vil blive gennemgået i denne note. Bl.a. spørger Kommissionen indtil, hvordan vi kan sikre den demokratiske legitimitet ved et sådan tættereøkonomisk samarbejde.

Hvis man for alvor skal fremme økonomisk vækst og beskæftigelse i EU, erdet ifølge EU-landenes stats- og regeringschefer nødvendigt at udbygge denØkonomiske og Monetære Union gennem en tættere samordning af EU-landenes økonomiske politik. Det Europæiske Råd besluttede derfor den 14.december 2012, at man i tæt samarbejde med Kommissionen vil udarbejde etforslag til konkrete foranstaltninger til, hvordan dette kan gøres samt en tids-1bunden køreplan til forelæggelse for Det Europæiske Råd i juni 2013 .Som et bidrag til denne debat har EU-Kommissionen den 20. marts 2013indledt en høring om, hvordan EU bedst gør dette og har i den forbindelse2offentliggjort to rapporter om henholdsvisindgåelsen af såkaldte reform-kontraktermellem EU og medlemsstaterne samt om denforudgåendesamordning af planer om større nationale reformer af den økonomiske3politik,som blev aftalt med Finanspagten . Begge forslag er indeholdt i VanRompuys køreplan til Det Europæiske Råd fra december 2012 om ”fuldførel-sen af den Økonomiske og Monetære Union”.Kommissionen rejser i de to rapporter en række spørgsmål til medlemsstater-ne om gennemførelsen af de to forslag, som kort vil blive gennemgået i detfølgende.Kommissionen harikke fastsat en frist for besvarelseaf spørgsmålene,men den måantages at være kort,idet svarene vil skulle indgå i den rapport,som udarbejdes af Van Rompuy og Kommissionen til Det Europæiske Råd ijuni.EU-reformkontrakter og finansiel støtteReformkontrakterIndgåelsen afreformkontraktermed EU-lande, som står over for økonomi-ske vanskeligheder, er ifølge Kommissionen et af de forslag, som kan gen-nemføres på kort sigt. Reformkontrakterne foreslås gennemført i kombinationmed etableringen af enfinansiel støttemekanisme(”kaldet en solidaritets-

Planen skal ifølge DER’s konklusioner fra december 2012 bl.a. undersøge følgende spørgsmålvedrørende de økonomiske politikker: forudgående samordning af større nationale reformer,ØMU’ens sociale dimension, gennemførelsen af reformkontrakter samt etableringen af en ”soli-daritetsmekanisme”, som kan understøtte gennemførelsen af de aftalte strukturreformer.2Se Kommissionens to meddelelser af 20. marts 2013 om henholdsvis indførelsen af et instru-ment for konvergens og konkurrenceevne og om forudgående samordning af planer for størrereformer af den økonomiske politik - Kom(2013)165 og Kom(2013)166.3Forslaget bygger på artikel 11 i Finanspagten, som siger, at de 25 deltagende lande ”skal sikre,at alle større reformer af den økonomiske politik, de påtænker at foretage, forinden vil blive drøf-tet og, når det er hensigtsmæssigt, samordnet imellem dem. Den Europæiske Unions institutionerskal involveres i en sådan samordning som påkrævet i henhold til EU-retten. UK og Tjekkiet harikke underskrevet Finanspagten.

mekanisme”), som skal understøtte gennemførelsen af aftalte strukturrefor-mer. Idéen går på, at EU-lande i økonomiske vanskeligheder skal kunne tilde-les finansiel støtte mod til gengæld at gennemføre de landespecifikke henstil-linger, som vedtages inden for rammerne af det Europæiske Semester.Den finansielle støtte skal dog ifølge Kommissionen kun gives til at understøt-te større reformer, som kan have følger for andre medlemsstater. Hertil kom-mer, at den skal bidrage til iværksættelsen af strukturreformer, som ikke villeblive sat i søen under normale omstændigheder eller ikke kan sættes i værkpå grund af omfanget af omkostningerne for den pågældende medlemsstat.Et af de vigtige spørgsmål, som Kommissionen rejser i den forbindelse, erhvilke medlemsstater, der skal kunne indgå reformkontrakter og modtagestøtte? Skal det alene være forbeholdt eurolandene, eller skal det også væreen mulighed for lande uden for euroområdet?Et andet spørgsmål er, hvornår dette instrument skal kunne bruges? Skal detkunne anvendes på frivillig basis af alle deltagende lande, eller skal det kunkunne anvendes, hvis et land er omfattet af ”proceduren for makroøkonomi-ske ubalancer”? Bør deltagelse være frivilligt eller obligatorisk?Skal instrumentet evt. kunne anvendes på foranledning af Kommissionen?Finansiel støtteIfølge Kommissionen vil der som sagt være behov for finansiel bistand til delande, som skal iværksætte strukturreformer. Spørgsmålet er dog, hvordandenne bistand skal finansieres? Kommissionen foreslår, at det kan ske entensom et specifikt bidrag fra hver enkelt medlemsstat, som fastsættes på grund-lag af en BNI-nøgle eller fra en ny specifik EU-indtægt.Kommissionen foreslår, at udgifterne afholdes over EU’s budget som eksterneformålsbestemte indtægter, hvilket betyder at de ikke vil være omfattet afloftet i FRR-forordningen.Kommissionen forventer, at støttemekanismen vil være af begrænset størrel-se i starten, men at den kan vokse over tid. Kommissionen foreslår, at udbeta-linger fra støttemekanismen vil være betinget af komplet og rettidig gennem-førelse af reformerne, men ikke af specifikke økonomiske resultater af disse.Hvis ikke reformerne gennemføres komplet og rettidigt, skal den finansiellestøtte kunne suspenderes.Forudgående samordning af nationale reformplanerKommissionen ser også på, hvordan man kan styrke EU’s ramme for økono-misk styring inden for det Europæiske Semester gennemforudgående sam-

ordning af vigtige nationale økonomiske reformplaner.Samordningen af4reformplanerne er som sagt aftalt mellem de 25 EU-lande i Finanspagten ,men det er samtidig aftalt, at det skal indarbejdes i en EU-retlig ramme senestfem år efter datoen for Finanspagtens ikrafttræden.Kommissionen mener, at samordningen af de nationale reformplaner børkoncentrere sig omstørre økonomiske reformplaner,som kan have afsmit-tende virkninger på andre medlemsstater og påvirke euroens funktionsmåde.Kommissionen foreslår på denne baggrund, at landene navnlig skal samordnereformer på følgende områder:-Reformer vedrørende konkurrenceevne, beskæftigelse, markedernefor produkter og tjenesteydelser, arbejdsmarkedet, skattereformer,som kan påvirke efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser fra an-dre medlemsstater.Reformer på finansmarkederne, som sigter på at forbedre den finan-sielle stabilitet og den finanspolitiske holdbarhed.

Hvem skal deltage i samordning?Kommissionen foreslår, at det skal værebindende for eurolandeneat fore-tage forudgående samordning af større økonomiske reformplaner på grund afden øgede indbyrdes forbundenhed, der er mellem lande med den sammevaluta.Kommissionen mener dog også, at der bør findes veje til atinvolvere EU-landene uden for eurozoneni en sådan samordning.Endelig overvejer Kommissionen, om det skal være frivilligt for lande, som erunderlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram, om de vil omfattes af rap-porteringskravene og drøftelserne i forbindelse med samordningen af størrereformer, da disse lande allerede er underlagt strenge rapporteringskrav ogovervågning i forbindelse med det makroøkonomiske tilpasningsprogram.Hvordan skal samordning foregå?Kommissionen foreslår, at forudgående samordning af større økonomiskereformplaner i EU-landene skal foregå inden for rammerne af det Europæiskesemester, hvor medlemsstaterne skal forhåndsunderrette Kommissionen ompåtænkte reformplaner. Hvis der ikke er tale om en akut situation, bør oplys-ninger om større reformplaner indberettes gennem de ”nationale reformpro-grammer”, som sendes til Kommissionen i begyndelsen af april. Hvis der der-

imod er tale om et problem, som kræver øjeblikkelig handling, skal Kommissi-onen kunne give en hurtig godkendelse for en begrænset periode, i løbet afhvilken den normale procedure så kan finde sted.Ifølge Kommissionen skal det som udgangspunkt være medlemsstaternesansvar at sørge for indberetningen af større økonomiske reformplaner tilKommissionen. MenKommissionen og Rådet skal også kunne bede etland om at forelægge oplysningerom større reformplaner, hvis de finderdet nødvendigt – f.eks. i forbindelse med indsættelsen af en ny regering. En-delig skal Kommissionenkunne foreslå ændringeraf reformplanerne, hvisden vurderer, at reformplanerne vil kunne påvirke andre medlemsstaters inte-resser eller euroområdet eller EU som helhed. Kommissionen vil skulle tagebehørigt hensyn til reformens sociale dimension for at minimere potentiellenegative sociale konsekvenser.Ifølge Kommissionen vil dens eventuelle forslag skulle forlægges Rådet ogEurogruppen, som også vil kunne foreslå ændringer af den nationale reform-plan, hvis det kan begrundes i potentielle følger for andre medlemsstater samtØMU’ens funktionsmåde. Både Kommissionens udtalelse og udfaldet af Rå-dets drøftelser bør derefter tages med i betragtning i de landespecifikke anbe-falinger, der afgives til en medlemsstat i forbindelse med det Europæiskesemester.Øget demokratisk legitimitetEt sidste centralt emne i Kommissionens to rapporter er spørgsmålet om,hvordan EU kan styrke sindemokratiske legitimiteti forbindelse med dettættere økonomiske samarbejde gennem reformkontrakter og samordningenaf større økonomiske reformplaner.Spørgsmålet er allerede blevet vendt i Van Rompuys rapporter til Det Euro-pæiske Råd fra juni og oktober 2012, hvor han anbefaler, at et tættere øko-nomisk og finanspolitisk samarbejde flankeres af styrket demokratisk legitimi-tet, som bygger på det grundlæggende princip, at dendemokratiske foran-kring skal ske på det niveau, hvor beslutningerne træffes.ReformkontrakterKommissionen opfordrer på den baggrund EU-landene til at inddrage de nati-onale parlamenter i forbindelse med gennemførelsen afreformkontrakter,helst inden reformplanerne indgives til EU, og i hvert fald før Rådet vedtagerde kontraktuelle ordninger. Kommissionen tilbyder at stå til rådighed for natio-nale de parlamenter i forbindelse med eventuelle drøftelser af reformkontrak-ter.

Kommissionen understreger dog samtidig, at også Europa-Parlamentet børinddrages fuldt ud for at sikre den demokratiske legitimitet på EU-niveau.Det skal bl.a. ske ved, at Rådet eller de berørte medlemsstater står til rådig-hed for en udveksling af synspunkter om reformkontrakter i Europa-Parlamentet.Dette får Kommissionen til at stille følgende spørgsmål vedrørende parlamen-tarisk kontrol med vedtagelsen af reformkontrakter:---Hvordan kan nationale parlamenter inddrages i beslutningerne vedrø-rende reformkontrakter?Hvordan kan kommissionens repræsentanter inddrages i drøftelserom reformkontrakter med de nationale parlamenter?Hvordan kan repræsentanter fra Rådet og de relevante medlemssta-ter stå til rådighed for at drøfte reformkontrakter med Europa-Parlamentet og på hvilket stadie i processen?

Samordning af større reformplanerIfølge Kommissionen er det de ”nationale demokratiske institutioner”, som harhovedansvaret for at sikre den demokratiske legitimitet i forbindelse medsamordningen af større økonomiske reformplaner,da det er de nationaleregeringer og parlamenter, som skal vedtage og gennemføre disse.Samtidig skal der dog på EU-plan kunne iværksættes en økonomisk dialog ide relevante udvalg i Europa-Parlamentet med Kommissionen, Rådets for-mand eller Eurogruppens formand om Kommissionens udtalelse om en med-lemsstats reformplaner. Kommissionen foreslår, at Europa-Parlamentet skalkunne opfordre berørte medlemsstater til at deltage i en udveksling af syns-punkter om planlagte større reformer af den økonomiske politik.Kommissionen stiller i den forbindelse følgende spørgsmål vedrørende sikrin-gen af demokratisk legitimitet i forbindelse med forudgående samordning afstørre økonomiske reformer:--Hvordan kan den nationale beslutningsproces integreres i den forud-gående samordning af større økonomiske reformplaner?Skal der føres en dialog på EU-plan om større økonomiske reform-planer med deltagelse af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-nen?