Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del Bilag 117
Offentligt

2012

DanmarksNationalbankBeretning ogregnskab

DNB

AAA

NTN

MIK

AO2

RN0

KA1

SL2

Beretning og regnskab 2012

BERETNING OG REGNSKAB 2012Redaktionen er afsluttet 8. marts 2013.Se også www.nationalbanken.dkSignaturforklaring:- Nul0 Mindre end en halv af den anvendte enhed• Tal kan efter sagens natur ikke forekomme… Tal foreligger ikkeSom følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte talog de anførte totalbeløb.Rosendahls-Schultz Grafisk A/SISSN 1397-4017ISSN (Online) 1398-3830

Beretning og regnskab 2012

IndholdFORORD ................................................................................................BERETNING FRA DIREKTIONENDIREKTIONENS BERETNING 2012International baggrund for dansk økonomi ......................................Dansk økonomi ....................................................................................Penge- og valutapolitik .......................................................................Det indenlandske finansielle system ...................................................Internationalt monetært samarbejde .................................................Sedler og mønter .................................................................................Betalingsformidling .............................................................................Statistik .................................................................................................BANKENS VIRKSOMHED OG ORGANISATIONMedarbejderne .....................................................................................Nationalbankens bygninger ................................................................Ledelse og organisation ......................................................................Nationalbankens repræsentation i bestyrelser, internationaleorganisationer mv. ...............................................................................Organisationsplan 1. marts 2013 ........................................................RISIKOSTYRINGFinansielle risici på porteføljer ............................................................Risici på pengepolitiske modparter ....................................................Operationelle risici ...............................................................................REGNSKAB FOR ÅRET 2012REGNSKAB ............................................................................................515

812141821242528

3032323436

374248

Tabeltillægget er offentliggjort særskilt på Nationalbankens hjemmeside,www.nationalbanken.dk

Beretning og regnskab 2012

Beretning og regnskab 20125

ForordNationalbanken er Danmarks centralbank. Nationalbanken blev opretteti 1818 og har siden 1936 været en selvejende institution. Lovgrundlagetfor bankens virksomhed er nationalbankloven fra 1936. Den fastlægger,at Nationalbankens formål er at opretholde et sikkert pengevæsen og atlette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Nationalbanken eruafhængig af Folketing og regering i udformningen af pengepolitikken.Nationalbankens Beretning og regnskab indeholder en præsentation ogbeskrivelse af bankens regnskab for 2012 og en beretning fra direktio-nen. Beretningen beskriver den overordnede udvikling i dansk og inter-national økonomi, penge- og valutapolitikken, det internationale sam-arbejde og årets vigtigste aktiviteter inden for Nationalbankens øvrigefunktionsområder og organisation.København 8. marts 2013Lars Rohdeformand

Per Callesen

Hugo Frey Jensen

Beretning og regnskab 2012

Beretning fradirektionen

Beretning og regnskab 20128

Direktionens beretning 2012INTERNATIONAL BAGGRUND FOR DANSK ØKONOMIVæksten i den internationale økonomi svækkedes i 2012. I USA varfremgangen i 1. halvår 2012 lavere end ventet ved indgangen til åretbl.a. som følge af svagere vækst i det private forbrug og de private inve-steringer. I 2. halvår var der mere positive takter i amerikansk økonomi.Navnlig var der pæn vækst i privatforbruget, bl.a. på baggrund af entiltagende beskæftigelsesfremgang og bedring på boligmarkedet. Vedårsskiftet 2012/13 blev der aftalt videreførelse af en stor del af de skatte-lettelser, som stod til at udløbe ved udgangen af året. Dermed blev enpludselig opstramning af finanspolitikken med omkring 4 pct. af BNPundgået, som den hidtil gældende lovgivning ellers ville have indebåret.Der var fortsat stor usikkerhed om styringen af finanspolitikken, og be-slutninger om nødvendige konsolideringstiltag for at sikre en holdbarfinanspolitik udestod.Euroområdet gik i 2012 ind i en ny recession, bl.a. som følge af etsvagt investeringsniveau hos virksomhederne på grund af den økonomi-ske usikkerhed samt stramme finansielle vilkår i de sydeuropæiske euro-lande. Dertil kom nødvendige finanspolitiske stramninger. Underskud-dene på betalingsbalancens løbende poster i de hårdest plagede EU-lande blev stort set elimineret i løbet af 2012. Det afspejlede i høj gradde svækkede konjunkturer med fald i den indenlandske efterspørgsel ogdermed importen, men også i et vist omfang en afdæmpet lønudviklingpå grund af den høje ledighed.Aktiviteten i den japanske økonomi blev i starten af året holdt oppesom følge af investeringer til genopretning efter jordskælvskatastrofen i2011. Men afmatningen i verdenshandlen og den indenlandske efter-spørgsel førte til et fald i aktiviteten i årets 3 sidste kvartaler. Udfladnin-gen i verdenshandlen berørte også vækstøkonomierne. Kina gennemgiki 1. halvår en mindre opbremsning i væksten, men der var i 2. halvårtegn på bedring efter fornyet finanspolitisk stimulus.Stemningen på de finansielle markeder var vendt i positiv retning vedindgangen til året oven på ECB's beslutning om at tildele 3-årig likviditetved to auktioner i henholdsvis december 2011 og februar 2012. Forbed-ringen i de finansielle forhold i begyndelsen af 2012 tog bl.a. form af enmarkant indsnævring af rentespændene, jf. figur 1. De positive tenden-

Beretning og regnskab 20129

NOMINELLE RENTER PÅ 2-ÅRIGE STATSPAPIRER, UDVALGTE LANDEPct.876543210-1jan2011TysklandKilde: Reuters EcoWin.

Figur 1

mar

maj

jul

sep

nov

jan2012

mar

maj

jul

sep

nov

jan2013

Frankrig

Italien

Spanien

Danmark

ser blev dog senere afbrudt af fornyede bekymringer om de sydeuropæ-iske eurolande og holdbarheden af eurosamarbejdet. Især svækkelsen afden spanske økonomi bidrog til bekymringerne, jf. nedenfor.Grækenland gennemførte i foråret en tvungen omlægning af de pri-vate kreditorers gæld. Det indebar bl.a. nedskrivning af 53,5 pct. af ho-vedstolen samt længere løbetid og lavere renter på en del af den reste-rende gæld til private kreditorer. Gældsnedskrivningen var en forud-sætning for et nyt EU/IMF-låneprogram, som Grækenland fik i marts.Programmet løb dog hurtigt af sporet. Først efter et ekstra parlaments-valg i juni kunne der dannes en ny regering, og det stod klart, at låne-programmet ikke var holdbart på grund af manglende gennemførelse afaftalte sparetiltag og en forværring af den økonomiske situation. Græ-kenland fik i december godkendt et revideret låneprogram, hvorefter deudskudte lånetrancher kunne udbetales. Ud over yderligere sparetiltagindebar revisionen en forlængelse af programmet med to år til 2016.Eurolandene tilvejebragte yderligere finansiering ved bl.a. at udskyderentebetalinger og nedsætte renterne på deres lån til Grækenland.Den spanske økonomiske krise forstærkedes i løbet af foråret, og detvar nødvendigt at gennemføre yderligere finanspolitiske stramningerfor at rette op på en uholdbar udvikling i de offentlige finanser. Dertilkom en betydelig forværring af de finansielle vilkår som følge af enpresset banksektor med store beholdninger af nødlidende lån til ejen-domme. Den spanske regering igangsatte derfor en rekapitalise-

Beretning og regnskab 201210

ringsproces for bankerne på baggrund af vurderinger af bankernes kapi-talbehov. Usikkerheden om situationen i Spanien og andre sydeuropæi-ske eurolande førte til stigende rentespænd med høje renter i de sydeu-ropæiske lande og meget lave renter i lande, der blev opfattet som sik-ker havn, herunder Tyskland, Frankrig og Danmark. De høje renter forde sydeuropæiske lande afstedkom yderligere respons fra både euro-landene og ECB. Eurolandene gav 9. juni lånetilsagn til Spanien til reka-pitaliseringen af de spanske banker på op til 100 mia. euro. Spanienanmodede i november eurolandenes hjælpemekanisme European Stabi-lity Mechanism, ESM, om et lån på 39,5 mia. euro. Der var ikke tale omet egentligt låneprogram, som for Grækenland, Irland og Portugal, menreformtiltagene var koordineret tæt med Europa-Kommissionen.På baggrund af svækkelsen af euroområdets økonomi nedsatte ECBrenten med 25 basispoint på mødet i juli. Bekymringer om eurosamar-bejdet fortsatte imidlertid, hvilket førte til yderligere tiltag fra ECB. ECBtilkendegav den 26. juli, at man inden for rammerne af sit mandat stodrede til at gøre alt for at bevare eurosamarbejdet. Ved mødet i septem-ber vedtog ECB rammerne for et såkaldt Outright Monetary Transactions(OMT) program, som gav mulighed for køb af eurolandes statspapirermed henblik på at sikre gennemslaget af de pengepolitiske renter i heleeuroområdet. Iværksættelse af disse køb er genstand for en række be-tingelser, heriblandt at de pågældende lande har et låneprogram medeurolandenes hjælpemekanismer (ESM/EFSF), og at landene overholderderes forpligtelser i henhold til EU's økonomiske samarbejde. Tiltageneførte til en kraftig reduktion af rentespændene for Spanien og Italien,jf. figur 1.Efter svage amerikanske beskæftigelsestal i foråret og starten af som-meren vedtog Federal Reserve's pengepolitiske komite, FOMC, i septem-ber nye kvantitative lempelser, bl.a. ved opkøb af amerikanske realkre-ditobligationer. FOMC annoncerede, at obligationskøbene ville fortsæt-te, indtil man så en vedvarende forbedring på arbejdsmarkedet. FOMCmeddelte også, at man nu ventede at holde de pengepolitiske renter pådet ekstraordinært lave niveau frem til midten af 2015. I december ænd-rede FOMC den sidstnævnte udmelding til, at renten kunne forblive lav,så længe arbejdsløshedsprocenten var højere end 6,5 pct., og den for-ventede inflation på 1-2 års sigt ikke oversteg 2,5 pct. FOMC tilføjede iden forbindelse, at kommende rentebeslutninger også vil blive taget påbaggrund af analyser af et bredere sæt af indikatorer for arbejdsmarke-det og inflationsudviklingen.Euroen blev i begyndelsen af året styrket over for de fleste toneangi-vende valutaer som følge af den bedre stemning. I foråret og sommerensvækkedes euroen imidlertid på grund af den fornyede bekymring om

Beretning og regnskab 201211

gældskrisen i visse eurolande. Effekten af ECB's og Federal Reserves til-tag var bl.a., at euroen styrkedes igen.Råvarepriserne var ved udgangen af 2012 stort set på samme niveausom ved begyndelsen af året. Der var dog nogle udsving igennem året.Kornpriserne steg kraftigt over sommeren især som konsekvens af enomfattende tørke i USA, men faldt i løbet af efteråret. Olieprisen varved udgangen af året 111 dollar pr. tønde (Brent), tæt på prisen vedbegyndelsen af året.Styrket europæiske økonomisk samarbejde og krisehåndteringEU-landene, herunder især eurolandene, tog også i 2012 en række be-slutninger med henblik på at styrke det økonomiske og finansielle sam-arbejde og inddæmme gældskrisen.I 1. halvår 2012 blev EU's økonomiske samordning for anden gang fo-retaget inden for rammerne af det såkaldte europæiske semester. Seme-steret integrerer alle dele af det økonomiske samarbejde, herunder sta-bilitets- og vækstpagten og mekanismen til overvågning af makroøko-nomiske ubalancer, og munder ud i landespecifikke henstillinger, somde enkelte medlemslande skal efterleve.Eurogruppen besluttede den 30. marts at øge den samlede lånerammefor den midlertidige lånemekanisme, European Financial Stability Facili-ty, EFSF, og den permanente lånemekanisme, European Stability Mecha-nism, ESM, til 700 mia. euro (mod tidligere 500 mia. euro). Det svaredetil summen af ESM's låneramme på 500 mia. euro og de på det tidspunktallerede uddelte lån på 200 mia. euro fra EFSF. Den 29. juni vedtog eu-roområdets stats- og regeringschefer at udvide mandatet for ESM, såESM-midler vil kunne anvendes direkte til at rekapitalisere banker i eu-roområdet, når der er oprettet en effektiv, fælles tilsynsmekanisme. DetEuropæiske Råd, DER, har pålagt eurogruppen i 1. halvår 2013 at udar-bejde de præcise operationelle kriterier for, hvornår og hvordan direktekapitalindskud kan anvendes. Det gælder bl.a. afgrænsning af tab påaktiver, der er kommet på bankernes bøger og håndteret under de tidli-gere nationale tilsyn, og som derfor skal håndteres af de nationale myn-digheder.ESM trådte i kraft den 8. oktober og råder over en række forskelligeinstrumenter: i) almindelige lån til medlemslande med tilknyttede låne-betingelser, ii) en forebyggende kreditfacilitet, som et medlemsland kantrække på, hvis der opstår behov, iii) lån, som et medlemsland skal bru-ge med det specifikke formål at rekapitalisere medlemslandets finansiel-le institutioner og/eller direkte lån til rekapitalisering af finansielle insti-tutioner, når der er etableret et fælles europæisk banktilsyn, iv) opkøb iet medlemslands primære eller sekundære statsgældsmarked.

Beretning og regnskab 201212

Den 13. december enedes rådet om det første led i en fælles europæiskbankunion. Det omfatter to forordninger om henholdsvis en fælles til-synsmekanisme, forankret i ECB, og ændrede bestemmelser for den eu-ropæiske banktilsynsmyndighed, EBA. Sidstnævnte forordning skal ved-tages i samarbejde med Europa-Parlamentet. ECB vil påbegynde sin til-synsvirksomhed 12 måneder efter, at forordningen er trådt i kraft. Detfælles tilsyn vil omfatte samtlige kreditinstitutter i eurolandene og i deikke-eurolande, der vælger at deltage. Øvrige led i bankunionen beståraf harmonisering af medlemslandenes nationale rammer for genopret-ning og afvikling af kreditinstitutter samt indskydergaranti. Europa-Kommissionen har fremsat direktivforslag herom, og når disse er vedta-get, vil den skulle fremsætte forslag om en fælles afviklingsmekanismefor de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme.DANSK ØKONOMII 2012 faldt bruttonationalproduktet, BNP, med 0,6 pct., jf. tabel 1. Ned-gangen i den økonomiske aktivitet medvirkede til at øge den ledigekapacitet. Det skete efter en indsnævring af det negative produktions-gab i 2009-10.Den indenlandske efterspørgsel ekskl. lagerinvesteringer steg 0,6 pct.Det er den største fremgang i fem år. Tilbagegangen i aktiviteten måderfor ses i lyset af, at virksomhederne i høj grad imødekom efterspørgs-len ved at mindske deres lagre i stedet for at øge produktionen. Desu-den gav nettoeksporten et negativt bidrag til væksten i BNP.Arbejdsmarkedet udviklede sig svagt i 2012. Beskæftigelsen faldt i bå-de den private og den offentlige sektor, således at produktiviteten ud-viklede sig stort set fladt. Bruttoledigheden, dvs. nettoledigheden ogantal aktiverede, lå relativt stabilt, om end med en svag stigning midt pååret. Ved udgangen af året var bruttoledigheden på 163.300 personer,omregnet til fuldtid. Nettoledigheden steg med 17.000 personer. Detskyldtes færre aktiverede, hvilket skal ses i lyset af ændrede aktiverings-regler.Den årlige lønstigningstakt på det private arbejdsmarked faldt i løbetaf 2012 og var i slutningen af året 1,4 pct. Den afdæmpede lønudviklingafspejlede den ledige kapacitet i virksomhederne, og at ledigheden lålidt over det strukturelle niveau, som er forblevet lavt under tilbagesla-get. I det offentlige steg lønstigningstakten fra et lavt niveau og var vedårets udgang 2,3 pct. år til år.Forbrugerpriserne steg 2,4 pct. i 2012 målt ved det EU-harmoniseredeforbrugerprisindeks, HICP. Afgiftsforhøjelser på bl.a. cigaretter, øl, vinog visse fødevarer bidrog til prisstigningerne. Nettoprisindekset, der

Beretning og regnskab 201213

opgør forbrugerpriserne uden afgifter og indirekte skatter, steg 1,9 pct.Samlet set var der kun et svagt underliggende inflationspres i den dan-ske økonomi.Det private forbrug voksede 0,5 pct., mens boliginvesteringerne, derprimært foretages af husholdningerne, faldt med knap 10 pct. Forbru-gertilliden lå siden foråret omkring et neutralt niveau efter at være ble-vet negativ i 2. halvår 2011. Virksomhedernes investeringer steg 4,1 pct.,hvilket afspejlede en stor import af fly. Materielinvesteringerne lå i for-hold til bruttoværditilvæksten omkring gennemsnittet for de seneste 15år. Den private sektor konsoliderede sig dermed fortsat, og det privateopsparingsoverskud øgedes til 9,0 pct. af BNP. Det var det højeste niveaui de mere end 40 år, som er dækket af statistikken.Der var tegn på, at boligmarkedet stabiliserede sig i 2012, og at dervar en vis fremgang i hovedstadsområdet. Det skete efter en svækkelseigennem 2011, der bragte priserne ned på samme niveau som i 2005.

HOVEDTAL FOR DANSK ØKONOMIRealvækst i forhold til året før, pct.2008200920102011

Tabel 12012

Bruttonationalprodukt, BNP ...........................

-0,8

-5,7-3,62,5-16,8-21,3-4,7-2,3-7,0-9,5-12,31,14,53,33,01,1-12,03,4-2,86,2

1,61,70,9-5,0-0,60,51,01,63,03,20,05,73,92,32,22,85,9-2,78,6

1,1-0,5-1,1-1,814,6-0,20,50,36,55,60,85,63,81,82,7-2,85,6-2,07,6

-0,60,51,24,1-9,80,6-0,50,11,12,7-0,75,94,11,62,4-3,55,3-3,89,0

Privat forbrug .................................................. -0,3Offentligt forbrug og investeringer ...............1,7Erhvervsinvesteringer ......................................0,9Boliginvesteringer ........................................... -15,8Indenlandsk efterspørgsel ekskl. lager-investeringer .................................................1Lagerinvesteringer ..........................................Indenlandsk efterspørgsel i alt .......................Eksport .............................................................Import ...............................................................1Nettoeksport ...................................................Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken ..........Nettoledighed, pct. af arbejdsstyrken ............2Lønindeks , vækst i pct. ...................................3Forbrugerprisindeks , vækst i pct. ..................4Boligprisindeks , vækst i pct. ...........................Betalingsbalance, pct. af BNP .........................4Offentlig budgetsaldo , pct. af BNP ...............Privat opsparingsoverskud , pct. af BNP..........5

-0,6-0,3-0,93,33,30,12,51,74,43,6-4,52,93,3-0,4

Kilde: Danmarks Statistik.1Bidrag til vækst i BNP.2Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor.3EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP).4Fra Danmarks Nationalbank,Kvartalsoversigt,1. kvartal 2013, del 1.5Betalingsbalance minus offentlig budgetsaldo (forskel ved afrunding).

Beretning og regnskab 201214

Det udbudte antal boliger til salg mindskedes betragteligt, hvilket af-spejlede, at boliger blev trukket tilbage fra markedet, da antallet afhandler ikke steg mærkbart.Eksporten og importen voksede med henholdsvis 1,1 og 2,7 pct. Desvage, internationale konjunkturer, specielt i euroområdet, dæmpedevæksten på de danske eksportmarkeder. Omvendt blev konkurrenceev-nen i 2012 styrket af en svækket effektiv kronekurs og danske lønstig-ninger, der var lavere end i udlandet, efter at de i en længere årrækkehavde været højere. Det bevirkede, sammen med at dansk industrieks-port er mindre konjunkturfølsom end andre landes, at Danmark øgedesin markedsandel målt i mængder.Den offentlige efterspørgsel øgedes med 1,2 pct. efter et fald året før.Forbruget steg 0,5 pct., mens investeringerne blev løftet over 10 pct.Underskuddet på den offentlige saldo udgjorde 3,8 pct. af BNP. Forvær-ringen i forhold til 2011 kunne primært henføres til den ekstraordinæretilbagebetaling af efterlønsbidrag på 28,5 mia. kr., svarende til 1,6 pct.af BNP.PENGE- OG VALUTAPOLITIKDen danske pengepolitik føres med henblik på at holde kronen stabilover for euro. Som følge af euroområdets målsætning om prisstabiliteter der herved skabt et grundlag for prisstabilitet i Danmark. Den formel-le ramme for den danske fastkurspolitik er det europæiske valutasamar-bejde, Exchange Rate Mechanism, ERM2. Danmark deltager med encentralkurs på 7,46038 kr. pr. euro, og udsvingsbåndet for kronekursener +/- 2,25 pct. i forhold til centralkursen. Fastkurspolitikken indebærer,at de pengepolitiske renter er reserveret til at fastholde kronekursenomkring centralkursen.Kronen lå i 1. halvår 2012 stabilt over for euroen på et niveau lidtstærkere end centralkursen i ERM2, jf. figur 2. I 2. halvår blev kronensvækket en anelse til tæt på centralkursen. Nationalbanken købte i 2012valuta for netto 31,6 mia. kr. i forbindelse med intervention, jf. tabel 2.Valutareserven var ved udgangen af 2012 501,6 mia. kr., svarende til enstigning på 9,7 mia. kr. i forhold til 2011. Staten indfriede lån i valuta fornetto 22 mia. kr.Nationalbanken nedsatte i 2012 sine renter tre gange til historisk laveniveauer. Foliorenten og diskontoen blev begge over året nedsat til 0,00pct. fra henholdsvis 0,25 og 0,75 i starten af året. Udlåns- og indskuds-bevisrenten blev begge nedsat med 0,50 procentpoint set over hele 2012til henholdsvis 0,20 og -0,20 pct., jf. tabel 3. Det var første gang, en afNationalbankens pengepolitiske renter blev negativ.

Beretning og regnskab 201215

KRONENS KURS OVER FOR EUROKroner pr. euro7,257,307,357,407,457,507,557,607,651999200020012002200320042005200620072008200920102011

Figur 2

2012

MarkedskursAnm.: Omvendt skala.Kilde: Danmarks Nationalbank.

Centralkurs

Båndgrænser (+/- 2,25 pct.)

I maj og juni nedsatte Nationalbanken uafhængigt af ECB de pengepoli-tiske renter to gange. Det skete, efter Nationalbanken havde købt valu-ta for knap 30 mia. kr. i maj. Rentenedsættelserne slog igennem påpengemarkedsrenterne, der faldt tilsvarende.Nationalbanken fulgte i begyndelsen af juli ECB's rentebeslutning ognedsatte udlånsrenten, renten på indskudsbeviser og diskontoen med0,25 procentpoint. Herved blev renten på indskudsbeviser negativ. Folio-renten blev holdt uændret. ECB's rentenedsættelse blev begrundet med

FORSKELLIGE FAKTORERS PÅVIRKNING AF PENGE- OG REALKREDIT-INSTITUTTERNES NETTOSTILLING OVER FOR NATIONALBANKENMia. kr.20102011

Tabel 22012

Statsfinansernes likviditetspåvirkning ............................Nationalbankens interventionskøb af valuta, netto .....Andet ................................................................................Ændringer i nettostillingen ............................................Ultimo perioden:Nettostillingen .................................................................Sammensat af:Indskudsbeviser ................................................................Indskud på folio ...............................................................Pengepolitiske udlån .......................................................Kilde: Danmarks Nationalbank.

946-154138133159

-50538111491502324

4132-27122018410366

Beretning og regnskab 201216

PENGEPOLITISKE RENTERPct.DiskontoUdlånsrenteIndskudsbevis-rente

Tabel 3Foliorente

Ultimo 2011 .........................................Med virkning fra:25. maj 2012 ...................................1. juni 2012 .....................................6. juli 2012 ......................................25. januar 2013 ...............................Kilde: Danmarks Nationalbank.

0,750,750,250,000,00

0,700,600,450,200,30

0,300,200,05-0,20-0,10

0,250,150,000,000,00

højere usikkerhed samt lavere vækst- og inflationsforventninger i euro-området.Der var et tydeligt gennemslag fra den negative indskudsbevisrente tilpengemarkedsrenterne. Op til rentenedsættelsen var der allerede nega-tive pengemarkedsrenter i Danmark, hvilket afspejlede forventningerblandt markedsdeltagerne om, at ECB ville nedsætte sine renter, og atNationalbanken ville følge efter. Pengemarkedsrenterne blev efter ren-tenedsættelsen mere negative.Ved indførelsen af den negative indskudsbevisrente blev foliorammer-ne opjusteret fra 23 til 70 mia. kr.Nationalbanken udbød 30. marts og 28. september 2012 3-årige udlåntil de pengepolitiske modparter. I forbindelse med det seneste udbud af3-årige lån blev foliorammerne yderligere opjusteret til knap 105 mia.kr. Det samlede udestående af de 3-årige udlån var ved udgangen af2012 på 53 mia. kr. De 3-årige udlån udgjorde ultimo 2012 næsten heledet pengepolitiske udlån.Med virkning fra 25. januar 2013 satte Nationalbanken efter salg afvaluta i markedet renten på udlån og renten på indskudsbeviser op med0,10 procentpoint til henholdsvis 0,30 og -0,10 pct. Diskontoen og folio-renten forblev uændret.PengemarkedetPengemarkedsrenterne i Danmark lå i 2012 på historisk lave niveauer. Iløbet af efteråret 2011 blev forholdene på pengemarkederne i bådeeuroområdet og Danmark forværret i lyset af statsgældskrisen i en ræk-ke europæiske lande. Spændingerne viste sig i både euroområdet ogDanmark i form af stigende spænd mellem usikrede og sikrede penge-markedsrenter. Det danske rentespænd forblev højt frem til slutningenaf maj 2012, mens rentespændet i euroområdet faldt i begyndelsen afåret. I 2. halvår blev spændene mellem usikrede og sikrede renter yder-ligere reduceret.

Beretning og regnskab 201217

Usikkerheden omkring gældskrisen betød i foråret 2012, at renterne i deberørte lande steg. I Danmark medførte det kapitalindstrømning og enstyrkelse af kronen. Nationalbankens ensidige rentenedsættelser betød,at spændet mellem de sikrede pengemarkedsrenter i Danmark og euro-området, målt ved henholdsvis 3-måneders Cita- og Eonia-swaprenten,faldt med ca. 0,25 procentpoint til omkring -0,30 pct. I månederne efterrentenedsættelsen i juli 2012, hvor Nationalbanken fulgte ECB's rente-nedsættelse, blev det sikrede rentespænd mindre negativt. Det sketebl.a. i lyset af øget tillid til håndteringen af statsgældskrisen i euroom-rådet.Efter den negative indskudsbevisrente blev indført, faldt omsætningeni dag-til-dag-udlån på det danske pengemarked, men omsætningen erdog ikke faldet til niveauer, der ikke er set før. Nedgangen i omsætnin-gen skal bl.a. ses i lyset af de forhøjede foliorammer, der gav de penge-politiske modparter større mulighed for at håndtere udsving i dereslikviditet via placeringer på folio frem for at benytte pengemarkedet.Belåningsgrundlaget for pengepolitiske lån og intradag-kredit blev 1.maj udvidet til også at omfatte pengeinstitutternes udlån af god kvaliteti andre valutaer end kroner og euro. Udlån i kroner og euro har indgåeti belåningsgrundlaget siden oktober 2011. Samtidig blev det midlertidi-ge belåningsgrundlag udvidet med obligationer udstedt af selskaber,der primært ejes af finansielle selskaber, såkaldte sektorselskaber.Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalban-ken blev i 2012 øget med 71 mia. kr. til 220 mia. kr. ultimo året, jf. tabel2. Forøgelsen skal ses i lyset af statsfinansernes samlede positive likvidi-tetspåvirkning og Nationalbankens netto-interventionskøb af valuta.I løbet af sommeren kom der fokus på referencerenter for usikredeudlån, herunder for udlån i kroner på det danske marked, Cibor. Er-hvervs- og Vækstministeriet offentliggjorde i september en redegørelseom Cibor, som bl.a. indeholdt tre initiativer, der skulle forbedre tillidentil referencerentesystemet. Et af initiativerne betød, at Finansrådet pr. 1.januar 2013 oprettede en markedsbaseret, supplerende referencerentebaseret på Cita-swaprenten.Pengeinstitutternes renter og obligationsrenterRenterne på kapitalmarkederne i Danmark faldt i 1. halvår 2012 til eks-traordinært lave niveauer. Faldet skal ses i lyset af de fornyede spæn-dinger i euroområdet og fandt hovedsageligt sted i månederne omkringrentenedsættelserne. I den resterende del af året har renterne liggetnogenlunde konstant.Renten på 10-årige danske statsobligationer faldt godt 0,5 procentpo-int over året og var ved udgangen af december på 1,3 pct. Den danske

Beretning og regnskab 201218

10-årige statsobligationsrente fulgte den tilsvarende tyske i 2012. Framaj til ultimo 2012 var den danske rente dog lavere som følge af kapi-talindstrømningen til Danmark. Staten solgte i 2012 skatkammerbevisertil usædvanligt lave renter, og fra slutningen af maj og året ud var ren-terne ved skatkammerbevisauktionerne negative.I maj blev der udstedt en ny 10-årig inflationsindekseret statsobliga-tion og senere på året en nominel statsobligation med samme løbetid.Ud fra renterne på de to obligationer er det muligt at beregne en mar-kedsbaseret indikator for forventningen til den gennemsnitlige inflationi Danmark over obligationens løbetid. Indikationen har fulgt den tilsva-rende tyske og var ultimo december 2012 1,8 pct.Renten på korte og lange realkreditobligationer lå ved udgangen af2012 på henholdsvis 0,2 og 3,3 pct. efter et fald på henholdsvis 0,6 og0,8 procentpoint over året. Realkreditinstitutterne har i løbet af 2011 og2012 generelt forhøjet bidragssatsen på især rentetilpasningslån og lånmed afdragsfrihed.Pengeinstitutternes udlåns- og indlånsrenter over for erhverv faldt enanelse i løbet af 2012. Institutternes renter til husholdninger lå derimodnogenlunde konstant over året. Dermed var rentemarginalerne for er-hverv og husholdninger i 2012 så godt som uændrede.DET INDENLANDSKE FINANSIELLE SYSTEMPengeinstitutters indtjening og likviditetPengeinstitutternes indtjening har været lav siden begyndelsen af fi-nanskrisen og var det fortsat i 2012. Det skyldtes bl.a. høje nedskrivnin-ger og faldende udlånsvolumen. Institutterne havde fortsat fokus på attilpasse deres balance og forretningsmodel. Kapitaloverdækningen blevforbedret hen over året.Likviditetssituationen i de største danske pengeinstitutter var overord-net set god, og pengeinstitutternes muligheder for at optage lån i mar-kedet blev forbedret i løbet af 2012. Det skete på trods af, at markeder-ne fortsat var præget af statsgældskrisen i Sydeuropa. De danske penge-institutter var kun i begrænset omfang direkte eksponerede mod degældsplagede sydeuropæiske lande.I løbet af 2012 blev pengeinstitutternes gæld med individuel statsga-ranti reduceret til 49 mia. kr. fra 128 mia. kr. Reduktionen skyldtes enkombination af forfald og førtidige indfrielser. Flere af de små og mel-lemstore pengeinstitutter forberedte sig på udløbet af de individuellestatsgarantier og kom langt med at tilpasse forretningsmodellerne til imindre grad at være afhængige af kort finansiering.

Beretning og regnskab 201219

Nationalbanken har introduceret en række likviditetsunderstøttendetiltag med henblik på at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i den fortsattetilpasningsproces. I 2012 udbød Nationalbanken 3-årige lån ad to om-gange. Efter den anden tildeling ultimo september havde institutterne ialt lånt 53,2 mia. kr. i Nationalbanken med tre års løbetid.StresstestNationalbanken gennemførte i løbet af 2012 to stresstest af de størstedanske pengeinstitutter. I stresstestene undersøges pengeinstitutternesmodstandskraft over for udvalgte makroøkonomiske stød. Den senesteundersøgelse, Stresstest 2. halvår 2012, viste, at de største danske penge-institutter er velkapitaliserede. Tre af stresstestens mindre pengeinstitut-ter vil have behov for at styrke kapitalforholdene i stresstestens grund-forløb, og et enkelt institut ligger på grænsen. Yderligere et mindrepengeinstitut vil have behov for at styrke kapitalforholdene i stress-scenarierne.Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, foretog en kapitaltest iefteråret 2011. Kapitaltesten havde til formål at sikre, at de deltagendeinstitutter inden juli 2012 opbyggede en stødpude for at opnå en egent-lig kernekapital på 9 pct. med fuld indregning af statseksponeringer tilmarkedsværdi pr. ultimo september 2011. Stødpuden var tænkt som etmidlertidigt løft for at afhjælpe uroen på de finansielle markeder. Den3. oktober 2012 blev den afsluttende rapport for kapitaltesten offent-liggjort. Den viste, at de fire danske deltagende kreditinstitutkoncernerlevede op til kapitaltestens krav med en betydelig margin til grænse-værdien på 9 pct.Fusioner og overtagelserAntallet af danske pengeinstitutter har været faldende de senere år.Tendensen fortsatte i 2012, hvor antallet af pengeinstitutter blev redu-ceret med 15 som følge af, at et institut blev nødlidende og/eller helteller delvist overtaget af et andet pengeinstitut.I marts 2012 fusionerede Aarhus Lokalbank med Vestjysk Bank og an-vendte muligheden i Bankpakke 4 om forlængelse af de individuellestatsgarantier. Nationalbanken havde samtidig givet et tilsagn om købaf DLR-aktier for 175 mio. kr. af Vestjysk Bank.I april 2012 blev Sparekassen Østjylland nødlidende, og instituttets ak-tiviteter blev overdraget til Sparekassen Kronjylland og statens afvik-lingsselskab, Finansiel Stabilitet A/S, efter Bankpakke 4. Spar Salling Spa-rekasse blev ligeledes nødlidende i april 2012 og overdrog sine aktivite-ter til Den Jyske Sparekasse med en medgift fra Indskydergarantifonden.Senere på året, i november 2012, blev Tønder Bank nødlidende og over-

Beretning og regnskab 201220

drog sine aktiviteter til Sydbank. I januar 2013 blev Sparekassen Lollandnødlidende og overdrog sine aktiviteter til Jyske Bank.Bankpakke 5Forligspartierne bag bankpakkerne indgik i marts 2012 en politisk aftaleom en række initiativer til fremme af især små og mellemstore virksom-heders adgang til finansiering (Bankpakke 5). Adgangen til finansieringer søgt fremmet ved bl.a. at give Vækstfonden mulighed for at udstedeansvarlige lån til små og mellemstore virksomheder inden for en rammepå 500 mio. kr. og ved at forøge eksportlåneordningen under EksportKredit Fonden, EKF, med yderligere 15 mia. kr. til i alt 35 mia. kr.Bankpakke 5 indeholdt et ønske om at lette landbrugets adgang til fi-nansiering af nye aktiviteter. I maj 2012 indgik Finansrådet, Landbrug &Fødevarer, Nykredit, DLR Kredit og Finansiel Stabilitet A/S en aftale omat etablere Landbrugets Finansieringsbank, LFB. LFB åbnede i oktober2012 med et kapitalgrundlag på 300 mio. kr. og kan i første omgang ydelån på op til ca. 2 mia. kr. Finanssektoren har bidraget med 125 mio. kr.til stiftelsen af LFB, Landbrug & Fødevarer med 30 mio. kr. og FinansielStabilitet A/S med 75 mio. kr. Finansiel Stabilitet A/S har derudover ydetet ansvarligt lån på 70 mio. kr.Finansiel Stabilitet A/S fik som del af Bankpakke 5 mulighed for atovertage en portefølje af ejendomsrelaterede udlån fra FIH Erhvervs-bank. Formålet var at retablere banken som en specialiseret erhvervs-bank for små og mellemstore virksomheder. Finansiel Stabilitet A/S haranvendt ordningen til i juli 2012 at overtage ejendomsengagementer for17,6 mia. kr. fra FIH Erhvervsbank. Finansiel Stabilitet A/S skal senest 31.december 2016 have afviklet de overtagne engagementer, dog medmulighed for forlængelse i op til tre år. Finansiel Stabilitet A/S er sikretfuld kompensation fra FIH Holding, hvis der opstår økonomiske tab iforbindelse med afviklingen.RealkreditinstitutterRealkreditinstitutterne arbejdede i 2012 fortsat med forskellige tilpas-ninger i deres forretningsmodeller med det formål at reducere refinan-sieringsrisikoen ved rentetilpasningslån og det potentielle behov forsupplerende sikkerhed ved ejendomsprisfald.Realkreditinstitutterne har øget deres bidragssatser de seneste år, ogden tendens fortsatte i 2012. Den gennemsnitlige bidragssats for hus-holdninger steg fra 0,56 til 0,66 pct., mens den gennemsnitlige bidrags-sats for erhverv steg fra 0,55 til 0,68 pct. Kombinationen af forøgedebidragssatser og stigende udlån har øget institutternes nettorenteind-tægter.

Beretning og regnskab 201221

Det Systemiske RisikorådFolketinget vedtog i december 2012 et lovforslag om etableringen afDet Systemiske Risikoråd. I februar 2013 nedsatte Erhvervs- og vækstmi-nisteren rådet og udpegede dets medlemmer. Det forventes, at rådet vilholde sit første møde i løbet af foråret. Rådet har til opgave at forebyg-ge og reducere systemiske, finansielle risici for at undgå, at de systemi-ske risici når et niveau, hvor de kan have betydelige, negative effekterpå det finansielle system og realøkonomien. Rådet skal overvåge ogidentificere systemiske finansielle risici i Danmark og udtale sig gennemobservationer, advarsler og henstillinger. Advarsler om opbygning afsystemiske, finansielle risici og henstillinger med forslag til håndtering afsystemiske, finansielle risici vil som udgangspunkt kunne rettes modFinanstilsynet og – hvis det vedrører lovgivning – til regeringen. Obser-vationer, advarsler og henstillinger skal som hovedregel offentliggøres,men rådet kan fx af hensyn til den finansielle stabilitet træffe beslutningom, at der er tale om en fortrolig advarsel eller henstilling, som ikke skaloffentliggøres. Hvis en henstilling ikke følges, vil modtageren være for-pligtet til at afgive en begrundelse herfor. Rådet består af én repræsen-tant fra henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet ogØkonomi- og Indenrigsministeriet, to fra Finanstilsynet, to fra National-banken og tre uafhængige eksperter. Nationalbanken varetager for-mandskabet ved formanden for Nationalbankens direktion og sekretari-atsbetjeningen. Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansmi-nisteriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet deltager i sekretariatet.INTERNATIONALT MONETÆRT SAMARBEJDEDen Internationale Valutafond, IMFIMF’s udlånsrolleIMF spiller en fremtrædende rolle i håndteringen af økonomiske udfor-dringer i en række lande. I løbet af de seneste år har der været en mar-kant øget efterspørgsel efter lån fra IMF. Lånetilsagnene er givet gen-nem forskellige udlånsfaciliteter, og de løbende udbetalinger er betin-get af landenes implementering af en række økonomisk-politiske tiltag.En stor del af IMF's udlånsaktiviteter er fortsat koncentreret i en ræk-ke europæiske lande, jf. figur 3. Ved udgangen af 2012 udgjorde IMF’sprogrammer til EU-lande ca. 104 mia. euro, svarende til knap 60 pct. afIMF’s samlede programmer1.1

Der ses her bort fra IMF's programmer til lavindkomstlande, som udgjorde ca. 4 mia. euro ved ud-gangen af 2012.

Beretning og regnskab 201222

FORDELING AF IMF'S UDLÅNSPROGRAMMER PR. 31. DECEMBER 2012Ikke-EU-lande(almindelige lån)7 mia. euro

Figur 3

Grækenland28 mia. euro

Ikke-EU-lande(forebyggendetilsagn)65 mia. euro

Irland23 mia. euro

Portugal28 mia. euroPolen(forebyggendetilsagn)22 mia. euroRumænien4 mia. euro

Anm.: Tilsagnene på 22 mia. euro til Polen og på 65 mia. euro til ikke-EU-lande ydes gennem IMF's forebyggende facilite-ter (Flexible Credit Line, FCL, og Precautionary and Liquidity Line, PLL). De øvrige lån ydes gennem IMF's sædvanli-ge lånefaciliteter (Extended Fund Facility, EFF, og Stand-by Arrangement, SBA).IMF's lån fastsættes i SDR. Der er taget udgangspunkt i EUR/SDR-kursen ultimo 2012.Kilde: IMF.

I 2012 godkendte IMF's bestyrelse bl.a. et nyt 4-årigt program til Græ-kenland med lån på ca. 28 mia. euro i tillæg til eurolandenes lån tilGrækenland på 145 mia. euro. Det nye IMF-program afløste det tidligerelån til Grækenland på ca. 30 mia. euro fra 2010. Grækenlands implemen-tering af reformer og økonomisk-politiske tiltag har imidlertid væretforsinket, og første programgennemgang, som oprindeligt var sat til maj2012, blev først afsluttet i januar 2013.Implementeringen af Irlands og Portugals programmer fortsatte i2012. De planlagte økonomisk-politiske tiltag blev gennemført, og desamlede udbetalinger under programmerne steg på den baggrund tilhenholdsvis ca. 19 og 21 mia. euro. IMF's bestyrelse godkendte i januar2013 et nyt forebyggende program til Polen på ca. 26 mia. euro. Pro-grammet erstatter det tidligere polske program på ca. 22 mia. euro, deralene blev anvendt som forebyggende og derfor ikke blev trukket på.I tillæg til IMF's finansiering til europæiske lande har IMF spillet envigtig rolle som rådgiver i kriseramte EU-lande. IMF samarbejder med EUog ECB i den såkaldte trojka, som gennemfører fælles missioner, for-handlinger om programbetingelser og efterfølgende overvågning aflandenes programimplementering. IMF's involvering i Europa har tagetet nyt skridt i forbindelse med, at Spanien i sommeren 2012 fik tilsagnom et lån fra eurolandene til rekapitalisering af den spanske banksek-

Beretning og regnskab 201223

tor. IMF spiller en central rolle i overvågningen af eurolandenes lån tilSpanien gennem teknisk assistance, men uden finansiel støtte.IMF bedre rustet til at imødekomme fremtidigt lånebehovForværrede økonomiske udsigter og statsgældskrisen i visse europæiskelande rejste i slutningen af 2011 tvivl om, hvorvidt IMF's udlånskapacitetpå knap 300 mia. euro ville være tilstrækkelig til at håndtere medlems-landenes potentielle lånebehov. Allerede i december 2011 tilkendegaveurolandene og en række europæiske lande uden for euroområdet, atde var indstillede på at yde bilaterale lån til IMF som en del af en bredinternational indsats for at øge IMF's ressourcer. Danmark indikerede iden forbindelse, at Nationalbanken var rede til at yde et bilateralt lånpå 5,3 mia. euro (ca. 40 mia. kr.) til IMF's generelle ressourcer inden forrammerne af en rimelig byrdefordeling.På et fælles IMF/G20-møde i april 2012 blev der opnået internationalenighed om en væsentlig forøgelse af IMF’s udlånsressourcer. Formåletvar at sikre IMF's kapacitet til at understøtte global økonomisk og finan-siel stabilitet. Samlet har 38 medlemslande således givet bilaterale låne-tilsagn på i alt ca. 350 mia. euro. Lånene vil imidlertid først blive taget ibrug, når allerede tilgængelige midler bliver utilstrækkelige.1I oktober 2012 var Danmarks Nationalbank blandt de første 10 långi-vere, der underskrev en bilateral låneaftale med IMF. Dermed indgik IMFlåneaftaler svarende til godt 60 pct. af de samlede tilsagn på ca. 350mia. euro. De resterende aftaler ventes underskrevet i løbet af 2013.Styrkelse af IMF’s overvågningsrammerIMF’s overvågning af medlemslandene er et vigtigt led i bestræbelsernepå at øge den globale økonomiske og finansielle stabilitet og reducererisikoen for fremtidige kriser. IMF har i løbet af de seneste år styrketrammerne for overvågningen. Fx er overvågningen af den finansiellesektor og realøkonomien blevet mere sammenkoblet, ligesom der i vide-re udstrækning ses på afsmittende effekter mellem regioner og lande.I juli 2012 vedtog IMF’s bestyrelse en ny beslutning, der udvider IMF’sformelle overvågningsmandat. Mandatet er tidligere blevet kritiseret forat have for snævert fokus på valutakursovervågning. Sammenhængenmellem IMF’s bilaterale og multilaterale overvågningsaktiviteter styrkes,og fokus på økonomisk og finansiel stabilitet øges. Den nye beslutninggiver bl.a. IMF mandat til at adressere afsmittende effekter af et landspolitiktiltag på omverdenen, hvis de vurderes at begrænse den effektive1

IMF's bestyrelse har fastsat, at de nye bilaterale lån kan trækkes på, når kvotemidlerne (landenesmedlemsbidrag til IMF) og eksisterende lån under New Arrangements to Borrow (NAB) falder under100 mia. SDR.

Beretning og regnskab 201224

funktion af det internationale monetære system. Det gælder også i til-fælde, hvor tiltagene isoleret set ikke giver anledning til indenlandskustabilitet.IMF’s bestyrelse har endvidere i september 2012 vedtaget en strategifor overvågning af den finansielle sektor. Strategien omfatter konkreteskridt med henblik på hurtigt at kunne identificere og adressere systemi-ske og grænseoverskridende risici. Med strategien søges bl.a. at forbed-re forståelsen af negative afsmittende virkninger mellem den finansiellesektor og realøkonomien samt udvikle makroprudentielle redskaber, derunderbygger den finansielle stabilitet.Herudover afsluttede IMF i november 2012 en flerårig gennemgang afsin overvågning af kapitalbevægelser. Gennemgangen har været særligrelevant i lyset af stigningen og den øgede volatilitet i kapitalbevægel-ser i det sidste årti. Både direkte investeringer og porteføljeinvesteringerer steget markant, og særligt porteføljeinvesteringer har været mereomskiftelige. Gennemgangen mundede ud i vedtagelsen af en omfat-tende og mere balanceret tilgang til overvågningen. Den nye tilganganerkender, at IMF’s anbefalinger om kapitalstrømme og indførelse afkapitalrestriktioner skal være mere fleksible. Øget fleksibilitet har alle-rede været synlig i årene efter krisen, hvor IMF har bevæget sig væk fraden tidligere mere stringente anbefaling om fuld liberalisering. Mensden nye tilgang fortsat slår fast, at alle lande bør stræbe efter frie kapi-talbevægelser, skal liberaliseringen ske gradvist i takt med landenesfinansielle og institutionelle udvikling. Midlertidige og målrettede re-striktioner kan overvejes i situationer, hvor store og omskiftelige kapi-talbevægelser truer den økonomiske eller finansielle stabilitet i et land.Tilgangen understreger imidlertid, at kapitalrestriktioner ikke må erstat-te nødvendig makroøkonomisk tilpasning eller finansielt tilsyn og regu-lering.SEDLER OG MØNTERVærdien af cirkulerende sedler og mønter var 65,1 mia. kr. ved udgan-gen af 2012, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2011.1Antallet afsedler steg fra 161 mio. stk. i 2011 til 166 mio. stk. i 2012.Antallet af registrerede falske sedler faldt fra 864 i 2011 til 437 i 2012.Af de registrerede sedler blev 404 fundet i omløb. De resterende falskesedler findes typisk ved politiransagninger. I lighed med 2011 er der entendens til, at det er 1000-kronesedlen, der forfalskes. Forfalskningen af

Omløbet er opgjort ekskl. erindringsmønter, det færøske seddelomløb og visse ældre sedler ogafviger derfor fra opgørelsen i henhold til Nationalbankens balance.

Beretning og regnskab 201225

danske pengesedler er dog fortsat beskeden set i international sam-menhæng.Det samlede møntomløb steg fra 5.720 mio. kr. ultimo 2011 til 5.760mio. kr. ultimo 2012. Der har i 2012 været en meget begrænset produk-tion af cirkulationsmønt.Som temamønter blev der i maj måned udsendt en mønt med færgenKong Frederik IX og i december måned en mønt med en fiskekutter sommotiv. Temamønten med fiskekutteren afsluttede møntserien med ski-be.Hendes Majestæt Dronningen fejrede i januar 2012 sit 40-års rege-ringsjubilæum. I overensstemmelse med traditionen blev der i den an-ledning udsendt en særlig erindringsmønt. Den kom i tre udgaver: Enguldmønt pålydende 3000 kroner, en sølvmønt med pålydende 500 kro-ner og en 20-kronemønt til almindelig cirkulation.Færøsk seddelserieSom Kongeriget Danmarks centralbank forsyner Nationalbanken ogsåFærøerne og Grønland med kontanter. Færøerne har siden 1951 haftsærlige pengesedler med færøske motiver, med samme værdier som dedanske. Den nuværende færøske seddelserie blev sendt i cirkulation i2001-05. Seddelserien blev i 2012 opgraderet med nye sikkerhedsele-menter, og sedlerne blev sendt i cirkulation i marts måned.BETALINGSFORMIDLINGSikkerhedsstillelseNår Nationalbanken yder lån til penge- og realkreditinstitutter, sker detmod sikkerhed, typisk i form af stats- eller realkreditobligationer. Der-udover fik institutterne ultimo 2011 mulighed for at stille udlån af godkvalitet som sikkerhed. Brugen af udlån som sikkerhed har været sti-gende i 2012, og ultimo året anvendte 16 banker ordningen.Nationalbanken har foretaget flere, mindre ændringer af sikkerheds-grundlaget i 2012. Muligheden for at pantsætte udlån er udvidet til atomfatte udlån til grønlandske debitorer og udlån i andre valutaer enddanske kroner og euro. I maj blev det midlertidige sikkerhedsgrundlagudvidet med bl.a. obligationer udstedt af selskaber, der primært ejes affinansielle institutter i fællesskab, såkaldte sektorselskabsobligationer.Fra januar 2013 justerer Nationalbanken sikkerhedsgrundlaget for intra-dag-kredit i euro som følge af ændringer i ECB's belåningsregler, herun-der stramning af regler for belåning af papirer, som modparten selv harudstedt.

Beretning og regnskab 201226

Betalings- og afviklingssystemerNationalbanken ejer og driver betalingssystemet Kronos for store,tidskritiske betalinger. Derudover fungerer Nationalbanken som afvik-lingsbank for to andre systemer. Det drejer sig om VP-afviklingen, der erdet danske system til afvikling af værdipapirhandler, og Sumclearingen,som er Finansrådets system til afvikling af detailbetalinger.Nationalbanken har endvidere ansvaret for overvågning af den finan-sielle infrastruktur i Danmark med henblik på at fremme en sikker ogeffektiv afvikling af betalinger og værdipapirhandler. Som led i over-vågningen har Nationalbanken i 2012 offentliggjort vurderinger af Kro-nos, VP-afviklingen og Sumclearingen mod internationale standarder.Fra 2012 og frem rapporterer Nationalbanken om den løbende overvåg-ning i publikationenOvervågning af den finansielle infrastruktur i Dan-mark.KronosAfviklingen af betalinger i Kronos har i 2012 generelt fungeret tilfreds-stillende, og deltagerne har haft rigelig likviditet til at klare deres beta-linger. I 2012 steg værdien af betalinger i Kronos med 10 pct. i forholdtil året før efter en treårig periode med faldende værdi som følge affinanskrisen.Nationalbankens driftsleverandør, BEC, videreoutsourcede i 2011 it-driften af Nationalbankens betalings- og afviklingssystemer til JN Data.Der er i 2012 arbejdet på at optimere driftsstabiliteten og kommunika-tionen mellem Nationalbanken og BEC/JN Data.Nationalbanken har igangsat et projekt til udskiftning af de systemer,som understøtter Nationalbankens håndtering af betalingsformidling(herunder Kronos), sikkerhedsstillelse og pengepolitiske instrumentermed forventet idriftsættelse inden tilslutningen til det fælles europæ-iske værdipapirafviklingssystem Target2-Securites i danske kroner i 2018.Nationalbanken ønsker at udskifte de nuværende systemer med meretidssvarende løsninger baseret på standardsystemer for at sikre fortsateffektivitet og sikkerhed i vedligeholdelse og drift.SumclearingenDriften i Sumclearingen har generelt været tilfredsstillende i 2012. I lig-hed med tidligere år er det dog hændt, især i ferieperioder, at deltagereikke har reserveret tilstrækkelig likviditet, og at betalingerne dermed erblevet forsinket. Deltagernes afviklingsdisciplin har været drøftet medFinansrådet (systemejeren) og Nets (operatøren). En række tiltag i beta-lingsinfrastrukturen til afvikling af detailbetalinger vil markant reducererisikoen for, at deltagerne ikke har reserveret tilstrækkelig likviditet.

Beretning og regnskab 201227

Disse tiltag vil blive gennemført i efteråret 2013. Eurosumclearingenblev planmæssigt lukket 30. november 2012.VærdipapirafviklingAndelen af aktiehandler, der gennemføres rettidigt i VP-afviklingen, erlavere end i de øvrige nordiske markeder. Efter oplæg fra en arbejds-gruppe med deltagelse af Nationalbanken har VP Securities A/S, sidst i2012, indført et nyt sanktionssystem. De første erfaringer med det nyesystem er positive, idet andelen af rettidigt afviklede handler er forøget.Nasdaq OMX valgte i 2012 at udskyde den planlagte indførelse afyderligere centrale modparter ved clearing af de mest handlede danskeaktier.InfrastrukturudviklingNationale betalingsoverførslerNationalbanken deltager i arbejdet med at modernisere den danskebetalingsinfrastruktur for at sikre hurtigere afvikling af detailbetalinger.Moderniseringen omfatter følgende tiltag: For det første reduceres af-viklingstiden for dankortbetalinger foretaget i weekenden og på hellig-dage med et døgn. For det andet udvides muligheden for hurtigere af-vikling af store betalinger via Nationalbankens system Kronos. For dettredje gives der mulighed for at foretage konto-til-konto-overførsler,der er modtager i hænde senere samme bankdag, og for det fjerde givesder mulighed for døgnet rundt alle ugens dage at foretage overførsler,hvor beløb op til en vis grænse straks indsættes på modtagers konto.I 2012 er de to første tiltag blevet gennemført, og retningslinjerne fordet tredje tiltag er blevet fastlagt. Det tredje tiltag gennemføres i slut-ningen af 2013 og det fjerde tiltag i slutningen af 2014. Tiltagene inde-bærer udvikling og ændringer i Nationalbankens egne systemer og æn-dring af bankens funktionelle grænseflade til Nets og VP.Target2-SecuritiesI 2012 har de europæiske centralbanker, værdipapircentraler og mar-kedsdeltagere arbejdet videre med forberedelserne til det fælleseuro-pæiske værdipapirafviklingssystem Target2-Securities (T2S). Formåletmed T2S er at lette afviklingen af værdipapirhandler i Europa. Idriftsæt-telsen af systemet vil finde sted medio 2015.Nationalbanken skrev i juni 2012 under på Currency ParticipationAgreement-aftalen, som regulerer afvikling i kroner på T2S. Tilslutnin-gen til T2S er en større opgave for Danmark end for eurolandene, idetder både skal foretages tilpasninger for euro- og kroneafviklingen. Der-for har det danske marked ønsket en model, hvor VP tilsluttes T2S med

Beretning og regnskab 201228

euro i 2016 og kroner i 2018. VP skrev i maj 2012 under på tilslutningsaf-talen med T2S.BetalingsrådNationalbanken nedsatte i begyndelsen af 2012 et betalingsråd meddeltagelse af aktører, der har bred interesse i dansk betalingsformidling.Formålet er at have en ramme for samarbejdet i Danmark om borgeresog virksomheders betalinger. Betalingsrådet kan komme med udtalelserog anbefalinger, der efterfølgende kan udmøntes af de relevante par-ter. Nationalbanken varetager formandskabet og opgaven som sekreta-riat for rådet.I 2012 har Betalingsrådet arbejdet med en analyse af nye betalingsløs-ninger ved handel i forretninger og på internettet. Arbejdet skal mundeud i en rapport, der offentliggøres i 2013. Derudover er der i regi afrådet belyst en række juridiske emner, der ventes at blive taget op iforbindelse med en kommende revision af betalingstjenestedirektivet.Endelig er der blevet arbejdet med at tilvejebringe en ny og bedre stati-stik for betalinger i Danmark.STATISTIKNationalbanken indsamler og offentliggør en bred vifte af finansiel sta-tistik. Indholdet af statistikkerne er baseret på en række internationalestandarder og manualer. Det sikrer, at de kan sammenlignes på tværs aflande. For at holde statistikkerne ajour med udviklingen opdateres ma-nualerne med jævne mellemrum. Inden for de seneste år er grundlagetfor alle Nationalbankens statistikker blevet ændret med opdateredekrav til penge- og bankstatistikken, betalings- og kapitalbalancen ognationalregnskabet. Som følge heraf er Nationalbanken i gang med atforny de nuværende indsamlings- og produktionssystemer.Fornyelsen af statistiksystemerne er en lejlighed til at få nye og meredetaljerede oplysninger. Behovet er bl.a. en konsekvens af den finansiel-le krise og den øgede fokusering på finansiel stabilitet. Nationalbankenfik i 2012 lavet en detaljeret ad hoc-opgørelse af hver enkelt hushold-nings indkomst, formue og gæld. Den er bl.a. blevet anvendt til at ana-lysere husholdningernes sårbarhed over for fx stigende renter og indgikogså i bankens rapport om den finansielle stabilitet. For at Nationalban-ken og andre også fremover kan have adgang til sådanne oplysninger,er det er aftalt med Danmarks Statistik, at de i samarbejde med Natio-nalbanken fast hvert år laver en egentlig formue- og gældsstatistik ba-seret på detaljerede oplysninger om hver enkelt husholdnings aktiver ogpassiver.

Beretning og regnskab 201229

Hensynet til indberetternes omkostninger spiller en væsentlig rolle, nårNationalbanken tilrettelægger statistikindsamlingen. De virksomheder,der indberetter statistiske oplysninger til Nationalbanken, inddrages idet forberedende arbejde, når nye statistikker skal etableres, eller nåreksisterende statistikker skal fornys. Dette sikrer en bedre forståelse for,hvorfor det er nødvendigt at indberette, og medvirker til både at øgekvaliteten af de indberettede data og minimere indberetningsbyrdenfor virksomhederne. Nationalbanken søger tillige gennem samarbejdemed andre myndigheder at koordinere statistikindsamlingen, så dob-beltindberetning undgås. Nationalbanken og Finanstilsynet har bl.a. idet lys indledt et teknisk samarbejde om et fælles indberetningssystem,der betyder, at finansielle virksomheder i 2013 gradvis overgår til kun atskulle indberette data et sted. Ved at samle al indberetning fra den fi-nansielle sektor i et fælles indberetningssystem kan både sektoren, Fi-nanstilsynet og Nationalbanken høste væsentlige besparelser.

Beretning og regnskab 201230

Bankens virksomhed og organisationMEDARBEJDERNEVed udgangen af 2012 beskæftigede Nationalbanken 564 medarbejde-re, svarende til 528 fuldtidsstillinger1. Andelen af medarbejdere beskæf-tiget i deltidsstillinger udgjorde 10 pct.Antallet af medarbejdere i banken steg i 2012 med 20 og er dermedpå det højeste niveau siden 2004, jf. figur 4. Stigningen skyldes oprust-ning i forbindelse med flere store projekter til opgradering af bankenscentrale it-systemer og ansættelse af trainees, jf. nedenfor. Personale-omsætningen faldt fra 12,2 pct. i 2011 til 9,9 pct. i 2012.Personalesammensætningen forskydes fortsat gradvis i retning af fleremedarbejdere med en akademisk baggrund, idet 43 pct. af medarbej-derne ved udgangen af 2012 havde en akademisk baggrund mod 41 pct.året før. Ved udgangen af 2012 var 38 pct. af de ansatte kvinder, og 62pct. var mænd.

UDVIKLINGEN I ANTAL MEDARBEJDERE ULTIMO ÅRET, 2000-12Antal650

Figur 4

600

550

500

450

400

350

3002000200120022003200420052006200720082009201020112012

Antal ansatte

Omregnet til fuldtid

Kilde: Danmarks Nationalbank.

I regnskabets note 9 er antal medarbejdere omregnet til fuldtid som gennemsnit for hele året.

Beretning og regnskab 201231

Antallet af elever inden for fagområder som el, datateknik, mediegrafikog kontor (administration og økonomi) steg i 2012 til 10 fra 9 i 2011.Antallet af ph.d.-studerende steg til 5 i 2012 fra 4 i 2011.Nationalbanken havde ved årets udgang 14 medarbejdere på orlov,heraf 4 til arbejde i ECB og 5 til danske institutioner. I alt 25 medarbej-dere har i løbet af 2012 haft kortere eller længerevarende orlov til ar-bejde i internationale eller nationale institutioner, heraf 7 til arbejde iECB.Det samlede sygefravær var i 2012 på 6,5 dage pr. medarbejder, hvil-ket er 1,8 dage mindre end i 2011. Faldet ses både blandt langtidssygeog generelt.1Trainee-stillingerNationalbanken ansatte i løbet af 2012 10 trainees på kontrakter af 6måneders varighed. Ved udgangen af 2012 var 5 af de 10 blevet fastan-sat i banken. 4 af de 10 trainees stoppede før udløb af deres kontrakt,da de havde fået andet arbejde. Ordningen vurderes at være en succesog at bidrage til at få nyuddannede akademikere ud på arbejdsmarke-det. Ordningen fortsætter i 2013 med opslag af 10 nye stillinger.Medarbejderundersøgelse og arbejdspladsvurderingBanken gennemførte i 2012 en medarbejderundersøgelse (MU) og ar-bejdspladsvurdering (APV) for alle medarbejdere i banken. MU viste, ilighed med undersøgelsen fra 2010, at medarbejderne har høj arbejds-glæde og loyalitet over for banken. På baggrund af input fra opfølgningi bankens afdelinger og sektioner blev effektive arbejdsgange og fagligog personlig udvikling fokusområder i direktionens handlingsplan. Op-følgningen på APV'en er fokuseret på det fysiske arbejdsmiljø, herundersærligt indeklimaet for alle medarbejdere og ergonomi i Driftsafdelin-gen og Seddeltrykkeriet og Den Kgl. Mønt.OverenskomstforhandlingerBankens medarbejdere er dækket af tre forskellige overenskomster. Denene overenskomst dækker langt hovedparten af medarbejderne i ban-ken og forhandles mellem bankens ledelse og Nationalbankens Persona-leforening. De to andre overenskomster dækker løn og ansættelsesvilkårfor henholdsvis bankens chefer og medarbejderne i Seddeltrykkeriet ogDen Kgl. Mønt. Sidstnævnte forhandles med HK. Alle tre overenskom-ster blev genforhandlet i 2012.1

Sygefraværet ekskl. langtidssyge var på 4,6 dage pr. medarbejder i 2012, mens det var 5,5 dage pr.medarbejder i 2011.

Beretning og regnskab 201232

NATIONALBANKENS BYGNINGERNationalbanken påbegyndte medio 2011 et større vedligeholdelsespro-jekt, hvor glasfacaderne og tagbelægningen i én af bankens to indregårde blev renoveret. I forbindelse med projektet er der lagt stor vægtpå at fastholde glasfacadernes og haveanlæggets oprindelige udseende.Renoveringen blev færdiggjort i foråret 2012.Flytningen af møntproduktionen i 2012 har medført, at de hidtidigeproduktionslokaler i Den Kgl. Mønts bygning i Brøndby er blevet tømtfor udstyr og inventar. Sideløbende er der etableret tilsvarende facilite-ter ved ombygning af eksisterende lokaler i Nationalbankens bygning iHavnegade.Medio 2012 blev der etableret en permanent udstilling af danskemønter i Nationalbankens forhal. Udstillingen komplementerer deneksisterende udstilling af pengesedler.I lighed med tidligere år er der gennemført forskellige tiltag medhenblik på at reducere bankens forbrug af el og varme. I samme forbin-delse er der truffet beslutning om i 2013 at etablere et solcelleanlæg påbankens tag.LEDELSE OG ORGANISATIONNationalbanken er en selvejende institution. Ledelsen består af et re-præsentantskab, en bestyrelse og en direktion.Direktionen består af tre medlemmer, som varetager den daglige le-delse. Nationalbankens direktion har det fulde ansvar for udformningog løbende tilpasning af pengepolitikken. Som kongelig udnævnt direk-tør er Lars Rohde formand for direktionen. Lars Rohde afløste Nils Bern-stein som formand for direktionen 1. februar 2013.De to øvrige medlemmer af direktionen er Per Callesen og Hugo FreyJensen, der er valgt af repræsentantskabet efter bestyrelsens indstilling.Den kgl. bankkommissær er det formelle bindeled mellem regeringenog Nationalbanken. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen erkgl. bankkommissær. Søren Bjerre-Nielsen er bestyrelses- og repræsen-tantskabsformand.I 2011 blev det besluttet at flytte Den Kgl. Mønt ind i Nationalbankensbygning i Havnegade fra de hidtidige lokaler i Brøndby. Flytningen blevgennemført i foråret 2012. Organisatorisk er møntproduktionen nu pla-ceret i Seddeltrykkeriet, der som konsekvens heraf pr. 1. januar 2012skiftede navn til Seddeltrykkeriet og Den Kgl. Mønt, jf. organisationsdia-gram side 36. Ansvaret for møntbeholdningen er placeret i Hovedkas-sen.

Beretning og regnskab 201233

NATIONALBANKENS REPRÆSENTANTSKAB PR. 1. MARTS 2013Formand: BestyrelsesformandSøren Bjerre-NielsenNæstformand: DirektørHelle BechgaardValgt af Folketinget indtil 31. marts 2016:FolketingsmedlemJonas DahlFolketingsmedlemKristian Thulesen DahlFolketingsmedlemMagnus HeunickeFolketingsmedlemMike LegarthFolketingsmedlemSofie Carsten NielsenFolketingsmedlemEllen Trane NørbyFolketingsmedlemJohn Dyrby PaulsenFolketingsmedlemLars Løkke RasmussenUdnævnt af erhvervs- og vækstministeren indtil 31. marts 2016:DepartementschefAnne Kristine AxelssonDepartementschefMichael Dithmer

Boks 1

Valgt af repræsentantskabetindtil 31. marts:BestyrelsesformandSøren Bjerre-Nielsen2013Adm. direktørPeter Bjerregaard2013DirektørNiels Boserup2013BestyrelsesformandNiels Due Jensen2014ProfessorMichael Møller2014Adm. direktørLars Rebien Sørensen2014DirektørHelle Bechgaard2015KøbmandNiels Fog2015Formand for FTFBente Sorgenfrey2015Fhv. formand for LOHans Jensen2016Fhv. forbundsformandKirsten Nissen2016Fhv. bestyrelsesformand for Dansk Landbrug, gårdejerPeter Gæmelke2016CEOKjeld Johannesen2017DirektørRasmus Kjeldahl2017Adm. direktørHalldór Páll Ragnarsson2017

NATIONALBANKENS BESTYRELSE PR. 1. MARTS 2013Formand: BestyrelsesformandSøren Bjerre-NielsenNæstformand: DepartementschefMichael DithmerValgt af repræsentantskabet indtil 31. marts 2013:BestyrelsesformandSøren Bjerre-NielsenFolketingsmedlemKristian Thulesen DahlProfessorMichael MøllerFhv. forbundsformandKirsten NissenFolketingsmedlemJohn Dyrby PaulsenUdnævnt af erhvervs- og vækstministeren indtil 31. marts 2016:DepartementschefAnne Kristine AxelssonDepartementschefMichael Dithmer

Boks 2

Beretning og regnskab 201234

NATIONALBANKENS REPRÆSENTATION I BESTYRELSER,INTERNATIONALE ORGANISATIONER MV.Nationalbanken er pr. 1. marts 2013 repræsenteret i følgende bestyrel-ser, internationale organisationer mv.:Den Europæiske Union, EUEuropean Systemic Risk Board, ESRB, Det Almindelige RådNationalbankdirektør Lars Rohde er medlem.Det Økonomiske og Finansielle UdvalgNationalbankdirektør Per Callesen er medlem.Den Europæiske Centralbank, ECBDet Generelle RådNationalbankdirektør Lars Rohde er medlem.Komiteen for Internationale RelationerNationalbankdirektør Per Callesen er medlem.Den Internationale Valutafond, IMFBoard of GovernorsNationalbankdirektør Lars Rohde er det danske medlem.Den Nordisk-Baltiske Monetære og Finansielle KomiteNationalbankdirektør Per Callesen er medlem.Bank for International Settlements, BISNationalbankdirektør Lars Rohde deltager.Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECDDet Økonomisk-Politiske UdvalgNationalbankdirektør Per Callesen er medlem.BECNationalbankdirektør Hugo Frey Jensen er observatør i bestyrelsen.Bankernes Kontantservice A/SFhv. nationalbankdirektør Torben Nielsen er næstformand for bestyrelsen.BetalingsrådetNationalbankdirektør Hugo Frey Jensen er formand.Danmarks SkibskreditFhv. nationalbankdirektør Jens Thomsen er formand for bestyrelsen.

Beretning og regnskab 201235

Det Finansielle RådVicedirektør Jens Lundager er medlem.Det Systemiske RisikorådNationalbankdirektør Lars Rohde er formand.Nationalbankdirektør Per Callesen er medlem.Det Økonomiske RådNationalbankdirektør Per Callesen er medlem.Koordinationsudvalg for finansiel stabilitetNationalbankdirektør Per Callesen er medlem.Nets Holding A/SFhv. nationalbankdirektør Torben Nielsen er medlem af bestyrelsen.VP Lux S.à r.l.Fhv. nationalbankdirektør Torben Nielsen er formand for bestyrelsen.VP Securities A/SFhv. nationalbankdirektør Torben Nielsen er næstformand for bestyrel-sen.

Beretning og regnskab 201236

ORGANISATIONSPLAN 1. MARTS 2013

Repræsentantskab25 medlemmer

Bestyrelse7 medlemmer

Intern RevisionBethina Hamann

DIREKTIONNationalbankdirektørHugo Frey Jensen

Kgl. udnævntNationalbankdirektør,formandLars Rohde

NationalbankdirektørPer Callesen

Administrations-afdelingenKarsten Biltoft

HandelsafdelingenFrank Nielsen

Betalingsformidlings-kontoretKristian Kjeldsen

Kapitalmarkeds-afdelingenJens Lundager

DriftsafdelingenJan Thorndal

Økonomisk AfdelingNiels Lynggård Hansen

HovedkassenLars Gerrild Sørensen

IT-afdelingenJens Dalsgaard

RegnskabsafdelingenHenrik Larsen

Seddeltrykkeriet ogDen Kgl. MøntJørgen Strandgaard

Statistisk AfdelingBent Christiansen

Beretning og regnskab 201237

Risikostyring

Nationalbanken er i kraft af sin rolle som centralbank eksponeret overfor en række risici. De kan opdeles i finansielle risici på porteføljer, risicipå pengepolitiske modparter og operationelle risici. For at reduceredisse risici er der etableret retningslinjer, arbejdsgange og systemer, somovervåger og forholder sig til disse risici.FINANSIELLE RISICI PÅ PORTEFØLJERNationalbankens porteføljer består af valutareserven og den indenland-ske fondsbeholdning.Valutareserven steg i 2012 med 10 mia. kr. til 502 mia. kr. Reserven erprimært placeret i pengemarkedet, centralbanker og statsobligationer ieuro og dollar.Den indenlandske fondsbeholdning på 34 mia. kr. består altovervejen-de af realkreditobligationer.Porteføljerne eksponerer Nationalbanken over for en række finansiel-le risici såsom kredit-, markeds- og likviditetsrisiko. Nogle risici er enkonsekvens af fx fastkurspolitikken, der nødvendiggør en stor og likvidvalutareserve. Andre risici afspejler, at Nationalbanken som finansielvirksomhed påtager sig risici i forventning om at opnå et passende af-kast. Nationalbankens valg af risici er præget af forsigtighed, og de fi-nansielle risici ultimo 2012 er på et lavt niveau set i forhold til porteføl-jernes størrelse.KreditrisikoKreditrisiko kan opdeles i konkursrisiko og kreditspændsrisiko. Konkurs-risiko er risikoen for tab på et tilgodehavende hos en modpart, som ikkeoverholder sine betalingsforpligtelser. Nationalbanken har denne risikobåde på bankindskud og på værdipapirinvesteringer. Værdipapirinveste-ringer indeholder også kreditspændsrisiko, der er risikoen for kurstabsom følge af lavere kreditværdighed på en modpart.Nationalbanken søger at begrænse kreditrisikoen ved at stille højekrav til modparternes kreditværdighed og samtidig sprede sine tilgode-havender hos mange modparter. Dertil kommer løbetidsrestriktioner,der afhænger af modpartens kreditværdighed. Størstedelen af Natio-nalbankens indskud i kommercielle banker sker mod sikkerhed. Sikker-

Beretning og regnskab 201238

heden består stort set kun af statsobligationer. Omfanget af usikredeindskud i kommercielle banker er begrænset og har meget kort løbetid.KrediteksponeringenDen samlede krediteksponering steg i 2012 som følge af en større valu-tareserve. Tabel 4 viser Nationalbankens krediteksponering fordelt påkreditvurdering. Kategorien "ingen kreditvurdering" omfatter primærteksponeringer mod IMF og BIS, som vurderes at have en høj kreditvær-dighed.Den vægtede gennemsnitsrating på aktiver med kreditvurdering lig-ger i intervallet mellem Aaa og Aa1, hvis der ses bort fra repoer. På re-po-modparter er den A2, mens den på reposikkerhederne ligger mellemAaa og Aa1.Den samlede eksponering med en kreditvurdering underinvestmentgrade(dvs. lavere end Baa3) udgør 3 mia. kr. Beløbet er placeret i stats-obligationer fra henholdsvis Irland og Portugal. Eksponeringen er lav,løbetiden på beholdningen er meget kort, og begge lande er omfattet

KREDITEKSPONERING FOR NATIONALBANKENS PROTEFØLJERBankforretninger Indskud icentral-Valuta-bankertermin IMF123Stater Andre Sikrede Usikrede og BISObligationer

Tabel 4

Mia. kr.

2011i alt

2012i alt

Aaa ................................Aa1 ................................Aa2 ................................Aa3 ................................A1 ..................................A2 ..................................A3 ..................................Baa1 ...............................Baa2 ...............................Baa3 ...............................Ba1 .................................Ba2 .................................Ba3 .................................Ingen kreditvurdering ..I alt 2012 ........................I alt 2011 ........................

234702254950----21-77

3176-14----0-2-1-124225

481911-4--10---27101132

---419727-------10365

---130--------420

1623--0--------016547

0--10100-----24-

•••••••••••••212121

24198121227680202-150522510

Anm.: Tabellen viser den laveste kreditvurdering fra henholdsvis Fitch, Moody's og Standard & Poor's. Moody's skala erbenyttet. Skalaen har over 20 trin, hvor Aaa er den højeste kreditværdighed. Ultimo året. Intradag-kredit-eksponering er ikke medtaget. Afrundede tal.Kilde: Danmarks Nationalbank, Fitch, Moody's og Standard & Poor's.1Værdipapirer med såvel eksplicit som implicit statsgaranti, covered bonds, tyske delstater samt værdipapirer fradanske udstedere (primært realkreditinstitutter). Dertil kommer overnationale institutioner som fx EU, European Fi-nancial Stability Facility (EFSF) og European Investment Bank samt eksponeringer mod værdipapirer udstedt af BIS.2Sikrede bankforretninger udgøres af repoforretninger.3Usikrede bankforretninger udgøres af deposits og korrespondentkonti.

Beretning og regnskab 201239

FORFALDSPROFIL PÅ OBLIGATIONER FORDELT PÅ KREDITVURDERING,ULTIMO 2012Mia. kr.2501 år

Figur 5

3 år

5 år

10 år

200

150

100

0jan-13jan-14jan-15jan-16jan-17jan-18jan-19jan-20jan-21jan-22jan-23jan-24jan-25jan-26jan-27jan-28jan-29jan-30jan-31jan-32jan-33

Aaa

Aa1

Lavere eller ingen kreditvurdering

BIS

Anm.: Figuren viser den laveste kreditvurdering fra henholdsvis Fitch, Moody's og Standard & Poor's.Kilde: Danmarks Nationalbank, Fitch, Moody's og Standard & Poor's.

af låneprogrammer fra EU og IMF. Derfor vurderes risikoen på behold-ningen at være relativt begrænset.Nationalbanken har i 2012 omlagt dele af obligationsbeholdningenmed høj kreditværdighed til sikrede indskud i kommercielle banker og icentralbankindskud, som også har meget høj kreditværdighed. Omlæg-ningen skyldes, at renterne på obligationer med høj kreditværdighed iperioder har været negative.Ud over selve eksponeringen påtager Nationalbanken sig også risicifor spændudvidelser og dermed kurstab på en given modpart. Risikoenved spændudvidelser begrænses ved øvre grænser for markedsværdi ogløbetid. Nationalbankens placeringer i obligationer, som ikke har dehøjeste kreditvurderinger, har kort løbetid, jf. figur 5. Det giver mulig-hed for hurtigt at nedbringe eksponeringen ved at holde obligationernetil udløb uden at være afhængig af at skulle sælge i markedet.MarkedsrisikoMarkedsrisiko er risiko for tab som følge af ændringer i renter, valuta-kurser og guldpris.RenteeksponeringEn stor del af Nationalbankens portefølje er investeret i obligationer.Det giver Nationalbanken en eksponering over for renteændringer, dakursværdien varierer med renteniveauet.

Beretning og regnskab 201240

NATIONALBANKENS RENTEEKSPONERING MÅLT VED KRONEVARIGHEDMia. kr.DKKEURUSDCADGBPSEKØvrige

Tabel 5Total

2011 ..................................2012 ..................................

0,60,6

1,31,3

0,30,2

0,00,1

0,10,1

0,00,0

2,42,3

Anm.: Tabellen viser Nationalbankens renteeksponering målt i kronevarighed. Kronevarighed angiver, hvor megetmarkedsværdien af bankens beholdning vil ændre sig, hvis rentekurven ændrer sig med 1 procentpoint. Afrunde-de tal.Kilde: Danmarks Nationalbank.

Renteeksponeringen målt ved kronevarighed var ved udgangen af 20122,3 mia. kr. mod 2,4 mia. kr. i 2011, jf. tabel 5. Det betyder, at National-banken vil få kurstab på 2,3 mia. kr., hvis renterne stiger med 1 procent-point.Selv om Nationalbanken vil få et umiddelbart kurstab ved en rente-stigning, vil højere renter dog øge indtjeningen på sigt. Efter ca. 2 år vilkurstabet være opvejet af højere løbende renteindtjening.1ValutaeksponeringStørstedelen af valutareserven er investeret i euro. Det afspejler dendanske fastkurspolitik. Derudover er valutareserven investeret i ameri-kanske og – i mindre grad – i canadiske dollar, britiske pund og svenskekroner. Placeringerne i ikke-eurovalutaer omlægges til euro ved hjælpaf terminsforretninger. Derfor har Nationalbanken kun en valutaekspo-nering i euro, jf. tabel 6. I kraft af fastkurspolitikken over for euro skerder kun mindre kursudsvingVed udgangen af 2012 var valutaeksponeringen på 474,8 mia. kr. Veden generel styrkelse af kronen på 1 pct. vil Nationalbanken derfor tabeknap 5 mia. kr.GuldeksponeringNationalbanken skal ifølge nationalbankloven have en guldbeholdning.Beholdningen er på 66,5 tons og havde ultimo 2012 en værdi på 20,1mia. kr., hvilket er en stigning på 0,8 mia. kr. i forhold til ultimo 2011.

NATIONALBANKENS VALUTAEKSPONERING EKSKL. GULDMia. kr.EURUSDCADGBPSEKØvrige

Tabel 6Total

2011 ...................................2012 ...................................

455,5474,8

Anm.: Valutaeksponeringen er opgjort efter omlægning til euro.Kilde: Danmarks Nationalbank.

Der henvises til Danmarks Nationalbanks Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2012: Nationalbankens indtje-ning og risiko under krisen.

Beretning og regnskab 201241

Value-at-RiskNationalbankens samlede markedsrisiko måles bl.a. i form af Value-at-Risk, VaR. VaR kombinerer bankens eksponering over for forskelligerisikofaktorer med et skøn over variationen i disse faktorer. Variations-skønnene baseres på historiske observationer.Selv om valutareserven steg i 2012, faldt Nationalbankens VaR med 3,6mia. kr. i forhold til året før. Ved udgangen af 2012 udgjorde VaR 4,0mia. kr., jf. figur 6. VaR angiver, at Nationalbanken med markedsforhol-dene ved udgangen af 2012 med 95 pct. sandsynlighed og en horisontpå 1 år maksimalt vil få et kurstab på 4,0 mia. kr. Det svarer til knap 6pct. af Nationalbankens egenkapital. Det lavere niveau for VaR afspejlerlavere volatilitet i alle bankens markedsrisikofaktorer. Guldbeholdnin-gen bidrager med hovedparten af VaR.VaR stiger til 13,5 mia. kr., hvis de stressede markedsforhold i efteråret2008 gentager sig (stress-VaR). Nationalbankens risiko for kurstab ersåledes betydeligt højere under stressede markedsforhold.Mens VaR ligger lavere end i de seneste år som følge af roligere mar-kedsforhold, er stress-VaR steget med 5,1 mia. kr. siden 2009. Stigningenskyldes primært en øget markedsværdi af guldbeholdningen. Dertilkommer, at valutareserven er steget med 107 mia. kr. siden 2009.

NATIONALBANKENS VALUE-AT-RISK, ULTIMO ÅRETMia. kr.15

Figur 6Stress-VaR

-5

-102002Rente20032004Guld2005Valuta2006200720082009Total VaR201020112012

Diversifikation

Anm.: VaR beregnes ud fra variationsskøn baseret på kursudviklingen de seneste 160 dage. Observationerne vægtes, såde seneste observationer tildeles den største betydning. Fra og med 2010 afspejler dekomponeringen af VaR, atguld betragtes som selvstændig valuta. Dette ændrer ikke Nationalbankens samlede VaR. RiskMetrics' prismetodeer ændret fra og med 2012.Kilde: RiskMetrics og egne beregninger.

Beretning og regnskab 201242

NATIONALBANKENS FORDRINGER OG GÆLD TIL IMFFordringerMia. kr.Ultimo20121

Tabel 7Gæld

Yderligere udlåns-Modpost til særligeog købsforpligtelser trækningsrettigheder

Reservestilling og IMF's trækningsret .....2Beholdning af SDR ....................................Udlån til PRG Trust. ...................................Bilaterale udlån og NAB-aftale ................I alt ..............................................................

5,212,80,03,321,4

11,227,21,764,1104,2

•13,3••13,3

Anm.: Afrundede tal.1Reservestillingen over for IMF udgøres af forskellen mellem det til IMF indbetalte danske medlemsbidrag (kvoten) på16.455 mio. kr. og IMF's beholdning af danske kroner placeret på konto i Nationalbanken (IMF's trækningsret) på11.228 mio. kr.2Beholdningen af særlige trækningsrettigheder i IMF. Nationalbanken kan blive anmodet om at forøge sin beholdningaf SDR ved køb, indtil beholdningen udgør tre gange Nationalbankens akkumulerede tildeling på 13,3 mia. kr.

LikviditetsrisikoValutareserven skal understøtte fastkurspolitikken. Ved forvaltning afvalutareserven lægges derfor vægt på, at en stor andel hurtigt kan bru-ges til støtteopkøb af kroner. For Nationalbanken er likviditetsrisikorisikoen for, at det ikke er muligt at frigøre midler til intervention, selvom midlerne i form af obligationer og indskud er til stede, eller at likvi-dering kun kan foretages til stærkt forøgede omkostninger.Nationalbankens beredskab opererer med likviditetskrav til valutare-serven. Størstedelen af valutareserven er placeret på pengemarkedet, icentralbanker og BIS samt i værdipapirer med høj kreditværdighed, derkan sælges eller belånes inden for en meget kort tidshorisont. Derud-over kan Nationalbanken skaffe valutabeløb gennem forskellige låne-programmer, fx statens Commercial Paper.Mellemværender med IMFNationalbankens fordringer på IMF er steget med knap 1 mia. kr. til 21,4mia. kr. i 2012. Fordringerne består af Danmarks reservestilling over forIMF, udlån til IMF og Nationalbankens beholdning af SDR, jf. tabel 7.Nationalbanken har yderligere udlåns- og købsforpligtelser over for IMFpå 104,2 mia. kr. Det samlede tilsagn til IMF udgør således 125,6 mia. kr.Nationalbanken har i kraft af SDR-tildelingerne en gæld til IMF (mod-post til særlige trækningsrettigheder i IMF) på 13,3 mia. kr.RISICI PÅ PENGEPOLITISKE MODPARTERNationalbanken er i kraft af sin myndighedsrolle bank for de indenland-ske penge- og realkreditinstitutter (de pengepolitiske modparter). Myn-

Beretning og regnskab 201243

dighedsrollen indebærer bl.a., at Nationalbanken stiller indlåns- og ud-lånsfaciliteter til rådighed for de pengepolitiske modparter. I forbindelsemed udlånsfaciliteterne har Nationalbanken en risiko for kredittab.Reglerne om lån er reguleret i Nationalbankens kontobestemmelser.Lån kan kun ske i det omfang, den pengepolitiske modpart har depone-ret fornøden sikkerhed. Risikoen for kredittab på Nationalbankens pen-gepolitiske modparter vurderes at være meget lav ved udgangen af2012.Mellemværender med de pengepolitiske modparterDe pengepolitiske modparter havde ultimo 2012 i alt indeståender iNationalbanken på 385,2 mia. kr. og lån på 155,2 mia. kr., jf. tabel 8.Nettostillingen, som er udtryk for de samlede pengepolitiske mellem-værender med de pengepolitiske modparter, udgjorde ultimo 2012 etnettoindlån på 220,3 mia. kr., hvilket er en stigning i nettoindlån på 71,1mia. kr. i forhold til 2011.Udlån faldt i 2012 i alt med 31,0 mia. kr. som følge af, at træk på fo-liokonti og udlån vedr. kontantdepoter samlet faldt med 73,4 mia. kr.,mens de pengepolitiske udlån steg med 42,4 mia. kr. Stigningen i depengepolitiske udlån kan henføres til Nationalbankens udlånsfacilitetmed 3 års løbetid, som blev tilbudt institutterne den 30. marts 2012 ogden 28. september 2012. Træk på foliokonti afspejler, at institutterneoverfører beløb fra foliokonti til afviklingskonti til brug for betalingsaf-vikling i VP Securities A/S og Nets. Udsvingene på afviklingskontieneover året er ret små, mens der er større udsving ultimo året.

MELLEMVÆRENDER MED PENGEPOLITISKE MODPARTER (PM)Ultimo 2012Udlån tilPMIndlån fraPM

Tabel 8Ultimo2011Netto

Mia. kr.

Netto

Indestående på folio- og afviklingskonti ...........Træk på foliokonti (intradag-kredit) ..................Folio og afviklingskonti i alt ...............................Indskudsbeviser ....................................................Pengepolitiske udlån ...........................................Nettostilling .........................................................Udlån vedr. kontantdepoter ...............................Andre indeståender .............................................I alt ........................................................................

•85,585,5•66,4151,93,3•155,2

188,0•188,0184,1•372,1•13,0385,2

-188,085,5-102,6-184,166,4-220,33,3-13,0-230,0

-181,4158,1-23,2-150,024,0-149,24,1-8,7-153,8

Anm.: Nationalbankens afviklingsdøgn starter kl. 16.00 og slutter kl. 15.30 den følgende ekspeditionsdag.Kilde: Danmarks Nationalbank.

Beretning og regnskab 201244

UDVIKLINGEN I NETTOSTILLINGEN 2008-12Mia. kr.4003002001000

Figur 7

-200-300-400dec-2008dec-2009dec-2010dec-2011dec-2012Træk på foliokontiPengepolitiske udlånIndskudbeviserAnm.: Pengepolitiske modparter er angivet som "PM".Kilde: Danmarks Nationalbank.

Indestående på folio- og afviklingskontiNettostilling

KreditrisikoSikkerhedsstillelse for penge- og realkreditinstitutternes lånPenge- og realkreditinstitutter kan kun låne i Nationalbanken mod sik-kerhed.Som sikkerhed kan anvendesdanske værdipapirer med høj kreditkvali-teti såvel kroner som euro,indeståender på afkastkonti1i Nationalban-ken,udlånaf god bonitet (kun pengeinstitutter) og Nationalbankensindskudsbeviser.Sikkerhedsgrundlaget er midlertidigt suppleret med enrækkestatsgaranterede papirer samt sektorselskabsaktier og -obliga-tioner,jf. boks 3.Ved udgangen af 2012 havde penge- og realkreditinstitutterne sikker-heder i Nationalbanken for en samlet belåningsværdi på 371,8 mia. kr.,jf. tabel 9.Belåningsværdien af indskudsbeviser indgår alene i sikkerhedsgrund-laget i relation til intradag-kredit på foliokonti i danske kroner.Styring af risici for kredittabNationalbankens risici for kredittab på de pengepolitiske modparterafdækkes ved, at det enkelte institut kun kan få kredit mod fuld sikker-hed i overensstemmelse med de af Nationalbanken fastsatte regler.1

Indeståender på afkastkonti for udtrækninger og renter af VP-registrerede aktiver indgår automatiski sikkerhedsgrundlaget.

Indlån fra PM

-100

Udlån til PM

Beretning og regnskab 201245

BELÅNINGSVÆRDI AF PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERS SIKKERHEDERMia. kr.Ultimo 2012

Tabel 9Ultimo 2011

Værdipapirer .................................................................................Pengeinstitutters udlån af god bonitet ......................................Aktiver som indgår i det midlertidige sikkerhedsgrundlag .......Indskudsbeviser .............................................................................Sikkerheder i alt ............................................................................

178,88,42,3182,3371,8

122,60,94,1148,5276,1

Nationalbankens samlede risikobehæftede udlån til de pengepolitiskemodparter udgjorde 155,2 mia. kr. ultimo 2012, mens belåningsværdienaf de samlede sikkerheder var 371,8 mia.kr. Der var således for institut-terne samlet set en markant overdækning. Det samlede billede dækkerdog over institutter med både høj og lav overdækning.Selv om Nationalbanken således har fuld sikkerhed for lånene, kan deralligevel opstå tab, hvis to begivenheder indtræffer samtidigt – denpengepolitiske modpart går konkurs, og realisationsværdien af de stille-de sikkerheder viser sig at være lavere end den ydede kredit.For at imødegå sådanne tab, tages der ved beregningen af sikkerhe-dernes belåningsværdier hensyn til de potentielle fald i sikkerhedernesværdi, som kan forekomme i perioden, fra belåningsværdien beregnes,og til sikkerhederne kan realiseres. Om belåningsværdierne for de en-kelte typer af sikkerhed gælder følgende:Belåningsværdien af værdipapirer i det permanente sikkerhedsgrund-lag beregnes dagligt med udgangspunkt i den aktuelle markedsværdireduceret med haircuts, som bl.a. tager højde for likviditet og restlø-betid.Belåningsværdien af et pengeinstituts udlån af god bonitet beregnesmed udgangspunkt i det af instituttet opgjorte belåningsgrundlag,som er baseret på det enkelte udlåns restgæld. Dette belåningsgrund-lag reduceres med betydelige haircuts, for at imødegå den usikkerhed,der er forbundet med værdien ved realisering af udlånene.Belåningsværdi af værdipapirer, som indgår i det midlertidige sikker-hedsgrundlag, opgøres med udgangspunkt i nominelle værdier, mar-kedsværdier m.m. – og med fradrag af betydelige haircuts bl.a. tilimødegåelse af den risiko, som er forbundet med usikkerheden i for-bindelse med den løbende værdiansættelse.Belåningsværdi af indskudsbeviser svarer til den til enhver tid af Nati-onalbanken fastsatte mindstekurs (p.t. 99 pct.) for handel med ind-skudsbeviser. Indskudsbeviserne er fordringer på Nationalbanken, ogsikkerhed i et instituts beholdning af indskudsbeviser er således ikkebehæftet med risici for Nationalbanken.

Beretning og regnskab 201246

For en yderligere uddybning af sikkerhedsstillelse i danske værdipapirerog udlån henvises til boks 3.

SIKKERHEDSSTILLELSE I DANSKE VÆRDIPAPIRER OG UDLÅNDet permanente sikkerhedsgrundlag

Boks 3

Følgende danske værdipapirer accepteres som sikkerhed i det permanente sikker-hedsgrundlag:

Papirer udstedt af den danske stat, Fiskeribanken eller Hypotekbanken.Obligationer garanteret af den danske stat.Obligationer udstedt af Færøernes Landsstyre.Obligationer udstedt af Kommunekredit.Realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af institutter om-fattet af lov om finansiel virksomhed.Obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit.Seniorgæld udstedt i tilknytning til SDO'er (junior covered bonds), som opfylder be-tingelserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. § 33e eller lov omfinansiel virksomhed § 152b.



Værdipapirerne skal være registreret i VP Securities A/S, noteret til handel på NasdaqOMX København og være indlagt i et sikkerhedsstillelsesdepot i VP Securities A/S, somer pantsat til Nationalbanken.Belåningsværdien opgøres efter regler fastlagt af ECB, og Nationalbanken opdate-rer løbende en liste over de værdipapirer, som accepteres som sikkerhed med angivel-se af aktuel belåningsværdi. Ved beregningen af belåningsgrundlag foretages etbørskurshaircut, som afhænger af det enkelte papirs likviditetskategori, restløbetid ogkupontype . Børskurshaircut varierer fra 0,5 pct. til 17 pct. Dertil kommer et haircut på5 pct. ved anvendelse af teoretisk kurs. Værdipapirernes haircut er de samme, uansetom papirerne anvendes som sikkerhed for kredit i danske kroner eller euro. Der fra-trækkes dog et valutakurshaircut på 3 pct., når værdipapirer i euro stilles til sikkerhedfor lån i kroner – og omvendt.UdlånPengeinstitutter kan stille sikkerhed i udlån af god bonitet. Der skal være tale omsimple fordringer i form af udlån eller kassekreditter i alle valutaer, som ikke forfalderfør tidligst en måned efter, at fordringen er stillet til sikkerhed. Debitor skal være enikke-finansiel virksomhed, en offentlig myndighed eller en privatkunde hjemmehø-rende i Danmark, og der må ikke foreligge snævre forbindelser mellem pengeinstitut-tet og debitor. Udlån til en debitor må, efter fradrag af debitors modregningsadgang,maksimalt udgøre 10 pct. af det samlede belåningsgrundlag for de udlån, der stillessom sikkerhed.Udlån værdiansættes til den aktuelle restgæld, dog værdiansættes kassekreditter tilaktuel saldo med et fradrag på 10 pct. I restgælden på udlån og i den aktuelle saldopå kassekreditter i andre valutaer foretages et fradrag mellem 3-10 pct. før beregningaf belåningsgrundlaget. Debitors fulde krav på modregning skal fradrages, uanset omdet kun er en del af de til debitor ydede lån/kassekreditter, der belånes i National-banken.321

Beretning og regnskab 201247

SIKKERHEDSSTILLELSE I DANSKE VÆRDIPAPIRER OG UDLÅN – FORTSAT

Boks 3

De pantsatte udlåns belåningsgrundlag fratrækkes et haircut på 25 pct. og en marginpå 10 pct.I forbindelse med anvendelse af udlån som sikkerhed skal pengeinstituttet løbendeafgive ledelseserklæring (årligt) og revisorerklæring (kvartalsvist), der dels skal be-kræfte lånenes tilstedeværelse og bonitet, og dels at instituttet har de nødvendigeadministrative forretningsgange og procedure til håndtering af låneordningen.I forbindelse med pantsætning af udlån skal pengeinstituttet løbende sikre, at be-låningsgrundlaget af de pantsatte udlån minimum udgør 95 pct. af belåningsgrund-laget på pantsætningstidspunktet. Hvis værdien af de pantsatte udlån falder til underdette beløb, skal der straks stilles supplerende sikkerhed.Der er indgået aftale med Finanstilsynet om, at Finanstilsynet overvåger de institut-ter, der har fået godkendt udlån som sikkerhedsstillelse, uanset om udlånene pant-sættes.Midlertidige sikkerhedsgrundlagFølgende danske værdipapirer accepteres som sikkerhed i det midlertidige sikker-hedsgrundlag.Frem til 30. december 2013:

Statsgaranteret seniorgæld udstedt i tilknytning til SDO (Junior covered bonds).og realkreditinstitutter.5

SPV-obligationer, der er udstedt på basis af statsgaranterede lån til danske penge-

Frem til 30. december 2016:

Statsgaranteret usikret gæld udstedt af penge- og realkreditinstitutter, herunderbeholdninger af egne udstedte obligationer.

Kan opsiges af Nationalbanken med 30 dages varsel:

Aktier og obligationer i selskaber som pengeinstitutter ejer i fællesskab (sektorsel-skabsaktier og -obligationer).

SPV-obligationer samt sektorselskabsaktier og -obligationer er kun belånbare efter Na-tionalbankens individuelle vurdering og godkendelse. Alle værdipapirer skal desudenvære denomineret i danske kroner eller euro og skal, bortset fra SPV-obligationer, væreudstedt af selskaber eller foreninger i Kongeriget Danmark. For at imødegå den risiko,der er forbundet med usikkerheden i forbindelse med den løbende værdiansættelse afde midlertidige belåningsmuligheder, fradrages der ved beregningen af belåningsvær-dierne et haircut. Afhængigt af papirets risiko tages et haircut på op til 20 pct. og etyderligere valutafradrag på 3 pct. for papirer denomineret i euro.12

Fast kuponrente, nulkuponrente, variabel kuponrente.Nationalbanken accepterer kun udlån, der har en bonitet, som risikomæssigt svarer til bonitetskategori 3 og 2aefter Finanstilsynets bonitetskategorier, dog med undtagelse af udlån til investeringskunder, jf. Finanstilsynetshjemmeside.Særlige indlån som er dækket af "Lov om garantifond for indskydere og investorer" (pensionskonti og lignen-de) skal ikke medregnes i debitors modregningskrav.Statsgaranteret seniorgæld udstedt i tilknytning til SDO kaldes også Junior Covered Bonds. Junior CoveredBonds er obligationer, der udstedes med det formål at finansiere aktiver, der kan stilles som supplerende sik-kerhed i et kapitalcenter.SPV-obligationer er obligationer udstedt af et selskab (SPV'et) på basis af statsgaranterede lån til danske penge-og realkreditinstitutter. I konstruktionen udsteder en række penge- og realkreditinstitutter obligationer, derhar fået en individuel statsgaranti fra Finansiel Stabilitet til et særligt selskab (SPV). SPV'et udsteder på bag-grund heraf obligationer. SPV'et finansierer sine forpligtelser på de udstedte SPV-obligationer med betalingerfra de underliggende penge- og realkreditinstitutters lån med individuel statsgaranti.

Beretning og regnskab 201248

OPERATIONELLE RISICIDe overordnede retningslinjer for styring af operationel risiko i Natio-nalbanken er samlet i et rammepapir. Rammepapiret er i 2012 opdateretbl.a. med Nationalbankens efterlevelse af den nye standard, DS 3999,"Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitsta-tioner og transport af kontanter". Herudover har Nationalbanken be-sluttet at følge det Europæiske System af Centralbankers (ESCB's) stan-darder for vurdering af sandsynlighed, konsekvens og restrisiko vedudarbejdelse af risikovurderinger.Standarden, DS 3999, der blev offentliggjort i december 2010 og erudarbejdet i samarbejde med den finansielle sektor, politimyndighederog sikkerhedsbranchen, indeholder en række standardmæssige krav tilsikkerhedsledelsen i virksomheder, der driver kontanthåndtering i Dan-mark, samt fysiske og tekniske krav til kontantcentres og kontanttrans-porters indretning. Sikkerhedsstandarden vil efter en overgangsperiodeblive anvendt som grundlag for indgåelse af kontrakter i kontantforsy-ningen. Nationalbanken og Finansrådet er således enige om – efter enindkøringsperiode på tre år, regnet fra december 2010 – kun at anvendekontanthåndteringsselskaber, der er certificerede efter sikkerhedsstan-darden.

Beretning og regnskab 2012

Regnskabfor året 2012

Beretning og regnskab 2012

Beretning og regnskab 201251

HOVED- OG NØGLETAL 2008-1220122011201020092008

Resultatopgørelse(mio. kr.)Nettorenteindtægter ............................................Kursreguleringer ...................................................Udbytte af aktier mv. ...........................................Andre indtægter ...................................................Omkostninger inkl. afskrivninger ........................Andre udgifter ......................................................Årets resultat........................................................Der disponeres således:Overført til egenkapital .......................................Overført til staten .................................................

3.83463712260-592-194.0422.3391.7034.042

4.26583574165-606-

4.733

2.3942.339

4.733

3.5464.56712912-581-19

7.654

5.4932.161

7.654

2.7601.75112624-706-

3.955

2.4121.543

3.955

4.9152.24614026-590-

6.737

3.5933.144

6.737

Balance(mio. kr.)AktiverValutareserveaktiver ............................................. 504.329495.275 431.856 398.804 215.964Pengepolitiske udlån ............................................ 66.40124.0109.275 104.220 240.876Andre udlån ..........................................................3.3474.0914.0993.749 129.937Indenlandske obligationer ................................... 34.09333.66932.60933.09327.308Andre aktiver ........................................................ 20.37912.7598.30510.28521.008Aktiver i alt...........................................................628.549

569.804 486.144 550.151 635.093

PassiverSeddel- og møntomløb ......................................... 65.80562.40762.54160.76061.283Pengepolitiske indlån ........................................... 286.671173.159 147.067 188.294 128.193Staten .................................................................... 163.694225.849 179.443 212.435 262.789Valutareservegæld ................................................2.6853.3783.1344.2574.293Indlån ifm. swapaftaler ........................................---- 115.996Andre forpligtelser ............................................... 38.99236.64827.99023.9294.475Forpligtelser i alt...................................................557.847

501.441 420.175 489.675 577.029

Egenkapital i alt....................................................70.702

68.363

65.969

60.476

58.064

Passiver i alt..........................................................628.549

569.804 486.144 550.151 635.093

NøgletalValutareserven (mio. kr.) ...................................... 501.644491.897 428.722 394.547 211.671Penge- og realkreditinstitutternes netto-stilling over for Nationalbanken (mio. kr.) ...... 220.270149.149 137.79284.074 -112.683Statens indestående (mio. kr.) ............................. 163.694225.849 179.443 212.435 262.789Ændring i seddel- og møntomløb (pct.) ..............5,4-0,22,9-0,9-0,4Egenkapitaludvikling (pct.) ..................................3,43,69,14,26,6Egenkapitaludvikling ekskl. kurs-reguleringsfond (pct.) ......................................3,13,01,81,32,7Gns. antal medarbejdere omregnet til fuldtid ....518505510508497

Beretning og regnskab 201252

LEDELSENS REGNSKABSBERETNINGRegnskabet for 2012 er udarbejdet efter samme principper som året før,jf. side 60.Regnskabet afspejler, at Nationalbanken udsteder sedler og mønter,ejer valutareserven samt er bank for penge- og realkreditinstitutter ogstaten.Årets resultat er 4.042 mio. kr. mod 4.733 mio. kr. i 2011. Af årets re-sultat overføres 1.703 mio. kr. til staten mod 2.339 mio. kr. i 2011 oghenlægges 1.703 mio. kr. til sikringsfonden og 637 mio. kr. til kursregu-leringsfonden.Den samlede balance er i 2012 steget med 58,7 mia. kr. Valutareserve-aktiver er steget med 9,1 mia. kr., pengepolitiske udlån med 42,4 mia.kr. og øvrige aktiver med 7,2 mia. kr. På passivsiden er pengepolitiskeindlån steget med 113,5 mia. kr., statens indlån er faldet med 62,2 mia.kr., øvrige forpligtelser er steget med 5,1 mia. kr., og egenkapitalen ersteget med 2,3 mia. kr.Årets resultat af finansielle posterÅrets resultat af finansielle posterer 4,5 mia. kr. mod 5,1 mia. kr. i 2011.Resultatet er i væsentlig grad påvirket af det faldende renteniveau, ensvag styrkelse af euro over for kroner og en stigning i guldprisen.Valutareservenudgør et historisk højt beløb på 501,6 mia. kr. og sam-mensætter sig af guldbeholdningen på 20,1 mia. kr., fordringer på ud-

ÅRETS RESULTATMio. kr.6.0005.0004.0003.0005.100

Figur 8

2.0001.0000-1.000

4.3573.1592.4187921.245767-247-2.920

4.471

4.733

4.042

-367 -429

-2.000-3.000Renter og kurs-reguleringer afvalutareservenekskl. guldVærdiregu-lering af guldRenter og kurs-reguleringer afindenlandskeobligationerRente af inden-landske ind- ogudlån og andrefinansielle posterResultat affinansielleposterAndreresultat-posterÅrets resultat

2011

2012

Beretning og regnskab 201253

landet 462,8 mia. kr. og fordringer på IMF 21,4 mia. kr. fratrukket for-pligtelser over for udlandet på 2,7 mia. kr. Fordringer på udlandet erprimært placeret i stats- og statsgaranterede obligationer, indeståenderi centralbanker og overnationale institutioner samt i det korte internati-onale pengemarked mod sikkerhed i statsobligationer. Renteniveauetpå Nationalbankens kernemarkeder har ligget meget lavt og væsentligtlavere end i 2011, og renteindtægterne af valutareserven er som følgeheraf faldet fra 6,1 mia. kr. i 2011 til 3,2 mia. kr. i 2012. Valutareservener børskursreguleret med -1,7 mia. kr.1mod -0,5 mia. kr. i 2011, mens ensvag styrkelse af euro over for kroner på grund af valutareservens stør-relse har medført positive valutakursreguleringer på 1,7 mia. kr. I 2011medførte en tilsvarende svag styrkelse af kroner over for euro en nega-tiv valutakursregulering på -1,3 mia. kr. Afkastet fra valutareservenekskl. guld har således samlet bidraget til årets resultat med 3,2 mia. kr.mod 4,4 mia. kr. i 2011.Værdireguleringer af bankensguldbeholdninghar bidraget til åretsresultat med en gevinst på 0,8 mia. kr. mod en gevinst på 2,4 mia. kr. i2011.Indenlandske obligationerudgør 34,1 mia. kr. mod 33,7 mia. kr. i 2011.Hovedparten af beholdningen er danske realkreditobligationer. De in-denlandske obligationer har givet en samlet renteindtægt på 0,9 mia.kr. mod 1,1 mia. kr. i 2011 og en børskursregulering på -0,1 mia. kr.1mod0,2 mia.kr. i 2011. De indenlandske obligationer har således bidraget tilårets resultat med 0,8 mia. kr. mod 1,2 mia. kr. i 2011.Mellemværender medpenge- og realkreditinstitutterneer et netto-indlån på 230,0 mia. kr. mod 153,8 mia. kr. i 2011, mensstatens indestå-endeudgør 163,7 mia. kr. mod 225,8 mia. kr. i 2011. Disse mellemvæ-render forrentes med Nationalbankens rentesatser, som i 2012 har væretpå et historisk lavt niveau. I 2. halvår 2012 har Nationalbankens udlåns-rentesats således være 0,2 pct., foliorentesatsen 0,0 pct. og indlånsrente-satsen -0,2 pct. Renteudgiften af penge- og realkreditinstitutterne net-toindestående og af indeståendet på statens konto er som følge af ren-tenedsættelserne faldet til 0,2 mia. kr. mod en udgift på 2,8 mia. kr. i2011. Dette skal ses i forhold til, at bankernes og statens samlede gen-nemsnitlige netto indestående har udgjort 387 mia. kr. mod 348 mia. kr.i 2011. Andre finansielle poster er væsentligst kursreguleringer af aktierpå -23 mio. kr.

Børskursreguleringen sammensætter sig dels af positive kursreguleringer som følge af rentefaldet,og dels af negative kursreguleringer som følge af, at den samlede markedsværdi af obligationerneoverstiger indfrielsesværdien (pålydende værdi), hvilket betyder, at der opstår et tab i takt med, atindfrielsestidspunktet nærmer sig (matematisk kursregulering).

Beretning og regnskab 201254

Der er ikke konstateret kredittab på bankens engagementer i 2012, ogder vurderes ikke at være behov for at hensætte til imødegåelse herafved udgangen af året.Et fortsat lavt renteniveau vil isoleret set medføre et lavt resultat af fi-nansielle poster i 2013.Andre resultatposterAndre resultatposterudgør -429 mio. kr. mod -367 mio. kr. i 2011. Påindtægtssiden er der i forhold til 2011 en stigning i aktieudbytter på 48mio. kr. og i indtægter fra IMF på 49 mio. kr., mens der i 2011 var enindtægt på 154 mio. kr. i forbindelse med ophør af indløsningsforplig-telsen for 25-øren. På omkostningssiden falder materialeomkostningertil seddel- og møntproduktionen med 15 mio. kr. og omkostninger tilejendommenes drift med 13 mio. kr. Modsat stiger øvrige udgifter ogafskrivninger med 31 mio. kr., hvoraf 19 mio. kr. vedrører udbetaling tilMinisteriet for Ligestilling og Kirke i forbindelse med udgivelsen af enerindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes40-års regeringsjubilæum.Disponering af årets resultatDisponeringen af Nationalbankens resultat besluttes efter en konkretvurdering fra år til år.Det har siden 1995 været et grundlæggende princip, at positive kursre-guleringer henlægges til kursreguleringsfonden, og at negative kursregu-leringer dækkes af kursreguleringsfonden i det omfang, det er muligt.

ANDRE RESULTATPOSTERMio. kr.200100740-100-366-200-300-400-500Udbytte afaktierAndreindtægterPersonale-omkostningerEjendommensMaterialer tildriftseddel- ogmøntproduktionØvrigeudgifter ogafskrivninger

Figur 9

122

16560-55 -40-75 -62-110-141

-368

-367-429

Andreresultat-poster i alt

2011

2012

Beretning og regnskab 201255

Princippet er med til at sikre en vis udjævning i overførslen til staten.Disponeringen af det beløb, der herefter har været til rådighed, er i enårrække foretaget ud fra det hensyn, at en fornuftig sigtelinje for kon-solideringen af Nationalbanken bør være, at sikringsfonden fastholdespå et konstant realt niveau. Det vil sige, at stigningen i sikringsfonden igrove træk skal følge prisudviklingen.Med udgangspunkt i ovenstående er det besluttet, jf. § 19 i lov omDanmarks Nationalbank, at overskuddet for 2012 på 4.042 mio. kr. di-sponeres således:Et beløb svarende til årets kursreguleringer på 637 mio. kr. henlæggestil kursreguleringsfonden, der herefter udgør 14.838 mio. kr.50 pct. af resultatet før kursreguleringer svarende til 1.703 mio. kr.henlægges til sikringsfonden, der herefter udgør 55.565 mio. kr.Det resterende beløb på 50 pct. af resultatet før kursreguleringer sva-rende til 1.703 mio. kr. overføres til staten.

Beretning og regnskab 201256

LEDELSESPÅTEGNINGDirektionen har i dag behandlet og godkendt årsregnskabet for Dan-marks Nationalbank for 2012.Årsregnskabet aflægges efter lov om Danmarks Nationalbank.Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede afDanmarks Nationalbanks aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.december 2012 samt af resultatet af Danmarks Nationalbanks aktiviteterfor regnskabsåret 1. januar-31. december 2012.København, den 26. februar 2013DirektionenLars Rohdeformand

Per Callesen

Hugo Frey Jensen

Beretning og regnskab 201257

INTERN REVISIONS ERKLÆRINGERTil RepræsentantskabetPåtegning på årsregnskabetIntern Revision har revideret årsregnskabet for Danmarks Nationalbank for regnskabsåret 1. januar-31. de-cember 2012 omfattende hoved- og nøgletal 2008-12, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balanceog noter. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om Danmarks Nationalbank.Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelsemed lov om Danmarks Nationalbank. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsenanser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldesbesvigelser eller fejl.Intern Revisions ansvarIntern Revisions ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision.Den udførte revisionVi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision. Dette kræver, at viplanlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet er udenvæsentlig fejlinformation.Revisionen har omfattet en vurdering af ledelsens tilrettelagte forretningsgange og interne kontroller, der errelevante for ledelsens udarbejdelse af et retvisende årsregnskab, herunder en vurdering af risikoen for væ-sentlig fejlinformation. Revisionen har endvidere omfattet en vurdering af, om ledelsens valg af regnskabs-praksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af densamlede præsentation af årsregnskabet.Vi har udført revision af de væsentligste og risikofyldte områder, og det er vores opfattelse, at det opnåederevisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.KonklusionDet er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Nationalbanks aktiver, passi-ver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af Danmarks Nationalbanks aktiviteter forregnskabsåret 1. januar-31. december 2012 i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank.Udtalelse om ledelsens regnskabsberetningVi har gennemlæst ledelsens regnskabsberetning. Vi har sammenholdt oplysningerne heri med oplysningerne iårsregnskabet og i øvrigt med den viden og de forhold, vi er blevet bekendt med i forbindelse med voresrevision af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsens regnskabsberetning er i over-ensstemmelse med årsregnskabet.København, den 26. februar 2013Bethina Hamannrevisionschef

Beretning og regnskab 201258

DE UAFHÆNGIGE REVISORERS ERKLÆRINGERTil RepræsentantskabetPåtegning på årsregnskabetVi har revideret årsregnskabet for Danmarks Nationalbank for regnskabsåret 1. januar-31. december 2012,omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges efter lovom Danmarks Nationalbank.Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelsemed lov om Danmarks Nationalbank. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsenanser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldesbesvigelser eller fejl.Revisorernes ansvarVores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revi-sionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisor-lovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå højgrad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger iårsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici forvæsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderin-gen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for Danmarks Nationalbanks udarbejdelse af et årsregn-skab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passendeefter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Danmarks Nationalbanksinterne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passen-de, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation afårsregnskabet.Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores kon-klusion.Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.KonklusionDet er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Nationalbanks aktiver, passi-ver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af Danmarks Nationalbanks aktiviteter forregnskabsåret 1. januar-31. december 2012 i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank.Udtalelse om ledelsens regnskabsberetningVi har gennemlæst ledelsens regnskabsberetning. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til denudførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsensregnskabsberetning er i overensstemmelse med årsregnskabet.København, den 26. februar 2013Mona Bløndstatsaut. revisorKPMGStatsautoriseret RevisionspartnerselskabHans Frederik Carøestatsaut. revisorPricewaterhouseCoopersStatsautoriseret Revisionspartnerselskab

Beretning og regnskab 201259

UNDERSKRIFTERNærværende regnskab, der er revideret på den i bankens reglement foreskrevne måde,er tiltrådt af repræsentantskabet på mødet den 19. marts 2013.Repræsentantskabet består pr. 1. marts 2013 af

Søren Bjerre-Nielsen, formand

Helle Bechgaard, næstformand

Anne Kristine Axelsson

Peter Bjerregaard

Niels Boserup

Jonas Dahl

Kristian Thulesen Dahl

Michael Dithmer

Niels Fog

Peter Gæmelke

Magnus Heunicke

Hans Jensen

Niels Due Jensen

Kjeld Johannesen

Rasmus Kjeldahl

Mike Legarth

Michael Møller

Sofie Carsten Nielsen

Kirsten Nissen

Ellen Trane Nørby

John Dyrby Paulsen

Halldór Páll Ragnarsson

Lars Løkke Rasmussen

Bente Sorgenfrey

Lars Rebien Sørensen

Beretning og regnskab 201260

ANVENDT REGNSKABSPRAKSISGenereltDanmarks Nationalbanks årsregnskab for 2012 er aflagt i overensstem-melse med lov om Danmarks Nationalbank. Denne regnskabspraksis er idet væsentlige i overensstemmelse med god regnskabspraksis for euro-pæiske centralbanker inden for euroområdet. Forskellen vedrører ho-vedsageligt urealiserede valuta- og værdipapirkursgevinster, som i Na-tionalbankens årsregnskab medtages i resultatopgørelsen.Hovedprincipperne for regnskabets indhold er økonomisk realitet.Virkningen af transaktioner og begivenheder indregnes, når de findersted, og de registreres og præsenteres i årsregnskabet for det år, devedrører. Årsregnskabet indeholder alle væsentlige og relevante for-hold, værdiændringer vises uanset indvirkning på resultat og egenkapi-tal, og indregnings- og værdiansættelsesmetoder anvendes ensartet påsamme kategori af forhold. Ved første indregning værdiansættes aktiverog forpligtelser til kostpris. Efterfølgende værdiansættes aktiver og for-pligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost.Herudover opstilles og klassificeres regnskabets enkelte poster uænd-ret fra år til år.Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.Omregning af transaktioner i fremmed valutaTransaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter valu-takursen på transaktionsdagen. På balancedagen omregnes finansielleaktiver og forpligtelser i fremmed valuta til balancedagens kurs. Såvelrealiserede som urealiserede gevinster og tab indregnes i resultatopgø-relsen.ResultatopgørelsenRenterRenteindtægter og -udgifter omfatter ud over rente af rentebærendefordringer og forpligtelser tillige over- og underkurs på skatkammerbe-viser og indskudsbeviser samt terminspræmier af fonds- og valutater-minsforretninger.Kursreguleringer mv.Kursreguleringer omfatter såvel børskursreguleringer som valutakursre-guleringer vedrørende finansielle tilgodehavender og forpligtelser, ak-tier, andre kapitalandele og guld. Såvel realiserede som urealiseredegevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen.

Beretning og regnskab 201261

Udbytte af aktier mv.Udbytte af aktier mv. omfatter indtægter af kapitalandele i børsnotere-de og unoterede virksomheder, herunder associerede virksomheder.Udbytte af aktier medtages i det år, hvori udbyttet deklareres.Andre indtægterAndre indtægter omfatter indtægter hidrørende fra Nationalbankenssalg af mønter og medaljer samt øvrige indtægter, som ikke vedrørerNationalbankens primære aktiviteter, eller som ikke er årligt tilbage-vendende.OmkostningerPersonaleomkostninger omfatter lønninger og vederlag, herunder bi-drag til pension og understøttelser mv., uddannelsesomkostninger ogandre personaleomkostninger. Andre omkostninger omfatter omkost-ninger til produktion af sedler og mønter mv., til drift af Nationalban-kens ejendomme, til it-drift samt øvrige omkostninger.Andre udgifterAndre udgifter omfatter udgifter, som ikke vedrører Nationalbankensprimære aktiviteter, eller som ikke er årligt tilbagevendende.BalancenGuldGuld værdiansættes til den på balancedagen gældende markedsværdi.Finansielle tilgodehavender og forpligtelserFinansielle tilgodehavender og forpligtelser værdiansættes til den påbalancedagen gældende markedsværdi.Tilbagekøbsforretninger og udlån af værdipapirer mv.Værdipapirer solgt i forbindelse med en samtidig aftale om tilbagekøbsamt udlånte værdipapirer indgår i Nationalbankens respektive behold-ninger.Aktier mv.Anlægsaktier og lignende investeringer samt kapitalandele i associeredevirksomheder (virksomheder, hvor ejerandel eller stemmeretsandel er 20pct. eller derover) værdiansættes til en skønnet markedsværdi på balan-cedagen, dog ikke højere end anskaffelsesværdien.

Beretning og regnskab 201262

Materielle og immaterielle anlægsaktiverMaterielle og immaterielle anlægsaktiver omfatter Nationalbankensejendomme, bygningstekniske anlæg (elevatorer, el-installationer m.m.),produktionstekniske anlæg (til seddel- og møntproduktion), kontorinven-tar og biler, hardware og software samt anlægsaktiver under udførelse.Anlægsaktiver medtages i balancen og værdiansættes til anskaffelses-prisen fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger.Aktiver med en anskaffelsesværdi på under 100.000 kr. pr. enhed ud-giftsføres i anskaffelsesåret.På anlægsaktiverne foretages lineære p.a.-afskrivninger over aktiver-nes forventede økonomiske levetid.Den økonomiske levetid ansættes til følgende:Bankejendomme ...................................................................Øvrige ejendomme ...............................................................Bygningsforbedringer ...........................................................Bygningstekniske anlæg .......................................................Produktionstekniske anlæg ..................................................Hardware og software ..........................................................Øvrige maskiner og inventar ................................................

100 år25-50 år25 år10-25 år5-10 år3-5 år3-5 år

Anlægsaktiver under udførelse omfatter afholdte omkostninger til im-materielle udviklingsprojekter og materielle anlægsaktiver under udfø-relse. Omkostningerne overføres til de relevante anlægsgrupper, nåraktiverne tages i brug.Fortjeneste/tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørel-sen under af- og nedskrivninger og opgøres som forskellen mellemsalgsprisen og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.Andre aktiverAndre aktiver omfatter bl.a. tilgodehavende renter, positiv nettomar-kedsværdi af uafviklede valutaforretninger og af afledte finansielle in-strumenter opgjort pr. instrumenttype samt forudbetalte omkostninger.Afledte finansielle instrumenter som fonds- og valutaterminsforret-ninger, rente- og valutaswaps samt futures værdiansættes til den påbalancedagen gældende markedsværdi.Seddel- og møntomløbSeddel- og møntomløb værdiansættes til pålydende værdi.

Beretning og regnskab 201263

Andre passiverAndre passiver omfatter bl.a. skyldige omkostninger, negativ nettomar-kedsværdi af uafviklede valutaforretninger og af afledte finansielle in-strumenter opgjort pr. instrumenttype samt uafdækkede pensionsfor-pligtelser og andre hensatte forpligtelser vedrørende afgivne garantier.Afledte finansielle instrumenter som fonds- og valutaterminsforret-ninger, rente- og valutaswaps samt futures værdiansættes til den påbalancedagen gældende markedsværdi.EventualforpligtelserAndre forpligtelser vedrørende afgivne garantier værdiansættes til denskønnede værdi af betalingsforpligtelsen.PensionsforpligtelserFor bidragsbaserede pensionsordninger udgiftsføres de løbende præmie-betalinger til pensionsforsikringsselskaber i resultatopgørelsen, og pen-sionsforpligtelsen overgår herefter til pensionsforsikringsselskaberne.For ydelsesbaserede pensionsordninger, hensættes ikke-afdækkedepensionstilsagn opgjort efter aktuarmæssige principper i Nationalban-kens regnskab.

Beretning og regnskab 201264

RESULTATOPGØRELSE FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

Nettorenteindtægter:Rente af tilgodehavende i udlandet .................................Rente af indenlandske udlån .............................................Rente af indenlandske obligationer .................................Provision og andre indtægter ...........................................Renteindtægter mv............................................................Rente af forpligtelser over for udlandet ..........................3.204.15775.099872.4401.384_________4.153.080_________18.460300.360_________318.820_________3.834.260_________6.123.98717.7041.061.341260_________

7.203.292

_________55.3162.882.697_________

2.938.013

_________

4.265.279

_________

Rente af indenlandske indlån ............................................Renteudgifter mv...............................................................Nettorenteindtægter i alt..................................................

456

Kursreguleringer mv.:Værdiregulering af guld ....................................................Kursregulering af udenlandske mellemværender ............Kursregulering af indenlandske værdipapirer .................Kursreguleringer mv. i alt.................................................Resultat af finansielle poster..............................................792.292-27.182-127.880_________637.230_________4.471.4902.418.397-1.711.496128.191_________

835.092

_________

5.100.371

Beretning og regnskab 201265

RESULTATOPGØRELSE FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

Resultat af finansielle poster.............................................78Udbytte af aktier mv.........................................................Andre indtægter................................................................Omkostninger:9Personaleomkostninger .....................................................

4.471.490122.00660.368

5.100.371

74.056

164.538

367.512192.835_________560.347

365.648208.931_________

574.579

10 Andre omkostninger ..........................................................Omkostninger i alt.............................................................11Af- og nedskrivninger på materielle ogimmaterielle anlægsaktiver..........................................12Andre udgifter...................................................................

32.19519.000_________

31.781

-_________

4.732.605

_________

Årets resultat.....................................................................Disponering af årets resultat:Årets resultat ......................................................................Overført til kursreguleringsfond .......................................

4.042.322_________

4.042.322-637.230_________3.405.092_________

4.732.605-835.092_________

3.897.513

_________1.559.0052.338.508_________

3.897.513

_________

der anvendes på følgende måde:Henlæggelse til sikringsfond, 50 pct./40 pct. ....................Overførsel til staten, 50 pct./60 pct. ..................................1.702.5461.702.546_________3.405.092_________

Beretning og regnskab 201266

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

Aktiver13 Guld ....................................................................................14 Fordringer på udlandet .....................................................15 Fordringer på IMF mv. .......................................................Tilgodehavende vedr. penge- ogrealkreditinstitutters Target-konti i ECB .......................16 Pengepolitiske udlån .........................................................17 Andre udlån ........................................................................18 Indenlandske obligationer .................................................19 Aktier mv. ...........................................................................20 Materielle og immaterielle anlægsaktiver .......................21 Andre aktiver ......................................................................Periodeafgrænsningsposter ...............................................Aktiver i alt.........................................................................13.040.42366.400.9543.346.95934.093.1591.120.634673.9055.518.61025.688___________628.548.893___________8.687.18824.010.0004.091.15133.669.162843.229651.5932.551.08124.876___________

569.803.681

___________20.148.284462.815.85521.364.42219.355.991455.374.13320.545.277

Beretning og regnskab 201267

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

Passiver22 Seddelomløb ......................................................................22 Møntomløb ........................................................................Pengepolitiske indlån23Nettoindestående på folio- og afviklingskonti ............Indskudsbeviser ..............................................................24 Andre indlån ......................................................................25 Staten .................................................................................26 Forpligtelser over for udlandet .........................................27 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF .28 Andre passiver ....................................................................Forpligtelser i alt................................................................Grundfond ..........................................................................Reservefond ........................................................................Kursreguleringsfond ..........................................................Sikringsfond .......................................................................29Egenkapital i alt.................................................................Passiver i alt.......................................................................30Fordeling af valutareserveaktiver31Afledte finansielle instrumenter til omlægning af valutaeksponering32Andre afledte finansielle instrumenter33Eventualforpligtelser34Udlåns- og købsforpligtelser over for IMF35Pensionsforpligtelser102.570.334184.101.00025.352.655163.693.5802.685.20313.323.359315.458___________557.846.429___________50.000250.00014.837.61155.564.853___________70.702.464___________628.548.893___________23.204.599149.954.00015.340.735225.848.8163.377.91913.511.2717.796.845___________

501.440.993

___________50.000250.00014.200.38153.862.307___________

68.362.688

___________

569.803.681

___________60.045.4975.759.34356.686.8815.719.927

Beretning og regnskab 201268

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note

NettorenteindtægterUdviklingen i nettorenteindtægterne er, i lighed med sidste år,i væsentlig grad påvirket af store ændringer i og forskydningerimellem de enkelte typer af rentebærende ind- og udlån samtaf væsentlige ændringer i renteniveauet inden for de enkeltetyper.Nettorenteindtægter faldt fra 4.265 mio. kr. til 3.834 mio. kr.Nettorenteindtægter af nettotilgodehavender i udlandet faldtmed 2.883 mio. kr. til 3.186 mio. kr. De gennemsnitlige netto-tilgodehavender i udlandet steg med 38 mia. kr. til 483 mia. kr.Den gennemsnitlige forrentning faldt fra 1,4 pct. til 0,7 pct.Ved indgangen til 2012 var de pengepolitiske renter på et lavtniveau og rentesatserne blev i 2012 nedsat til et historisk lavtniveau. Siden medio 2012 har udlånsrentesatsen således været0,2 pct., foliorentesatsen 0,0 pct. og indskudsbevisrentesatsen-0,2 pct. En negativ rentesats på indskudsbeviser betyder, atpenge- og realkreditinstitutterne betaler rente for at placerepenge i Nationalbanken. Det gennemsnitlige nettoindlån frainstitutterne udgjorde 184 mia. kr. i 2012, men som følge afsammensætningen af nettoindlån og af renteudviklingen hav-de Nationalbanken en nettorenteindtægt på 22 mio. kr. af dis-se mellemværender. I 2011 udgjorde det gennemsnitlige netto-indlån fra institutterne 113 mia. kr., og Nationalbanken havdeen nettorenteudgift heraf på 948 mio. kr.Renteudgifter til staten udgjorde 220 mio. kr. mod 1.839 mio.kr. i 2011. Statens gennemsnitlige indestående udgjorde 204mia. kr. mod 236 mia. kr. i 2011, og den gennemsnitlige for-rentning faldt fra 0,8 pct. til 0,1 pct.Rente af indenlandske obligationer faldt med 189 mio. kr. til872 mio. kr. som følge af faldende renteniveau ved genplace-ringer.

Beretning og regnskab 201269

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

Rente af indenlandske udlånRente af pengepolitiske udlån ...................................................Rente af andre udlån ..................................................................

74.598501_________75.099_________

16.995709_________

17.704

_________

Rente af indenlandske indlånRente af folio ...............................................................................Rente af indskudsbeviser .............................................................Rente af indlån fra staten ............................................................Rente af indlån fra andre mv. .....................................................

16.55235.558220.14728.103_________300.360_________

136.132829.1891.838.64078.736_________

2.882.697

_________

KursreguleringerÅrets samlede kursregulering viser en gevinst på 637 mio. kr.mod en gevinst på 835 mio. kr. sidste år, svarende til en resul-tatforringelse på 198 mio. kr.Værdiregulering af guld har givet en gevinst på 792 mio. kr.,hvilket skyldes en stigning på 4,1 pct. i guldprisen omregnet tildanske kroner.Kursreguleringer af udenlandske mellemværender har givet ettab på 27 mio. kr., som er sammensat af et børskurstab på1.738 mio. kr. og en valutakursgevinst på 1.711 mio. kr.Kursregulering af indenlandske værdipapirer har givet et tabpå 128 mio. kr.

Kursregulering af udenlandske mellemværenderBørskursregulering .......................................................................Valutakursregulering ...................................................................

-1.738.3131.711.131_________-27.182_________

-454.698-1.256.798_________

-1.711.496

_________

Kursregulering af indenlandske værdipapirerKursregulering af indenlandske obligationer ............................Kursregulering af aktier ..............................................................

-105.367-22.513_________-127.880_________

183.670-55.479_________

128.191

_________

Beretning og regnskab 201270

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

Udbytte af aktier mv.Nets Holding A/S ..........................................................................Danmarks Skibskredit A/S .............................................................Bank for International Settlements (BIS) ....................................VP Securities A/S ...........................................................................

48.09735.82223.55514.532_______122.006_______

38.658-20.86614.532_______

74.056

_______

Andre indtægterIndtægter fra IMF..........................................................................Salg af mønter og medaljer .........................................................Afvikling af VB finans under konkurs .........................................Ophør af indløsningsforpligtelsen for 25-øren ..........................Øvrige indtægter .........................................................................

48.9627.8353.418-153_______60.368_______

-10.696-153.701141_______

164.538

_______

PersonaleomkostningerLønninger og honorarer ..............................................................Pensionsbidrag og understøttelser .............................................Uddannelsesomkostninger ..........................................................Øvrige personaleomkostninger ...................................................

302.61348.4558.71014.110_______373.888_______

289.52358.5666.40411.934_______

366.427

_______

Heraf anvendt til immaterielle udviklingsprojektersom er aktiveret under anlægsaktiver ....................................

-6.376_______367.512_______

-779_______

365.648

_______

Heraf vederlag til ledelsen:Direktionen, løn ...........................................................................Direktionen, pensionsbidrag og aktuarmæssig regulering afydelsesbaseret pensionsforpligtelse ........................................Bestyrelsen og repræsentantskabet ............................................

8.9971.196859_______11.052_______

9.0065.182870_______

15.058

_______

Beretning og regnskab 201271

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

Personaleomkostninger (fortsat)Løn til direktionen fordeler sig således:Nils Bernstein, formand ...............................................................Per Callesen (tiltrådt pr. 1. februar 2011) ...................................Hugo Frey Jensen (tiltrådt pr. 1. april 2011) ...............................Jens Thomsen (fratrådt pr. 31. januar 2011) ...............................Torben Nielsen (fratrådt pr. 31. marts 2011) ..............................

3.0972.9512.949--_______8.997_______

3.0722.6072.137297893_______

9.006

_______

Honorar til bestyrelsen og repræsentantskabetfordeler sig således:Formanden for bestyrelsen og repræsentantskabet ..................Næstformanden for bestyrelsen .................................................Næstformanden for repræsentantskabet ...................................Øvrige bestyrelsesmedl., i alt (55 t. kr. pr. medlem pr. år) .........Øvrige repræsentantskabsmedl., i alt (22 t. kr. pr. medlem pr. år)

1108333268365_______859_______

1098233273373_______

870

_______

Der er ikke etableret bonusordninger i Danmarks Nationalbank.Der var gennemsnitligt 518 medarbejdere omregnet til fuldtidi 2012 (2011: 505).10Andre omkostningerMaterialer til seddelproduktion ..................................................Materialer til møntproduktion ....................................................Ejendommenes drift ....................................................................It-omkostninger ...........................................................................Øvrige omkostninger ...................................................................

32.4197.68361.67541.84349.215_______192.835_______

45.35910.19674.56144.63934.176_______

208.931

_______

11Af- og nedskrivninger på materielle ogimmaterielle anlægsaktiverEjendomme .................................................................................Maskiner og andre driftsmidler .................................................Hardware og software ................................................................Fortjeneste/tab ved salg af anlægsaktiver .................................

16.1568.6967.30340_______32.195_______

15.3218.7377.67449_______

31.781

_______

Beretning og regnskab 201272

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

12Andre udgifterUdgiften vedrører udbetaling til Ministeriet for Ligestilling ogKirke i forbindelse med udgivelsen af en erindringsmønt i an-ledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes 40-års rege-ringsjubilæum.13GuldVærdien af beholdningen udgjorde 20,1 mia. kr. ved årets ud-gang mod 19,4 mia. kr. året før. Stigningen skyldes, at prisenpå guld regnet i kroner steg med 4,1 pct. i løbet af 2012. Guld-beholdningen udgør uændret 66.550 kg.14Fordringer på udlandetUdenlandske obligationer ..........................................................Tilgodehavender i centralbanker og overnationale institutionerTilgodehavender i udenlandske forretningsbanker ..................Repo-forretninger med sikkerhed i udenlandske obligationer .Andre udenlandske tilgodehavender ........................................

191.244.906165.174.1083.715.977102.679.6001.264___________462.815.855___________

317.224.19452.839.72919.888.26365.420.960987___________

455.374.133

___________

Placeringerne er primært foretaget i stats- og statsgaranteredeobligationer, i indeståender i centralbanker, overnationale in-stitutioner og forretningsbanker, eller som udlån mod sikker-hed i stats- og statsgaranterede obligationer. Placering foreta-ges normalt kun hos modparter eller i værdipapirer med højkreditværdighed. Valutakursrisikoen er omlagt, således at risi-koen hovedsagelig er i euro.15Fordringer på IMF mv.Kvote i IMF ..................................................................................IMF's trækningsret ......................................................................Reservestilling over for IMF ........................................................Beholdning af særlige trækningsrettigheder i IMF ...................

16.454.61311.228.236___________5.226.37712.770.353___________17.996.73027.1433.326.62913.920___________21.364.422___________

16.686.68712.014.137___________

4.672.550

12.894.549___________17.567.09927.5262.950.652-___________

20.545.277

___________

Udlån til PRG Trust ......................................................................Bilaterale udlån under låneaftalen fra 2009 .............................Udlån under New Arrangements to Borrow (NAB) ...................

Beretning og regnskab 201273

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note

15Fordringer på IMF mv. (fortsat)Danmarks Nationalbanks fordringer på IMF er en følge afDanmarks medlemskab af IMF. Fordringerne, som udgør i alt21.364 mio. kr., består af Danmarks reservestilling over for IMF,Nationalbankens beholdning af særlige trækningsrettigheder(SDR), udlån til PRG Trust, bilaterale udlån og udlån underNAB-aftalen. Fordringer på IMF er i alt forøget med 819 mio.kr. i 2012.Mellemværender med IMF opgøres i SDR. Kursen pr. 31. de-cember 2012 på SDR er 869,97 (ultimo 2011: 882,24). Kursenberegnes på grundlag af en valutakurv, hvis værdi bestemmes,som en vægtet sum af kursen på de fire valutaer: 0,66 ameri-kanske dollar, 0,423 euro, 12,1 japanske yen og 0,111 britiskepund.Reservestillingen over for IMFpå 5.226 mio. kr. udgøres af for-skellen mellem det til IMF indbetalte danske medlemsbidrag,benævnt kvoten, på 16.455 mio. kr. og IMF's beholdning afdanske kroner placeret på konto i Danmarks Nationalbank,benævnt IMF's trækningsret, på 11.228 mio. kr.Hvert medlemsland i IMF er tildelt en kvote, som afspejler lan-dets relative position i verdensøkonomien. Medlemslandeneskvoteandele har betydning for landenes stemmevægt, adgangtil lån fra IMF samt finansieringsbidrag til IMF. Kvoternes stør-relse er senest ændret i 2011 som følge af IMF's kvotereformfra 2008. Nationalbanken har indbetalt 25 pct. af den danskekvote til IMF i valuta og de resterende 75 pct. er indbetalt påIMF's konto i Nationalbanken i danske kroner. Kontoen an-vendes til IMF's transaktioner i danske kroner og indeståendeter udtryk for IMF's trækningsret i Nationalbanken.Beholdningen af særlige trækningsrettigheder i IMFudgør12.770 mio. kr. Et beløb svarende til IMF's akkumulerede tilde-linger til Danmark fremgår af note 27 "Modpost til tildeltesærlige trækningsrettigheder i IMF". Som led i SDR samarbej-det kan Nationalbanken blive anmodet om at forøge sin be-holdning af SDR ved køb, indtil beholdningen udgør op til 3gange Nationalbankens akkumulerede tildeling af SDR på

Beretning og regnskab 201274

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note

15Fordringer på IMF mv. (fortsat)1.531 mio. SDR, svarende til 4.594 mio. SDR. Den aktuelle be-holdning af SDR udgør 1.468 mio. SDR, og det maksimale yder-ligere køb udgør således 3.126 mio. SDR, svarende til 27.200mio. kr.Udlån til PRG Trustudgør 27 mio. kr. svarende til 3 mio. SDR.Udlånet er garanteret af den danske stat. IMF kan trække optil 200 mio. SDR svarende til 1.740 mio. kr. under PRG Trust lå-neaftalen. Træk under aftalen kan maksimalt have 10 års løbe-tid.Bilaterale udlån under låneaftalen fra 2009udgør 3.327 mio.kr. IMF har i 2012 øget lånene under denne aftale med 48 mio.SDR til i alt 382 mio. SDR. IMF kan under aftalen fra 2009 låneSDR op til et beløb svarende til modværdien af 1.950 mio. EUR(14.548 mio. kr.). Træk under aftalen kan maksimalt have 5 årsløbetid.Udlån under NAB-aftalenudgør 14 mio. kr., svarende til 2 mio.SDR. Træk under aftalen kan have en maksimal løbetid på 10år.Udlån under NAB-aftalen og under den bilaterale udlånsaftalefra 2009 må samlet ikke overstige kredittilsagnet under NAB-aftalen på 3.208 mio. SDR, svarende til 27.907 mio. kr. Da derer trukket 382 mio. SDR på den bilaterale udlånsaftale af 2009og 2 mio. SDR på NAB-aftalen, kan der maksimalt trækkesyderligere 2.824 mio. SDR, svarende til 24.566 mio. kr. på NAB-aftalen.Bilaterale udlån under låneaftalen fra 2012:I 2012 indgik IMFen ny bilateral låneaftale med Nationalbanken. IMF kan låneop til et beløb svarende til modværdien af 5.300 mio. EUR(39.540 mio. kr.) under denne aftale. Træk på denne aftale kanhave en maksimal løbetid på 10 år. Der er ikke trukket på afta-len, og det kan først blive aktuelt når IMF's udlånskapacitetfalder til under et niveau fastsat af IMF's bestyrelse.Der henvises i øvrigt til note 34 for oversigt over udlåns- ogkøbsforpligtelser over for IMF.

Beretning og regnskab 201275

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

16Pengepolitiske udlånUgentlige udlån ..........................................................................3-årige udlån ...............................................................................

13.290.00053.110.954__________66.400.954__________

24.010.000-__________24.010.000__________

17Andre udlånPenge- og realkreditinstitutter, udlån kontantdepoter ...........Øvrige udlån ................................................................................

3.307.74839.211__________3.346.959__________

4.054.49036.661__________

4.091.151

__________

18Indenlandske obligationerDanske statsobligationer ............................................................Realkreditobligationer mv. .........................................................Skibskreditobligationer ..............................................................

617.55432.028.9971.446.608__________34.093.159__________

474.67732.133.3201.061.165__________

33.669.162

__________

19Aktier mv.Anlægsaktier og lignende investeringer ...................................Kapitalandele i associerede virksomheder ................................

803.072317.562__________1.120.634__________

525.667317.562__________

843.229

__________

Bankens beholdning af aktier mv. har pr. 31. december 2012en skønnet markedsværdi på ikke under 3,5 mia. kr.Anlægsaktier og lignende investeringer består af kapitalind-skud i ECB og aktier i Bank for International Settlements (BIS),SWIFT, Nets Holding, DLR kredit, SAS og Messecenter Herning.Om anlægsaktier og lignende investeringer kan oplyses føl-gende særlige forhold: Kapitalindskud i ECB udgør 6 mio. euro,svarende til 45 mio. kr. Som ikke euro medlem af det Europæi-ske System af Central Banker (ESCB), har Danmarks National-bank indbetalt 3,75 pct. af sin andel på 160 mio. euro (1,4835pct.) af ECB's samlede kapital på 10.761 mio. euro. Formåletmed kapitalindskuddet er at bidrage til driften af ECB. Som ik-ke euro medlem af ESCB, deltager Danmarks Nationalbankhverken i ECB's overskudsdeling eller i dækning af tab i ECB.

Beretning og regnskab 201276

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

19Aktier mv. (fortsat)Aktierne i BIS er indbetalt med 25 pct. af aktiernes nominelleværdi. Danmarks Nationalbank er forpligtet til at indbetale deresterende 75 pct. af den nominelle værdi af sin aktiebesiddel-se i BIS, hvis BIS måtte anmode herom. Denne betalingsforplig-telse udgør 32 mio. SDR, svarende til 278 mio. kr.Kapitalandele i associerede virksomheder består af:Ejer- / stemmerets-andelEgenkapital-andelResultat-andel

VP Securities A/S .........................Danmarks Skibskredit A/S ..........Bankernes Kontantservice A/S ..1

24,2 / 24,2 pct.18,9 / 20,8 pct.25,0 / 25,0 pct.

34,8 mio. kr.283,5 mio. kr.19,2 mio. kr.1

14,6 mio. kr.56,0 mio. kr.-5,8 mio. kr.1

Ifølge seneste årsregnskab, som er fra 2011.

20Materielle og immaterielle anlægsaktiverEjendomme ..................................................................................Maskiner og andre driftsmidler ..................................................Hardware og software ................................................................Anlægsaktiver under udførelse ..................................................

580.59726.71712.23654.355_________673.905_________

595.69929.29410.72515.875_________

651.593

_________

Værdien af bankens ejendomme er ved den seneste offentligeejendomsvurdering 1.487 mio. kr.

21Andre aktiverMarkedsværdi af uafviklede valutaforretninger .......................Markedsværdi af andre afledte finansielle instrumenter .........Markedsværdi af indenlandske fondsforretninger ...................Renteperiodisering ......................................................................Øvrige ..........................................................................................

3.364.441218.1141.3461.823.443111.266_________5.518.610_________

--20.2382.445.83685.007_________

2.551.081

_________

22Seddel- og møntomløbSeddelomløbet steg med 3,4 mia.kr. til 60,0 mia. kr., mensmøntomløbet steg med 39 mio. kr. til 5,8 mia. kr. Seddelomlø-bet indeholder 358 mio. kr. i færøske sedler.

Beretning og regnskab 201277

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

23Nettoindestående på folio- og afviklingskontiIndestående på folio- og afviklingskonti ...................................Træk på foliokonti ......................................................................

188.028.70285.458.368___________102.570.334___________

181.328.084158.123.485___________

23.204.599

___________

Pr. 31. december 2012 indestår Nationalbanken på fuld sikretbasis over for VP Securities A/S med 111,9 mia. kr. (2011: 119,0mia. kr.) og over for Finansrådet (Sumclearingen) med 55,6mia. kr. (2011: 56,3 mia. kr.) i forbindelse med penge- og real-kreditinstitutternes betalingsafviklinger med valør 2. januar2013.24Andre indlånPenge- og realkreditinstitutter ..................................................Øvrige indlån ...............................................................................

13.048.46212.304.193___________25.352.655___________

8.700.9016.639.834___________

15.340.735

___________

I posten penge- og realkreditinstitutter indgår indeståender påeuro foliokonti på 13,0 mia. kr.25StatenStatens andel af årets resultat på 1.702,5 mio. kr. indgår i dettebeløb.26Forpligtelser over for udlandetForpligtelserne består af kroneindeståender i Nationalbankenfra overnationale institutioner og andre centralbanker. Af for-pligtelsen udgør Europa-Kommissionens indestående 2.562mio. kr.27Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMFDenne forpligtelse består af IMF's oprindelige tildelinger afsærlige trækningsrettigheder til Danmark. De samlede tilde-linger udgør 1.531 mio. SDR pr. 31. december 2012. Der har ik-ke været ændringer i tildelingen af særlige trækningsrettighe-der i 2012. Den aktuelle beholdning af særlige trækningsret-tigheder fremgår af note 15 "Fordringer på IMF mv."

Beretning og regnskab 201278

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

28Andre passiverMarkedsværdi af uafviklede valutaforretninger .......................Markedsværdi af andre afledte finansielle instrumenter .........Anden gæld .................................................................................Øvrige ..........................................................................................

--194.194121.264__________315.458__________

7.631.5935.57945.710113.963__________

7.796.845

__________

__________29EgenkapitalEgenkapital 1. januar 2012 ......Henlagt af årets resultat ..........Egenkapital 31. december 2012300.000-__________300.000__________

Grund- ogreservefond1.000 kr.

__________

Kursregule-ringsfond1.000 kr.

Sikringsfond1.000 kr.

__________

__________68.362.6882.339.776__________70.702.464__________

I alt1.000 kr.

14.200.381637.230__________14.837.611__________

53.862.3071.702.546__________55.564.853__________

Beretning og regnskab 201279

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note

30Fordeling af valutareserveaktivermio. kr.

2012ValutareserveaktiverGuld .......................................Udenlandske obligationer ....Tilgodehavender i central-banker og overnationaleinstitutioner .......................Tilgodehavender i udenland-ske forretningsbanker .......Repo-forretninger .................Fordringer på IMF .................

I alt20.148191.245

EUR-102.194

USD-73.574

GBP-5.776

Øvrige20.1489.701

165.1743.717102.68021.365504.329

162.0234860.802-325.067

2.9743.65741.878-122.083

835--5.864

947-21.36551.315

2011ValutareserveaktiverGuld .......................................Udenlandske obligationer ....Tilgodehavender i central-banker og overnationaleinstitutioner .......................Tilgodehavender i udenland-ske forretningsbanker .......Repo-forretninger .................Fordringer på IMF .................

I alt19.356317.224

EUR-196.975

USD-107.746

GBP-7.095

Øvrige19.3565.408

52.84019.88965.42120.545

495.275

44.6451.75765.421-

308.798

8.08215.063--

130.891

2226--

7.323

1112.843-20.545

48.263

Beretning og regnskab 201280

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note

31Afledte finansielle instrumenter til omlægning af valutaeksponeringNettopositioner til markedsværdimio. kr.

2012

I alt

EUR139.416-675-1.122138.969

USD--118.6001.120-672-118.152

GBP--6.873---6.873

Øvrige--10.583428-425-10.580

Valutaterminsforretninger:Køb .........................................139.416Salg ........................................-136.056Uafviklede valutaspotforretninger:Køb .........................................2.223Salg ........................................-2.2193.364

2011

I alt

EUR143.996-74-74

143.996

USD--134.30274-74

-134.302

GBP--8.191--

-8.191

Øvrige--9.135--

-9.135

Valutaterminsforretninger:Køb .........................................143.996Salg ........................................-151.628Uafviklede valutaspotforretninger:Køb .........................................148Salg ........................................-148

-7.632

Beretning og regnskab 201281

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note

32Andre afledte finansielle instrumenterHovedstole til markedsværdimio. kr.

2012Valuta- og renteswaps:Køb ..................................................................Salg ..................................................................Terminsforretninger, fonds:Køb ..................................................................Salg ..................................................................Uafviklede spotforretninger, fonds:Køb ..................................................................Salg ..................................................................Futures, fonds:Køb ..................................................................Salg ..................................................................

I alt7.333-7.1159.776-103-4.703111-68

DKK--9.776-103-4.703--

EUR7.333-----41-48

USD--7.115----70-20

2011Valuta- og renteswaps:Køb ..................................................................Salg ..................................................................Terminsforretninger, fonds:Køb ..................................................................Salg ..................................................................Uafviklede spotforretninger, fonds:Køb ..................................................................Salg ..................................................................Futures, fonds:Køb ..................................................................Salg ..................................................................

I alt16-196.284-2.933-23-584

DKK--196.284-----

EUR----2.357-8-140

USD16---576-15-444

Beretning og regnskab 201282

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note20121.000 kr.20111.000 kr.

33EventualforpligtelserVP Securities A/S, andel af garantikapital ..................................VP Securities A/S, garanti for andre kontoførendeinstitutters fejl .........................................................................Andre garantier ...........................................................................

51.07723.2141.100_______75.391_______

43.64119.8731.100_______

64.614

_______

Herudover har banken indgået interventionsaftale med ECB.2012Mio. kr.2011Mio. kr.

34Udlåns- og købsforpligtelser over for IMFIMF's trækningsret ......................................................................Nationalbankens forpligtelse til at købe SDR ............................Uudnyttet lånefacilitet for PRG Trust ........................................Uudnyttede lånefaciliteter for IMF ifm. bilaterale udlån(2009-aftalen) og NAB-aftalen ...............................................Uudnyttede lånefaciliteter for IMF ifm. bilaterale udlån(2012-aftalen) ..........................................................................

11.22827.2001.71324.56639.540_______104.247_______

12.01427.6391.73725.35039.401_______

106.141

_______

Disse forpligtelser er Danmarks Nationalbanks maksimale yder-ligere udlåns- og købsforpligtelser over for IMF. Den aktuellekrediteksponering fremgår af note 15, som også indeholder enuddybende beskrivelse af udlåns- og købsforpligtelserne.35PensionsforpligtelserBankens nuværende og tidligere medarbejdere har enten enbidragsbaseret pensionsordning eller en ydelsesbaseret pen-sionsordning.For bidragsbaserede pensionsordninger gælder, at banken ud-giftsfører de løbende præmiebetalinger til pensionsforsikrings-selskaberne. Når pensionsbidrag for disse ordninger er indbe-talt til pensionsforsikringsselskaberne, har banken ingen yder-ligere pensionsforpligtelser over for disse ansatte.

Beretning og regnskab 201283

NOTER TIL REGNSKABET FOR ÅRET 2012Note2012Mio. kr.2011Mio. kr.

35Pensionsforpligtelser (fortsat)For ydelsesbaserede pensionsordninger gælder, at banken erforpligtet til at sikre modtageren en bestemt pensionsydelse. Idisse ordninger er det banken, der bærer risikoen med hensyntil fremtidig udvikling i rente, løn, inflation, dødelighed mv.Banken er således forpligtet til at indbetale de nødvendige bi-drag til sikring af opfyldelse af pensionstilsagnene.Pensionsforpligtelser for de ydelsesbaserede ordninger bereg-nes som kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal ud-betales i henhold til ordningen. Pensionstilsagnene er primærtbaseret på lønnen på pensionstidspunktet. Kapitalværdien be-regnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige ud-vikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og dødelighed.De ydelsesbaserede ordninger er væsentligst afdækket i Dan-marks Nationalbanks Pensionskasse under afvikling.Hovedtal for Pensionskassens regnskab er følgende:Pensionsforpligtelser og øvrige gældsposter ............................Dagsværdi af Pensionskassens aktiver .......................................Egenkapital i Pensionskassen .....................................................Solvenskrav i Pensionskassen.......................................................Andre ydelsesbaserede ordninger er afdækket i et pensionsfor-sikringsselskab. En ordning med en forhenværende direktør erhensat i bankens regnskab.Pensionsforpligtelser for ydelsesbaserede ordninger og under-støttelsestilsagn afdækket i pensionsforsikringsselskab udgør46,2 mio. kr. pr. 31. december 2012, mens den i bankens balan-ce indregnede hensættelse udgør 28,3 mio. kr.3.5914.5549641423.4734.336863136