FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 111: Statsrevisorernes beretning 7/2012 om DONG Energy A/S's elpriser

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Finansministeren og klima-, energi- og bygningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i august 2013.Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne,den 20. marts 2013BERETNING OM DONG ENERGY A/S’ ELPRISERStatsrevisorerne anmodede i januar 2012 om en undersøgelse af DONG Energy A/S’virksomhed og herunder DONG Energy’s elpriser i forhold til andre elleverandører na-tionalt og internationalt.Statsrevisorerne konstaterer, at DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el til hus-holdninger samlet set i perioden 2007-2013 har ligget på niveau med andre udbyde-res priser i Østdanmark, hvor DONG Energy har forsyningspligt. DONG Energy’s pri-ser på VE-energi (energi produceret på vedvarende energikilder) lå generelt under an-dre udbyderes priser i Danmark i 2012.Den totale danske elpris inkl. skatter og afgifter er blandt de højeste, når der sammen-lignes med de nordiske lande, Tyskland og Storbritannien. Den danske elpris har imid-lertid de seneste år været blandt de laveste i disse lande, når der ses bort fra skatterog afgifter.En af årsagerne til de høje danske totale elpriser er udgiften til de offentlige forplig-telser. I 2012 betalte elforbrugerne knap 4,7 mia. kr. i offentlige forpligtelser, og udgif-ten vil de kommende år stige i takt med udbygningen af VE-energi. Når fx havvind-mølleparken ved Anholt tages i brug, og ejerne skal have dækket forskellen mellemden garanterede pris og markedsprisen på el, stiger de offentlige forpligtelser medca. 1 mia. kr. årligt fra 2014.Statsrevisorerne finder det derfor velbegrundet, at Klima-, Energi- og Bygningsmini-steriet i samarbejde med Finansministeriet overvejer, hvordan de offentlige forpligtel-ser kan optages på de årlige finanslove. Det vil øge gennemsigtigheden, hvis bådeelforbrugernes betalinger til ordningerne og udgifterne til denne erhvervsstøtte frem-går af finansloven og indgår i Folketingets årlige behandling heraf.De eksisterende elleverandører fik ved liberaliseringen i 1999 tildelt bevilling til forsy-ningspligtig virksomhed i deres geografiske område. Bevillingerne er blevet forlæn-get hver 5. år og er derfor tildelt den samme kreds af leverandører. Lovgrundlagetog praksis for tildeling af forsyningspligtbevillinger har dermed været i strid med EU’sdirektiver og har begrænset konkurrencen på det liberaliserede elmarked.Statsrevisorerne kritiserer, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet først i2012 blev opmærksom på, at elforsyningslovens bestemmelser om tildeling afbevillinger ikke sikrede fri konkurrence blandt elleverandørerne på et liberali-seret dansk elmarked.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 4A.Baggrund .............................................................................................................. 4B.Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el............................................................ 10A.DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el i forhold til andre udbydere iDanmark ............................................................................................................. 10B.DONG Energy’s priser på VE-energi i forhold til andre udbydere i Danmark ..... 12C.DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el i forhold til udbydere i udlandet ..... 14Forsyningspligtbevillinger........................................................................................... 17A.Energistyrelsens tildeling af forsyningspligtbevillinger ........................................ 17Offentlige forpligtelser ................................................................................................ 21A.Energinet.dk’s opgaver og kontrol med de offentlige forpligtelser ...................... 21B.Gennemsigtighed med de offentlige forpligtelser................................................ 25

1. Denne beretning handler om DONG Energy A/S’ (herefter DONG Energy) elpriser og omnogle af de forhold, som påvirker elprisen. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i april2012 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. Statsrevisorerne bad om en under-søgelse af DONG Energy’s virksomhed, herunder DONG Energy’s elpriser i forhold til andreelleverandører nationalt og internationalt. Rigsrevisionen behandlede Statsrevisorernes an-modning om DONG Energy’s virksomhed i beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S. Idenne beretning besvares spørgsmålet om DONG Energy’s elpriser.2. På det danske elmarked blev der i 1999 påbegyndt en liberalisering, og målet var, at pro-duktion og handel med el skulle ske på markedsvilkår. Liberaliseringen blev iværksat på ini-tiativ af EU, og ifølge EU-direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det in-dre marked for elektricitet skulle der være gennemsigtighed og ikke-diskrimination på mar-kedet til gavn for konkurrencen og forbrugerne. Der blev indført en bevillingsordning for for-syningspligtig el, som administreres af Energistyrelsen. Energistyrelsen har endvidere iføl-ge elforsyningsloven ansvaret for at sikre forbrugerne adgang til billig el, hvilket bl.a. skalske gennem fri konkurrence på elmarkedet. Fra 2003 fik den almindelige elforbruger (hus-holdninger) mulighed for selv at vælge elleverandør. Der blev endvidere i 1999 indført enordning med offentlige forpligtelser, hvorefter elforbrugerne over elregningen skal betale tilforskellige ordninger, fx støtte til fremstilling af VE-energi.3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere DONG Energy’s priser på henholdsvis forsy-ningspligtig el og VE-energi i forhold til andre danske elleverandører og at sammenligneDONG Energy’s elpriser med internationale elpriser. Formålet er også at vurdere Energisty-relsens tildeling af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed, da dette var en del af liberali-seringen af elmarkedet i 1999. Endelig er formålet at se på kontrollen og gennemsigtighe-den af de offentlige forpligtelser, herunder særligt ordningen om støtte til ejere af VE-anlæg,fx vindmøller. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Afviger DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el fra elmarkedet i Danmark og i ud-landet, og afviger DONG Energy’s priser på VE-energi fra elmarkedet i Danmark?Er der fri konkurrence ved tildelingen af forsyningspligtbevillinger?Kontrolleres de offentlige forpligtelser, og er de gennemsigtige?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONDONG Energy’s priser på forsyningspligtig el har samlet set over perioden 2007-2013 ligget på niveau med gennemsnitspriserne for forsyningspligtig el i Øst-danmark. DONG Energy’s priser på VE-energi ligger generelt under niveauet forde øvrige udbyderes priser i Danmark i 2012. DONG Energy’s priser på forsy-ningspligtig el har været blandt de højeste, når der sammenlignes med de nor-diske lande, Tyskland og Storbritannien i perioden 2008-2012. Ses der imidler-tid bort fra skatter og afgifter, har DONG Energy’s priser på forsyningspligtigel været blandt de laveste i 2010, 2011 og 2012.Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har frem til januar 2013 ikke sikret, atder var fri konkurrence om bevillinger til forsyningspligt, og har i 2012 erkendt,at den praksis, som Energistyrelsen har anvendt ved tildeling af bevillinger, harværet i strid med EU-retten om gennemsigtighed og ikke-diskrimination. Ener-gistyrelsen har gennem årene brugt en overgangsbestemmelse, når der skullefornys bevillinger, og har ikke sikret, at tidspunktet for udløb af eksisterendebevillinger blev offentliggjort, så andre elleverandører eventuelt kunne søgeom bevilling. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Energistyrelsenførst i marts 2012 blev opmærksom på, at lovgrundlaget hindrede konkurrencepå området. Rigsrevisionen finder, at Energistyrelsen på et tidligere tidspunktburde have fulgt op på, om ordningen med tildeling af bevillinger fungerede ef-ter hensigten.Udgifterne til offentlige forpligtelser (PSO) har været stigende og var knap 4,7mia. kr. i 2012. Fremover vil udgifterne til de offentlige forpligtelser stige i taktmed udbygningen af VE-energikilder. Energinet.dk sikrer, at støtten fra de of-fentlige forpligtelser bliver beregnet korrekt. De offentlige forpligtelser indgårimidlertid ikke på de årlige finanslove. Rigsrevisionen finder under hensyn tilbeløbets størrelse og den fremtidige vækst i udgiftsniveauet, at der bør skabesyderligere gennemsigtighed med de offentlige forpligtelser, hvilket bedst kanske gennem en optagelse på de årlige finanslove. Rigsrevisionen finder, at Kli-ma-, Energi- og Bygningsministeriet i samarbejde med Finansministeriet børundersøge, hvordan arbejdet med at optage de offentlige forpligtelser på deårlige finanslove kan tilrettelægges, så gennemsigtighed med de offentlige for-pligtelser øges.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:Afviger DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el fra elmarkedet i Danmark og iudlandet, og afviger DONG Energy’s priser på VE-energi fra elmarkedet i Danmark?DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el har samlet set over perioden 2007-2013ligget på niveau med gennemsnitspriserne for forsyningspligtig el i Østdanmark. Ge-nerelt er elpriserne højere i Østdanmark, hvor DONG Energy har sin forsyningspligt-bevilling, end i Vestdanmark, og DONG Energy’s priser ligger marginalt over gennem-snittet i hele Danmark i perioden 2007-2013. Priserne på forsyningspligtig el afvigerimidlertid meget lidt leverandørerne imellem på grund af reguleringen af forsynings-pligtområdet. DONG Energy’s priser på VE-energi ligger generelt under niveauet forde øvrige udbyderes priser i Danmark i 2012. DONG Energy’s priser på forsynings-pligtig el har været blandt de højeste, når der sammenlignes med de nordiske lande,Tyskland og Storbritannien i perioden 2008-2012. Ses der imidlertid på den rene el-pris, har DONG Energy’s priser været blandt de laveste i 2010, 2011 og 2012.Er der fri konkurrence ved tildelingen af forsyningspligtbevillinger?Frem til januar 2013 har der ikke været fri konkurrence om tildelingen af forsynings-pligtbevillinger. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har erkendt, at den hidtidigepraksis med tildeling af forsyningspligtbevillinger har været i strid med EU-retten omgennemsigtighed og ikke-diskrimination. Energistyrelsen, som har fået delegeret op-gaven med tildeling af bevillinger, har dels forlænget bevillinger efter en overgangs-bestemmelse, dels ikke offentliggjort oplysninger om udløb af eksisterende bevillin-ger, så andre elleverandører eventuelt kunne ansøge om bevilling. Det har betydet,at de elleverandører, som oprindeligt fik tildelt bevilling, ikke har været udsat for kon-kurrence fra andre potentielle elleverandører om at få forsyningspligtbevilling i perio-den frem til 2013. Rigsrevisionen finder, at Energistyrelsen på et tidligere tidspunktburde have fulgt op på, om elforsyningslovens bestemmelser om tildeling af bevillin-ger levede op til hensigten med at liberalisere det danske elmarked.Kontrolleres de offentlige forpligtelser, og er de gennemsigtige?Udgifterne til offentlige forpligtelser stiger i takt med udbygningen af VE-energi. I 2012betalte elforbrugerne knap 4,7 mia. kr. i offentlige forpligtelser, og heraf er 94 % (knap4,4 mia. kr.) gået til støtte til ejere af VE-anlæg.Energinet.dk har etableret kontroller, der sikrer, at støtten fra de offentlige forpligtel-ser beregnes korrekt.De offentlige forpligtelser indgår ikke på de årlige finanslove. Klima-, Energi- og Byg-ningsministeriet og Finansministeriet finder ikke, at de offentlige forpligtelser børfremgå af de årlige finanslove. Ministerierne konstaterer samtidig, at der ikke er no-get principielt til hinder for, at de gør det. Rigsrevisionen finder under hensyn til belø-bets størrelse, den fremtidige vækst i udgiftsniveauet, og at der ifølge Erhvervs- ogVækstministeriet er tale om en erhvervsstøtteordning, at der bør skabes yderligeregennemsigtighed med de offentlige forpligtelser, hvilket bedst kan ske gennem enoptagelse på de årlige finanslove. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bør derfori samarbejde med Finansministeriet undersøge, hvordan det kan tilrettelægges, atde offentlige forpligtelser optages på de årlige finanslove.

4. Denne beretning handler om DONG Energy’s elpriser og om nogle af de forhold, sompåvirker elprisen. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i april 2012 på baggrund afen anmodning fra Statsrevisorerne. Statsrevisorerne bad om en undersøgelse af DONGEnergy’s virksomhed, herunder DONG Energy’s elpriser i forhold til andre eludbydere natio-nalt og internationalt. Rigsrevisionen behandlede Statsrevisorernes anmodning om DONGEnergy’s virksomhed i beretning nr. 4/2012. I denne beretning besvares spørgsmålet omDONG Energy’s elpriser.5. På det danske elmarked blev der i 1999 påbegyndt en liberalisering af elmarkedet. Libe-raliseringen blev iværksat på initiativ af EU, der vedtog et direktiv om liberalisering af elmar-kedet (EU-direktiv 96/92/EF). Ifølge direktivet skulle der være gennemsigtighed og ikke-dis-krimination på markedet til gavn for konkurrencen og forbrugerne. Fra 2003 fik den almin-delige danske elforbruger mulighed for selv at vælge elleverandør. I undersøgelsen fokuse-rer Rigsrevisionen på elpriserne for almindelige forbrugere og foretager en sammenligningaf elpriserne i Danmark, en sammenligning af danske elpriser med omkringliggende landeog en sammenligning af priserne på VE-energi. Endvidere vurderer Rigsrevisionen tildelingaf bevillinger til forsyningspligtig virksomhed og gennemgår kontrol og gennemsigtighed afde offentlige forpligtelser.6. Forbrugerne modtager som udgangspunkt el fra den elleverandør, der opererer i forbru-gernes geografiske område, og som har en såkaldt forsyningspligt. Forsyningspligtregule-ringen blev indført som en del af liberaliseringen og giver den enkelte elleverandør pligt tilat levere el til alle forbrugere i elleverandørens bevillingsområde til en reguleret pris. Den el-leverandør, som har bevillingen til forsyningspligt i et givent område, skal tilbyde forbruger-ne at levere el, men det er op til forbrugerne selv at vælge, om de vil modtage el fra den på-gældende leverandør.Bevillingerne til forsyningspligt udstedes af klima-, energi- og bygningsministeren. Opgavener imidlertid delegeret til Energistyrelsen, der varetager tildelingen af bevillinger. Forsynings-pligten dækker typisk husholdninger (forbrugere), offentlige institutioner og små og mellem-store virksomheder med et forbrug på under 100.000 kWh årligt. Større virksomheder medet forbrug på over 100.000 kWh årligt køber typisk el på det frie marked.7. Der er ikke fri konkurrence på den forsyningspligtige elpris. Prisen på forsyningspligtig elbliver reguleret og kontrolleret af Energitilsynet. Energitilsynet godkender en fast pris pr. kWhpr. kvartal i hvert bevillingsområde. Den godkendte pris er en fast maksimalpris.

Energitilsynet fastsætter som en del af den forsyningspligtige elpris en øvre grænse for el-leverandørernes fortjeneste ved salg af forsyningspligtig el. Senest har Energitilsynet i no-vember 2011 fastsat den maksimale fortjeneste (mark-up) til 4,6 øre/kWh for 2012 og 2013.Beløbet indeksreguleres hvert kvartal. Den øvre grænse indebærer ifølge Energitilsynet, atelleverandørernes fortjeneste højst må udgøre 184 kr. om året for levering af forsyningsplig-tig el til en husholdning med et årligt forbrug på 4.000 kWh. I januar 2013 kostede 1 kWhforsyningspligtig el 2,35 kr. hos DONG Energy inkl. system- og transportomkostninger, skat-ter og afgifter samt offentlige forpligtelser.8. Langt de fleste almindelige forbrugere modtager forsyningspligtig el. I 2012 var der godt3 mio. danske husholdninger, som modtog forsyningspligtig el.9. Hvis forbrugeren ikke ønsker at modtage forsyningspligtig el, men i stedet ønsker entenet andet elprodukt fra elleverandøren (fx VE-energi) eller at få leveret el fra en anden leve-randør, kan forbrugeren købe sin el på det frie marked, hvor prisen ikke er reguleret af Ener-gitilsynet.10. Det er muligt for forbrugerne at vælge mange former for elprodukter på det frie marked.Som forbruger, der køber VE-energi, skal man være særligt opmærksom på, at der ikke erforskel på den el, man modtager. Det skyldes, at al el fra kulkraft, vindkraft mv. bliver sendtud i det samme ledningsnet til forbrugerne. Forbrugernes tilkøb af VE-energi betyder derforikke, at forbrugerne får el produceret fra fx vindmøller, men skal derimod ses som en hold-ningstilkendegivelse til fordel for VE-energi.De elleverandører, som udbyder VE-energi, skal følge Energistyrelsens bestemmelser omoprindelsesgarantier. Bestemmelserne skal sikre, at elleverandørerne ikke udbyder mereVE-energi, end der bliver produceret. Dette kontrolleres af Energinet.dk, som udsteder så-kaldte oprindelsesgarantier svarende til den mængde VE-energi, der produceres. Elleveran-dørerne annullerer oprindelsesgarantierne, i takt med at de leverer VE-energi til forbrugerne.Energinet.dk har et register, hvor oprindelsesgarantier bliver registreret, ligesom brugte (an-nullerede) oprindelsesgarantier bliver slettet af registret. Energinet.dk kontrollerer herigen-nem, at der er balance mellem elleverandørernes salg af VE-energi og oprindelsesgaranti-erne.11. Antallet af leverandørskift har været begrænset. Dansk Energi (brancheorganisation) harsiden 2003 opgjort, hvor mange leverandørskift der har været. Hvert kvartal spørger DanskEnergi netselskaberne om, hvor mange leverandørskift der har været. Opgørelsen er vist ifigur 1.Figur 1. Leverandørskift pr. år ekskl. kunder med et forbrug på over 100.000 kWh(Antal)250.000200.000150.000100.00050.00002003200420052006200720082009201020112012

Siden 2003 har der, jf. figur 1, kun gennemsnitligt været ca. 99.000 af de godt 3 mio. kun-der, der årligt har skiftet elleverandør. Det skal bemærkes, at den samme kunde kan haveskiftet leverandør/produkt flere gange i løbet af perioden.12. Energitilsynet har i en analyse fra 2012 om konkurrencen på detailmarkedet for el op-gjort, hvad forbrugere i Østdanmark med et forsyningspligtigt produkt kunne have sparet i2011, hvis de havde skiftet til ikke-forsyningspligtig el (henholdsvis et elprodukt med varia-bel pris og et elprodukt med en fastprisaftale på 12 måneder). Det fremgår af analysen, atdet er begrænset, hvad en elforbruger kunne have sparet ved at købe el på det frie marked iforhold til at købe forsyningspligtig el. Energitilsynet konkluderer, at jo større forbruget er,jo større er besparelsespotentialet. En almindelig forbruger med et elforbrug på 4.000-4.999kWh årligt ville kunne have sparet knap 500 kr. ved skift til et produkt med variabel pris og70 kr. ved et skift til et fastprisprodukt. Ved et årligt forbrug på over 9.000 kWh kunne en for-bruger have sparet 1.645 kr., hvis forbrugeren havde skiftet fra forsyningspligtig el til et pro-dukt med variabel pris, og 234 kr., hvis forbrugeren havde skiftet fra forsyningspligtig el tilen fastprisaftale med en løbetid på 12 måneder.13. Den pris, som forbrugerne betaler for el, består af en række elementer. Der er ikke for-skel på, om forbrugeren køber forsyningspligtig el eller el på det frie marked, da elprisen erbelagt med afgifter mv., som er ens, uanset om der er tale om forsyningspligtig el eller elkøbt på det frie marked. De forskellige elementer, der indgår i prisen, er vist i figur 2.Figur 2. Elprisens sammensætning i 2011 pr. kWhEnergi22 %Moms20 %

Det fremgår af figur 2, at elprisen består af følgende elementer: energi, netbetaling (system-og transportomkostninger), abonnement, afgifter og offentlige forpligtelser samt moms. Ener-gien er den rene elpris. Netbetaling er betaling for transporten af el. Abonnement dækker sel-skabernes (både netselskaber og elleverandører) faste udgifter til fx administration og kun-deservice og er uafhængigt af forbrug. Afgifter er afgifter til staten, fx elafgift og elsparebidrag.Offentlige forpligtelser anvendes til støtte til især ejere af VE-anlæg, men anvendes også tilfx forskning. Endelig tillægges der moms på den samlede elpris.14. Selve prisen for den rene el udgør kun 22 %, svarende til godt 1/5 af den totale elpris,som forbrugerne betaler. I realiteten kan der i forhold til forsyningspligtig el alene konkurre-res på en ganske lille del af den rene elpris (mark-up’en, dvs. elleverandørernes maksima-le fortjeneste).

15. Geografisk beliggenhed kan påvirke den forsyningspligtige elpris. Således er Danmarkopdelt i 2 prisområder på engrosmarkedet: Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2), der eradskilt af Storebælt. Kapacitetsbegrænsningerne på ledningsnettet mellem forskellige pris-områder medfører, at der opstår flaskehalse, da el ikke kan flyde frit mellem områderne. El-prisen kan derved blive højere i ét prisområde i forhold til et andet prisområde. Ifølge DONGEnergy har forskellen mellem de 2 danske prisområder betydet, at den pris, som elleveran-dørerne har betalt for at købe el, i gennemsnit har været 2,5 øre/kWh dyrere for el til Østdan-mark i forhold til el til Vestdanmark i perioden 2007-2011. Det har den betydning, at det erdyrere at levere el i Østdanmark, hvilket giver en højere forbrugerpris end i Vestdanmark.Den geografiske forskel i priserne for forbrugerne gælder, uanset om der er tale om forsy-ningspligtig el eller el købt på det frie marked.16. Energitilsynet har fastsat bestemmelser om, hvad elleverandørerne skal oplyse på el-regningen til forbrugerne. Bestemmelserne, der fremgår af en bekendtgørelse om elselska-bers fakturering, har til formål at sikre gennemsigtighed vedrørende priser, tariffer, rabatterog vilkår samt sammenlignelige informationer ved faktureringen. Det fremgår af bekendtgø-relsen, at årsafregningen for energiydelsen bl.a. skal indeholde en samlet pris for elforbru-get og oplysninger om abonnement og elpris oplyst i øre/kWh. For så vidt angår acontofak-tureringen er det stort set de samme oplysninger, der skal fremgå. Alle krav til regningernefremgår af bilag 1.Energitilsynet har ligeledes fastsat bestemmelser om, at elleverandørerne skal offentliggø-re priser og vilkår på deres egen hjemmeside. Bestemmelserne, der fremgår af en bekendt-gørelse om offentliggørelse af priser, fastslår også, at elleverandørerne skal indrapporterepriserne til en forbrugerportal – Elpristavlen (www.elpristavlen.dk).17. Elpristavlen henvender sig til de forbrugere og virksomheder, der har et forbrug på optil 100.000 kWh pr. år, og har til formål at gøre elmarkedet mere gennemskueligt for forbru-gerne. Alle elleverandørers produkter og priser fremgår af Elpristavlen, der bliver opdateretdagligt. Elpristavlen giver således forbrugerne en mulighed for at foretage en sammenlig-ning af priser på elprodukter fra de forskellige leverandører. Forbrugerne skal dog være op-mærksomme på, at leverings- og bindingsperioden varierer for de enkelte produkter, og atder i nogle tilfælde også er introduktionstilbud. For fastprisaftaler kan længden af aftalen va-riere fra 3 måneder op til 3 år, men forbrugerne har ret til at opsige aftalen efter 6 måneder.Prisen på variable aftaler kan ændre sig fra dag til dag. Disse oplysninger fremgår af Elpris-tavlen.

Formål18. Statsrevisorerne anmodede Rigsrevisionen om at undersøge DONG Energy’s priser påel i forhold til andre elleverandører nationalt og internationalt. Formålet med undersøgelsener at vurdere DONG Energy’s priser på henholdsvis forsyningspligtig el og VE-energi i for-hold til andre danske elleverandører og at sammenligne DONG Energy’s elpriser med inter-nationale elpriser. Formålet er også at vurdere Energistyrelsens tildeling af bevillinger til for-syningspligtig virksomhed, da dette var en del af liberaliseringen af elmarkedet i 1999. Ende-lig er formålet at se på kontrol og gennemsigtighed af de offentlige forpligtelser, herundersærligt ordningen om støtte til ejere af VE-anlæg, fx vindmøller. Det har Rigsrevisionen un-dersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Afviger DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el fra elmarkedet i Danmark og i ud-landet, og afviger DONG Energy’s priser på VE-energi fra elmarkedet i Danmark?Er der fri konkurrence ved tildelingen af forsyningspligtbevillinger?Kontrolleres de offentlige forpligtelser, og er de gennemsigtige?

Afgrænsning19. Undersøgelsen er afgrænset til forsyningspligtig el til husholdninger, dvs. private forbru-gere med et gennemsnitligt forbrug på 4.000 kWh årligt. Undersøgelsen omfatter ikke småvirksomheder med et forbrug på under 100.000 kWh årligt og større virksomheder med etforbrug på over 100.000 kWh årligt, der anvender forsyningspligtig el. Inden for denne af-grænsning omfatter undersøgelsen en sammenligning af elpriser både nationalt og interna-tionalt. Endvidere omfatter undersøgelsen en sammenligning af DONG Energy’s priser påVE-energi sammenholdt med andre danske elleverandøres priser på VE-energi.20. I prissammenligningen fokuserer Rigsrevisionen på den rene elpris og ikke på transport-omkostninger – hverken fra Energinet.dk eller fra netselskaberne.21. Undersøgelsen omhandler perioden 2007-2012. I enkelte tilfælde er der dog også an-vendt data fra 2013.Metode22. Undersøgelsen er gennemført dels ved møder og brevveksling med offentlige myndig-heder på elområdet (Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk og Klima-, Energi- og Byg-ningsministeriet), dels ved møder og brevveksling med DONG Energy, Natur-Energi (uaf-hængig elleverandør) og Dansk Energi (brancheorganisation). Desuden er der foretaget engennemgang af relevant materiale på elområdet. Endelig har Rigsrevisionen forelagt Er-hvervs- og Vækstministeriet nogle spørgsmål i forhold karakteren af de offentlige forpligtel-ser.23. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har planlagt et reguleringseftersyn af elområdet.Formålet med reguleringseftersynet er at undersøge, om reguleringen af elforsyningssek-toren understøtter en effektiv konkurrence på elmarkedet, samtidig med at den nødvendigeforbrugerbeskyttelse sikres. Reguleringseftersynet er påbegyndt i efteråret 2012, og ministe-riet forventer, at udvalget for reguleringseftersynet afgiver en delrapport i maj 2013 om denfremtidige regulering af forsyningspligten. Udvalgets arbejde forventes at strække sig overen 2-årig periode. Reguleringseftersynet indgår ikke i Rigsrevisionens undersøgelse.24. Rigsrevisionen har sammenlignet DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el med for-syningspligtige elpriser i Danmark i perioden 2007-2013. Da elpriserne som følge af flaske-halse som hovedregel er højere i Østdanmark end i Vestdanmark, har Rigsrevisionen end-videre foretaget en sammenligning af DONG Energy’s forsyningspligtige elpriser med øvrigeforsyningspligtige elpriser i Østdanmark, hvor DONG Energy har forsyningspligten. Der har iundersøgelsesperioden været op til 9 forsyningspligtige virksomheder i Østdanmark, som i2010 blev reduceret til 6, dels på grund af sammenlægninger, dels på grund af en konkurs.(I 2009 gik Roskilde Energi A/S konkurs, og pr. april 2010 sammenlagde DONG Energy de3 selskaber DONG Energy City Elnet A/S, DONG Energy Nord Elnet A/S og DONG EnergyFrederiksberg Elnet A/S til ét selskab). Datagrundlaget, som er anvendt til prissammenlig-ningerne, er Energitilsynets godkendte priser på forsyningspligtig el. Endvidere har de udar-bejdede figurer vedrørende elpriserne og metoden for udarbejdelsen af figurerne været fo-relagt og drøftet med Energitilsynet og DONG Energy, som har tilsluttet sig både Rigsrevi-sionens datagrundlag og metoden for udarbejdelsen af figurerne. Rigsrevisionen har såle-des anvendt eksisterende data, som er offentligt tilgængelige, bortset fra data om DONGEnergy’s forsyningspligtige elpriser før april 2010 (hvor DONG Energy var inddelt i 3 sel-skaber). Her er i stedet beregnet en vægtet gennemsnitspris baseret på data modtaget fraDONG Energy.

25. Der eksisterer ikke nogen offentlige prissammenligninger i relation til VE-energiproduk-ter. Rigsrevisionen har derfor anvendt data fra Dansk Energi til prissammenligningen afvindenergi i 2012. VE-energi er ikke et forsyningspligtigt produkt.26. Rigsrevisionen har desuden vist udviklingen i den danske forsyningspligtige pris sam-menlignet med udvalgte landes elpriser i perioden 2008-2012. Datagrundlaget for sammen-ligningen af udviklingen af den danske forsyningspligtige elpris med det internationale mar-ked er foretaget på baggrund af data fra Eurostat, dvs. data, som er offentligt tilgængelige.Rigsrevisionen har også sammenlignet den danske forsyningspligtige elpris nedbrudt i en-keltelementer med det internationale elmarked. Metoden og figurerne for sammenligningener forelagt og drøftet med Energitilsynet og DONG Energy, som har tilsluttet sig både Rigs-revisionens datagrundlag og metoden for udarbejdelsen af figurerne.27. Rigsrevisionen afgav i 2007 en beretning til Statsrevisorerne om offentlige forpligtelserbetalt af energiforbrugerne (beretning nr. 6/06). Rigsrevisionen fandt, at forbrugernes beta-ling af offentlige forpligtelser, som udgør en del af elprisen og anvendes til støtte af VE-ener-gi, blev opkrævet, kontrolleret og fordelt i overensstemmelse med lovgivningen. Det er Ener-ginet.dk, der er ansvarlig for, at bidrag fra offentlige forpligtelser beregnes korrekt. Energi-net.dk’s årsrapporter revideres af rigsrevisor efter årsregnskabslovens bestemmelser ogefter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Rigsrevisor har med klima-,energi- og bygningsministeren og Energinet.dk indgået aftale om intern revision. Endviderehar Rigsrevisionen i denne undersøgelse vurderet Energinet.dk’s kontrol af de offentligeforpligtelser.28. Beretningen har i udkast været forelagt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Energi-tilsynet, Energinet.dk, Finansministeriet og DONG Energy, hvis bemærkninger i videst mu-ligt omfang er indarbejdet.29. Bilag 1 indeholder uddrag af bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 om elselskabersfakturering m.m. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el har samlet set over perioden 2007-2013ligget på niveau med gennemsnitspriserne for forsyningspligtig el i Østdanmark. Ge-nerelt er elpriserne højere i Østdanmark, hvor DONG Energy har sin forsyningspligt-bevilling, end i Vestdanmark, og DONG Energy’s priser ligger marginalt over gennem-snittet i hele Danmark i perioden 2007-2013. Priserne på forsyningspligtig el afvigerimidlertid meget lidt leverandørerne imellem på grund af reguleringen af forsynings-pligtområdet. DONG Energy’s priser på VE-energi ligger generelt under niveauet forde øvrige udbyderes priser i Danmark i 2012. DONG Energy’s priser på forsynings-pligtig el har været blandt de højeste, når der sammenlignes med de nordiske lande,Tyskland og Storbritannien i perioden 2008-2012. Ses der imidlertid på den rene el-pris, har DONG Energy’s priser været blandt de laveste i 2010, 2011 og 2012.

A. DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el i forhold til andre udbydere iDanmark30. Rigsrevisionens undersøgelse af, om DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el af-viger fra andre udbydere i Danmark, har vist følgende:DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el afviger ikke fra de priser, som andre elle-verandører i Østdanmark tilbyder forbrugerne for forsyningspligtig el. DONG Energy’spriser har samlet set over perioden 2007-2013 ligget på niveau med gennemsnitspriser-ne for forsyningspligtig el i Østdanmark. DONG Energy’s priser har i forhold til hele Dan-mark ligget lidt over gennemsnitspriserne for forsyningspligtig el. Der er dog overordnetset ikke stor forskel på prisen på forsyningspligtig el leverandørerne imellem i hele Dan-mark, hvilket skyldes, at priserne er reguleret af Energitilsynet.

Sammenligning af DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el i forhold til andreudbydere i Danmark31. På baggrund af data fra Energitilsynet har Rigsrevisionen sammenlignet DONG Energy’sforsyningspligtige elpriser med gennemsnitspriser i Østdanmark og i hele Danmark i perio-den 2007-2013. Rigsrevisionen har anvendt de kvartalsvise priser på forsyningspligtig el god-kendt af Energitilsynet og offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside. I figur 3 er DONGEnergy’s priser på forsyningspligtig el sammenlignet med gennemsnitspriser på forsynings-pligtig el i Østdanmark og i hele Danmark. DONG Energy’s priser indgår hverken i gennem-snitspriserne i Østdanmark eller i hele Danmark. Priserne er opgjort uden netbetalinger (sy-stem- og transportomkostninger), skatter, afgifter, og offentlige forpligtelser, dvs. den rene el-pris. Ved sammenligning af DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el med gennemsnits-priser i hele Danmark skal man være opmærksom på, at forhold såsom forskellige prisområ-der indvirker på, at priserne generelt er højere i Østdanmark end i Vestdanmark. Rigsrevisio-nen har i det følgende valgt at gengive de priser, som forbrugerne har betalt, dvs. uden at re-ducere elpriserne i Østdanmark med det beløb, som skyldes forskelle i prisområderne.

Det fremgår af figur 3, at DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el i perioden 2007-2013ikke afviger fra de priser på forsyningspligtig el, som andre elleverandører i Østdanmark til-byder forbrugerne. Af figuren fremgår det også, at DONG Energy’s priser i visse perioder lig-ger over gennemsnittet for Østdanmark og i andre perioder ligger under gennemsnittet forØstdanmark. DONG Energy’s priser vurderes derfor at ligge på niveau med gennemsnitspri-serne for forsyningspligtig el i Østdanmark. DONG Energy har alene bevilling til forsynings-pligt i Østdanmark.32. Samlet set over hele perioden 2007-2013 har DONG Energy’s priser på forsyningsplig-tig el været marginalt højere end gennemsnitsprisen på forsyningspligtig el i hele Danmark.Figur 3 viser dog også, at DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el ligger under gennem-snittet for hele Danmark i 10 kvartaler spredt over hele perioden: 6 kvartaler i perioden 2007-2008 og 4 kvartaler i perioden 2009-2013. Den største forskel mellem DONG Energy’s pri-ser og gennemsnitsprisen på forsyningspligtig el var i 1. kvartal 2009, hvor forskellen udgjor-de 6,71 øre/kWh. I de perioder, hvor DONG Energy’s priser på forsyningspligtig el lå underlandsgennemsnittet på forsyningspligtig el, udgjorde den største forskel i prisen 3,10 øre/kWhi 4. kvartal 2007.Der er overordnet set ikke stor forskel på prisen på forsyningspligtig el leverandørerne imel-lem på grund af reguleringen af forsyningspligtområdet.

34. Der er ikke tidligere udarbejdet sammenligninger af prisen på VE-energi. VE-energi erikke et forsyningspligtigt produkt. VE-energiprodukter kan som andre elprodukter variere ef-ter type, bindingsperiode, pris mv. Nogle VE-energiprodukter udbydes kun i en begrænsetperiode, og nogle elleverandører udbyder slet ikke VE-energiprodukter eller er kun lige be-gyndt på det. Rigsrevisionen har i samarbejde med Dansk Energi udvalgt data til sammen-ligning af VE-energiprodukter. I sammenligningen har Rigsrevisionen og Dansk Energi lagtvægt på at udvælge produkter, der så vidt muligt er ens og dækker samme periode og geo-grafiske område. Da hovedparten af VE-energiprodukterne baserer sig på vindenergi, harRigsrevisionen kun sammenlignet vindenergi. Da DONG Energy først udbød vindenergi medfast prisi marts 2012, har Rigsrevisionen valgt alene at foretage en sammenligning af vind-energiproduktet medvariabel prisudbudt i hele 2012. Sammenligningen er foretaget mellemalle de elleverandører, der både udbyder almindelig el og vindenergi. Elleverandørernes pri-ser på vindenergi er i sammenligningen foretaget ved at lægge prisen for almindelig el sam-men med det tillæg, som forbrugerne skal betale for at få vindenergi. De elleverandører, deralene udbyder vindenergi, indgår derfor ikke i sammenligningen.

Det fremgår af figur 4, at elleverandøren Nordjysk Elhandel Øst har den højeste totale prispå vindenergi udbudt i Østdanmark på 44,20 øre/kWh. Imidlertid fremgår det af figuren, atses der kun på tillægget for vindenergi, var de højeste priser hos elleverandøren NOE med3,75 øre/kWh og hos NRGi Elsalg med 3,26 øre/kWh. DONG Energy’s tillægspriser på vind-energi med variabel pris i Vestdanmark og Østdanmark lå på 0,53 øre/kWh, dvs. under ni-veauet for de øvrige elleverandørers priser. Det skal bemærkes, at DONG Energy i hoved-parten af 2012 har udbudt vindenergi uden yderligere beregning, hvilket har betydning forstørrelsen af den gennemsnitlige tillægspris.35. For alle elleverandører, bortset fra NRGi Elsalg, gælder det, at den samlede pris inkl.vindenergi udbudt af den enkelte elleverandør er dyrere i Østdanmark end i Vestdanmark.Dette gælder også for DONG Energy’s priser. Prissammenligningen af vindenergi viser og-så, at DONG Energy’s priser ligger under de øvrige elleverandørers priser i Vestdanmark.I Østdanmark er én elleverandør billigere end DONG Energy, mens de øvrige elleverandø-rer er dyrere.

Frem til januar 2013 har der ikke været fri konkurrence om tildelingen af forsynings-pligtbevillinger. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har erkendt, at den hidtidigepraksis med tildeling af forsyningspligtbevillinger har været i strid med EU-retten omgennemsigtighed og ikke-diskrimination. Energistyrelsen, som har fået delegeret op-gaven med tildeling af bevillinger, har dels forlænget bevillinger efter en overgangs-bestemmelse, dels ikke offentliggjort oplysninger om udløb af eksisterende bevillin-ger, så andre elleverandører eventuelt kunne ansøge om bevilling. Det har betydet,at de elleverandører, som oprindeligt fik tildelt bevilling, ikke har været udsat for kon-kurrence fra andre potentielle elleverandører om at få forsyningspligtbevilling i perio-den frem til 2013. Rigsrevisionen finder, at Energistyrelsen på et tidligere tidspunktburde have fulgt op på, om elforsyningslovens bestemmelser om tildeling af bevillin-ger levede op til hensigten med at liberalisere det danske elmarked.

41. Rigsrevisionens undersøgelse af Energistyrelsens tildeling af forsyningspligtbevillingertil elleverandører har vist følgende:De eksisterende elleverandører fik oprindeligt efter liberaliseringen i 1999 tildelt bevillingtil forsyningspligtig virksomhed. Bevillingerne blev herefter forlænget hvert 5. år og tildeltden samme kreds af elleverandører, da Energistyrelsen helt frem til 2013 anvendte enovergangsbestemmelse i elforsyningsloven.Tidspunktet for udløb af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed har ikke været offent-liggjort, så andre potentielle elleverandører eventuelt kunne ansøge om bevilling.Energistyrelsens udgangspunkt for konkurrence på elmarkedet efter 2003 var hensynettil forbrugernes mulighed for selv at kunne vælge elleverandør. Energistyrelsen burde ha-ve taget udgangspunkt i både forbrugernes mulighed for selv at vælge elleverandør ogmulighed for konkurrence om forsyningspligtbevillinger blandt elleverandørerne.Energistyrelsen har frem til 2012 ikke fulgt op på ordningen med tildeling af forsynings-pligtbevillinger og blev således først i 2012 opmærksom på, at det eksisterende lovgrund-lag om tildeling af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed hindrede konkurrence blandtelleverandørerne.

42. Bevillinger til at drive forsyningspligtig virksomhed tildeles ifølge elforsyningsloven af kli-ma-, energi- og bygningsministeren. Opgaven er imidlertid delegeret til Energistyrelsen, dervaretager tildelingen af bevillinger. En elleverandør tildeles bevilling til at levere forsynings-pligtig el i et givent geografisk område, og der er i dag 37 forsyningspligtbevillingsområder.Forsyningspligtbevillingerne, der var et led i liberaliseringen af elmarkedet, blev oprindeligttildelt de elleverandører, som på daværende tidspunkt opererede i de pågældende geogra-fiske områder, forudsat at de opfyldte betingelserne i elforsyningslovens § 97 om teknisk ogfinansiel kapacitet. Af elforsyningslovens § 97 fremgår det, at en elleverandør, som ved lo-vens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed, og som efter denne lov er bevillingspligtig, un-der visse betingelser har ret til at få bevilling til sin virksomhed. § 97 var en overgangsbe-stemmelse, der dels sikrede, at de daværende elleverandører kunne fortsætte deres virk-somhed, dels at elforbrugerne var sikret elforsyning efter lovens ikrafttræden. Elforsynings-loven indeholdt imidlertid ikke en bestemmelse om, efter hvilke kriterier bevillinger skulle til-deles efter udløbet af den periode, som var dækket af overgangsbestemmelsen.Bevillingerne blev ifølge overgangsbestemmelsen givet for en 5-årig periode. De første be-villinger blev ifølge Energistyrelsen udstedt over en periode frem til 2003. Efterfølgende hardet kun været den samme kreds af elleverandører, som har haft mulighed for at få tildelt enny bevilling for en ny 5-årig periode, forudsat at de fortsat opfyldte betingelserne om tekniskog finansiel kapacitet, fordi Energistyrelsen fortsatte med at forlænge bevillinger efter denoprindelige overgangsbestemmelse i elforsyningsloven. Dertil kommer, at information om ud-løb af eksisterende bevillinger ikke har været offentligt tilgængelig. Det har således ikke væ-ret kendt for nye potentielle elleverandører, hvornår en eksisterende bevilling skulle fornys.43. Energistyrelsen har oplyst, at der ved elforsyningslovens ikrafttræden og tiden umiddel-bart efter var en situation, hvor alle elleverandører, som ønskede at få bevilling, fik tildelt enbevilling. Ifølge Energistyrelsen var der derfor på daværende tidspunkt ikke nye elleveran-dører, som ville konkurrere om forsyningspligtbevillingerne. Energistyrelsen har oplyst, atdet er vanskeligt at pege på et bestemt årstal, hvor det kan tænkes, at denne situation harændret sig, da der i de følgende mange år ikke var henvendelser fra elleverandører, somikke havde bevilling, men som ønskede at få tildelt en bevilling. Energistyrelsen har endvi-dere oplyst, at udgangspunktet for konkurrence på elmarkedet efter 2003 var hensynet tilforbrugernes mulighed for selv at kunne vælge elleverandør. Konkurrencen mellem elleve-randører om forsyningspligtbevillinger indgik derfor ifølge Energistyrelsen ikke i overvejel-serne.Rigsrevisionen kan på baggrund af data fra Dansk Energi konstatere, at der i 2007 kom nyeelleverandører på markedet, som ikke havde en forsyningspligtbevilling. Rigsrevisionen læg-ger således vægt på, at markedssituationen blandt elleverandørerne havde ændret sig si-den tildelingen af de første bevillinger, idet der kom nye elleverandører, som ikke havde be-villing. Rigsrevisionen finder, at Energistyrelsen burde have taget udgangspunkt i både for-brugernes mulighed for selv at vælge elleverandør og mulighed for konkurrence om forsy-ningspligtbevillinger blandt elleverandørerne.

44. Energistyrelsen blev først i marts 2012 opmærksom på, at det eksisterende lovgrundlaghindrede konkurrence på området. Grunden til, at Energistyrelsen blev opmærksom på pro-blemet med lovgrundlaget, var, at en elleverandør uden bevilling ansøgte om forsyningspligt-bevillingen for Frederikshavnområdet, som på daværende tidspunkt var tildelt FrederikshavnForsyningspligt A/S. Elleverandøren opfyldte de tekniske og finansielle krav i elforsynings-loven og tilbød en elpris, der lå 0,5 øre under mark-up’en.Energistyrelsen afslog imidlertid elleverandørens ansøgning, bl.a. med henvisning til, at el-forsyningsloven ikke indeholdt et klart grundlag for at afgøre, om den ene eller den anden el-leverandør skulle have bevillingen for et givent geografisk område. Energistyrelsen tilkende-gav samtidig, at den hidtidige praksis med tildeling af forsyningspligtbevillinger ikke kunnefortsætte i en situation, hvor der var mere end én ansøger til bevillingen, da elforsyningslo-ven ikke gav mulighed for at gennemføre udbud om tildeling af bevillinger til forsyningsplig-tig virksomhed. Energistyrelsen tog derfor i efteråret 2012 initiativ til, at overgangsbestem-melsen blev afløst af en bestemmelse, som sikrede mulighed for fri konkurrence blandt el-leverandørerne. Energistyrelsen har i forlængelse heraf oplyst, at styrelsen ikke finder, at derfør 2012, hvor en elleverandør uden bevilling ansøgte om forsyningspligtbevilling, var anled-ning til at se kritisk på reglerne om tildeling af bevillinger.Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Energistyrelsen først i 2012 fulgte op påordningen med tildeling af bevillinger til elleverandører. Rigsrevisionen konstaterer, at derikke har været fri konkurrence blandt elleverandørerne om at få tildelt bevilling til forsynings-pligtig virksomhed, da det kun har været de elleverandører, som oprindeligt fik bevilling, derhar kunnet få forlænget deres bevilling. Efter Rigsrevisionens opfattelse burde Energistyrel-sen fx have fulgt ændringen i markedssituationen blandt elleverandører og på et tidligeretidspunkt være blevet opmærksom på problematikken.45. Klima-, energi- og bygningsministeren har ligeledes i en betænkning af 31. maj 2012 op-lyst, at den eksisterende praksis ikke kunne fortsætte, fordi forsyningspligtbevillinger ifølgeEU-retten skal tildeles på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Dette krav udsprin-ger af EU-direktiv 96/92/EF, artikel 3. Direktivet er efterfølgende ændret i 2003 og i 2009,men ændringerne har ikke berørt bestemmelserne om gennemsigtighed og ikke-diskrimina-tion. Kravet blev implementeret i dansk lov i 1999 ved liberaliseringen af elmarkedet, hvorordningen om forsyningspligtbevillinger blev etableret. Energistyrelsen har oplyst, at bestem-melserne, hvori direktivet blev implementeret, i 2004 blev notificeret for Europa-Kommissio-nen, dvs. at kommissionen er blevet underrettet om, hvordan direktiverne er indarbejdet ielforsyningsloven. Energistyrelsen har oplyst, at notifikationen er opbygget på den måde, atder for hver artikel i direktivet i en parallelopstilling er beskrevet, hvordan de pågældendeartikler er implementeret i dansk ret. Europa-Kommissionen har ikke haft bemærkninger el-ler indsigelser til den danske lovgivning. Energistyrelsen gik derfor ud fra, at elforsynings-loven var i overensstemmelse med EU-retten. Energistyrelsen har endvidere oplyst, at Rigs-revisionen i beretning nr. 1/04 om elreformen, heller ikke havde bemærkninger til tildelingenaf bevillinger i forhold til kravene i EU-lovgivningen.Rigsrevisionen har gennemgået Energistyrelsens notifikation. Tildelingen af forsyningspligt-bevillinger indgår imidlertid ikke specifikt i notifikationen. Europa-Kommissionen har derforikke haft bemærkninger hertil. Rigsrevisionen skal i øvrigt bemærke, at beretningen om el-reformen primært vedrørte perioden 1999-2003, dvs. perioden før udløbet af de første be-villinger.

Energistyrelsen sendte i september 2012 et lovforslag i høring og oplyste i følgebrevet, atindtil lovforslaget trådte i kraft, forlængede Energistyrelsen midlertidigt administrativt de ek-sisterende bevillinger, der udløb, inden nye bevillinger kunne udstedes efter gennemførelseaf udbud i henhold til lovforslaget. Herved fik Frederikshavn Forsyningspligt A/S forlængetbevillingen til at levere forsyningspligtig el. Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste iden skriftlige fremsættelse af lovforslaget til Folketinget, at lovforslaget sikrer opfyldelse afEU-rettens krav om gennemsigtighed og ikke-diskrimination i tildelingen af bevillinger. Energi-styrelsen har oplyst, at styrelsen forventede, at lovforslaget ville medføre en markant øgetkonkurrence på elmarkedet. Lovforslaget er efterfølgende vedtaget af Folketinget med ikraft-trædelse den 1. januar 2013. Det betyder, at bevilling til forsyningspligtig virksomhed frem-over tildeles efter afholdelse af udbud.

Udgifterne til offentlige forpligtelser stiger i takt med udbygningen af VE-energi. I 2012betalte elforbrugerne knap 4,7 mia. kr. i offentlige forpligtelser, og heraf er 94 % (knap4,4 mia. kr.) gået til støtte til ejere af VE-anlæg.Energinet.dk har etableret kontroller, der sikrer, at støtten fra de offentlige forpligtel-ser beregnes korrekt.De offentlige forpligtelser indgår ikke på de årlige finanslove. Klima-, Energi- og Byg-ningsministeriet og Finansministeriet finder ikke, at de offentlige forpligtelser børfremgå af de årlige finanslove. Ministerierne konstaterer samtidig, at der ikke er no-get principielt til hinder for, at de gør det. Rigsrevisionen finder under hensyn til belø-bets størrelse, den fremtidige vækst i udgiftsniveauet, og at der ifølge Erhvervs- ogVækstministeriet er tale om en erhvervsstøtteordning, at der bør skabes yderligeregennemsigtighed med de offentlige forpligtelser, hvilket bedst kan ske gennem enoptagelse på de årlige finanslove. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bør derfori samarbejde med Finansministeriet undersøge, hvordan det kan tilrettelægges, atde offentlige forpligtelser optages på de årlige finanslove.

46. Rigsrevisionens undersøgelse af Energinet.dk’s opgaver og kontrol med de offentligeforpligtelser har vist følgende:I 2012 udgjorde støtte til ejere af VE-anlæg ca. 94 % af de offentlige forpligtelser, svaren-de til knap 4,4 mia. kr.Niveauet for de offentlige forpligtelser afhænger af udviklingen i elpriserne, men udbyg-ningen af VE-energi vil under alle omstændigheder betyde stigende udgifter for elforbru-gerne til offentlige forpligtelser de næstkommende år.Energinet.dk har siden 2007 fastsat tariffen for de offentlige forpligtelser for lavt med detresultat, at der har været underdækning. Energinet.dk har i 2012 justeret den måde, somtariffen for de offentlige forpligtelser bliver beregnet på.Energinet.dk har opbygget kontroller, der sikrer, at støtten fra de offentlige forpligtelsertil ejere af VE-anlæg bliver beregnet korrekt.

48. Elforbrugernes udgifter (tariffer) til de ordninger, der omfattes af offentlige forpligtelser, vilstige i de kommende år i forbindelse med udbygningen af VE-energikilder. Energistyrelsenhar fx i 2010 foretaget en beregning af konsekvenserne for de offentlige forpligtelser ved op-førelsen af havvindmølleparken Anholt. Havvindmølleparken er en del af den energipolitiskeaftale fra 2008. Energistyrelsen har her anslået, at ibrugtagningen af havvindmølleparken be-tyder, at elforbrugerne skal betale 0,6 mia. kr. i 2013, stigende til 1 mia. kr. hvert år i perioden2014-2017 for derefter gradvist at aftage til 0,5 mia. kr. i 2026. Havvindmølleparken vil alenebetyde en yderligere udgift for elforbrugerne på 1 mia. kr. i 2014. Det skyldes, at prisen på elfra disse havvindmøller er fastsat som en fast afregningspris på 1,05 kr./kWh for en samletproduktion på 20 TW (20 mia. kWh). Ejerne af havvindmølleparken er således garantereten pris på 1,05 kr./kWh. Støtten fra de offentlige forpligtelser dækker forskellen fra markeds-prisen og op til den garanterede afregningspris på 1,05 kr. Hvis markedsprisen fx har udgjort0,35 kr./kWh, betyder det, at støtten har udgjort 0,70 kr. Den første mølle af i alt 111 møllerblev sluttet til elnettet i september 2012. Havvindmølleparken Anholt skal stå færdig i 2013.49. I marts 2012 blev der indgået en energipolitisk aftale for perioden 2012-2020. Energiaf-talen fokuserer på at spare på energien i hele samfundet og på at få mere VE-energi i formaf flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Det fremgår af aftalen, at der skal skeen udbygning af VE-energi gennem hav- og landvindmøller. Det fremgår også af aftalen, at”støtteomkostninger i forbindelse med udbygning med vedvarende energi, der leveres til el-nettet, finansieres over PSO-ordninger” (de offentlige forpligtelser), dvs. støtten bliver betaltaf elforbrugerne over elregningen. Ifølge aftalen vil de initiativer, der er en direkte følge af af-talen, og som elforbrugerne skal betale gennem yderligere offentlige forpligtelser, udgøre5,7 mia. kr. i perioden 2012-2020. I dette beløb indgår hverken støtte til allerede eksisteren-de VE-anlæg eller støtte til havvindmølleparken Anholt.50. Elforbrugernes udgifter til de offentlige forpligtelser vil således stige væsentligt i de føl-gende år. Det skyldes flere forhold. For det første udgjorde de offentlige forpligtelser i 2012knap 4,7 mia. kr. Et beløb af nogenlunde samme størrelse må forventes hvert af de kom-mende år. For det andet vil havvindmølleparken Anholt allerede i 2014 forøge de offentligeforpligtelser med 1 mia. kr. For det tredje vil energiaftalen for perioden 2012-2020 betydeyderligere udgifter på i alt 5,7 mia. kr. set over hele perioden.Energinet.dk’s beregning af tariffen for offentlige forpligtelser51. Fælles for de offentlige forpligtelser er, at det er Energinet.dk, der dels beregner dentarif,som elforbrugerne betaler, dels udbetalerbidragtil de enkelte ordninger. Det er netselska-berne, som opkræver betaling for de offentlige forpligtelser (tariffer) hos forbrugerne og af-regner beløbet til Energinet.dk. Energinet.dk beregner det beløb, det enkelte netselskab skalvideresende til Energinet.dk, baseret på oplysninger om henholdsvis elforbruget i det områ-de, som netselskabet dækker, og den aktuelle tarif, der dækker de offentlige forpligtelser pådet aktuelle tidspunkt. Det hører ikke ind under Energinet.dk’s ansvarsområde at kontrolle-re netselskabernes opkrævning af offentlige forpligtelser (tariffer) hos forbrugerne, og det erop til forbrugerne selv at kontrollere, om det er den korrekte tarif.52. Energitilsynet godkendte i 2005 principperne for den metode, som Energinet.dk anven-der ved beregningen af tariffen for de offentlige forpligtelser. Energinet.dk beregner tariffenfor de offentlige forpligtelser 4 gange om året gældende for ét kvartal ad gangen. Tariffenbliver beregnet på baggrund af forbrugernes forventede elforbrug og bidrag til støtte til VE-anlæg m.m. Der indgår også en række andre faktorer i beregningen, fx støtte til forskningog udvikling.

Det fremgår af tabel 2, at tariffen har varieret i perioden 2011-2013 fra 6 øre/kWh til 18,2øre/kWh. Generelt har tariffen været stigende i perioden.Årsagen til, at tariffen varierer, er som nævnt, at tariffen skal dække de årlige udbetalinger(bidrag) til ordningerne – først og fremmest støtte til ejerne af VE-anlæggene, som typisk ergaranteret en fast afregningspris, og hvor støtten udgøres af forskellen mellem markedspri-sen og den garanterede afregningspris. Markedsprisen på el bestemmer således størrelsenpå støtten til VE-energi. Det betyder, at høje markedspriser på el medfører mindre støtte,fordi forskellen mellem markedsprisen og den faste afregningspris er mindre. Omvendt be-tyder lave markedspriser på el større støtte, fordi forskellen mellem markedsprisen og denfaste afregningspris er højere.54. Energinet.dk ændrede den 1. juli 2012 den måde, som Energinet.dk beregner tariffenfor de offentlige forpligtelser på, da tariffen er blevet sat for lavt i de foregående år/kvartaler.Når tariffen for de offentlige forpligtelser er sat for lavt, bliver der ikke opkrævet tilstrække-lige midler hos elforbrugerne til at kunne dække støtten (såkaldte pristillæg) til især støttetil ejere af VE-anlæg. Der opstår derfor en situation med en såkaldt underdækning. I den un-dersøgte periode har der konstant været en underdækning, men størrelsen af underdæknin-gen har varieret. Ved udgangen af 2012 var underdækningen på 0,4 mia. kr. Ændringen be-tyder, at tariffen øges, så elforbrugernes indbetalte beløb i højere grad svarer til udgiftsbe-hovet. Underdækningen betyder, at Energinet.dk skal lånefinansiere det manglede beløb.55. Energinet.dk har pligt til at føre separate regnskaber for de offentlige forpligtelser, jf. be-kendtgørelsen om den økonomiske regulering af Energinet.dk. De separate regnskaber skalsammen med årsrapporten for Energinet.dk sendes til Energitilsynet, som skal godkendeårsrapporten og de separate regnskaber senest den 1. november det efterfølgende år.56. Rigsrevisionen har gennemgået Energitilsynets afgørelser om Energinet.dk’s årsrappor-ter for perioden 2007-2011. Energitilsynet har i afgørelsen fra 2011 kommenteret underdæk-ningen af de offentlige forpligtelser. Det fremgår af afgørelsen, at underdækningen i 2011 ud-gjorde 572 mio. kr., og at der ultimo 2011 var en akkumuleret underdækning på 876 mio. kr.Underdækningen vil blive opkrævet gennem en tarifforhøjelse af de offentlige forpligtelseri de følgende år. Energitilsynet har i de øvrige år ikke haft bemærkninger til regnskabernefor tarifferne for de offentlige forpligtelser og afviklingen af underdækningen, selv om der og-så i disse år har været underdækning. Energitilsynet har oplyst, at tilsynet fremadrettet vilhave fokus på størrelsen af over-/underdækningen af offentlige forpligtelser, da der også vedudgangen af 2012 var en underdækning.

Energinet.dk’s grundlag for udbetaling af støtte (pristillæg) til vindmøller og andreVE-anlæg57. Ordningerne under de offentlige forpligtelser er forskellige med hensyn til støttebeløbog udbetalingsgrundlag. For en række af ordningerne, fx forsknings- og udviklingsprojekter,kræver Energinet.dk, at der aflægges revisorpåtegnede regnskaber for støttemidlerne, mensstøtte til ejere af VE-anlæg beregnes af Energinet.dk på grundlag af produceret el og reali-serede elpriser.Energinet.dk har omfattende oplysninger om vindmøller og andre VE-anlæg. Oplysninger-ne omfatter fx tidspunkt for ibrugtagning ved tilslutning til elnettet, kapacitet, placering (ma-trikel og GPS-koordinater), identifikationsnr. og navn på det netselskab, som anlægget er til-sluttet. Disse oplysninger muliggør, at Energinet.dk dels kan identificere anlægget, når Ener-ginet.dk modtager oplysning om produceret el, dels kan beregne støtten, da størrelsen afstøtten afhænger af flere forhold, bl.a. ibrugtagningstidspunktet.58. Energinet.dk indlæser oplysningerne i et it-system, hvor der er registreret en række stam-data for det enkelte VE-anlæg. Ved indlæsninger af produktionsdata fra VE-anlæg sker deren automatisk kontrol af, at oplysningerne om de enkelte VE-anlæg stemmer overens medstamdataene, hvilket er en forudsætning for at få beregnet støtten. It-systemet beregner støt-ten for den leverede VE-energi og overfører støttebeløbet direkte til ejeren af VE-anlæggetsNemKonto.

60. De ordninger, der modtager støtte fra de offentlige forpligtelser, har hjemmel i elforsy-ningsloven, lov om vedvarende energi og stærkstrømsloven, hvor betingelserne for at mod-tage støtte fremgår. Elforbrugernes pligt til at betale offentlige forpligtelser som en del af el-regningen indgik i elforsyningsloven.61. I Erhvervs- og Vækstministeriets årlige redegørelse om erhvervsstøtte – senest redegø-relsen for 2012 – omtales de offentlige forpligtelser som en erhvervsstøtteordning. Ministe-riet har oplyst, at redegørelsen omfatter erhvervsstøtteordninger, som har hjemmel i dansklovgivning, og redegørelsen omfatter erhvervsstøtte, som Folketinget har direkte indflydelsepå via finansloven, skattelovgivningen eller øvrig dansk lovgivning. Særligt om støtte til ejereaf VE-anlæg er der tale om et pristillæg, hvor støtten skal dække de udgifter til fremstilling afVE-energi, som salget af den producerede el ikke kan indbringe. Ejere af VE-anlæg får der-ved en økonomisk fordel, som Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer som erhvervsstøtte.I 2010 gennemgik en tværministeriel arbejdsgruppe de ordninger, der indgår i redegørelsen.Det blev her besluttet, at de offentlige forpligtelser fortsat skal indgå i den årlige redegørel-se om erhvervsstøtte. Ordningen med de offentlige forpligtelser er i øvrigt ifølge ministerietstatsstøttenotificeret til Europa-Kommissionen.

62. Andelen af de offentlige forpligtelser var i 2012 ca. 94 %, svarende til knap 4,4 mia. kr.af de opkrævede beløb fra elforbrugerne. Elforbrugernes betaling til de offentlige forpligtel-ser går derfor næsten udelukkende til støtteordninger til ejere af VE-anlæg. De resterendeknap 0,2 mia. kr. fordeler sig på 8 forskellige udgiftsposter, jf. tabel 1. Der er for elforbruger-ne ikke et øvre niveau for størrelsen af udgifter for støtten til ejere af VE-anlæg, da udgifts-niveauet bestemmes af antallet af støtteberettigede og den beregnede støtte. Elforbruger-nes udgifter til offentlige forpligtelser vil stige i de kommende år. Fælles for de offentlige for-pligtelser er, at hverken elforbrugernes betaling til ordningerne (indtægter) eller betalinger-ne til de forskellige ordninger (udgifter) indgår på de årlige finanslove. Det betyder, at ud-giftsniveauet ikke er underlagt en årlig drøftelse af Folketinget. Den konkrete håndtering afde offentlige forpligtelser blev aftalt i forbindelse med energiforliget i 1999.63. Til Rigsrevisionens forslag om, at de offentlige forpligtelser med fordel kunne optagespå de årlige finanslove, har Finansministeriet oplyst, at klima-, energi- og bygningsministe-ren årligt orienterer Folketinget gennem Klima-, Energi- og Bygningsudvalget om væsentli-ge forhold vedrørende landets el- og gasforsyning. Denne orientering indeholder en over-sigt over de offentlige forpligtelser inkl. den beløbsmæssige udvikling.Finansministeriet har videre oplyst, at der principielt ikke er noget til hinder for at medtagede offentlige forpligtelser på de årlige finanslove, hvor de kunne medtages som en indtægtog en udgift, som modsvarer hinanden. Ministeriet peger dog på, at de offentlige forpligtel-ser opkræves via forbrugernes elregning og administreres af Energinet.dk, der er en selv-stændig offentligt ejet virksomhed. I praksis vil en medtagelse af de offentlige forpligtelserpå finansloven potentielt kunne medføre behov for en række justeringer i ordningen, fx fast-sættelse af tariffen for de offentlige forpligtelser, der i dag fastsættes kvartalsvist. Ministerietvil derfor skulle undersøge nærmere, om det vil have uhensigtsmæssige konsekvenser foradministrationen og indretningen af de offentlige forpligtelser at medtage dem på de årligefinanslove.Finansministeriet foreslår, at den årlige orientering til Folketinget gennem Klima-, Energi-og Bygningsudvalget om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, hvorider også oplyses om de offentlige forpligtelser, bliver suppleret med estimater over udvik-lingen for de kommende år. Ministeriet foreslår videre, at orienteringen om de offentlige for-pligtelser, herunder estimater for de kommende år, også kunne sendes som orientering tilFolketingets Finansudvalg for derigennem at skabe gennemsigtighed med udgiftsvirknin-gen af nye grønne initiativer, der finansieres gennem de offentlige forpligtelser.64. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke finder det hensigts-mæssigt, at de offentlige forpligtelser fremgår af de årlige finanslove. Det skyldes, at der igivet fald skal etableres en regnskabsmæssig organisation under ministeriet, så de offent-lige forpligtelser kan blive registreret i statsregnskabet. Det vil ifølge ministeriet betyde envæsentlig ændring af den nuværende regnskabsmæssige ordning, hvor Energinet.dk admi-nistrerer de offentlige forpligtelser. Hertil kommer, at hvis de offentlige forpligtelser bliver op-taget som en lovbunden bevilling på de årlige finanslove, kan det have utilsigtede virkningerfor ministerområdet. Det skyldes, at indtægter og udgifter fra de offentlige forpligtelser ikkenødvendigvis følges ad. I tilfælde med underdækning – altså at der i et år ikke er opkrævettilstrækkelige offentlige forpligtelser hos elforbrugerne til at dække støtten til ejere af VE-an-læg – vil det ifølge ministeriet kunne betyde, at der skulle ske en reduktion på andre kontiunder ministerområdet, hvis underdækningen betyder, at ministeriets udgiftsloft ikke kanholdes.

65. Rigsrevisionen har gennemgået klima-, energi- og bygningsministerens seneste orien-tering fra november 2012 til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Rigsrevisionen kan kon-statere, at oversigten over de offentlige forpligtelser i orienteringen indeholder oplysningerom udviklingen i udgifterne til de offentlige forpligtelser til og med 2011. Rigsrevisionen erenig med Finansministeriet i, at orienteringen vil blive mere oplysende, hvis orienteringensuppleres med fremadrettede oplysninger med estimater for udgiftsudviklingen for de kom-mende år.Rigsrevisionen kan konstatere, at både Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Finansmi-nisteriet har oplyst, at der ikke er direkte forhold, som hindrer, at de offentlige forpligtelserfremgår af de årlige finanslove, om end der er en række forhold, som skal afklares.Statsrevisorerne fandt i forbindelse med beretning nr. 6/06 om offentlige forpligtelser betaltaf energiforbrugerne, at det var tilfredsstillende, at transport- og energiministeren fremoverville udvide sin årlige redegørelse til Folketingets Energipolitiske Udvalg, så den omfattedeen generel status for ordningernes beløbsmæssige udvikling og en status for, hvordan for-målet med ordningerne blev opfyldt. Statsrevisorerne fandt det særligt relevant, idet ordnin-gerne ikke fremgik af statsregnskabet.Rigsrevisionen finder, at karakteren af de offentlige forpligtelser har ændret sig siden afgi-velsen af beretning nr. 6/06. Der er dels tale om en markant stigning i udgiftsniveauet, delsat ordningen med støtte til ejere af VE-anlæg i 2005 udgjorde 74 % af de offentlige forplig-telser, hvorimod andelen i 2012 udgjorde 94 %. Der er derfor både procentuelt og beløbs-mæssigt sket en stigning i den andel af de offentlige forpligtelser, som anvendes til støtte tilejere af VE-anlæg. Desuden kommer, at elforbrugernes udgifter til de offentlige forpligtelservil stige i de kommende år, bl.a. i takt med udbygningen af vindmølleparker. Hertil kommer,at de offentlige forpligtelser ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet er en erhvervsstøtteord-ning. Rigsrevisionen finder det derfor rigtigst af hensyn til gennemsigtighed, at de offentligeforpligtelser optages på de årlige finanslove. Rigsrevisionen finder, at Klima-, Energi- ogBygningsministeriet i samarbejde med Finansministeriet bør undersøge, hvordan det bedstkan tilrettelægges.

”§3.Fakturaen skal som minimum indeholde følgende:1)2)3)4)5)6)7)8)9)10)en samlet pris dækkende transportydelsen, afgifter, offentlige forpligtelser, abonnementog moms i fakturaperioden,den samlede pris anført under nr. 1 med undtagelse af abonnement udspecificeret i dengennemsnitlige pris for transportydelsen i øre/kWh,abonnement for perioden i kr.,transportbetaling til netselskabet (nettarif) i øre/kWh,de samlede opkrævede afgifter i øre/kWh,offentlige forpligtelser med den gennemsnitlige pris for perioden i øre/kWh,gebyrer, der skyldes den pågældende forbrugers forhold, med specificering af gebyr-typen samt størrelsen heraf, hvis disse aktuelt skal betales,fakturaperioden, dato for faktureringen, sidste rettidige indbetalingsdag og moms,installationsadresse (forbrugssted) og aftagenummer,målernummer, målerstand eller estimeret målervisning for fakturaperiodens start og slut,samt forbrug i perioden ifølge måler eller beregning, samt dato for aflæsning eller for-brugsberegning,a contobetalinger i den periode, som periodeopgørelsen afslutter samt kommende pe-riode, hvis elselskabet opkræver næste a conto via periodeopgørelsen,kundenummer, regningsnummer, samt adgangskode til tast-selv-service eller internet-service, hvis tjenesteydelser af denne art tilbydes, ogelselskabets CVR-nr.

Stk. 2.På kundens anmodning fremsender elselskabet en faktura, der specificerer de op-krævede afgifter, jf. stk. 1, nr. 5, og/eller oplyser om, hvilke omkostninger betalingen til of-fentlige forpligtelser, jf. stk. 1, nr. 6, dækker i procent. Elselskabet må ikke afkræve kundengebyr for den specificerede faktura.Specificering af transportydelsen ved a conto-fakturering§ 4.Ved a conto-fakturering af transportydelsen skal fakturaen indeholde de i § 3, stk. 1,nr. 1, nr. 3-9, samt 12-13, nævnte oplysninger, samt forventet forbrug i a conto-perioden ikWh, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Elselskaberne kan tilbyde forbrugerne en enklere a conto-faktura. Denne skal dogindeholde elselskabets navn, fakturaperioden, den pris for transportydelsen i øre/kWh ogdet forbrug i kWh, der ligger til grund for periodens a conto-betaling.Specificering af energiydelsen ved periodeopgørelse (årsafregning)§ 5.Fakturaen skal som minimum indeholde følgende:1.2.3.4.5.en samlet pris dækkende energiydelsen, abonnement og moms i fakturaperioden,den samlede pris som anført under nr. 1 med undtagelse af abonnement udspecifice-ret i den gennemsnitlige pris for energiydelsen i øre/kWh,abonnement for perioden i kr.,energiydelsens pris i øre/kWh samt pristype (fast pris/variabel pris eller andet),øvrige poster, herunder gebyrer, der skyldes den pågældende forbrugers forhold, medspecificering af gebyrtypen samt størrelsen heraf, hvis disse aktuelt skal betales,

fakturaperioden, dato for faktureringen, sidste rettidige indbetalingsdag og moms,installationsadresse (forbrugssted) og aftagenummer,forbruget i perioden,a conto-betalinger i den periode, som periodeopgørelsen afslutter samt kommende pe-riode, hvis elselskabet opkræver næste a conto via periodeopgørelsen,10. kundenummer, regningsnummer samt adgangskode til tast-selv-service eller internet-service, hvis tjenesteydelser af denne art tilbydes og11. elselskabets CVR-nr.Specificering af energiydelsen ved a conto-fakturering§ 6.Ved a conto-fakturering af energiydelsen skal fakturaen indeholde de i § 5, stk. 1, nr. 1-7,samt nr. 10-11 nævnte oplysninger samt forventet forbrug i a conto-perioden, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Elselskabet kan tilbyde forbrugeren en enklere a conto-faktura. Denne skal dog inde-holde elselskabets navn, fakturaperioden, den pris for energiydelsen i øre/kWh og det for-brug i kWh, der ligger til grund for periodens a conto-betaling samt pristype (fast pris/variabelpris eller andet).”

Den periode, forbrugeren er forpligtet til at benytte sig af et tilvalgt elprodukt.Prisområderne for el i Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2).EU’s statistikkontor.Bevilling til at levere forsyningspligtig el i et givent geografisk område. Bevillingen tilde-les af Energistyrelsen efter delegation fra klima-, energi- og bygningsministeren.Den el, som en forbruger modtager, hvis forbrugeren ikke aktivt har foretaget et valg omkøb af el på det frie marked.Den mængde energi, der produceres på 1 time med en effekt på 1 kW.Den periode, et elprodukt er tilbudt i. Dvs. at et elprodukt, der udbydes på Elpristavlengældende for fx 1 år, har en leveringsperiode på 1 år.Det beløb, som et forsyningspligtigt selskab maksimalt må have i fortjeneste ved salgaf forsyningspligtig el. Mark-up-grænsen for de forsyningspligtige elleverandører fast-sættes af Energitilsynet for 2 år ad gangen.Elektronisk dokument, der giver en garanti for, at en nærmere angivet mængde el erfremstillet ved brug af VE-anlæg.En merpris på forbrugerens elregning, som går til forskning, udvikling og støtte til VE-energi. De offentlige forpligtelser kaldes også PSO (Public Service Obligations). Deoffentlige forpligtelser opkræves med en tarif for forbrugt kWh. Tariffen beregnes afEnerginet.dk. Energinet.dk udbetaler støtte fra de offentlige forpligtelser til især ejereaf VE-anlæg.Prisen på el, når der ses bort fra netbetalinger (system- og transportomkostninger),skatter, afgifter og offentlige forpligtelser.Omkostninger til drift af ledningsnettet og til sikring af forsyningssikkerhed m.m.1 TW svarer til 1.000.000.000 kW.El og varme, der produceres ved hjælp af vedvarende energikilder. Disse omfatter bl.a.vand (vandkraft) og vind (vindkraft).