FIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 108: Notat om OECD's beregninger vedrørende offentlige besparelser

SammenfatningI forbindelse med et OECD-møde i detcanadiske parlamentfor par-lamentariske budgetmedarbejdere og økonomer samt uafhængige fi-skale institutioner var udarbejdet et OECD-notat, der bl.a. analysererlandenes offentlige besparelser, krav til budgetkonsolidering og tab affinanspolitisk råderum. Notatet er udarbejdet som opfølgning på denfinansielle krise.Det fremgår af analysen, atDanmarker et af de OECD-lande med derelativt laveste budgetbesparelser, og at vi er et af de lande, hvor kra-vene til yderligere budgetkonsolidering er lavest.Samtidig er Danmark (og Schweiz) de to lande, der ligger lavest mht.tab af finanspolitisk råderum. I modsætning til mange andre lande, harDanmark praktisk talt ikke tabt finanspolitisk råderum, ifølge OECD.

1. IndledningOECD har lavet en rapport om, hvordan landenes regeringer og parlamenterudarbejder deres budgetter så der bliver finanspolitisk råderum efter finanskri-sen. Ifølge rapporten, hvoraf udvalgte dele kort gennemgås, erDanmarkdetland i OECD, der har tabt mindst finanspolitisk råderum under krisen, og somhar de relativt bedste finanspolitiske muligheder for at komme ud af krisen.Rapporten er udarbejdet i forbindelse med et møde den 21.-22. februar 2013mellem parlamenternes budgetmedarbejdere og økonomer samt uafhængige1fiskale institutioner . Det tilføjes, at rapporten ikke blev drøftet på mødet.2. Hvor store besparelser (2009-2015)Ifigur 1nedenfor er vist en oversigt over OECD-landenes samlede besparel-ser i perioden 2009-2015. Der er således tale om allerede gennemførte be-sparelser for perioden 2009-2011 og planlagte besparelser fra 2012-2015.Figur 1.Størrelse og sammensætning af besparelser, pct. af BNP, 2009-2015

OECD Parlamentary budget officials and independent fiscal institutions, fifth annual meeting:”Budgeting for fiscal space and government performance beyond the great recession”.Parliament of Canada, Ottawa, 21-22 February 2013http://search.oecd.org/officialdocuments/publicdisplaydocumentpdf/?cote=GOV/PGC/SBO(2013)1&docLanguage=En

Affigur 1ses det, atDanmarki perioden 2009-2015 har foretaget en samletbudgetkonsolidering som følge af besparelser på 1,2 pct. af BNP. I Danmarker konsolideringen primært sket via de såkaldteoperationelleforanstaltnin-ger. Der er tale om generelle besparelser i det offentlige forbrug, der typiskkommer fra fastfrysning af lønninger og ved at undlade at genbesætte stillin-ger, når offentligt ansatte forlader arbejdsmarkedet.De store operationelle besparelser i Danmark står i modsætning til de andreOECD-lande, der typisk har lavet besparelser gennem de såkaldteprogram-foranstaltninger.De dækker over indkomstoverførsler og pensioner samtudgifter til sundhedsvæsenet og infrastruktur.De danske besparelser ligger klart i denlave ende(sammen med Finland).Sverige, og især Norge, har dog betydeligt lavere budgetbesparelser.I Irland er besparelserne helt oppe på ca. 7 pct. af BNP, og her er besparel-serne primært sket ved at reducere indkomstoverførslerne.

3. Oversigt over konsolideringskrav for at stabilisere gældsudvik-lingen (perioden frem til 2015)OECD har foretaget en opgørelse over kravene til landenes budgetforanstalt-ninger, hvis landene skal1) stabilisere gældsudviklingen og2) kunne nedbringe gælden til 60 pct. af BNPHvis gælden allerede er under 60 pct. af BNP forpligter landene sig til atsta-bilisere gældenpå det forventede 2013-niveau. Kravene skal være opfyldt iperioden frem til 2015.

Kilde: Se fodnote 1) samt OECD: Economic Outlook no. 91Det ses af figuren, atDanmark(og Schweiz) praktisk talt ikke behøver atforetage sig noget i perioden frem til 2015 for at kunne leve op til kravene. Detkan heller ikke undre, idet danske tal fra Vismændene siger, at frem til 2015vil bruttogælden være svagt faldene og ligge på omkring 45 pct. af BNP.Men det er tydeligt, at Danmark og Schweiz begge ligger i toppen mht. kun atskulle foretage meget små yderligere budgetforanstaltninger for at leve op tilde specifikke konsolideringskrav.4. Tab af finanspolitisk råderumDet finanspolitiske råderum påvirkes ikke kun af kravene om stabilisering ognedbringelse af den offentlige gæld. Dendemografiske udviklingfår betyd-ning for den fremtidige udbetaling af pensioner m.v., og dette har også storindvirkning på råderummet i økonomien.Ifølge OECD’s rapport estimeres tab af finanspolitisk råderum som den akku-mulerede nedbringelse af de primære offentlige udgifter, der er nødvendigefor at stabilisere og nedbringe gælden ogsamtidig kunne leve op til indgå-ede pensionsforpligtelser.

Ifigur 3nedenfor ses det samlede forventede tab af finanspolitisk råderum,når pensionsudbetalinger også medregnes.Figur 3.Tab af finanspolitisk råderum pga. konsolidering og pensionsudbeta-linger frem til 2030. (pct. af primære udgifter ekskl. pensionsudgifter)Pct.35

Kilde: Se fodnote 1) samt OECD: Economic Outlook no. 91 og Pensions Out-look, 2012For OECD som helhed er tabet af finanspolitisk spillerum opgjort til 18,2 pct.af de primære udgifter (ekskl. pensionsudbetalinger) i perioden frem til 2030.Det fremgår imidlertid af figuren, atDanmarker det OECD-land, der har detabsolut laveste tab af finanspolitisk råderum, svarende til 2 pct. af udgifterne.Lande som Spanien, Irland, Portugal og USA samt Japan har alle et tab på20-35 pct. af de primære udgifter (ekskl. pensionsudbetalinger). Så disselande har virkelig noget at indhente og har derfor et meget lille råderum tileventuelle andre foranstaltninger.