Indberetning nr. 5 / 2012Emner:•Der er fremsat et forslag til en færøsk forfatning. Forslaget er blevet fremsat af HøgniHoydal, formand for Tjóðveldi, og Poul Michelsen, formand for Framsókn, der begge ermedlemmer af oppositionen.•Det nyeste parti i Lagtinget, Framsókn, er splittet op grundet samarbejdsvanskelighedermellem partiets to lagtingsmedlemmer.•Finanslovsforslaget for 2013 er fremsat og viser et underskud på 378 mio. kr., men der erlovforslag på vej, som skal reducere underskuddet med 125 mio. kr. til 253 mio. kr.•Danmarks Nationalbank og Færøernes Landsbank er kommet med hver deres vurderingaf Færøernes økonomiske situation. Både Nationalbanken og Landsbanken forventersvag til moderat økonomisk vækst de kommende år og angiver den usikre internationaleøkonomiske situation som en årsag til den afdæmpede efterspørgsel og manglende vækst.•Landsstyret har i forbindelse med finanslovsforslaget for 2013 planer om at ophæve lovenom Færøernes Landsbank og lægge Landsbankens opgaver over til institutioner underlandsstyreområdet for finansanliggender.•Fiskeriet efter makrel i færøsk område er i år ikke gået som forventet. Landsstyret satte enautonom kvote på 150 tusind tons i færøske farvande og tildelte 134 tusind tons til færø-ske skibe. Ved slutningen af sæsonen har færøske skibe kun fisket omkring 100 tusindtons. Landsstyret indførte i år særlige fangst- og afskibningsafgifter i forbindelse medmakrelfiskeriet, hvor man forventede en indtægt til landskassen på 128 mio. kr. Ved slut-ningen af september udgjorde disse indtægter ca. 51 mio. kr.•Udenrigsminister Villy Søvndal besøgte i dagene 12. til 14. september Færøerne, hvor hanbl.a. havde drøftelser med lagmanden. Udenrigsministeren og lagmanden drøftede bl.a.muligheden for færøsk medlemskab af WTO, kommunikationen mellem regeringen oglandsstyret på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og uenigheden mellem Færø-erne og EU om makrelkvoten.•Undersøgelse af turbulens ved mulige placeringer af en ny lufthavn på Færøerne viser, atGlyvursnes ved Tórshavn vil være det bedste sted at placere en ny lufthavn. Undersøgelsenviste også, at forholdene ved den nuværende lufthavn på Vågø er meget vanskelige. Der erdog ikke aktuelle planer om at bygge en ny lufthavn, og nu går arbejdet med at bygge enny terminal mv. ved den nuværende lufthavn i gang. Den nye terminal koster 110 mio. kr.•Tidligere lagmand og folketingsmedlem Pauli Ellefsen døde den 24. august i en alder af76 år.•Islandske Síf Gunnarsdóttir bliver ny direktør for Nordens Hus i Tórshavn

Et nyt forslag til en færøsk forfatning i LagtingetHøgni Hoydal fra Republikanerne og Poul Michelsen fra Framsókn har fremsat et nyt forslag til enfærøsk forfatning. Poul Michelsen er tidligere formand for det særlige § 25-udvalg med medlemmerfra alle partier, der i henhold til Lagtingets forretningsorden har været nedsat til at behandle de totidligere fremsatte forslag.Forslaget (Lagtingssag nr. 9/2012), som blev fremsat den 7. september, tager udgangspunkt i detforslag, der blev fremsat 6. marts 2010 som Lagtingssag nr. 140/2009 og siden blev genfremsat den17. august 2010 som Lagtingssag nr. 11/2010. Ingen af de tidligere forslag blev færdigbehandlet iLagtinget.Det fremsatte forslaget synes uændret på en række af de punkter, som Justitsministeriet tidligere hartaget forbehold over for i et notat af 2. juni 2010.Lagtinget har sat forfatningsforslaget på dagsordenen til 1. behandling tirsdag den 23. oktober. Derhar ikke været megen offentlig debat omkring forslaget.Lagmanden har tidligere udtalt, at han gerne ser forfatningsarbejdet genoptaget og afsluttet i enig-hed mellem de politiske partier. Dog har han efter fremsættelsen af dette konkrete forslag udtalt, atdet er uheldigt, at arbejdet nu er blevet partipolitisk ved, at to oppositionsmedlemmer har fremsatforslaget. Lagmanden så hellere, at arbejdet med færøsk forfatning var et fælles projekt for alle par-tierne i Lagtinget, og at det blev koordineret af landsstyret. Avisen Dimmalætting fra den 7. sep-tember 2012 citerer lagmanden for at sige, at det fremsatte forslag ikke er en færøsk grundlov, menen ny forfatningslov, og at der i lagmandens optik er tale om en ny styrelsesordning. Det er lagman-dens opfattelse, at en ny styrelseslov er så vigtig en lov, at den bør fremsættes af landsstyret i dialogog samarbejde med den danske regering.Framsókn splittet opDet nyeste parti i Lagtinget, Framsókn, er uventet blevet splittet op. Dette skete, da Janus Rein, deret af partiets to medlemmer af Lagtinget, den 6. oktober meddelte, at han er gået ud af partiet ogfremover er løsgænger i Lagtinget. Beslutningen er ifølge Janus Rein taget på grund af samarbejds-vanskeligheder med partiets formand, Poul Michelsen.Framsókn blev stiftet i april 2011 af bl.a. lagtingsmedlem og tidligere borgmester i Torshavn, PoulMichelsen, der i oktober 2010 brød med Fólkaflokkurin. Partiet startede hovedsageligt som et poli-tisk initiativ, der havde til formål at ruske op i det, som stifterne opfattede som en fastlåst politisksituation med mangel på brede forlig omkring nødvendige samfundsreformer. Ved lagtingsvalget ioktober 2011 fik Framsókn to mandater i Lagtinget.Trods splittelsen i lagtingsgruppen opstiller Framsókn med tolv kandidater i Tórshavn Kommune tilkommunevalget den 13. november.

Finanslovsforslaget for 2013 fremsatLandsstyremanden for finansanliggender, Jørgen Niclasen fra Folkeflokken har fremsat forslag tilfinanslov 2013, hvor DAU-underskuddet er 378 mio. kr., jf. tabellen nedenfor. I forbindelse medpræsentationen redegjorde landsstyremanden dog for, at der i landsstyret er enighed om yderligereindtægter til landskassen på 120 mio. kr. fra afgifter på opdræts- og fiskerierhvervet og 5 mio. kr.fra bøder udskrevet på Færøerne (bøder der hidtil er tilfaldet statskassen), men at forslagene heromendnu ikke var færdige og dermed ikke fremsat sammen med finanslovsforslaget, sådan som defærøske bevillingsregler foreskriver at de skal være, hvis de skal indregnes i finanslovsforslaget.Underskuddet vil dermed blive 125 mio. kr. mindre ifølge landsstyremanden, dvs. at underskuddetpå den endelige finanslov for 2013 forventes at blive 253 mio. kr. i stedet for 378 mio. kr.Landskassens finanser 2011-2013, mio. kr.R 2011Indtægter4.433Udgifter4.836-402DAU-resultatDAU-resultat i pct. af BNP3,0 %Skøn 20124.4704.793-3232,4 %FFL 20134.4134.791-378-

Landsstyret vedtog i maj 2012 et beslutningsforslag om en bevillingsramme for perioden 2013-2017. Underskuddet på finansloven for 2013 forventes at blive tæt på de ca. 250 mio. kr. som manvedtog med beslutningsforslaget. Det er ifølge beslutningsforslaget hensigten, at der skal væreoverskud på landskassens budget i 2016.Landsstyret regner med at gennemføre anlægsinvesteringer for 400 mio. kr. i 2013. Heraf er derafsat 260 mio. kr. på FFL2013, men der forventes overført ikke gennemførte anlægsinvesteringer på140 mio. kr. fra 2012 til 2013. Hvis man dertil lægger, at der forventes anvendt 100 mio. kr. til ud-bygningen af lufthavnsterminalen (med kapital fra Investeringsfonden for Færøerne), kan der blivetale om offentlige anlægsinvesteringer på ½ mia. kr. i 2013.Med fremsættelsen af FFL 2013 fremsatte landsstyremanden for finansanliggender også et forslagom at ophæve lagtingsloven om Færøernes Landsbank og lægge bankens hidtidige opgaver ud tilandre institutioner under landsstyreområdet for finansanliggender. Det forslag har afstedkommet endel debat og omtales i et særskilt afsnit i denne Indberetning.Elementer i finanslovsforslaget af særlig dansk interesseBloktilskuddet for 2013 er i forslaget uændret 624,1 mio. kr. i forhold til bloktilskuddet for 2012med henvisning til, at det endnu ikke med sikkerhed er til at sige, hvor stort bloktilskuddet bliver dekommende år.Landsstyret regner i finanslovsforslaget med yderligere 2 mio. kr. årligt i indtægter fra arveafgifterog har i den forbindelse fremsat et forslag til ændring af lagtingslov om arveafgift. Ifølge lovforsla-get opkræves arveafgift med hjemmel i anordning nr. 468 af 8. november 1921 med senere ændrin-ger. Det blev i 1921 bestemt, at arveafgiften skulle fordeles mellem statskassen og Færø Amts Fat-tigkasse efter en særlig fordelingsnøgle. Efter at Færø Amts Fattigkasse blev ophævet, har landskas-

sen fået den del af arveafgiften som tilfaldt fattigkassen. De senere år er ca. 20 pct. af arveafgiftentilfaldet statskassen.Som nævnt i indledningen arbejder landsstyret med et lovforslag om, at indtægter fra alle bøderudskrevet på Færøerne, herunder bøder udskrevet for overtrædelser af færdselsloven. der hidtil ertilfaldet statskassen, skal tilfalde landskassen. Landskassen regner med 5 mio. kr. årligt i nye ind-tægter.Overtagelse af udlændingeområdet og grænsekontrollen skal ifølge finanslovsforslaget ske den 1.august 2013. Man regner med, at overtagelsen vil koste 3 mio. kr. årligt.Nationalbanken om Færøernes økonomiDanmarks Nationalbank har i deres 3. kvartalsoversigt 2012 den årlige artikel om aktuelle tendenseri færøsk økonomi. Artiklen er vedlagt denne Indberetning.Ifølge Nationalbanken er færøsk økonomi ved at komme sig efter det økonomiske tilbageslag, somramte Færøerne i forbindelse med den internationale finanskrise. Færøernes BNP voksede i 2011med 1,8 pct. nominelt ifølge det foreløbige nationalregnskab, hvilket er lidt under niveauet for for-brugerprisstigningerne. I 2010, hvor fiskepriserne udviklede sig gunstigt, steg BNP med 7 pct. no-minelt.Overskuddet på handelsbalancen (ekskl. skibe og fly) er for 2011 opgjort til 222 mio. kr. svarendetil 1,7 pct. af BNP. Eksporten steg med knap 7 pct. fra 2010 til 2011, hvilket især kan tilskrives enmarkant fremgang i eksportværdien af makrel og laks, mens importen steg med 11 pct. i sammeperiode. Importstigningen kan især tilskrives den stigende oliepris.Den samlede offentlige sektor kom ud af 2011 med et underskud på 401 mio. kr. svarende til godt 3pct. af BNP. Landskassens underskud udgjorde 312 mio. kr., hvilket er en forbedring på 270 mio.kr. i forhold til 2010. Forbedringen skyldes specielt øgede indtægter, bl.a. fra ressourceafgift påmakrellen. Nationalbanken vurderer, at den økonomiske fremgang vil bidrage til en forbedring aflandskassens finanser, men hvis Lagtingets beslutning om, at landskassens saldo skal være i balancei 2016, vil det være nødvendigt med flere stramninger. Det skal ses i sammenhæng med, at ud-gangspunktet for de offentlige finanser er forholdsvis dårligt, da der i årene op til det økonomisketilbageslag blev ført en lempelig finanspolitik med skattelettelser, stigende offentligt forbrug ogøget investeringsomfang.Om de økonomiske udsigter nævner Nationalbanken, at den færøske økonomi vil være præget afmoderat vækst de kommende år. Den internationale økonomiske uro vil også spille ind på udsigter-ne for færøsk økonomi, og det står endnu ikke klart, hvilke konsolideringstiltag der vil blive foreta-get for at rette op på landskassens underskud. Det øger generelt usikkerheden og dermed lægges derogså en dæmper på husholdningernes indenlandske efterspørgsel.

De økonomiske udsigter ifølge Færøernes LandsbankLandsbanken kom i september med deres redegørelser vedr. den økonomiske situation på Færøerne.Landsbankens redegørelse (Economic Outlook 2012 and 2013) foreligger på engelsk og kan hentesvia nedenstående link:http://www.landsbank.fo/Default.asp?sida=2739&tidindiiD=884Landsbanken forventer, at Færøernes BNP vil stige med nominelt 2,2 pct. i 2012 og 3,6 pct. i 2013,og der vil dermed ikke være nogen realvækst i 2012, men en mindre realvækst i 2013. Landsbankenanfører, at den usikre økonomiske situation i Sydeuropa har bidraget til at lægge en dæmper påvæksten. De færøske husholdninger er ifølge Landsbanken fortsat usikre i deres forventninger ogtilbageholdende med at øge forbruget, men vurderer samtidig, at det kun er et spørgsmål om tid,inden det sker, da deres disponible indkomst er forøget det seneste halve års tid; bl.a. som følge afskattelettelser og faldende arbejdsløshed. Også erhvervslivet har udvist tilbageholdenhed og ikkeforetaget nyinvesteringer, mens man venter på mere stabile fremtidsudsigter.For ressourceerhvervene, fiskeri og opdræt, vurderer Landsbanken stort set uændret produktion i2012 og et mindre fald i 2013. For fiskerierhvervet ser Landsbanken store udviklingsmulighederved en bedre udnyttelse af havets ressourcer, men det kræver ifølge Landsbanken en bedre be-standspleje og bedre markedsadgang. Landsbanken der gerne en reel konkurrence om ressourcerne,ligesom det ifølge Landsbanken har stor betydning, at fiskebestandene bliver udnyttet på en biolo-gisk og økonomisk bæredygtig måde – og her er der langt til mål, ifølge Landsbanken.Forslag om at ophæve loven om Færøernes LandsbankI forbindelse med finansloven for 2013 har landsstyret fremsat et lovforslag, som ophæver loven omFærøernes Landsbank og overfører alle dens aktiver og passiver til landskassen. I de generelle be-mærkninger til lovforslaget siger landsstyret, at argumentet for omlægningen er at få større gen-nemsigtighed i forhold til finansloven og at flytte Landsbankens aktiviteter derhen, hvor de naturligthører hjemme.Meningen er, at Landsbankens opgaver og aktiviteter skal flyttes til institutioner under landstyreom-rådet for finansanliggender. Administrationen af landskassens likviditet og af landskassens lån skalligge hos Gjaldstovan (landsstyrets økonomi- regnskabsforvaltning). For at sikre, at denne admini-stration bliver uafhængig af politisk styring, vil landsstyret med lov nedsætte en bestyrelse forGjaldstovan, der skal virke efter nærmere fastsatte regler. I bestyrelsen skal der være tre medlem-mer, der bliver valgt af landsstyremanden for finansanliggender for en periode på 4 år. Et af med-lemmerne skal være autoriseret revisor, og bliver denne valgt efter indstilling fra sammenslutningenaf færøske revisorer. Et bestyrelsesmedlem skal have uddannelse og erfaringer inden for jura ogbliver valgt efter indstilling fra Færøernes advokatforening. Et medlem skal have uddannelse ogerfaringer inden for likviditets- og gældsforvaltning. Dette medlem bliver valgt efter indstilling fraforbundet af økonomer og jurister.De økonomisk statistiske opgaver, som i dag ligger hos Landsbanken, skal efter landsstyrets planlægges over til Hagstova Føroya (Færøernes Statistik).

Landsbanken har hidtil haft den faglige sekretæropgave for Búskaparráðið (FærøernesØkonomiskeRåd).Ifølge bemærkningerne til landsstyrets lovforslag er det meningen, at denne funktion skalflyttes til Fróðskaparsetur Føroya(Færøernes Universitet),hvor der skal tilføres flere ressourcer ogoprettes en økonomiuddannelse.Andre dele af Landsbankens økonomiske analysearbejde planlægges lagt direkte ind under admini-strationen hos landstyremanden for finansanliggender.Forslaget har modtaget stor kritik fra oppositionen, fagforeninger og andre dele af samfundet. Kri-tikken går på, at man ved gennemførelse af lovforslaget fjerner al uafhængig økonomisk analyse ogrådgivning og lægger denne direkte ind under politisk styring hos landsstyremanden for finansan-liggender.Derudover forvalter Landsbanken midlerne i Arbeiðsmarknaðareftirlønargrunninum (Arbejdsmar-kedets pensionsfond – en ATP-lignende ordning) og direktøren for Landsbanken er født bestyrel-sesformand for pensionsfonden og født direktør for VMF (Færøernes Værdipapirmarked). DaLandsbanken bliver nedlagt som institution og opgaverne lagt under landsstyreområdet for finans-anliggender, er man fra fagforeningernes side bekymret for, at landstyret med lovforslaget vil skaffesig adgang til pensionsfondens midler til at finansiere landskassens underskud. Landsstyrets forslager, at pensionsfonden og aktiebørsen kommer at ligge under den nye bestyrelse for Gjaldstovan.Meningen er, at når der er blevet oprettet en bestyrelse for Gjaldstovan, skal dennes bestyrelsesfor-mand være født bestyrelsesformand for pensionsfonden og landsstyremanden for finansanliggenderskal derudover vælge to bestyrelsesmedlemmer, en repræsentant for arbejdsgiverne og en for fag-foreningerne.Lovforslaget om at ophæve loven om Landsbanken kommer til 1. behandling i Lagtinget den 11.oktober.MakrelfiskerietFor tredje år i træk lykkedes det ikke kystlandende at nå frem til en aftale om makrelkvoterne.Landsstyret satte derfor sin egen autonome kvote på 150 tusind tons makrel i færøske farvande for2012. Af de 150 tusind tons blev ca. 13 tusind tons byttet med russere for torsk i Barentshavet og1.300 tons blev byttet med Island for fiskeri i islandsk farvand.Den resterende kvote på 134.075 blev tildelt færøske skibe. Landstyremanden for fiskerianliggendervalgte under stor kritik fra dele af industrien og det politiske system at fordele den mellem de for-skellige fartøjsgrupper, derimellem fartøjsgrupper, som traditionelt ikke fisker pelagiske fiskearter.En del af kritikken gik ud på, at fordelingen reelt var en direkte driftsstøtte til udpegede dele af fi-skerierhvervet. For eksempel blev 5 tusind tons tildelt den samlede flåde af langlineskibe, som ikkehavde mulighed for at fiske makrel, men som i stedet solgte rettigheden til at fiske den tildelte kvotevidere til andre fartøjsgrupper. Landsstyret holdt dog fast ved fordelingen. I tabellen nedenfor er deren oversigt over landsstyrets fordeling af makrelkvoten for 2012.

Til denne sæson indførte landstyret nogle særlige fangst- og afskibningsafgifter, som efter forvent-ning skulle give 128 mio. kr. til landskassen. Fangstafgiften var på 25 øre pr. fisket kilo makrel, dog50 øre pr. kilo, når det enkelte skib havde fisket mere end 3 tusind tons. Denne afgift skulle sam-menlagt give 50 mio. kr. Afskibningsafgiften blev sat til 2 kr. pr. kilo makrel, som færøske skibeafskibede til udenlandske moderskibe. Denne afgift skulle efter forventning give 78 mio. kroner.Ved slutningen af sæsonen ultimo september havde man kun nået at fiske ca. 100 tusind tons af densamlede kvote. Dette skyldes, at mængderne af makrel i færøske farvande i år var lavere end for-ventet. Desuden har bifangsten af sild været et problem for fiskeriet, da den flere gange har overste-get den tilladte mængde. Det har medført, at skibe over kortere og længere perioder har fået inddra-get deres licens til at fiske, alt efter hvor stor bifangsten har været.For at nå at fiske en så stor mængde makrel som muligt inden sæsonens afslutning, valgte landssty-remanden for fiskerianliggender i starten af september at afvige fra de tildelte kvoter til de specifik-ke fartøjsgrupper og i stedet for give de mest effektive fartøjsgrupper mulighed for at fiske resten afmakrellen så hurtigt og effektivt som muligt.”Vi mener, at det er vigtigt at få fisket hele kvoten. Og nu er vi kommet så langt ud på sæsonen, atder er noget der tyder på, at vi må få alle gode kræfter ud at opfiske kvoten.”, udtale landsstyreman-den for fiskerianliggender til færøsk radio den 6. september.Dette ændrede dog ikke så meget på billedet, og det dårlige fiskeri i forhold til forventningerne harmedført, at indtjeningen til landskassen ligger langt fra de forventede 128 mio. kr. Fangstafgiftenhar hidtil indbragt ca. 40 mio. kr. mod de forventede 50 mio. kr. Afskibningsafgiften har hidtil ind-bragt ca. 11 mio. kr. mod de forventede 78 mio. kr. Sammenlagt har afgifterne således indbragt ca.51 mio. kr. eller 40 pct. af landsstyrets forvente indkomst fra makrelfiskeriet.De resterende ca. 35 tusind tons, som ikke blev fisket i år, kan blive flyttet overført til næste år oglagt oveni næste års kvote. Landsstyremanden for fiskerianliggender udtalte til Færøsk TV den 24.

september, at den ikke fiskede del af kvoten bliver overflyttet til næste år og lagt oveni næste årskvote, lige som man tidligere har set både Norge og EU gøre.Udenrigsministeren på besøgI dagene 12. til 14. september var udenrigsminister Villy Søvndal på besøg på Færøerne, hvor hanmødtes med lagmanden og Lagtingets Udenlandsudvalg.Udenrigsministeren og lagmanden drøftede bl.a. det færøske ønske og behov for en frihandelsaftalemed Rusland, der er blevet arbejdet med siden 1999. Udenrigsministeren bekræftede, at man fradansk side vil støtte de færøske bestræbelser for øget frihandel med Rusland og stille sig desudenvelvilligt til det færøske ønske om udsendte færøske repræsentanter ved den danske ambassade iMoskva.Udenrigsministeren lovede på mødet med lagmanden, at han ville benytte lejligheden til at mindepå den færøske sag, da han under FN’s generalforsamling i New York den 24.-25. september skullemøde den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov. Senere blev der afklaret, at lagmanden kunneledsage udenrigsministeren til mødet og selv minde den russiske udenrigsminister om det færøskeønske.Det færøske ønske om selvstændigt medlemskab af WTO var et af de andre hovedtemaer på mødetmellem lagmand Kaj Leo Johannesen og udenrigsminister Villy Søvndal. Lagmanden forklarede, atselvstændigt medlemskab af WTO er et bredt ønske blandt alle partier i Lagtinget, og at det færøskesynspunkt er, at der ikke er juridiske forhindringer i et selvstændigt færøsk medlemskab af WTO,da Færøerne er et selvstændigt toldområde lige som f. eks. Hongkong og Macau. Lagmanden ud-trykte, at man fra færøsk side gerne så, at man mellem Færøerne og Danmark fandt en politisk løs-ning på de problemstillinger, som danske jurister har fremsat vedrørende et selvstændigt medlem-skab af WTO.Makrelsagen blev også drøftet. EU-parlamentet havde den 11. september med overvældende majo-ritet vedtaget det forordningsforslag, der tillader indførelse af sanktioner mod blandt andet Færøer-ne i forbindelse med makrelsagen. Da man fra færøsk side ser mulige brede sanktioner fra EU sombrud på WTO-reglerne, ønsker man fra færøsk side, at Danmark på vegne af Færøerne overvejerretslige skridt mod sanktionerne. På mødet blev det aftalt, at Udenrigsministeriets jurister sammenmed landsstyrets embedsfolk vil analysere de mulige konkrete sanktioners overensstemmelse medforordningen og med WTO-reglerne og vil overveje retslige skridt på Færøernes vegne.Om formiddagen den 14. september havde udenrigsministeren sammen med lagmanden møde medLagtingets Udlandsudvalg, hvor udenrigsministeren og Udlandsudvalget drøftede aktuelle uden-rigspolitiske spørgsmål, både globale emner og sager af særlig færøsk interesse.Undersøgelser af turbulens i forbindelse med alternativ lufthavn og udbygning af den nuvæ-rende med ny terminalbygningMan har i en lang årrække debatteret muligheden for en ny lufthavn på Færøerne som alternativ tilVága Floghavn (Vagar Lufthavn), der af og til er lukket pga. tåge eller for meget turbulens. Efterflere indledende undersøgelser siden 2004, hvor mange mulige placeringer af en ny lufthavn har

været oppe og vende, og de fleste er blevet opgivet, har Landsverk (Landsingeniøren) fået under-søgt turbulensforholdene i Søltuvík på Sandø og Glyvursnes ved Tórshavn. Målingerne af turbu-lensforholdene i Søltuvík og ved Glyvursnes er sammenholdt med den eksisterende lufthavn påVágar (Vågø).Landsverk konkluderer i undersøgelsen, at Glyvursnes er det bedst egnede sted til placering af enalternativ lufthavn. Det lave område omkring Glyvursnes giver ikke problemer med turbulens.En lufthavn ved Søltuvík på Sandø er ifølge Landsverk ikke noget alternativ. Fjelde og klippe-skrænter vil give turbulens i store områder og turbulensforholdene er i vid udstrækning sammenfal-dende med problemerne ved den nuværende lufthavn på Vágar.Ved den eksisterende lufthavn på Vágar skaber de høje fjelde ord og syd for lufthavnen meget tur-bulens ved indflyvningen og ved selve landingsbanen. Alt i alt karakteriserer undersøgelsen forhol-dene ved Vágar Lufthavn som meget vanskelige.Undersøgelsen har dog ikke ført til nye og mere aktuelle planer om at anlægge en ny lufthavn vedTórshavn, hvilket nok skal ses i lyset af, at den nuværende landingsbane er forlænget fra 1.250 m til1.799 m og at en udvidelse/nybygning af terminalbygningen er under forberedelse. Den nuværendeterminal er beregnet til at klare 100.000 passagerer om året, men der rejser nu over 200.000 passa-gerer årligt via lufthavnen.Vagar Lufthavn har underskrevet en aftale med det færøske selskab Articon om bygningen af dennye terminal mv. Den nye terminal mv. omfatter ud over selve terminalen også standpladser, tilkør-selsveje og ny tjenestebygning. Arbejdet med den nye terminal påbegyndes oktober/november 2012og skal være afsluttet foråret 2014. Prisen for arbejdet er aftalt til knap 110 mio. kr.

Forhenværende lagmand Pauli Ellefsen er afgået ved dødenTidligere lagmand og folketingsmedlem Pauli Ellefsen afgik ved døden den 24. august i en alder af76 år. Pauli Ellefsen, der var uddannet statsautoriseret revisor, blev valgt ind i Lagtinget for Sam-bandspartiet i 1974 og blev samme år formand for partiet. Som formand for Sambandspartiet lykke-des det ham at vinde lagtingsvalgene i 1978 og 1980. Efter lagtingsvalget i 1980 blev han valgt tilFærøernes lagmand i valgperioden 1980 til 1984. Til lagtingsvalget 1990 valgte Pauli Ellefsen ikkeat genopstille og gik af sin post som formand for Sambandspartiet. Pauli Ellefsen var desuden med-lem af Folketinget i 12 år. Han blev første gang valgt i Folketinget i 1977.Ny direktør for Nordens Hus i TórshavnSif Gunnarsdóttir fra Island tiltræden den 16. januar 2013 stillingen som direktør for Nordens Hus ITórshavn, når den nuværende direktør Niels halm stopper efter otte år i stillingen.Sif Gunnarsdóotir er 47 år og hun har siden 2007 været direktør for Visit Reykjavík, der driverReykjavíks officielle hjemmeside og turistbureau (www.visitreykjavik.is). Hun har en uddannelsesom BA i dansk sprog og litteratur fra Háskola Íslands og MA i kulturarbejde og formidling fraSyddansk Universitet i Odense.

INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Færøsk økonomi er langsomt ved at komme sig efter det økonomisketilbageslag, som ramte øerne i forbindelse med den internationale fi-nanskrise. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP, var i2011 på et niveau lidt under forbrugerprisstigningerne1.Privatforbruget har været afdæmpet de seneste år, også mere end denaktuelle økonomiske situation ville tilsige. Husholdningerne har såledesreduceret deres gæld, og de lader til fortsat at være præget af stor usik-kerhed. Det skal ses i lyset af, at Færøerne er en lille åben økonomi medfiskeri som hovederhverv. Indkomsterne er derfor svingende og afhæn-ger af verdensmarkedsøkonomien, hvor statsgældskrisen i en rækkeeurolande senest har bidraget til at øge usikkerheden.I fiskeriet var der i 2011 en markant stigning i fangstværdien af ma-krel, hvilket til dels kompenserede for faldet i det mere traditionellefiskeri. Sammen med fremgangen i havbrugene medvirkede det til, ateksporten steg i 2011. Importen steg dog mere, men der var stadig over-skud på handelsbalancen. Denne tendens i udenrigshandlen er fortsat i1. halvår 2012.Der er fortsat underskud på de offentlige finanser, om end det ermindsket siden 2008. Lagtinget har et mål om, at landskassen skal være ibalance i 2016. Den forventede fremgang i den økonomiske aktivitet vilbidrage hertil, men en række yderligere konsolideringstiltag vil værenødvendige. Des hurtigere de bliver implementeret, des højere trovær-dighed vil der være om målet.

ØKONOMISK AKTIVITET

Færøsk økonomi voksede i 2011 med 1,8 pct. målt nominelt ifølge detforeløbige nationalregnskab. Det skete efter en stigning på 7 pct. i 2010,hvor fiskepriserne udviklede sig gunstigt. Under krisen faldt det nomi-1

FAKTA OM FÆRØERNEFolketal (primo 2012) ..................................................................heraf i Tórshavn kommune ......................................................heraf 18-66 ................................................................................Antal lønmodtagere (årsgennemsnit, 2011) ..............................Ledighed (årsgennemsnit, 2011) ................................................Bruttonationalprodukt (mio. kr., 2011) .....................................1Pr. indbygger (1.000 kr.) .........................................................Kilde: Hagstova Føroya.1Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Danmark 320.000 kr. i 2011.

nelle BNP med 0,8 pct. i 2008 og 1,7 pct. i 2009. Færøerne blev dermedramt mindre hårdt end de fleste andre vestlige økonomier.Beskæftigelsen målt ved antallet af lønmodtagere steg i 1. halvår2012. Det skete efter en stabilisering i 2011 på et niveau, der lå ca. 10pct. under toppunktet i midten af 2008, jf. figur 1. Sammenlignet med2010 var beskæftigelsen i 2011 3,3 pct. lavere. Det skyldtes til dels, atden største virksomhed på Færøerne, Faroe Seafood, gik konkurs i de-cember 2010, og ca. 800 medarbejdere dermed mistede deres job. Sidener kun en mindre del af produktionen kommet i gang.Fordelt på brancher er det også årsagen til det kraftige fald i beskæf-tigelsen i fiskeindustrien i 2011, jf. figur 2 (højre). Virksomhederne indenfor fiskeopdræt øgede i 2011 antallet af ansatte, og denne fremgang er

fortsat i de første måneder af 2012. Fiskeopdræt beskæftiger dog kunen lille andel af lønmodtagerne, så det har kun begrænset effekt på densamlede beskæftigelse.Antallet af offentligt ansatte er mindsket marginalt de seneste par år.Det samlede antal lønmodtagere er imidlertid faldet mere, og den of-fentlige beskæftigelse som andel af det samlede antal lønmodtagere erderfor steget til over 40 pct. i begyndelsen af 2012.I de private tjenesteerhverv faldt antallet af beskæftigede lønmodta-gere yderligere i 2011, om end mindre end i året før. I de første måne-der af 2012 var der imidlertid en beskeden fremgang i forhold til sammeperiode sidste år. Det var specielt den finansielle sektor, handel og repa-ration samt serviceydelser til erhverv, der var årsag til tilbagegangen i2011. I modsat retning trak søtransport, der fortsatte sin fremgang ibegyndelsen af 2012.Byggeriet var stadig i tilbagegang i 2011 målt på antallet af lønmod-tagere. Nedgangen var dog noget mindre end i de foregående år, menud fra de første fem måneder af 2012 ser der endnu ikke ud til at havefundet en vending sted. Antallet af lønmodtagere er nu på samme ni-veau som i 2003, dvs. før højkonjunkturen med kraftigt stigende bolig-priser satte ind på Færøerne.Det faldende antal lønmodtagere er kun i begrænset omfang slåetigennem på ledigheden, der i juli 2012 udgjorde 5,4 pct. af arbejdsstyr-ken, jf. figur 3 (venstre). Det skyldes nettoudvandring i de seneste år,som dog har været langt mere afdæmpet end i 1. halvdel af 1990'erne,jf. figur 3(højre). Dertil er antallet af personer, der har bopæl på Færø-erne, men som arbejder i udlandet, også steget.Inflationen var i 2. kvartal 2012 2,2 pct. målt ved forbrugerprisindek-set. Den har dermed stabiliseret sig på et niveau lidt over 2 pct. efter at

være steget siden lavpunktet i 3. kvartal 2009. Prisstigningerne afspejlerhovedsageligt højere oliepriser. Det slog bl.a. igennem i indekset forenergi og varme, som i 2. kvartal steg 10,1 pct. år til år.

Fiskeri og havbrug

Fisk stod i 2011 for ca. en sjettedel af den samlede bruttoværditilvækstpå Færøerne og godt 95 pct. af vareeksporten. Færøsk økonomi er såle-des meget afhængig af udviklingen i fiskerierhvervene og havbrugene.Fangsterne og priserne kan svinge meget over tid. Sårbarheden her-overfor er dog mindsket ved, at indtjeningen er spredt på flere forskelligeslags fisk. I de senere år er det traditionelle lokale bundfiskeri efter torsk,kuller og sej gået tilbage, men det er blevet mere end kompenseret af, atopdræt og lokalt pelagisk fiskeri1af især makrel har været i fremgang, jf.figur 4. Også inden for de enkelte slags fiskeri er der en tendens til, atfangstværdierne af en art kan gå tilbage, men at en anden så går frem.Færøerne har desuden indgået aftaler med en række andre lande om atbytte fiskerettigheder. Således har færøske fiskere også fangster i bl.a.grønlandsk, russisk og chilensk farvand, hvilket gør økonomien mindresårbar over for en evt. lavere bestand af fisk i færøsk farvand.Færøerne har fastsat sin egen makrelkvote for 2012 til knap 150.000tons. Det skete efter resultatløse forhandlinger mellem Færøerne, EU,Island og Norge om kvotefordelingen af den fælles makrelbestand. Fær-øerne og Island har været utilfredse med den hidtidige fordeling, damakrellen har ændret vandringsmønster ind i deres fangstområder. Deøvrige lande har også fastsat deres egne kvoter, og den samlede kvotefor makrel overstiger det niveau, som det internationale råd for havud-nyttelse, ICES, vurderer, er bæredygtigt.1

Den fastsatte kvote på Færøerne for 2012 er omtrent på niveau med2011, hvor der heller ikke blev opnået enighed. I 2011 eksporteredeFærøerne makrel for 733 mio. kr., svarende til 5,6 pct. af BNP. Det vargodt 410 mio. kr. mere end i 2010.Uenigheden om makrelkvoten har betydet, at der ikke er indgået nyefiskeriaftaler om andre fiskearter med Norge og EU. Det har påvirketindtjeningen negativt i dele af det øvrige færøske fiskeri, men den øgedeindtægt som følge af den højere makrelkvote har dog klart domineret.Som konsekvens af uenigheden om makrelkvoten har færøske skibefået landingsforbud af makrel i norske havne. For at imødegå det er derpå Færøerne investeret i at øge indfrysningskapaciteten af bl.a. makrel.Havbrugene har i perioden 2009-11 haft tre ekstraordinært gode år.Det skyldtes særdeles gunstige priser efter et fald i det globale udbud aflaks. I takt med, at den globale produktion atter er steget, er prisernefaldet. De er dog fortsat noget højere end produktionsomkostningerne.Mængden af slagtede fisk i havbrugene var i 2011 knap 50.000 tons.Det vurderes at være tæt på det kapacitetsniveau, der er muligt, hvisman skal forebygge sygdomsepidemier som dem, der ramte færøsk lak-seproduktion i første halvdel af 2000'erne. Der foregår dog forsøg medhavbrug i åbent farvand omkring Færøerne og ikke blot i fjordene. Hvisdet viser sig at være økonomisk rentabelt, vil det kunne udvide produk-tionskapaciteten markant.

Dele af det færøske fiskeri lider under et strukturelt problem i form afoverkapacitet med deraf følgende dårlig indtjening for ejerne. Det van-skeliggør investeringer, der ellers ville være optimale på længere sigt.Visse dele af flåden er derfor gammel og ineffektiv og binder en størrebeskæftigelse, end det ellers ville have været nødvendigt. Subsidierne tilerhvervet er dog blevet udfaset de senere år, hvilket er med til at sikre,at fiskere ikke kun holdes i erhvervet på grund af støtte fra landskassen.I 2018 bliver alle fiskelicenser på Færøerne i princippet inddraget ogkan derfor efter en politisk beslutning blive reallokeret. Erhvervet frem-hæver, at det giver usikkerhed og gør det mindre attraktivt at investere,når det kun potentielt kan give et afkast efter 2018. Ekstern finansieringbliver af samme grund også sværere. Usikkerheden medvirker dermed tilat udskyde en ellers nødvendig tilpasning i erhvervet.Et økonomisk presset fiskerierhverv kan også give øget pres for højerekvoter. Derved øges indtjeningen i hvert fald på kortere sigt. Det kanimidlertid gå ud over bæredygtigheden og dermed presse indtjeningenyderligere på længere sigt.

Udenrigshandel

Overskuddet på handelsbalancen i 2011 opgjort ekskl. skibe og fly var222 mio. kr. svarende til 1,7 pct. af BNP.Målt i værdi steg eksporten ekskl. skibe og fly med knap 7 pct. fra2010 til 2011, jf. tabel 1. Det dækker over en markant fremgang i eks-portværdien af makrel og laks, der mere end opvejer faldet fra de tradi-tionelle fisk, såsom kuller, torsk og sej.Importværdien ekskl. skibe og fly steg knap 11 pct. fra 2010 til 2011.Det skyldes især, at oliepriserne er steget, jf. figur 5. Brændstof udgør enstor del af den færøske import, da fiskeflåden er meget energiintensiv,og en stor del af opvarmningen sker ved hjælp af olie. Importen af ma-skiner har også løftet sig siden midten af 2010, mens importen af varertil husholdningernes forbrug har ligget stort set fladt siden udgangen af

2009. Restgruppen øvrig import er også steget, hvilket dækker over øgetimport hos havbrugene og de øvrige erhverv bortset fra byggeriet.De foreløbige opgørelser viser, at den stigende tendens for både eks-port og import ekskl. fly og skibe er fortsat i 1. halvår 2012.

Finansiel sektor

De færøske bankers udlån til både private og erhverv er fortsat med atfalde gennem 2011 og begyndelsen af 2012. Udlånet til private hen-holdsvis erhverv lå sæsonkorrigeret ved udgangen af juni 2012 19 og 35pct. lavere, end da det toppede i 2008.Udviklingen i bankernes udlån skal ses i sammenhæng med en lempe-lig kreditgivning frem til krisen, og at efterspørgslen efter lån typiskfølger den økonomiske aktivitet. En del af faldet i bankudlånet til priva-te kan desuden henføres til, at der er sket en vis omlægning til danskerealkreditlån, der formidles og garanteres af de færøske banker.

Offentlige finanser

For fjerde år i træk var der i 2011 underskud på de offentlige finanser,jf. tabel 2. Underskuddet var 401 mio. kr. svarende til godt 3 pct. af BNP.Landskassen og arbejdsløshedskassen havde underskud, mens kommu-nerne og de offentlige pensionsfonde, som er i opbygningsfasen, havdeoverskud.

Landskassens underskud på 312 mio. kr. i 2011 var en forbedring påknap 270 mio. kr. i forhold til året før. Det skyldtes specielt øgede ind-tægter, bl.a. fordi en del af makrelkvoten blev solgt på auktioner, ogder blev indført en resurseafgift på en del af makrelfangsten. Det gav ialt knap 90 mio. kr. Et flertal i Lagtinget er enige om fremadrettet atpålægge afgifter på makrelfangsten.Bloktilskuddet vil fra i år følge pris- og lønudviklingen. Det sker efter,at det har været fastfrosset på 615,5 mio. kr. siden 2002. Det betyder, atdet i år forhøjes med 8,6 mio. kr., jf. tabel 3.Lagtinget vedtog i 2010, at landskassens saldo skal være i balance fra2016. Den forventede økonomiske fremgang vil bidrage hertil, men vilikke være tilstrækkelig. Det er derfor nødvendigt med flere stramninger.Det skal ses i sammenhæng med, at udgangspunktet for de offentligefinanser er forholdsvis dårligt, da der i årene op til det økonomiske til-bageslag blev ført en lempelig finanspolitik. Det inkluderede bl.a. skat-telettelser, stigende offentligt forbrug og øget investeringsomfang. Enrække konsolideringsplaner er blevet annonceret, herunder en stram

styring af de offentlige udgifter. Kun en mindre del af planerne er imid-lertid blevet vedtaget og implementeret. Det kan svække troværdighe-den om, at det vil lykkes at opnå balance i 2016.Med virkning fra 2012 er landsskatten ifølge beregninger fra Landssty-reområdet for finansanliggender lempet med i alt 265 mio. kr., svarendetil ca. 2 pct. af BNP. Det sker på baggrund af et underskud i landskassenpå 2,4 pct. af BNP i 2011.Hovedelementerne i skattereformen er, at bundfradraget for lands-skatten er mere end fordoblet til 65.000 kr., og at marginalskatten erreduceret for langt størstedelen af skatteyderne. Det er sket ved at for-høje grænserne for, hvornår progressionen i skattesystemet sætter ind.For indkomst mellem 65.000 kr. og 500.000 kr. betales 20 pct. i landsskat,for indkomst i intervallet 5-800.000 kr. betales 25 pct., og for indkomstderover betales 30 pct. Dertil betales kommuneskat, hvor systemet ikkeer ændret. Bundfradraget for kommuneskatten er således uændret30.000 kr. og den gennemsnitlige skatteprocent lidt over 21. Skattelofteter fortsat 50 pct.Kun en mindre del af skattelettelserne ventes at vende tilbage i formaf øgede indtægter fra højere forbrug og aktivitet. Skattereformen haralligevel kun begrænset umiddelbar virkning på den offentlige saldo, dabeskatning af pensionsopsparing fremrykkes. Dermed beskattes pensi-onsopsparing ved indbetaling i stedet for ved udbetaling. Det mindskerde fremtidige skatteindtægter og øger samtidig presset på holdbarhe-den af de offentlige finanser.Den obligatoriske færøske arbejdsløshedskasse har kørt med store un-derskud de seneste år. Egenkapitalen var dermed ultimo 2011 reducerettil 412 mio. kr. Da kassen over tid økonomisk skal hvile i sig selv, be-sluttede bestyrelsen at styrke kapitalgrundlaget ved at hæve indbeta-lingerne og reducere udbetalingerne med virkning fra 2012. Kompensa-tionsgraden blev derfor mindsket fra 80 til 75 pct. af arbejdsindkomstendet foregående år, og den maksimale dagpengesats pr. måned blev re-duceret med 2.500 kr. til 17.500 kr. Der blev desuden indført ti karens-dage. Dagpengeperioden er fortsat tre år.

Økonomiske udsigter

De kommende år ventes færøsk økonomi at være præget af moderatvækst. Fiskeriet er meget afhængigt af de globale konjunkturer, som ihøj grad bestemmer fiskepriserne. Den internationale økonomiske urospiller derfor også ind på udsigterne for færøsk økonomi. Det er desu-den endnu ikke klart, hvilke konsolideringstiltag der vil blive foretagetfor at rette op på landskassens underskud. Begge dele er med til at øgeusikkerheden.

Usikkerheden smitter af på husholdningerne, som er forsigtige. Hvisderes tillid forbedres, er der imidlertid potentiale for højere forbrug ogdermed vækst baseret på øget indenlandsk efterspørgsel. Skatteomlæg-ningen har øget husholdningernes disponible indkomst, hvoraf en delmå forventes at blive omsat til merforbrug. De seneste tal for forbrugs-afgifterne indikerer da også et løft i privatforbruget.Fangstmængderne og fiskepriserne, der begge kan svinge betydeligtover tid, har afgørende betydning for indkomsterne. Det er dog etgrundvilkår i en økonomi med så stor afhængighed af fiskeri. Økonomi-en nyder i øjeblikket godt af, at havbrug klarer sig godt, og at Færøernehar øget sin fangst af makrel. Det dominerer også over, at indtjeningenhar været presset af de høje oliepriser. For at sikre en fornuftig indtje-ning på længere sigt er det vigtigt, at der tages hensyn til bæredygtig-heden.Hvis fiskeriet skal bidrage med større værditilvækst over tid, er detnødvendigt med højere produktivitet. I forbindelse med en mulig real-lokering af fiskelicenser i 2018, er det derfor vigtigt, at kvoterne besid-des af de mest produktive fiskere. Erhvervet nævner, at det vil være enfordel med en snarlig afklaring, så der er tid til at tilpasse sig de nyeregler.