Færøernes Forfatning

Præambel

Vi, Færøernes folk, vedtager denne forfatning.Den er fundamentet under vores styre, som skalsikre frihed, sikkerhed og trivsel.Vi byggede landet i fordums tid og indrettede osmed ting, love, rettigheder og pligter.Vi har holdt ting til denne dag og indrettet osefter vore behov over hele landet.Færøerne har i århundreder samarbejdet medandre lande og riger. Intet kan dog kvælelandets uafhængighed eller voresselvbestemmelsesret.Landets egne love omfatter kun dem, som erudarbejdet på rette måde i selve landet efterfolkets vilje.Færøerne indrettes efter nutidens behov og eftervores kulturarv med demokrati, myndighed,rettigheder og pligter.Alle love og sædvaner skal respektere denneforfatning. Ingen lov eller sædvane må antagesat gælde, blot fordi den er ældre end denneforfatning eller har været anvendt i lang tid.

Færøernes Forfatning

Præambel

Vi, Færøernes folk, vedtager denne forfatning.Den er fundamentet under vores styre, som skalsikre frihed, sikkerhed og trivsel.Vi byggede landet i fordums tid og indrettede osmed ting, love, rettigheder og pligter.Vi har holdt ting til denne dag og indrettet osefter vore behov over hele landet.Forfatningen stadfæster, at landets borgere erophav til al politisk magt i landet, og denorganiserer Færøerne efter nutidig behov meddemokrati, myndighed, rettigheder og pligter.Denne forfatning stadfæster, at færøskemyndigheder har den fulde ret til at opsigeforfatningsretlige overenskomster og overtagesagskompetencen.Alle love og sædvaner skal respektere denneforfatning.Ingen lov eller overenskomst kan sættes i kraftfor Færøerne uden Lagtingets samtykke.

Første del – Forfatning§ 1. Folket og landet(1) Færøerne er et land, færinger er en nation ogal magt i landet ligger hos Færøernes folk.(2) Færøerne har ifølge aftaler samarbejdet medandre lande og kan fremdeles samarbejdemed andre lande ifølge overenskomst.(3) Såfremt det besluttes at afgive magt tilunionsinstitutioner, som ellers tilkommerlandets myndigheder, skal dette være klartbelyst i en international overenskomst.Lagtinget skal vedtage en sådanoverenskomst, inden folket tager endeligafgørelse ved en folkeafstemning mindst ethalvt år og højst et år senere.(4) Ethvert unionssamarbejde kan opsiges påsamme måde, hvor folket ved enfolkeafstemning skal tage endelig afgørelsemindst et halvt år efter og højst et år efter atLagtinget har taget stilling. Almindeligtflertal gælder.§ 2. Magtfordeling(1) Færøerne er et land med demokrati. Folketudøver sin magt gennem Lagtinget,Færøernes landsstyre og domstole.(2) Lagtinget vedtager landets love, landsstyretstadfæster og administrerer lovene ogdomstolene dømmer i henhold til lovene.Lagting, landsstyre og domstole skal holdesig indenfor sine magtbeføjelser ogbemyndigelser.(3) Lagtinget er folkevalgt.§ 3. Retfærdighed(1) Forfatningen er bygget på magtfordeling ogmyndighed. Foruden rettigheder fastsat idenne forfatning, beskytter den andreindlysende rettigheder.§ 4. Symboler og sprog(1) Færøerne har flag, nationalsang ogvåbenskjold.(2) Færøsk er nationalsprog og offentligt sprog.

§ 6. Pligter§ 5. Pligter(1) Alle skal respektere denne forfatning og de(1) Alle skal respektere denne forfatning og delove, pligter og rettigheder, som udfærdiges ilove, pligter og rettigheder, som udfærdiges ioverensstemmelse med den.overensstemmelse med den.(2) Alle bør respektere landets arv og ressourcer (2) Alle bør respektere landets arv og ressourcersamt andres rettigheder.samt andres rettigheder.§ 7. Ligestilling(1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn,særkende eller afvigelse.(2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdigeller nedværdigende.§ 8. Liv og sikkerhed(1) Alle har ret til liv og sikkerhed.(2) Ingen kan straffes eller behandles nådesløsteller uværdigt.(3) Dødsstraf kan ikke fastsættes.§ 9. Personlig frihed(1) Alle er franke og frie og beskyttet modovergreb.(2) Frihedsberøvelse kan kun ske ved lov.Afgørelse i henhold til en sådan lov kanforelægges for en dommer.(3) Bliver nogen arresteret for en forbrydelse,skal vedkommende stilles for en dommerinden 24 timer. Kun en dommer kanstadfæste eller forlænge arrestation.(4) En dommer kan pålægge længere varetægt,dog højst i fire måneder, og kun såfremt derforventes en længere straf. Dommeren kandog i helt særlige tilfælde pålægge varetægtlængere end 4 måneder.(5) En dommer kan i helt særlige tilfældepålægge varetægt i isolation eller delvisisolation, dog højst i to måneder.§ 6. Ligestilling(1) Alle mennesker er ligestillede uanset køn,særkende eller afvigelse.(2) Ingen forskel må være tilfældig, uretfærdigeller nedværdigende.§ 7. Liv og sikkerhed(1) Alle har ret til liv og sikkerhed.(2) Ingen kan straffes eller behandles nådesløsteller uværdigt.(3) Dødsstraf kan ikke fastsættes.§ 8. Personlig frihed(1) Alle er franke og frie og beskyttet modovergreb.(2) Frihedsberøvelse kan kun ske i henhold tillov. Afgørelse i henhold til en sådan lov kanforelægges for en dommer.(3) Bliver nogen arresteret for en forbrydelse,skal vedkommende stilles for en dommerinden 24 timer. Kun en dommer kanstadfæste eller forlænge arrestation ellervaretægtsfængsle.(4) Pålægger dommer vagetægt, kan det højstgøres i op til fire måneder, og kun såfremtder forventes en længere straf. Dommerenkan dog i helt særlige tilfælde pålæggevaretægt længere end 4 måneder.(5) En dommer kan i helt særlige tilfældepålægge varetægt i isolation eller delvisisolation, dog højst i to måneder.

§ 10. Boliger og kommunikation(1) Boliger, ejendom og al privatkommunikation er beskyttet mod indgreb.(2) Er det ifølge lov og landets tarv nødvendigtat udføre ransagelser, beslaglæggelse eller atudøve andre indgreb, skal en dommer i enretskendelse afgøre, om det er lovligt. Er detumuligt inden indgrebet, skal retskendelsenafsiges bagefter.§ 11. Ejendomsret(1) Al ejendom og alle rettigheder er beskyttetmod overgreb.(2) En offentlig myndighed kan efter procedure ilov tage rådighed over privat ejendom ellerrettighed. En sådan lov skal vedtages af totredjedele af tingmændene, ogekspropriationen skal ske ved nødvendige ogpåtvingende offentlige behov.(3) For sådanne ekspropriationer skal der givesfuldstændig erstatning.§ 12. Trosfrihed(1) Alle har ret til at tro og udøve sin tro.(2) Den kristne tro kan tildeles særligeprivilegier, dog uden at krænke andreopfattelser.(3) Folkekirken ejer sin andel efter gammelsædvane.§ 13. Valgret(1) Valg til Lagting, kommunalbestyrelse ogfolkeafstemninger afholdes ved offentlige,hemmelige og direkte valg. Det fastsættes vedlov, hvem der er valgbar, og hvem der harvalgret.§ 14. Ytringsfrihed(1) Enhver har ret til under ansvar at have ogfremføre sine synspunkter.(2) På samme måde har alle ret til at deltage ikommunikation og modtage oplysning.§ 15. Foreningsfrihed(1) Alle har ret til at samles i foreninger ogsammenslutninger til ethvert formål.(2) Foreninger og sammenslutninger kanophæves, såfremt hensyn til sikkerhed, fred, lovog orden kræver det.§ 16. Forsamlingsfrihed(1) Alle har ret til at forsamles på et offentligt

§ 9. Boliger og kommunikation(1) Boliger, ejendom og al privatkommunikation er beskyttet mod indgreb.(2) Er det ifølge lov og landets tarv nødvendigtat udføre ransagelser, beslaglæggelse eller atudøve andre indgreb, skal en dommer i enretskendelse afgøre, om det er lovligt. Er detumuligt inden indgrebet, skal retskendelsenafsiges bagefter.§ 10. Ejendomsret(1) Al ejendom og alle rettigheder er beskyttetmod overgreb.(2) En offentlig myndighed kan efter procedure ilov tage rådighed over privat ejendom ellerrettighed. En sådan lov skal vedtages af totredjedele af tingmændene, ogekspropriationen skal ske ved nødvendige ogpåtvingende offentlige behov.(3) For sådanne ekspropriationer skal der givesfuldstændig erstatning.§ 11. Trosfrihed(1) Alle har ret til at tro og udøve sin tro.(2) Den kristne tro kan tildeles særligeprivilegier, dog uden at krænke andreopfattelser.(3) Folkekirken ejer sin andel efter gammelsædvane.§ 12. Valgret(1) Valg til Lagting, kommunalbestyrelse ogfolkeafstemninger afholdes ved offentlige,hemmelige og direkte valg. Det fastsættes vedlov, hvem der er valgbar, og hvem der harvalgret.§ 13. Ytringsfrihed(1) Enhver har ret til under ansvar at have ogfremføre sine synspunkter.(2) På samme måde har alle ret til at deltage ikommunikation og modtage oplysning.§ 14. Foreningsfrihed(1) Alle har ret til at samles i foreninger ogsammenslutninger til ethvert formål.(2) Foreninger og sammenslutninger kanophæves, såfremt hensyn til sikkerhed, fred, lovog orden kræver det.§ 15. Forsamlingsfrihed(1) Alle har ret til at forsamles på et offentligt

sted, såfremt dette ikke bryder sikkerhed, fred,lov og orden.§ 17. Erhverv og arbejde(1) Alle har lige ret til at drive erhverv oghandel.(2) Alle har lige ret til at arbejde.§ 17. Skole(1) Alle har lige ret til undervisning. Alle harpligt til at modtage undervisning i den offentligefolkekole. Alle har pligt til at modtageundervisning i barne- og ungdomsårene.[Nr. 2 i Lagtingssag 140/2009 er udgået]§ 18. Social sikkerhed(1) Enhver har ret til værdige forhold.(2) Landet skal sørge for, at alle får en værdigalderdom.(3) Den, der hverken kan få egen virksomhedeller lønnet arbejde, bør få offentlig støtte ogbistand.§ 19. Familie(1) Landet skal sikre familien gode forhold.(2) Børn har ret til en opvækst under sikre oggode forhold.§ 20. Indtægtsrettigheder(1) Enhver har ret til egen indtægt.(2) Når mænd driver hvaler på land, da skal detmeste være drabspart eller hjemmepart.(3) Landet skal fastsætte de begrænsninger, somer nødvendige for at sikre dyrebestande,indtægtsrettigheder, bosættelse ognaturressourcer.(4) Når befolkningen vederlagsfrit skaffer sigselv indtægter fra sø eller land, skal fangstenvære dem fri og ubelagt.§ 21. Allemandsret(1) Alle har ret til at færdes og begive sig ud påsø og land, når dette ikke er til gene for folk, fæog naturen.[§ 23 i Lagtingssag 140/2009 er udgået]

§ 19. Social sikkerhed(1) Enhver har ret til værdige forhold.(2) Landet skal sørge for, at alle får en værdigalderdom.(3) Den, der hverken kan få egen virksomhedeller lønnet arbejde, bør få offentlig støtte ogbistand.§ 20. Familie(1) Landet skal sikre familien gode forhold.(2) Børn har ret til en opvækst under sikre oggode forhold.§ 21. Indtægtsrettigheder(1) Enhver har ret til egen indtægt.(2) Når mænd driver hvaler på land, da skal detmeste være drabspart eller hjemmepart.(3) Landet skal fastsætte de begrænsninger, somer nødvendige for at sikre dyrebestande,indtægtsrettigheder, bosættelse ognaturressourcer.(4) Når befolkningen vederlagsfrit skaffer sigselv indtægter fra sø eller land, skal fangstenvære dem fri og ubelagt.§ 22. Allemandsret(1) Alle har ret til at færdes og begive sig ud påsø og land, når dette ikke er til gene for folk, fæog naturen.§ 23. Odelsjord og landsjord(1) Planlægges der ved lov at privatiserelandsjord, skal denne lov forelægges tilfolkeafstemning mindst et halvt år efter – oghøjst et år efter, at Lagtinget har vedtaget den.(2) Tinget kan fastsætte regler om odelsjordensstørrelse.

Tredje del – Forvaltning§ 25. Forvaltningsmæssige rettigheder(1) Alle har ret til en forvaltning, som bygger pålov, god forvaltningsskik, åbenhed oggennemsigtige procedurer.(2) Alle forvaltningsmæssige afgørelser skalvære sagligt begrundet, og alle vurderinger ogbegrundelser af betydning skal væredokumenteret.(3) Når en offentlig institution eller myndighedtræffer en forvaltningsmæssig afgørelse, som gårimod borgerens interesser, skal han have enskriftlig begrundelse.(4) Forvaltningsmæssige rettigheder ogprocedurer skal fastsættes i lov, som bl.a. skalfastsætte ret til indsigt i offentlige forhold, egneforhold og afgørelsessager, ret til at forelæggeen forvaltningsafgørelse for et uvildigtappelnævn eller domstol, ret til høring omafgørelser og forordninger; ret til at lade andrerepræsentere én i offentlige sager, og krav omhabilitet i forvaltningen.

(3) Forvaltningsmæssige rettigheder ogprocedurer skal fastsættes i lov, som bl.a. skalfastsætte ret til indsigt i offentlige forhold, egneforhold og afgørelsessager, ret til at forelæggeen forvaltningsafgørelse for et uvildigtappelnævn eller domstol, ret til høring omafgørelser og forordninger; ret til at lade andrerepræsentere én i offentlige sager, og krav omhabilitet i forvaltningen.(4) Institutioner skal holde sig inden for sitkompetenceområde og sine hjemler.(5) Ingen afgørelse eller bekendtgørelse, ingenbefaling eller krav kan gå ud over sine grænser,men skal være egnet til at nå sine mål og ikke gålængere end nødvendigt.§ 24. Kommuner(1) Færøerne er inddelt i kommuner underlandets tilsyn. Lagtinget fastsætter i hvilkenudstrækning kommunerne kan gældsættes vedoptagelse af lån, pant eller på anden måde.(2) Kommunalbestyrelserne er ifølge lovfolkevalgte og regulerer forholdene på stedet.

Fjerde del – Den dømmende magt Fjerde del – Den dømmende magt§ 27. Organisation(1) Den dømmende magt er hos uvildigedomstole, som organiseres ved lov. Retsplejen eroffentlig og organiseret med mindst to retligeinstanser. Retsplejen kan dog lukkes, såfremtsærlige forhold påkræver det.(2) En dommer skal i sit embede alene rette sigefter loven. En dommer kan kun afsættes fra sitembede, når han har nået gældendepensionsalder, hvis en omorganisering afdomstolene medfører, at han flyttes i andetembede, eller ved dom.(3) Regler om dommeres udnævnelse og deresansættelsesforhold fastsættes i lov.§ 25. Organisation(1) Den dømmende magt er hos uvildigedomstole, som organiseres ved lov. Retsplejen eroffentlig og organiseret med mindst to retligeinstanser. Retsplejen kan dog lukkes, såfremtsærlige forhold påkræver det.(2) En dommer skal i sit embede alene rette sigefter loven. En dommer kan kun afsættes fra sitembede, når han har nået gældendepensionsalder, hvis en omorganisering afdomstolene medfører, at han flyttes i andetembede, eller ved dom.(3) Regler om dommeres udnævnelse og deresansættelsesforhold fastsættes i lov.

Femte del – StyrelsesordningLagting§ 29. Bemyndigelser(1) I Lagtinget får folkets stemme og tager sinstilling.(2) Udover lagtingsmænd kan lagmanden oglandsstyrekvinde/-mand fremsætte forslag forLagtinget.(3) Lagtingsforslag, som Lagtinget har vedtaget,får lovkraft, når det er stadfæstet af lagmandenog bekendtgjort inden 30 dage efter vedtagelse.§ 30. Lovgivningsprocedure(1) Lovforslag skal behandles i tinget tre gange.Efter anden behandling kan der kun foretagesminimale ændringer.(2) To tredjedele af tingkvinderne/-mændenekan vedtage, at en lov skal gælde medtilbagevirkende kraft, dog kun såfremt loven erbegunstigende for borgeren.(3) Efter et valg og efter tingsamlingensafslutning, bortfalder alle fremsatte forslag.(4) Lagtinget kan give landsstyrekvinde/-mandbemyndigelse til at fastsætte generellebestemmelser ved bekendtgørelse.(5) Lagtinget kan forelægge spørgsmål tilfolkeafstemning.[”vejledende” er udgået i Lagtingssag 9/2012](6) En tredjedel af lagtingskvinderne/-mændenekan kræve en lov fremlagt til folkeafstemning enuge efter, at den er vedtaget. Hvis mindsthalvdelen af dem, der har valgret til Lagtinget,deltager i folkeafstemningen, og mindsthalvdelen af dem stemmer imod, bortfalderloven.(7) Love angående finans-, løn- ogskattemæssige sager og love angåendegennemførelse af gældende internationale aftalerkan ikke fremlægges til folkeafstemning. [svarertil § 32, stk.6, 2. punktum i Lagtingssag140/2010]§ 31. Direkte demokrati[ny § 31 i Lagtingssag9/2012](1) Ti procent af vælgerne, der har valgret tilLagtinget, kan ved underskrift kræve, atbestemte sager bliver optaget til behandling ogafgørelse i Lagtinget.

§ 32. Lovgivningsprocedure(1) Lovforslag skal behandles i tinget tre gange.Efter anden behandling kan der kun foretagesminimale ændringer.(2) To tredjedele af tingmændene kan vedtage,at en lov skal gælde med tilbagevirkende kraft,dog kun såfremt loven er begunstigende forborgeren.(3) Efter et valg og efter tingsamlingensafslutning, bortfalder alle fremsatte forslag.(4) Lagtinget kan give landsstyremændbemyndigelse til at fastsætte generellebestemmelser ved bekendtgørelse.(5) Lagtinget kan forelægge spørgsmål tilvejledende folkeafstemning.

(2) Nærmere bestemmelser om processer ogkrav til disse foranstaltninger bliver fastsat vedlov.(3) Femten procent af vælgerne, der har valgrettil Lagtinget, kan kræve sager lagt ud tilfolkeafstemning. Nærmere bestemmelser omprocesser og krav til disse foranstaltninger bliverfastsat ved lov.§ 33. Valg(1) I Lagtinget sidder højst 33 medlemmer.(2) Lagtinget fastsætter valgsystemet ved lov.(3) Valgbar er enhver, som har valgret tilLagtinget.(4) Tinget beslutter selv, hvem som erretmæssigt valgt.(5) Tinget beslutter, om en tingmand, som, efterhan er blevet valgt, er dømt for en forbrydelse,der kan medføre mindst fire månedersfængselsstraf, bør sidde i tinget.§ 32. Valg(1) I Lagtinget sidder højst 33 medlemmer.(2) Lagtinget fastsætter valgsystemet ved lov.(3) Valgbar er enhver, som har valgret tilLagtinget.(4) Tinget beslutter selv, hvem som erretmæssigt valgt.(5) Tinget beslutter, om en lagtingskvinde/-mand, som, efter han er blevet valgt, er dømt foren forbrydelse, der kan medføre mindst firemåneders fængselsstraf, bør sidde i tinget.

§ 34. Valgperiode(1) Tinget bliver valgt for fire år ad gangen.Lagmanden udskriver valg.(2) Lagmanden kan udskrive valg i utide, menda kan to tredjedele af lagtingsmændene inden24 timer ændre denne beslutning med et forslagom mistillid til lagmanden.(3) Lagtinget kan vedtage, at valg skal ske iutide.(4) Det gamle ting bliver siddende, til det nyeting er åbnet.(5) Tingformanden åbner det nye ting på den 12.hverdag efter valget.(6) Valg skal udskrives mindst fire uger før oghøjst seks uger før valgdagen.§ 35. Tingembede(1) Tingmænd forvalter deres mandat som ettillidserhverv og er kun bundet af sinoverbevisning.(2) Tingmændenes og landsstyremændeneshonorar og pension fastsættes efter anbefalingfra et særligt udvalg. Ændringer træder i kraftefter næste valg.(3) Tingmænd kan ikke indtage betroedestillinger i nævn og råd under landet eller virkesom dommere. Udnævnes en tingmand tillandsstyremand eller lagmand, tager suppleanten

§ 33. Valgperiode(1) Tinget bliver valgt for fire år ad gangen.Lagmanden udskriver valg.(2) Lagmanden kan udskrive valg i utide, menda kan to tredjedele af lagtingskvinderne/-mændene inden 24 timer ændre dennebeslutning med et forslag om mistillid tillagmanden.(3) Lagtinget kan vedtage, at valg skal ske iutide.(4) Det gamle ting bliver siddende, til det nyeting er åbnet.(5) Tingformanden åbner det nye ting på den 12.hverdag efter valget.(6) Valg skal udskrives mindst fire uger før oghøjst seks uger før valgdagen.§ 34. Tingembede(1) Tingkvinder/-mænd forvalter deres mandatsom et tillidserhverv og er kun bundet af sinoverbevisning.(2) Tingmændenes og landsstyrekvinders/-mænds honorar og pension fastsættes ved lovefter anbefaling fra et særligt udvalg. Ændringeri loven træder ikke i i kraft før end efter næstelagtingsvalg.(3) Tingkvinder/-mænd kan ikke indtagebetroede stillinger i nævn og råd under landeteller virke som dommere. Udnævnes entingkvinde/-mand til landsstyrekvinde/-mand

§ 35. Tingpræsident(1) Lagtinget vælger tingpræsident ogvicepræsidenter.(2) Tingpræsidenten sidder hele valgperioden,medmindre to tredjedele af lagtingskvinderne/-mændene kræver nyvalg af tingpræsident.§ 36. Tingsamling(1) Efter gammel tradition samles Lagtinget tilOlaj.(2) Lagtinget fastsætter i sin forretningsorden,hvornår tingsamlingen begynder og slutter.[kun sproglig ændring]§ 37. Tingets arbejde(1) Lagtinget fastsætter selv sinforretningsorden, og tilrettelægger Lagtingetsarbejde.(2) Udover lagtingskvinder/-mænd kan kunlagmanden og landsstyrekvinder/-mænd tageordet i Lagtinget. Efter tingpræsidentensbeslutning kan andre få ordet i Lagtinget vedsærlige lejligheder.(3) Lagtingsforkvinden/-manden indkalder tilmøde og bekendtgør dagsordenen. En tredjedelaf lagtingskvinderne/-mændene eller lagmandenkan kræve, at der afholdes tingmøde.(4) For at et forslag skal være vedtaget iLagtinget, skal flertallet af tingkvinderne/-mændene være mødt. Er der flere for end imod,er forslaget vedtaget.(5) Når Lagtinget har debatteret en sag, kan dettræffe sine konklusioner i en beslutning.(6) Ved Lagtingsamlingens åbning, redegørlagmanden for landets almindelige stilling og deaf landsstyret påtænkte foranstaltninger.§ 38. Udvalg(1) Lagtinget konstituerer sig i udvalg, ogrepræsentanterne vælges efter forholdstal. Andretillidserhverv kan vælges i henhold til tingetsforretningsorden.§ 39. Indsigt(1) Tingets møder er offentlige. Tingmøder kanfrit refereres og udsendes i medier, men de kanlukkes, såfremt det er nødvendigt.(2) Lagtingskvinder/-mænd kan, såfremt detstøttes af en tredjedel af tingkvinderne/-

(3) Lagtingsformanden indkalder til møde ogbekendtgør dagsordenen. En tredjedel aflagtingsmændene eller lagmanden kan kræve, atder afholdes tingmøde.(4) For at et forslag skal være vedtaget på tinge,skal flertallet af tingmændene være mødt. Er derflere for end imod, er forslaget vedtaget.(5) Når tinget har debatteret en sag, kan dettræffe sine konklusioner i en beslutning.(6) Ved tingsamlingens åbning, redegørlagmanden for landets almindelige stilling og deaf landsstyret påtænkte foranstaltninger.§ 39. Udvalg(1) Tinget konstituerer sig i udvalg, ogrepræsentanterne vælges efter forholdstal. Andretillidserhverv kan vælges i henhold til tingetsforretningsorden.§ 40. Indsigt(1) Tingets møder er offentlige. Tingmøder kanfrit refereres og udsendes i medier, men de kanlukkes, såfremt det er nødvendigt.(2) Lagtingsmænd kan, såfremt det støttes af entredjedel af tingmændene, afkræve lagmanden

§ 41. Tingmænds privilegier(1) Ingen kan arrestere en tingmand eller rejseanklage mod ham uden tingets samtykke. Dogkan en tingmand gribes på fersk gerning.(2) Tingmænd kan kun med tingets samtykkestilles til ansvar uden for tinget for det, han sigerpå tinge.Landsstyret§ 42. Myndighed(1) Landsstyret er øversteforvaltningsmyndighed.(2) Der kan dog ved lov gives bemyndigelse tiludvalg, styrelser og råd at træffe endeligeforvaltningsmæssige afgørelser. Lagtinget kanikke vælge medlemmer til disse udvalg, styrelserog råd.

§ 40. Lagtingets tilsyn[§ 55 i Lagtingssag.140/2009 med mindre indholdsmæssigeændringer](1) Lagtinget tilser, at landsstyret arbejder ihenhold til lov.(2) Lagtinget kan nedsætte kommissioner aftingkvinder/-mænd til at undersøge almenvigtigesager. Kommissionerne er berettigede til atfordre skriftlige eller mundtlige oplysningersåvel af private borgere som af offentlige§ 43. Forvaltningsmæssigt ansvar(1) Landsstyret skal fremme, overholde ogembedsmænd. Kommissionerne skal, efter atudøve denne forfatning og alle lagtingslove.have undersøgt sagen, forelægge en redegørelse(2) Lagmanden koordinerer landsstyremændenes for Lagtinget.virke og fører tilsyn med, at de forvalter deres(3) Kommissionerne kan tillige kræve, atsagsområder på lovlig og forsvarlig vis.lagtingsforkvinden/-manden udpeger en uvildig(3) Lagmanden og landsstyremænd har retligtundersøgelsesleder elleransvar for forvaltningen af de sagsområder, som undersøgelseskommission med fagfolk til atde har fået tildelt.undersøge og udfærdige konklusioner om(4) Sager angående dette retlige ansvar bliverlagmandens eller en landsstyrekvindes/-mandspådømt af et særligt nævningeting. Regler omembedsførelse. Disse har ret til at krævedette ansvar skal fastsættes i lagtingslov.skriftlige og mundtlige vidneforklaringer fraembedsfolk og individuelle borgere.Konklusionerne kan forelægges for domstolene.Såfremt 1/3 af alle tingkvinderne/-mændene§ 44. Valg af lagmand(1) På den anden dag efter et valg udpegerkræver det, skal lagtingsforkvinden/-mandenlagtingsformanden efter samråd med detligeledes udpege en sådan undersøgelsesledernyvalgte Lagting en forhandlingsleder til ateller undersøgelseskommission.danne landsstyre. Lagtingsformanden kanfastsætte en tidsfrist, og opnås der ikke et§ 41. Lagtingets ombudsmand[§ 56 iresultat, kan han afholde et nyt samråd ogLagtingssag 140/2009](1) Til at føre tilsyn med landets forvaltningudnævne en ny forhandlingsleder.(2) Inden 10 hverdage efter første tingmøde efter vælger Lagtinget Lagtingets Ombudsmand, som

afholdt lagtingsvalg forelæggerlagtingsformanden et forslag til lagmand forLagtinget. Lagtinget skal senest på den 4.hverdag derefter stemme om forslaget. Er derflere stemmer for end imod, er lagmanden valgt.Er der flere forslag til lagmand, afgør tinget,hvilket forslag der først kommer til afstemning.(3) Forkaster Lagtinget alle forslag tillagmandsemne fra lagtingsformanden, indkalderformanden igen til samråd efter stk. (1) ogfremsætter inden 4 hverdage forslag tillagmandsemne, som Lagtinget afholderafstemning om samme dag.(4) Har Lagtinget efter fire møder ikke valgt enlagmand, udskriver den fungerende lagmandnyvalg til Lagtinget.

ikke kan være tingkvinde/-mand.(2) Regler om valg af Lagtingets Ombudsmandog dennes virke fastsættes ved lov.§ 42. Myndighed[§ 42 i Lagtingssag 140/2009](1) Landsstyret er øversteforvaltningsmyndighed.(2) Der kan dog ved lov gives bemyndigelse tiludvalg, styrelser og råd at træffe endeligeforvaltningsmæssige afgørelser. Lagtinget kanikke vælge medlemmer til disse udvalg, styrelserog råd.§ 43. Forvaltningsmæssigt ansvar[§43 iLagtingssag 140/2009](1) Landsstyret skal fremme, overholde ogudøve denne forfatning og alle lagtingslove.(2) Lagmanden koordinererlandsstyrekvindernes/-mændenes virke og førertilsyn med, at de forvalter deres sagsområder pålovlig og forsvarlig vis.(3) Lagmanden og landsstyrekvinder/-mænd harretligt ansvar for forvaltningen af desagsområder, som de har fået tildelt.(4) Sager angående dette retlige ansvar bliverpådømt af et særligt nævningeting. Regler omdette ansvar skal fastsættes i lagtingslov.§ 44. Udenrigsmagt[§ 57 i Lagtingssag140/2009](1) En landsstyrekvinde/-mand har ansvaret forudenrigsanliggender og udenrigstjenesten iforhold til udlandet.(2) Lagtinget vælger et udenlandsudvalg, somlandsstyret skal rådføre sig med i forbindelsemed internationale forhandlinger ogudenrigspolitiske afgørelser af særlig betydning.(3) Internationale aftaler skal vedtages afLagtinget.§ 45. Valg af lagmand[§ 44 i Lagtingssag140/2009](1) På den anden dag efter et valg udpegertingpræsidenten efter samråd med det nyvalgteLagting en forhandlingsleder til at dannelandsstyre. Tingpræsidenten kan fastsætte entidsfrist, og opnås der ikke et resultat, kan hanafholde et nyt samråd og udnævne en nyforhandlingsleder.(2) Inden 10 hverdage efter første tingmøde efterafholdt lagtingsvalg forelægger tingpræsidentenet forslag til lagmand for Lagtinget. Lagtinget

§ 45. Organisation(1) I landsstyret sidder lagmanden og højst syvlandsstyremænd.(2) Lagmanden udpeger og Lagtinget godkendervicelagmand.(3) Lagmanden udpeger landsstyremænd.(4) Lagmanden kan afskedige enlandsstyremand eller vicelagmand. Såfremtflertallet af alle tingmænd stemmer for, skallagmanden afskedige en landsstyremand ellervicelagmanden.(5) Såfremt flertallet af alle tingmænd stemmerfor, afskediges lagmanden fra sit embede.(6) Afsætter tinget lagmanden, eller anmoderlagmanden om at blive frigjort fra sit embedeeller afgår ved døden, arbejder landsstyret somforretningsministerium til en ny lagmand ervalgt senest 10 hverdage senere.(7) Når valg er udskrevet, fratræder lagmandenog landsstyret. Lagmanden og landsstyretfortsætter dog som forretningsministerium, tilnyt landsstyre er organiseret.§ 46. Sagsområder(1) Lagmanden fordeler landsstyretssagsområder mellem landsstyremændene. De eransvarlige for hver sit sagsområde.(2) Lagmanden samordner landsstyremændenesvirke og indkalder regelmæssigt tillandsstyremøde, hvor alle forslag, som skalforelægges Lagtinget, fremlægges.

Finansforhold§ 47. Skat(1) Ingen direkte eller indirekte skat kanpålægges, ændres eller ophæves foruden vedlov.(2) Direkte eller indirekte skat eller afgifter kanikke pålægges for virksomhed, som har fundetsted, inden lovforslag herom var fremsat forLagtinget.§ 48. Finanslov(1) Landsstyret fremlægger inden Mikkelsdagforslag til finanslov for landet for det kommendeår.(2) Bliver finansloven ikke vedtaget indenårsskiftet, skal landsstyret fremsætte forslag omen midlertidig bevilling.(3) Finansloven skal belyse hele landetsfinansvirksomhed.(4) Alle offentlige udgifter skal have hjemmel ien finanslov eller anden bevillingslov. Dog kander frem til 31. marts anvises penge af denforrige finanslov for udgifter som er afholdt i detforgangne finansår.(5) Alle offentlige gældsforpligtelser skal havehjemmel i lov.(6) Ved lov kan institutioner lægges udenforfinansloven.§ 49. Tillægsbevilling(1) Tillægsbevilling kan gives ved lov.(2) Når en sag haster, kan LagtingetsFinansudvalg efter forslag fra landsstyret givetillægsbevilling, medmindre en tredjedel afudvalgets medlemmer kræver sagen afgjort vedlov.(3) Tillægsbevillinger, som Finansudvalget hargivet igennem året, skal godkendes ved entillægsbevillingslov senest den 31. decembersamme år. Landsstyret har pligt til at fremsætteforslag til tillægsbevilling desangående inden 1.december.§ 50. Bevillingsordning(1) Offentlig bevillingsordning skal vedtagessom lov.§ 51. Regnskab(1) Landskasseregnskabet skal forelægges for

skal senest på den 4. hverdag derefter stemmeom forslaget. Er der flere stemmer for end imod,er lagmanden valgt. Er der flere forslag tillagmand, afgør Lagtinget, hvilket forslag derførst kommer til afstemning.(3) Forkaster Lagtinget alle forslag tillagmandsemne fra lagtingsforkvinden/-manden,indkaldes igen til samråd efter stk. (1) og inden4 hverdage fremsættes forslag til lagmandsemne,som Lagtinget afholder afstemning om sammedag.(4) Har Lagtinget efter fire møder ikke valgt enlagmand, udskriver den fungerende lagmandnyvalg til Lagtinget.§ 46 Organisation[§ 45 i Lagtingssag140/2009](1) I landsstyret sidder lagmanden og højst sekslandsstyrekvinder/-mænd.(2) Lagmanden udpeger og Lagtinget godkendervicelagmand.(3) Lagmanden udpeger landsstyrkvinder/-mænd.(4) Lagmanden kan afskedige enlandsstyrekvinde/-mand eller vicelagmand.Såfremt flertallet af alle tingkvinder/-mændstemmer for, skal lagmanden afskedige enlandsstyrekvinde/-mand eller vicelagmanden.(5) Såfremt flertallet af alle tingkvinder/-mændstemmer for, afskediges lagmanden fra sitembede.(6) Afsætter Lagtinget lagmanden, eller anmoderlagmanden om at blive frigjort fra sit embedeeller afgår ved døden, arbejder landsstyret somforretningsministerium til en ny lagmand ervalgt senest 10 hverdage senere.(7) Når valg er udskrevet, fratræder lagmandenog landsstyret. Lagmanden og landsstyretfortsætter dog som forretningsministerium, tilnyt landsstyre er organiseret.§ 47. Sagsområder[§ 46 i Lagtingssag140/2009](1) Lagmanden fordeler landsstyretssagsområder mellem landsstyrekvinderne/-mændene. De er ansvarlige for hver sitsagsområde.(2) Lagmanden samordnerlandsstyrekvindernes/-mændenes virke ogindkalder regelmæssigt til landsstyremøde, hvoralle forslag, som skal forelægges Lagtinget,fremlægges.

Lagtinget senest seks måneder efter finansåretsafslutning.(2) Landskasseregnskabet med revisionensbemærkninger skal inden 1. novemberforelægges Lagtinget til beslutning.(3) Reglerne i stk. (1) og stk. (2) finder tilligeanvendelse på regnskaber hos offentligeinstitutioner, som har selvstændigt regnskab.§ 52. Revision(1) Tinget vælger lagtingsrevisorer oglandsrevisor. Deres virksomhed fastsættes vedlov.§ 53. Landsbank(1) Landsbanken skal forvalte de finans- ogøkonomisager, som den ved lov er pålagt atforvalte.§ 54. Økonomifond(1) Landets Økonomifond skal sikre forsvarligtforbrug af landskassens særindtægter, og sørgefor en retfærdig fordeling af disse indtægtermellem nulevende og kommende generationer.Fonden organiseres ved lov.§ 55. Tilsyn(1) Lagtinget tilser, at landsstyret arbejder ihenhold til lov.(2) Lagtinget kan nedsætte kommissioner aftingmænd til at undersøge almenvigtige sager.Kommissionerne er berettigede til at fordreskriftlige eller mundtlige oplysninger såvel afprivate borgere som af offentlige embedsmænd.Kommissionerne skal, efter at have undersøgtsagen, forelægge en redegørelse for Lagtinget.(3) Kommissionerne kan tillige kræve, atlagtingsformanden udpeger en uvildigundersøgelsesleder ellerundersøgelseskommission med fagfolk til atundersøge og udfærdige konklusioner omlagmandens eller en landsstyremandsembedsførelse. Disse har ret til at kræveskriftlige og mundtlige vidneforklaringer fraembedsfolk og individuelle borgere.Konklusionerne kan forelægges for domstolene.Såfremt 2/5 af alle tingmænd kræver det, skallagtingsformanden ligeledes udpege en sådanundersøgelsesleder ellerundersøgelseskommission.

Finansforhold§ 48. Skat[§ 47 i Lagtingssag 140/2009](1) Ingen direkte eller indirekte skat kanpålægges, ændres eller ophæves foruden vedlov.(2) Direkte eller indirekte skat eller afgifter kanikke pålægges for virksomhed, som har fundetsted, inden lovforslag herom var fremsat forLagtinget.§ 49. Finanslov[§ 48 i Lagtingssag 140/2009](1) Landsstyret fremlægger inden Mikkelsdagforslag til finanslov for landet for det kommendeår.(2) Bliver finansloven ikke vedtaget indenårsskiftet, skal landsstyret fremsætte forslag omen midlertidig bevilling.(3) Finansloven skal belyse hele landetsfinansvirksomhed.(4) Alle landets udgifter skal have hjemmel i enfinanslov eller anden bevillingslov. Dog kan derfrem til 31. marts anvises penge af den forrigefinanslov for udgifter som er afholdt i detforgangne finansår.(5) Alle offentlige gældsforpligtelser skal havehjemmel i lov.(6) Ved lov kan institutioner lægges udenforfinansloven.§ 50. Tillægsbevilling[§ 49 i Lagtingssag140/2009](2) Tillægsbevilling kan gives ved lov.(2) Når en sag haster, kan LagtingetsFinansudvalg efter forslag fra landsstyret givetillægsbevilling, medmindre en tredjedel afudvalgets medlemmer kræver sagen afgjort vedlov.(3) Tillægsbevillinger, som Finansudvalget hargivet igennem året, skal godkendes ved entillægsbevillingslov senest den 31. decembersamme år. Landsstyret har pligt til at fremsætteforslag til tillægsbevilling desangående inden 1.december.§ 51. Bevillingsordning[§ 50 i Lagtingssag140/2009](1) Offentlig bevillingsordning skal vedtagessom lov.

§ 56. Lagtingets ombudsmand(1) Til at føre tilsyn med landets forvaltningvælger Lagtinget Lagtingets Ombudsmand, somikke kan være medlem af tinget.(2) Regler om valg af Lagtingets Ombudsmandog dennes virke fastsættes ved lov.§ 57. Udenrigsmagt(1) En landsstyremand har ansvaret forudenrigsanliggender og udenrigstjenesten iforhold til udlandet.(2) Lagtinget vælger et udenlandsudvalg, somlandsstyret skal rådføre sig med i forbindelsemed internationale forhandlinger ogudenrigspolitiske afgørelser af særlig betydning.(3) Internationale aftaler skal vedtages afLagtinget.

§ 52. Regnskab[§ 51 i Lagtingssag 140/2009](1) Landskasseregnskabet skal forelægges forLagtinget senest seks måneder efter finansåretsafslutning.(2) Landskasseregnskabet med revisionensbemærkninger skal inden 1. novemberforelægges Lagtinget til beslutning.(3) Reglerne i stk. (1) og stk. (2) finder tilligeanvendelse på regnskaber hos offentligeinstitutioner, som har selvstændigt regnskab.§ 53. Revision[§ 52 i Lagtingssag 140/2009](1)Lagtinget vælger lagtingsrevisorer.Landsrevisor ansættes i henhold til lov.(2)Landsrevisoren er uafhængig i helesit virke og har ret til alle de oplysninger, somhan vurderer, der er behov for med henblik på atudføre sit hverv.§ 54. Landsbank[§ 53 i Lagtingssag 140/2009](1) Landsbanken skal forvalte de finans- ogøkonomisager, som den ved lov er pålagt atforvalte.§ 55. Økonomifond[§ 54 i Lagtingssag140/2009](1) Landets Økonomifond skal sikre forsvarligtforbrug af landskassens særindtægter, og sørgefor en retfærdig fordeling af disse indtægtermellem nulevende og kommende generationer.Fonden organiseres ved lov.

Sjette del – Samtykke oggyldighed§ 56. Samtykke og gyldighed[§ 58 iLagtingssag 140/2009](1) Denne lov sættes i kraft, når den først ervedtaget af Lagtinget, og siden lagt tilfolkeafstemning imellem 6 og 12 månederefter lagtingsbeslutningen, hvor folket tagerendelig afgørelse. Bestemmelser vedrørendefolkeafstemningen fastsættes vedlagtingslov. Stemmer mere end halvdelen afdem, som deltog i folkeafstemningen, forforslaget, bliver forslaget stadfæstet.(2) § 25, stk. 1,2 og 3. pkt. og §§ 26, 27 og 28træder i kraft, når den dømmende magt erkommet under færøsk kompetence.

(3) Samtidig ophæves lagtingslov nr. 103 fra 26.juli 1994 om Færøernes styrelsesordning.§ 57 Ændringer[ny § i Lagtingssag 9/2012]Ændringer i denne lov skal vedtages afLagtinget, men det vedtagne forslag kan ikkeumiddelbart sættes i kraft. Det vedtagnelovforslag bliver lagt ud til folket til endeligstillingtagen ved folkeafstemning imellem 6 til12 måneder efter vedtagelsen. Bestemmelser omfolkeafstemningen bliver fastsat ved lagtingslov.Stemmer mere end halvdelen af dem, som deltogi folkeafstemningen, for forslaget, bliverforslaget stadfæstet efter de almindeligebestemmelser.Bemærkninger:§ 25-udvalget, som Lagtinget valgte i december2008 (lagtingssag nr. 31/2008), og som blevgenvalgt i august 2009 (lagtingssag nr. 1/2009)for at udarbejde forslaget til Færøernesforfatning og klargøre det til fremlæggelse fortinget, er nu færdig med sit arbejde.Udvalget har i alt afholdt 26 udvalgsmøder.Flere af disse møder har været af en hel dagsvarighed.Udvalget har som grundlag anvendt alt detarbejde, der hidtil er gjort i forbindelse medFærøernes forfatning.Bemærkninger:Hermed fremlægges forslaget til FærøernesForfatning igen til behandling i tinget.Arbejdet med at udarbejde et forslag til enfærøsk forfatning påbegyndtes i 1999, ogrepræsentanter fra alle partier har, i alletingsamlinger, lige siden arbejdet med forslaget.De første forslag blev udarbejdet i udvalg ihenhold til lagtingslove, hvor eksperter,embedsfolk og politikere fra både landsstyret ogLagtinget deltog.

To gange blev sammensætningen ogkommissoriet for udvalgene ændret vedFormålet har været at opnå bred politisk enighed lagtingslov. I alt er tre forslag blevet fremsat afmed grundlag i det arbejde, som allerede erdisse udvalg: Henholdsvis et foreløbigt forslag igjort, og at formulere et forslag, som er på etudvalgsformandens redegørelse i 2001. Dernæsttilfredsstillende juridisk niveau.blev et forslag fremsat i den såkaldte ”førsteflagdagsbetænkning” i 2004. Og den andenUdvalget har besluttet at anvende korte,flagdagsbetænkning blev overdraget tiloverordnede formuleringer for at sikre, atlandsstyret i 2006. Forfatningsudvalgene udførteforfatningen bliver smidig og velegnet til aten hel del oplysningsarbejde med afholdelse aftilpasse sig ændrede forhold. Dette er årsagen til, møder rundt om i landet, hjemmeside m.v., ogat der ikke er nogen bemærkninger til de enkelte forslaget fra 2006 blev som bog omdelt til alleparagraffer. Udvalget vurderer, at der bør giveshusstande i landet.plads for, at fortolkningen af de enkelteparagraffer med tiden kan ændres.I april 2007 fremsatte landsstyret etbeslutningsforslag for tinget, hvor det blevFor at nå dette mål, har udvalget delvis selvanbefalet at nedsætte et § 25-udvalg medarbejdet med forslaget, og delvis arbejdetmedlemmer af tinget til at arbejde videre medsammen med lagtingsadministrationen.forslaget for at fremsætte det som lovforslag fortinget. Da der blev udskrevet valg sent i 2007,Herudover har udvalget fået skriftligestoppede arbejdet op.redegørelser om forskellige forhold fraMen efter valget blev arbejdet genoptaget, dasagkyndige, og indkaldt sagkyndige til møder ialle partier i tinget til Olaj 2009 fremsatte et

Lovforslaget blev dog genfremlagt i efteråret2010 og blev igen henvist til et § 25-udvalg medrepræsentanter fra alle partier. Den 9. juni 2011Det lykkedes at opnå enighed i udvalget om stort kom forslaget til andenbehandling med en rækkeset alle paragraffer i loven.ændringsforslag, som der dog ikke var fuldenighed om i udvalget. Og eftersom der varSelvom udvalget fremlægger et fælles forslag, er udsigt til et lagtingsvalg, lykkedes det ikke atfinde noget endeligt forlig eller at få sagender udvalgsmedlemmer, som underafsluttet i tinget.behandlingen i tinget vil tilkendegive sinsærstilling til enkelte paragraffer.Behov for en forfatning og et fælles grundlagAlle partier i tinget har i de senere år støttetI Lagtinget, den 27. februar 2010Poul Michelsen, Sjúrður Skaale, Helgiarbejdet med forfatningen og har konstateretAbrahamsen, Hans Pauli Strøm, Høgni Hoydal, behovet for et fælles grundlag under det færøskeJenis av Rana, Kári á Rógvi, Jaspur Vang, Johndemokrati, identitet og organiseringen afmagten, rettighederne og pligterne i samfundet.Johannessen, Jógvan á LakjuniOg behovet for at sætte et klart fælles grundlagunder det færøske samfund – både indadtil ogudadtil - synes sjældent at have været større endlige nu.Der foregår store brydninger i det internationalesamfund og ikke mindst i vores region, hvor deter nødvendigt for den færøske nation at finde sinplads og sin stemme. Og at vi selv kan deltageog træffe beslutning om vores fremtid ogmuligheder i verden.Samarbejde og beslutninger i internationalesammenslutninger og internationale forholdpåvirker i højere grad vores muligheder som etfolk og individer.Som situationen er nu, er der kraftige politiskeog juridiske forhindringer der forhindrer, atFærøerne kan repræsentere sig selv og sineinteresser på den internationale scene.Eksemplerne er det nordiske samarbejde; iEFTA og EØS, i den internationalehandelsorganisation WTO; i den internationalehvalfangstkommission IWC; i frihandelsaftalermed andre lande; i den Olympiske Komité; iinternationale klimaaftaler – og på mange andreområder, hvor der ellers er enighed i detpolitiske system om egen repræsentation og

stemme.I det Nordatlantiske og arktiske område erFærøerne placeret i centrum i et område, hvorder foregår øget og hård konkurrence om atudnytte nye ressourcer og anvende nye sejlruteri skibsfarten og ny teknologi. Dette skaber nyepolitiske, erhvervsmæssige, kulturelle,kommercielle og udenrigspolitiske forbindelser,muligheder og udfordringer. Færinger må nå tilenighed om at finde sin egen identitet, rolle ogsine egne procedurer for at kunne deltage aktivtog selvstændigt i de ændringer, som sker.Forfatningen kan blive et centralt instrumentmed henblik på at få løst situationen.Fællesskab, identitet og demokratiskesystemerIndadtil er der lige så stort behov for et nationaltforlig om grundlaget under vores demokrati,som kan forene os i et fællesskab og en identitet.Hvor vi bliver enige om de grundværdier,rettigheder og pligter, som et færøsk demokratiskal bygge på. Ikke fordi vi skal være enige omalt politisk eller samfundsmæssigt. Men for atdet færøske folk kan vedtage et grundlag underden politiske magtfordeling, som kan skaberetssikkerhed, tillid og give den enkelte enkelteligestillede muligheder for at virke.Dette grundlag kan den færøske forfatning give.Forslaget, som nu fremsættesVed behandlingen igennem alle disse år, hvor etstort antal politikere, eksperter og politiskepartier har deltaget, vurderes det, at sagen omden færøske forfatning er godt og grundigtmodnet til stillingtagen i det politiske system.Udgangspunktet er taget i det arbejde og detforslag, som blev fremsat i efteråret i 2010, og ide ændringer, som blev udarbejdet under 2.behandling i tinget i juni 2011.I et forsøg på at nå et bredere forlig omforfatningen er der foretaget nogle ændringer ipræamblen, i paragraf 1, og en ny paragraf omdirekte demokrati er indsat i forslaget.Desuden er der valgt nogle benævnelser, somudvalgene har behandlet tidligere. Som

eksempel anvendes benævnelsen”tingkvinde/mand” i stedet for kun tingmandeller ”tingfolk”.Forslaget kan så behandles i alle partier i et §25-udvalg, hvor der bliver mulighed for at indgåforlig og foretage ændringer.Forslag til procedureDet er afgørende, at sagen ikke igen bliver til etpolitisk fodaftryk i tinget eller blandt partier,men at der kan opnås enighed om et forslag, somkan lægges ud til demokratisk behandling ioffentligheden – og som kan skabe interesse ogaktiv deltagelse blandt folk.Derfor foreslås det, at proceduren forbehandlingen bliver således:1. Efter 1. behandling bliver forslagethenvist til et § 25-udvalg medrepræsentanter for alle partier. Enten somdet tidligere er gjort med torepræsentanter for de større partier og enrepræsentant for de mindre partier itinget. Eller med en repræsentant forhvert parti.2. Behandlingen af forslaget til FærøernesForfatning bør omfatte en omhyggeligoffentlig behandling og blive sendt ud ihøring til alle interesserede, inden detendelige forslag igen forelægges tingetog bliver sendt til folkeafstemning.