EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt

Europaudvalget og Ligestillingsudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

30. november 2012

Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser

Sammenfatning

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat et forslag, der skal

sikre kvinder 40 % af bestyrelsesposterne i større børsnoterede selska-

ber i EU. Målet skal være nået i 2020, for offentlige selskaber dog allere-

de i 2018. For at nå målet skal selskaber, hvor andelen af det underre-

præsenterede køn (kvinder) er på under 40 % af de menige bestyrelses-

medlemmer, udpege medlemmerne på grundlag af en sammenlignende

analyse af kandidaternes kvalifikationer efter klare, kønsneutrale og utve-

tydige kriterier. Hvis kvalifikationerne er de samme, har det underrepræ-

senterede køn forrang. Forslaget lægger dog ikke op til bindende kvoter.

Fristen for at fremsætte en begrundet udtalelse er den 15. januar 2013.

1/8

EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser

Europa-Kommissionen fremsatte den 14. november 2012 sit længe ventede

forslag til et direktiv, som skal øge andelen af kvinder i børsnoterede selska-

bers bestyrelser til 40 % i 2020

Baggrunden for forslaget

Kommissionen begrunder forslaget med, at statistikken for andelen af kvinder

i bestyrelser taler sit tydelige sprog: I dag sidder mænd på 85 % af alle meni-

ge bestyrelsesposter og på 91,1 % af de ledende bestyrelsesposter, mens

kvinder tegner sig for henholdsvis 15 % og 8,9 %. For

Danmark

er disse tal

henholdsvis

16,1 % og 11 %

Kommissionen henviser også til, at kvinders andel af bestyrelsesposterne - på

trods af stor offentlig debat og nogle frivillige initiativer på nationalt og euro-

pæisk plan - ikke har ændret sig synderligt meget de senere år. Antallet af

kvindelige bestyrelsesmedlemmer er i gennemsnit steget med kun 0,6 pro-

centpoint pr. år siden 2003.

Kommissionen henviser samtidig til de mange opfordringer fra Europa-

Parlamentet, som har anmodet Kommissionen om at tage initiativ til lovgiv-

ning om ligestilling mellem mænd og kvinder i bestyrelser

Intern uenighed i Kommissionen frem til vedtagelsen af forslaget

Den luxembourgske Justitskommissær Viviane Reding har længe kæmpet for

at øge antallet af kvinder i bestyrelseslokalerne. I marts 2011 meldte hun ud,

at hvis

EU’s virksomheder

ikke frivilligt gjorde noget ved problemet, ville

Kommissionen foreslå lovgivning med bindende kvoter. Året efter, i februar

2012, annoncerede Reding, at eftersom erhvervet ikke havde fundet en frivil-

lig løsning, ville Kommissionen nu fremsætte forslag til EU-lovgivning om

kvoter for kvinder i bestyrelser den 8. marts 2012. Dette skete dog ikke. I ste-

det blev det til en offentlig høring, som skulle afdække, hvad der kunne gøres

for at afhjælpe den gennemgående mangel på kvinder i bestyrelser. Det er

bl.a. på baggrund af denne høring, at Kommissionen har udarbejdet sit forslag

til direktiv.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbedring af kønsbalancen blandt ikke-

udøvende ledelsesmedlemmer i børsnoterede virksomheder og om dertil knyttede foranstalt-

ninger - KOM(2012)614.

Jf. Kommissionens faktaark for Danmark om kønsbalancen i bestyrelser:

http://ec.europa.eu/danmark/documents/alle_emner/juridiske/121114_womenonboards-

factsheet-dk_en.pdf

Navnlig i beslutninger af 6. juli 2011 og 13. marts 2012.

2/8

EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser

Det første udkast til forslaget, der blev forelagt for kommissærkollegiet den

23. oktober mødte stor modstand fra flere kommissærer. Desuden havde

Kommissionens Juridiske Tjeneste rejst nogle indvendinger vedrørende ud-

kastets manglende

overensstemmelse med EU’s traktater og EU-Domstolens

retspraksis.

Formelt kan et forslag vedtages af et flertal af kommissionens 27 medlemmer,

men det er yderst sjældent, at Kommissionen skrider til afstemning, da man i

praksis beslutter sig ved konsensus. Således har der i

Barosso’s tid som

kommissionsformand endnu ikke været afstemninger i Kommissionen.

På grund af den manglende konsensus blev en beslutning om forslaget på

mødet den. 23. oktober da også udsat. Udkastet blev derefter revideret, og da

det nye udkast blev forelagt kommissærkollegiet på et efterfølgende møde

den 14. november, var der opbakning til forlaget fra samtlige kommissærer

Hvad indeholder forslaget?

Forslaget er et direktiv, som pålægger EU-landene senest 2 år efter vedtagel-

sen at indføre regler, der sikrer en bedre repræsentation af kvinder i børsnote-

rede selskabers bestyrelser.



Et mål om 40 % kvinder i bestyrelser i 2020

Forslaget opstiller i den forbindelse en

målsætning

om, at det underrepræ-

senterede køn skal besætte 40 % af de menige bestyrelsesposter i større

børsnoterede selskaber i 2020. For offentlige børsnoterede selskaber

–

dvs.

selskaber, som de offentlige myndigheder udøver en dominerende indflydelse

over

–

er fristen 2018.



Regler for udpegning af bestyrelsesmedlemmer

Direktivet opstiller bindende regler for, hvordan selskaberne skal nå målet i

2020 hhv. i 2018.

For at nå 40 % -målsætningen i 2020 skal selskaber, hvor andelen af (kvin-

der) er på under 40 % af de menige bestyrelsesmedlemmer, udpege med-

lemmerne på grundlag af en

sammenlignende analyse

af kandidaternes

Det er uvist nøjagtig, hvilke forskelle der er på det første der andet udkast, der blev forelagt

Kommissærkollegiet, da ingen af udkastene er offentligt tilgængelige, men i et udkast, der blev

lækket i september 2012 til Financial Times, mere bastante formuleringer, og der tales bl.a. om

”binding

objectives”.

Denne formulering genfindes ikke i

den endelige udgave. I begrundelsen til

det endelige forslag tales der

om at indføre ”faste kvoter”.

3/8

EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser

kvalifikationer ved hjælp af

klare, kønsneutrale og utvetydige kriterier.

Hvis

kvalifikationerne er de samme, har det underrepræsenterede køn forrang.

Det gennemgående træk i forslaget er således, at

kvalifikationer og merit

skal være hovedkriteriet

for at få en bestyrelsespost. Og udnævnelser skal

fremover baseres på objektive kvalifikationskriterier. Derudover sikrer indbyg-

gede garantier, at der

ikke sker nogen ubetinget, automatisk forfremmel-

se af det underrepræsenterede køn.

Der skal nemlig kun gives prioritet til kandidaten af det underrepræsenterede

køn, hvis vedkommende har samme kvalifikationer. Og selv da kan der gøres

undtagelse, hvis en objektiv vurdering taler til fordel for kandidaten af det

(overrepræsenterede) køn.

Forslaget pålægger også selskaberne en særlig pligt til over for vragede kan-

didater af det underrepræsenterede køn at informere om de kvalifikationskrite-

rier, udvælgelsen bygger på mv. samt om evt. overvejelser i forhold til valget

af en kandidat fra det overrepræsenterede køn.



Fleksibelt mål for ledende bestyrelsesposter

Forslaget indfører en supplerende regel, nemlig en

”fleksibel

målkvote” for

ledende bestyrelsesposter.

Det betyder, at børsnoterede selskaber skal

fastsætte individuelle selvregulerede mål for begge køns repræsentation i

ledende bestyrelsesposter, som skal nås inden 2020 (eller 2018 for offentlige

virksomheders vedkommende).

Ved fleksibel skal forstås, at det ikke knyt-

tes til en fast procentsats.

Selskaberne skal årligt oplyse, hvilke fremskridt de har gjort for at nå målet.



Direktivet udløber i 2028

Efter forslaget skal direktivet udløbe i 2028. Kommissionen vil løbende vurde-

re, om der er behov for at forlænge direktivets gyldighed ud over denne perio-

de.

Hvem rammer forslaget?

Forslaget vil gælde for alle børsnoterede selskaber med over 250 ansatte

eller en omsætning på over 50 mio. EUR (ca. 375 mio. kr.). Kommissionen

forventer, at forslaget vil ramme ca. 5 000 selskaber i EU, heraf

ca. 100 sel-

skaber i Danmark.

4/8

EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser

Forslaget omfatter ikke små og mellemstore virksomheder (dvs. selskaber

med under 250 ansatte og en årlig omsætning på verdensplan på højst 50

mio. EUR) eller selskaber, der ikke er børsnoterede.

Opstiller forslaget bindende kvoter?

Svaret er nej, hvis der med bindende kvoter forstås en ubetinget, automatisk

regel om en vis andel af det underrepræsenterede køn. Reglerne om 40 %

kvinder i bestyrelser er i realiteten

”kun”

en målsætning.

Desuden er EU-Domstolens retspraksis om positiv særbehandling til hinder

for en bindende kvoteordning. Efter denne praksis må der kun gives prioritet

til en kandidat af det underrepræsenterede køn, hvis denne har samme kvali-

fikationer. Desuden kan selv denne regel fraviges, hvis

”en

objektiv vurdering,

hvori der tages hensyn til alle de kriterier, der er specifikke for de enkelte kan-

didater, taler til fordel for kandidaten af det modsatte køn”.

Denne formulering

har således også fundet vej til direktivforslaget

Med andre ord er det ikke på forhånd givet, at alle selskaber kan nå 40 % -

målet i 2020 eller i 2018 for offentlige selskaber.

Hvad sker der, hvis 40 % -målet ikke nås i 2020/2018?

Direktivforslaget pålægger EU-landene i deres nationale love at indføre sank-

tioner, der har en afskrækkende virkning, over for de selskaber, der ikke lever

op til den nationale lovgivning, der gennemfører direktivet. I den forbindelse

foreslår Kommissionen bl.a., at selskaberne skal kunne pålægges administra-

tive bøder eller få annulleret udnævnelser af bestyrelsesmedlemmer.

Men eftersom 40- % reglen ikke er en bindende kvote, er manglende opfyl-

delse af kvoten ikke i sig selv noget, der udløser sanktioner (medmindre lan-

dene beslutter at gå videre end direktivet og gøre kvoterne bindende). Der-

imod vil selskaber, der ikke har opfyldt målet i 2020 (eller i 2018 for offentlige

selskaber), skulle godtgøre, at de har gjort hvad de kan for at få besat besty-

relsesposter med det underrepræsenterede køn.

Disse selskaber skal således én gang om året redegøre for, hvorfor målene

ikke er nået, hvad der er gjort indtil videre og hvad selskabet vil gøre frem-

over

Forslagets artikel 4, stk. 3

Forslagets artikel 5, stk. 2 og 3.

5/8

EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser

Desuden skal alle større børsnoterede selskaber over for vragede kandidater

af det underrepræsenterede køn kunne begrunde, hvorfor disse ikke har fået

bestyrelsesposterne og på hvilken baggrund de har valgt en kandidat fra det

overrepræsenterede køn. I den forbindelse vil der formentlig være øget bevå-

genhed om de selskaber, der i 2020/2018 ikke har opfyldt 40%-målet.

Tager forslaget højde for nationale ordninger?

Forslaget tager der højde for eksisterende nationale ordninger, men det er en

betingelse, at den nationale ordning er lige så effektiv som den, direktivet

indfører med hensyn til at nå 40 % -målet i 2020, hhv. 2018 for offentlige sel-

skaber. Det står også EU-landene frit at indføre ordninger, der går videre end

direktivet. Forslaget er med andre ord et minimumsdirektiv.

Danske problemstillinger

Forslaget rejser bl.a. en række spørgsmål i forhold til danske regulering og

nye danske initiativer på området.

Den gældende danske ligestillingslov bestemmer bl.a., at bestyrelser i stats-

ejede selskaber

”så vidt muligt”

skal have en afbalanceret sammensætning af

kvinder og mænd”

. Loven pålægger de myndigheder, der helt eller delvis

udpeger bestyrelsesmedlemmer, at de skal foreslå både en kvinde og en

mand. Og hvis der skal stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås

lige mange kvinder og mænd og i tilfælde af ulige antal én mere af det ene

køn end af det andet.

Regeringen fremsatte den 3. oktober 2012 et lovforslag

–

om ændring af

ligestillingsloven. Forslaget har til formål at sikre en mere ligelig fordeling af

kvinder og mænd i statslige virksomheders bestyrelser m.v.

I den forbindelse pålægger lovforslaget

1. De 1.100 største virksomheder (både private og offentlige) at opstille

rea-

listiske og ambitiøse måltal

for antallet af det underrepræsenterede køn i

det øverste ledelsesorgan og redegøre for de opstillede måltal og beskrive

den foreløbige udvikling.

2. De 1.100 største virksomheder at have en

politik for at øge antallet af

kvalificerede kandidater af det underrepræsenterede køn

til virksom-

Ligestillingslovens § 11, stk. 2.

Jf. regeringen høringssvar af 14. maj 2012 til Kommissionen samt L2 af 3. oktober 2012.

6/8

EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser

hedens ledelsesniveauer generelt bl.a. med henblik på at opnå en accep-

tabel balance og øge rekrutteringsgrundlaget af potentielle kandidater til

bestyrelser

3. Virksomhederne at

redegøre for status for opfyldelsen af de opstillede

måltal

i årsrapporten. Derudover skal de oplyse om politikken for at øge

antallet af det underrepræsenterede køn i ledelsesniveauer generelt i års-

rapporten, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået. Sker dette

ikke, vil der være mulighed for at pålægge virksomhederne bøder.

4. Statslige virksomheder - uanset størrelse - at

opstille måltal og udarbej-

de en politik for det underrepræsenterede køn.

Det danske lovforslag indfører dog ikke noget mål om en bestemt andel af det

underrepræsenterede køn i bestyrelser, og forslaget vil derfor næppe leve op

til kravene i direktivforslaget.

I forbindelse med den danske gennemførelse af direktivet med dets nuvæ-

rende indhold, skal der også tages stilling til de danske regler for

udpegning

af bestyrelsesmedlemmer.

Efter dens danske selskabslov er det hovedreg-

len, at bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Valg til medlemmer af

bestyrelse sker i aktieselskaber ved simpelt stemmeflertal

. Dansk lovgivning

indeholder ligeledes regler om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Kommissionens anerkender i sit forslag, at der er forskel på EU-landenes og

selskabernes fremgangsmåder ved ansættelse og udnævnelse af bestyrel-

sesmedlemmer. Ifølge Kommissionens forslag skal kravene til udvælgelsen af

kandidater derfor opfyldes

”på det rette sted” i udvælgelsesprocessen i over-

ensstemmelse med nationale regler og selskabernes vedtægter

. Med andre

ord er det op til landende selv at vælge, hvordan de vil sikre, at kravene

Det samme gælder i forhold ti

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,

som også omfattes af 40 % -målet. Her er det ifølge forslaget op til EU-

landene selv at fastlægge de praktiske procedurer til at sikre, at målene nås

Kommissionens begrundelse for nærhedsprincippets overholdelse

Kommissionen begrunder bl.a. forslagets overholdelse af nærhedsprincippet

med, at det tydeligt fremgår af de meldinger, der er kommet fra EU-landene,

Jf. Selskabslovens § 105.

Betragtning 27 til forslaget.

Betragtning 21 til forslaget.

7/8

EU-note - 2012-13 - E 9: Kommissionens forslag om kvoter for kvinder i bestyrelser

herunder deres svar på den offentlige høring, at nationale tiltag ikke er til-

strækkelige til at nå målet om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne

inden 2020. Endvidere finder Kommissionen, at der er risiko for, at det grund-

læggende mål om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU ikke opfyldes.

Endvidere er hensigten med de grundlæggende traktater at skabe ensartede

konkurrencevilkår mellem landene ved at indarbejde princippet om lige løn og

ligestilling på arbejdsmarkedet for at undgå, at EU-landene underbyder hin-

anden i arbejdsmarkeds- og i ligestillingsspørgsmål.

Kommissionen konkluderer derfor, at forslagets mål i ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af landene alene, og at de bedre kan opfyldes ved en koordine-

ret indsats på EU-plan end ved forskellige og mere eller mindre ambitiøse og

effektive nationale tiltag.

Folketingets nærhedstjek af direktivforslaget

EU-landenes nationale parlamenter har mulighed for at sende en begrundet

udtalelse til Kommissionen inden den 15. januar 2013, hvis de mener, at di-

rektivforslaget strider mod nærhedsprincippet, dvs. hvis de mener, at man i

tilstrækkelig grad gennem national lovgivning vil kunne realisere forslagets

formål om at fremme den ligelige repræsentation af kønnene i bestyrelserne.

Ud over Folketinget har en række andre nationale parlamenter (bl.a. Estland,

Holland, UK, Sverige og Finland) allerede indledt et nærhedstjek af forslaget.

Afsluttende bemærkninger

Det skal afslutningsvis bemærkes, at Folketinget også har mulighed for over

for Kommissionen

–

såvel inden for som efter 8-ugers fristen for nærhedskon-

trollen

–

at komme med bemærkninger til forslagets indhold.

Det skal blot fremgå klart af Folketingets udtalelse, at bemærkningerne knyt-

ter sig til forslagets indhold og ikke til overholdelsen af nærhedsprincippet.

Med venlig hilsen

Thomas Fich (3611)

Jf. artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

8/8