PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 44
Offentligt

Europaudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

8. februar 2015

Den europæiske patentreform – nogle spørgsmål og svar

Sammenfatning

Denne note søger at give et indblik i den europæiske patentreform, som

25 EU-lande tog første skridt til vedtagelsen af i december 2012. Patent-

reformen består af to EU-forordninger om henholdsvis enhedspatentbe-

skyttelse (”enhedspatentet”) og tilhørende sprogordninger samt en mel-

lemstatslig aftale om en oprettelse af en fælles patentdomstol.

EU-forordningerne om enhedspatentet og sprogordningerne er direkte

gældende i Danmark. Der udestår således en stillingtagen til, om Dan-

mark vil ratificere aftalen om den fælles patentdomstol. Justitsministeriet

har i den forbindelse vurderet, at Danmarks ratifikation af aftalen om pa-

tentdomstolen indebærer afgivelse af suverænitet jf. Grundlovens § 20.

Denne note søger at give nogle svar på en række spørgsmål om patent-

reformen.

1/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

I december 2012 vedtog 25 EU-lande (Italien og Spanien undtaget) og Euro-

pa-Parlamentet to EU-forordninger om enhedspatent og tilhørende oversæt-

telsesordninger. I februar 2013 indgik 25 EU-lande en mellemstatslig aftale

om en fælles patentdomstol (Spanien og Polen er ikke med).

I det følgende vil den europæiske patentreform blive gennemgået med ud-

gangspunkt i en række spørgsmål om:

Baggrunden for den europæiske patentreform,

herunder hvilke

ordninger, der gælder i dag (afsnit I)

Den europæiske patentreforms indhold

(afsnit II)

Den europæiske patentreform og Danmark,

herunder hvilke

kon-

sekvenser

det vil få, hvis Danmark vælger at stå uden for patent-

domstolsaftalen (afsnit III).

Den europæiske patentreform

Den europæiske patentreform består af:



en EU-forordning om indførelse af et enhedspatent og en EU-

forordning om tilhørende oversættelsesordninger. Begge forordnin-

ger blev vedtaget af 25 EU-lande, herunder Danmark, i december

2012.



en mellemstatslig aftale om oprettelse af en fælles patentdomstol.

Aftalen er undertegnet af EU’s erhvervsministre i februar 2013, og

skal ratificeres af mindst 13 lande for, at aftalen træder i kraft.

Den europæiske patentreform bygger i meget vidt omfang videre på

eksisterende europæiske regler og procedurer for patentering af opfin-

delser.

Hele reformen træder i kraft, når 13 EU-lande (herunder Frankrig, Tysk-

land og UK) har ratificeret aftalen om den fælles patentdomstol.

2/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I – Baggrunden for den europæiske patentreform

Den europæiske patentreform har ligget på tegnebrættet i mange år i EU og

der har været konkrete forhandlinger om en patentordning siden Kommissio-

nen i 2000 fremsatte sit første forslag

. Det har dog været vanskeligt at lande

en aftale, ikke mindst på grund af uenighed om sprogregimet.

Patentordningen er dog også stødt på andre forhindringer. Således udtalte

EU-Domstolen den 8. marts 2011, at et tidligere udkast til fælles EU-

patentdomstolssystem ikke var foreneligt med EU’s traktater, pga. manglende

garantier for overholdelsen af EU-retten. Den nye aftale om patentdomstols-

systemet tager højde for EU-Domstolens indsigelser.

Den 10. og 11. december 2012 godkendte EU's ministerråd og Europa-

Parlamentet dog endelig EU-forordningerne om enhedspatentet med tilhøren-

de sprogordning, som bl.a. er blevet forhandlet på plads under det danske

EU-formandskab i 1. halvdel af 2012.

Hvilke regler for patentbeskyttelse gælder i dag?

Der findes allerede udførlige regler på såvel nationalt, europæisk som interna-

tionalt plan om patenter. Man kan skelne mellem de materielle og de procedu-

remæssige regler for udstedelse af patenter.

De ”materielle” regler

er de indholdsmæssige krav som skal opfyldes for at

en person kan tage patent på en opfindelse. De fastlægger bl.a. hvad der kan

patenteres (fx at der skal være tale om en ny opfindelse), hvornår en patent-

haver mister retten til sit patent, på hvilke betingelser andre personer kan

udnytte eller udvikle patentet osv.

Disse regler vil ikke blive gennemgået nærmere, da de ikke ændres med re-

formen. De findes dels i nationale love, dels i europæiske og internationale

konventioner, som landene har tiltrådt. De centrale regler om europæiske

patenter står i Den Europæiske Patentkonvention fra 1973. Konventionen er

ikke en EU-retsakt men derimod en mellemstatslig overenskomst, som ud

over de nu 28 EU-lande omfatter 10 andre europæiske lande

. Konventionen

er løbende blevet ændret, senest i 2010. Danmark kom med i samarbejdet

den 1. januar 1990.

KOM (2000)412.

Albanien, Island, Liechtenstein, Monaco, Makedonien, Serbien, Island, Schweiz, Norge, Tyrkiet

og San Marino.

3/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De formelle procedurer

for at ansøge om patenter og hvilke myndigheder,

der kan behandle ansøgninger om patenter, findes der ligeledes regler om.

De fastlægger hvilke nationale myndigheder, der udsteder nationale patenter

(i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen), hvilke myndigheder, der udste-

der europæiske patenter (European Patent Office) og internationale patenter

(World Intellectual Property Organization - WIPO).

Endelig er der spørgsmålet om

håndhævelsen af patenterne,

dvs.

hvilke

domstole,

som patenthavere skal gå til, hvis de vil forsvare sig retsligt imod

krænkelser af deres patenter. I dag findes der ikke en enkelt juridisk instans,

der tager endelig stilling til tvister om patenter på tværs af Europa. Det afgø-

res af de almindelige civile domstole i de enkelte lande. Det er bl.a. det, som

aftalen om den fælles patentdomstol søger at lave om på.

Hvordan søger man om patentbeskyttelse i dag?

I dag kan en person eller virksomhed, der har lavet en ny opfindelse, tage

patent på den for at forhindre andre i at udnytte opfindelsen kommercielt.

En patentansøger fra et europæisk land, som vil tage patent på sin opfindel-

se, kan - groft sagt - vælge mellem at søge et

nationalt patent

i ét eller flere

lande eller at søge et

europæisk patent

Et nationalt patent

udstedes efter et lands nationale regler og gælder kun i

dette land. I Danmark er disse regler fastsat i patentloven

europæisk patent

gør det muligt at søge patentbeskyttelse i de 38 euro-

pæiske lande, som deltager i det europæiske patentsamarbejde gennem en

enkelt ansøgning. Patentansøgningen indleveres til en national patentmyn-

dighed (i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen), som sørger for at videre-

sende ansøgningen til Den Europæiske Patentmyndighed, European Patent

Office (EPO), der har sæde i München (Tyskland).

Patentansøgeren skal ved indleveringen af en ansøgning om et europæisk

patent, angive hvilke lande, som denne ønsker, at patentet skal gælde i.

Man kan også sende en international ansøgning (PCT-ansøgning). Ordningen administreres af

World Intellectual Property Organization (WIPO) i Genève.

Jf. lovbekendtgørelse nr 108 af 24. januar 2012.

4/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad er ulempen ved det eksisterende europæiske patent?

Det er den ulempe ved det eksisterende europæiske patentsystem, at selv om

EPO udsteder et europæisk patent, har det ikke automatisk virkning i alle de

lande, som ansøgningen omfatter.

Patentansøgeren skal nemlig ret hurtigt efter at EPO har udstedt det europæ-

iske patent have det godkendt (valideret) i hvert enkelt af de europæiske lan-

de. Selv om visse lande – herunder Danmark – i deres lovgivning har givet

europæiske patenter samme gyldighed som nationale patenter, er der stadig

en formel procedure, der skal følges før patentet er endelig godkendt, og

denne procedure varierer fra land til land. Dertil kommer, at ansøgeren udover

de formelle krav, der opstilles i landet, som led i den nationale validering af

patentansøgningen i mange lande også skal sørge for at få oversat patentbe-

skrivelsen til de pågældende landes officielle sprog, hvilket er en bekostelig

affære.

Endelig findes der i dag ikke nogen mellemstatslig domstol med kompetence

til at afgøre sager om krænkelse af europæiske patenter med virkning for alle

landene. Med andre ord er fx en europæisk patenthaver, som mener, at hans

patent er blevet krænket, henvist til at anlægge sag ved domstolene i alle de

lande, som han føler sig krænket i.

II – Den europæiske patentreform i hovedtræk

Hvad er formålet med den europæiske patentreform?

Den europæiske patentreform har som overordnet mål at gøre det billigere og

enklere for personer eller virksomheder at tage patent på nye opfindelser og

få disse beskyttet mod kommerciel udnyttelse i Europa.

Det er dog væsentligt at bemærke, at den europæiske patentreform for en

stor dels vedkommende er et supplement til det europæiske patentsamarbej-

de, som har eksisteret siden 1973. Samarbejdet gør det allerede i dag muligt

at søge patentbeskyttelse i 38 europæiske lande gennem en centraliseret

ansøgningsprocedure.

Hvad består den europæiske patentreform af?

Den europæiske patentreform består af to dele, der er indbyrdes forbundne:

5/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forordning om enhedspatentet

samt en

forordning om tilhø-

rende oversættelsesordninger

en mellemstatslig

aftale om en fælles patentdomstol.

Forordningen om enhedspatentet

blev vedtaget af Europa-Parlamentet og

25 EU-lande i Rådet den 17. december 2012 som led i et såkaldt forstærket

samarbejde. Enhedspatentet giver den - allerede eksisterende - europæiske

patentmyndighed, EPO (European Patent Office) mulighed for at udstede

europæiske patenter med ensartet retsvirkning,

dvs. et patent, som giver

samme beskyttelse og er underlagt ens regler i alle de 25 EU-lande, som har

tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Det europæiske patent med en-

hedskarakter er et alternativ til de eksisterende ”almindelige” europæiske

patenter og de nationale patenter.

Den Europæiske Patentmyndighed EPO skal bl.a. stå for modtagelsen af

ansøgninger om og tildeling af ensartet retsvirkning, førelse af et register over

enhedspatenter, opkrævning og administration af fornyelsesgebyrer, herunder

videredistribution af den andel, der tilfalder de deltagende EU-landes patent-

myndigheder.

Forordningen om tilhørende oversættelsesordning

blev vedtaget af de

samme 25 EU-lande den 17. december 2012. Den er baseret på den gæl-

dende praksis i EPO, suppleret med en maskinoversættelsesløsning.

Forordningen indfører følgende sprogregime for enhedspatenter:

Der

kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog.

Hvis der

ansøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog

engelsk, fransk og tysk, skal ansøger sørge for oversættelse af patent-

skriftet til ét af disse sprog. Når ansøger er en SMV, en fysisk person, en

non profit organisation, et universitet eller en offentlig forskningsorgani-

sation, som har bopæl eller hovedforretningssted i en medlemsstat, kan

denne få sine udgifter hertil godtgjort helt eller delvist. Udgifterne til godt-

gørelse dækkes ind via de gebyrer, der indbetales til EPO i forbindelse

med ’enhedspatenter’.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om

gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse.

Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstær-

ket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende oversæt-

telsesordninger

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:361:0089:0092:DA:PDF

6/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Patentet

offentliggøres i sin helhed på sagsbehandlingssproget

(en-

gelsk tysk eller fransk). I en overgangsperiode på højst 12 år skal der ske

oversættelse af patentskriftet til engelsk, hvis sagsbehandlingssproget

hos EPO har været fransk eller tysk. I de tilfælde, hvor sagsbehandlings-

sproget har været engelsk, skal patentskriftet oversættes til et hvilket

som helst andet EU-sprog. I overgangsperioden sikres det således, at al-

le patentskrifter for ’enhedspatenter’ foreligger på engelsk, samtidig med

at man sikrer et begrænset oversættelsesregime..

Et særligt

maskinoversættelsessystem,

der er under udvikling, skal

sikre, at patentansøgninger og patenter er tilgængelige på alle EU-sprog

uden yderligere omkostninger for ansøger. Maskinoversættelserne vil

være tilgængelige online og gratis på anmodning men har ingen juridisk

gyldighed.

Aftalen om den fælles patentdomstol

blev undertegnet af EU’s erhvervsmi-

nistre den 19. februar 2013. Aftalen skal bl.a.:

gøre det

hurtigere, enklere og billigere

for virksomhederne at håndhæ-

ve deres patentrettigheder i Europa

skabe

forenklinger,

som samlet set nedbringer det totale antal af patent-

tvister i Europa

udvikle

ensartet praksis

og dermed skabe

større retssikkerhed,

som

kan føre til at virksomhedernes risici mindskes i forhold til krænkelser af

eksisterende patentrettigheder.

Den fælle patentdomstol får

enekompetence til at afgøre de mest alminde-

lige typer af patenttvister

for både almindelige europæiske patenter og en-

hedspatenter, herunder sager om krænkelser af patenter og patenters gyldig-

hed.

Tvisterne kan afgøres i en samlet proces, som har umiddelbar virkning i samt-

lige EU-lande, som deltager i patentdomstolsaftalen og hvor det pågældende

europæiske patent eller ’enhedspatent’ har retsvirkning. Med andre ord gæl-

der aftalen for alle europæiske enhedspatenter og almindelige europæiske

patenter, der gælder på ikrafttrædelsesdatoen eller er udstedt derefter. For

almindelige europæiske patenter,

der er gældende, eller hvor ansøgningen

er under behandling på ikrafttrædelsesdatoen, kan virksomheder dog undtage

disse fra aftalens ikrafttrædelsesbestemmelser, hvorefter domstolskompeten-

cen forbliver hos de nationale domstole.

Patentdomstolsaftalen er en mellemstatslig aftale, og skal for at træde i kraft i

de enkelte lande ratificeres i hvert af de deltagende EU-lande i overensstem-

melse med de nationale forfatninger.

7/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen fastlægger de nærmere bestemmelser om patentdomstolens opbyg-

ning, kompetence og arbejdsform.

Hvad tilfører enhedspatentet det eksisterende europæiske patent?

Den europæiske patentreform sikrer, at et europæisk patent

godkendes for

alle de deltagende lande på én gang.

Det sker, når Den Europæiske Pa-

tentmyndighed (EPO), udsteder et europæisk patent med ensartet retsvirk-

ning.

Samtidig sikrer reformen, at efterfølgende uenigheder mellem de berørte par-

ter om rettigheder til patentet afgøres af én domstol i stedet for i dag, hvor den

skal afgøres af hver enkelt national domstol.

Enhedspatentet kan give virksomheder store besparelser på oversættelse af

patenter og forenkle de administrative procedurer, der i dag skal opfyldes for

at et almindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande.

Med enhedspatentet bliver der altså fremover

tre forskellige måder

at søge

patent på en opfindelse på:

ved et nationalt patent

ved et almindeligt europæisk patent

ved et europæisk patent med ensartet retsvirkning (også kaldet europæ-

isk enhedspatent).

Hvor kommer den fælles patentdomstol til at ligge?

Den fælles patentdomstols

centrale afdeling i første instans

bliver placeret i

Paris med tematiske underafdelinger i London (kemi, daglige fornødenheder

mv.) og i München (maskinteknik mv). En sag kan således i visse tilfælde

starte ved en af disse retter, men visse typer af søgsmål fx krænkelsessager

skal anlægges direkte ved en lokal eller regional afdeling, som er oprettet i et

af de deltagende EU-lande.

De deltagende medlemslande kan nemlig vælge at oprette lokale

afdelinger

af den fælles patentdomstols førsteinstans. Det er

op til de deltagende med-

lemslande

at beslutte, om de ønsker at oprette en lokal afdeling. Der kan

endda oprettes flere afdelinger i et land, nærmere bestemt én afdeling for

8/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hver 100 nye sager, der er anlagt i det foregående år. Der kan dog maksimalt

oprettes 4 afdelinger i et land.

To eller flere deltagende lande kan også gå sammen om at oprette en

regio-

nal afdeling.

Landene skal derefter beslutte, hvor afdelingen skal have sæde.

Endelig oprettes der en

appeldomstol i Luxembourg

samt et

voldgiftscen-

ter,

der har hjemsted i Ljubljana (Slovenien) og Lissabon (Portugal). Vold-

giftscenteret kan dog ikke behandle sager om fx patentkrænkelser og ugyl-

diggørelse af patenter.

Hvordan sikres dommernes neutralitet?

Alle dommere skal have de nødvendige faglige kompetencer for at kunne

udnævnes til dommere i deres eget land. De vælges som patentdommere fra

en liste over egnede kandidater. Listen udarbejdes af det rådgivende udvalg,

hvorefter det Administrative Udvalg, der er nedsat i medfør af aftalen om pa-

tentdomstolen, udnævner dommerne.

Når der sammensættes et dommerpanel til behandlingen af en sag, skal pa-

nelet have en

multinational sammensætning.

Hovedreglen er, at panelet

sættes med tre dommere, med mindre parterne er enige om, at sagen kan

afgøres af en dommer.

I de

centrale afdelinger

(Paris, London og München) består dommerpanelet

af to juridiske dommere fra forskellige EU-lande og en teknisk dommer fra en

central dommerpulje, som oprettes med aftalen.

lokale afdelinger

sammensættes dommerpanelet af én juridisk dommer fra

det pågældende land og af to juridiske dommere fra to andre medlemslande i

de tilfælde, hvor der i en periode på tre på hinanden følgende år forud for eller

efter denne aftales ikrafttræden i gennemsnit er påbegyndt mindre end halv-

treds patentsager pr. kalenderår. Dommerpanelet sammensættes af to juridi-

ske dommere fra det pågældende land og af én juridisk dommer fra et andet

medlemsland i de tilfælde, hvor der i en periode på tre på hinanden følgende

år forud for eller efter denne aftales ikrafttræden i gennemsnit er påbegyndt

halvtreds patentsager eller derover pr. kalenderår.

Regionale afdelinger

sammensættes af to juridiske dommere fra den regio-

nale dommerliste, fra de deltagende lande i den regionale afdeling, samt en

tredje juridisk dommer, som ikke er fra den pågældende region.

9/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig kan der på begæring af en af parterne tilknyttes en teknisk dommer til

en lokal eller regional afdeling.

Hvor skal en sag ved den fælles patentdomstol anlægges?

Det kommer an på, hvilken type sag, der er tale om, og om der evt. findes en

lokal eller regional afdeling i de berørte lande.

Når der er tale om sager om krænkelsen af patenter, skal disse anlægges ved

den lokale eller regionale afdeling for det medlemsland,

hvor krænkelsen

har fundet sted

eller hvor

sagsøgte har sin bopæl.

Hvis

der ikke findes en lokal eller regional afdeling,

dér hvor krænkelsen

har fundet sted eller i det land, hvor sagsøgte har sin bopæl eller sit sæde,

anlægges sagen ved den

centrale afdeling

enten Paris, London eller Mün-

chen. Ved den centrale afdeling fordeles sagerne, dvs. at sager om kemi skal

behandles i London, sager om fysik skal behandles i Paris og sager om me-

kanik skal behandles i München

Hvis krænkelse af patentet har fundet sted på tre eller flere regionale afdelin-

gers område, kan sagsøgte anmode om, at sagen henvises til den centrale

afdeling.

Hvis flere

forskellige virksomheder krænker

et ’enhedspatent’, kan patent-

indehaveren beslutte at anlægge sag mod hver enkelt virksomhed for at brin-

ge krænkelsen til ophør. Den enkelte krænkelsessag kan anlægges ved den

lokale/regionale afdeling i det land, hvor krænkelsen har fundet sted, eller den

lokale/regionale afdeling i det land, hvor sagsøgte har sin bopæl eller hoved-

forretningssted. Hvis der er tale om flere sagsøgte, kan krænkelsessagen

anlægges, hvor krænkelsen har fundet sted eller, hvor en af de sagsøgte har

sin bopæl eller sit forretningssted eller ved den regionale afdeling, som den

pågældende medlemsstat deltager i. Der kan kun anlægges søgsmål mod

flere sagsøgte, såfremt de sagsøgte har en forretningsmæssig forbindelse, og

søgsmålet vedrører den samme påståede krænkelse.

Det fremgår af patentdomstolsaftalen, at

hvis en deltagende medlemsstat

ikke har en lokal afdeling

og ikke deltager i en regional afdeling, skal kræn-

kelsessager (og visse andre typer sager) anlægges ved den centrale afdeling.

Jf. Bilag II til patentdomstolsaftalen.

10/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kan den fælles patentdomstols afgørelser appelleres?

Ja. Afgørelser truffet af den fælles patentdomstols første instans i Paris, Mün-

chen eller London eller i en lokal eller regional afdeling vil kunne appelleres til

appeldomstolen i Luxembourg

senest 2 måneder efter afgørelsen. Bortset

fra afgørelser vedrørende enhedspatenters gyldighed vil en anke til appelin-

stansen ikke have suspensiv virkning i forhold til afgørelsen i første instans

(dvs. at parterne indtil appeldomstolens afgørelse skal respektere førstein-

stansens afgørelse). Appelinstansen kan ændre afgørelsen i første instans og

i særlige tilfælde tilbagevise sagen til fornyet behandling i førsteinstansen.

For at undgå, at der er forskel på fortolkningen af EU-retten mellem den fæl-

les patentdomstol og EU-Domstolen, kan eller skal den fælles patentdomstol,

enten første instansen eller appelinstansen, forelægge spørgsmål om fortolk-

ningen eller gyldigheden af EU-retten for

EU-Domstolen i Luxembourg

(som

ikke er identisk med appeldomstolen i Luxembourg).

Indfører enhedspatentet nye regler for, hvad der kan patenteres?

Nej. De indholdsmæssige regler for, hvad der kan patenteres, er allerede

nedfældet i den europæiske patentkonvention fra 1973 med senere ændrin-

ger, samt i nationale og internationale love.

Der har dog bredt sig en bekymring for, om den nye fælles patentdomstol vil

fortolke de eksisterende europæiske patentregler på en måde, som vil have

indvirkning på, hvad der kan patenteres. Det gælder fx i spørgsmålet om

software,

som efter de gældende regler ikke kan patenteres.

I den forbindelse har regeringen i et svar til Europaudvalget anført, at det

direkte fremgår af den europæiske patentkonvention, at software i sig selv

ikke kan patenteres, og at patentkonventionen ikke ændres med den europæ-

iske patentreform. Regeringen skriver videre, at

der dog kan udstedes pa-

tenter på opfindelser, som indeholder software.

Eksempler på sådanne

opfindelser, der kan patenteres, er ABS-bremser i biler eller en vaskemaskine

udstyret med software, der gør, at vaskemaskinen bruger mindre vand. Det

væsentlige er, at det er opfindelsen i sin helhed – fx ABS-bremsen – der pa-

tenteres. Softwaren, der indgår i produktet, beskyttes således ikke selvstæn-

digt. Der kan således ikke i Europa, efter gældende regler, udstedes patenter

11/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på opfindelser, der alene udgør software. Dette ændres ikke med den euro-

pæiske patentreform

Er alle EU-lande omfattet af den europæiske patentreform?

Nej. De to EU-forordninger om hhv. enhedspatentet og oversættelsesordnin-

ger er begge vedtaget som led i et såkaldt forstærket samarbejde og omfatter

pt. 25 EU-lande, dvs. alle EU-lande på nær Spanien og Italien

. Disse to

lande har valgt at stå udenfor pga. utilfredshed med sprogordningen.

Disse lande har dog mulighed for at tilslutte sig ordningen på et senere tids-

punkt, hvis de ønsker det. Danmark

Hvad angår patentdomstolssystemet er det også åben for deltagelse fra alle

EU-lande, som ønsker det. Pt. har 25 EU-lande (alle EU-lande med undtagel-

se af Spanien og Polen

) undertegnet den mellemstatslige aftale, som deref-

ter skal ratificeres i de enkelte lande før den gælder for disse lande.

Samtidig skal de øvrige EU-lande kunne deltage i patentdomstolsaftalen, hvis

de ønsker det. I praksis betyder det, at også Italien og Spanien, der ikke øn-

skede at deltage i enhedspatentet, vil kunne tilslutte sig patentdomstolsaftalen

med henblik på håndhævelse af almindelige europæiske patenter, som disse

lande anerkender. I december 2012 tilsluttede Italien sig således som det 25.

land arbejdet med domstolssystemet (Polen og Spanien står fortsat udenfor).

Italien har dog fortsat ikke tilsluttet sig enhedspatentet.

Hvad er et forstærket samarbejde?

Et forstærket samarbejde er en særlig EU-beslutningsform, som en gruppe på

mindst ni EU-lande kan bede om tilladelse til at oprette, hvis det ikke lykkes at

skabe det nødvendige flertal blandt alle EU-landene om et EU-forslag.

Det forstærkede samarbejde om enhedspatentet kom i stand, efter at Kom-

missionens forslag til forordning om et fælles EU-patent faldt til jorden, da det

ikke opnåede den krævede enstemmighed. Derfor anmodede tolv EU-lande,

Se. Europaudvalget 2011 – KOM(2011) 0215 endeligt svar på spørgsmål 1. Samme svar frem-

går af Kommissionens ”FAQ – Mest stillede spørgsmål” til enhedspatentet, som kan findes på

Kommissionens hjemmeside.

Kroatien blev optaget i EU den 1. juli 2013. Der er ikke oplysninger om Kroatiens evt. deltagel-

se i patentformen.

12/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heriblandt Danmark, Kommissionen om lov til at indføre et forstærket samar-

bejde om enhedspatentet. Efterfølgende meddelte yderligere 13 EU-lande

Kommissionen, at de også ønskede at deltage i det forstærkede samarbejde.

Enhedspatentet har derfor fået tilslutning fra 25 EU-lande (alle EU-lande på

nær Italien og Spanien

). På baggrund af anmodningen fremsatte Kommissi-

onen den 13. april 2011 forslag til forordning om enhedspatentbeskyttelse

og forslag til forordning om oversættelsesordninger for denne enhedspatent-

beskyttelse

Hvornår træder den europæiske patentreform i kraft?

Af teksten til de to forordninger fremgår, at forordningerne træder i kraft den 1.

januar 2014 eller fra den dato, hvor aftalen om patentdomstolen træder i kraft.

Det sidste kræver at 13 lande, herunder UK, Frankrig og Tyskland, har ratifi-

ceret aftalen om den fælles patentdomstol.

Hvem skal betale for patentbehandlingen?

Ifølge forordningen om enhedspatentet skal Den Europæiske Patentmyndig-

hed EPO’s omkostninger dækkes fuldt ud af gebyrer, som også skal deles

med de nationale patentmyndigheder. Kommissionen skal via delegerede

retsakter fastlægge det endelige gebyrniveau og den nøjagtige fordeling af

gebyrindtægter til de nationale patentmyndigheder.

Det endelige gebyrniveau og den nøjagtige fordeling af gebyrindtægter til de

nationale patentmyndigheder vil blive fastlagt i en komité, der er nedsat i med-

før af forordningen om enhedspatentbeskyttelse, under EPO’s administrati-

onsråd.

Hvem betaler for omkostningerne ved den fælles patentdomstol?

Udgangspunktet for finansieringen af patentdomstolssystemet er, at det efter

en overgangsperiode på 7 år skal være selvfinansierende. Det betyder, at

domstolssystemet hovedsageligt skal finansieres via retsafgifter.

Kroatien blev optaget i EU 1. juli 2013. Der er endnu ikke oplyst, hvordan de forholder sig til

reformen.

KOM(2011)215.

KOM(2011)216.

13/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil dog være behov for finansielle bidrag fra de deltagende lande til etab-

lering og opstart af domstolssystemet, ligesom der i overgangsperioden kan

blive behov for særlige tilskud fra landene for at bringe budgettet i balance.

Aftalen om patentdomstolen indeholder regler om beregningen af disse bi-

drag.

III – Den europæiske patentreform og Danmark

Den europæiske patentreform er åben for alle EU-lande, herunder Danmark,

der som nævnt allerede har tilsluttet sig reglerne om enhedspatentet og over-

sættelsesordningen gennem det forstærkede EU-samarbejde.

Justitsministeriet har den 7. maj 2013 vurderet, at en eventuel dansk tilslut-

ning til den mellemstatslige aftale om den fælles patentdomstol vil indebære

overdragelse af suverænitet efter grundlovens § 20. Det betyder, at et lov-

forslag enten skal vedtages med 5/6 flertal i Folketinget eller ved en folkeaf-

stemning.

Denne situation rejser en række spørgsmål om Danmarks fremtidige tilslut-

ning til hele den europæiske patentreform, der skal betragtes som en samlet

pakke.

Hvilke dele af den europæiske patentreform er Danmark allerede

bundet af?

Danmark er med i det forstærkede samarbejde om EU-forordningen om en-

hedspatentet og EU-forordningen om oversættelsesordningen. Der er dog tale

om en samlet pakke, hvilket betyder at forordningerne kun finder anvendelse i

de lande, der også har ratificeret domstolsaftalen.

Som tidligere anført er Danmark desuden med i den europæiske patentkon-

vention fra 1973, som opstiller de væsentligste indholdsmæssige krav til eu-

ropæiske patenter, som den europæiske patentreform er baseret på..

Jf. regeringens svar på spørgsmål 1 (alm. del) stillet af Europaudvalget den 2. maj 2013 efter

ønske fra Nikolaj Willumsen (EL).

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2013/Notat_pate

ntdomstol.pdf

14/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark mangler derfor udelukkende at ratificere aftalen om den fælles pa-

tentdomstol, som Danmark underskrev i februar 2013..

Hvorfor indebærer tilslutningen til den fælles patentdomstolen afgi-

velse af suverænitet?

Ifølge grundlovens § 20 kan ”beføjelser,

som efter [grundloven] tilkommer

rigets myndigheder […] i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolke-

lige myndigheder”.

Justitsministeriet anfører bl.a. i sit notat af 7. maj 2013, at der er tale om over-

ladelse af beføjelser efter § 20 (dvs. suverænitetsafgivelse) ”hvis

den interna-

tionale domstol har kompetence til at træffe afgørelser, der har direkte virk-

ning for borgere mv, her i landet”.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at både patentdomstolens en-

delige afgørelse af sager om patenter og afgørelser i relation til behandlingen

af sådanne søgsmål vil være bindende for dem, som afgørelsen retter sig

imod. Domstolens afgørelser og kendelser kan fuldbyrdes i overensstemmel-

se med lovgivningen i det pågældende EU-land.

På den baggrund indebærer en dansk ratifikation af aftalen om den fælles

patentdomstol overdragelse af suverænitet jf. grundlovens § 20.

Hvad er konsekvensen for danske patenthavere, virksomheder mv.,

hvis Danmark ikke går med i patentdomstolsaftalen?

I modsætning til, hvad der gælder ved ”almindelige” EU-traktater eller ændrin-

ger af disse, er det ikke nogen betingelse for ikrafttrædelsen at den mellem-

statslige aftale om patentdomstolen, at alle EU-lande er med. Det er tilstræk-

keligt, at 13 lande, herunder Frankrig, Tyskland og UK, ratificerer patentdom-

stolsaftalen. Hvis Danmark vælger at stå udenfor, er domstolen derfor stadig

en realitet.

Hvis Danmark ikke ratificerer patentdomstolsaftalen,

så vil hverken for-

ordningerne om enhedspatentbeskyttelse og de tilhørende oversættelsesord-

ninger eller aftalen om den fælles patentdomstol være gældende i Danmark.

S. 5. i notatet af 7. maj 2013.

15/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske virksomheder

vil dog på lige fod med alle andre lande i verden

kun-

ne ansøge om et ’enhedspatent’ gældende for de lande, hvor forordnin-

gerne finder anvendelse

(dvs. i de lande, der både deltager i det forstærke-

de samarbejde om forordningerne og som har ratificeret patentdomstolsafta-

len).

Hvis en dansk virksomhed fx i en sådan situation har et ’enhedspatent’, der er

gældende i 24 EU-lande (men ikke i Danmark), så vil tvister om dette patent

skulle løses ved den fælles patentdomstol i et af de 24 lande. Afgørelsen,

som patentdomstolen træffer, vil således være gældende i de 24 lande (og

ikke i Danmark). Den danske virksomhed vil ikke kunne gå til de nationale

domstole i Danmark om en tvist om et ’enhedspatent’, da dette ’enhedspatent’

ikke vil være gældende i Danmark.

Med venlig hilsen

Thomas Fich

(3611)

16/16