EU-note - 2012-13 - E 42: EU-note om hollandsk nærhedsundersøgelse

SammenfatningDen hollandske regering har taget temperaturen på nærhedsprincippetmed en undersøgelse, der screener alle politikområder for EU-lovgivningeller forslag til lovgivning, der strider mod proportionalitets- eller nærheds-princippet. Resultatet er en liste med 54 sager, hvor regeringen finder be-hov for hollandsk handling samt ni generelle anbefalinger for udformning ogvedtagelse af EU-lovgivning.

BaggrundFredag den 22. juni 2013 lancerede den hollandske regering resultatet af enundersøgelse af nærheds- og proportionalitetsprincippets overholdelse i euro-pæisk lovgivning. Undersøgelsen er en udløber af koalitionsregeringens (DeLiberale, VVD og Arbejderpartiet, PvdA) fælles regeringsgrundlag fra septem-ber 2012.

Undersøgelsen, der er foretaget med bidrag fra samtlige hollandske ministeri-er og input fra eksperter, interesseorganisationer og virksomheder, har analy-seret alle ressortområder for initiativer, forslag og lovgivning, der giver anled-ning til bekymring i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincipperne. Re-1geringens resumé af undersøgelsens resultater indeholder ni generelle anbe-falinger for udformning og vedtagelse af EU-lovgivning samt en gennemgangaf 54 konkrete sager, hvor den hollandske regering agter at handle, fordi sa-gerne af forskellige årsager rejser bekymringer.

Ni generelle anbefalinger for EU-lovgivning1) EU-lovgivning bør altid baseres på et klart juridisk traktatgrundlag. Europa-Kommissionen skal undlade at fremsætte forslag baseret på et indirekte eruklart juridisk grundlag (hvilket benævnes ”creeping competences”).2) Når der ikke er en klar EU-kompetence på et politikområde, bør Kommissi-onen undlade at udsende ikke-bindende meddelelser eller anbefalinger tilmedlemsstaterne.3) Når der på basis af nærhedsprincippet er samlet modstand i Rådet mod etlovforslag, bør der indgås en aftale mellem Kommissionen og Rådet om, atKommissionen fremover undlader at fremsætte et initiativ på området.4) EU-lovgivning bør fokusere på mål og ikke udstikke detaljerede regler for,hvordan disse mål opnås. Medlemsstaterne bør selv kunne vælge de midler,de skønner effektive til at opfylde målene.5) Kommissionen bør være så eksplicit som muligt i sin beskrivelse af om-kostningerne ved implementering af forslag – både på nationalt og EU-niveau.6) Der bør være en bedre og mere systematisk brug af konsekvensanalyser af2forslag samt mere udbredt brug af evaluerings- og solnedgangsklausuler.7) Medlemsstaterne bør involveres mest muligt, når forslag, der vedrører dem,forberedes og diskuteres i komitéprocedurer (delegerede retsakter og gen-nemførelsesretsakter).

8) Hvis EU-Domstolen fortolker EU-lovgivning på en måde, som ikke er ioverensstemmelse med lovgivernes (Rådets og Parlamentets) intentioner, børproblemet adresseres ved at ændre EU-lovgivningen.9) Når en ny Kommission skal sammensættes i 2014, er det en lejlighed til atgennemgå prioriteterne i EU’s opgaver.

Handlingsplan for 54 konkrete sagerResumeet angiver 54 konkrete sager, herunder eksisterende lovgivning, for-slag under forhandling og fremtidige initiativer, der af forskellige årsager be-kymrer regeringen. På hver af disse anvises der handling, fx hvilken positionden hollandske regering agter at indtage i forhandlingerne. Alle politikområderer inddraget, men særligt områder med ren national kompetence er i fokus,såsom velfærdsområdet og sociale sikringsordninger samt skatteområdet.Der er fire typer argumentation, der går igen i undersøgelsen:I) Sagen indeholder ingen transnational dimension, derfor er der ikkebehov for lovgivning på EU-niveauDet gælder fx Fonden for bistand til socialt dårligt stillede og Fonden for til-pasning til Globalisering, hvor regeringen imidlertid står ved aftalen i Det Eu-ropæiske Råd fra 7.-8. februar om den flerårige finansielle ramme, hvor dissefonde indgår som et led i det store kompromis.I forhold til øvrig eksisterende lovgivning finder undersøgelsen, at regulering4på EU-niveau ikke er berettiget på emner som tunnelsikkerhed og EU’s pro-grammer for støtte til skolefrugt og –mælk.Regeringen ser ikke behov for EU-regulering i forhold til en række af Kommis-5sionens forslag. Det gælder forslaget om kvindekvoter i bestyrelser, forslag6om forlænget barselsorlov til kvinder, og forslaget om en fælles selskabsskat-7tegrundlag (CCCBT). Behandlingen af de to sidste forslag er gået i stå pågrund af modstand i Rådet.3

Regeringen stiller sig tvivlende overfor, om en europæisk tilgang er nødvendigi forhold til Kommissionens nye forslag til direktiv om nemmere adgang til op-8rettelse og sammenligning af bankkonti; og finder heller ikke en transnationaldimension i forslaget om maritim fysisk planlægning (den del af forslaget, der9omhandler integreret kystzoneforvaltning, vurderes dog velbegrundet).Blandt kommende initiativer, der ikke anses for transnationale, er forsikringermod natur- og menneskeskabte katastrofer (som Kommissionen har lanceret10en høring om), skovbrug, indirekte skatter (særligt på biler) og et harmonise-ret system for forsikringsgarantier.

II) Der er behov for EU-regulering på området, men lovgivnin-gen/forslaget er for deltaljeret og handler om midler snarere end målUndersøgelsen peger på, at reglerne om sikkerhed og sundhed på arbejds-pladsen er alt for detaljerede og specifikke i forhold til midler.Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er ifølge regeringen fordeltaljeret med for mange obligatoriske elementer, der ikke vil have nogen12effekt. Det oprindelige forslag til energieffektivitetsdirektivet indeholdte efterregeringen vurdering også for mange obligatoriske tiltag. I dette tilfælde lykke-des det dog Holland at komme igennem med en mere fleksibel tilgang i for-handlingerne.Regeringen finder i flere tilfælde, at de nationale regeringer skal have størrefrihed til at vælge, hvordan et givent regelsæt skal implementeres i national13lovgivning, fx finder regeringen familiesammenføringsdirektivet for ufleksibelti forhold til at føre national politik, og er skeptiske over for forslaget om en14forordning om at reducere udgifter til bredbånd.11

Nye forslag til regler for tredjelandsborgeres adgang til at studere,15forske, være i praktik eller arbejde som au pair i EU.16Direktivet om organdonation , der ifølge den hollandske regering ik-ke bør indeholde aspekter af etisk/medicinsk karakter.17Forslaget til direktiv om ligebehandling, der ifølge regeringen har enuklar rækkevidde (hvilket er en udbredt holdning i Rådet).

IV) Øvrige initiativer, hvor regeringen er utilfreds med indholdetDen hollandske regering er ikke blandt de 11 lande, der har valgt at gå videremed forslaget om en finansiel transaktionsskat (FTT). Regeringen er utilfredsmed, at forslaget er designet, så det rammer finansielle instrumenter uden forde 11 landes område, som fx hollandske pensionsfonde.Regeringen har forbehold i forhold til forslaget om støtte til europæiske politi-18ske partier, fordi forslaget går videre end nødvendigt ved fx at gøre støttenbetinget af partiernes interne organisation.Regeringen rejser også spørgsmålet om SU og studentermobilitet. I 2012 blevHolland dømt ved EU-Domstolen for ikke at leve op til forpligtelserne i forord-ningen om arbejdskraftens frie bevægelighed, fordi der var indført et bopæls-krav (en såkaldt ”tre-ud-af-seks-års”-regel) for at kunne komme i betragtning til19støtte til videregående studier, der gennemføres uden for Holland. Regerin-gen mener, der bør findes en balance mellem at fremme studentermobilitet ogprincippet om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Sammenfatning og videre procesResumeet af undersøgelsen indeholder med andre ord en samling af alleredevelkendte hollandske synspunkter på en lang række større og mindre sager.Regeringen understreger, at Holland ikke sigter efter traktatændringer ellerundtagelser. Denne gennemgang skal derimod føde ind i en europæisk debatom et mere moderat, nøgternt og effektivt EU ud fra princippet om: ”EU niveau

når nødvendigt, nationalt niveau når muligt”. Ifølge regeringen er tiden for en”stadig tættere union” på ethvert tænkeligt politikområde forbi.Undersøgelsen kan ses som et signal til hollandske vælgere om, at regerin-gen kritisk vurderer alle forslag fra Kommissionen for at sikre, at der ikke skeren glidning af kompetencer fra nationalt til europæisk niveau; og samtidig etsignal til Kommissionen om at afholde sig fra at foreslå ny lovgivning, der kol-liderer med medlemsstaternes kompetencer.Der er en parallel til den igangværende britiske undersøgelse ”balance ofcompetence review”, der dog er væsentligt mere omfattende (seEU note 24af 3. april).Den britiske europa-minister David Lidington hilste den 24. juni denhollandske undersøgelse velkommen og erklærede sig enig i hovedbudska-20berne.I første omgang skal undersøgelsens resultater drøftes med det hollandskeparlament. Dernæst vil den hollandske regering forsøge at fremme dennetænkning i Kommissionen, Europa-Parlamentet og blandt de øvrige medlems-stater. Regeringen peger på, at særligt i forbindelse med sammensætning afen ny Kommission i 2014 og under kommende hollandsk formandskab i førstehalvår af 2016 vil denne dagsorden blive forfulgt fra hollandsk side.