Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
8. februar 2015
Kommissionen foreslår rimelige bankgebyrer og nemmere adgang til
oprettelse af bankkonti
Sammenfatning
Europa-Kommissionen fremsatte den 8. maj et forslag til EU-lovgivning,
som skal gøre det billigere og lettere for EU-borgerne at oprette en al-
mindelig bankkonto, ligesom det skal være lettere at sammenligne ban-
kernes gebyrer. Forslaget skal også gøre det nemmere at oprette beta-
lingskonto i et andet EU-land.
Forslaget er et af nøgleinitiativerne i Kommissionens Akt for Det indre
marked II fra oktober 2012. Fristen for Folketingets behandling af forsla-
get i relation til nærhedsprincippet udløber den 17. juli 2013.
Kommissionen fremsatte den 8. maj 2013 et forslag til et direktiv, der skal
fremme konkurrencen og gøre det lettere at sammenligne bankernes geby-
rer
1
. Det skal også være lettere for forbrugerne at oprette en bankkonto i et
andet EU-land.
Forslaget rammer ned i den aktuelle debat herhjemme, hvor det i starten af
året kom frem, at en række banker i Danmark var begyndt på at opkræve
gebyrer hos bankkunder for at have en almindelig lønkonto.
1
KOM (2013) 266.
1/7