PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 28
Offentligt

Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

8. februar 2015

Grønbog om klima- og energipolitikker frem til 2030

Sammenfatning

Kommissionen har lanceret en offentlig debat om EU’s klima- og energipo-

litikker frem til 2030. I den forbindelse har Kommissionen fremlagt en grøn-

bog, som gennemgår den eksisterende lovgivning på området og de frem-

skridt, udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med den. I grønbogen

stiller Kommissionen en række åbne spørgsmål omkring indretning af en ny

ramme med mål for 2030. Sideløbende har Kommissionen indledt en hø-

ring om internationale klimaforhandling frem mod en ny aftale i 2015. Beg-

ge høringsdokumenter behandles i noten.

Fristen for svar på grønbogen er den 2. juli 2013.

1/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I) Grønbog om klima- og energipolitikker frem til 2030

Kommissionen fremlagde den 27. marts 2013 grønbogen

En ramme for klima-

og energipolitikken frem til 2030

. Grønbogen lægger op til en bred offentlig

høring om EU’s klima- og energipolitikker samt målsætninger for 2030. Kom-

missionen foreslår, at den nye ramme bygger videre på de eksisterende poli-

tikker samt erfaringer med disse. Desuden skal konsekvenserne af den øko-

nomiske krise og de budgetmæssige problemer for medlemslandene og virk-

somhederne tages i betragtning, ligesom udviklingen på de globale energi-

markeder skal afspejles.

Klima- og energipolitik i dag – fremskridt og udfordringer

I 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en lovgivningspakke, der popu-

lært kaldes ”20/20/20”, fordi den indeholder tre mål, der skal nås senest i

2020: 1) Reduktion af drivhusgasser på 20 pct. i forhold til 1990-niveauet,

hvilket skal opnås dels gennem EU’s kvotehandelssystem (ETS), dels gen-

nem reduktionsmål på 10 pct. for ikke-kvotebelagte sektorer. 2) En andel på

20 pct. af vedvarende energi i energiforbruget (med specifikke mål for med-

lemsstaterne). 3) En reduktion af energiforbruget på 20 pct. i forhold til prog-

noserne. Dertil kommer sektorspecifikke mål som fx 10 pct. vedvarende ener-

gi i transportsektoren.

1) I forhold til den første målsætning lå niveauet for

drivhusgasser

ifølge

Kommissionen i 2011 på 16 pct. under 1990-niveuaet, og EU er på rette vej i

forhold til at nå 10 pct. målet for ikke-kvotebelagte sektorer. Fremskridtene er

imidlertid primært et resultat af en lavere produktion som følge af den økono-

miske krise. Krisen har også betydet, at priserne i kvotehandelssystemet er

langt lavere end forventet, hvilket har fået Kommissionen til at foreslå at tage

900 mio. kvoter midlertidigt ud af systemet for at hæve prisen.

Dette forslag

behandles lige nu i Rådet og Parlamentet. Mange aktører har dog efterlyst en

mere permanent løsning.

2) I forhold til målet om

vedvarende energi

er der ifølge Kommissionen både

fremskridt og udfordringer. Fastsættelsen af retligt bindende nationale mål har

betydet, at andelen af vedvarende energi af den samlede energi er vokset

KOM (2013) 169

GRØNBOG: En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030

KOM (2012) 616

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på præcisering af bestemmelserne om det tids-

mæssige forløb for auktioner af kvoter for drivhusgasemissioner. (Også

kaldet ”back loading”

forslaget).

2/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med 4,5 pct. om året; den skal imidlertid op på gennemsnitligt 6,3 pct. pr. år,

hvis det overordnede 2020-mål skal nås. Udfordringerne består primært i at

udfylde behovet for store investeringer i transmissions- og distributionsnet,

bl.a. grænseoverskridende infrastruktur. Desuden er der behov for at sikre, at

vedvarende energikilder bliver mere omkostningseffektive, så støtteordninger

kan begrænses. Endelig er der en udfordring i forhold til fuld integrering af

vedvarende energi i EU’s elektricitetssystem, så der tages hensyn til uregel-

mæssigheder i energiproduktionen (fx ved vind- og solenergi).

3) Det ikke-bindende mål om 20 pct.

reduktion i energiforbruget

blev i 2010

suppleret med bygningsdirektivet og i 2012 med energieffektivitetsdirektivet.

EU’s energiforbrug toppede i 2007 og har siden været svagt faldende, hvilket

delvis skyldes den økonomiske krise, delvis – ifølge Kommissionen – de førte

politikker. Kommissionens analyser tyder dog på, at målet ikke kan nås med

eksisterende politikker. Mangel på værktøjer til at overvåge fremskridt og måle

virkninger er blandt problemerne.

Udover klima- og energipakken fra 2009, blev der i 2009-2010 vedtaget lov-

givning om det indre energimarked for elektricitet og naturgas og, i

kølvandet på to gasforsyningskriser, en forordning om gasforsyningssikker-

hed. Omkring 21 retsakter udgør tilsammen EU’s energi- og klimapolitik.

Hvorfor nye mål for 2030 allerede nu?

Kommissionen argumenterer i grønbogen for, at der i god tid inden deadline

for at opfylde 20/20/20-målene bør vedtages en ramme for 2030, fordi 1) inve-

steringer i infrastruktur har en lang tidshorisont og investorer har brug for vis-

hed, 2) præcisering af mål for 2030 vil stimulere efterspørgsel efter lavemissi-

onsteknologier og dermed fremme forskning og udvikling af nye teknologier;

og 3) EU ’s ambitionsniveau skal fastlægges forud for forhandlinger om en

international aftale inden udgangen 2015 (mere herom nedenfor).

I 2011 fremlagde Kommissionen to køreplaner med scenarier for 2050 for hhv.

energi, omstilling til konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og en hvidbog

om transport.

I disse køreplaner forudses et behov for at reducere drivhus-

gasser med 40 pct. i 2030 med henblik på en 80-95 pct. reduktion i 2050.

For en komplet liste over retsakter indenfor klima- og energipolitikken, se Grønbogens bilag 1.

KOM (2011) 112:

Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050;

KOM(2011) 885:

Energikøreplanen 2050

og KOM(2011) 144:

HVIDBOG

3/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad ønsker Kommissionen svar på med denne grønbog?

Foruden det generelle spørgsmål om, hvilke erfaringer man kan drage af EU’s

nuværende klima- og energipolitiske ramme, stiller Kommissionen i grønbo-

gen en række spørgsmål inden for fire kategorier:

1) Målsætninger

Kommissionen spørger, hvilke mål for 2030, der vil være mest effektive; om

nye mål bør være retligt bindende og om de bør fastsættes på EU-niveau,

medlemsstatsniveau eller sektorniveau.

Ifølge Kommissionen viser erfaringerne, at konkrete mål skaber politisk frem-

drift og et langsigtet perspektiv for investeringer. Kommissionen erkender

samtidig, at nogle interessenter hverken finder de nuværende mål sammen-

hængende eller omkostningseffektive.

Kommissionen spørger derfor til, hvordan bedre sammenhæng og synergi

mellem de forskellige mål og politikker kan opnås. Mens nogle mål klart støtter

hinanden (fx kan vedvarende energi bidrage til reduktion af drivhusgasser), er

der også modstridende hensyn (fx vil energibesparelse og stor produktion af

vedvarende energi føre til lavere priser på kulstof, fordi prisen på CO2-kvoter

falder).

Kommissionen ønsker svar på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fastsætte

mål for sektorer som landbrug, transport og industri og i så fald hvilke. Samti-

dig lægger Kommissionen op til en diskussion af, hvordan målene i en ny

ramme for 2030 kan afspejle, om de forskellige teknologier modnes og bliver

økonomisk levedygtige.

2) Instrumenter

Kommissionen spørger til sammenhæng og interaktion mellem de forskellige

instrumenter og til, hvordan man bedst kan finde en balance mellem på den

ene side fleksibilitet for medlemsstaterne til på deres egne måder at nå de

fastsatte mål og på den anden side konkrete implementeringstiltag på EU-

niveau. Kommissionen finder det afgørende, at det indre marked for energi

ikke fragmenteres.

En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og

ressourceeffektivt transportsystem

4/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ønsker samtidig svar på, hvordan EU’s forsknings- og innova-

tionspolitikker bedst kan støtte målsætningerne, og hvordan man kan sikre at

energibesparelser bliver så omkostningseffektive som muligt.

3) Konkurrenceevne, energipriser og forsyningssikkerhed

Kommissionen opridser bekymrende trends på de globale energimarkeder,

herunder EU’s voksende afhængighed af energiimport samt teknologiske

fremskridt hos konkurrenter, som fx udvinding af skifergas i Amerika, der har

betydet langt lavere energipriser i USA. Kommissionen spørger i den forbin-

delse, hvordan EU bedst kan udnytte udviklingen i egne konventionelle og

ukonventionelle energikilder for at sikre lavere energipriser i EU.

Kommissionen rejser spørgsmålet, hvordan man på den ene side kan skabe

langsigtet vished for at fremme virksomheders investering og omstilling, og

samtidig kan sikre fleksibilitet for at kunne tilpasse sig internationale klimafor-

handlinger og ændringer på energimarkederne.

Kommissionen anerkender, at en række udfordringer, der har betydning for

energipriser, ikke blev adresseret i klima- og energipakken fra 2009, herunder

transmission og distributionsinfrastruktur og variabel forsyning af el fra fx sol-

og vindenergi. Samtidig blev betydningen af nationale støtteordninger ifølge

Kommissionen undervurderet.

Kommissionen efterlyser bud på, hvordan man kan fremme jobskabelse,

vækst og konkurrenceevne gennem klima- og energipolitikken og spørger,

hvorvidt en del af indtægterne fra kvoteauktionering skal finansiere innovation

i forskellige sektorer. Endelig står spørgsmålet om, hvordan EU bedst kan

sikre forsyningssikkerheden internt såvel som eksternt, centralt.

4) Kapacitets- og fordelingsaspekter

Endelig efterlyser Kommissionen idéer til at fremme samarbejde mellem med-

lemsstaterne på området og rejser det følsomme spørgsmål, hvordan man

kan sikre en fair indsats/byrdefordeling mellem medlemsstaterne, der tager

hensyn til deres forskelligheder med hensyn til kapacitet, velstand, energi-

miks, industristruktur og muligheder for at udnytte vedvarende energikilder.

Den nuværende ramme tager visse hensyn og Kommissionen overvejer,

hvorvidt en ny ramme skal følge samme model eller om der fx skal indføres

differentierede mål for de enkelte medlemsstater.

Fristen for svar på grønbogen er den 2. juli 2013.

5/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II) International aftale om klimaforandringer 2015

Parallelt med grønbogen har Kommissionen udsendt et høringsdokument om

en international aftale om klimaforandringer

og en høring om CO2-opsamling

og –lagring.

Kun den første af disse vil blive behandlet i denne note.

Kommissionen opfordrer i høringsmeddelelsen til debat om, hvordan man

bedst udformer den internationale klimapolitik mellem 2020 og 2030. Bag-

grunden er de forhandlinger om en ny international klimaaftale, som det inter-

nationale samfund påbegyndte i 2011. Aftalen skal færdiggøres inden udgan-

gen af 2015 og anvendes fra 2020.

2015-aftalen skal frem til 2020 samle det

nuværende kludetæppe af bindende og ikke-bindende ordninger under FN’s

rammekonvention om klimaforandringer i én samlet ordning. EU, en række

andre europæiske lande og Australien har tilsluttet sig en retligt bindende 2.

forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen som en overgangsforanstaltning

mellem 2012 og 2020. For samme periode har yderligere 60 lande, herunder

USA og større vækstøkonomier, lovet at afgive forskellige former for ikke-

retligt bindende tilsagn om emissionsreduktioner under rammekonventionen.

På denne baggrund stiller Kommissionen en række åbne og brede spørgsmål

inden for tre hovedkategorier.

1) Ambitionsniveau for en 2015-aftale

Idet tidligere forhandlinger har ført til utilstrækkelige tilsagn og forpligtelser,

finder Kommissionen det afgørende at sikre et passende ambitionsniveau for

at nedbringe de globale emissioner. I den forbindelse spørger Kommissionen,

hvordan 2015-aftalen kan udformes, så alle større økonomier og sektorer

bidrager og de enkelte lande tilskyndes til at yde deres rimelige andel af ind-

satsen for at begrænse de globale CO2-udledninger. Kommissionen ønsker

også bud på, hvordan man kan undgå den nuværende kløft mellem frivillige

tilsagn og de reduktioner, der er nødvendige for at holde den globale tempera-

turstigning under 2 °C.

KOM (2013) 167

Den internationale aftale om klimaforandringer 2015: Udformningen af den

internationale klimapolitik efter 2020 Høringsmeddelelse

KOM (2013) 180

Consultative Communication on The Future of Carbon Capture and Storage in

Europe

(foreligger endnu ikke på dansk).

Forhandlingerne finder sted inden for rammerne af en i en proces, der er kendt som "Durban-

platformen for en styrket indsats" (ADP).

6/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) Samspil med andre politikker

Kommissionen påpeger behovet for at integrere klima i alle politikker og spør-

ger, hvordan 2015-aftalen bedst kan fremme dette. Klimaaftalen skal bidrage

både til økonomisk vækst og den bredere dagsorden for bæredygtig udvikling

og derfor integreres i opfølgningen på Rio+20-konferencen og revision af årtu-

sindmålene for udvikling (MDG/2015-målene). Kommissionen spørger, hvor-

dan aftalen kan fremme supplerende processer og bilaterale, multilaterale og

regionale initiativer i samarbejde med den private sektor og civilsamfundet.

3) Udformning af 2015-aftalen

Kommissionen ønsker, at en ny aftale skal være rimelig, retfærdig, ambitiøs,

retligt bindende, dynamisk, fleksibel, bygge på videnskabelige fakta og inklu-

dere alle. Derfor lægger Kommissionen op til debat om, hvilke kriterier og

principper, der bør danne grundlaget for fordeling forpligtelserne, så de opfat-

tes som rimelige og retfærdige, og som samtidig er tilstrækkeligt ambitiøse.

I forbindelse med behov for

tilpasning til klimaforandringer,

spørger Kom-

missionen, hvordan dette arbejde bedst kan bygge videre på igangværende

arbejde under rammekonventionen.

Kommissionen mener, at EU bør fremme en omfattende og integreret tilgang

til gennemførelsesforanstaltninger, herunder

finansiering

på globalt plan og

spørger, hvilken rolle 2015-aftalen skal spille i forhold til finansiering, mar-

kedsbaserede mekanismer og teknologi. Kommissionen peger i den forbin-

delse på, at i 2020 vil de lavthængende frugter som energieffektivisering og

rentable vedvarende energikilder være plukket, og derfor vil der være behov

for at udvikle

avancerede teknologier

til at imødegå klimaforandringer.

Der er ikke angivet en høringsfrist.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

7/7