PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 26
Offentligt

Europaudvalget og Finansudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

8. februar 2015

Styrket koordination i EU af den økonomiske politik

Sammenfatning

Europa-Kommissionen indledte den 20. marts en høring om Det Europæ-

iske Råds forslag om tættere økonomisk samarbejde i EU gennem ind-

gåelsen af såkaldte reformkontrakter mellem EU og medlemsstaterne og

om den forudgående samordning af planer om større nationale reformer

af den økonomiske politik, som blev aftalt med Finanspagten.

Kommissionen rejser i to rapporter vedtaget den 20. marts en række

spørgsmål til medlemsstaterne om gennemførelsen af de to forslag, som

kort vil blive gennemgået i denne note. Bl.a. spørger Kommissionen ind

til, hvordan vi kan sikre den demokratiske legitimitet ved et sådan tættere

økonomisk samarbejde.

1/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis man for alvor skal fremme økonomisk vækst og beskæftigelse i EU, er

det ifølge EU-landenes stats- og regeringschefer nødvendigt at udbygge den

Økonomiske og Monetære Union gennem en tættere samordning af EU-

landenes økonomiske politik. Det Europæiske Råd besluttede derfor den 14.

december 2012, at man i tæt samarbejde med Kommissionen vil udarbejde et

forslag til konkrete foranstaltninger til, hvordan dette kan gøres samt en tids-

bunden køreplan til forelæggelse for Det Europæiske Råd i juni 2013

Som et bidrag til denne debat har EU-Kommissionen den 20. marts 2013

indledt en høring om, hvordan EU bedst gør dette og har i den forbindelse

offentliggjort to rapporter

om henholdsvis

indgåelsen af såkaldte reform-

kontrakter

mellem EU og medlemsstaterne samt om den

forudgående

samordning af planer om større nationale reformer af den økonomiske

politik,

som blev aftalt med Finanspagten

. Begge forslag er indeholdt i Van

Rompuys køreplan til Det Europæiske Råd fra december 2012 om ”fuldførel-

sen af den Økonomiske og Monetære Union”.

Kommissionen rejser i de to rapporter en række spørgsmål til medlemsstater-

ne om gennemførelsen af de to forslag, som kort vil blive gennemgået i det

følgende.

Kommissionen har

ikke fastsat en frist for besvarelse

af spørgsmålene,

men den må

antages at være kort,

idet svarene vil skulle indgå i den rapport,

som udarbejdes af Van Rompuy og Kommissionen til Det Europæiske Råd i

juni.

EU-reformkontrakter og finansiel støtte

Reformkontrakter

Indgåelsen af

reformkontrakter

med EU-lande, som står over for økonomi-

ske vanskeligheder, er ifølge Kommissionen et af de forslag, som kan gen-

nemføres på kort sigt. Reformkontrakterne foreslås gennemført i kombination

med etableringen af en

finansiel støttemekanisme

(”kaldet en solidaritets-

Planen skal ifølge DER’s konklusioner fra december 2012 bl.a. undersøge følgende spørgsmål

vedrørende de økonomiske politikker: forudgående samordning af større nationale reformer,

ØMU’ens sociale dimension, gennemførelsen af reformkontrakter samt etableringen af en ”soli-

daritetsmekanisme”, som kan understøtte gennemførelsen af de aftalte strukturreformer.

Se Kommissionens to meddelelser af 20. marts 2013 om henholdsvis indførelsen af et instru-

ment for konvergens og konkurrenceevne og om forudgående samordning af planer for større

reformer af den økonomiske politik - Kom(2013)165 og Kom(2013)166.

Forslaget bygger på artikel 11 i Finanspagten, som siger, at de 25 deltagende lande ”skal sikre,

at alle større reformer af den økonomiske politik, de påtænker at foretage, forinden vil blive drøf-

tet og, når det er hensigtsmæssigt, samordnet imellem dem. Den Europæiske Unions institutioner

skal involveres i en sådan samordning som påkrævet i henhold til EU-retten. UK og Tjekkiet har

ikke underskrevet Finanspagten.

2/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mekanisme”), som skal understøtte gennemførelsen af aftalte strukturrefor-

mer. Idéen går på, at EU-lande i økonomiske vanskeligheder skal kunne tilde-

les finansiel støtte mod til gengæld at gennemføre de landespecifikke henstil-

linger, som vedtages inden for rammerne af det Europæiske Semester.

Den finansielle støtte skal dog ifølge Kommissionen kun gives til at understøt-

te større reformer, som kan have følger for andre medlemsstater. Hertil kom-

mer, at den skal bidrage til iværksættelsen af strukturreformer, som ikke ville

blive sat i søen under normale omstændigheder eller ikke kan sættes i værk

på grund af omfanget af omkostningerne for den pågældende medlemsstat.

Et af de vigtige spørgsmål, som Kommissionen rejser i den forbindelse, er

hvilke medlemsstater, der skal kunne indgå reformkontrakter og modtage

støtte? Skal det alene være forbeholdt eurolandene, eller skal det også være

en mulighed for lande uden for euroområdet?

Et andet spørgsmål er, hvornår dette instrument skal kunne bruges? Skal det

kunne anvendes på frivillig basis af alle deltagende lande, eller skal det kun

kunne anvendes, hvis et land er omfattet af ”proceduren for makroøkonomi-

ske ubalancer”? Bør deltagelse være frivilligt eller obligatorisk?

Skal instrumentet evt. kunne anvendes på foranledning af Kommissionen?

Finansiel støtte

Ifølge Kommissionen vil der som sagt være behov for finansiel bistand til de

lande, som skal iværksætte strukturreformer. Spørgsmålet er dog, hvordan

denne bistand skal finansieres? Kommissionen foreslår, at det kan ske enten

som et specifikt bidrag fra hver enkelt medlemsstat, som fastsættes på grund-

lag af en BNI-nøgle eller fra en ny specifik EU-indtægt.

Kommissionen foreslår, at udgifterne afholdes over EU’s budget som eksterne

formålsbestemte indtægter, hvilket betyder at de ikke vil være omfattet af

loftet i FRR-forordningen.

Kommissionen forventer, at støttemekanismen vil være af begrænset størrel-

se i starten, men at den kan vokse over tid. Kommissionen foreslår, at udbeta-

linger fra støttemekanismen vil være betinget af komplet og rettidig gennem-

førelse af reformerne, men ikke af specifikke økonomiske resultater af disse.

Hvis ikke reformerne gennemføres komplet og rettidigt, skal den finansielle

støtte kunne suspenderes.

Forudgående samordning af nationale reformplaner

Kommissionen ser også på, hvordan man kan styrke EU’s ramme for økono-

misk styring inden for det Europæiske Semester gennem

forudgående sam-

3/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordning af vigtige nationale økonomiske reformplaner.

Samordningen af

reformplanerne er som sagt aftalt mellem de 25 EU-lande i Finanspagten

men det er samtidig aftalt, at det skal indarbejdes i en EU-retlig ramme senest

fem år efter datoen for Finanspagtens ikrafttræden.

Kommissionen mener, at samordningen af de nationale reformplaner bør

koncentrere sig om

større økonomiske reformplaner,

som kan have afsmit-

tende virkninger på andre medlemsstater og påvirke euroens funktionsmåde.

Kommissionen foreslår på denne baggrund, at landene navnlig skal samordne

reformer på følgende områder:

Reformer vedrørende konkurrenceevne, beskæftigelse, markederne

for produkter og tjenesteydelser, arbejdsmarkedet, skattereformer,

som kan påvirke efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser fra an-

dre medlemsstater.

Reformer på finansmarkederne, som sigter på at forbedre den finan-

sielle stabilitet og den finanspolitiske holdbarhed.

Hvem skal deltage i samordning?

Kommissionen foreslår, at det skal være

bindende for eurolandene

at fore-

tage forudgående samordning af større økonomiske reformplaner på grund af

den øgede indbyrdes forbundenhed, der er mellem lande med den samme

valuta.

Kommissionen mener dog også, at der bør findes veje til at

involvere EU-

landene uden for eurozonen

i en sådan samordning.

Endelig overvejer Kommissionen, om det skal være frivilligt for lande, som er

underlagt et makroøkonomisk tilpasningsprogram, om de vil omfattes af rap-

porteringskravene og drøftelserne i forbindelse med samordningen af større

reformer, da disse lande allerede er underlagt strenge rapporteringskrav og

overvågning i forbindelse med det makroøkonomiske tilpasningsprogram.

Hvordan skal samordning foregå?

Kommissionen foreslår, at forudgående samordning af større økonomiske

reformplaner i EU-landene skal foregå inden for rammerne af det Europæiske

semester, hvor medlemsstaterne skal forhåndsunderrette Kommissionen om

påtænkte reformplaner. Hvis der ikke er tale om en akut situation, bør oplys-

ninger om større reformplaner indberettes gennem de ”nationale reformpro-

grammer”, som sendes til Kommissionen i begyndelsen af april. Hvis der der-

Finanspagten trådte i kraft den 1. januar 2013. Traktaten var pr. 20. marts 2013 ratificeret af

samtlige eurolande undtagen Belgien, Holland, Luxembourg og Malta. Danmark og Rumænien

havde på dette tidspunkt som de eneste ikke-eurolande ratificeret finanspagten og erklæret, at

de agter at følge dens finanspolitiske og økonomiske bestemmelser.

4/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

imod er tale om et problem, som kræver øjeblikkelig handling, skal Kommissi-

onen kunne give en hurtig godkendelse for en begrænset periode, i løbet af

hvilken den normale procedure så kan finde sted.

Ifølge Kommissionen skal det som udgangspunkt være medlemsstaternes

ansvar at sørge for indberetningen af større økonomiske reformplaner til

Kommissionen. Men

Kommissionen og Rådet skal også kunne bede et

land om at forelægge oplysninger

om større reformplaner, hvis de finder

det nødvendigt – f.eks. i forbindelse med indsættelsen af en ny regering. En-

delig skal Kommissionen

kunne foreslå ændringer

af reformplanerne, hvis

den vurderer, at reformplanerne vil kunne påvirke andre medlemsstaters inte-

resser eller euroområdet eller EU som helhed. Kommissionen vil skulle tage

behørigt hensyn til reformens sociale dimension for at minimere potentielle

negative sociale konsekvenser.

Ifølge Kommissionen vil dens eventuelle forslag skulle forlægges Rådet og

Eurogruppen, som også vil kunne foreslå ændringer af den nationale reform-

plan, hvis det kan begrundes i potentielle følger for andre medlemsstater samt

ØMU’ens funktionsmåde. Både Kommissionens udtalelse og udfaldet af Rå-

dets drøftelser bør derefter tages med i betragtning i de landespecifikke anbe-

falinger, der afgives til en medlemsstat i forbindelse med det Europæiske

semester.

Øget demokratisk legitimitet

Et sidste centralt emne i Kommissionens to rapporter er spørgsmålet om,

hvordan EU kan styrke sin

demokratiske legitimitet

i forbindelse med det

tættere økonomiske samarbejde gennem reformkontrakter og samordningen

af større økonomiske reformplaner.

Spørgsmålet er allerede blevet vendt i Van Rompuys rapporter til Det Euro-

pæiske Råd fra juni og oktober 2012, hvor han anbefaler, at et tættere øko-

nomisk og finanspolitisk samarbejde flankeres af styrket demokratisk legitimi-

tet, som bygger på det grundlæggende princip, at den

demokratiske foran-

kring skal ske på det niveau, hvor beslutningerne træffes.

Reformkontrakter

Kommissionen opfordrer på den baggrund EU-landene til at inddrage de nati-

onale parlamenter i forbindelse med gennemførelsen af

reformkontrakter,

helst inden reformplanerne indgives til EU, og i hvert fald før Rådet vedtager

de kontraktuelle ordninger. Kommissionen tilbyder at stå til rådighed for natio-

nale de parlamenter i forbindelse med eventuelle drøftelser af reformkontrak-

ter.

5/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen understreger dog samtidig, at også Europa-Parlamentet bør

inddrages fuldt ud for at sikre den demokratiske legitimitet på EU-niveau.

Det skal bl.a. ske ved, at Rådet eller de berørte medlemsstater står til rådig-

hed for en udveksling af synspunkter om reformkontrakter i Europa-

Parlamentet.

Dette får Kommissionen til at stille følgende spørgsmål vedrørende parlamen-

tarisk kontrol med vedtagelsen af reformkontrakter:

Hvordan kan nationale parlamenter inddrages i beslutningerne vedrø-

rende reformkontrakter?

Hvordan kan kommissionens repræsentanter inddrages i drøftelser

om reformkontrakter med de nationale parlamenter?

Hvordan kan repræsentanter fra Rådet og de relevante medlemssta-

ter stå til rådighed for at drøfte reformkontrakter med Europa-

Parlamentet og på hvilket stadie i processen?

Samordning af større reformplaner

Ifølge Kommissionen er det de ”nationale demokratiske institutioner”, som har

hovedansvaret for at sikre den demokratiske legitimitet i forbindelse med

samordningen af større økonomiske reformplaner,

da det er de nationale

regeringer og parlamenter, som skal vedtage og gennemføre disse.

Samtidig skal der dog på EU-plan kunne iværksættes en økonomisk dialog i

de relevante udvalg i Europa-Parlamentet med Kommissionen, Rådets for-

mand eller Eurogruppens formand om Kommissionens udtalelse om en med-

lemsstats reformplaner. Kommissionen foreslår, at Europa-Parlamentet skal

kunne opfordre berørte medlemsstater til at deltage i en udveksling af syns-

punkter om planlagte større reformer af den økonomiske politik.

Kommissionen stiller i den forbindelse følgende spørgsmål vedrørende sikrin-

gen af demokratisk legitimitet i forbindelse med forudgående samordning af

større økonomiske reformer:

Hvordan kan den nationale beslutningsproces integreres i den forud-

gående samordning af større økonomiske reformplaner?

Skal der føres en dialog på EU-plan om større økonomiske reform-

planer med deltagelse af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-

nen?

Næste skridt?

6/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventes at fremlægge formelle lovgivningsforslag både for så

vidt angår indgåelsen af reformkontrakter og forudgående samordning af stør-

re økonomiske reformplaner i løbet af 2013.

Begge emner ventes desuden drøftet på Det Europæiske Råds møde i juni på

baggrund af forslag fra Det Europæiske Råds formand og formanden for

Kommissionen.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

(3695)

7/7