Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 18
Offentligt
1215665_0001.png
Europaudvalget
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
8. februar 2015
EU’s flerårige finansielle ramme – aftalen i Det Europæiske Råd den 8.
februar 2013
Sammenfatning
EU’s stats- og regeringschefer nåede på mødet i Det Europæiske Råd
den 7.-8. februar 2013 til enighed om EU’s flerårige finansielle ramme
for perioden 2014-2020. Resultatet blev et overordnet samlet budget-
loft i perioden på 960 mia. euro i bevillinger og 908,4 mia. euro i beta-
linger svarende til henholdsvis 1,0 og 0,95 procent af medlemslande-
nes samlede bruttonationalindkomst (BNI). Set i forhold til rammen for
perioden 2007-2013 svarer det til et fald på 3,4 procent for bevillinger-
ne og 3,7 procent for betalingerne. På indtægtssiden lykkedes det for
Danmark at forhandle en årlig bruttoreduktion af BNI-bidraget på 130
mio. euro på plads.
1/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1215665_0002.png
EU’s stats- og regeringschefer nåede efter intense forhandlinger på EU-
topmødet den 7.-8. februar 2013 til enighed om den flerårige finansielle ram-
me for perioden 2014-2020.
Det samlede niveau for bevillingerne i perioden 2014-2020 blev fastsat til 960
mia. euro (2011-priser) svarende til 1,0 procent af medlemslandenes brutto-
nationalindkomst (BNI), mens niveauet for betalingerne endte på 908,4 mia.
euro – ca. 0,95 procent af BNI.
Sammenhold med den nuværende flerårige finansielle ramme for perioden
2007-2013 på 994,2 mia. euro i samlede bevillinger svarer det til et fald i faste
priser på 34,2 mia. euro eller ca. 3,4 procent. For betalingernes vedkommen-
de udgør reduktionen 34,4 mia. euro svarende til 3,7 procent.
Flerårige finansielle ramme 2014-2020
2011-priser, mio. euro, EU-28
2014-
2020
450.763
125.614
12.793
29.299
325.149
313.197
8.948
2.500
373.179
277.851
84.936
2.800
15.686
58.704
61.629
49.798
27
420.682
336.685
-47.503
-58.834
-11,3
-17,5
354.815
-29.666
-8,4
2007-
2013
446.310
91.495
Forskel
Mio.
%
euro
+4.453
+1,0
+34.119
+37,3
1
1a
1b
2
3
4
5
6
Intelligent og inkluderende
vækst
Konkurrenceevne for vækst
og beskæftigelse
Heraf: Galileo, ITER og GMES
Heraf: Connecting Europe
Facility (CEF)
Økonomisk, social og terri-
torial samhørighed
Heraf: Investeringer i vækst og
beskæftigelse
Heraf: Europæisk territorialt
samarbejde
Heraf: Hjælp til socialt dårligt
stillede (fra ESF)
Bæredygtig vækst: Natur-
ressourcer
Heraf: markedsrelaterede ud-
gifter og direkte betalinger
Heraf: Landdistriktspolitikken
Heraf: Landbrugskrisereserven
Sikkerhed og medborger-
skab
Et globalt Europa
Administration
Heraf: administrative udgifter i
institutionerne
Kompensationer
12.366
56.815
57.082
+3.320
+1.889
+4.547
+26,9
+3,3
+8,0
900
-873
-97,0
2/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1215665_0003.png
2011-priser, mio. euro, EU-28
2014-
2020
959.988
1,00
908.400
0,95
2007-
2013
994.155
1.12
942.778
1,06
Forskel
Mio.
euro
-34.167
%
-3,4
Samlede bevillinger
Procent af BNI
Samlede betalinger
Procent af BNI
Bevillinger uden for FFR
Fleksibilitetsinstrumentet
Udviklingsfonden
Globaliseringsfonden
Solidaritetsfonden
Nødhjælpsreserve
Samlede bevillinger uden for FFR
Procent af BNI
Bevillinger FFR + uden for FFR
Procent af BNI
-34.378
-3,7
3.297
26.986
1.050
3.500
1.960
36.793
0,04
996.781
1,04
1.429
26.826
3.573
7.146
1.697
40.671
0,05
1.034.826
1,17
+1.868
+160
-2.523
-3.646
+263
-3.878
+130,7
+0,6
-70,6
-51,0
+15,5
-9,5
-38.045
-3,7
Udgiftssiden
Konkurrenceevne
Kategori 1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse,
hvorunder midler-
ne til forskning og udvikling er placeret, udgør 125,6 mia. euro og øges med
37,3 procent i forhold til rammen for 2007-2013 – dog et stykke fra Rompuys
første forslag fra den 13. november 2012 på 152,7 mia. euro. Under kategori
1a findes det nye instrument ”Connecting Europe Facility” til transportnet,
energinet og digitale net, hvor der i perioden er afsat 29,3 mia. euro – heraf
23,174 mia. euro til transport, 5,126 mia. euro til energi og 1,0 mia. euro til
telekommunikation.
Til infrastrukturprojekterne Galileo, ITER og GMES afsættes i perioden 2014-
2020 samlet 12,793 mia. euro, hvoraf 6,3 mia. euro tilfalder Galileo, 2,707
mia. euro går til ITER og GMES modtager 3,786 mia. euro.
Samhørighed
De samlede bevillinger til
kategori 1b: Økonomisk, social og territorial samhø-
righed
bliver på 325,15 mia. euro, hvoraf 313,2 mia. euro går til målet om
”investeringer i vækst og beskæftigelse” i medlemslandene og regionerne.
Under dette mål fordeles 164,28 mia. euro til de mindre udviklede regioner,
3/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31,68 mia. euro til overgangsregioner, 49,49 mia. euro til mere udviklede re-
gioner samt 66,36 mia. euro til de medlemslande, der modtager støtte fra
Samhørighedsfonden. Endelig fordeles 1,39 mia. euro som supplerende støt-
te til regionerne i den yderste periferi.
Under målet om ”europæisk territorialt samarbejde” afsættes 8,95 mia. euro
fordelt med 6,63 mia. euro til grænseoverskridende samarbejde, 1,82 mia.
euro til tværnationalt samarbejde samt 0,5 mia. euro til interregionalt samar-
bejde.
Under kategori 1b afsættes endvidere 6 mia. euro til et særligt ungdomsbe-
skæftigelsesinitiativ for de såkaldte NUTS II-regioner med en ungdomsar-
bejdsløshed på over 25 procent.
Landbrugsområdet
Det overordnede niveau for bevillinger til
kategori 2: Bæredygtig vækst: Natur-
ressourcer
udgør 373,2 mia. euro, hvoraf 277,9 mia. euro er afsat til den mere
traditionelle landbrugsstøtte i form af markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte (søjle I). I forhold til rammen for 2007-2013 er der tale om et fald på
11,3 procent for kategori 2 som helhed og 17,5 procent for de markedsrelate-
rede udgifter og direkte støtte.
Aftalen indeholder også en række generelle bestemmelser om den direkte
støtte, hvor 30 procent af de årlige nationale lofter skal knyttes til grønne for-
anstaltninger. Samtidig skal de medlemslande, hvor den direkte støtte pr.
hektar er under 90 procent af EU-gennemsnittet, have reduceret forskellen
mellem deres nuværende niveau og 90 procent af EU-gennemsnittet med en
tredjedel i 2020. Endelig er det op til medlemslandene selv at fastsætte lofter
for den direkte støtte til store bedrifter.
Medlemslandene får også mulighed for at stille op til 15 procent af deres årli-
ge nationale lofter for årene 2014-2020 til rådighed for foranstaltninger inden
for landdistriktsprogrammerne (søjle II). Niveauet for bevillinger til udvikling af
landdistrikterne fastsættes i perioden 2014-2020 til 84,9 mia. euro.
Endelig oprettes der en særlig reserve til kriser i landbrugssektoren med et
samlet beløb på 2,8 mia. euro i perioden.
4/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1215665_0005.png
Øvrige udgiftskategorier
Under
kategori 3: Sikkerhed og medborgerskab
afsættes 15, 7 mia. euro i
perioden, der bl.a. går til tiltag i forbindelse med asyl og migration samt initia-
tiver i forbindelse med den eksterne grænsekontrol og indre sikkerhed.
Kategori 4: Et globalt Europa
får en overordnet ramme på 58,7 mia. euro i
perioden 2014-2020 til at udvikle EU’s rolle på den internationale scene.
For
kategori 5: Administration
bliver rammen på 61,6 mia. euro, hvoraf de
49,8 mia. euro går til administrative udgifter i institutionerne
1
. Loftet skulle
være ensbetydende med en nedskæring på 5 procent af personalet i EU’s
institutioner, organer, agenturer og administrationer i perioden 2013-2017.
Endelig afsættes der under
kategori 6: Kompensationer
27 mio. euro til at
sikre, at Kroatien ikke bliver nettobidragsyder i de første år efter optagelsen.
Klimaindsatsen
Aftalen om FFR indeholder endvidere en generel betragtning om, at målene
for klimaindsatsen vil udgøre mindst 20 procent af EU’s udgifter i perioden
2014-2020.
En gennemgang af de enkelte udgiftskategorier samt behandling af de under-
liggende retsakter kan findes i EU-note E 17.
Indtægtssiden
Sammensætningen af EU’s egne indtægter til budgettet fastholdes i sin nu-
værende form. EU’s budget vil i perioden 2014-2020 derfor fortsat blive finan-
sieret ved traditionelle egne indtægter (sukker- og toldafgifter), et bidrag base-
ret på medlemslandenes momsgrundlag samt et bidrag baseret på medlems-
landenes BNI-niveau
2
.
Den sats som medlemslandene kan tilbageholde til dækningen af omkostnin-
ger i forbindelse med opkrævningen af de traditionelle egne indtægter ændres
dog fra 25 procent til 20 procent fra 1. januar 2014.
1
2
Bortset fra pensioner og Europaskolerne.
Medlemslandene betaler som hovedregel en fast sats på 0,3 procent af et teknisk justeret
momsgrundlag. BNI-bidraget beregnes også som en fælles sats på medlemslandenes BNI-
niveau, men varierer fra år til år afhængigt af budgettets størrelse og omfanget af de andre ind-
tægtskilder.
5/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1215665_0006.png
Stats- og regeringscheferne opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde
videre med forslaget til en ny egen indtægt fra moms, der er mere enkel og
gennemsigtig.
Samtidig opfordres de medlemslande, der deltager i det forstærkede samar-
bejde om den finansielle transaktionsskat
3
, til at undersøge om den kan gøres
til grundlag for en ny egen indtægt til EU-budgettet – dog uden at påvirke de
medlemslande, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.
Korrektioner og rabatter
Den nuværende korrektion til fordel for Storbritannien bevares uændret, hvil-
ket også gør sig gældende for Tysklands, Nederlandenes, Østrigs og Sveri-
ges rabat på ¾ af deres bidrag til finansiering af Storbritanniens rabat
4
.
De samme medlemslande, med undtagelse af Storbritannien, fik under for-
handlingerne om den nuværende finansielle ramme for 2007-2013 forhandlet
en række yderligere rabatter på plads, der dog kun gælder i samme periode.
Rabatterne består af en reduktion af den fælles bidragssats på landenes
momsbaser samt for Nederlandenes og Sveriges vedkommende også af en
årlig bruttoreduktion
5
på BNI-bidraget.
Rabatter 2007-2013
Nederlandene:
en reduktion i momsbidragssatsen fra det generelle niveau på
0,3 procent til 0,1 procent samt en årlig bruttoreduktion af BNI-bidraget på 605
mio. euro (2004-priser).
Sverige:
en reduktion i momsbidragssatsen fra 0,3 til 0,1 procent samt en årlig
bruttoreduktion af BNI-bidraget på 150 mio. euro (2004-priser)
6
.
Østrig:
en reduktion i momsbidragssatsen fra 0,3 til 0,225 procent.
Tyskland:
en reduktion i momsbidragssatsen fra 0,3 til 0,15 procent.
Rabatter 2014-2020
Som bekendt lykkedes det for Danmark, at tilslutte sig kredsen af rabatlande
med en årlig bruttoreduktion af BNI-bidraget på 130 mio. euro (2011-priser) i
3
4
KOM (2013) 71.
Der er ikke fastsat nogen tidsbegrænsning på Storbritanniens korrektion eller de såkaldte rabat-
ter på rabatten.
5
Betegnelsen bruttoreduktion dækker over, at Nederlandene og Sverige selv deltager i finansie-
ringen af deres egen BNI-reduktion på linje med de øvrige medlemslande fordelt efter BNI-
andel.
6
Bruttoreduktionen i BNI-bidraget for Nederlandene og Sverige svarer i 2011-priser til henholds-
vis 665,0 og 164,9 mio. euro.
6/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1215665_0007.png
perioden 2014-2020. For de øvrige rabatlande blev udfaldet af forhandlinger-
ne følgende:
Nederlandene:
momsbidragssatsen fastsættes til 0,15 procent, årlig bruttore-
duktion af BNI-bidraget på 695 mio. euro (2011-priser).
Sverige:
momsbidragssatsen fastsættes til 0,15 procent, årlig bruttoreduktion
af BNI-bidraget på 185 mio. euro (2011-priser).
Tyskland:
momsbidragssatsen fastsættes til 0,15 procent (uændret).
Østrig:
bruttoreduktion af BNI-bidraget på 30 mio. euro i 2014, 20 mio. euro i
2015 og 10 mio. euro i 2016.
Eksempel: EU-budgettet for 2013
Hvis man antager, at det nye rabatregime for 2014-2020 havde været gæl-
dende i forbindelse med beregningerne af medlemslandenes bidrag til EU-
budgettet i 2013, kan man sige lidt om effekterne af den nye ordning for de
berørte medlemslande. I beregningen er også medtaget effekten af reduktio-
nen i den andel af de opkrævede traditionelle egne indtægter, som medlems-
landene kan tilbageholde til administration af ordningen
7
.
Bidrag til EU-budgettet i 2013, mio. euro
Under den
nuværende
rabatordning
2.728,2
6.335,7
2.931,9
3.720,3
26.174,2
16.273,9
Under den
nye rabat-
ordning
2.591,1
6.517,0
2.991,3
3.785,4
26.145,6
16.245,3
Forskel
I danske
kroner
(mio.)
-1.022,6
+1.352,2
+442,6
+486,0
-213,9
-213,1
Danmark
Nederlandene
Østrig
Sverige
Tyskland
Storbritannien
-137,1
+181,3
+59,3
+65,1
-28,7
-28,6
Bruttoreduktionen i BNI-bidraget for Østrig på 30 mio. euro i 2014 er medtaget
i beregningen af budgetbidraget i 2013. Bruttoreduktionerne i BNI-bidraget er
for alle rabatlandene fremskrevet til 2013-priser. En opgørelse af effekten for
samtlige medlemslande kan ses i bilaget.
7
Den isolerede nettoeffekt af denne ændring afhænger af, hvor store traditionelle egne indtægter
det enkelte medlemsland opkræver samt medlemslandets relative størrelse målt på BNI. Umid-
delbart øges det enkelte medlemslands bidrag i form af traditionelle egne indtægter fra 75 til 80
procent af de opkrævede beløb, men medlemslandenes samlede BNI-bidrag reduceres tilsva-
rende, hvor reduktionen er størst for de medlemslande med en relativ stor BNI-andel.
7/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1215665_0008.png
Effekten af ændringen af tilbageholdelsessatsen på opkrævningen af de tradi-
tionelle egne indtægter fra 25 til 20 procent bidrager isoleret set med 1,25
mia. euro ekstra til EU-budgettet for 2013. De ekstra traditionelle egne ind-
tægter modsvares dog af et tilsvarende fald i medlemslandenes samlede BNI-
bidrag
8
.
Ændringen af rabatordningerne på momsbetalingerne for Nederlandene, Sve-
rige og Østrig bidrager isoleret set med 336,3 mio. euro ekstra til budgettet i
2013. Som for de traditionelle egne indtægter betyder det en reduktion af
medlemslandenes samlede BNI-bidrag med et tilsvarende beløb.
Danmarks årlige bruttoreduktion af BNI-bidraget samt ændringen af niveauet
for Nederlandene, Sverige og Østrig har ikke nogen isoleret effekt på med-
lemslandenes samlede BNI-bidrag, da de øvrige medlemslande (og rabatlan-
det selv) finansierer rabatterne, hvorfor der mere er tale om en justering
blandt medlemslandene, der ikke påvirker det samlede niveau af BNI-bidrag.
Ordningen for EU’s egne indtægter
EU-budgettets finansieringskilder og de enkelte korrektioner og rabatter er
beskrevet i den såkaldte afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions
egne indtægter, der efter aftalen om FFR’en formelt skal vedtages af Rådet
med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Afgørelsen skal efter-
følgende ratificeres af medlemslandenes nationale parlamenter.
Med venlig hilsen,
Martin Jørgensen (3622)
8
Medlemslandenes samlede BNI-bidrag udregnes til sidst, når niveauet for sukker- og toldafgifter
samt medlemslandenes bidrag på baggrund af momsbasen er gjort op. BNI-bidraget virker der-
for som en slags buffer, der sikrer balance mellem budgettets betalingsforpligtigelser og med-
lemslandenes samlede bidrag til budgettet.
8/9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1215665_0009.png
Bilag: effekt af nye rabatsystem på budgetbidragene for 2013
Bidrag til EU-budgettet 2013
Under den nuværende Under den nye rabat-
Forskel
rabatordning 2007-13
ordning 2014-20
Mio. euro
€ pr.
Mio. euro
€ pr.
Mio.
indbygger
indbygger
euro
Belgien
5.510,4
499
5.595,1
507
+84,6
Bulgarien
437,0
60
437,1
60
+0,1
Tjekkiet
1.624,0
155
1.625,4
155
+1,4
Danmark
2.728,2
489
2.591,1
464
-137,1
Tyskland
26.174,2
320
26.145,6
319
-28,7
Estland
182,6
136
182,5
136
-0,1
Grækenland
1.973,4
175
1.962,5
174
-10,9
Spanien
10.869,0
235
10.844,1
235
-25,0
Frankrig
21.917,3
335
21.835,3
334
-82,0
Irland
1.416,2
309
1.417,5
309
+1,3
Italien
16.512,5
271
16.467,4
271
-45,1
Cypern
190,2
221
190,0
220
-0,2
Letland
222,7
109
222,2
109
-0,5
Litauen
355,1
118
355,5
118
+0,3
Luxembourg
320,3
610
318,0
606
-2,3
Ungarn
1.043,3
105
1.041,0
105
-2,3
Malta
68,9
166
69,0
166
+0,1
Nederlandene
6.335,7
379
6.517,0
390
+181,3
Østrig
2.931,9
347
2.991,3
354
+59,3
Polen
4.114,3
107
4.103,3
106
-11,0
Portugal
1.659,0
157
1.651,4
157
-7,6
Rumænien
1.406,7
66
1.400,4
66
-6,3
Slovenien
415,6
202
417,4
203
+1,8
Slovakiet
796,8
147
798,8
148
+2,0
Finland
2.088,5
387
2.078,6
385
-9,9
Sverige
3.720,3
392
3.785,4
399
+65,1
Storbritannien
16.273,9
258
16.245,3
258
-28,6
I alt
131.288,0
261
131.288,0
261
0,0
Effekten af ændringen af tilbageholdelsessatsen på de opkrævede traditionel-
le egne indtægter fra 25 til 20 procent er medtaget i beregningerne.
9/9