Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 14
Offentligt
1204601_0001.png
Europaudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
15. januar 2013
Kommissionen foreslår en reform af EU’s
tobaksdirektiv
Sammenfatning
Kommissionen har foreslået en ændring af
EU’s
tobaksdirektiv fra 2001,
som regulerer salg og markedsføring af tobaksvarer i EU. Med forslaget
indføres bl.a. et forbud mod cigaretter, rulletobak og røgfrie tobaksvarer
(e-cigaretter mv.) med kendetegnende aromaer, ligesom producenterne
skal forsyne cigaretter og rulletobak med billedadvarsler om rygningens
sundhedsskadelige virkninger.
Forslaget lægger bl.a. op til, at cigaretpakker skal indeholde flere advars-
ler, og visse tilsætningsstoffer forbydes, bl.a. mentol og vanilje. Målet er
at forhindre, at unge begynder at ryge.
1/6
EU-note - 2012-13 - E 14: Kommissionen foreslår en reform af EU's tobaksdirektiv
1204601_0002.png
Europa-Kommissionen fremsatte den 19. december 2012 sit længe ventede
forslag til ændring af tobaksvaredirektivet. Forslaget lægger op til en tættere
EU-harmonisering af reglerne for fremstilling, præsentation og salg af tobaks-
varer i EU
1
.
Forslaget har været længe undervejs
Kommissionen annoncerede allerede i sit lovgivningsprogram for 2010, at den
ville foreslå en ændring af tobaksvaredirektivet inden udgangen af 2011. For-
slaget er siden blevet udskudt flere gange, ikke mindst efter pres fra tobaksin-
dustrien. Kommissionen indledte nemlig i efteråret 2010 sit arbejde med direk-
tivet med en bred offentlig høring, som skulle afdække behovet for en revision
af direktivet. Høringen udløste det højeste antal høringssvar
i EU’s historie –
flere end 85 000(!). Størstedelen af høringssvarene kom fra tobaksindustrien,
hvilket er blevet læst som et effektivt forsøg på at forsinke processen hen
imod en stramning af tobakslovgivningen i EU.
Også internt i Kommissionen har direktivforslaget været omgærdet af drama-
tik. I oktober 2012 kom det frem, at
EU’s’
antisvindelkontor, OLAF, havde
iværksat en undersøgelse, der satte den ansvarlige maltesiske sundheds- og
forbrugerkommissær John Dalli, i centrum for en mulig korruptionssag. Sagen
drejede sig om den svenske tobaksproducent Swedish Match, som havde
klaget til OLAF over, at en maltesisk forretningsmand havde foreslået
Swedish Match at bruge sine kontakter til den maltesiske kommissær Dalli til
mod et klækkeligt honorar
at påvirke udformningen af tobaksvaredirekti-
vet, navnlig EU-forbuddet mod snus, som Sverige har forbehold for. Undersø-
gelsen førte til, at Dalli besluttede at træde tilbage som kommissær. Han har
dog kategorisk afvist beskyldningerne.
Dalli’s
efterfølger, den ligeledes maltesiske Tonio Borg, blev udnævnt til ny
sundheds- og forbrugerkommissær i november 2012. Det er ligeledes under
hans ressortområde, at det nye forslag er blevet fremsat.
Hvorfor vil Kommissionen ændre tobaksvaredirektivet?
Kommissionen begrunder forslaget med, at rygning er årsag til næsten
700.000 dødsfald om året på EU-plan. Samtidig er der sket en betydelig ud-
vikling på det videnskabelige område, på markedet og i de internationale to-
baksregler siden det gældende tobaksvaredirektiv blev vedtaget i 2001. Der
er bl.a. kommet ny dokumentation om de aromastoffer, der bruges i tobaksva-
rer og om effekten af sundhedsadvarsler. Der er også kommet nye produkter
1
KOM(2012)788.
2/6
EU-note - 2012-13 - E 14: Kommissionen foreslår en reform af EU's tobaksdirektiv
1204601_0003.png
på markedet som fx elektroniske e-cigaretter, og en del af direktivet er derfor
forældet. Dertil kommer, at EU-landenes regler på visse områder er meget
forskellige, fordi landene har haft forskellige tilgange til regulering. På den
baggrund ser Kommissionen et behov for en gennemgribende ajourføring af
direktivet.
Ændringsforslaget har - ligesom det eksisterende direktiv - et dobbelt formål,
nemlig dels at styrke det indre markeds funktion dels at sikre et højt sund-
hedsbeskyttelsesniveau. Forslaget forfølger også et mere specifikt formål,
nemlig at gøre rygning mindre tillokkende for unge og forhindre, at de begyn-
der at ryge. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at 70 pct. af alle
rygere begynder, inden de er fyldt 18. For at nå dette mål er det vigtigt at sik-
re, at producenterne ikke kan bruge en tillokkende indpakning og aromaer
som markedsføringsstrategi. Tobaksvarer skal ligne og smage som tobaksva-
rer.
Endelig henviser Kommissionen til, at EU og alle EU-landene har underskre-
vet WHO's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC), som trådte i kraft i
februar 2005, og som indebærer en juridisk forpligtelse til at gennemføre kon-
ventionen.
Hvilke nye bestemmelser indeholder forslaget?
Forslaget er
ligesom direktivet fra 2001 - fremsat med hjemmel i
EU’s
regler
for det indre marked
2
og skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter
den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med kva-
lificeret flertal.
I den forbindelse lægger forslaget op til ganske omfattende ændringer af det
gældende direktiv. Det drejer sig særligt om følgende bestemmelser:
Nye krav til mærkning og emballering:
Forslaget gør det obligatorisk at
forsyne alle pakninger med cigaretter eller rulletobak med sundhedsadvarsler
i form af en tekst og et billede. Efter det gældende direktiv (fra 2001) er det
alene teksten, der er obligatorisk, mens det er frivilligt for EU-landene om de
vil kræve billedadvarsler. I Danmark har der dog været krav om kombinerede
tekst- og billedadvarsler siden februar 2012.
Advarslen (billede + tekst) skal dække 75 pct. af forsiden og bagsiden
af
pakningen (efter det gældende direktiv skal advarslen kun dække 30 pct. af
2
Dvs. artikel 114 i TEUF.
3/6
EU-note - 2012-13 - E 14: Kommissionen foreslår en reform af EU's tobaksdirektiv
forsiden og 40 pct. af bagsiden). Den overskydende plads vil kunne bruges til
firmaets logo. EU-landene vil dog i velbegrundede tilfælde kunne indføre krav
om neutral indpakning.
Nye krav til forbrugerinformation.
Med forslaget skal de nuværende oplys-
ningskrav om indholdet af tjære, nikotin og kulilte, afløses af information på
siden af pakningen, som oplyser om, at røg indeholder mere end 70 kræft-
fremkaldende stoffer. Dette sker med henvisning til, at de nuværende oplys-
ningskrav kan opfattes som vildledende. Det samme gælder betegnelser som
”light”, ”mild”
eller "lavt tjæreindhold", som forbydes. Tobaksvarer
og deres
emballage
må nemlig ikke indeholde oplysninger, som får forbrugerne til at
tro, at nogle tobaksprodukter er mindre skadelige end andre. Forslaget inde-
holder også krav til pakningerne, herunder bl.a. bestemmelser om formgivning
af cigaretpakninger som kasser og minimumsantallet af cigaretter pr. pakning.
Forbud mod
”kendetegnende”
aromaer og produkter med særlige egen-
skaber.
Forslaget indfører et forbud mod cigaretter, rulletobak og røgfrie to-
baksvarer (fx e-cigaretter og snus) med kendetegnende aromaer (fx mentol
og vaniljesmag) samt produkter med øget giftighed eller særligt vanedannen-
de egenskaber. Det betyder dog ikke, at det er helt forbudt fx at tilsætte men-
tol, men det må ikke være i sådanne mængder, at det giver tobakken en ka-
rakteristisk smag (ud over tobak). Forbuddet skal især forhindre, at unge be-
gynder at ryge.
Undtagelse for visse typer tobak, som især anvendes af ældre forbruge-
re.
Visse tobaksvarer undtages fra de skrappe bestemmelser, fx forbuddet
mod kendetegnende aromaer. Det skyldes, at forslagets mål er at forhindre
unge i at begynde at ryge, og derfor især skal ramme tobaksvarer, som unge
forbruger. Forslaget skelner derfor mellem på den en side cigaretter, rulleto-
bak og røgfrie tobaksvarer, som unge også forbruger, og cigarer, cigarillos og
pibetobak, som især forbruges af ældre. Undtagelserne skal dog kunne op-
hæves, hvis der sker en ændring i brugen af disse varer blandt unge.
Fortsat forbud mod
”snus”.
Forbuddet mod tobak, der indtages oralt (snus),
opretholdes - dog ikke for Sverige, som blev fritaget for forbuddet da de blev
optaget i EU.
Nye tobaksprodukter omfattes.
Forslaget udvider direktivet til at omfatte
nye typer produkter. Herefter må nikotinholdige produkter (fx e-cigaretter)
med et nikotinindhold, der ligger under en vis tærskel, godt sælges, men de
skal være forsynet med sundhedsadvarsler. Hvis produkternes indhold over-
stiger denne tærskel, må de kun sælges, hvis de er godkendt som lægemid-
4/6
EU-note - 2012-13 - E 14: Kommissionen foreslår en reform af EU's tobaksdirektiv
del, fx nikotinprodukter til rygeafvænning. Plante- og urtebaserede cigaretter
skal forsynes med sundhedsadvarsler.
Regler om internetsalg på tværs af grænser:
Forslaget indfører en anmel-
delsespligt for detailhandlere, der sælger via internettet og et alderskontrolsy-
stem, som skal sikre, at tobaksvarer ikke sælges til børn og unge.
Sporing af ulovlig handel med tobaksvarer:
Ifølge forslaget skal der indfø-
res et følge- og sporingssystem ("tracking and tracing") og sikkerhedsfeatures
(f.eks. hologrammer) for at sikre, at der kun sælges produkter, der opfylder
direktivets krav i EU.
Kommissionens begrundelse for nærhedsprincippets overholdelse
Kommissionen skriver i sin begrundelse for forslaget, at nogle af de områder
der indgår i forslaget, allerede er EU-harmoniseret, men at der er behov for at
ajourføre reglerne i overensstemmelse med udviklingen på markedet, den
videnskabelige udvikling og udviklingen af de internationale regler.
På andre områder har EU-landene haft forskellige lovgivningsmæssige tilgan-
ge, hvilket ifølge Kommissionen har resulteret i hindringer for det indre mar-
keds funktion. Fx har de forskelligartede forhold i EU-landene for så vidt angår
mærkning og ingredienser skabt en situation, hvor industrien er nødt til at
fremstille forskellige produktserier til forskellige markeder. Derfor er der ifølge
Kommissionen behov for yderligere harmonisering.
Endelig henviser Kommissionen til, at det på nogle områder er meget vanske-
ligt for et EU-land at handle på egen hånd, fordi det er svært at håndhæve
indgreb, når andre lande ikke har de samme regler. Det gælder fx for så vidt
angår internetsalg af tobaksvarer i forhold til den lovlige mindstealder for køb
af tobak, hvis handelen med de pågældende produkter ikke er reguleret i
andre EU-lande.
På den baggrund finder Kommissionen, at forordningens mål ikke i tilstrække-
lig grad kan opfyldes af EU-landene selv og derfor bedre kan gennemføres på
EU-plan.
Folketingets indledende behandling af forslaget
De nationale parlamenter i EU har mulighed for at sende en begrundet udta-
lelse til Kommissionen, hvis de mener, at forslaget strider mod nærhedsprin-
cippet, dvs. hvis de mener, at EU-landene i tilstrækkelig grad gennem national
lovgivning vil kunne realisere forslagets formål om at bekæmpe de sundheds-
5/6
EU-note - 2012-13 - E 14: Kommissionen foreslår en reform af EU's tobaksdirektiv
1204601_0006.png
skadelige virkninger af tobak. Den begrundede udtalelse skal fremsættes
inden 8 uger fra forslaget er fremsat på alle sprog. Da alle sprogudgaver af
forslaget forelå den 4. januar udløber fristen
den 4. marts 2013.
Folketingets Europaudvalget besluttede allerede den 28. januar 2011, at for-
slaget
som på daværende tidspunkt forventedes fremsat i 2011 - skulle
gøres til genstand for et nærhedstjek i Folketinget
3
.
Ud over Folketinget er en række andre nationale parlamenter (det tjekkiske
senat, det finske parlament, det svenske Riksdag samt det tyske Forbundsråd
og UK House of Commons) begyndt at behandle forslaget. Det er dog uvist
om disse parlamenter især vil se på, om forslaget lever op til nærhedsprincip-
pet eller om de hellere vil koncentrere sig om forslagets indhold.
Folketinget også har nemlig også mulighed for over for Kommissionen
såvel
inden for som efter 8-ugers fristen for nærhedstjekket
4
at afgive bemærknin-
ger til forslagets indhold. Det skal blot fremgå klart af Folketingets udtalelse,
at bemærkningerne knytter sig til forslagets indhold og ikke til overholdelsen
af nærhedsprincippet.
Med venlig hilsen
Thomas Fich
(3611)
3
4
EU-note af 31. januar 2011
.
Jf. artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
6/6