EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/10-12

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 18.-19.oktober 2012EUU alm. del (12) – bilag 24 (udkast til konklusioner af 15/10-12)(papiromdelt på Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 8 )Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 9 (Van Rompuysinterimsrapport til DER 18-19/10-12)Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 6 (brev fra formandenfor DER vedr. implementering af DER's beslutninger)Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 1 (udkast tilkommenteret dagsorden i DER 18-19/10-12)Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 2 (udkast tilretningslinjer for konklusioner til Det Europæiske Råd 18-19/10-12)Statsministeren:Som alle ved, bliver der holdt møde i Det Europæiske Råd den18.-19. oktober. Som det ser ud nu, vil mødet have fire overordnede temaer:For det første vil vi på mødet skulle følge op på den vækst- og beskæftigelses-pagt, som blev vedtaget på det sidste topmøde under det danske formandskab.Vækst- og beskæftigelsespagten er et vigtigt led i EU's bidrag til krisehåndterin-gen. Derfor er det selvfølgelig også afgørende, at de konkrete initiativer blivergennemført så hurtigt som muligt.For det andet vil der være en diskussion af den foreløbige rapport om styrkelsenaf ØMU'en, som formand Van Rompuy har udarbejdet med bistand fra kommissi-onsformanden, formanden for eurogruppen og præsidenten for den europæiske

centralbank. Diskussionen skal bane vej for, at en endelig rapport kan vedtagespå Det Europæiske Råd i december.For det tredje skal vi diskutere EU's forhold til Kina. Van Rompuy vil i den forbin-delse afrapportere fra EU-Kina topmødet den 20. september.For det fjerde regner jeg med, at situationen i Syrien vil blive drøftet, og at vi skalvedtage konklusioner om Iran og Mali.Lad mig starte med det første, vækst- og beskæftigelsespagten. Som I ved, vardet en mærkesag under det danske formandskab. Det Europæiske Råd følgersagen tæt, så vi sikrer, at de konkrete initiativer bliver gennemført så hurtigt sommuligt. Det vil formentlig føre for vidt her at gennemgå implementeringen af helevækst- og beskæftigelsespagten, men jeg vil dog fremhæve to områder:For det første det indre marked. Under det danske formandskab nåede vi et godtstykke med hensyn til at få vedtaget en række initiativer, som yderligere udbyggerdet indre marked. Vi er dog ikke i mål endnu, og på trods af at fordelene er indly-sende, er der eksempler på, at arbejdet skrider for langsomt frem. Det drejer sigsærligt om en række af initiativerne under den første akt for det indre marked. Deter ikke godt nok i en situation, hvor vi ved, at en udbygning af det indre markedkan bidrage til at skabe den vækst og den beskæftigelse, som der er så hårdtbrug for i Europa. Derfor bakker vi selvfølgelig fra dansk side også stærkt op om,at Det Europæiske Råd sender det meget klare signal, at implementeringen afden første akt for det indre marked skal holdes på sporet, så initiativerne gennem-føres inden for den tidsplan, vi har besluttet. Det vil også betyde, at vi kan fokuse-re vores energi på at få gennemført de nye initiativer i akten for det indre markedII, som Kommissionen for nylig har offentliggjort.For det andet skal vi sikre, at den investeringsplan på i alt 120 mia. euro, som viblev enige om i juni, gennemføres så hurtigt som muligt. Et væsentligt element iden investeringsplan er en forøgelse af den europæiske investeringsbanks ud-lånskapacitet med 60 mia. euro. Det er positivt, at det arbejde forløber efter pla-nen. Det vil forbedre lånemulighederne for små og mellemstore virksomheder,som derved får mulighed for at starte nye projekter op.Et andet element i investeringsplanen er igangsættelsen af en pilotfase for pro-jektobligationer. Også her er en implementering på bordet. Der er allerede afsat100 mio. euro, og de resterende 130 mio. euro forventes afsat i starten af det nyeår. Samlet forventer Kommissionen, at projektobligationerne vil kunne mobilisereinvesteringer i størrelsesordenen 4,5 mia. euro.Endelig er der enighed om, at der skal ske en hurtigere og en mere effektiv an-vendelse af strukturfondsmidlerne, som er det tredje element i investeringspla-nen.Jeg regner ikke med, at der vil være en detaljeret drøftelse af de enkelte elemen-ter i vækst- og beskæftigelsespagten, men det er min klare forventning, at allestats- og regeringschefer vil bakke klart og entydigt op om, at initiativerne skalimplementeres hurtigst muligt.

Lad mig så vende mig mod den rapport om styrkelse af ØMU'en, som formentligvil blive det dominerende tema på topmødet. Rapporten, som er offentlig tilgæn-gelig på Det Europæiske Råds hjemmeside, bygger videre på de fire spor, somblev lagt i den første rapport fra juni. Det vil sige en integreret finansiel ramme, enintegreret budgetramme, en integreret ramme for økonomisk politik og demokra-tisk legitimitet og ansvarlighed. Vi regner med, at diskussionen i Det EuropæiskeRåd særlig vil vedrøre det første spor vedrørende en integreret finansiel rammeog mere specifikt det forslag om et fælles europæisk banktilsyn, som Kommissio-nen for nylig har lagt frem. Derfor vil jeg i første omgang fokusere på det.Vi må være ærlige og erkende, at den økonomiske krise har udstillet, at tilsynetmed bankerne – særlig i en række eurolande – ikke har været godt nok. Derfor erdet også positivt, at der nu er et konkret forslag på bordet, som skal styrke til-synet. I udgangspunktet omfatter tilsynet kun eurolandene, men det foreslås, atikke-eurolande kan vælge at tilslutte sig. Grundlæggende indebærer forslaget, atder under Den Europæiske Centralbank oprettes et fælles europæisk tilsyn, somhar ansvar for at føre tilsyn med alle banker i eurozonen og i de ikke-eurolande,som måtte vælge at tilslutte sig. Det er ambitionen, at forslaget skal vedtages in-den udgangen af året. Der er tale om en meget kompleks problemstilling, hvoralle lande har behov for at få afklaret en lang række spørgsmål. Derfor er det og-så for tidligt at vurdere, om det vil være i Danmarks interesse at deltage. Det er vii gang med at afklare i de forhandlinger, som finder sted nu og vil finde sted i dekommende måneder.Vi er fra dansk side gået ind i forhandlingerne med tre hovedprioriteter:For det første bør danske banker kunne konkurrere på lige vilkår med andre ban-ker, uanset om Danmark er med i tilsynet eller ej.For det andet skal ikke-eurolande have mulighed for at deltage i tilsynet på lige-værdige vilkår, så rettigheder og pligter følges ad.For det tredje skal det først og fremmest være bankerne, som skal til lommerne,hvis en bank kommer i problemer – ikke skatteyderne.Det er de tre hovedprioriteter, vi er gået ind i forhandlingerne med.Jeg ved godt, at det ville være meget lettere, hvis vi bare på forhånd besluttede,om Danmark skal deltage i det fælles tilsyn eller ej, men som jeg ser det, er detsimpelt hen ikke en seriøs tilgang til et forslag, som vi have stor betydning forDanmark og de danske banker, uanset om vi vælger at deltage eller ej. Derfor ervi i gang med at deltage i forhandlingerne. Og derfor skal vi tage stilling på et se-nere tidspunkt.Jeg vil godt fremhæve yderligere to elementer fra rapporten, som er kommet til,siden den sidste rapport blev diskuteret i juni. For det første forslaget om en fiskalkapacitet – eller et eurobudget som jeg kan se, at pressen foretrækker at kaldedet. Ideen bag forslaget er, at en sådan kapacitet kan bruges til at hjælpe euro-lande, som bliver ramt af såkaldt asymetriske chok. Kapaciteten kan også anven-des til at understøtte strukturreformer i konkrete lande. Der er tale om et forslag,som stadig er på idéstadiet. Det er vigtigt, at dette forslag ikke blandes sammen

med forhandlingerne om EU's flerårige finansielle ramme, da denne kapacitetalene skal vedrøre eurolandene.Det andet element i ØMU-rapporten, som jeg gerne vil fremhæve, er ideen om, atde enkelte eurolande kan indgå egentlige kontrakter med EU-institutionerne omgennemførelse af reformer, som kan fremme vækst og beskæftigelse. Som detogså fremgår af rapporten, er det en idé, som fortsat befinder sig på tegnebrættet.Formålet er at sikre en bedre implementering af nationale strukturreformer. Som Ived, er de en afgørende del af indsatsen for at bringe Europa ud af krisen. Det erklart, at vi som ikke-euroland ikke har direkte aktier i forslag, som vedrører euro-landene. Når jeg alligevel bruger lidt tid på at fremhæve en række af de forslag,som er møntet på eurolandene, er det fordi Danmark har en helt grundlæggendeinteresse i, at eurosamarbejdet fungerer bedst muligt.Det leder mig over til det tredje overordnede tema på vores møde, nemlig diskus-sionen om Kina. Der er lagt op til en strategisk diskussion, hvor der ikke vil bliveudarbejdet konklusioner. Van Rompuy vil, som det ser ud nu, indlede med at af-rapportere fra EU-Kina topmødet i Bruxelles den 20. september, som blev afholdti en positiv og konstruktiv stemning. På den baggrund vil vi diskutere, hvordanEU's relationer med Kina kan styrkes yderligere til gavn for begge parter. VanRompuy opfordrer til, at stats- og regeringschefer, der for nylig har været i kontaktmed Kina, tager ordet og deler deres erfaringer. Jeg vil derfor naturligvis dele dehovedindtryk, som jeg har fået i forbindelse med det kinesiske statsbesøg her iDanmark og på min nylige rejse til Kina. Det er mit klare indtryk, at de kinesiskeledere er meget opmærksomme på den stadig større gensidige afhængighed, derer mellem Kina og Europa. Fra kinesisk side ønsker man et stærkt samarbejdemed Europa, ikke mindst når det handler om bæredygtig udvikling. Menneskeret-tigheder er selvfølgelig også et vigtigt emne i vores dialog med Kina. Vi skal i Eu-ropa blive endnu bedre til at tale med én stemme på det område.Til sidst kan der blive en kort diskussion af udenrigspolitiske emner, først ogfremmest selvfølgelig Syrien. Jeg regner med, at Det Europæiske Råd i konklusi-onerne på det kraftigste vil fordømme den eskalerende vold mod civile i Syrien.Herudover vil Det Europæiske Råd formentlig vedtage konklusioner om Iran ogMali i opfølgning på det Udenrigsråd, der var i mandags.Det var ordene fra mig. Nu ser jeg frem til at høre jeres analyse og jeres syns-punkter og spørgsmål.Per Clausensavnede regeringens vurdering af Danmarks placering i det fremti-dige EU-samarbejde, som bl.a. van Rompuy har udkastet ideer til, hvor vi kan se,at eurolandene går ind i en stadig snævrere styring af økonomien. Der er syns-punkter i van Rompuys rapport om, at EU skal have indflydelse på skattepolitik ogarbejdsmarkedspolitik, og man skal kunne sanktionere lande, der fører en uhen-sigtsmæssig politik på disse områder. Han havde forstået, at det ikke var noget,regeringen ønskede Danmark med i, men hvad så? Kan regeringen forestille sigen udvikling, hvor Danmark får en selvstændig rolle at spille?

Da den danske kommissær for nylig besøgte Europaudvalget, fremkom hun medto meget spændende synspunkter. For det første at det ikke var realistisk at tæn-ke sig, at vi kunne vende tilbage til en vækst som den, vi kendte til. For det andetat selv om der måske kommer gang i væksten i Europa igen, risikerer vi, at dermåske ikke kommer så mange jobs ud af den. Derfor rejste han det spørgsmål,om EU ikke langt mere målrettet skulle fokusere på at skabe jobs og på at skabegrøn omstilling.Med hensyn til dansk deltagelse i en bankunion er det afgørende vel, hvilke reglerbankerne skal følge. Han håbede, statsministeren var enig med ham i, at vi ikkemå svække den kontrol, der er med de danske banker i dag.Pia Adelsteenspurgte, om det er alle lande, der mener, at vækst- og beskæfti-gelsespagten er gået godt, når det går så langsomt.Hvordan kommer det til at fungere med den pulje på 120 mia. euro, som skulleforbedre lånemulighederne for små og mellemstore virksomheder? Hvis man ikkehar en god idé, får man ikke lov at låne penge.Hvordan forventer regeringen, at det overordnede tilsyn fra det fælles banktilsynvil virke i forhold til de nationale tilsyn, som stadig skal føre det praktiske tilsyn?Hvilke fordele vil der være ved det overordnede tilsyn? Pia Adelsteen var enigmed statsministeren i, at bankerne skal have lige konkurrencevilkår, men undredesig over statsministerens udtalelse om, at det er bankerne, der skal til lommerne,ikke skatteyderne, idet hendes erfaring var, at når man pålagde virksomhederneflere omkostningerne, var der kun ét sted, de kunne kræve pengene op, og detvar hos forbrugerne.Lisbeth Bech Poulsenbad statsministeren bekræfte, at det var regeringensholdning, når vi taler om et banktilsyn, at man skal tænke det danske realkredit-system ind i diskussionen.Jakob Ellemann-Jensenspurgte, om statsministeren så bankunionen som ensamlet pakke, altså banktilsynet, indskydergarantier og den fælles ramme for af-vikling af nødlidende banker, eller er der tale om tre elementer, som vi kan vurde-re hver for sig og tage stilling til er i dansk interesse? Han tilføjede, at baggrundenfor hans spørgsmål var statsministerens tidligere udtalelse om, at statsministerenikke troede, danskerne ville hæfte for andre landes gæld.Lykke Friisspurgte, om statsministeren mente, at vort euroforbehold på en elleranden måde kunne begrænse vores deltagelse i banktilsynet. Hun henviste tilden tyske finansministers ideer om en traktatændring og et konvent og til uden-rigsministerens udtalelse om, at der var lukket for en ny traktatændring fra danskside, Danmark har tilkendegivet, at andre lande kan gå videre, og at vi ikke vilvære en bremseklods. Hun mente, at ved at være lukket over for traktatændringerhavde man sendt et signal om, at de andre lande ikke behøvede at tage hensyntil danske interesser. På den baggrund spurgte hun, om Danmark virkelig var luk-ket over for en ny traktat.Hun spurgte, hvad regeringens overordnede holdning er til en af de ideer, somkunne indgå i en ny traktat, nemlig et eurozonebudget. Hun tilføjede, at hun var

klar over, at det i første omgang kun ville gælde eurolandene, men det kunnemåske være en god idé.Lykke Friis brød sig ikke om udtrykket "Udkansteuropa", men da debattenherom først kom frem, var statsministeren ikke så bekymret for ideen om et euro-zoneparlament osv. Lykke Friis spurgte, om det stadig væk var statsministerensholdning, når der nu er mulighed for, at andre lande tager et stort spring fremad?Statsministerensvarede Per Clausen vedrørende de danske holdninger, at ligenu deltager vi i forhandlingerne om et europæisk banktilsyn, hvor vi er optaget aftre ting: 1) bankene skal konkurrere på lige vilkår, 2) ikke-eurolande skal havemulighed for at deltage på ligeværdige vilkår og 3) hvis en bank kommer i pro-blemer, skal det først og fremmest være bankerne, som skal til lommerne, ikkeskatteyderne.Per Clausen skelner mellem at skabe jobs og at skabe vækst, men for statsmini-steren er det to sider af samme sag. Hun håbede, at Europa bevægede sig i engrøn retning, når vi skaber vækst i de kommende år. Hun troede også, der varmange jobs i det – også gode, ufaglærte jobs. Men krisen har været så langvarigog så dyb, at det godt kan tage nogen tid, før vi får vækst, som vi havde det for 3-4 år siden. Der kommer til at gå lang tid.Vi skal selvfølgelig følge op på de initiativer, vi har sat i gang med vækst- og be-skæftigelsespakker, sagde statsministeren til Pia Adelsteen, men der er ikke no-gen mirakelkur, som klarer krisen med et snuptag.I svaret til Pia Adelsteen angående små og mellemstore virksomheder sagdestatsministeren, at problemet er, at der er kommet nye krav til bankerne, som gør,at selv sunde projekter kan have vanskeligt ved at finde finansiering. Men hvisman udnytter den ekstra kapacitet, er der et ganske stort potentiale. Det er klart,at virksomhederne skal have ideerne. Mange steder er lånemarkedet frosset til,og det gælder også delvis i Danmark.Man forventer, at det europæiske tilsyn vil være overordnet i forhold til de nationa-le tilsyn, men det er lige præcis en af de ting, man diskuterer i øjeblikket. Arbejds-delingen er ikke lagt fast, men en af ideerne er, at man skal starte med de storebanker.Statsministeren bekræftede over for Lisbeth Bech Poulsen, at vi er opmærksom-me på det danske realkreditsystem, og vi har også rejst sagen over for Kommis-sionen og er i gang med at vinde forståelse for vort synspunkt.Statsministeren sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at lige nu diskuterer man deforskellige elementer i bankunionen på forskellige tidspunkter. I øjeblikket diskute-rer vi det fælles banktilsyn. På nuværende tidspunkt diskuterer vi ikke, om vi skalhæfte for andre landes banker. I realiteten er det en samlet pakke, men statsmini-steren troede ikke, man behøvede at vælge den samlede pakke. Vi deltager aktivti forhandlingerne og tager derefter stilling til, hvad der er i Danmarks interesse.Statsministeren sagde til Lykke Friis, at hun endnu ikke vidste, om vort eurofor-behold kan være en forhindring for at gå ind i nogle af elementerne, men indelan-dene har en helt særlig dagsorden, idet de vil styrke euroen. Det kan betyde, at

der bliver tale om traktatændringer. Vi har i Edinburghaftalen gjort det klart, at viikke vil forhindre dette. Vi deltager i forhandlingerne, og på et tidspunkt tager vistilling til, hvilke elementer det er i dansk interesse at deltage i. Den fiskale kapa-citet er noget, der diskuteres blandt eurolandene, men statsministeren nævnteden, fordi vi selvfølgelig har en interesse i, at euroen bliver styrket.Statsministeren syntes ligesom Lykke Friis ikke, at "Udkansteuropa" er et specieltrart udtryk, men vi må se i øjnene, at vi har et Europa i flere hastigheder. Vi harfleksibel integration. De lande, som af forskellige grunde vælger at stå uden forsærlige typer af samarbejdet, skal have mulighed for at koble sig på disse typer afsamarbejdet, hvis de måtte ønske det. Der skal være transparens og åbenhed i etfleksibelt Europa. Men vi må nok erkende, at vi har et fleksibelt Europa.Per Clausengentog sit spørgsmål om, hvilken placering Danmark skal have, hvisde største magter i EU skal have indflydelse på skatte- og arbejdsmarkedspolitik-ken.Han mente, det under alle omstændigheder blev EU, som kom til at definere reg-lerne for, hvordan banktilsynet skal udøves. Derfor er det indholdet af reglerne,der er interessant. Det var hans klare håb, at de regler, vi får fremadrettet, blivermere effektive.Hvis man ser på udviklingen i Europa nu, er det tydeligt, at reallønnen falder, ogat man skærer ned i den offentlige sektor. Det fører til mindre efterspørgsel, hvil-ket igen fører til mindre vækst. I den situation er det afgørende, at man målrettersine investeringer, så de gavner grøn omstilling.Pia Adelsteenkunne godt se, at puljen på de 120 mia. euro kunne give bedremuligheder for virksomhederne, men hvem skal egentlig vurdere, om virksomhe-derne kan låne penge? Er det stadig væk bankerne? Hun havde stadig svært vedat se, hvordan et overordnet tilsyn kunne gøre tingene bedre.Hun syntes ikke rigtigt, statsministeren kommenterede hendes argumentation om,at det ikke bliver bankerne, men disses kunder, der skal til lommerne.Hun var lidt overrasket over statsministerens svar til Jakob Ellemann-Jensen om,at statsministeren ikke troede, man blev nødt til at vælge hele bankpakken.Lykke Friisvar med på, at man først kan give et endeligt svar, når vi når frem tilsnorene, men hun havde spurgt specifikt til banktilsynet, om der her var nogenbarrierer i euroforbeholdet.Det er et helt principielt spørgsmål, om den danske regering lukker af eller eråben over for en ny traktat. I sidste uge hørte udvalget fra udenrigsministeren, atDanmark er lukket, men nu hørte hun snarere statsministeren sige, at vi er åbenover for en traktatændring.Det er fuldstændig korrekt, når statsministeren siger, der ikke er noget nyt i, at vihar fleksibel integration i Europa, men tidligere har det været sådan, at man hav-de den formodning, at når nogle lande gik i udbrud, ville alle de andre lande følgedem – det var bare et spørgsmål om tid. Men nu er der nogle lande, f.eks. Eng-land, som bestemt ikke ønsker at komme derhen. Det rejser en hel anden debatom opsplitning, og her er Venstre mere bekymret end statsministeren. Det er vig-

tigt, at vi relativt hurtigt får sendt et signal om, at vi står over for nogle afgørendebeslutninger, som vi skal tage stilling til.Sådan som debatten udvikler sig i øjeblikket om de interessante tanker i vanRompuys rapport om demokratisk legitimitet, er det primært Europa-Parlamentet,der skal have øget kompetence, men hvad med de nationale parlamenter? Detkunne godt være et emne, som statsministeren kunne byde ind på. Er der nogetpå vej, eller vil vi afvente, hvad de andre lande kommer med?Statsministerensagde til Per Clausen, at det, der diskuteres nu, er en øget ko-ordinering eller samordning og kontrol af den økonomiske politik. Masser af denallerede gennemførte politik handler om, at man skal leve op til nogle særlige reg-ler. Nu diskuterer eurolandene i øjeblikket at gå videre, fordi de har skullet udvisesolidaritet med hinanden.Med hensyn til reallønsfald så statsministeren nok noget anderledes på det endPer Clausen. Hun havde været imponeret over den tilbageholdenhed med hen-syn til lønningerne, der havde været i Danmark, fordi det havde skabt arbejds-pladser i Danmark. Man havde været ansvarlig, og det havde styrket dansk kon-kurrenceevne.Vi skal investere i det grønne, og det er vi også i fuld gang med at gøre i Dan-mark, idet regeringen sammen med Enhedslisten har vedtaget verdens måskemest ambitiøse klima- og energiaftale, som betyder, at vi får nye grønne jobs. Viønsker også, at Europa går den vej. Så på det punkt var statsministeren megetenig med Per Clausen.Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at det er den europæiske investerings-bank, der afgør, om der er tale om sunde projekter, som kan få lån. Det har visagt ja til fra dansk side.Vi skal have et overordnet tilsyn, fordi man har oplevet, at det tilsyn, der har væreti visse europæiske lande, ikke har været tilstrækkeligt. Derfor har vi de sidste 4 årstyrket det danske tilsyn. Nogle synes, det skal være et fælles europæisk tilsyn,idet det vil give samme konkurrencevilkår, og fordi bankkriser i ét land påvirker osalle sammen.Når statsministeren siger, at det er bankerne, der skal til lommerne, er det fordidet er det, vi har gennemført i Danmark, hvilket Dansk Folkeparti har bakket opom. Det har selvfølgelig en konsekvens for bankerne, at de skal være solidariskemed hinanden. Det er vigtigt, at det fælles tilsyn har høj kvalitet, og at man kanstole på, at det virker.Statsministeren gentog over for Lykke Friis, at vi på nuværende tidspunkt ikkekan sige, om det danske euroforbehold vil forhindre noget med hensyn til banktil-synet, men statsministeren ville ikke udelukke, at euroforbeholdet kan have denbetydning, at der er dele af de ting, der kommer med, som vi ikke kan være med i.Det må vi vurdere, når vi kender det endelige resultat.Med hensyn til om der skal være traktatændringer i EU er forholdet det, at dersidder en række eurolande, som i øjeblikket er meget optaget af at styrke detøkonomiske samarbejde, og mange af dem, bl.a. den tyske finansminister, siger,

at det bliver umuligt at undgå traktatændringer i den kommende tid. Statsministe-ren havde fuld forståelse for, at eurolandene gerne ville styrke den euro, de ermed i, og tilføjede, at hvis det er traktatændringer, der skal til, så har vi forpligtetos til, at vi ikke vil hindre traktatændringer. Vi skal dog være opmærksomme på,at hvis vi først går ind i en traktatændringsproces og skal have nedsat et konvent,så er det – selv om det i udgangspunktet er en begrænset traktatændring vedrø-rende euroen, der foreslås – ikke sikkert, at der ikke kommer en lang række kravom større traktatændringer. Derfor man kan spørge sig selv, om en stor traktat-ændringsproces er det, der er behov for på nuværende tidspunkt i Europa. Dan-mark er ikke med i euroen, men vi har – i forbindelse med at vi fik vores forbehold– forpligtet os til ikke at stå i vejen for, at man styrker euroen, også hvis det skalske gennem traktatændringer. Danmark har også en stærk interesse i, at vi haren stærk euro.Det er rigtigt, som Lykke Friis siger, at der foreligger en ny situation. Siden finans-pagten har vi haft et land, Storbritannien, som har tilkendegivet, at den ønsker deikke at være en del af. Og det er ikke tidsbegrænset, men gælder i al evighed.Men det sagde Storbritannien også, da man drøftede den sociale protokol. Vi harigennem mange år haft forskellige hastigheder i Europa. Det er vigtigt, at de lan-de, som ønsker at være med, har mulighed for at være med. Det skal være detbærende princip. Selv et ikke-euroland som Danmark kan spille en aktiv rolle,selv om statsministeren ikke bildte sig ind, at vi kunne få lige så stor indflydelsesom et euroland. Som eksempel nævnte statsministeren, at vi valgte at være medi finanspagten, mens mange andre ikke-eurolande valgte at stå udenfor. De, derforhandler med os, vil stadigt opleve et Danmark, som er meget aktivt og forsøgerat påvirke tingene konstruktivt.Statsministeren mente ikke, der var nogen modsætning mellem at styrke Europa-Parlamentet og at styrke de nationale parlamenter. Selvfølgelig vil Danmark brin-ge op, at man skal styrke de nationale parlamenter.Pia Adelsteenvar bestemt ikke utilfreds med de bankpakker, man havde lavet iDanmark. Hun syntes blot, man skulle anerkende, at det i sidste ende er banker-nes kunder, der kommer til at betale.Det er rigtigt, at banktilsynet i mange lande ikke har været godt nok, men det erstadig væk de nationale tilsyn, der skal kontrollere bankerne i praksis. Hvis denationale tilsyn ikke er gode nok, var det så ikke en idé at gøre dem bedre? Deter rigtigt, at når en stor bank kollapser, påvirker det andre banker, men det gjordedet også, da det var en bank uden for EU, der kollapsede.Pia Adelsteen var glad for, at statsministeren sagde, vi allerede har et Europa iflere hastigheder. Det var der for hende at se ikke noget galt i.Per Clausenbad statsministeren bekræfte, at den finansielle krise afsløredegrundlæggende problemer – også i banksektoren i EU – og at de har spillet envigtig rolle for, at vi fik den finansielle krise.Er det rigtigt forstået, at hvis eurolandene bliver enige om at indføre regler, dergør, at man kan sanktionere lande, der fører en uhensigtsmæssig politik på skat-

teområdet og på arbejdsmarkedsområdet, så er det den danske regerings hold-ning, at det ønsker vi ikke at være med i?Hvis reallønnen falder i alle EU-lande, og den offentlig sektor blive skåret ned ialle EU-lande, så falder efterspørgslen. Der findes to løsninger. Enten kan maneksportere til de dele af verden, hvor der sker en kraftig vækst – det er ikke særligmange steder – eller også bruger man de ressourcer, man har, til at investere iinfrastruktur og igangsættelse af en grøn omstilling. Her forstod han, at statsmini-steren var enig i, at det sidste var en god idé.Jakob Ellemann-Jensenvar glad for, at regeringen er åben over for traktatæn-dringer, idet udenrigsministerens bemærkninger kunne efterlade et andet indtryk.Han bemærkede, at der var en kattelem for ikke-eurolande, som kan indgå kon-traktlige forpligtelser om at tilslutte sig enkelte dele, sådan at man kan være mednogle steder, selv om man ikke er et euroland. Han spurgte, om det er noget,statsministeren ser som en mulighed. Og er det noget, som kræver en traktatæn-dring?Statsministerenreplicerede over for Pia Adelsteen, at statsministeren var megetgodt tilfreds med udtalelsen om, at det er bankerne, der skal til lommerne, ikkeskatteyderne. Det behøver ikke være kunderne, der kommer til at betale. Det kanogså være aktionærerne. Især hvis man har konkurrence, så kunderne kan væl-ge en anden bank.Statsministeren var overbevist om, at de, der argumenterer for et fælles tilsyn,mener, at det vil være godt for hele Europa, hvis vi får et tilsyn af høj kvalitet.Hun bekræftede over for Per Clausen, at der har været problemer i banksektoreni EU. Det har der også været globalt. Det har der også været i Danmark. Hungentog, at hun mente, det var i klar dansk interesse, at man får styrket tilsynetmed bankerne i eurozonen.Ændringer med hensyn til skatte- og arbejdsmarkedspolitik er noget, der vedrørereurolandene. Som det ligger i øjeblikket, er det ikke noget, der vedrører Danmark.Om der er nogle dele, vi kan være med i – som Jakob Ellemann-Jensen spørgerom – er netop det, vi i øjeblikket sidder og forhandler om. Vi forsøger at sikre, athvis et land ønsker at være med i banktilsynet, selv om det ikke er et euroland, erder mulighed for at være med med den rette cocktail af rettigheder og pligter.Dermed har vi ikke taget stilling til, om Danmark skal være med. Når man harsagt meget tydeligt, at vi har fleksibel integration i Europa, så er det ogå vigtigt, atman kæmper for, at de lande, som ikke er med i første omgang, får mulighed forat være med på et senere tidspunkt. Vi ved endnu ikke, om det betyder traktat-ændringer, men det kan godt være. Vi ved heller ikke, hvad det kan betyde forden danske stillingtagen. Det, man vil koncentrere sig om på Det EuropæiskeRåds møde, vil være banktilsynet. Statsministeren tilføjede, at det er helt tydeligt,at det bliver anerkendt, at Danmark går konstruktivt ind i disse forhandlinger, selvom vi ikke er et euroland.

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3195 (retlige og indre anliggender) den 25. – 26.oktober 2012Punkterne 1-16 hører under Justitsministeriets ressort.Punkt 17 hører under Forsvarsministeriets ressort.Alle punkterne blev forelagt af justitsministeren.Justitsministeren:I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre anlig-gender i Luxembourg. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne pårådsmødet.Rådsmødet er det første formelle rådsmøde under cypriotisk formandskab.Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Detdrejer sig om punkterne 2, 4, 6, 11, 12 og 14.Som det fremgår af samlenotatet, er nogle af disse sager omfattet af det danskeretsforbehold. Det vil jeg komme nærmere ind på, hvor det er relevant.Jeg kan i øvrigt oplyse, at dagsordenens punkt 1-16 hører under Justitsministeri-et, mens punkt 17 hører under Forsvarsministeriet.Endelig kan jeg oplyse, at alle dagsordenspunkter forelægges til orientering.I er selvfølgelig som altid velkomne til at spørge til de sager, jeg ikke selv nævner.1. SIS II– StatusorienteringKOM (2008) 0196, KOM (2008) 0197 og KOM (2012) 0334Rådsmøde 3195 – bilag 2 (samlenotat side 4)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 130, behandlet i EUU 25/10-11)EUU alm. del (11) – bilag 8 (Udenrigsministerietsbeslutningsreferat fra møde i Statsministeriet 19/9-11)Justitsministerennævnte ikke dette punkt.

2. Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelse afSchengenreglerne i Bulgarien og Rumænien– StatusorienteringKOM (2012) 0410 og KOM (2012) 0411Rådsmøde 3195 – bilag 2 (samlenotat side 8)EUU alm. del (10) – bilag 416 (åbent brev til regeringen fradanske MEP'er vedr. Rumæniens og Bulgariens tiltræden afSchengensamarbejdet)EUU alm. del (10) – bilag 421 (henvendelse af 20/5-11 fraRumænske parlament vedr. deltagelse i Schengen)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (11) – bilag 441 (side 881, senest behandlet i EUU6/3-12)EUU alm. del (11) – bilag 8 (FO, beslutningsreferat fra møde iStatsministeriet 19/9-11, hvor punktet blev forelagt tilforhandlingsoplæg)Justitsministeren:Jeg vil begynde med dagsordenens punkt 2, som vedrørerspørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-samarbejdet, der også tidligere har været drøftet her i udvalget.Sagen er på dagsordenen, fordi Det Europæiske Råd på sit møde i marts i åranmodede om, at der blev truffet en afgørelse om de to landes indtræden i detfulde Schengensamarbejde på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-tember 2012.Det var oprindeligt forventningen, at der skulle være en drøftelse og eventuel ved-tagelse på det kommende rådsmøde. Nu har formandskabet dog sat sagen pådagsordenen med henblik på at give en statusorientering.Baggrunden er, at der er usikkerhed om, hvorvidt der vil kunne opnås den nød-vendige enstemmighed på det kommende rådsmøde om fuld optagelse af Ru-mænien og Bulgarien i Schengensamarbejdet.Et flertal af Folketingets partier gav i september sidste år den daværende regeringmandat til at tilslutte sig en beslutning om ophævelse af grænsekontrollen mellemde to lande og resten af Schengenområdet.Jeg vil gerne understrege, at regeringen fortsat mener, at Danmark skal tilsluttesig en beslutning om at optage de to lande i det fulde Schengensamarbejde.De to lande er under evalueringen vurderet til fuldt ud at leve op til det regelsæt,der gælder for Schengenlande. Der skal – som vi også har snakket om det tidlige-re – ikke udvikle sig dobbeltstandarder, således at nogle lande skal opfylde mere,end hvad der kræves af de nuværende Schengenlande efter Schengenreglerne.Udviklingen i den indenrigspolitiske situation i Rumænien i forhold til retssikkerhedog landets politiske og forfatningsmæssige stabilitet har medført, at det fra vissesider er blevet anført, at det ville være hensigtsmæssigt for alle parter at udskydebeslutningen om optagelse af Rumænien og Bulgarien til et senere tidspunkt.

3. Grækenlands nationale handlingsplan for asyl of indvandring– StatusorienteringRådsmøde 3195 – bilag 2 (samlenotat side 16)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 136, senest behandlet i EUU25/10-11)Justitsministerennævnte dette punkt i forbindelse med dagsordenens punkt4.Lykke Friishenviste til, at i den Westerwellerapport, som man i sidste uge disku-terede med udenrigsministeren, står der noget om et fælles grænsepoliti. Hunspurgte, om det var noget, justitsministeren havde hørt noget om, og hvad derligger i det. Er der tale om en udbygning af Frontex?Justitsministerensvarede, at man ikke i justitsministerregi havde diskuteret etfælles grænsepoliti, men det var foreslået i Stockholmprogrammet.

4. Bekæmpelse af ulovlig indvandring– StatusorienteringRådsmøde 3195 – bilag 2 (samlenotat side 20)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1007, senest behandlet iEUU 20/4-12)Justitsministeren:På rådsmødet vil der generelt være fokus på spørgsmålet ombekæmpelse af ulovlig indvandring, og hele tre punkter på dagsordenen vedrørerforskellige aspekter af dette emne.Det gælder punkt 3 om Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvan-dring, punkt 4 om ulovlig indvandring og punkt 8 om visumliberalisering i forhold tillandene på Vestbalkan.Under det danske EU-formandskab vedtog Rådet en handlingsplan for bekæm-pelse af ulovlig indvandring. Handlingsplanen er med sine konkrete aktiviteter oginitiativområder tænkt som et praktisk arbejdsredskab, som skal sikre, at der føl-ges op på de enkelte initiativer.To af de prioritetsområder, som fremgår af handlingsplanen, er netop bekæmpel-se af ulovlig indvandring via den græsk-tyrkiske grænse og via landene på Vest-balkan. Jeg konstaterer derfor med stor tilfredshed, at disse to punkter er sat pådagsordenen for det kommende rådsmøde.Punkt 8 om ulovlig indvandring fra Vestbalkan er sat på dagsordenen efter ønskefra en række medlemsstater, som gennem en periode har oplevet et væsentligtantal asylansøgere fra Vestbalkan, som i praksis viser sig ikke at have et reeltasylmotiv.Dette er blevet kædet sammen med, at der tilbage i 2009 og 2010 blev indførtvisumfrihed for borgere fra dette område, forudsat at de er i besiddelse af biome-triske pas.Kommissionen har desuden i august i år fremlagt sin tredje rapport om situatio-nen på Vestbalkan efter indførelsen af visumfrihed.På denne baggrund forventes der på rådsmødet en drøftelse af den aktuelle situ-ation i forhold til asylansøgere fra Vestbalkan.Samtidig forventes en drøftelse af, hvilke tiltag der kan sættes i værk for atdæmme op for antallet af ubegrundede asylansøgninger. Kommissionen har irapporten foreslået en række tiltag, herunder bedre indrejsekontrol, efterforskningaf lokale rejsebureauer og målrettede informationskampagner.I den forbindelse ventes der at blive lagt vægt på en snarlig vedtagelse af æn-dringer til visumforordningen, som vil indebære en ny mekanisme til midlertidigsuspension af visumfriheden i tilfælde af misbrug.Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at der fra EU’s side tages konkrete skridt for atændre på den nuværende situation, herunder både de tiltag, Kommissionen fore-slår, og en snarlig vedtagelse af den nævnte suspensionsmekanisme.

6. Det fælles europæiske asylsystem – statusorientering*– StatusorienteringKOM (2008) 0820, KOM (2012) 0254, KOM (2011) 0319 ogKOM (2011) 0320Rådsmøde 3195 – bilag 2 (samlenotat side 26)KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 2KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 1KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 2KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 1EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 106EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 30Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1009, senest behandlet iEUU 20/4-12)*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,finder derfor anvendelse.Justitsministeren:Dagsordenens punkt 6 vedrører forhandlingerne om det fæl-les europæiske asylsystem.Det er en sag, der har været på praktisk talt hvert rådsmøde det sidste år, da deter en særlig prioritet for Rådet at sikre, at forhandlingerne om retsakterne afslut-tes ved udgangen af i år.Det er en opgave, som også det cypriotiske formandskab prioriterer højt.På rådsmødet vil formandskabet give en statusorientering om forhandlingerne,som de forløber lige nu.Jeg kan i den forbindelse særligt fremhæve, at der nu er enighed mellem Rådetog Europa-Parlamentet om modtagelsesdirektivet, og forslaget forventes endeligtvedtaget på det kommende rådsmøde.For så vidt angår Dublin-forordningen er Rådet og Europa-Parlamentet nået tilenighed om det væsentligste indhold af forordningen.Forhandlingerne var i mange år strandet, men nu har man endelig fundet en løs-ning, herunder vedrørende den såkaldte varslings- og beredskabsmekanisme.Mekanismen indebærer, at vi nemmere kan forebygge og håndtere ekstraordinæ-re situationer, hvor nogle medlemsstater kommer under særligt pres.Det eneste, der udestår, er forhandlinger med Europa-Parlamentet om mere tek-niske spørgsmål om de såkaldte gennemførelsesforanstaltninger, der overladerdet til Kommissionen at gennemføre visse foranstaltninger efter forordningen.I forhold til ændringen af asylproceduredirektivet foregår der for tiden forhandlin-ger med Europa-Parlamentet om teksten.Formandskabet har oplyst, at de væsentligste emner i forhandlingerne bl.a. ved-rører bestemmelserne om juridisk bistand og bestemmelserne om at undtagesårbare og mindreårige fra visse procedurer.

Endelig vil jeg fremhæve ændringsforslaget til Eurodacforordningen, hvor dernetop er givet formandskabet mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.Forhandlingerne i rådsregi er forløbet ganske uproblematisk, idet der i store trækhar været enighed om de væsentligste emner.Forslaget om at give en vis adgang for retshåndhævende myndigheder somf.eks. politimyndigheder til Eurodacdatabasen støttes således generelt.Kommissionens forslag om at afkorte den periode, hvor oplysninger om illegaleindvandrere skal lagres, fra to år til et år støttes imidlertid ikke af Rådet.Disse to elementer vil utvivlsomt blive vigtige emner i forhandlingerne med Euro-pa-Parlamentet.Et tredje væsentligt element er forslaget om at mærke oplysninger om de asylan-søgere, der rent faktisk har fået international beskyttelse i en medlemsstat. I dager det sådan, at oplysninger om disse personer blokeres, så snart de får interna-tional beskyttelse.Denne udvidelse er i regeringens øjne helt rigtig, idet den netop fremmer effektivi-teten af det system, som Eurodac skal bidrage til.Modtagelsesdirektivet og asylproceduredirektivet er som bekendt omfattet af rets-forbeholdet.Det samme gælder ændringsforslagene til Eurodacforordningen og Dublinforord-ningen, men her deltager Danmark i de gældende forordninger i kraft af en paral-lelaftale.Som det også fremgår af det grundnotat, der er oversendt til Europaudvalget omsagen, skal Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen af disse ændringsforslagmeddele, om Danmark vil gennemføre ændringerne i medfør af den eksisterendeparallelaftale.For så vidt angår det nye element om retshåndhævende myndigheders adgang tilEurodacdatabasen skal der også tages stilling til, om Danmark ønsker at indledeforhandlinger om en aftale, der supplerer den eksisterende parallelaftale om Dub-lin- og Eurodacforordningerne.Vi er generelt ved at undersøge nærmere, hvilke konsekvenser ændringsforsla-get til Eurodacforordningen kan forventes at få, f.eks. for rigspolitiet, som vil væremest berørt af ændringerne.En eventuel kommende dansk tilslutning til ændringsforslaget på mellemstatsligtgrundlag vil uden tvivl indebære behov for visse lovændringer, herunder om deretshåndhævende myndigheders adgang til Eurodacdatabasen.Jeg vil vende tilbage til udvalget om sagen på et senere tidspunkt, når vi kenderdet mere endelige indhold på baggrund af forhandlingerne med Europa-Parla-mentet.

Pia Adelsteennævnte, at vi på et eller andet tidspunkt i løbet af 30 dage skaltage stilling til, om vi ønsker at være med. Derfor spurgte hun, hvad det reelt vilbetyde af ændringer i Danmark.Reglerne om effektiv klageadgang giver adgang til juridisk bistand samt ret til atblive på medlemslandenes område, så længe behandlingen af klagesagen er igang. Derfor spurgte hun, hvor lang tid det tager at behandle en sag – herunderklagen.Hun spurgte, hvorfor i alverden man vil forkorte opbevaringsperioden for fingeraf-tryk for ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere fra 2 til 1 år.Endelig bad hun justitsministeren uddybe, hvad der menes med en udtømmendeliste over grunde til frihedsberøvelse.NOTJustitsministerenville oversende et notat, som beskriver, hvad forslaget betyderhelt konkret for Danmark, når vi har et bedre overblik over det.Det er vanskeligt at sige, hvor lang tid behandlingen af en asylsag tager, idet detvarierer fra land til land.NOTJustitsministeren ville oversende et notat om den udtømmende liste over grundetil frihedsberøvelse.Pia Adelsteenvar klar over, at behandlingen af klagesager tager forskellig tid iforskellige lande. Hun spurgte om sagsbehandlingstiden, fordi der i direktivet og-så ligger en tanke om, at man skal have lov til at komme ud af asylcentrene efter9 måneder – i Danmark siger vi 6 måneder. Derfor er det vigtigt, om asylsagsbe-handlingen tager mere end 9 måneder. Eventuelt kunne hun få et skriftligt svar.Pia Adelsteen tilføjede, at hun syntes, det var forkert, at man overhovedet skullekunne forlade asylcentrene, mens ens sag var under behandling.Hun gentog sit spørgsmål om halveringen af den tid, hvori man vil opbevare fin-geraftryk fra ulovligt indrejste tredjelandsborgere.Justitsministerensvarede, at det, der reguleres, er retten til arbejde. Forslagetdrejer sig ikke om udflytning fra asylcentrene.Regeringen er ikke enig i forslaget om at halvere den periode, hvori man opbeva-rer fingeraftryk fra ulovligt indrejste tredjelandsborgere.

8. Kommissionens tredje rapport om visumliberalisering i forhold tillandene på Vestbalkan– Politisk drøftelseKOM (2012) 0472Rådsmøde 3195 – bilag 2 (samlenotat side 36)Justitsministerennævnte dette punkt i forbindelse med punkt 4 på dagsor-denen.Pia Adelsteenpegede på, at der med hensyn til visumliberalisering står, at manvil prøve at lave en bedre indrejsekontrol for at komme misbrug til livs. I den for-bindelse spurgte hun, om man har overvejet, at misbrug simpelt hen fører til etdecideret indrejseforbud, og hvad man i øvrigt vil gøre for at lave en bedre indrej-sekontrol.Justitsministerensvarede, at hvis man svindler med sit visum, så bliver manudvist, og man får indrejseforbud, så der er sanktioner.

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetligesanktioner for insiderhandel og kursmanipulation*– Statusorientering/ orienterende debatKOM (2011) 0654Rådsmøde 3195 – bilag 3 (revideret samlenotat side 1)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1020, sidst behandlet i EUU20/4-12)*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,finder derfor anvendelse.Justitsministeren:Dagsordenens punkt 11 omhandler et forslag til direktiv ominsiderhandel og kursmanipulation.Også dette forslag er omfattet af retsforbeholdet.På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om status på forhandlingerneom forslaget. Ifølge de seneste meldinger fra formandskabet kan der også forven-tes en drøftelse af visse spørgsmål, herunder bl.a. spørgsmålet om sanktioner.Forslaget fastsætter regler for, hvilke handlinger der udgør ulovlig insiderhandelog kursmanipulation. Medlemsstaterne har efter forslaget også pligt til at fastsæt-te strafferetlige sanktioner for de handlinger, der er omfattet af forslaget.Forslaget er en del af en større pakke om markedsmisbrug, som Kommissionenfremsatte sidste efterår. Det nærmere anvendelsesområde og de enkelte definiti-oner hænger således tæt sammen med de øvrige forslag i pakken. Dette indebæ-rer naturligvis, at dele af teksten må justeres løbende i takt med, at forhandlinger-ne om de øvrige forslag skrider frem.Insiderhandel og kursmanipulation er meget alvorlige forbrydelser, der er med tilat undergrave tilliden til de finansielle markeder. Der er derfor god grund til påtværs af EU at sikre, at der indføres strafferetlige sanktioner for disse forbrydelser,så gerningsmændene ikke kan spekulere i, hvor forbrydelsen udføres.Regeringen er derfor positivt indstillet over for forslaget.Forslaget er dog som sagt omfattet af retsforbeholdet, hvilket som bekendt bety-der, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af det.Jakob Ellemann-Jensenhæftede sig ved, at statsadvokaten for særlig økono-misk kriminalitet siger, det er vigtigt at have fælles regler på området. Jakob Elle-mann-Jensen spurgte, hvad vort retsforbehold betyder i det konkrete tilfælde. Vilvi i Danmark lave en tilsvarende lovgivning?Da man den 1. juni drøftede retsforbeholdet generelt, var der bred enighed om, atdet ikke var til gavn for Danmark, og justitsministeren bekræftede, at det fortsat erregeringens hensigten at tage en folkeafstemning om en afskaffelse inden for dennuværende regeringsperiode. Den opfattelse har regeringen siden ændret. Derforville Jakob Ellemann-Jensen gerne vide, hvad der er sket siden juni måned, der

har fået regeringen til at sige, at den ikke længere vil tage livtag med retsforbe-holdet.Justitsministerensvarede, at vort retsforbehold betyder, at vi ikke deltager i ved-tagelsen af forslaget, men vi kan selv indføre reglerne i dansk ret efterfølgende. Iøvrigt mente justitsministeren, det var et godt forslag.Med hensyn til at vi endnu engang ser, at vi er ramt af retsforbeholdet, sagde ju-stitsministeren, at der er ingen tvivl om, at retsforbeholdet har konsekvenser, idetsamarbejdet på RIA-området har udviklet sig meget hastigt. Derfor mener rege-ringen stadig væk, at retsforbeholdet skal væk. Hvornår man skal trykke på knap-pen, ville justitsministeren lade være op til andre at afgøre.

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indefrysningog konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den EuropæiskeUnion*– Statusorientering/ orienterende debatKOM (2012) 0085Rådsmøde 3195 – bilag 2 (samlenotat side 56)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1019, senest behandlet iEUU 20/4-12)*) Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V.Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,finder derfor anvendelse.Justitsministeren:Dagsordenens punkt 12 omhandler et forslag til direktiv omindefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold.Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om status på forhandlingerneom forslaget. Ifølge de seneste meldinger fra formandskabet kan der også forven-tes en drøftelse af visse spørgsmål. Hvilke spørgsmål det drejer sig om, er dogendnu ikke afklaret.Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at der kan ske indefrysning ogkonfiskation af aktiver, der stammer fra visse grovere former for kriminalitet. Dettegælder f.eks. terrorisme og narkotikahandel.Efter regeringens opfattelse er forslaget et vigtigt skridt i kampen mod organiseretkriminalitet.Regeringen er derfor positivt indstillet over for forslaget. Ligesom en række andrelande lægger vi fra dansk side naturligvis vægt på, at der findes en passende ba-lance mellem et effektivt konfiskationsredskab og tilstrækkelige retsgarantier.Som jeg nævnte indledningsvist, er forslaget dog omfattet af retsforbeholdet, hvil-ket som bekendt betyder, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af det.Pia Adelsteenhenviste til, at der i samlenotatet står: "Direktivforslaget pålæggermedlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der kanske indefrysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold gennem direktekonfiskation, værdikonfiskation, udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiska-tion og konfiskation hos tredjepart." Hun ville gerne vide, hvad der menes med"ikke-domsbaseret konfiskation".Justitsministerennævnte som eksempler på ikke-domstolsbaseret konfiskation,hvis personen er afgået ved døden, og hvis der er tale om flugt.

13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetligbekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielleinteresser– PræsentationKOM (2012) 0363Rådsmøde 3195 – bilag 2 (samlenotat side 66)Justitsministerennævnte ikke dette punkt.Lykke Friisspurgte, hvad der ligger i, at der i samlenotatet står, at regeringen eruenig i Kommissionens valg af hjemmel, og hvilke konsekvenser hjemmeleneventuelt kan få for Danmarks deltagelse i samarbejdet.Justitsministerensagde, at formålet med forslaget er at fastlægge bestemmel-ser til forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger, der skader EU's finan-sielle interesser. Efter forslaget får medlemsstaterne pligt til at kriminalisere enrække handlinger, der skader EU's finansielle interesser, f.eks. svig med EU'sindtægter og udgifter. Som eksempler nævnte justitsministeren hvidvaskning ogbestikkelse. Forslaget indeholder også nærmer bestemmelser om strafferetligesanktioner. Som det fremgår af samlenotatet, er regeringen ikke enig i Kommissi-onens valg af hjemmel, idet vi mener, at forslaget bør have hjemmel i artikel 83,stk. 2. I så fald vil forslaget være omfattet af vort retsforbehold. Det er helt centralt,at spørgsmålet om retsgrundlaget afklares under de kommende forhandlinger.Derfor har vi også fra dansk side anmodet Rådets juridiske tjeneste om en udta-lelse.

14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ombeskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling ompersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(generel forordning om databeskyttelse)– StatusorienteringKOM (2012) 0011Rådsmøde 3195 – bilag 2 (samlenotat side 82)EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler fordatabeskyttelse i EU)KOM (2012) 0011 – bilag 3 (høringssvar vedr. beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger)KOM (2012) 0011 – bilag 1 (henvendelse fra FEDMA (DenEuropæiske forening for direkte og interaktiv markedsføring)vedr. Kommissionsforslaget)Justitsministeren:Punkt 14 på dagsordenen vedrører et forordningsforslag omdatabeskyttelse.Jeg vil gerne starte med at sige, at det er et særdeles kompliceret og ambitiøstforslag, som Kommissionen er kommet med.Med Kommissionens forordningsforslag lægges der op til flere nyskabelser i for-hold til det gældende persondatadirektiv fra 1995. Det gælder bl.a., at den regi-strerede skal have en ”ret til at blive glemt”, at dataansvarlige skal opbevare do-kumentation for enhver behandling, at alle brud på datasikkerheden skal anmel-des til tilsynsmyndigheden, og at den dataansvarlige skal udpege en databeskyt-telsesansvarlig.Fra dansk side er vi meget opmærksomme på de mange konsekvenser, somforslaget kan få. Det gælder i øvrigt både for offentlige myndigheder og for privatevirksomheder.Det er vigtigt at understrege, at sagen er i en tidlig fase, og det må forventes, at vihar et langvarigt forhandlingsforløb foran os.Der vil efter min opfattelse gå lang tid, før sagen er klar til politisk stillingtagen iRådet. Kommissionen har udtrykt et håb om politisk enighed i Rådet næstesommer. Det mener jeg ikke er realistisk.Det cypriotiske formandskab har lidt overraskende valgt at tage forslaget op sommuligt punkt på dagsordenen på rådsmødet den 25. og 26. oktober.Formandskabet har dog oplyst, at sagen alene er sat på for at give en generelorientering om status for forhandlingerne. Der er således ikke lagt op til, at vi iministerkredsen på det kommende rådsmøde skal have en egentlig drøftelse afforslaget.Pia Adelsteenvar enig med justitsministeren i, at der var tale om et særdeleskompliceret og meget vidtgående forslag. Der står, at forslaget giver Kommissio-

nen mulighed for at vedtage delegerede retsakter på en lang række områder.Hun bad justitsministeren uddybe, hvad det præcis er, Kommissionen får bemyn-digelse til – eventuelt skriftligt.5 nationale parlamenter har udtalt, at forslaget ikke er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Hvad mener justitsministeren om det?NOTJustitsministerenville oversende en oversigt over de delegerede retsakter, somKommissionen får bemyndigelse til at vedtage.Han bekræftede, at der er nationale parlamenter, som mener, at direktivet er istrid med nærhedsprincippet, men skepsisen drejer sig om direktivforslaget, ikkeom forordningen, som er den, der er på under dagsordenens punkt 14.Pia Adelsteenspurgte, om justitsministeren er enig med de 5 landes parlamenteri, at direktivet strider mod nærhedsprincippet.Justitsministerensvarede, at det er regeringens vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.

19. Siden sidst – Mundtlig forelæggelse af sager ved EU-domstolen pådet udlændingeretlige område af væsentlig betydning for Danmark:Justitsministeren:Jeg vil i dag orientere udvalget om to sager ved EU-Domstolen af relevans for de danske udlændingeregler. Udvalget er skriftligt ori-enteret om de sager, jeg vil gennemgå.a) Sag C-87/12, Ymeraga e.a.EUU alm. del (11) – bilag 460 (afgivelse af indlæg i EU-Domstolenspræjudicielle sag C-87/12, Ymeraga m.fl.)Justitsministeren:Den første sag er Ymeragasagen, som handler om afledteopholdsrettigheder som følge af unionsborgerskabet.Danmark har afgivet skriftligt indlæg i sagen, der fortsat verserer.Sagen handler om, hvorvidt en EU-statsborger, der aldrig har benyttet retten til fribevægelighed, har ret til familiesammenføring med sine tredjelandsfamiliemed-lemmer i den medlemsstat, hvor han er statsborger.I den forelagte sag er der tale om forældre og voksne søskende, der alle er tred-jelandsstatsborgere.Sagen drejer sig mere specifikt om, hvorvidt et afslag på familiesammenføringreelt vil fratage EU-statsborgeren den effektive nydelse af kerneindholdet i hansrettigheder som EU-statsborger. I den forbindelse henviser EU-statsborgeren tilZambranodommen og chartret om grundlæggende rettigheder.Danmark har i sit skriftlige indlæg gjort gældende, at hverken opholdsdirektiveteller unionsborgerskabet kan medføre en ret til familiesammenføring i denne sag,hvor EU-statsborgeren ikke har gjort brug af retten til fri bevægelighed.Desuden foreligger der ikke oplysninger om, at EU-statsborgeren reelt blivertvunget til at forlade unionens område, hvis familiemedlemmerne ikke meddelesopholdsretb) Sag C-84/12, KoushkakiEUU alm. del (11) – bilag 459 (afgivelse af indlæg i EU-Domstolenspræjudicielle sag C-84/12, Koushkaki)Justitsministeren:Den anden sag, jeg vil nævne, er Koushkakisagen, somhandler om visumkodeksen.Visumkodeksen er en retsakt, der udbygger Schengenreglerne. Danmark er bun-det af visumkodeksen på mellemstatsligt niveau, og vi har gennemført forordnin-gen i dansk ret.Danmark har afgivet skriftligt indlæg i sagen, der fortsat er verserende.Sagens centrale spørgsmål er, om det følger af visumkodeksen, at der foreliggeret ufravigeligt krav om udstedelse af et visum, når visumkodeksens betingelser er

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 affiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper affiskebestande i Østersøen– Politisk enighedKOM (2012) 0458Rådsmøde 3193 – bilag 1 (samlenotat side 4)Fødevareministeren:Det første punkt er forslaget om fiskerimuligheder i Øster-søen for 2013. Forslaget er på rådsmødet med henblik på politisk enighed.Kommissionen har fremsat sit forslag om kvoter på grundlag af den videnskabeli-ge rådgivning fra ICES og forvaltningsplanen for torsk.For torsk foreslår Kommissionen en reduktion af torskekvoten på 2 pct. i den vest-lige del af Østersøen og en reduktion på 9 pct. i den østlige del. Kommissionenforeslår et uændret antal havdage for både østlige og vestlige Østersø samt densærlige mulighed for omfordeling af havdage til hovedsageligt små fartøjer.For rødspætte lægges der op til en forøgelse på 18 pct., og for laks lægges derop til en reduktion på 11 pct.På de resterende bestande vil jeg henvise til tabellen i samlenotatet, der giver etmeget godt overblik over den videnskabelige rådgivning sammenholdt medKommissionens forslag.Jeg synes, det er positivt, at flere bestande i Østersøen fiskes på niveau med detmaksimalt bæredygtige udbytte – det vi kalder MSY. Vi ønsker at følge princippetom MSY, idet en mere gradvis tilgang kan accepteres for bestande, hvor måletikke er nået.Vi støtter derfor forvaltningsplanen for torsk, hvor vi har nået målsætningerne iplanen. For den vestlige torskebestand ønsker Danmark at påbegynde yderligerereduktion af fiskeridødeligheden ved en reduktion af TAC på 5,9 pct., så vi kanundgå for drastiske reduktioner, når MSY-mål bliver fastlagt for denne bestand.

Erling Bonnesen, Pia AdelsteenogPer Clausenhavde ingen problemer medforhandlingsoplægget.Pia Adelsteenspurgte, om der var sket noget nyt i makrelsagen med Færøerne,hvor der, så vidt hun forstod, skulle være et møde på mandag.Per Clausenspurgte, hvorfor regeringen ønsker, at antallet af havdage skal øgesi forvaltningsplanen for torsk.Fødevareministerensvarede Pia Adelsteen, at der ikke var ret meget nyt i ma-krelsagen. Nu går kyststatsforhandlingerne for 2013 jo i gang.Hun svarede Per Clausen, at vi er optaget af at øge muligheden for at omfordelehavdagene mellem fartøjerne.Næstformandenkonkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om DenEuropæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning(EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådetsforordning nr. XXX/2011 om integreret havpolitik]– Delvis generel indstillingKOM (2011) 0804Rådsmøde 3193 – bilag 1 (samlenotat side 9)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (12) – bilag 18 (side 1565, senest behandlet i EUU21/9-12)EUU alm. del (11) – bilag 549 (side 1177 FO, forhandlingsoplægforelagt EUU 21/9-12)Fødevareministeren:Formandskabet vil på rådsmødet forsøge at opnå delvisgenerel indstilling på forslaget om den europæiske hav- og fiskerifond. Det er densidste del af fiskerireformen, hvor vi opnåede generel indstilling på de andre deleaf reformen under dansk formandskab.Jeg tog forhandlingsoplæg på forslaget i Europaudvalget tilbage i maj måned. Dethar jeg tænkt mig at holde mig til.Som jeg ser det, bliver de største knaster i forhandlingerne spørgsmålene om:Indførelse af tilskudsmuligheder til ophugning.Midlertidigt ophør.Motorudskiftning uden forøgelse af fiskerikapaciteten.

Det er områder, som ikke lige præcis er en dansk kop te.En stor gruppe medlemslande vil have indført støtte til ophugning, midlertidig op-lægning og motorudskiftning. Det er desværre svært at komme uden om.Som jeg redegjorde for i maj, er det overordnede danske sigte at fremme et bæ-redygtigt og selektivt fiskeri. Det sker efter vores mening bedst ved fokus på foreksempel innovation og dataindsamling. Derfor er vi ikke begejstrede for dette.Men som jeg også sagde i maj, så vil vi fra dansk side ikke modsætte os, at det iet samlet kompromis kan være nødvendigt, at ophugning fortsat kan være et in-strument – et instrument blandt flere – som kan anvendes ved dokumenteretoverkapacitet i et fiskeri.Det vil sige, at støtte til ophugning bliver bundet op på medlemslandenes årligerapport om flådekapacitet i de enkelte fiskerier. Det kan give os et rigtigt godthåndtag til at kontrollere og begrænse anvendelsen af støtten. Det kan også væ-re nødvendigt at se på andre begrænsninger for eksempel i relation til støttesat-ser eller samspillet mellem ophugning og eventuelle motorudskiftninger.Det bliver nok nødvendigt at indgå en eller anden slags kompromis på dettepunkt, hvis der skal kunne opnås enighed.

3. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013– Orienterende debatRådsmøde 3193 – bilag 1 (samlenotat side 18)Fødevareministeren:Rådet skal drøfte de forestående forhandlinger med Norgeom en ny fiskeriaftale for 2013. Fiskeriaftalen har stor betydning for de danskefiskere. I forhandlingerne med Norge støtter jeg fastsættelse af kvoterne for 2013på grundlag af den videnskabelige rådgivning og fastlagte forvaltningsplaner. Deter som vi plejer.Derudover er det også vigtigt, at vi fortsat presser på for at reducere udsmidet.Derfor vil jeg arbejde for, at der også i 2013 afsættes en kvotepræmie for torsksamt eventuelt flere arter i Nordsøen. Kvotepræmien skal kunne tildeles de fiske-re, der fisker under fuld dokumentation. Det skal også gælde i Skagerrak, indtil etudsmidsforbud kan træde i kraft.

5. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler fordirekte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden forrammerne af den fælles landbrugspolitik– Orienterende debatKOM (2011) 0625 og KOM (2012) 0552Rådsmøde 3193 – bilag 1 (samlenotat side 23)EU-note (11) – E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælleslandbrugspolitik)KOM (2011) 0625 – svar på spørgsmål 1EUU alm. del (11) – bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fraMellemfolkeligt Samvirke)KOM (2011) 0625 – bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra ConcordDanmark)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1361, senest behandlet iEUU 8/6-12)Fødevareministeren:Formandskabet lægger op til en drøftelse af reformforsla-get om den direkte støtte og spørgsmålet om intern omfordeling. Kort sagt menervi fra dansk side, at det burde være op til medlemslandene selv at beslutte, hvor-dan den afkoblede støtte skal fordeles.Det afgørende punkt er, at støtten ikke igen kobles til produktionen, så konkur-rencen forvrides. Kommissionens drastiske forslag til omfordeling kan desværrefriste medlemslandene til at genkoble støtten. Det vil være et skridt i den helt for-kerte retning.Derfor er vi gået sammen med Italien, Spanien, Portugal og Luxembourg om atstøtte en langt mere balanceret model udarbejdet af Irland. Hovedpunktet er, atman følger Kommissionens forslag for omfordeling mellem medlemslandene, ogat den grønne støtte på 30 pct. ikke omfordeles til en ensartet støtte per hektar.Endelig har formandskabet i denne uge besluttet sig for tage endnu et emne iforhold til direkte støtte op på rådsmødet. Det drejer sig om yderligere direktestøtte til unge landmænd, hvilket i Kommissionens forslag er obligatorisk. Et flertalaf medlemslandene har indtil nu ønsket, at det skulle være frivilligt for medlems-landene. Det støtter vi også fra dansk side.Erling Bonnesenvar klar over, at den interne omfordeling skulle ske mellemlandene, men der står også, at man vil fokusere på de små brug, som laver lokalnicheproduktion. I den forbindelse bad han fødevareministeren være opmærksompå, at vi også skal tage hensyn til de større brug, som trods alt står for den størstedel af beskæftigelsen og af fødevareeksporten.Han henviste til det, der står om, at man skal opfylde forskellige kriterier på miljø-området for at opnå støtte, og pointerede, at det er vigtigt, at der bliver lige vilkår,og at dansk landbrug kan indregne det, det allerede har gjort.

Der står nogle steder, at der skal foretages en yderligere stramning af "capping"-reglerne. Det forstod han sådan, at nogle gerne ser, at når man kommer over etvist niveau, skal der være en kraftigere reduktion. Det mente han ikke var i danskinteresse.Per Clausenmente, det grundlæggende er, at også landbruget som udgangs-punkt bør kunne klare sig på markedsvilkår, og at støtteordningerne understøtteren omlægning af dansk landbrug, så det bliver mere bæredygtigt. Han argumen-terede for, at det bør være den danske regerings politik at gå videre i to spor,nemlig en videreførelse af det velkendte industrilandbrug og en fokus på udviklingaf fødevareproduktionen dér, hvor der er stor værditilvækst, og hvor der tageshensyn til miljøet, som det f.eks. sker i forbindelse med økologi.Fødevareministerensagde til Erling Bonnesen, at vi vil støtte Irlands forslag tilintern omfordeling mellem landene, fordi det er mindst drastisk. Dansk landbrugfokuserer på vækst, og vi synes i bund og grund, det burde være et nationalt an-liggende, hvordan vi fordeler landbrugsstøtten. Miljøelementet indgår i søjle 1, også har vi vedvarende græsning og rotation.Der er ikke noget nyt om "capping". Vi har stadig væk diskussionen om, hvorvidtdet skal være frivilligt eller ej.Fødevareministeren erklærede sig enig med Per Clausen, at kapitalistiske mar-kedsmekanismer er godt for landbruget. Hun var enig i, at vi skal komme tættereog tættere på, at det bliver markedet, der bestemmer, og ikke alle mulige støtte-ordninger. Hun var også enig i, at mens vi venter på, at alle støtteordningerne kanblive fjernet, skal vi i højere grad bruge dem til at sikre en bæredygtig fremtid forlandbruget. Det kommer til udtryk i, at økologi helt automatisk bliver betragtet somgrønt og dermed opnår 30 pct. ekstra i støtte.

6. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning ogovervågning af den fælles landbrugspolitik– Orienterende debatKOM (2011) 0628Rådsmøde 3193 – bilag 1 (samlenotat side 42)EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform aflandbrugspolitikken)EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fraConcord Danmark)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1361, senest behandlet iEUU 8/6-12)Fødevareministeren:Formandskabet har også lagt op til en drøftelse af reform-forslaget om markedsordningen og spørgsmålet om producentorganisationer ogde såkaldt interprofessionelle organisationer. De sidstnævnte indeholder udoverprimærproducenter også forarbejdningssektoren og detailhandel.Fra dansk side støtter vi en stærk organisering af landmænd, som vi har det medandelsbevægelsen. Men det afgørende er, at det er frivilligt for landmændeneeller andre led i fødevarekæden at deltage.Problemet er, at Kommissionens forslag lægger op til dels en obligatorisk aner-kendelse af producentorganisationer og interprofessionelle organisationer, dels atdisse organisationer kan få mulighed for at udvide deres finansiering og regler tilogså at omfatte ikke-medlemmer. Endelig risikerer man markedsforstyrrelser pådet indre marked. Vi finder fra dansk side, at man må holde sig til konkurrence-lovgivningen.Medlemslandene er delt på dette spørgsmål i Rådet, men fra dansk side forsøgervi at trække forslaget i retning af mere frivillighed. Desværre ser det lige nu ud til,at Europa-Parlamentet trækker i den modsatte retning – altså i retning af mindrefrivillighed.

7. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning forlandbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)– Orienterende debatKOM (2011) 0626Rådsmøde 3193 – bilag 1 (samlenotat side 53)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (12) – bilag 18 (side 1569, senest behandlet i EUU21/9-12)Rådsmøde 3182 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse)Fødevareministeren:Jeg vil kort nævne, at Kommissionen vil præsentere sitreviderede forslag til den horisontale forordning. Forordningen dækker administra-tion og kontrol af landbrugsstøtte. Det reviderede forslag genindfører krav omoffentliggørelse af støttemodtagere på internettet. Fra dansk side støtter vi selv-følgelig størst mulig åbenhed. Det er fint nok.Derudover havde formandskabet lagt op til en drøftelse af et teknisk emne i denhorisontale forordning om fysisk kontrol. Det emne er nu taget af dagsordenen, såvi ved ikke helt, hvad der sker.Generelt om landbrugsreformen vil jeg også lige nævne, at det cypriotiske for-mandskab lægger op til delvis generel indstilling på rådsmødet i november, så vivil vende tilbage til landbrugsreformen. Jeg vil foreslå, at vi forsøger at holde enteknisk gennemgang med udgangspunkt i de vigtigste emner i reformforhandlin-gerne, sådan at vi kender dem, inden vi skal træffe endelig beslutning. Europaud-valget vil sammen med Fødevareudvalget modtage en invitation til en sådan tek-nisk gennemgang.Nu har vi efterhånden diskuteret denne sag i lang tid, og det er vigtigt, at vi får enstatus over, hvor vi står.Næstformandentakkede for invitationen til en teknisk gennemgang.Erling Bonnesenkvitterede ligeledes for invitationen til en teknisk gennemgang.Han bad fødevareministeren sige lidt om, hvor tæt vi er på, at der kan komme etresultat – procesmæssigt og tidsmæssigt.Fødevareministerensvarede, at det cypriotiske formandskab lægger op til endelvis generel indstilling i november. Så skal vi have Europa-Parlamentet med.Det regner med at stemme sidst på året, men der er stillet over 7.000 ændrings-forslag. Hun troede, der kunne komme et egentligt kompromis i løbet af 2013.

8. Forslag til rådskonklusioner vedrørende EU’s tiltag på baggrund afvedtagelsen af en maksimalgrænseværdi for vækstfremmerenRactopamin i Codex Alimentarius Kommissionen– VedtagelseRådsmøde 3193 – bilag 1 (samlenotat side 66)Fødevareministeren:På rådsmødet lægges der op til en vedtagelse afrådskonklusioner om stoffet ractopamin. Baggrunden er, at FAO’s og WHO’s ud-valg for fødevaresikkerhed – også kaldet Codex Alimentarius kommissionen – harvedtaget en grænseværdi for ractopamin.Ractopamin anvendes som en hormonlignende vækstfremmer, og det er dermedforbudt i EU. Derfor er vi fra dansk og europæisk side meget utilfredse med, atder er blevet fastsat en grænseværdi.Problemet med at fastsætte en grænseværdi er, at det legitimerer anvendelsen afstoffet som vækstfremmer i forhold til det internationale handelssystem i WTO.Det betyder, at risikoen for, at der bliver rejst en WTO-sag mod EU for ikke at ac-ceptere stoffet i EU, bliver væsentlig større, og det er vi naturligvis ikke glade for.Baggrunden for vedtagelsen af rådskonklusioner er, at man fra EU’s side ønskerklart at signalere, at man i EU fastholder et totalt forbud mod vækstfremmere,herunder ractopamin, også selv om der er vedtaget en global grænseværdi. Detsynes jeg er positivt.Det er også vigtigt, at vi fastholder kontrollen i forhold til tredjelande, så der ikkeeksporteres kød produceret med vækstfremmere til EU. Det sker ved at stille kravtil disse lande om, at de skal garantere ikke at eksportere sådant kød til EU. Deter nemlig ikke er muligt at kontrollere i det importerede kød. Det er en meget ke-delig sag, men det er helt afgørende, at vi fra EU’s side signalerer, at vi ikke æn-drer holdning til vækstfremmere

9. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den EuropæiskeUnions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem DenEuropæiske Union og Republikken Madagaskar om fastsættelse afde fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandleti fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem DenEuropæiske Union og Republikken Madagaskar om fastsættelse afde fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandleti fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, ogForslag til Rådets forordning om fordeling af de fiskerimuligheder ihenhold til protokollen mellem Den Europæiske Union ogRepublikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder ogden finansielle modydelse, der er omhandlet ifiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter.–Tidlig forelæggelseKOM (2012) 0506, KOM (2012) 0505 og KOM (2012) 0519Rådsmøde 3193 – bilag 1 (samlenotat side 70)Fødevareministeren:Kommissionen har fornyet en protokol under fiskeripart-nerskabsaftalen med Madagaskar, hvor hovedandelen af fiskeriet vedrører tun.Fra dansk side holder vi os til den tilgang, som der var enighed om i Fødevareud-valget tilbage i januar 2011, hvor vi bl.a. lagde vægt på at sikre et bæredygtigtfiskeri, at der skal fiskes på et overskud, at man skal respektere menneskerettig-heder og alle de her principper.

10. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den EuropæiskeUnions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen omfastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,som er i kraft,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol omfastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,som er i kraft, ogForslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder imedfør af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem DenEuropæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien, som er ikraft, og ændring af forordning 1801/2006– Tidlig forelæggelseKOM (2012) 0545, KOM (2012) 0546 og KOM (2012) 0547Rådsmøde 3193 – bilag 1 (samlenotat side 74)Fødevareministeren:Her gælder det samme som ved den forrige sag på dags-ordenen.Kommissionen har også indgået en fornyet protokol under fiskeripartnerskabsaf-talen med Mauretanien. Det er EU’s største fiskeripartnerskabsaftale, der dækkermange forskellige arter.Vi holder fast i vore traditionelle ønsker om bæredygtighed, menneskerettighederosv.Aftalen begrænser og udelukker fiskeriet i visse områder, hvilket er til fordel forbåde miljøet og også for det lokale kystnære fiskeri. En række medlemslande,herunder Spanien, er skeptiske overfor disse begrænsninger.Fra dansk side støtter vi Kommissionens forslag, da det er i tråd med det, vi heletiden har ment. Derfor er vi ikke indstillet på at acceptere en egentlig genforhand-ling af aftalen med Mauretanien.

Punkt 4. Samråd med ministeren for ligestilling og kirke vedrørendesamrådsspørgsmål B om kvinder i bestyrelser (genoptaget fra 12/10-12)EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål BRådsmøde 3146 – bilag 3 (debatten om kvinder i bestyrelser)EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 71EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 73EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 74EUU alm. del (11) – bilag 423 (regeringens svar påKommissionens høring om flere kvinder i bestyrelser)EUU alm. del (11) – bilag 432 (høringsdokument fraKommissionen om kvinder i bestyrelser)EUU alm. del (11) – bilag 453 (Ligestillingsudvalgets udtalelsevedr. høring om kvinder i bestyrelser)EUU alm. del (11) – bilag 473 (revideret oversættelse afregeringens høringssvar på Kommissionens høring om flerekvinder i bestyrelser)EUU alm. del (11) – bilag 609 (brev vedr. kvinder i bestyrelser)Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:"Hvorfor har ministeren på Danmarks vegne ikke været medunderskriver på bre-vet fra ni landes ministre, som afviser Kommissionens tanker om at indføre kvoterfor kvinder i virksomhedsbestyrelser som værende i strid med nærhedsprincippet(se EUU alm. del - bilag 600) og i stedet valgt selv at fremsende sit eget brev?Mener ministeren i den forbindelse, at Kommissionen kan regulere andelen afkvinder i virksomhedsbestyrelser (gennem f.eks. kvoter) på en måde, der over-holder nærhedsprincippet."Pia Adelsteenmotiverede kort samrådet, som var en fortsættelse af samrådetden 12. oktober, der blev afbrudt, fordi ligestillingsministeren ikke på stående fodkunne svare på spørgsmål om den præcise dato for modtagelse af brev fra sinbritiske kollega vedrørende kommissær Redings forslag om kvoter for kvinder ibestyrelser. Hun tilføjede, at hun samme dag havde fået et notat om forløbet fraministeren.Ligestillingsministeren:Man kan sige, det er anden halvleg, hvis man er inte-resseret i fodbold. Det er rigtigt, at der er sendt et notat over.I sidste uge havde vi samråd, hvor vi blandt andet drøftede, hvorfor jeg på Dan-marks vegne har valgt ikke at skrive under på et brev mod kvoter, som Storbri-tannien og en række medlemslande har sendt til Kommissionens formand Barro-so og viceformand Reding.Som jeg sagde på samrådet, har regeringen valgt at skrive sit eget brev til Kom-missionen. Her gør vi det helt klart, at vi er imod kvoter. Samtidig beskriver vi den

danske model for flere kvinder i bestyrelse og ledelse, som vi håber kan inspirereKommissionen og andre lande.Lad mig lige – hvis der skulle være nye seere eller tilhørere her – kort igen ridseop, hvorfor vi har valgt at skrive vores eget brev.Det har vi, fordi der i brevet fra Storbritannien lægges op til, at de eksisterendenationale tiltag er tilstrækkelige. Og der lægges op til, at man skal afvente de initi-ativer, der er igangsat, herunder de frivillige initiativer. Regeringens holdning – oghele baggrunden for den danske model for flere kvinder i ledelse – er netop, at deinitiativer, der er i dag, ikke er tilstrækkelige. Og at vi ikke mener, at de frivilligeinitiativer har skabt eller vil skabe en udvikling i andelen af kvinder i bestyrelser.Hvis vi underskrev det engelske brev, ville vi gå imod hele argumentationen forvores danske model. Det er jo på ingen måde meningen.Samtidig afviser det engelske brev mere generelt, at EU kan komme med forslagpå området. Det er vi ikke nødvendigvis enige i. Det vil afhænge af det konkreteforslags indhold.Vi mener altså ikke, status quo er tilstrækkelig. Vi mener, der er behov for at gøremere for at få flere kvinder i ledelse. Det er derfor, vi i næste uge førstebehandlerlovforslagene om den danske model for flere kvinder i ledelse.Det, vi er enige med England og de øvrige medunderskrivende lande i, er, at derikke skal indføres kvoter. Derfor gør vi i vores brev også helt klart, at Danmarkikke støtter EU-kvoter.Vi stoppede samrådet, fordi der var meget detaljerede spørgsmål om processenomkring brevet fra Storbritannien mod indførelse af kvoter på EU-niveau.Det er selvsagt detaljer, som det her 1 til 2 måneder efter kan være svært at stå tilregnskab for på stående fod. Det skal også ses i lyset af, at der på embeds-mandsniveau har været tale om en længere proces med diverse forhandlinger ogudkast.Jeg har derfor som lovet på samrådet i fredags sendt et brev til udvalget, der kortbeskriver processen omkring Storbritanniens brev. Men hvis der er nogen, derikke skulle have set det, vil jeg også ridse processen op mundtligt, da udvalgethar vist stor interesse for processen, og da der kan være kommet nye seere til.I juli 2012 hørte mit ministerium fra attacheen i Bruxelles, at Storbritannien mulig-vis ville prøve at se, om de kunne samle lande nok til at tilkendegive over forKommissionen, at der vil være et blokerende mindretal, hvis der fremsættes etforslag om kvoter.Den 3. september 2012 modtager mit ministerium via attacheen første foreløbigeudkast til et brev fra Storbritannien.Herefter foregår der på embedsmandsniveau forskellige sonderinger og forhand-linger mellem medlemslande om brevets mere præcise indhold.Jeg er, som jeg også tidligere har sagt, blevet orienteret mundtligt om sonderin-gerne og udkast til breve.

Jeg er således blevet orienteret om, at der i udkastene til brev lægges vægt på, atde eksisterende nationale tiltag – herunder de frivillige initiativer – er tilstrækkeli-ge, og at effekten af disse bør afventes. Ligesom jeg også er orienteret om, at derer usikkerhed om, hvilke lande der kan støtte et brev.Blandt andet på den baggrund aftaler erhvervs- og vækstministeren – den tidlige-re – og jeg at sende vores eget brev til kommissionen. Det gør vi, fordi vi læggervægt på at markere, at Danmark ikke støtter kvoter. Samtidig ønsker vi at væreproaktive. Vi vil gerne være med til at tage debatten om, hvordan vi får flere kvin-der i ledelse. Og vi vil gerne gøre opmærksom på den danske model som et al-ternativ til kvoter.På samrådet i Ligestillingsudvalget den 12. september oplyser vi om, at vi plan-lægger at sende et dansk brev, hvor vi gør klart, at Danmark er imod kvoter, oghvor vi vil præsentere den danske model for flere kvinder i ledelse.Den 12. september sidst på dagen og efter samrådet i Ligestillingsudvalget får jegforelagt et udkast til brev fra Storbritannien med ændringsmarkeringer samt enangivelse af, hvilke lande der forventes at skrive under.Som jeg sagde på samrådet den 12. september, havde jeg altså ikke forud forsamrådet set et udkast til brev. Det har jeg også oplyst i min besvarelse af 5. ok-tober 2012 af spørgsmål stillet af fru Pia Adelsteen.Den 13. september modtager ministeriet et brev med den endelige ordlyd, oghvilke lande der har valgt at skrive under. Den endelige ordlyd af dette brev svarertil ordlyden i det udkast til brev, jeg fik forelagt den 12. september.Forud for dette er det via den danske attaché meddelt Storbritannien, at vi ikkekan støtte brevet.Den 14. september får ministeriet en kopi af det officielle britiske brev, der er ble-vet afsendt til Barroso og Reding samme dag.Den 18. september sender erhvervs- og vækstministeren og jeg det danske brevom, at vi er imod kvoter. Udvalget modtager en kopi den 20. september.Jeg håber, at dette afklarer de spørgsmål omkring processen med Storbritanni-ens brev, som udvalget havde i sidste uge.Jeg håber også, det står klart, at vi ikke ønsker kvoter. Det har vi gjort klart forKommissionen i høringen i maj og igen med vores brev her i september.Derudover er vi løbende i kontakt med Kommissionen på embedsmandsniveau,hvor vi pointerer, at vi ikke kan støtte kvoter.Vi ønsker den danske model, fordi vi mener, at der skal ske noget. Vi skal haveflere kvinder i bestyrelser og ledelse. Alt andet ville være spild af ressourcer.Lad mig, inden vi går til over til spørgsmål, også kort følge op i forhold til drøftel-sen om nærhedsprincippet, og hvorvidt jeg ønsker EU regulering. Det var ogsånoget, der var stor interesse for i sidste uge.Som jeg sagde på samrådet, har jeg ikke noget principielt imod EU-regulering,når det handler om ligestillingsanliggender. Vi har mange gode eksempler på EU-

regulering på ligestillingsområdet. En stor del af ligestillings- og ligebehandlingsdi-rektiverne ligger til grund for den danske lovgivning på området.Det gælder sikring af kvinders og mænds rettigheder. Og det gælder fremme afkvinders og mænds lige muligheder på arbejdsmarkedet, i uddannelse mv. Jegkan blandt andet nævne ligelønsdirektivet og retten til betalt barsel i alle med-lemsstater. Det er stort set alle direktiver, som er implementeret i dansk ret underden borgerlige regering.Så på det generelle niveau er jeg ikke imod EU-regulering, når det drejer som omligestilling. Det er et område, hvor EU har kompetence til at komme med forslag.Derfor tager regeringen stilling til forslag fra Kommissionen på ligestillingsområdetfra sag til sag. Det gør vi også i denne sag.Lad mig også benytte lejligheden til at knytte nogle ord til, hvorvidt regeringenallerede nu principielt kan tage stilling til, om et eventuelt direktiv om kvoter er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Her bliver jeg altså nødt til at sige, atdet ikke er muligt. Nærhedsprincippet siger, at der kun kan træffes beslutningerpå EU-niveau, hvis målene ikke i tilstrækkelig grad kan nås på nationalt, regionalteller lokalt niveau, eller hvis virkningerne bedre kan nås med EU-regulering.Nærhedsvurderingen kan kun foretages på baggrund af et konkret forslag. Vurde-ringen vil blandt andet afhænge af begrundelsen, hjemmelsgrundlaget og denkonkrete udformning. Er det f.eks. minimumsstandarder, er det vejledende, er derundtagelser mv.? Derfor giver det kun mening af tage stilling til nærhedsprincippeti forhold til konkrete sager og ikke principielt.Det er Kommissionen, der i første omgang vurderer og begrunder, om og hvorforet givet forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vil også væretilfældet for et direktiv om kvoter.Så er det jo nærliggende at spørge, hvorfor regeringen ikke kan melde ud, omden mener, at det lækkede udkast til direktiv om kvoter er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet. Her er jeg overbevist om, at de fleste i Europaudvalgeter enig i, at man som regering skal være meget varsom med at komme med mel-dinger om nærhedsprincippet på baggrund af lækkede direktivudkast. Vi ved alle,at der kan ske rigtigt meget med et udkast til direktiv undervejs i processen. Detvil simpelt hen ikke være hensigtsmæssigt, at regeringen kommer med udmel-dinger undervejs i den proces.Derfor bliver vi som regering nødt til at holde fast på, at vi følger den helt normaleEU-beslutningsprocedure. Det gælder også, når eller hvis Kommissionen frem-sætter et forslag om kvoter. Her vil vi foretage en vurdering af, om forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet, og Folketinget og Europaudvalget vilblive inddraget, præcis som de plejer.Hvad jeg imidlertid godt kan sige – og endda sige helt klart: Politisk er regeringenimod et EU-krav om kvoter og sanktioner.Det har vi gjort Kommissionen helt klart i vores høringssvar fra maj og igen i voresbrev her i september. Og det er noget, vi løbende fremfører på embedsmandsni-veau i kontakten til Kommissionen og andre EU-lande.

Regeringen tror på den danske model for flere kvinder i ledelse og på, at den vilskabe reelle fremskridt i andelen af kvinder i bestyrelser og ledelse. Vi mener, deter den rigtige vej at gå, og vi glæder os over, at erhvervslivet generelt bakker opom modellen.Pia Adelsteengjorde opmærksom på, at ligestillingsministeren den 11. septem-ber havde sagt til Børsen, at regeringen havde valgt at udarbejde sit eget brev tilkommissær Reding og Barnier og altså ikke skrive under på de britiske brev, menden 12. september sagde ligestillingsministeren i samrådet i Ligestillingsudvalget,at han ikke havde set det britiske brev. Hun mente, ligestillingsministeren måttehave vidst noget om brevet fra sine embedsmænd, og hun gik ikke ud fra, at detvar embedsmændene, der traf beslutning om, hvad der skulle ske. Nu oplyserligestillingsministeren, at han allerede den 3. september havde fået et første ud-kast. Derfor forstod hun ikke, at han den 12. september kunne sige, at han ikkehavde set brevet.Lykke Friissyntes ligesom Pia Adelsteen, det var underligt, at ligestillingsministe-ren kunne sige til Børsen den 11. september, at han ikke ville skrive under på detbritiske brev, men sende sit eget, når han på det tidspunkt ikke havde læst detbritiske brev.Hun forstod ikke, hvordan ligestillingsministeren kunne sige, at man ville under-kende den danske model, hvis man skrev under på det, der står i det britiskebrev, som handler om subsidiaritetsprincippet, og hvor man skrive, at mange lan-de overvejer, hvilke initiativer de skal tage, og at man først skal lade det virke ipraksis. Det må jo indbefatte den danske model.Helt principielt mener Venstre ikke, at EU har kompetence inden for dette felt. Deter en række andre lande også kommet frem til, hvorfor de sender det fælles brevtil kommissær Reding. Det er et forsøg på at stoppe direktivet, inden det bliverfremsat.Når ligestillingsministeren nu åbner op for, at EU godt kan lovgive inden for dettefelt, vil han så være villig til at gå længere end den danske model?Per Clausenbad ligestillingsministeren bekræfte, at når man ikke ville skrive un-der på det britiske brev, var det fordi man godt mente, EU kunne udarbejde direk-tiver på området. Desuden ville han gerne have bekræftet, at det er almindeligpraksis, at regeringen først tager stilling til, om subsidiaritetsprincippet er over-holdt, når der foreligger et helt konkret direktivforslag.Ligestillingsministerenfastholdt, at han først så det endelige brev efter samrå-det i Ligestillingsudvalget, men han havde hørt om det, og på den baggrund hav-de han besluttet at være proaktiv og sende sit eget brev, hvor man fremhæverden danske model.Han bekræftede over for Pia Adelsteen, at det ikke er embedsmændene, menpolitikerne, der træffer beslutning om, hvad der skal ske. Men embedsmændenehjælper selvfølgelig, og de var i gang med en proces, som ligestillingsministerenogså havde beskrevet det i sit svar på samrådsspørgsmålet.

Ligestillingsministeren sagde med hensyn til det britiske brev, at som han læstedet, lægger man vægt på, at de nationale initiativer først skal have lov til at virke.Det mente ligestillingsministeren, man havde prøvet, uden at det hjalp tilstrække-ligt. Han mente, der skulle være mere progression.Han betegnede det som fuldstændig barokt at spørge, om han ville gå længereend den danske model, som Folketinget skal førstebehandle i næste uge, når vihar sendt et brev til kommissæren om, at vi mener, det er den rigtige vej at gåogså for EU, og når regeringen er imod kvoter.Ligestillingsministeren bekræftede over for Per Clausen, at det også var praksisunder den tidligere regering, at den først tog stilling til, om subsidiaritetsprincippetvar overholdt, når der forelå et konkret direktivforslag. Det kan jo ske masser afændringer, fra at ting bliver lækket til der kommer et egentligt direktivforslag.Pia Adelsteenforstod stadig ikke, hvordan ligestillingsministeren i samrådet iLigestillingsudvalget den 12. september kunne sige: "Jeg har ikke fået nogetbrev", når han var orienteret om det fra sine embedsmænd, og når han den 11.september kunne beslutte, at han ville sende sit eget brev.Hun mente, nærhedsprincippet var et princip. Hun spurgte, hvordan ligestillings-ministeren vil forhindre, at der bliver vedtaget et direktiv om kvoter, når han me-ner, EU godt kan lovgive på ligestillingsområdet.Ligestillingsministerengentog sin argumentation og tilføjede, at samrådet den12. september egentlig ikke handlede om det britiske brev, men han var blevetorienteret mundtligt om det, som han også sagde på samrådet.Pia Adelsteenstolede ikke på, at ligestillingsministeren ikke ville indføre kvoter,og gentog sit spørgsmål om, hvordan han ville forhindre, at EU vedtog et direktiv-forslag, som indeholdt kvoter, idet hun tilføjede, at det kan man jo gøre ved enflertalsafgørelse.Ganske vist indtog den forrige regering også det standpunkt, at man ville se etkonkret direktivforslag, før man tog stilling til nærhedsprincippet, men det betødikke nødvendigvis, at det var en rigtig holdning.Per Clausenironiserede over, at selv om Socialdemokraterne og SF og Det Ra-dikale Venstre er løbet fra, hvad de mente før valget, bliver de nu kritiseret afdem, de er løbet over til. Han garanterede, at Enhedslisten aldrig vil kalde en mi-nister i samråd med udgangspunkt i, at man ikke stoler på, hvad han siger.Han pointerede, at når Danmark skriver sit eget brev, tæller vi med blandt dem,der er imod kvoter.Han spurgte, om det ikke før var sket, at kommissærer var kommet med tanker,som de ikke var kommet igennem med.Lykke Friispræciserede, at hun var uenig med ligestillingsministeren, idet hunmente, han skulle have skrevet under på det britiske brev, som med henvisning tilnærhedsprincippet siger, at det må være en nationalt beslutning, om man vil ind-føre kvoter.Ligestillingsministeren siger, har vil arbejde for, at den danske model også bliverEU-modellen, men det er ikke det, kommissær Reding går ind for. Ved at skrive

under på det britiske brev kunne vi måske få kommissæren til at lade være medat komme med sit udspil.Nu må Europaudvalget se, om det kan samle en række nationale parlamenter tilat give Kommissionen det gule kort.Sofie Carsten Nielsenville gerne have bekræftet, at regeringen havde sendt siteget brev, fordi den ikke var enig i det, der stod i det britiske brev, men at Dan-mark var en del af det blokerende mindretal, som ikke ville have kvoter.Ligestillingsministerenvar ligesom Pia Adelsteen optaget af nærhedsprincip-pet, som er et vigtigt princip. Men han kunne ikke følge Pia Adelsteen i, at vi skalændre praksis på området, således at regeringen også skal vurdere nærheds-princippet i relation til tanker og ideer.Han forstod, at Venstre var enig i den britiske holdning og derfor gerne ville haveskrevet under på brevet. Det er regeringen ikke. Hvis de havde været enig medbriterne, havde den skrevet under på brevet.Han bekræftede over for Per Clausen, at man før havde været ude for, at kom-missærer ikke kom igennem med deres ideer.Ligestillingsministerens svarede bekræftende på Sofie Carsten Nielsens spørgs-mål.