EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 580: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24. september 2013

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-221/11Titel og kortsagsresuméDemirkanSagen vedrører: hvorvidt også den passive frie udvekslingaf tjenesteydelser er omfattet af begrebet den frieudveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 41,stk. 1, i tillægsprotokollen til aftalen om oprettelse af enassociering mellem Det Europæiske ØkonomiskeFællesskab og Tyrkiet af 23. november 1970. Såfremtførste spørgsmål bevares bekræftende, om denassocieringsretlige beskyttelse af den passive frieudveksling af tjenesteydelser også omfatter tyrkiskestatsborgere, der ikke vil indrejse til ForbundsrepublikkenTysklands område og opholde sig dér i op til tre månederfor at modtage en konkret tjenesteydelse, men derimodfor at besøge slægtninge, og som påberåber sig blot selvemuligheden for at modtage tjenesteydelser påforbundsrepublikkens område.Kristensen mod Experian A/SSagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv2000/78/EF af 27. november 2000 om generellerammebestemmelser om ligebehandling med hensyn tilbeskæftigelse og erhverv?ToftgaardSagen vedrører: (i) Skal beskæftigelsesdirektivets artikel 6,stk. 2, forstås således, at medlemsstaterne kun kanbestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang ellerret til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger ikkeudgør forskelsbehandling, såfremt disse sikringsordningerProcesskridtDomDato24.09.13

angår alderdoms-eller invaliditetsydelse? (ii) Skal artikel 6,stk. 2, forstås således, at muligheden for fastsættelse afaldersgrænser kun vedrører indtræden i ordningen, ellerskal bestemmelsen forstås således, at muligheden forfastsættelse af aldersgrænser tillige vedrører retten tiludbetaling af ydelser fra ordningen? (iii) Hvis spørgsmål(i) besvares benægtende: Kan udtrykket"erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger" i artikel 6,stk. 2, omfatte en ordning som rådighedsløn, jf.tjenestemandslovens § 32, stk. l, hvorefter entjenestemand som en særlig beskyttelse ved afskedigelsebegrundet i stillingsnedlæggelse bevarer sin hidtidige løn i3 år og herunder fortsat optjener pensionsanciennitetmod at stå til rådighed for en anden passende stilling? (iv)Skal artikel 6, stk. l i beskæftigelsesdirektivet fortolkessåledes, at den ikke er til hinder for en nationalbestemmelse som tjenestemandslovens § 32, stk. 4 nr. 2,hvorefter der ikke ydes rådighedsløn til en tjenestemand,der har nået den alder, hvor folkepension kan udbetales,hvis hans stilling nedlægges?C-427/12Europa- Kommissionen mod Europa-Parlamentet ogRådet for Den Europæiske UnionPåstande: Artikel 80, stk. 1, i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 omtilgængeliggørelse på markedet og anvendelse afbiocidholdige produkter annulleres for så vidt som denforeskriver vedtagelse af bestemmelser om gebyrer, derskal erlægges til Det Europæiske Kemikalieagentur(ECHA), ved en gennemførelsesretsakt som omhandlet iartikel 291 TEUF og ikke ved en delegeret retsakt ioverensstemmelse med artikel 290 TEUF. Virkningerneaf den annullerede bestemmelse samt af enhver afgørelse,som bliver truffet på grundlag heraf, opretholdes, indtil enny bestemmelse, der skal træde i stedet for denannullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid — Desagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.Subsidiært, for det tilfælde, at Domstolen måtte fastslå, atdenne påstand om en delvis annullation ikke kan antagestil realitetsbehandling: Den nævnte forordning annulleres isin helhed. Virkningerne af den annullerede forordningsamt af enhver afgørelse, som bliver truffet på grundlagheraf, opretholdes, indtil en ny lovgivning, der skal træde istedet for den annullerede, træder i kraft inden for enrimelig tid.De sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostningerATP PensionServiceSagen vedrører: l. Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6,Rådets sjette direktiv 77/388Æ0F af 17. maj 1977 omharmonisering af medlemsstaternes lovgivning omomsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem:ensartet beregningsgrundlag fortolkes således, atbegrebet"investerings foreninger, således som disse erfastsat af medlemsstaterne" skal omfatte pensionskassersom de i hovedsagen omhandlede med følgendekarakteristika, når medlemsstaten anerkender de i afsnit 2i forelæggelseskendelsen angivne institutter sominvesteringsforeninger: a) afkastet til lønmodtagerenMundtligforhandling01.10.13

(pensionskunden) afhænger af afkastet af pensionskassensinvesteringer,b) arbejdsgiveren skal ikke foretagesupplerende indbetaling for at sikre pensionskunden etbestemt afkast, c) pensionskassen investerer kollektivt deopsparede midler ud fra et princip om risikospredning, d)den væsentligste del af indbetalingerne til pensionskassenberor på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedetsorganisationer, der repræsenterer de enkelte lønmodtagereog arbejdsgivere, og ikke på den enkelte lønmodtagersindividuelle beslutning, e) den enkelte lønmodtager kanindividuelt beslutte at foretage yderligere indbetalinger tilpensionskassen, t) selvstændige erhvervsdrivende,arbejdsgivere og direktører kan vælge at indbetalepensionsbidrag til pensionskassen, g) en forud fastsat delaf den kollektivt aftalte pensionsopsparing forlønmodtagerne anvendes til en livsvarig livrente, h)pensionskunderne afholder pensionskassensomkostninger, i) indbetalinger til pensionskassen erfradragsberettiget inden for visse beløbsmæssige grænser ihenhold til national indkomstskatteret, j) indbetalinger påen individuel pensionsordning, herunder på enpensionsordning oprettet i et pengeinstitut, hvor midlernekan placeres i en investeringsforening, erfradragsberettiget i henhold til national indkomstskattereti samme omfang som under litra i), k) fradragsretten forindbetalinger under litra i) modsvares af beskatningen afudbetalinger, og l) de opsparede midler skal somudgangspunkt udbetales efter pensionsalderensindtræden? 2. Hvis det første spørgsmål besvaresbekræftende, skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litrad), nr. 6, fortolkes således, at begrebet "forvaltning"omfatter en levering som den i hovedsagen omhandlede,jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen? 3. Skal en leveringsom den i hovedsagen omhandlede vedrørendepensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen, iforhold til sjette

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-43/12Titel og kortsagsresuméEuropa-KommissionenmodEuropa-Parlamentet og Rådet forDen Europæiske UnionPåstande: Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2011/82/EU af 25.oktober 2011 om fremme afgrænseoverskridende udveksling afoplysninger om trafiksikkerhedsrelate-rede færdselslovsovertrædelser ( 1 )annulleres. Det fastslås, at virkningerneaf direktiv 2011/82/EU skal anses forendelige. Europa-Parlamentet og Rådetfor Den Europæiske Union tilpligtes atbetale sagens omkostninger.Polyelectrolyte Producers Group ogSagstypeOrienteringssagProcesskridtGADato24.09.13

SNF mod ECHAAppel af kendelse afsagt af Retten(Syvende Udvidede Afdeling) den 21.september 2011 i sag T-1/10,Polyelectrolyte Producers Group ogSNF mod ECHA, hvorved etannullationssøgsmål mod afgørelse,der er truffet den 7. december 2009 afDet Europæiske Kemikalieagentur(ECHA) i henhold til artikel 59 iEuropa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.december 2006 om registrering,vurdering og godkendelse af samtbegrænsninger for kemikalier(REACH), om oprettelse af eteuropæisk kemikalieagentur og omændring af direktiv 1999/45/EF ogophævelse af Rådets forordning (EØF)nr. 793/93 og Kommissionensforordning (EF) nr. 1488/94 samtRådets direktiv 76/769/EØF ogKommissionens direktiv91/155/EØF, 93/67/EØF,93/105/EF og 2000/21/EF, oghvorved acrylamid (EF-nummer 201-173-7) identificeres som et stof, deropfylder kriterierne i forordningensartikel 57, ikke blev antaget tilrealitetsbehandling – retsakt, der kangøres til genstand for søgsmålPolyelectrolyte Producers Group ogSNF SAS mod Det EuropæiskeKemikalieagentur (ECHA)Påstande: Rettens kendelse i sag T-268/10 ophæves. Den afgørelse, der ertruffet af Det Europæiske Kemikalie-agentur (ECHA), og hvorefteracrylamid identificeres som et stof, deropfylder kriterierne i artikel 57 iforordning (EF) nr. 1907/2006 ( 1 )om registrering, vurdering oggodkendelse af samt begrænsninger forkemikalier, i henhold til artikel 59 iforordning nr. 1907/2006, og denefterfølgende optagelse af acrylamidden 30. marts 2010 på kandidatlistenover stoffer i henhold til artikel 59 iforordning nr. 1907/2006 annulleres.Subsidiært hjemvises sagen til Rettenmed henblik på realitetsbehandling afappellantens annullationssøgsmål. DetEuropæiske Kemikalieagentur tilpligtesat betale sagens omkostninger(herunder sagsomkostningerne vedRetten).Salzgitter Mannesmann HandelOrienteringssagDom26.09.13

GmbH, Düsseldorf mod SCLaminorul SA, Braila (Rumænien)Sagen vedrører bl.a.: Omfatter artikel34, nr. 4, i Rådets forordning (EF) nr.44/2001 af 22. december 2000 omretternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- oghandelsretlige område (EUT 2001, L12, s. 1)(herefter »forordningen«) ogsådet tilfælde, at der er tale om indbyrdesuforenelige afgørelser fra én og sammemedlemsstat (domsstaten)?C-167/12C.D. mod S.T.Sagen vedrører bl.a.: 1 Giver artikel 1,stk. 1 og/eller artikel 2, litra c), og/ellerartikel 8, stk. 1, og/eller artikel 11, nr.2), litra b), i direktiv 92/85/EØF omarbejdstagere, der er gravide, envordende mor, der har fået sit barn viaen surrogataftale, ret til barselsorlov? 2Giver direktiv 92/85/EØF omarbejdstagere, der er gravide ret tilbarselsorlov til en vordende mor, derfår sit barn via en surrogataftale, underomstændigheder hvor hun: (a) kanamme efter fødslen og/eller (b) ammerefter fødslen? 3 Udgør en arbejdsgiversafvisning på at give barselsorlov til envordende mor, der har fået sit barn viaen surrogataftale, en tilsidesættelse afartikel 14, sammenholdt med artikel 2,stk. 1, litra a), og/eller litra b), og/ellerartikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv2006/54/EF om lige muligheder(omarbejdning)? 4 Udgør en afvisningaf at give barselsorlov til en vordendemor, der får sit barn via ensurrogataftale, på grund afarbejdstagerens forhold tilrugemoderen, en potentieltilsidesættelse af artikel 14,sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litraa), og/eller litra b), og/eller artikel 2,stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EFom lige muligheder (omarbejdning)? 5Udgør det, som følge af den vordendemors forhold til rugemoderen, enpotentiel tilsidesættelse af artikel 14,sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litraa), og/eller litra b), og/eller artikel 2,stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EFom lige muligheder (omarbejdning) atunderkaste en vordende mor, der fårsit barn via en surrogataftale, enmindre gunstig behandling? 6 Såfremtspørgsmål 4 besvares bekræftende, erden vordende mors status somOrienteringssagGA26.09.13

vordende mor tilstrækkelig til at givehende ret til barselsorlov på grundlagaf hendes forhold til rugemoderen? 7Såfremt spørgsmål 1, 2, 30 og 44besvares bekræftende: 7.1 Har direktiv92/85/EØF om arbejdstagere, der ergravide, direkte virkning i de relevantehenseender? 7.2 Har direktiv2006/54/EF om lige muligheder(omarbejdning) direkte virkning i derelevante henseender?C-195/12I.B.V & Cie SASagen vedrører: 1. Skal artikel 7 iEuropa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2004/8/EF af 11. februar2004 om fremme af kraftvarmepro-duktion på grundlag af en efterspørgselefter nyttevarme på det indreenergimarked og om ændring afdirektiv 92/42/EØF, sammenholdtmed i givet fald artikel 2 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2001/77/EF af 27. september 2001om fremme af elektricitet produceretfra vedvarende energikilder inden fordet indre marked for elektricitet ogartikel 22 i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/28/EF af 23.april 2009 om fremme af anvendelsenaf energi fra vedvarende energikilderog om ændring og senere ophævelse afdirektiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,fortolkes i lyset af det almindeligelighedsprincip, artikel 6 i traktaten omDen Europæiske Union og artikel 20og 21 i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettighedersåledes: a) at bestemmelsen ikke finderanvendelse på anlæg til højeffektivkraftvarmeproduktion i den forstand,hvori udtrykket er anvendt i bilag III tildirektivet, b) at bestemmelsenindebærer, at det kan tillades ellerforbydes, at en støtteforanstaltning,som den, der er fastsat i artikel 38, stk.3, i regionen Valloniens dekret af 12.april 2001 om den regionalemarkedsordning for elektricitet,omfatter alle de kraftvarmeanlæg, der idet væsentligste udnytter biomasse, ogsom opfylder de i artiklen fastsattebetingelser, med undtagelse af dekraftvarmeanlæg, der i det væsentligsteudnytter træ eller træaffald? 2. Har detbetydning for besvarelsen, atkraftvarmeanlægget i det væsentligstekun udnytter træ eller om det aleneudnytter træaffald?OrienteringssagDom26.09.13

CarratùSagen vedrører: 1) Er det i strid medligebehandlingsprincippet, at enbestemmelse i national ret, som vedgennemførelsen af direktiv1999/70/EF foreskriver økonomiskefølger, såfremt en ansættelseskontraktopsiges ulovligt under dens udøvelse,når bestemmelsen om ophør erugyldig, anderledes eller væsentligtlavere end i de ulovligeopsigelsestilfælde for udøvelse afaftalen i henhold til civilretligebestemmelser, hvor en bestemmelseom ophør er ugyldig? 2) Er det ioverensstemmelse med EU-retten, aten sanktions effektivitet inden for densanvendelsesområde begunstiger denulovligt handlende arbejdsgiver fremfor den ulovligt behandledearbejdstager, hvorved ogsåsagsbehandlingens fysiologiskevarighed direkte skader arbejdstagerentil fordel for arbejdsgiveren, og atgenoptagelsens virkning nedsættesproportionelt, ved at processensvarighed øges, indtil den næstenannulleres? 3) Er det inden for EU-rettens anvendelsesområde i henholdtil Nice-traktatens artikel 51, foreneligtmed chartrets artikel 47 og artikel 6EMRK, at processens varighed, ogsåfysiologisk, er direkte til skade forarbejdstager til fordel for arbejdsgiver,og at genoptagelsens virkningnedsættes proportionelt, ved atprocessens varighed øges, indtil dennæsten annulleres? 4) Omfatterbegrebet ansættelsesvilkår i henhold til§ 4 i direktiv 1999/70/EF ogsåfølgerne af den ulovlige afbrydelse afarbejdsforholdet, når der tages hensyntil artikel 3, stk. 3, litra c), i direktiv2000/78/EF og artikel 14, stk. 1, litrac), i direktiv 2006/54/EF? 5) Såfremtdet fjerde spørgsmål besvaresbekræftende, er forskellen i deoprindeligt fastsatte følger i dennationale lovgivning for ulovligafbrydelse af et tidsubestemtarbejdsforhold og et tidsbegrænsetarbejdsforhold da berettigede ihenhold til § 4? 6) Skal de almindeligeprincipper i fællesskabsretten omretssikkerhed, beskyttelse af denberettigede forventning, ligestilling afsagens parter, effektiv retsbeskyttelseog retten til en uafhængigdomstolsprøvelse og mere generelt til

en retfærdig rettergang, som garanteresved EU-traktatens artikel 6, stk. 2,(som ændret ved Lissabontraktatensartikel 1, stk. 8, og som henviser tilEU-traktatens artikel 46) –sammenholdt med artikel 6 i deneuropæiske konvention om beskyttelseaf menneskerettighederne og degrundlæggende frihedsrettigheder,underskrevet i Rom den 4. november1950, og med artikel 46, 47 og artikel52, stk. 3, i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder,proklameret i Nice den 7. december2000, som gennemført vedLissabontraktaten – fortolkes således,at principperne er til hinder for, at denitalienske stat efter et betragteligttidsrum (9 år) indfører enlovbestemmelse, som artikel 32, stk. 7,i lov nr. 183/10, der ændrer følgerne afde igangværende retssager, hvorvedarbejdstager skades til fordel forarbejdsgiver, og hvisgenoptagelsesvirkning nedsættesproportionelt, når processens varighedøges, indtil den næstenannulleres? 7) Såfremt EU-Domstolenikke tillægger de nævnte principper enværdi som grundlæggende principperfor Den Europæiske Unions retsorden,for at de finder horisontal oggeneraliseret anvendelse, og dermedfinder, at kun en bestemmelse, nemligartikel 32, stk. 5-7, i lov nr. 183/10 er istrid med forpligtelserne i henhold tildirektiv 199/70/EF og Nicecharteret,skal et selskab, som sagsøgte, der harde kendetegn, der er anført i præmis55-61 [i denne forelæggelseskendelse],da anses for et statsligt organ, hvorvedEU-retten, og navnlig § 4 i direktiv199/70/EF og Nicecharteret, finderdirekte, opadgående vertikalanvendelse?C-418/11TEXDATA Software modOberlandesgericht Innsbruck(Østrig)Sagen vedrører: Fortolkningen afetableringsfriheden i henhold til artikel49 og 54 TEUF? Fortolkningen af detalmindelige retsprincip (artikel 6, stk. 3,TEU) om effektiv retsbeskyttelse(effektivitetsprincippet)? Fortolkningenaf kontradiktionsprincippet i henholdtil artikel 47, stk. 2, i charteret omgrundlæggende rettigheder (artikel 6,stk. 1, TEU) og artikel 6, stk. 2, i denOrienteringssagDom26.09.13

europæiske menneskerettighedskon-vention (artikel 6, stk. 1, TEU)?Fortolkningen af forbuddet moddobbeltstraf i artikel 50 i charteret omgrundlæggende rettigheder? Samtfortolkningen af Rådets første direktiv68/151/EØF af 9. marts 1968 omsamordning af de garantier, somkræves i medlemsstaterne af de itraktatens artikel 58, stk. 2, nævnteselskaber til beskyttelse af såvelselskabsdeltagernes som tredjemandsinteresser, med det formål at gøre dissegarantier lige byrdefulde?Fortolkningen af Rådets fjerde direktiv78/660/EØF af 25. juli 1978 pågrundlag af traktatens artikel 54, stk. 3,litra g), om årsregnskaberne for visseselskabsformer? Fortolkningen afRådets syvende direktiv 83/349/EØFaf 13. juni 1983 på grundlag aftraktatens artikel 54, stk. 3, litra g), omkonsoliderede regnskaber?C-509/11ÖBB-PersonenverkehrSagen vedrører: Skal art. 30, stk. 1,første afsnit, i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1371/2007af 23. oktober 2007 omjernbanepassagerers rettigheder ogforpligtelser, fortolkes således, at detnationale organ, der er udpeget til athåndhæve forordningen, er beføjet tilbindende at foreskrive enjernbanevirksomhed, hvis betingelserfor erstatning af billetpriser ikkeopfylder kriterierne i denneforordnings art. 17, det konkreteindhold af de erstatningsbetingelser,som denne jernbanevirksomhed skalanvende, selv om organet efternational ret kun har mulighed for aterklære sådanne erstatningsbetingelserfor ugyldige? Skal art. 17 i ovennævnteforordning, fortolkes således, at enjernbanevirksomhed i tilfælde af forcemajeure kan se bort fra pligten tilerstatning af billetprisen, enten vedanalog anvendelse af udelukkelses-grundene i forordning (EF) nr.261/2004, forordning (EU) nr.1177/2010 eller forordning (EU) nr.181/2011 eller ved inddragelse af deansvarsfrihedsgrunde, der omhandles iart. 32, stk. 2, i de fælles regler forkontrakten om internationalbefordring af passagerer og bagagemed jernbane (”CIV”) (forordningensbilag I), også i tilfælde af erstatning afOrienteringssagDom26.09.13

billetprisen?C-546/11ToftgaardSagen vedrører: (i) Skalbeskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk.2, forstås således, at medlemsstaternekun kan bestemme, at fastsættelse afaldersgrænser for adgang eller ret tilerhvervstilknyttede sociale sikrings-ordninger ikke udgør forskelsbehand-ling, såfremt disse sikringsordningerangår alderdoms-eller invaliditets-ydelse? (ii) Skal artikel 6, stk. 2, forståssåledes, at muligheden for fastsættelseaf aldersgrænser kun vedrørerindtræden i ordningen, eller skalbestemmelsen forstås således, atmuligheden for fastsættelse afaldersgrænser tillige vedrører retten tiludbetaling af ydelser fra ordningen?(iii) Hvis spørgsmål (i) besvaresbenægtende: Kan udtrykket "erhvervs-tilknyttede sociale sikringsordninger" iartikel 6, stk. 2, omfatte en ordningsom rådighedsløn, jf. tjenestemands-lovens § 32, stk. l, hvorefter entjenestemand som en særlig beskyttelseved afskedigelse begrundet i stillings-nedlæggelse bevarer sin hidtidige løn i3 år og herunder fortsat optjenerpensionsanciennitet mod at stå tilrådighed for en anden passendestilling? (iv) Skal artikel 6, stk. l ibeskæftigelsesdirektivet fortolkessåledes, at den ikke er til hinder for ennational bestemmelse som tjeneste-mandslovens § 32, stk. 4 nr. 2,hvorefter der ikke ydes rådighedsløn tilen tjenestemand, der har nået denalder, hvor folkepension kan udbetales,hvis hans stilling nedlægges?OnuekwereSagen vedrører: Under hvilkeomstændigheder, om nogen, vil enfængselsperiode udgøre lovligt opholdmed henblik på erhvervelsen af en rettil tidsubegrænset ophold i henhold tilartikel 16 i borgerdirektivet 2004/38?(ii) Hvis en fængselsperiode ikke kankvalificeres som lovligt ophold, har enperson, som har afsonet enfængselsstraf, da ret til at sammenlæggeperioder med ophold før og efterfængslingen med henblik påberegningen af den periode på fem år,der kræves for at skabe en ret tiltidsubegrænset ophold i henhold tildirektivet?OrienteringssagDom26.09.13

Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. modEuropa- Parlamentet m.fl. (appel)Påstande: Den appellerede kendelseafsagt af Retten ophæves, og annul-lationssøgsmålet antages til realitetsbe-handling, såfremt Domstolen måttefinde, at alle de påkrævede elementerfor vurdering af, om annullationssøgs-målet vedrørende den anfægtedeforordning ( 1 ) kan fremmes tilrealitetsbehandling, er til stede.Subsidiært: den appellerede kendelseophæves, og sagen hjemvises tilRetten. Europa-Parlamentet og Rådetfor Den Europæiske Union tilpligtes atbetale sagsøgernes omkostninger.Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale deresegne omkostninger.Laboratoires Lyocentre, Aurillac,Frankrig mod Lääkealanturvallisuus- ja kehittämiskeskusSosiaali- ja terveysalan lupa- javalvontavirastoSagen vedrører: Fortolkningen afRådets direktiv 93/42/EØF ommedicinsk udstyr (herefter direktiv93/42/EØF) og Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2001/83/EF omoprettelse af en fællesskabskodeks forhumanmedicinske lægemidler somændret ved direktiv 2004/27/EF(herefter lægemiddeldirektiv2001/83/EF). 1. Er en definition, der ien medlemsstat er foretaget i henholdtil direktiv 93/42/EØF, ifølge hvilkenet præparat betragtes som CE-mærketmedicinsk udstyr, til hinder for, at enanden medlemsstats nationalekompetente myndighed definerer detpågældende præparat, på baggrund afdets farmakologiske, immunologiskeeller metaboliske virkningsmekanismer,som et lægemiddel i overensstemmelsemed artikel 1, stk. 2, litra b), ilægemiddeldirektiv 2001/83/EF? 2.Hvis det forudgående spørgsmålbesvares benægtende, skal denkompetente myndighed da kun følgeprocedurerne i lægemiddeldirektiv2001/83/EF, eller skal man indenpåbegyndelsen af procedurenvedrørende klassificering af lægemiddeli henhold til lægemiddeldirektivet følgebeskyttelsesklausulproceduren i artikel8 i direktiv 93/42/EØF om medicinskudstyr eller bestemmelserne i artikel 18

vedrørende ubegrundet CE-mærkning?3. Er lægemiddeldirektiv 2001/83/EF,direktiv 93/42/EØF om medicinskudstyr eller EU-retten i øvrigt(herunder beskyttelse af menneskersog dyrs sundhed ogforbrugerbeskyttelse) til hinder for, atder på den samme medlemsstatsområde kan markedsføres præparatermed samme ingredienser og sammevirkning, dels som lægemiddel ihenhold til lægemiddeldirektiv2001/83/EF, dels sommedicinskudstyr i henhold til direktiv93/42/EØF om medicinsk udstyr?C-170/12Peter Pinckney mod kdg mediatechAGSagen vedrører: 1) Skal artikel 5, nr. 3),i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001af 22. december 2000 om retterneskompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på detcivil- og handelsretlige områdefortolkes således, at i tilfælde af enpåstået krænkelse af ophavsrettighedergennem det indhold, der er lagt ud påinternettet på et websted - har denperson, der føler sig krænket, mulighedfor at anlægge erstatningssag vedretterne i hver enkelt medlemsstat, påhvis område et indhold, der er lagt påinternettet, er tilgængeligt eller harværet tilgængeligt, med henblik på atopnå erstatning for den skade, der erforårsaget på netop den medlemsstatsområde, hvor den ret, hvorved sagener anlagt, er beliggende, eller - er detdesuden en betingelse, at dette indholdhenvender sig til eller har henvendt sigtil offentligheden på dennemedlemsstats område, eller at der kanudpeges andre tilknytningsmomenter?2) Skal spørgsmål 1) besvares påsamme måde, når den påståedekrænkelse af ophavsrettigheder ikkeskyldes, at et ikke-fysisk indhold erblevet lagt på nettet, men ligesom i detforeliggende tilfælde skyldes udbuddetpå internettet af et fysisk medium, dergengiver dette indhold?Confédération paysanneSagen vedrører: Giver artikel 40, stk. 1og 5, i Rådets forordning nr.1782/2003 af 29. september 2003 ilyset af bestemmelsens ordlyd ogformål medlemsstaterne mulighed forat gøre retten til at få reguleretOrienteringssagDom03.10.13

referencebeløbet for landbrugere, hvisproduktion har været ugunstigt ramtsom følge af forpligtelser tilmiljøvenligt landbrug, som de harværet omfattet af i hele eller en del afreferenceperioden, afhængig af, at derforetages en sammenligning af dedirekte betalinger, der er modtaget i deår, hvor landbrugeren har væretomfattet af sådanne forpligtelser, og debetalinger, der er modtaget i de år,hvor landbrugeren ikke har væretomfattet heraf? Giver artikel 40, stk. 2og 5, i Rådets forordning nr.1782/2003 af 29. september 2003medlemsstaterne mulighed for at gøreretten til at få reguleretreferencebeløbet for landbrugere, hvisproduktion har været ugunstigt ramtsom følge af forpligtelser tilmiljøvenligt landbrug, som de harværet omfattet af i hele eller en del afreferenceperioden, afhængig af, at derforetages en sammenligning af dedirekte betalinger, der er modtaget idet sidste år, hvor landbrugeren ikkehar været omfattet af forpligtelser tilmiljøvenligt landbrug, herundersåfremt dette år lå mere end otte år førreferenceperioden, og de årlige direktebetalinger, som landbrugeren harmodtaget i referenceperioden?C-317/12

LundbergSagen vedrører: 1) Skal begrebet »ikke-erhvervsmæssig varetransport« i artikel3, litra h), i forordning (EF) nr.561/2006 fortolkes således, at detomfatter en transport af gods, som enprivatperson udfører inden forrammerne af sin hobbyvirksomhed,men som delvist finansieres medøkonomiske bidrag (»sponsering«) fraudenforstående personer ellerselskaber? 2) Har det nogen betydningfor bedømmelsen af, hvad der udgøren »ikkeerhvervsmæssig« transport, a.at føreren kun udfører transporter foregen regning? b. at der ikke erlæggesnogen betaling for transporten somsådan? c. hvor store de økonomiskebidrag er og/eller de økonomiskebidrags størrelse i forhold tilhobbyvirksomhedens samledeomsætning?Adzo Domenyo Alopka m.fl. modMinistre du Travail, de l’Emploi etde l’Immigration

Sagen vedrører: Skal artikel 20 TEUF,efter omstændighederne sammenholdtmed artikel 20, 21, 24, 33 og 34 ichartret om grundlæggenderettigheder, læst hver for sig eller isammenhæng, fortolkes således, at dener til hinder for, at en medlemsstat delskan nægte en tredjelandsstatsborger,der alene forsørger sine små børn, somer unionsborgere, ret til at opholde sigi den medlemsstat, hvor børnene erbosat, og hvor de siden deres fødselhar levet sammen med dennetredjelandsstatsborger uden at værestatsborgere i denne medlemsstat, delskan nægte denne tredjelandsstatsborgeren opholdstilladelse og herudover enarbejdstilladelse? Skal sådanneafgørelser anses for at indebære, atbørnene fratages den effektive nydelseaf kerneindholdet i de rettigheder, derer tilknyttet statussen somunionsborger, i det land, hvor de erbosat, og hvor de har levet, siden deblev født, også i en situation, hvorderes anden slægtning i direkteopstigende linje, med hvem de aldrighar haft noget familiemæssigt samliv,er bosat i en anden EU medlemsstat,hvor den pågældende selv erstatsborger?C-314/12

UPC Telekabel WienSagen vedrører: 1) Skal artikel 8, stk. 3,i direktiv 2001/29/EF (herefter»infosoc-direktivet) fortolkes således,at en person, der uden rettigheds-haverens tilladelse stiller frembringelsertil rådighed på internettet (infosoc-direktivets artikel 3, stk. 2), anvenderde tjenester, der stilles til rådighed afinternetudbyderen for de personer, derbenytter sig af disse frembringelser? 2)Hvis spørgsmål 1 besvares benægten-de: Er en reproduktion til privat brug(infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2,litra b)) og en flygtig og tilfældigreproduktion (infosoc-direktivetsartikel 5, stk. 1), kun lovlig i ensituation, hvor originalen tilreproduktionen blev lovligtreproduceret, spredt eller stillet tilrådighed for almenheden? 3) Hvisspørgsmål 1 eller 2 besvares bekræften-de, og der således over for deninternetudbyder, hvis tjenester denpågældende tredjemand anvender, skalnedlægges et forbud i medfør afinfosoc-direktivets artikel 8, stk. 3,

spørges: Er det foreneligt med EU-retten, og særligt med den derefterkrævede afvejning mellem procesdel-tagernes grundlæggende rettighedergenerelt at forbyde (dvs. udenanordning af konkrete foranstalt-ninger) en internetudbyder at gøre detmuligt for dennes kunder at få adgangtil et bestemt websted, så længe der dérudelukkende eller i vidt omfang stillesindhold til rådighed uden rettigheds-haverens tilladelse, når internetudbyd-eren kan undgå straf for overtrædelseaf dette forbud ved at godtgøre, at hani forvejen har truffet alle rimeligeforanstaltninger? 4) Hvis spørgsmål 3besvares benægtende: Er det foreneligtmed EU-retten, og særligt med denderefter krævede afvejning mellemprocesdeltagernes grundlæggenderettigheder at pålægge en internet-udbyder bestemte foranstaltninger medhenblik på at gøre det mere vanskeligtfor dennes kunder at få adgang til etwebsted med et indhold, som deretsstridigt har skaffet sig adgang til,når disse foranstaltningernødvendiggør en ikke ubetydeligudgift, men også uden særligt tekniskkendskab nemt kan omgås?