GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
11. september 2013
Udkast til Kommissionens Forordning om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de mi-
nimis-støtte.
1.
Resumé
Kommissionen
har fremsat en meddelelse om en reform, der skal modernisere
statsstøttereglerne og statsstøttepolitikken.
Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne,
så der sættes effektivt ind overfor konkurrenceforvridende statsstøtte, der
påvirker samhandlen på det indre marked. Målet er, at fokus flyttes mod at
fremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et ef-
fektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er endvidere, at stats-
støttepolitikken fremover i højere grad skal understøtte budgetdisciplin og
effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.
Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-
anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstater-
nes myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde med
Kommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-
terne målrettes mod; investeringer i forskning, udvikling og innovation,
fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-
nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-
misk og social samhørighed i EU.
Planen er med start i 2013 at forenkle og samordne de 37 eksisterende sæt
af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-procedurer og
at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaternes
myndigheder.
I den forbindelse har Kommissionen fremlagt et første udkast til en ny for-
ordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæi-
ske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen).
Forslaget blev drøftet på et møde mellem Kommissionen og medlemsstater-
ne på en workshop den 1. juni 2013.