PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 570
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 400.A.5-3-0

16. september 2013

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-221/11

Titel og kort sagsresumé

Demirkan

Sagen vedrører: hvorvidt også den passive frie udveksling af tjenesteydelser

er omfattet af begrebet den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet

i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen til aftalen om oprettelse af en

associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af

23. november 1970. Såfremt første spørgsmål bevares bekræftende, om den

associeringsretlige beskyttelse af den passive frie udveksling af

tjenesteydelser også omfatter tyrkiske statsborgere, der ikke vil indrejse til

Forbundsrepublikken Tysklands område og opholde sig dér i op til tre

måneder for at modtage en konkret tjenesteydelse, men derimod for at

besøge slægtninge, og som påberåber sig blot selve muligheden for at

modtage tjenesteydelser på forbundsrepublikkens område.

Kristensen mod Experian A/S

Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.

november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv?

Toftgaard

Sagen vedrører: (i) Skal beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, forstås

således, at medlemsstaterne kun kan bestemme, at fastsættelse af

aldersgrænser for adgang eller ret til erhvervstilknyttede sociale

sikringsordninger ikke udgør forskelsbehandling, såfremt disse

sikringsordninger angår alderdoms-eller invaliditetsydelse? (ii) Skal artikel 6,

stk. 2, forstås således, at muligheden for fastsættelse af aldersgrænser kun

vedrører indtræden i ordningen, eller skal bestemmelsen forstås således, at

muligheden for fastsættelse af aldersgrænser tillige vedrører retten til

udbetaling af ydelser fra ordningen? (iii) Hvis spørgsmål (i) besvares

benægtende: Kan udtrykket "erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger" i

Processkridt

Dom

Dato

24.09.13

C-476/11

Dom

26.09.13

C-546/11

Dom

26.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 6, stk. 2, omfatte en ordning som rådighedsløn, jf.

tjenestemandslovens § 32, stk. l, hvorefter en tjenestemand som en særlig

beskyttelse ved afskedigelse begrundet i stillingsnedlæggelse bevarer sin

hidtidige løn i 3 år og herunder fortsat optjener pensionsanciennitet mod at

stå til rådighed for en anden passende stilling? (iv) Skal artikel 6, stk. l i

beskæftigelsesdirektivet fortolkes således, at den ikke er til hinder for en

national bestemmelse som tjenestemandslovens § 32, stk. 4 nr. 2, hvorefter

der ikke ydes rådighedsløn til en tjenestemand, der har nået den alder, hvor

folkepension kan udbetales, hvis hans stilling nedlægges?

C-427/12

Europa- Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Artikel 80, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og

anvendelse af biocidholdige produkter annulleres for så vidt som den

foreskriver vedtagelse af bestemmelser om gebyrer, der skal erlægges til Det

Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), ved en gennemførelsesretsakt som

omhandlet i artikel 291 TEUF og ikke ved en delegeret retsakt i

overensstemmelse med artikel 290 TEUF. Virkningerne af den annullerede

bestemmelse samt af enhver afgørelse, som bliver truffet på grundlag heraf,

opretholdes, indtil en ny bestemmelse, der skal træde i stedet for den

annullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid — De sagsøgte tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Subsidiært, for det tilfælde, at Domstolen måtte fastslå, at denne påstand om

en delvis annullation ikke kan antages til realitetsbehandling: Den nævnte

forordning annulleres i sin helhed. Virkningerne af den annullerede

forordning samt af enhver afgørelse, som bliver truffet på grundlag heraf,

opretholdes, indtil en ny lovgivning, der skal træde i stedet for den

annullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid.

De sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger

Mundtlig

forhandling

01.10.13

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-79/10

Titel og kortsagsresumé

COLT Télécommunications France mod Kommissionen

Påstand: Kommissionen tilpligtes i medfør af foranstaltninger med henblik

på sagens tilrettelæggelse, jf. artikel 49, 64 og 65 i Rettens procesreglement,

at fremlægge visse dokumenter omtalt i Kommissionens beslutning

K(2009) 7426 endelig udg. (statsstøtte N 331/2008 — Frankrig).

Beslutningen annulleres, for så vidt det er fastslået, at »den meddelte

foranstaltning ikke udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk.

1«.

France Télécom mod Kommissionen

Påstand: Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens

beslutning K(2009) 7426 endelig af 30. september 2009, hvorefter der ikke

foreligger statsstøtte i forbindelse med kompensationen for udgifter til

offentlige tjenester på 59 mio. EUR, som de franske myndigheder har tildelt

en virksomhedssammenslutning med henblik på at oprette og drive et

elektronisk telekommunikationsnet med meget høj hastighed (projekt THD

92) i departementet Hauts-de-Seine.

Iliad m.fl. mod Kommissionen

Påstand: Stævningen fremmes til realitetsbehandling. Europa-

Kommissionens beslutning af 30. september 2009 om godkendelse af

offentlig finansiering på 59 mio. EUR til projekt vedrørende et

kommunikationsnet med meget høj hastighed i departementet Hauts-de-

Processkridt

Dom

Dato

16.09.13

T-258/10

Dom

16.09.13

T-325/10

Dom

16.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seine annulleres i henhold til artikel 263 TEUF. Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

T-486/09

Polen mod Kommissionen

Påstand: Kommissionens beslutning 2009/721/EF af 24. september 2009

(meddelt under nummer K(2009) 7044) om udelukkelse fra EF-finansiering

af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske

Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen,

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for

så vidt den udelukker et beløb på 47 152 775 PLN fra EF-finansiering

udbetalt af den betalingsmyndighed, der er anerkendt af Republikken Polen.

Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials mod Rådet (appel)

Påstande: Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives

medhold. Rettens Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 16.

december 2011 i sag T-423/09, Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials

mod Rådet, ophæves, og Domstolen træffer afgørelse vedrørende realiteten.

Appellanten gives medhold i de for førsteinstansen nedlagte påstande og

Rådets forordning (EF) nr. 826/2009 af 7. september 2009 om ændring af

forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig

antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med

oprindelse i Folkerepublikken Kina ( 1 ) annulleres, for så vidt som den

herved fastsatte antidumpingtold overstiger, hvad det der ville gælde,

såfremt den var fastsat på grundlag af den metode, der blev anvendt ved

den oprindelige undersøgelse for at tage hensyn til, at den kinesiske moms

ikke blev tilbagebetalt ved udførslen i henhold til grundforordningens

artikel 2, stk. 10 ( 2 ).

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger i de to instanser.

Marc Betriu Montull mod Instituto Nacional de la Seguridad Social

(INSS)

Sagen vedrører: 1. Er Rådets direktiv 76/207/EØF og Rådets direktiv

96/34 til hinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel 48, stk.

4, i Estatuto de los Trabajadores (lov om arbejdstageres rettigheder), der i

tilfælde af fødsel anerkender retten til barselsorlov efter en periode på seks

uger efter fødslen, forudsat der ikke foreligger en fare for moderens

sundhed, som en selvstændig ret, der tilhører den mor, der er arbejdstager,

men som kan overdrages til en far, der er arbejdstager, og som alene kan

udnytte den nævnte orlov, når moderen til det pågældende barn selv er

arbejdstager og vælger at lade faderen udnytte en bestemt del af denne

orlov? 2. Er princippet om ligebehandling, der forbyder enhver

forskelsbehandling på grundlag af køn, til hinder for en national lovgivning,

nærmere bestemt artikel 48, stk. 4, i lov om arbejdstageres rettigheder, der i

tilfælde af fødsel anerkender retten til orlov med ret til at vende tilbage i

samme stilling og barselsdagpenge, der udbetales af den sociale

sikringsordning, som en ret, der hidrører fra moderen og ikke fra faderen

endog efter perioden på seks uger efter fødslen og bortset fra tilfælde, hvor

der er fare for moderens sundhed, således at den mandlige arbejdstagers

orlov afhænger af, om moderen til barnet også er arbejdstager? 3. Er

princippet om ligebehandling, der forbyder enhver forskelsbehandling, til

hinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel 48, stk. 4, i lov

om arbejdstageres rettigheder, når denne i forhold til en far, der adopterer

et barn, og som er arbejdstager, anerkender en personlig adkomst til retten

til orlov med ret til at vende tilbage i samme stilling og barselsdagpenge, der

udbetales af den sociale sikringsordning, men derimod ikke tilkender denne

far retten til en sådan personlig, selvstændig og af moderen uafhængig

orlov, men alene en fra moderen afledt ret, når faderen, der er arbejdstager,

har et biologisk barn?

Dom

16.09.13

C-15/12 P

Dom

19.09.13

C-5/12

Dom

19.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-140/12

Peter Brey mod Pensionsversicherungsanstalt, Wien

Sagen vedrører bl.a.: Skal udligningstillægget anses for »en byrde for

værtsmedlemsstatens sociale system« som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra

b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område?

Caisse nationale des prestations familiales mod Fjola HLIDDAL

m.fl.

Sagen vedrører: Udgør en ydelse, såsom den forældreorlovsydelse, der er

fastsat ved artikel 306-308 i Code de la sécurité sociale, en familieydelse i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, litra u), nr. i), og artikel

4, stk. 1, litra h), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971

om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres

familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og

ajourført, der finder anvendelse i overensstemmelse med bilag II, afsnit A,

nr. 1), i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater

på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri

bevægelighed for personer og af slutakten, undertegnet i Luxembourg den

21. juni 1999?

Filev et Osmani

Sagen vedrører: Anmodningen om præjudiciel afgørelse fra Den

Europæiske Unions Domstol vedrørerene fortolkningen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af

16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne

for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. A)

Gjoko Filev 1. Skal direktivets artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at

medlemsstaterne ikke har mulighed for at belægge forvaltningsretlige

udvisninger eller udsendelser med straf, hvis udvisningen eller udsendelsen

er mere end fem år gammel på tidspunktet for genindrejsen? 2. Skal

direktivets artikel 11, stk. 2, forstås således, at Tyskland ikke må belægge

forvaltningsretlige udvisninger eller udsendelser med straf, når disse var

mere end fem år gamle inden ikrafttrædelsen af den tyske

gennemførelseslov af 22. november 2011? 3. Er en national ordning i

overensstemmelse med den EU-retlige bestemmelse i direktivets artikel 11,

stk. 2, hvis den bestemmer, at udvisninger eller udsendelser principielt

gælder tidsubegrænset, medmindre den berørte anmoder om en

tidsbegrænsning. Opfylder en sådan forskrift kravene i fjerde betragtning til

direktivet, hvorefter der skal gælde en velforvaltet migrationspolitik ved

hjælp af klare, gennemsigtige og retfærdige regler? B) Adnan Osmani 1.

Indledningsvis stilles de samme præjudicielle spørgsmål som vedrørende

punkt A. 2. Skal direktivet fortolkes således, at medlemsstaterne på et

senere tidspunkt ikke må anvende udvisninger eller udsendelser, der var

fem år gamle eller ældre i den periode, hvor direktivet ikke var gennemført,

som grundlag for en strafferetlig sanktionering, såfremt udvisningen eller

udsendelsen beroede på en strafferetlig domfældelse?

Nintendo e.a.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 6 i direktiv 2001/29/EF, herunder også i

lyset af 48. betragtning til samme direktiv, fortolkes således, at tekniske

foranstaltninger til beskyttelse af ophavsretligt beskyttede værker eller andre

frembringelser kan udvides til ligeledes at omfatte et system, der er

produceret og markedsført af den samme virksomhed, hvori der i

hardwaren installeres en anordning, som på et separat medie, der

indeholder de beskyttede værker (videospil produceret af samme

virksomhed samt af tredjemand, der ejer de beskyttede værker), kan

genkende en identificeringskode, uden hvilken de pågældende værker ikke

kan vises og bruges i dette system, hvorved det pågældende udstyr således

Dom

19.09.13

C-216/12

og C-

217/12

Dom

19.09.13

C-297/12

Dom

19.09.13

C-355/12

19.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfatter et system, der ikke er interoperabelt med komplementerende

udstyr eller produkter, som ikke stammer fra den virksomhed, der

producerer selve systemet? 2) Såfremt det er nødvendigt at tage stilling til,

om brugen af et produkt eller en komponent, hvis formål er at omgå en

teknisk beskyttelsesforanstaltning, vejer tungere end andre kommercielt

relevante formål og brug, kan artikel 6 i direktiv 2001/29/EF, herunder

også i lyset af 48. betragtning til samme direktiv, da fortolkes således, at den

nationale retsinstans ved vurderingen af dette spørgsmål, skal anvende

kriterier, hvorved det særlige formål som rettighedsindehaverne har tiltænkt

det produkt, hvori det beskyttede indhold indsættes, tillægges særlig vægt,

eller alternativt – eller i tillæg hertil – kvantitative kriterier vedrørende

omfanget af de sammenlignede former for brug, eller kvalitative kriterier,

dvs. kriterier vedrørende arten og vigtigheden af de pågældende former for

brug?«

C-373/11

Panellinios Syndesmos Viomichanion Metapoiisis Kapnou mod

Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon m.fl.

Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af

29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse

støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr.

2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001,

(EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr.

1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001?

Conseil national de l'ordre des médecins

Sagen vedrører: 1) Er kravet i artikel 36 i direktiv 2005/36/EF om, at

tandlægeerhvervet skal udgøre et særligt erhverv, til hinder for indførelsen

af en postgraduate-uddannelse på universitetsniveau, der er fælles for både

læge- og tandlægestuderende? 2) Skal direktivets bestemmelser om

medicinske specialer forstås således, at de er til hinder for, at discipliner

som dem, der er nævnt i denne doms præmis 3, indgår i

tandlægeuddannelsen?

Martin Y Paz Diffusion Mod David Depuydt og Fabriek van

Maroquinerie Gauquie SA

Sagen vedrører: Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i Rådets første

direktiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om varemærker fortolkes således, at den eneret, som det

registrerede varemærke giver indehaveren, ikke længere af indehaveren kan

påberåbes fuldstændigt over for en tredjemand for samtlige de varer, der

var omfattet heraf på tidspunktet for registreringen: - såfremt indehaveren i

en længere periode i fællesskab med denne tredjemand har brugt

varemærket i en form for sameje vedrørende en del af de omfattede varer? -

såfremt indehaveren i forbindelse med aftalen om at bruge varemærket i

fællesskab med denne tredjemand uigenkaldeligt har accepteret, at

tredjemanden kan bruge varemærket for disse varer? Skal de nævnte

bestemmelser fortolkes således, at anvendelsen af en national bestemmelse,

hvorefter indehaveren af en rettighed ikke må udøve denne rettighed på en

måde, der er ansvarspådragende eller udgør misbrug, kan føre til et

fuldstændigt forbud mod udøvelsen af denne eneret i forhold til en del af

de omfattede varer, eller således at anvendelsen af bestemmelsen alene kan

indebære, at den ansvarspådragende udøvelse af eneretten eller misbruget

heraf sanktioneres på anden måde? Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i

Rådets første direktiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således, at den

nationale ret i de situationer, hvor indehaveren af et registreret varemærke

bringer sin forpligtelse over for tredjemand til ikke at gøre brug af dette

varemærke for visse varer til ophør med henblik på selv at genoptage

brugen af varemærket, ikke desto mindre fuldstændigt kan forbyde

Dom

19.09.13

C-492/12

Dom

19.09.13

C-661/11

Dom

19.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

genoptagelsen af brugen af dette varemærke med den

begrundelse, at genoptagelsen vil udgøre illoyal konkurrenceadfærd, fordi

indehaveren vil drage fordel af den af tredjemand foretagne markedsføring

vedrørende varemærket, og der vil bestå en mulig risiko for forveksling i

kundekredsens bevidsthed, eller skal bestemmelserne fortolkes således, at

den nationale ret skal vedtage en anden sanktion, der ikke fuldstændigt

forhindrer, at indehaveren kan genoptage brugen af varemærket? Skal de

nævnte bestemmelser fortolkes således, at det er berettiget fuldstændigt at

forbyde indehaveren at bruge varemærket, såfremt tredjemand i en længere

årrække har foretaget investeringer med henblik på at styrke offentlighedens

kendskab til de varer, for hvilke han har opnået indehaverens samtykke til

at bruge varemærket?

C-43/12

Europa-Kommissionen

mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/82/EU af 25.

oktober 2011 om fremme af grænseoverskridende udveksling af

oplysninger om trafiksikkerhedsrelate-rede færdselslovsovertrædelser ( 1 )

annulleres. Det fastslås, at virkningerne af direktiv 2011/82/EU skal anses

for endelige. Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Polyelectrolyte Producers Group og SNF mod ECHA

Appel af kendelse afsagt af Retten (Syvende Udvidede Afdeling) den 21.

september 2011 i sag T-1/10, Polyelectrolyte Producers Group og SNF

mod ECHA, hvorved et annullationssøgsmål mod afgørelse, der er truffet

den 7. december 2009 af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i

henhold til artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse

af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et

europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og

ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens

forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og

Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og

2000/21/EF, og hvorved acrylamid (EF-nummer 201-173-7) identificeres

som et stof, der opfylder kriterierne i forordningens artikel 57, ikke blev

antaget til realitetsbehandling – retsakt, der kan gøres til genstand for

søgsmål

Polyelectrolyte Producers Group og SNF SAS mod Det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA)

Påstande: Rettens kendelse i sag T-268/10 ophæves. Den afgørelse, der er

truffet af Det Europæiske Kemikalie-agentur (ECHA), og hvorefter

acrylamid identificeres som et stof, der opfylder kriterierne i artikel 57 i

forordning (EF) nr. 1907/2006 ( 1 ) om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier, i henhold til artikel 59 i

forordning nr. 1907/2006, og den efterfølgende optagelse af acrylamid den

30. marts 2010 på kandidatlisten over stoffer i henhold til artikel 59 i

forordning nr. 1907/2006 annulleres. Subsidiært hjemvises sagen til Retten

med henblik på realitetsbehandling af appellantens annullationssøgsmål.

Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger

(herunder sagsomkostningerne ved Retten).

C.D. mod S.T.

Sagen vedrører bl.a.: 1 Giver artikel 1, stk. 1 og/eller artikel 2, litra c),

og/eller artikel 8, stk. 1, og/eller artikel 11, nr. 2), litra b), i direktiv

92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide, en vordende mor, der har

fået sit barn via en surrogataftale, ret til barselsorlov? 2 Giver direktiv

92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide ret til barselsorlov til en

24.09.13

C-626/11

Dom

26.09.13

C-625/11

Dom

26.09.13

C-167/12

26.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, under omstændigheder

hvor hun: (a) kan amme efter fødslen og/eller (b) ammer efter fødslen? 3

Udgør en arbejdsgivers afvisning på at give barselsorlov til en vordende

mor, der har fået sit barn via en surrogataftale, en tilsidesættelse af artikel

14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b), og/eller

artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF om lige muligheder

(omarbejdning)? 4 Udgør en afvisning af at give barselsorlov til en

vordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, på grund af

arbejdstagerens forhold til rugemoderen, en potentiel tilsidesættelse af

artikel 14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b),

og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF om lige muligheder

(omarbejdning)? 5 Udgør det, som følge af den vordende mors forhold til

rugemoderen, en potentiel tilsidesættelse af artikel 14, sammenholdt med

artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b), og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i

direktiv 2006/54/EF om lige muligheder (omarbejdning) at underkaste en

vordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, en mindre gunstig

behandling? 6 Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, er den vordende

mors status som vordende mor tilstrækkelig til at give hende ret til

barselsorlov på grundlag af hendes forhold til rugemoderen? 7 Såfremt

spørgsmål 1, 2, 30 og 44 besvares bekræftende: 7.1 Har direktiv

92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide, direkte virkning i de

relevante henseender? 7.2 Har direktiv 2006/54/EF om lige muligheder

(omarbejdning) direkte virkning i de relevante henseender?

C-195/12

I.B.V & Cie SA

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmepro-duktion på

grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og

om ændring af direktiv 92/42/EØF, sammenholdt med i givet fald artikel 2

og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27.

september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende

energikilder inden for det indre marked for elektricitet og artikel 22 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om

ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

fortolkes i lyset af det almindelige lighedsprincip, artikel 6 i traktaten om

Den Europæiske Union og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder således: a) at bestemmelsen ikke

finder anvendelse på anlæg til højeffektiv kraftvarmeproduktion i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i bilag III til direktivet, b) at

bestemmelsen indebærer, at det kan tillades eller forbydes, at en

støtteforanstaltning, som den, der er fastsat i artikel 38, stk. 3, i regionen

Valloniens dekret af 12. april 2001 om den regionale markedsordning for

elektricitet, omfatter alle de kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste udnytter

biomasse, og som opfylder de i artiklen fastsatte betingelser, med

undtagelse af de kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste udnytter træ eller

træaffald? 2. Har det betydning for besvarelsen, at kraftvarmeanlægget i det

væsentligste kun udnytter træ eller om det alene udnytter træaffald?

Carratù

Sagen vedrører: 1) Er det i strid med ligebehandlingsprincippet, at en

bestemmelse i national ret, som ved gennemførelsen af direktiv

1999/70/EF foreskriver økonomiske følger, såfremt en ansættelseskontrakt

opsiges ulovligt under dens udøvelse, når bestemmelsen om ophør er

ugyldig, anderledes eller væsentligt lavere end i de ulovlige opsigelsestilfælde

for udøvelse af aftalen i henhold til civilretlige bestemmelser, hvor en

bestemmelse om ophør er ugyldig? 2) Er det i overensstemmelse med EU-

retten, at en sanktions effektivitet inden for dens anvendelsesområde

begunstiger den ulovligt handlende arbejdsgiver frem for den ulovligt

Dom

26.09.13

C-361/12

26.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandlede arbejdstager, hvorved også sagsbehandlingens fysiologiske

varighed direkte skader arbejdstageren til fordel for arbejdsgiveren, og at

genoptagelsens virkning nedsættes proportionelt, ved at processens

varighed øges, indtil den næsten annulleres? 3) Er det inden for EU-rettens

anvendelsesområde i henhold til Nice-traktatens artikel 51, foreneligt med

chartrets artikel 47 og artikel 6 EMRK, at processens varighed, også

fysiologisk, er direkte til skade for arbejdstager til fordel for arbejdsgiver, og

at genoptagelsens virkning nedsættes proportionelt, ved at processens

varighed øges, indtil den næsten annulleres? 4) Omfatter begrebet

ansættelsesvilkår i henhold til § 4 i direktiv 1999/70/EF også følgerne af

den ulovlige afbrydelse af arbejdsforholdet, når der tages hensyn til artikel

3, stk. 3, litra c), i direktiv 2000/78/EF og artikel 14, stk. 1, litra c), i

direktiv 2006/54/EF? 5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares

bekræftende, er forskellen i de oprindeligt fastsatte følger i den nationale

lovgivning for ulovlig afbrydelse af et tidsubestemt arbejdsforhold og et

tidsbegrænset arbejdsforhold da berettigede i henhold til § 4? 6) Skal de

almindelige principper i fællesskabsretten om retssikkerhed, beskyttelse af

den berettigede forventning, ligestilling af sagens parter, effektiv

retsbeskyttelse og retten til en uafhængig domstolsprøvelse og mere

generelt til en retfærdig rettergang, som garanteres ved EU-traktatens artikel

6, stk. 2, (som ændret ved Lissabontraktatens artikel 1, stk. 8, og som

henviser til EU-traktatens artikel 46) – sammenholdt med artikel 6 i den

europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettighederne og de

grundlæggende frihedsrettigheder, underskrevet i Rom den 4. november

1950, og med artikel 46, 47 og artikel 52, stk. 3, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, proklameret i Nice den 7. december

2000, som gennemført ved Lissabontraktaten – fortolkes således, at

principperne er til hinder for, at den italienske stat efter et betragteligt

tidsrum (9 år) indfører en lovbestemmelse, som artikel 32, stk. 7, i lov nr.

183/10, der ændrer følgerne af de igangværende retssager, hvorved

arbejdstager skades til fordel for arbejdsgiver, og hvis genoptagelsesvirkning

nedsættes proportionelt, når processens varighed øges, indtil den næsten

annulleres? 7) Såfremt EU-Domstolen ikke tillægger de nævnte principper

en værdi som grundlæggende principper for Den Europæiske Unions

retsorden, for at de finder horisontal og generaliseret anvendelse, og

dermed finder, at kun en bestemmelse, nemlig artikel 32, stk. 5-7, i lov nr.

183/10 er i strid med forpligtelserne i henhold til direktiv 199/70/EF og

Nicecharteret, skal et selskab, som sagsøgte, der har de kendetegn, der er

anført i præmis 55-61 [i denne forelæggelseskendelse], da anses for et

statsligt organ, hvorved EU-retten, og navnlig § 4 i direktiv 199/70/EF og

Nicecharteret, finder direkte, opadgående vertikal anvendelse?

C-418/11

TEXDATA Software mod Oberlandesgericht Innsbruck (Østrig)

Sagen vedrører: Fortolkningen af etableringsfriheden i henhold til artikel 49

og 54 TEUF? Fortolkningen af det almindelige retsprincip (artikel 6, stk. 3,

TEU) om effektiv retsbeskyttelse (effektivitetsprincippet)? Fortolkningen af

kontradiktionsprincippet i henhold til artikel 47, stk. 2, i charteret om

grundlæggende rettigheder (artikel 6, stk. 1, TEU) og artikel 6, stk. 2, i den

europæiske menneskerettighedskon-vention (artikel 6, stk. 1, TEU)?

Fortolkningen af forbuddet mod dobbeltstraf i artikel 50 i charteret om

grundlæggende rettigheder? Samt fortolkningen af Rådets første direktiv

68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves

i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til

beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med

det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde? Fortolkningen af Rådets

fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel

54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer?

Fortolkningen af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på

grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede

Dom

26.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regnskaber?

C-509/11

ÖBB-Personenverkehr

Sagen vedrører: Skal art. 30, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om

jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser, fortolkes således, at det

nationale organ, der er udpeget til at håndhæve forordningen, er beføjet til

bindende at foreskrive en jernbanevirksomhed, hvis betingelser for

erstatning af billetpriser ikke opfylder kriterierne i denne forordnings art.

17, det konkrete indhold af de erstatningsbetingelser, som denne

jernbanevirksomhed skal anvende, selv om organet efter national ret kun

har mulighed for at erklære sådanne erstatningsbetingelser for ugyldige?

Skal art. 17 i ovennævnte forordning, fortolkes således, at en

jernbanevirksomhed i tilfælde af force majeure kan se bort fra pligten til

erstatning af billetprisen, enten ved analog anvendelse af udelukkelses-

grundene i forordning (EF) nr. 261/2004, forordning (EU) nr. 1177/2010

eller forordning (EU) nr. 181/2011 eller ved inddragelse af de

ansvarsfrihedsgrunde, der omhandles i art. 32, stk. 2, i de fælles regler for

kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med

jernbane (”CIV”) (forordningens bilag I), også i tilfælde af erstatning af

billetprisen?

Toftgaard

Sagen vedrører: (i) Skal beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, forstås

således, at medlemsstaterne kun kan bestemme, at fastsættelse af

aldersgrænser for adgang eller ret til erhvervstilknyttede sociale sikrings-

ordninger ikke udgør forskelsbehand-ling, såfremt disse sikringsordninger

angår alderdoms-eller invaliditets-ydelse? (ii) Skal artikel 6, stk. 2, forstås

således, at muligheden for fastsættelse af aldersgrænser kun vedrører

indtræden i ordningen, eller skal bestemmelsen forstås således, at

muligheden for fastsættelse af aldersgrænser tillige vedrører retten til

udbetaling af ydelser fra ordningen? (iii) Hvis spørgsmål (i) besvares

benægtende: Kan udtrykket "erhvervs-tilknyttede sociale sikringsordninger"

i artikel 6, stk. 2, omfatte en ordning som rådighedsløn, jf. tjenestemands-

lovens § 32, stk. l, hvorefter en tjenestemand som en særlig beskyttelse ved

afskedigelse begrundet i stillings-nedlæggelse bevarer sin hidtidige løn i 3 år

og herunder fortsat optjener pensionsanciennitet mod at stå til rådighed for

en anden passende stilling? (iv) Skal artikel 6, stk. l i beskæftigelsesdirektivet

fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse som

tjeneste-mandslovens § 32, stk. 4 nr. 2, hvorefter der ikke ydes rådighedsløn

til en tjenestemand, der har nået den alder, hvor folkepension kan

udbetales, hvis hans stilling nedlægges?

Onuekwere

Sagen vedrører: Under hvilke omstændigheder, om nogen, vil en

fængselsperiode udgøre lovligt ophold med henblik på erhvervelsen af en

ret til tidsubegrænset ophold i henhold til artikel 16 i borgerdirektivet

2004/38? (ii) Hvis en fængselsperiode ikke kan kvalificeres som lovligt

ophold, har en person, som har afsonet en fængselsstraf, da ret til at

sammenlægge perioder med ophold før og efter fængslingen med henblik

på beregningen af den periode på fem år, der kræves for at skabe en ret til

tidsubegrænset ophold i henhold til direktivet?

Dom

26.09.13

C-546/11

Dom

26.09.13

C-378/12

03.10.13