NOTAT
Kemikalier
Behan/kirst
Ref. MST-620-00190
Den 12. september 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens forslag om at godkende foreløbige foranstaltninger
vedtaget af Frankrig i overensstemmelse med artikel 129 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for
kemikalier (REACH).
Komitésag
1. Resumé
Formålet med forslaget er at godkende de foreløbige foranstaltninger, som blev
vedtaget den 21. juni 2013 i Frankrig i overensstemmelse med sikkerhedsklau-
sulen i REAC-forordningens artikel 129. Foranstaltningerne begrænser brugen af
ammoniumforbindelser i papiruldsisolering på grund af risiko for, at stoffet
udvikler ammoniak (som er ætsende) ved brand eller høj fugtighed.
Der skal stemmes om forslaget i REACH-komiteen 17.-18. september 2013 efter
forskriftsproceduren.
Forslaget har ikke betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget har ikke væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser, økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der
vil heller ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det er regeringens holdning, at Frankrigs forslag til begrænsning ikke er
omfattet af det harmoniserede område i REACH. Det er derfor også regeringens
holdning, at der i denne sag ikke er grundlag for at anvende sikkerhedsklausulen
i REACH.
Regeringen agter derfor at undlade at stemme for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 1. august 2013 invitation til afstemning blandt
medlemsstaterne om ovennævnte forslag den 18. september 2013. Afstemningen
skal ske efter forskriftsproceduren i beslutning 1999/468, jf. REACH-
forordningens artikel 133, stk. 3.
Forslaget vedrører Frankrigs brug af sikkerhedsklausulen i REACH-forordningen,
artikel 129, stk. 1.
3. Formål og indhold
Sikkerhedsklausulen i REACH, artikel 129 indebærer, jf. stk. 1, at såfremt en
medlemsstat har berettiget grund til at mene, at en
øjeblikkelig
indsats er vigtig for
at beskytte menneskers sundhed eller miljøet mod et stof som sådan, i en blanding
eller i en artikel, selv om det opfylder kravene i denne forordning, kan den træffe