GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
4. september 2013
Kommissionens udkast til revision
fritagelsesforordning (EF) Nr. 800/2008
1. Resumé
af
den
generelle
gruppe-
Som led i Kommissionens statsstøttereform har Kommissionen på baggrund af
en tidligere høring, der fandt sted mellem den 20. juni og 12. september 2012,
fremlagt et udkast til revision af den generelle gruppefritagelsesforordning
(EF) nr. 800/2008. Forslaget er fremsat den 8. Maj 2013 og blev sendt i hø-
ring hos medlemsstaterne til den 28. juni 2013. Forordningsforslaget kan ved-
tages af Kommissionen jf. TEUF art. 108 stk. 4.
Den generelle gruppefritagelsesforordning indeholder præcist og klart formu-
leret bestemmelser, som beskriver de områder og støtteintensitet, inden for
hvilke medlemsstaterne kan iværksætte støtteforanstaltninger uden forudgåen-
de anmeldelse til Kommissionen efter TEUF art. 108. Medlemsstaterne skal
alene give Kommissionen besked inden for 20 arbejdsdage efter tildeling af
støtte i henhold til en ny ordning.
Målet med revisionen af den generelle gruppefritagelsesforordning ("GBER")
er at bidrage til en forenkling og indførelsen af nye kategorier for at sikre, at
medlemsstaterne og aktørerne har et klart sæt regler fra 2014 som et referen-
cepunkt for udviklingen af deres økonomiske politik og støtteinterventioner. Re-
visionen af GBER er et centralt led i statsstøttereformen, eftersom den nuvæ-
rende gruppefritagelsesforordning anvendes ved ca. 33 % af al statsstøtte, der
ydes til industri og service i EU.
Reformen var på baggrund af Joaquin Almunias, næstformand med ansvar for
konkurrence, præsentation af reformens væsentligste elementer genstand for en
politisk drøftelse på rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december 2012. Der
var generel opbakning til at revidere og udvide gruppefritagelsesforordningen.
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-
ser samt administrative byrder for erhvervslivet.
2. Baggrund
Kommissionen har den 8. maj 2013 fremlagt forslag til revision af den generel-
le gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (EF) Nr. 800/2008. Forslaget er