Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 539
Offentligt
1274304_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 41. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 5. juli 2013
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Finn Sørensen (EL),
Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia Adelsteen (DF).
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV).
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3252 (økonomi og finans) den 9. juli 2013
Formanden
bød velkommen til det sidste udvalgsmøde inden sommerferien. De reste-
rende rådsmøder i juli måned ville blive forelagt udvalget skriftligt.
Økonomi- og indenrigsministeren
oplyste, at hun ville forelægge økofinmødet den 9.
juli til orientering. Derudover ville hun informere udvalget om aftalen om genopretning og
afvikling af nødlidende kreditinstitutter, som faldt på plads efter et par lange nætters for-
handlinger i slutningen af juni. Punkt 1 om Kommissionens præsentation af den fælles
afviklingsmekanisme ville først blive fremlagt af Kommissionen den 10. juli og var derfor
udgået. Punkt 6 vedrørende tidsplanen for de mellemfristede mål og investeringsklausu-
len i stabilitets- og vækstpagten var ligeledes taget af dagsordenen.
Udg.
1. (Evt.) Præsentation af den fælles afviklingsmekanisme (SRM)
Præsentation
Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Punktet var udgået, men ministeren besvarede spørgsmål.
Finn Sørensen
var interesseret i at vide, om den danske regering er enig i det tyske
synspunkt om, at tilsynet med og afviklingsmekanismen for banker vil nødvendiggøre en
traktatændring.
Økonomi- og indenrigsministeren
bekræftede rigtigheden i, at Tyskland taler om en
traktatændring i forbindelse med arbejdet med både det fælles tilsyn og den fælles krise-
håndtering, men at Kommissionen mener, at begge dele kan gennemføres inden for den
gældende traktat. Forslaget bliver fremlagt den 10. juli. Det ændrer ikke ved, tilføjede mi-
nisteren, at man kan diskutere, om traktaten skal være anderledes indrettet, men det er
mere en fremadrettet diskussion.
1564
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
2. Præsentation af det litauiske formandskabs arbejdsprogram
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Det litauiske formandskab præsenterer sit arbejds-
program på rådsmødet. Økofin vil fortsat prioritere arbejdet med de initiativer, der håndte-
rer gældskrisen, understøtter finansiel stabilitet og skaber vækst og job. Afslutningen af
forhandlingerne om EU’s budget for 2014 er også en vigtig prioritet.
På det økonomiske og politiske område prioriterer formandskabet arbejdet med finanspo-
litikken. Det sker dels i form af stabilitets- og vækstpagten, herunder vurderingen af tilta-
gene i de mange lande, som fik reviderede henstillinger i juni, dels via virkeliggørelsen af
den såkaldte twopack. I slutningen af året præsenteres Kommissionens næste vækstun-
dersøgelse, der udgør startskuddet til det næste europæiske semester i foråret 2014,
som formandskabet også har fokus på.
Der bliver også en omfattende dagsorden vedrørende finansiel regulering, herunder det
videre arbejde med banksamarbejdet. Der er selvfølgelig fokus på den fælles afviklings-
mekanisme for lande, som kommer til at tilslutte sig det fælles tilsyn. Andre prioriteter er
enighed med Europa-Parlamentet om reguleringen af markeder for finansielle instrumen-
ter (MiFID/MiFIR) og direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter.
Hovedprioriteten på skatteområdet bliver styrket automatisk informationsudveksling, dels
vedtagelse af det reviderede rentebeskatningsdirektiv, dels arbejdet med direktivet om
administrativt samarbejde, der skal sikre en EU-ramme om den styrkede automatiske
informationsudveksling på europæisk og på globalt plan.
Alle lande ventes at støtte de prioriteter, som formandskabet fremlægger.
1565
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
1274304_0003.png
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 20)
EUU alm. del (12) – bilag 461 (fortroligt) (brev fra formanden for EIB)
(papiromdelt på Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 12) (dtfo.ft.dk)
Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 14 (formandskabets konklusioner)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Det seneste topmøde havde en række hovedtema-
er: bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, finansiering af økonomien og afslutningen på
det europæiske semester. Der blev også kort gjort status over arbejdet med en styrket
ØMU og med banksamarbejdet. På det kommende Økofin ventes der en opfølgning på
de økonomiske emner.
Det Europæiske Råd havde bl.a. en diskussion om, hvordan man kan fremme investerin-
ger og sikre adgang til kapital i EU, særlig for små og mellemstore virksomheder. Det dis-
kuteres navnlig, hvilken rolle Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan spille, og om
der kan findes nogle mere fleksible og tilgængelige instrumenter, så små og mellemstore
virksomheder kan få gavn af EIB.
På mødet i Det Europæiske Råd var der generel tilslutning til de landespecifikke anbefa-
linger, der formelt skal vedtages på økofinmødet på tirsdag. Vi synes, det har været et
vellykket europæisk semester. Processerne har været mere kvalificerede end tidligere,
også i kraft af at vi har haft flere europæiske semestre og dermed er sluppet af med nogle
af børnesygdommene. Der var også enighed om, at sund finanspolitik og det at skabe
vækst og arbejdspladser går hånd i hånd, og at der er behov for fokus på strukturrefor-
mer, således at landenes konkurrenceevne styrkes.
Hvad ØMU’en angår, skal man frem mod rådsmødet i december fortsætte arbejdet med
de aftalte elementer. Det betyder, at Kommissionen vil offentliggøre en meddelelse om
den sociale dimension af ØMU’en samt et konkret lovgivningsforslag om forhåndskoordi-
nering af reformer.
Det Europæiske Råd gentog, at ØMU-arbejdet vil bygge på de eksisterende processer og
være åbent for ikkeeurolande. Set med danske øjne er det vigtigt, at der ikke bliver lagt
endnu et bureaukratisk lag ovenpå, for vi synes efterhånden, at det europæiske semester
begynder at fungere. Hovedprioriteten på kort sigt er at færdiggøre det styrkede bank-
samarbejde. Fra dansk side vil vi indgå åbent og konstruktivt i drøftelserne, og vi må af-
veje fordele og ulemper for Danmark ved de enkelte forslag, når vi kender dem bedre.
Pia Adelsteen
ønskede en yderligere afklaring af, hvad der ligger i den sociale dimensi-
on af ØMU’en. Hun tilføjede, at hun håbede, at SMV’erne fremover vil få gavn af Den Eu-
ropæiske Investeringsbank.
1566
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede Pia Adelsteen, at det fortsat ikke er skåret
ud i pap, hvad den sociale dimension af ØMU’en er, og at det derfor er interessant at
holde sig ajour med Kommissionens input på området. Den sociale dimension kan f.eks.
være at inddrage arbejdsmarkedets parter og at få nogle nye diskussioner om det at have
en økonomisk og monetær union: Skal man tage hensyn i retning af pengepolitik og
prisstabilitet, eller er der også et hensyn at tage for at sikre, at beskæftigelsen holder sig
på et højt niveau, at konkurrenceevnen er god etc.?
Til Pia Adelsteen sagde ministeren ligeledes, at spørgsmålet om Den Europæiske
Investeringsbank og SMV’er optager mange. EIB er en stor institution, der godt nok
samarbejder med agenter i de enkelte lande, men det har længe forholdt sig således, at
det kræver en vis volumen at komme i gang. Man har derfor arbejdet på at bringe den
volumen ned. En mindre virksomhed har ofte ikke behov for meget store lån, men til
gengæld kan dens eksistens afhænge af et lån til finansiering af f.eks. eksporttiltag,
udvidelser etc. Ministeren informerede om, at EIB’s kapital er blevet styrket med 10 mia.
euro – også via bidrag fra Danmark - og eftersom banken er AAA-vurderet, kan den
geare pengene på en fornuftig måde, så udlånsvolumen kan komme i nærheden af 60
mia. euro. I EU er der politisk fokus på, at centralbanken skal levere et brugbart produkt,
navnlig set i lyset af at det ofte er i de små og mellemstore virksomheder, at der skabes
job.
1567
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
4. (Evt.) Udvidelse af euroområdet med Letland
Vedtagelse
KOM (2013) 0337, KOM (2013) 0345,
KOM (2013) 0492
Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 23)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 18/6-13, referat foreligger endnu ikke
På Økofin den 21. juni var der enighed om, at Letland opfylder kriterierne for at blive op-
taget i euroen. Eurolandene vedtog en henstilling til Økofin om at godkende Kommissio-
nens forslag om Letlands optagelse pr. 1. januar 2014. Stats- og regeringscheferne til-
trådte efterfølgende Kommissionens forslag på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni.
Derfor er man nu nået derhen, hvor Økofin formelt på tirsdag kan beslutte, at Letland kan
optages i eurosamarbejdet. Der skal også træffes en række tekniske beslutninger, som
vedrører den endelige omregningskurs mellem euroen og den lettiske valuta, lat.
Regeringen støtter forslaget om optagelse af Letland i euroen pr. 1. januar 2014 og øn-
sker Letland tillykke.
Finn Sørensen
mente ikke, det var på sin plads at lykønske det samlede lettiske folk, for
det har betalt en høj pris for at blive del af euroen. Der er en udvandring fra landet på 10
pct., en arbejdsløshed på 12,5 pct. og en ungdomsarbejdsløshed på 21 pct., og den
seneste EU-meningsmåling viser, at 62 pct. af letterne ville stemme imod, hvis de fik
chancen.
Jakob Ellemann-Jensen
tilsluttede sig jubelkoret over Letlands indtrædelse i euroen.
Økonomi- og indenrigsministeren
gav Finn Sørensen ret i, at det afhænger af øjnene,
der ser, men påpegede, at letterne har arbejdet målrettet på at blive optaget i euroen.
Hun mente ikke, at de store problemer i Letland skyldtes euroen, men den daværende
ledelse i landet, og at holdningen nu er, at Letland vil stå bedre ved at være et euroland
end ved ikke at være det.
Finn Sørensen
sagde, at han da var ked af at have ødelagt den gode stemning omkring
Letland, men at han have fundet det nødvendigt at bringe noget virkelighed ind i billedet.
1568
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
5. Implementering af twopacken (Adfærdskodeks og delegeret retsakt)
Godkendelse (adfærdskodeks)
Enighed om ikke at gøre indsigelse (delegeret retsakt)
KOM (2011) 0819, KOM (2011) 0821
Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 904, senest behandlet i EUU 1/3-13)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Twopacken trådte i kraft den 30. maj, og der ventes
enighed blandt eurolandene om den adfærd, der knytter sig til de to vedtagne forslag.
Samtidig ventes eurolandene at være enige om at støtte Kommissionens delegerede
retsakt om eurolandenes styrkede rapportering under proceduren for uforholdsmæssigt
store underskud.
Ideen er, at adfærdskodekset og den delegerede retsakt skal præcisere, hvordan man
praktisk udmønter de to lovforslag. Det gælder særlig bestemmelserne om overvågning
af eurolande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og eurolande i finansiel-
le vanskeligheder, koordinering af eurolandenes årlige finanslovsprocesser, koordinering
af udstedelse af gæld i eurolandene, bestemmelser om uafhængige økonomiske råd og
makroøkonomiske prognoser i eurolandene.
Hvis et euroland har en henstilling, skal det fremover aflevere rapporter om, hvorvidt det
efterlever denne henstilling, og man skal også udarbejde et såkaldt økonomisk partner-
skabsprogram i det år, hvor henstillingen vedtages. Deri skal man redegøre for, hvilke
strukturelle reformer man forventer at gennemføre, således at henstillingen kan efterle-
ves. Twopacken indfører også øget overvågning af lande i finansielle vanskeligheder.
Det betyder også, at man får en fælles tidslinje for eurolandenes fremlæggelse af bud-
getplaner og finanslovsforslag den 15. oktober og for en endelig vedtagelse af finans-
loven den 31. december. Adfærdskodeksen indeholder en vejledende tidsplan for pro-
cessen for budgetplaner og konkrete retningslinjer til struktur og tabeller i landenes bud-
getplaner. Den vedtagne lovgivning forpligter eurolandene til at etablere uafhængige
økonomiske råd på linje med Det Økonomisk Råd i Danmark. Rådene skal bl.a. overvå-
ge, om landene efterlever de mellemfristede mål.
Endelig indføres der en koordinering af gældsudstedelser i eurolandene, og adfærdsko-
deksen fastsætter derfor, hvilke oplysninger der skal leveres forud for optagelse af yderli-
gere offentlig gæld i de enkelte eurolande.
Regeringen støtter principielt adfærdskodeksen og Kommissionens delegerede retsakt,
selv om Danmark ikke er omfattet, da vi jo ikke er et euroland.
Finn Sørensen
spurgte om den danske regering støtter twopacken og de delegerede
retsakter.
1569
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
Pia Adelsteen
var indforstået med, at Danmark ikke er med i twopacken, men ville gerne
vide præcis hvad Kommissionen får bemyndigelse til via den delegerede retsakt, og om
den kan blive ændret senere hen.
Økonomi-
og
indenrigsministeren
oplyste,
at
twopacken
udgør
den
lovgivningsmæssige ramme, og at bemyndigelsen til at lave en delegeret retsakt kan
trækkes tilbage. En delegeret retsakt behandler nogle tekniske bestemmelser mere end
det lovgivningsmæssige. Regeringens holdning er, at det i nogle sager er mere
hensigtsmæssigt med en politisk drøftelse med stemmeafgivning og lignende
overvejelser, mens det i andre mere tekniske sammenhænge er bedre, at Kommissionen
håndterer det. Ministeren mente, at man skal være opmærksom på delegerede retsakter
på samme vis, som man skal være det på forskellige måder at realisere lovgivning på via
enstemmighed, kvalificeret flertal, cirkulærer, bekendtgørelser etc. Hun tilføjede, at man
fra dansk side ikke behøver forholde sig væsentligt til den delegerede retsakt i forbindelse
med twopacken, fordi Danmark ikke er omfattet af den. Regeringen støtter processen,
der tegner til at være velreguleret og relativt udramatisk.
Pia Adelsteen
gik også ind for at forholde sig til retsakterne fra gang til gang, for der er
stor forskel på dem. Hun havde bemærket, at ministeren havde sagt, at man fra dansk
side ikke behøver forholde sig til de delegerede retsakter, men understregede, at
eftersom der er fem partier i Folketinget, der gerne ser Danmark indlemmet i euroen, bør
man forholde sig til dem. Hun satte spørgsmålstegn ved, hvem der måtte have
overblikket over, hvad det er, man siger ja til, hvis euroen en dag skal til folkeafstemning.
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede Pia Adelsteen, at regeringen har forholdt sig
til twopacken. Hun ville ikke opfordre til en offensiv indstilling til, hvordan lovgivningen på
området bliver til, når man fra dansk side venligt har bedt sig fritaget fra at være en del af
forhandlingerne. Hvis det bliver aktuelt for danskerne at stemme for eller imod euroen, er
det klart, at det må være op til den regering, der udskriver folkeafstemningen, at give et
overblik over, hvilke rettigheder og pligter det vil indebære. Det var ministeren sikker på at
Pia Adelsteen ville holde den til den tid siddende regering fast på.
1570
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
Udg.
6. (Evt.) Meddelelse om tidsplan for MTO-tilpasning og investeringsklausul i
Stabilitets- og Vækstpagten
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 31)
Punktet var udgået, men ministeren besvarede spørgsmål.
Finn Sørensen
mente, det var fornuftigt, at hvis landene investerer, kan der tillades afvi-
gelser fra de ellers stramme krav til, hvor stort et strukturelt underskud landene må have.
Men han var skeptisk over for, at disse investeringer skal være medfinansierede af EU,
for det giver Kommissionen kontrol over, hvilke investeringer landene kan foretage.
Han henviste til, at regeringen accepterer de investeringsbestemmelser, der giver be-
grænset mulighed for nogle midlertidige afvigelser, men at den ikke ønsker, at der bliver
givet yderligere mulighed for afvigelse af hensyn til troværdighed. Det passer godt med
billedet af regeringens økonomiske politik, tilføjede han. Finn Sørensen satte dog
spørgsmålstegn ved, om det var fornuftigt. Hvis man forestiller sig, at et land foretager
store investeringer i grøn omstilling, så koster det her og nu, men alt tyder på, at når man
investerer i energibesparelser, kommer pengene hurtigt hjem igen. Hvorfor vil man ikke
tillade større afvigelser, hvis det er under forudsætning af, at det er investering i grøn om-
stilling? Behøver man at stå så stejlt på den benhårde budgetdisciplin, som ministeren
elsker at forsvare?
Pia Adelsteen
indskød, at hun formentlig kunne finde andre områder end grøn omstilling,
hvor investeringer vil give et godt afkast, men at det vil være at åbne sluserne for mulig-
heder for investering.
Økonomi- og indenrigsministeren
mente, det var positivt, at Finn Sørensen kunne få
øje på regeringens linje i den økonomiske politik, om end han ikke var enig i den. Det var
korrekt, at regeringen støtter en vis fleksibilitet, hvis et land sammen med EU investerer i
tiltag, der fremmer vækst og beskæftigelse. Regeringen mener også, at det er afgørende,
at den førte politik er troværdig. Er den ikke det, vil borgeren søge at håndtere sin øko-
nomi på en anden måde, og så forsvinder store dele af den økonomiske dynamik. Mini-
steren fremhævede dermed, at det er en god idé at arbejde med fleksible budgetkrav,
men at man ikke bør stemple investeringer i et bestemt område som særligt hensigts-
mæssige. Nogle investeringer er rentable i sig selv, såsom Finn Sørensens eksempel
med grønne investeringer, der giver et lavere energiforbrug. Derfor er det bare om at
komme i gang. Ministeren rundede sit svar af med at sige, at Danmark har det højeste
offentlige anlægsbudget i mange år og samtidig er fint på vej til at møde de mellemfriste-
de lån.
Finn Sørensen
var uenig og syntes netop, at man skal fastsætte, hvad der skal investe-
res i. Hvis man ikke gør det, er det Kommissionen, der bestemmer, for investeringerne
afhænger jo af, om EU vil indtræde som medinvestor.
1571
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
Det kan godt være, at EU skal være med til at styre, hvilke investeringer landene laver,
men er det ikke bedre at fastsætte, hvilke formål der bør investeres i? Alle kan være eni-
ge i, at investering i grøn omstilling er fornuftigt: Pengene kommer hjem igen, det er godt
for klimaet, og det skaber arbejdspladser i den private sektor.
Økonomi- og indenrigsministeren
mente, at det var mere oplagt at tage diskussionen,
når den kommer på dagsordenen. Ministeren pointerede også, at man, inden man tager
en stor ideologisk diskussion om at gøre brug af fleksibiliteten ved at foretage grønne
eller andre investeringer, må huske på, at der i Danmark allerede er et højt investerings-
niveau. Nogle investeringer har til hensigt at mindske energiforbruget fremadrettet, andre
at sørge for bedre skoler, veje etc., men alle har det til fælles, at de skal give et sam-
fundsmæssigt afkast og øge den strukturelle vækst og beskæftigelsen. Ministeren sagde
til Finn Sørensen, at hun ellers var af en opfattelse, at Enhedslisten bød en vis fleksibilitet
velkommen.
Finn Sørensen
ville gerne undgå misforståelser og indskød, at Enhedslisten formentlig
er mere tilhænger af fleksibilitet, end ministeren er. Han havde netop opfattet ministerens
og regeringens holdning som meget lidt fleksibel i forhold til afvigelser fra det strukturelle
underskud og ønskede at slå et slag for, at regeringen bløder op - i det mindste i forhold
til grønne investeringer.
1572
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
7. Forberedelse af G20-møde for økonomi- og finansministre samt
centralbankchefer den 19.-20. juli 2013
Terms of Reference
Rådsmøde 3252 – bilag 1 (samlenotat side 35)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Vi skal vedtage den fælles EU-holdning, som G20-
mødet forhåbentlig skal handle om. EU vil være repræsenteret ved det litauiske formand-
skab og Kommissionen.
G20-mødet vil fokusere på den økonomiske situation, de mellemfristede finanspolitiske
strategier, styrket finansiel regulering og tilsyn samt den tilbagevendende diskussion om
reformer i forhold til IMF. Et styrket internationalt skattesamarbejde vil også blive drøftet,
da det er en af de store sager, som for alvor flytter sig i øjeblikket – også i G20-
sammenhæng.
Jeg forventer, at vi bliver enige i Økofin om en fælles EU-holdning til G20-mødet, der af-
spejler følgende:
at der i EU er taget væsentlige skridt mod økonomisk genopretning, især i form af de
differentierede finanspolitiske konsolideringer, strukturreformer og tiltag i Den Euro-
pæiske Centralbank med henblik på at reparere det finansielle marked samt i arbej-
det for et styrket banksamarbejde
at især USA og Japan bør tage konkrete skridt til at håndtere deres finanspolitiske
udfordringer, og at udviklede G20-lande bør forpligte sig til at nedbringe deres
gældskvoter efter 2016
at G20 fastholder en ambitiøs dagsorden, når det handler om finansiel regulering,
fordi det er en global sag og derfor også relevant i G20-sammenhæng
at IMF opfordres til at fremlægge forslag, som danner grundlag for en balanceret af-
tale om IMF’s kvoteformel, forankret i IMF’s egne organer; det er en længere teknisk
redegørelse, men den er interessant for dem, der er optaget af de internationale ba-
lancer
at der er ved at være bred international opbakning til en ny global standard for auto-
matisk informationsudveksling. Vi ser meget gerne, at EU’s og den globale måde at
gøre det på bliver to sider af samme sag, så der ikke kommer forskellige bureaukra-
tiske mekanismer.
Vi håber, at det bliver hovedtrækkene, og dem vil vi selvfølgelig støtte fra regeringens
side.
1573
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
Udg.
8. Forslag til revision af direktiv om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvidvaskdirektivet) mv.
Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for Økofin den 9. juli 2013)
KOM (2013) 0045 og KOM (2013) 0044
Punktet var udgået.
9. Eventuelt
Økonomi- og indenrigsministeren:
Som bekendt blev mødet den 21. juni forlænget
med en ekstra session den 26. juni for at afslutte forhandlingerne om direktivet om gen-
opretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Jeg er meget tilfreds med, at det lyk-
kedes at opnå en aftale, så forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan komme i gang.
Indholdet af aftalen er godt set fra et dansk perspektiv. Det handler nemlig om at brede
principperne bag bankpakke III ud til resten af Europa. Med Rådets kompromis lægges
der således op til, at det er institutternes ejere og deres usikrede kreditorer, der skal bære
omkostningerne, når et institut bliver nødlidende – i EU-slang kalder vi det for bailin i
modsætning til bailout, hvor det er statsfinanserne og dermed skatteborgerne, der beta-
ler. Det styrker i sagens natur danske institutters konkurrenceevne, fordi der kommer
langt mere ensartede vilkår i Europa.
Til sidst forhandlede vi intenst om en vis fleksibilitet til at afvige fra hovedreglen om bailin
- altså at bankerne og sektoren selv skal betale - men det skal være under stramme be-
tingelser, og det skal være klart indrammet. Man skal således altid gennemføre et mini-
mum af bailin, før man kan få lov at rekapitalisere et institut med midler fra f.eks. en kri-
sehåndteringsfond, som skal finansieres af sektoren selv.
Den indrammede fleksibilitet er vigtig for at sikre, at konkurrencen mellem banker ikke
bliver en konkurrence om, hvem der har den stærkeste stat i ryggen. Hvis det var tilfæl-
det, ville man konkurrere med en slags implicit statsgaranti bag sig, og det er klart, at det
påvirker omkostningerne og ændrer på konkurrenceforholdene.
Som jeg tidligere har redegjort for her i udvalget, har vi også været nødt til at gå på kom-
promis på enkelte punkter for at opnå det gode resultat. Den aftale, vi har lavet, indebæ-
rer indførelse af indskyderpræference, som er noget nyt herhjemme, og som vi helst hav-
de været foruden, men vi kan godt leve med, at der kommer et bailinhieraki. I øvrigt er det
også i denne sammenhæng værd at hæfte sig ved, at man stadig er garanteret de
100.000 euro eller 750.000 dkr. Desudover har landene fået en overgangsordning, så de
kan iværksætte disse sektoren betaler selv-regler fire år efter den planmæssige ikrafttræ-
delse af direktivet her i begyndelsen af 2014.
1574
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
Det ville vi gerne fra dansk side have fremskyndet. Det giver næsten sig selv, for jo mere
de andre følger samme regler, jo bedre er det. Det ændrer dog ikke på, at kompromiset
på Økofin udgjorde et godt resultat, og det gør EU’s politik en smule mere dansk, end den
var i forvejen.
Finn Sørensen
henviste til tidligere samråd med statsministeren, hvor han havde udtrykt
bekymring over, at det bærer i retning af, at skatteyderne på en eller anden vis skal
garantere for afviklingen af nødlidende banker. Kommissionen har vurderet, at det indtil
videre har kostet eurolandenes skatteydere mere end 4,5 billioner euro, dvs. 36.000 mia.
dkr., og Finn Sørensen mente derfor, at det må være magtpåliggende for den danske
regering at arbejde imod en skatteborgerfinansieret bagstopperordning.
Pia Adelsteen
havde fået den forståelse, at bankerne i en afviklingssituation først og
fremmest skal benytte ressourcerne i den fælles fond, de betaler ind til, og at bagstop-
perordningen derefter vil komme ind i billedet. I regeringens samlenotat står der, at bag-
stopperordningen skal være finanspolitisk neutral for at beskytte skatteborgerne. Hvad
betyder det? Og kunne ministeren knytte en kommentar til begrebet indskyderpræfe-
rence?
Jakob Ellemann-Jensen
var meget tilfreds med, at principperne fra bankpakke III kom-
mer til at finde anvendelse i EU-sammenhæng. I forhold til fleksibiliteten for bailout ville
han gerne have ministeren til at sige noget mere om de imødekommelser, der er gjort i
forhold til de lande, som har stillet større krav til muligheden for at gribe ind fra nationalt
hold. Venstre er enig med ministeren i, at det er hensigtsmæssigt, at adskille dårligt drev-
ne institutter fra statskasser, men hvordan ser man på det på den anden side af Øre-
sund? Jakob Ellemann-Jensen opfattede begrebet indskydepræferencen som en rangor-
den med regler for, hvem man går efter først: aktionærer, indskydere etc. – kunne mini-
steren gå mere i detaljer, hvad indskyderpræference angår? Og kommer der til at være
en overgangsperiode, indtil man har fået bufferen bygget op? Han håbede i øvrigt, at re-
alkreditten er velforvaret – den havde ministeren ikke nævnt.
1575
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
Økonomi- og indenrigsministeren
bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at
realkreditten var velforvaret og sagde, at man burde begynde og slutte hvert møde med
den konstatering. Hun understregede, at sektoren og de politiske aktører har et meget flot
samarbejde om at sikre den løbende folkeoplysning om realkreditten og om at sørge for,
at der bliver skabt plads til den i forordninger.
Hvad angår bagstopperfunktion og finanspolitisk neutralitet, pointerede ministeren over
for Finn Sørensen og Pia Adelsteen, at det er vigtigt, at den funktion er sektorfinansieret.
Det er mest hensigtsmæssigt, at dem, der har aktiver i et nødlidende institut, har diverse
risici for øje og den direkte linje til instituttets ledelse, også er dem, der i første omgang
selv må finde ud af, hvordan de vil håndtere det. Hierarkiet er dermed bygget op således,
at ejerne, dvs. aktiehavere og usikrede kreditorer, skal betale først. Indskyderpræference
indebærer, at indskyderne placeres langt nede i hierarkiet af dem, der skal betale, og her
taler vi under alle omstændigheder om indskud over 100.000 euro. Ministeren slog fast,
at man fra dansk side helst havde set, at indskyderne var ligestillede, for på den måde
bliver der ingen prisforskel på de forskellige instrumenter, som bankerne kan finansiere
sig ved. Men en række andre lande ønskede et bailinhierarki – også set i lyset af
diskussionen om, hvem der skulle betale i forbindelse med situationen i Cypern.
Hvis det enkelte institut ikke selv kan betale, er det sektoren, der skal fungere som
bagstopper, men i tilfælde af at krisehåndteringsfonden ikke er fyldt op, kan staten låne til
bagstopperfunktionen. Den er på den måde finanspolitisk neutral, sagde ministeren til Pia
Adelsteen, for der er tale om lån og dermed hverken udgift eller indtægt.
Det betyder, at sektoren skal betale det tilbage, hvilket ministeren anså for fornuftigt, fordi
det er med til at sikre en sektordisciplin og et sundt system. Nogle ejere af banker har
givet deres direktion for lang snor og har taget nogle risici, der har vist sig at vælte et helt
korthus undervejs. Derfor er der også holdningsmæssigt noget sundt i, at man selv
betaler, når man har et ansvar for butikkens ledelse.
Ministeren uddybede, at når hun taler om at gøre Europa mere dansk, hænger det
sammen med, at man i nogle lande har ladet skatteyderne betale 100 pct. og har haft
gode erfaringer med det. Fra dansk side har man derimod været optaget af, at
fleksibiliteten ikke skal strækkes til også at betyde, at et land selv kan vælge om sektoren
eller skatteyderne skal betale. Hvis skatteyderne kommer til at betale, sætter det
bankerne i en helt anden konkurrencesituation, end hvis betingelsen er, at de selv skal
betale regningen.
Ministeren forklarede, at vejen til fleksibilitet derfor er meget smal: Banken skal have
bailin på 8 pct. af alle aktiver eller på 20 pct. af de risikovægtede aktiver. Den sidste
mulighed er mere elastisk end den første, og derfor har banken kun adgang til at bruge
det mål, hvis den samtidig har en meget stor bagstopperfond på 3 pct. eller er en mindre
bank med en balance på under 900 mia. euro.
1576
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
Sluttelig svarede ministeren Jakob-Ellemann Jensen, at Sverige er med i den samlede
aftale om genopretning og afvikling af nødlidende institutter, men med behersket
tilfredshed.
Finn Sørensen
mente, at det var blevet bekræftet, at bagstoppermekanismen betyder, at
skatteydere skal være parate til at låne penge til sektoren i forbindelse med afvikling af
banker. Han var enig i, at det er et godt princip, at sektoren selv skal finansiere, men
anså det samtidig for at være naturstridigt, at banker vil være i stand til at udvise
indbyrdes solidaritet. Man kan ikke kradse penge ind hos banker, der er gået fallit, og
spørgsmålet er, om pengene i det hele taget kan kradses ind hos de tilbageblevne
banker, hvis de i mellemtiden er blevet så store, at de ikke mener, de skal betale.
Pia Adelsteen
havde forstået, at bagstopperordningen består af lån fra staten, men bliver
lånet givet til den fælles fond eller til den enkelte bank? Hvis alle EU-lande går med i
bankunionen, vil den bestå af omkring 6.000 banker, og er det så fonden eller den
enkelte bank, der skal tilbagebetale lån? I tråd med Finn Sørensens kommentar studsede
hun over, om der vil være den nødvendige solidaritet bankerne imellem.
Jens Joel
opfordrede ministeren til klart at skelne mellem diskussionen om en fælles
afviklingsmekanisme og fælles sektorbagstopperordning og den aftale, som ministeren
selv var med til at lave i den forgangne uge, om nationale afviklingsregler. Han
understregede, at bagstoppermekanismen ikke er færdigforhandlet, og at den ikke har
noget at gøre med reglerne for nationale afviklinger. Der er nemt at blande de to ting
sammen, og det havde foranlediget tilbagevendende diskussioner – senest tirsdagen
inden, hvor statsministeren havde afrapporteret fra Det Europæiske Råd.
Økonomi- og indenrigsministeren
slog fast, man tidligere nærmest ikke havde troet, at
banker kunne gå ned, og at det derfor har været af stor betydning at opstille regler for,
hvordan medlemsstaterne skal håndtere kriseramte banker. I Danmark har man
adresseret problemstillingen i bankpakkerne, mens man i visse andre lande i løbet af få
dage har skullet finde en løsning. På den vis er der opstået forskellige ordninger, der har
påvirket konkurrencen og det indre marked for finansielle ydelser, og som dermed
risikerer at gøre det dyrere at gå i banken.
Det næste skridt vil være at forhandle aftalen med Europa-Parlamentet, og aftalen bliver
forhåbentligt model for, hvordan den fællesafviklingsmekanisme skal se ud – som
minimum for eurolandene og måske også for dem, der måtte tilslutte sig den fælles
tilsynsmekanisme. Ministeren mente derfor ikke, at diskussionen om bagstopperordning
ender ved de nationale bagstopperfunktioner, for en fælles afviklingsmekanisme vil også
skulle have en form for bagstopperfunktion. Man kender princippet fra eurolandenes
fælles stabilitetsmekanisme, ESM, som har en bagstopperfunktion, idet den yder lån til
eurolandene og måske også i fremtiden vil kunne kapitalisere banker direkte. Men, sagde
ministeren til Jens Joel, det er rigtigt, at det er en anden og mere fremadrettet diskussion
– den aktuelle handler om bagstoppermekanismer i det enkelte land.
1577
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
På spørgsmålet om solidaritet bankerne imellem svarede ministeren Finn Sørensen og
Pia Adelsteen, at tanken ikke er, at sektoren skal kunne vælge, om den har råd til at være
solidarisk, for problemet med solidaritet er, at den koster. En bagstopperfunktion er
derimod baseret på lovgivning, og ministeren gav Finn Sørensen ret i, at store og
multinationale banker muligvis er over alle bjerge, når regningen falder. Derfor er det en
central pointe, at der ikke er tale om frivillig deltagelse – det vil gøre de lån, som staten og
dermed også skatteyderne giver til bagstopperordningen, meget risikable.
Ministeren svarede endvidere Pia Adelsteen, at de lån, som staten og skatteyderne måtte
give i forbindelse med håndtering af nødlidende banker går til krisehåndteringsfonden.
Den vil nemlig være i stand til at betale lånet tilbage inden for en kortere tidsramme end
den enkelte bank, der skal stabiliseres. Fonden skal derefter finansieres på ny af
sektoren.
Afslutningsvis nævnte ministeren, at diskussionen om, hvad en krisehåndteringsfond skal
finansiere i det hele taget godt kan gå hen og skabe polemik, fordi den også går på, om
alle lande nu sørger for at fået ryddet op i deres banksektor og betale arv og gæld, før de
træder ind i en EU-defineret måde at gøre det på.
Finn Sørensen
konkluderede, at der var en grundlæggende uenighed om, hvorfor der
overhovedet skal være EU-regler for, hvad man gør i Danmark ved afvikling af banker.
Han ville gerne orienteres om de væsentligste ændringer i aftalen for Danmark. Hvordan
begrænses de danske muligheder? Han var enig med ministeren i, at der skal være
regler for en bagstopperordning, men han forstod ikke, hvorfor man skal operere med
statslån. Det er vel mere betryggende at pålægge bankerne at betale så meget ind til
fonden, at den kan løfte opgaven?
Pia Adelsteen
ønskede at få oplyst, om der skal ske nogle ændringer af bankpakke III,
hvis den nye aftale bliver implementeret. Ministeren havde sagt, at de enkelte fælles
afviklingsmekanismer vil resultere i en ensartet konkurrence bankerne imellem, men er
der andre former for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, man vil lave ens
afviklingsregler for?
Økonomi- og indenrigsministeren
påpegede, at Pia Adelsteen havde besvaret Finn
Sørensens spørgsmål om, hvorfor der skal være en fælles afviklingsordning i hele EU;
det handler netop om at skabe ensartede konkurrencevilkår. Det giver lavest mulige
priser for forbrugere og virksomheder. Til Finn Sørensen sagde ministeren, at der ikke var
et fuldt overblik over, hvilke ændringer der skal ske i Danmark, fordi forhandlingerne med
Europa-Parlamentet endnu ikke har fundet sted, men hun mente, ændringerne ville være
begrænsede.
1578
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
Ministeren tilføjede, at bailinhierarkiet og indskyderpræferencen, som de er beskrevet i
den nuværende aftale, kan komme til at påvirke de danske regler. I Danmark har man en
medgiftsordning, og der er et par eksempler på, at det har været billigere for
indskydergarantifonden at give en medgift end at betale alle indskuddene, men hvis det
er helt usandsynligt, at indskydergarantifonden får penge i spil, hvorfor så give en
medgift? Hvordan den medgiftsordning kan passes ind, vil man først få et overblik over,
når den endelige aftale er lavet med Europa-Parlamentet. Det var ministerens
umiddelbare vurdering, at holdningerne i Rådet og Parlamentet er forenelige, idet begge
parter ønsker, at det skal være sektoren, der betaler.
På Finn Sørensens spørgsmål om, hvorfor man ikke kan sørge for, at en
krisehåndteringsfond til enhver tid har midler nok til, at staten ikke skal låne bankerne
penge, lød ministerens svar, at det var for ufleksibel en løsning. Man kan nemlig ikke
vide, hvilke beløb der bliver brug for, og hvorfor samle en stor bunke penge til en
situation, man håber aldrig kommer til at opstå? Man må derimod finde en balance.
Ministeren gentog vigtigheden i, at de personer, der i første hånd har ansvar for en
fornuftig bankdrift, også er dem, der kommer til at betale i tilfælde af en krise. Ministeren
kom i sit svar til Finn Sørensen også ind på, at man ikke fra dansk hold i forhandlingerne
med Europa-Parlamentet vil ændre det grundlæggende princip om ikke at gøre brug af
statsstøtte. Derfor vil man ikke gøre brug af den fleksibilitet, og der er fra dansk side
sendt et entydigt signal til de danske banker om, at de har ansvar for sig selv og for
hinanden.
Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at det lå i kortene, at der skal laves
afviklingsordninger for de enkelte sektorer. Aftalen om nødlidende kreditinstitutter
afspejler, at den finansielle sektors ve og vel har systemisk indflydelse på, hvordan andre
virksomheder overhovedet kan drives.
1579
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 539: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/7-13
41. Europaudvalgsmøde 05/07-2013
10. Siden sidst
Formanden
havde bedt regeringen gøre rede for aflytningssagen, men svaret havde lydt,
at der ikke var noget nyt siden tirsdag, hvor statsministeren primært havde refereret til
pressen i sine svar på spørgsmål fra Finn Sørensen. Kunne ministeren oplyse, hvornår
man forventede at få en klarlægning fra EU, og hvorvidt udvalget kunne regne med at
blive orienteret løbende om udviklingen i sagen.
Økonomi- og indenrigsministeren
takkede formanden for at have bragt denne alvorlige
sag op. Man afventede et svar fra USA til EU, og regeringen havde ikke flere oplysninger,
end udvalget måtte have – heller ikke om tidsperspektivet i sagen. Ministeren
bekræftede, at udvalget ganske givet ville blive orienteret undervejs.
Formanden
takkede ministeren for forelæggelsen og ønskede god sommer
Mødet sluttede kl. 11.23.
1580