PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 527
Offentligt

UDKAST

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

9. august 2013

13/07348-23

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-222/13, TDC A/S mod

Erhvervsstyrelsen

1. Indledning

Teleklagenævnet har ved kendelse af 22. april 2013 besluttet at forelægge

præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af forsynings-

pligtdirektivet (direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt

og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet

og -tjenester med senere ændringer) og artikel 106, stk. 2 og artikel 107 i

EUF-traktaten. Spørgsmålene angår navnlig, om det er i overensstemmel-

se med det pågældende direktiv, at TDC A/S indtil 1. april 2012, som for-

syningspligtudbyder, ikke har haft krav på særskilt dækning fra staten af

nettoomkostningerne forbundet med varetagelsen af en supplerende for-

syningspligt, der ikke er omfattet af direktivet, men at TDC kun har haft

krav på dækning af eventuelle samlede nettoomkostninger forbundet med

varetagelsen af alle pålagte forsyningspligtydelser.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Erhvervsstyrelsen (tidl. IT- og Telestyrelsen) har gennem en årrække, i

medfør af den danske telelovgivning og i henhold til forsyningspligtdi-

rektivet, pålagt TDC en række forpligtelser, der har til formål at sikre alle

adgang til en række basale teletjenester på lige vilkår og til rimelige pri-

ser, f.eks. fastnettelefoni og nummeroplysning. Udover de obligatoriske

minimumsydelser, der er omfattet af forsyningspligtdirektivet, er TDC

endvidere blevet pålagt at varetage forsyningspligten for den radiobase-

rede nød- og sikkerhedstjeneste dækkende Danmark og Grønland (sup-

plerende forsyningspligt).

TDC har for årene 2007-2010 ansøgt Erhvervsstyrelsen om kompensation

for de nettoomkostninger, der for TDC har været forbundet med at vare-

tage nød- og sikkerhedstjenesterne. Erhvervsstyrelsen har givet TDC af-

slag på disse ansøgninger, bl.a. fordi den dagældende telelov ikke hjem-

lede ret til særskilt underskudsfinansiering for så vidt angår supplerende

forsyningspligtydelser. I henhold til § 20 i den dagældende telelov havde

TDC kun ret til at få dækket de samlede dokumenterede nettoomkostnin-

ger ved udbud af samtlige forsyningspligtydelser, dvs. dels de ydelser,

som TDC var pålagt i medfør af forsyningspligtdirektivet, dels de supple-

rende nationale forsyningspligtydelser. Bestemmelsen indebar med andre

ord, at hvis TDC's overskud ved levering af de obligatoriske forsynings-

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

[email protected]

www.evm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/5

pligtydelser omfattet af direktivet var større end et eventuelt underskud

forbundet med leveringen af den maritime nød- og sikkerhedstjeneste

havde TDC ikke ret til kompensation fra statens for underskuddet ved de

supplerende ydelser.

TDC har påklaget Erhvervsstyrelsens afgørelser til Teleklagenævnet. Det

er TDC's opfattelse, at den dagældende krydsfinansieringsmekanisme

mellem tjenester omfattet af forsyningspligtdirektivet og tjenester, der

falder uden for direktivet, er i strid med direktivet, og at TDC i medfør af

direktivet har ret til at modtage særskilt kompensation for de nettoom-

kostninger, som de supplerende forsyningspligtydelser har påført TDC i

årene 2007-2010.

Det bemærkes, at TDC's opfattelse umiddelbart støttes af EU-

Kommissionen, der i januar 2011 sendte en formel åbningsskrivelse til

Danmark om at den danske implementering af forsyningspligtdirektivet,

herunder reglerne om finansiering af forsyningspligtydelser, var mangel-

fuld. Kommissionens åbningsskrivelse blev i oktober 2011 fulgt op med

en begrundet udtalelse, hvor Kommissionen på ny anmodede Danmark

om at bringe de danske regler i overensstemmelse med forsyningspligtdi-

rektivet.

Den tidligere regering ved videnskabsministeren meddelte i maj måned

2011 Kommissionen, at regeringen efter en helhedsvurdering valgte at

ændre på modellen for finansiering af de maritime nød- og sikkerhedstje-

nester med henblik på at imødekomme Kommissionen. Den nuværende

regering fremsatte herefter i januar 2012 et lovforslag med henblik på at

fjerne krydsfinansieringsmekanismen i teleloven. Folketinget vedtog lov-

forslaget den 13. marts 2012, jf. lov nr. 250 af 21. marts 2012 om æn-

dring af lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester. Ændrings-

loven betyder, at forsyningspligtudbyderen fremover vil have mulighed

for at få finansieret underskud for tjenester, som ikke er omfattet af for-

syningsdirektivet, af staten. Et eventuelt underskud skal således ikke læn-

gere modregnes i et eventuelt overskud på f.eks. fastnettelefoni.

Vedtagelsen af ændringsloven betyder, at de danske regler nu er i over-

ensstemmelse med Kommissionens fortolkning af forsyningspligtdirekti-

vet. Det er imidlertid fortsat regeringens opfattelse, at den hidtidige

krydsfinansieringsmekanisme ikke er i strid med forsyningspligtdirekti-

vet, og Erhvervsstyrelsen har således overfor Teleklagenævnet fastholdt,

at TDC ikke har ret til kompensation fra staten for nettoomkostningerne

forbundet med leveringen af den maritime nød- og sikkerhedstjeneste,

navnlig ikke for så vidt angår de tjenester, der leveres i Grønland og der-

med uden for EU.

Teleklagenævnet har efterfølgende afvist TDC’s klage vedrørende 2007

med den begrundelse, at et eventuelt krav om kompensation for 2007 er

forældet. Teleklagenævnet har endvidere afvist TDC’s klage for så vidt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/5

angår 2008 og 2009 med den begrundelse, at TDC’s ansøgninger om

kompensation til Erhvervsstyrelsen er indgivet efter udløb af ansøgnings-

fristen i teleloven. TDC har efterfølgende indbragt Teleklagenævnets af-

gørelser vedrørende 2007 og 2008-2009 for Østre Landsret.

For så vidt angår TDC’s klage vedrørende 2010 har Teleklagenævnet på

begæring af parterne besluttet at forelægge følgende præjudicielle

spørgsmål til EU-Domstolen i medfør af EUF-traktatens artikel 267, stk.

Spørgsmål 1

"Er direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og bruger-

rettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (herefter "Forsyningspligtdirektivet"), herunder artikel 32 til

hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en virksomhed ikke

har krav på særskilt dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne

ved varetagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfat-

tet af direktivets kapitel II, i det omfang virksomhedens overskud på an-

dre tjenester, der er omfattet af virksomhedens forsyningspligt efter di-

rektivets kapitel II, overstiger underskuddet forbundet med varetagelsen

af den supplerende obligatoriske tjeneste?”

Spørgsmål 2

”Er Forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter

regler om, at virksomheder kun har krav på dækning fra medlemsstaten

af nettoomkostningerne ved varetagelse af supplerende obligatoriske tje-

nester, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, hvis nettoomkostnin-

gerne udgør en urimelig byrde for virksomhederne?”

Spørgsmål 3

”Såfremt spørgsmål (ii) besvares benægtende, kan medlemsstaten be-

stemme, at der ikke foreligger en urimelig byrde ved varetagelse af en

supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapi-

tel II, hvis virksomheden samlet set har opnået overskud ved varetagelsen

af alle de tjenester, hvor virksomheden er pålagt forsyningspligt, herun-

der ved levering af de tjenester som virksomheden også ville have leveret

uden pålægget om forsyningspligt?”

Spørgsmål 4

”Er

Forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter

regler om, at en udpeget virksomheds nettoomkostninger ved varetagel-

sen af forsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II beregnes på

grundlag af samtlige indtægter og samtlige omkostninger, der er forbun-

det med levering af den pågældende ydelse, herunder de indtægter og

omkostninger virksomheden også ville have haft uden at være pålagt for-

syningspligt?

Spørgsmål 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/5

”Påvirker det besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis en supplerende obliga-

torisk tjeneste pålægges udført i Grønland, der i henhold til TEUF's bilag

II er et oversøisk land eller territorium, når pålægget meddeles af danske

myndigheder til en virksomhed, der er etableret i Danmark, og virksom-

heden ikke i øvrigt har aktiviteter i Grønland?”

Spørgsmål 6

”Hvilken

betydning har artikel 107, stk. 1, og 108, stk. 3, TEUF samt

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af be-

stemmelserne i artikel 106, stk. 2, TEUF på statsstøtte i form af kompen-

sation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået over-

draget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse for be-

svarelsen af spørgsmål 1-5?”

Spørgsmål 7

”Hvilken

betydning har princippet om mindst mulig konkurrenceforvrid-

ning i bl.a. Forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, og

præamblens betragtning 4, 18, 23 og 26 samt i bilag IV, del B, for besva-

relsen af spørgsmål 1-5?”

Spørgsmål 8

”Såfremt

bestemmelser i Forsyningspligtdirektivet er til hinder for natio-

nale ordninger som nævnt i spørgsmål 1, 2 og 4, har disse bestemmelser

eller hindringer da direkte virkning?”

Fristen for regeringens afgivelse af skriftligt indlæg i sagen er den 16. au-

gust 2013.

3. Regeringens retlige stillingtagen

Erhvervsstyrelsen gør under klagesagen overordnet gældende, at krydsfi-

nansieringsmekanismen i telelovens dagældende § 20 ikke er i strid med

forsyningspligtdirektivet, og at TDC som følge heraf ikke har krav på

særskilt kompensation for udgifterne forbundet med varetagelsen af de

maritime nød- og sikkerhedstjenester.

Erhvervsstyrelsen gør i den forbindelse navnlig gældende,



at forsyningspligtdirektivets artikel 32 ikke giver TDC et retskrav på

kompensation for supplerende forsyningspligtydelser, og at med-

lemsstaterne, inden for rammerne af statsstøttereglerne, frit kan væl-

ge, hvordan sådanne tjenester skal finansieres,



at TDC under alle omstændigheder kun har krav på kompensation i

det omfang omkostningerne ved de supplerende tjenester udgør en

urimelig byrde, og at kompensationsmekanismen i § 20 i den dagæl-

dende telelov netop er et udtryk herfor,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/5



at forsyningspligtdirektivet ikke finder anvendelse fsva. de suppleren-

de tjenester, som TDC udfører i Grønland,



at princippet om direktivkonform fortolkning ikke kan føre til en an-

den udlægning af telelovens § 20, og



at de relevante bestemmelser i forsyningspligtdirektivet ikke har direk-

te virkning.

Efter regeringens opfattelse bør der afgives indlæg i sagen, hvori der ar-

gumenteres i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens synspunkter

gengivet ovenfor.