Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri
Sagsnr.: 13-7144-000004/Dep sagsnr: 20400
Den 24. juli 2013
FVM 178
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr…../…. om foranstalt-
ninger overfor Færøerne med henblik på bevaring af bestanden af atlanto-skandisk sild
(komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om indførelse af sanktioner mod Færøerne vedrørende at-
lanto-skandisk sild. Sanktionerne indebærer forbud mod indførsel, herunder transit og om-
ladning af fisk og fiskeprodukter, hvori der indgår atlanto-skandisk sild og makrel fanget af
færøske fartøjer eller andre fartøjer, der fisker efter sild og makrel efter færøsk tilladelse. Det
vil ikke være tilladt for disse fartøjer eller fartøjer, der transporterer de omfattede produkter,
at anvende havne i EU. Eksport af fiskefartøjer, fiskeredskaber og forsyninger fra EU til Fæ-
røerne, som er nødvendige for at fiske atlanto-skandisk sild, vil ligeledes ikke være tilladt.
Fra regeringens side ønsker man en forhandlingsløsning, herunder en anvendelse af forligs-
mulighederne under FN’s havretskonvention. Regeringen agter på den baggrund at stemme
imod en vedtagelse af forslaget.
Baggrund
Kommissionen har den 19. juli 2013 fremlagt udkast til forslag til Kommissionens gennemfø-
relsesforordning (EU) nr…../…. om foranstaltninger overfor Færøerne med henblik på beva-
ring af bestanden af atlanto-skandisk sild.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1026/2012 af 25. oktober 2012 om visse foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebe-
stande over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, artikel 4.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Fiskeri og Akvakultur. Afgi-
ver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, eller hvis et simpelt flertal er
imod, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan
forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for ap-
peludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen
vedtage forslaget eller indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag.