Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 491
Offentligt
1267880_0001.png
Europaudvalget
OFFENTLIGT REFERAT
AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 21. juni
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Per Clausen (EL), Erling
Bonnesen (V), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Camilla
Hersom (RV).
Udenrigsminister Villy Søvndal og minister for fødevarer,
landbrug og fiskeri Mette Gjerskov.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3250 (udenrigsanliggender) den 24. juni 2013
Udenrigsministeren
forelagde punkterne på rådsmødet om udenrigsanliggender til
orientering. Da europaministeren tirsdagen inden havde orienteret udvalget om punktet
vedrørende Vestbalkan og EU’s udvidelse kom udenrigsministeren ikke nærmere ind på
dette.
1. Vestbalkan
Politisk drøftelse
KOM (2013) 0205,
JOIN (2013) 0007, JOIN (2013) 0008, SEK (2011)
1203, KOM (2011) 0668
Rådsmøde 3250 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1053, senest behandlet i
EUU 19/4-13)
EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 548, behandlet i EUU 7/12-
12)
EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 406, forhandlingsoplæg
forelagt 30/11-11)
Udenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1487
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
2. Østligt Partnerskab
Politisk drøftelse
JOIN (2012) 0013
Rådsmøde 3250 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1062, senest behandlet i
EUU 19/4-13)
EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 780, behandlet i EUU 8/2-13)
EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 539, behandlet i EUU 7/12-
12)
EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 65, behandlet i EUU 12/10-12)
Udenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgs-
mål.
Jakob Ellemann-Jensen
opfordrede ministeren til at insistere på, at det ikke er tilstræk-
keligt for Ukraine med en generel fremgang; de helt konkrete og målbare mål skal nås,
inden der indgås en – både for EU og Ukraine – vigtig associeringsaftale.
Udenrigsministeren
var enig i, at den færdigforhandlede associeringsaftale, der efter
planen skal underskrives i Vilnius i november 2013, kræver at Ukraine leverer på tre om-
råder: Der skal for det første være styr på retssektoren, og det vil bl.a. sige, at der skal
gøres op med de meget selektive retsprocesser, bl.a. med den tidligere statsminister Ju-
lia Timosjenko og den tidligere regering. For det andet skal valgsystemet sikre fair valg,
og for det tredje skal der laves generelle reformer om økonomi og samfundsudvikling.
Den danske regering prioriterer sagen højt, og europaministeren deltog for nylig i et møde
med tre andre europæiske udenrigsministre, hvor man forsøgte at lægge et maksimalt
pres. Ukraine ser gerne, at kravene til handel og økonomi vurderes separat fra kravene til
demokrati og menneskerettigheder, så man kan lade det sidstnævnte ligge. Det kan ikke
komme på tale. Det er vigtigt at sende det tydelige signal, at Ukraine skal leve op til alle
kravene. Når det er sagt, har EU en voldsom interesse i, at Ukraine vender sig mod vest
og ikke bliver en del af den store euroasiatiske plan. Der er en række dilemmaer, men
meldingen skal være klar: Ukraine skal leve op til alle kravene, hvis associeringsaftalen
skal underskrives af EU.
1488
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
3. Mellemøsten
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 3250 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 432 (side 911, senest behandlet i EUU
24/5-13)
EUU alm. del (12) – bilag 197 (side 686, behandlet i EUU 25/1-
13)
Udenrigsministeren:
Jeg forventer en drøftelse af den mellemøstlige fredsproces med
fokus på de igangværende amerikanske bestræbelser på at få genoptaget fredsforhand-
lingerne. Jeg forventer stor opbakning blandt de øvrige EU-lande til, at EU engagerer sig
konstruktivt. I første omgang må vi dog afvente resultatet af amerikanernes arbejde.
EU’s udenrigsrepræsentant har i denne uge besøgt regionen, herunder Israel og Palæ-
stina, og ventes at rapportere om sine oplevelser på rådsmødet.
Det forventes, at Rådet vil kunne vedtage rådskonklusioner om den mellemøstlige freds-
proces. Indholdet af konklusionerne er endnu ikke på plads, men fra dansk side arbejdes
der for, at konklusionerne på den ene side udtrykker klar opbakning til de amerikanske
bestræbelser på at få genoptaget fredsforhandlingerne, herunder med klar tilkendegivel-
se om EU-støtte til gennemførelse af en forhandlet løsning. På den anden side skal kon-
klusionerne pege på vigtigheden af at sikre levedygtigheden af en tostatsløsning med
henvisning til rådskonklusionerne fra maj 2012. Kernen er her som bekendt de israelske
bosættelser og deres afledte virkninger på de palæstinensiske borgere på Vestbredden.
1489
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
4. Afghanistan
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 3250 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 549 (side 1157, senest behandlet i
EUU 11/5-12)
Udenrigsministeren:
Jeg forventer, at Rådet vil drøfte og vedtage konklusioner vedrø-
rende Afghanistan, og at Rådet også vil vedtage rådskonklusioner. Drøftelsen og konklu-
sionerne ventes at fokusere på partnerskabsaftalen mellem EU og Afghanistan, gennem-
førelsen af forpligtelserne i Tokyo Mutual Accountability Framework, forberedelserne af
præsidentvalget i 2014, EU’s støtte til sikkerheds- og retssektoren og EU’s fremtidige
strategiske engagement i Afghanistan i årene efter 2014.
Fra dansk side støttes et stærkt og bredspektret EU-engagement i Afghanistan, såvel
politisk som med hensyn til udviklingsbistand og en retsstats- og polititræningsindsats. Vi
støtter ligeledes færdiggørelsen af EU-Afghanistan-samarbejdsaftalen. Jeg er tilfreds
med, at man på mødet forventes at understrege, at EU vil arbejde aktivt for at holde den
afghanske regering fast på de forpligtelser, som den indgik sidste år med Tokyo Mutual
Accountability Framework. Det omfatter blandt andet forpligtelser til fremskridt inden for
korruptionsbekæmpelse, god regeringsførelse og beskyttelse af menneskerettighederne,
herunder kvinders rettigheder.
Jeg er desuden meget tilfreds med, at den afghanske regering meget klart opfordres til at
gøre hurtige og væsentlige fremskridt, når det gælder forberedelserne til præsidentvalget
i april 2014. Her mangler den afghanske regering og parlamentet fortsat at godkende den
nødvendige lovgivning og effektivt at sikre uafhængigheden omkring valgkommissionen.
Forløbet omkring valget vil være afgørende for Afghanistans udvikling og for den interna-
tionale vilje til fortsat at støtte landet.
Regeringen støtter, at EU indleder arbejdet med at definere EU’s strategiske engagement
i Afghanistan efter 2014, hvor EU med sin store civile indsats – og som en førende donor
– fortsat spiller en central rolle. Vi bakker ligeledes op om, at EU yder en stærk og foku-
seret polititræningsindsats efter 2014.
Jakob Ellemann-Jensen
nævnte, at den afghanske regering har haft problemer med at
efterleve Tokyo Mutual Accountability Framework, hvilket EU har påtalt. Har det hjulpet?
1490
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
Udenrigsministeren
fortalte, at det, da præsidenten og udenrigsministeren for Afghani-
stan var på besøg en måned tidligere, var blevet understreget, hvor vigtigt det er at kon-
trollere de store donorbeløb, som Tokyokonferencen åbnede op for. Landenes vilje til at
donere afhænger af sikkerheden for, at midlerne anvendes efter formålet; det er jo en
kendt sag, at Afghanistan ligger langt nede på Transparancy Internationals korruptionsin-
deks. Men at det er svært at kontrollere, er ingen grund til at holde sig væk, man må er-
kende risikoen og gøre, hvad man kan, for at minimere den.
Ministeren nævnte også, at præsidentvalget i april skal være transparent og fair, og be-
tegnede dette som et springende punkt for Afghanistans fremtid.
1491
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
5. Sydlige naboer (arabisk forår, Syrien)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3250 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 432 (side 907, senest behandlet i EUU
24/5-13)
Udenrigsministeren:
Jeg forventer, at Rådet vil drøfte EU’s støtte til det arabiske forår
med henblik på at evaluere effekten af EU’s politikker og instrumenter til støtte for de poli-
tiske og økonomiske overgangsprocesser i de berørte lande. EU’s Udenrigstjeneste og
Kommissionen ventes at præsentere en rapport herom, som er udarbejdet efter anmod-
ning fra Det Europæiske Råd i februar.
Fra dansk side støtter vi fuldt ud arbejdet med løbende at evaluere effekten af EU’s poli-
tikker til støtte for de politiske og økonomiske overgangsprocesser, så EU’s bistand kan
tjene som incitament til reformbestræbelserne i landene. Jeg forventer, at EU’s Udenrigs-
tjeneste og Kommissionen vil fortsætte disse bestræbelser.
Under dagsordenspunktet om sydlige naboer forventes Rådet ligeledes at drøfte situatio-
nen i Syrien, der for alvor har udviklet sig til en menneskelig katastrofe. Ifølge de seneste
tal fra FN har mindst 93.000 mennesker mistet livet i konflikten, heraf mere end 6.000
mindreårige. Hertil kommer, at USA den 14. juni tilkendegav, at man har beviser for, at
Assadregimet i mindre skala har anvendt kemiske våben. USA anslår, at regimets angreb
med kemiske våben har kostet mellem 100 og 150 mennesker livet.
Den amerikanske regering har længe fastholdt, at regimets brug af kemiske våben mar-
kerer en international rød linje, som vil kræve amerikansk handling. Derfor annoncerede
amerikanerne samtidig med rapporterne om brugen af kemiske våben, at man agter at
supplere støtten til den syriske opposition med våbenleverancer. Hvilke våben og speci-
fikt til hvem ligger endnu ikke fast.
I regeringens optik lægger de nye meldinger om regimets anvendelse af kemiske våben
først og fremmest et fornyet pres på FN's Sikkerhedsråd. Det er på tide, at Sikkerhedsrå-
det træder i karakter og lægger det størst mulige pres på det syriske regime. Det er dog
også vigtigt, at det internationale samfund agerer på baggrund af håndfaste beviser. Der-
for vil vi på rådsmødet understrege vigtigheden af, at FN’s Fact Finding Mission, der er
nedsat med henblik på at undersøge alle anklager, får uhindret adgang til Syrien.
Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være en diskussion om den seneste udvikling, her-
under hvordan man fra EU’s side kan bidrage til en mere positiv udvikling, ikke mindst for
civilbefolkningen.
Fra dansk side fokuserer vi fortsat vores kræfter på den humanitære bistand og på det
politiske spor, som vi hele tiden har sagt er den eneste reelle løsning en politisk løsning.
1492
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
Jakob Ellemann-Jensen
var med på den danske regerings holdning til spørgsmålet om
våbenleverancer til Syrien, men internt i Europa findes der divergerende holdninger til
sagen. Han spurgte derfor, om det ville blive diskuteret på rådsmødet.
Udenrigsministeren
fremhævede, at USA, der før heller ikke ville levere våben, nu har
frarådet de europæiske lande at forlænge våbenembargoen. Det blev som bekendt
drøftet grundigt på det sidste udenrigsministermøde, hvor våbenembargoen bortfaldt, da
der ikke kunne opnås enighed om den. Danmark vil ikke levere våben til Syrien, men mi-
nisteren var spændt på, hvilke lande der vil. Konservative medlemmer af det britiske par-
lament har bedt om en drøftelse af våbenembargoen uden dog at være overbeviste om,
at det er løsningen. Frankrig har også bevæget sig i en mere skeptisk retning. Ministeren
formodede, at spørgsmålet ville blive debatteret, ikke som en principiel diskussion – den
sluttede, da der ikke kunne opnås enighed om embargoen – men ud fra en interesse i at
undgå, at eventuelle våbenleverancer falder i de forkerte hænder.
Det positive ved, at den principielle diskussion er slut, er, at man nu kan diskutere den
humanitære situation og de politiske muligheder, som der med USA’s og Ruslands initia-
tiv til en fredskonference i Geneve er nyt håb for. Stort set alle konflikter ender med, at
mennesker sætter sig ved et forhandlingsbord og laver aftaler, men den syriske konflikt er
vanskelig. Mere end 93.000 er dræbt, halvanden million mennesker er på flugt uden for
landet og 4,5 millioner internt, sundhedssektor, uddannelsesinstitutioner, fødevareleve-
rancer osv. er brudt sammen. Ministeren betegnede situationen som dette århundredes
største humanitære katastrofe.
Han mente, at Danmarks bedst kan være til gavn ved at lægge politisk pres og ved at
afhjælpe humanitært. Han havde nogle uger forinden mødtes med den midlertidige præ-
sident for den syriske koalition, som var tilfreds med den humanitære hjælp fra Danmark,
som har leveret 330 mio. kr. i humanitær bistand omkring Syrien og 50 mio. kr. til genop-
bygning i de områder i Syrien, som oppositionen kontrollerer.
1493
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
6. Menneskerettigheder – retningslinjer om tros- og ytringsfrihed samt LGBTI-
personers (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender & Intersex)
menneskerettigheder
Vedtagelse/Rådskonklusioner
KOM (2011) 0886
Rådsmøde 3250 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udenrigsministeren:
Rådet forventes uden drøftelse at vedtage nye retningslinjer for
EU’s samlede tilgang til spørgsmål om religions- og trosfrihed samt LGBTI (lesbian, gay,
bisexual, transgender & intersex) personers rettigheder. Dette er en del af den praktiske
gennemførelse af EU’s menneskerettighedsstrategi, som blev vedtaget i juni 2012 under
det danske EU-formandskab.
Formålet med retningslinjerne er at styrke EU’s handlekraft i forhold til overgreb mod
mindretal, der er defineret ved deres tro, seksuelle orientering eller deres kønsidentitet,
ved at skabe en fælles forståelse for, hvornår EU skal reagere og hvordan.
Fra dansk side støttes arbejdet med at implementere EU’s menneskerettighedsstrategi
selvsagt fuldt ud. Og det er glædeligt, at otte sæt retningslinjer allerede er på plads, og at
endnu et er på vej.
1494
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
7. Klimaændringer
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 3250 – bilag 1 (samlenotat side 17)
Udvalgsmødereferat:
Rådsmøde 3106+3107 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af
rådsmøde almindelige anliggender 18/7-11)
Udenrigsministeren:
Drøftelsen om klimaforandringer vil ligge i forlængelse af de råds-
konklusioner, som udenrigsrådet vedtog den 18. juli 2011, der anerkendte, at EU kon-
struktivt skal bidrage til at reducere de strukturelle risici, der følger af de globale klima-
ændringer. Der var enighed om, at EU skal fremme klimaændringernes politiske profil i
aktiv dialog med EU’s partnerlande og ved systematisk at gøre klima til en strategisk prio-
ritet i EU’s udviklings- og udenrigspolitik.
På rådsmødet er der lagt op til en evaluering af den foreløbige indsats for det klimadiplo-
mati, som bl.a. EU-Udenrigstjenesten har haft som opgave at løfte. Det er hensigten, at
drøftelsen skal bidrage til at skærpe den klimadiplomatiske indsats, der kan være med til
at bane vej for en ambitiøs klimaaftale i 2015.
Rådskonklusionerne ventes at sigte mod at give EU’s Udenrigstjeneste, Kommissionen
og medlemslandene i opdrag at arbejde sammen om at udbygge, gennemføre og koordi-
nere et mere sammenhængende EU-klimadiplomati.
Disse bestræbelser støttes fuldt ud fra dansk side. Det er vigtigt gradvis at øge ambi-
tionsniveauet på den internationale scene forud for 2015, herunder også med hensyn til
koblingen mellem klima og sikkerhed både i FN- og i EU-regi.
8. Eventuelt
Udenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Udenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1495
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3249 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2013
Fødevareministeren oplyste, at alle punkterne var til orientering, og at det kommende
rådsmøde var centreret omkring landbrugsreformen. Ministeren havde fået mandat i ud-
valget i november 2012, og det ville hun holde sig til i de afsluttende forhandlinger om
landbrugsreformen.
Fødevareministeren:
Der er ikke kommet revolutionerende nyt på bordet, men det hand-
ler nu om at indgå kompromiser. Det bliver et svært rådsmøde, for vi skal prøve at nå et
kompromis i Rådet sammen med Europa-Parlamentet, og det er en meget stor lovpakke.
Vi fik forslagene tilbage i oktober 2011, så der er blevet arbejdet på det i et stykke tid.
Det allervigtigste er, at vi støtter det irske formandskab i at finde et godt kompromis, for
det er helt afgørende, at der bliver truffet nogle beslutninger nu - ellers kommer forhand-
lingerne til at hænge i en meget tynd tråd.
Et generelt emne er sammenhængen med MFF’en, hvor der i denne uge er blevet for-
handlet et udkast til en budgetaftale på plads mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Sædvanligvis betyder det blot, at der skal være en formel godkendelse, men vi tør ikke
sige, at der bare er tale om en formel godkendelse, for emnet bliver fortsat diskuteret.
Europa-Parlamentet har i landbrugsforhandlingerne presset på for at genåbne en række
spørgsmål, som der faktisk var enighed om i Det Europæiske Råd tilbage i februar, f.eks.
capping, budgetfordeling m.m.
Det er helt klart, at vi i landbrugsforhandlingerne ikke kan genåbne den budgetaftale,
vores stats- og regeringschefer har indgået. Elementerne i budgetaftalen er forhandlet
færdig, og det kan vi som landbrugsministre ikke genåbne. Vi prøver i høj grad at holde
os til den arbejdsdeling, men der er alligevel mange, der på alle mulige spændende må-
der prøver at få budgettet ind igen. Europa-Parlamentet vil forsøge at strække fortolk-
ningsmulighederne i aftalen så langt som overhovedet muligt, det er der ingen tvivl om på
nuværende tidspunkt.
Erling Bonnesen
ønskede ministeren held til at nå et godt resultat og syntes, det var
fint at få en orientering, til trods for at mandaterne allerede var på plads. Han fandt, at
der også var god grund til at ønske ministeren god vind i forsøget på at stå imod den
nye definition på capping, for de kan kalde det, hvad de vil - det er ikke noget, man vil
have fra dansk side. Det samme mente han kan siges om ønsket om, at mælkeprodu-
center i bjergegne skal tildeles særlige hjælpeforanstaltninger. Ethvert land - inklusive
Danmark - vil kunne finde forskellige nye definitioner på egne og produktionsgrene, som
man mener, er særligt ramt, men meningen med EU må være, at man holder sig per-
spektivet for øje.
1496
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
Han var tilfreds med, at ministeren lod til at have et skarpt fokus på, at det danske land-
brug er meget eksportorienteret i sammenligning med lande, der har mere fokus på
selvforsyning. Det handler om at undgå en relativ forringelse af danske landmænds
konkurrenceevne. Kunne ministeren forsikre ham om, at man fra regeringens side ikke
vil lade et fødevareerhverv, der har det svært, i stikken? Her tænkte han på de bekym-
rende scenarier for mælkeproducenterne og på den ekstra og frivillige omlægning af
landbrugsstøtten fra søjle I til søjle II.
Fødevareministeren
betonede over for Erling Bonnesen, at regeringen er meget optaget
af, at det danske landbrug skal skabe arbejdspladser samt eksportindtægter og samtidig
være moderne og bæredygtigt. Som konstateret på en rejse til Litauen, hvor også Erling
Bonnesen deltog, lægger man mange steder vægt på, at der skal ydes støtte til mikrobe-
drifter, men ministeren forsikrede om, at Danmark er repræsenteret i forhandlingerne der,
hvor det er allervigtigst, for at sikre det danske erhvervs konkurrencedygtighed. På det
grundlag havde ministeren også kæmpet meget imod den interne omfordeling, fordi den
vil gå ud over de danske kvægproducenter, der i forvejen er hårdt ramt. Så på det om-
råde ville hun slå hælene i, alt det, hun kunne. Hun måtte dog også sige, at det var vigtigt
at få indgået nogle kompromiser, for det vil være skadeligt for dansk landbrug, hvis pro-
blemerne ikke bliver løst. Der var derfor brug for beslutninger, så landmændene kan få
nogle klare meldinger, og så der kan arbejdes videre med reformer.
1497
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til
landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles
landbrugspolitik
Politisk enighed
KOM (2011) 0625, KOM (2012) 0552 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3249 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0625 - svar på spørgsmål 1
EUU alm. del (11) - bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra
Mellemfolkeligt Samvirke)
KOM (2011) 0625 - bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord
Danmark)
KOM (2011) 0625 - bilag 3 (udtalelse fra det irske parlament
vedr. reformpakke om den fælles landbrugspolitik)
KOM (2011) 0625 – bilag 4 (kopi af FLF alm. del – svar på
spørgsmål 419)
EU-note (11) - E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælles
landbrugspolitik)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1131, senest behandlet i
EUU 8/5-13)
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, behandlet i EUU 19/4-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 21/11-12)
Fødevareministeren:
De største udeståender fra dansk side handler om, at vi skal holde
fast i, at der skal findes en fair løsning på spørgsmålet om intern omfordeling. Kom-
missionen lader i et kompromis til at kunne acceptere den irske model, som vi hele tiden
har talt om, men de forlanger, at den skal suppleres med, at støtten pr. hektar som mini-
mum skal op på 75 pct. af medlemsstatens gennemsnitlige støtte pr. hektar.
Det vil som sådan ikke være et problem for Danmark, men det vil det være for række af
de medlemslande, som vi har arbejdet sammen med i denne sag, så det kan blive
spændende. Det vil medføre en markant øget omfordeling mellem producenterne i lande-
ne, og derfor prøver vi at holde fast i formandskabets irske model, hvor vi også har støtte.
Det er også vigtigt at fastholde Rådets generelle indstilling, således at der sikres frivillig-
hed for medlemslandene i forhold til ordningerne for unge landmænd, små landbrug og
definitionen af aktive landmænd. Det skal også ses i forhold til målet om at undgå unød-
vendigt bureaukrati, som I ved vi arbejder på. Det ser dog ud til, at Europa-Parlamentet
1498
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
presser igennem, at ordningen for unge landmænd skal være obligatorisk, men så må vi
forsøge at sikre så fleksibel en ordning som muligt og at sikre, at de andre ordninger bli-
ver frivillige.
Et andet emne er loftet over landbrugsstøtten, capping, hvor Europa-Parlamentet mener,
at Det Europæiske Råd har forholdt sig en ny version af capping, som de kalder progres-
siv reduktion – elsker vi ikke bare Bruxelles? Der er altså ikke tale om et absolut støtte-
loft, men en trinvis reduktion af støtten. Det mener jeg ikke er en rimelig fortolkning. Jeg
mener, at der er taget stilling til det i forbindelse med budgetforhandlingerne. Der er ingen
tvivl om, at Europa-Parlamentet vil presse på, så det er et svært spørgsmål.
Det vigtigste emne er dog fortsat de grønne krav til den direkte støtte. Helt grundlæggen-
de skal de grønne krav efter min mening have en effekt ude i marken, og det skal også
være til at administrere for både medlemslande og for landmænd. Det sværeste element
er de såkaldte miljøfokusområder, hvor vi skal sikre, at det passer til danske forhold. Det
gælder om, at miljøafgrøder og randzoner kan tælle med.
Med hensyn til beskyttelsen af permanent græs arbejder vi for, at den nuværende beskyt-
telse på nationalt plan kan opretholdes. Det er lettest at administrere, og det har sikret en
god beskyttelse.
Spørgsmålet om finansiel disciplin er også fortsat i spil. Spørgsmålet er, om der skal væ-
re en bundgrænse, eller om alle landmænd skal bidrage ved behov for reduktion af støt-
ten. Vi arbejder for så lav en grænse som muligt.
1499
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles
landbrugspolitik (”den horisontale forordning”)
Politisk enighed
KOM (2011) 0628, KOM (2012) 0551 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3249 – bilag 1 (samlenotat side 25)
EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra
Concord Danmark)
EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af
landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1133, senest behandlet i
EUU 8/5-13)
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, behandlet i EUU 19/4-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU
15/3-13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 21/11-12)
Fødevareministeren:
Den horisontale forordning dækker finansiering og administration
af landbrugspolitikken. Det er et meget teknisk forslag, men det er også her, vi arbejder
for at mindske de administrative byrder. Vi fandt nogle kompromiser i marts i Rådet, som
vi nu skal holde fast i.
Formandskabet ønsker at drøfte, hvor mange udbetalingsorganer der skal tillades i hvert
medlemsland. I Tyskland har de f.eks. et udbetalingsorgan i hver af forbundsstaterne,
men det er ikke relevant for os i Danmark.
1500
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
(fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til Rådets forordning om
foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den
fælles markedsordning om landbrugsprodukter
Politisk enighed
KOM (2011) 0626, KOM(2011) 0629, KOM (2012) 0535 og KOM (2013)
0226
Rådsmøde 3249 – bilag 1 (samlenotat side 38)
EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra
Concord Danmark)
EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af
landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1133, senest behandlet i
EUU 8/5-13)
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, behandlet i EUU 19/4-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, senest behandlet i EUU
15/3-13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 21/11-12)
Fødevareministeren:
På forslaget om markedsordningen er der stor afstand mellem Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet. Parlamentet vil reelt rulle landbrugspolitikken tilbage til tid-
ligere tiders markedsregulering, det er i hvert fald den overordnede tone. Det modarbej-
der vi selvfølgelig fra dansk side - i øvrigt i tæt samarbejde med Tyskland, Storbritannien,
Tjekkiet, Sverige, Letland og Estland. Kampen kan reelt siges at handle om at sikre, at
der ikke sker store tilbageskridt. Det er det mest optimistiske, vi kan sige.
Afskaffelsen af sukkerkvoterne i 2017 – eller måske 2018 – kan vi forhåbentlig holde fast
i, uden at – og det er det, vi arbejder på - det bliver kombineret med en nytildeling af kvo-
ter til medlemsstater, hvor produktionen er ophørt. Vinbeplantningsrettigheder er ikke re-
levant for Danmark, men på eksportrestitutioner har vi lagt vægt på, at de skal afskaffes.
Europa-Parlamentet forsøger at gøre det lettere at fravige konkurrencelovgivning på
landbrugsområdet. Det er vi imod fra dansk side, men det er helt rimeligt at sikre en mere
ens anvendelse af konkurrencelovgivningen i EU.
Der sættes ikke spørgsmålstegn ved afskaffelsen af mælkekvoterne, men Europa-
Parlamentet ønsker mulighed for en ny udbudsregulering i krisesituationer og en særlig
ordning for mælkeproducenter i bjergegne. Det er en meget dårlig ide, og jeg håber, at vi
kan finde et fornuftigt kompromis.
1501
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
Kommissionen har blandt andet planlagt en konference om mælk i september, så det er
muligvis en måde at udskyde diskussionen på.
Men det bliver en meget svær diskussion om markedsordningen, der for eksempel også
indeholder spørgsmål om producentorganisationer, hvor Europa-Parlamentet ønsker ob-
ligatorisk anerkendelse. Der er også spørgsmålet om interventionspriser og om, hvorvidt
de skal lægges fast som nu og fungere som et egentligt sikkerhedsnet, eller om de skal
opdateres i lyset af produktionsomkostningerne. Europa-Parlamentet presser på for en
opjustering, især på oksekød
.
1502
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
Politisk enighed
KOM (2011) 0627, KOM (2012) 0553 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3249 – bilag 1 (samlenotat side 53)
KOM (2011) 0627 - bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra
Økologisk Landsforening)
EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra
Concord Danmark)
EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af
landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1133, senest behandlet i
EUU 8/5-13)
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1038, behandlet i EUU 19/4-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 21/11-12)
Fødevareministeren:
Forslaget om den nye landdistriktspolitik er nok det forslag, hvor vi
er nærmest på et kompromis. Det væsentligste udestående er, om områder med naturbe-
tingede ulemper skal udpeges via objektive kriterier. Det berører ikke Danmark, men vi
støtter de nye kriterier, hvilket alle medlemslande omsider tilsyneladende også gør nu.
Derudover er der spørgsmålet om dobbeltfinansiering i forhold til miljøvenlige jordbrugs-
foranstaltninger under landdistriktspolitikken kontra de grønne krav under den direkte
støtte. Her støtter vi generelt en praktisk løsning, så vi ikke yder dobbelt støtte for det
samme miljøtiltag under søjle I og søjle II.
Reformen er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan fra Kommissionen. Derfor vil
elementer af reformen først kunne træde i kraft fra januar 2015. Der er forskellige over-
gangssituationer, som skal håndteres i de fire forslag. På den direkte støtte er det vigtigt,
at vi sikrer en fornuftig overgangsordning, så både medlemslande og landmænd får tid til
at gennemføre de nye ordninger og tiltag. På landdistriktsordningen skal vi også sikre en
hensigtsmæssig overgang. Men det vigtigste er, at vi får en vedtagelse af landdistriktsfor-
ordningen, så vi kan komme i gang med det nye program for perioden 2014-2020.
Når alt dette er sagt, er jeg faktisk grundlæggende optimistisk. Vi kan finde et kompromis
om landbrugsreformen, men der er stadig en række store knaster, og vi har ikke lang tid
til at finde et kompromis. Det vil dermed kræve en ekstraordinær stor indsats af det irske
formandskab, som også lægger sig i selen for det, og det vil kræve en meget stor vilje til
kompromis hele vejen rundt om bordet
.
1503
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 491: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-13
37. Europaudvalgsmøde 21/6-2013
5. Eventuelt
Fødevareminsteren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Fødevareministeren:
I maj måned nævnte jeg en sag ved EU-domstolen om en virk-
somhed, der hedder Agroferm. Domstolens afgørelse kom i går, og Fødevareministeriet
fik medhold på alle punkter. Det er en sag om udbetaling af støtte, og Fødevare-
ministeret har fået medhold i, at det skal have 110 millioner kr. inklusive renter tilbage
fra virksomheden. Sagen skal nu retur til Vestre Landsret, der skal afsige den endelige
dom.
Mødet sluttede kl. 11.41.
1504