EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 489
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIGT REFERAT

AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 18. juni 2013

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Camilla

Hersom (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Sophie

Løhde (V) og Merete Riisager (LA).

Europaminister Nicolai Wammen (S), justitsminister

Morten Bødskov (S), minister for sundhed og forebyg-

gelse Astrid Krag (SF) og økonomi- og indenrigsminister

Margrethe Vestager (RV).

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3251 (almindelige anliggender) den 25. juni 2013

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020



Politisk drøftelse

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011)

0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM

(2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM (2011) 0740, KOM (2011) 0742,

KOM (2012) 0388

Rådsmøde 3251 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0500 – bilag 1 (den franske regerings erklæring)

KOM (2011) 0500 – bilag 2 (henvendelse fra Europa-

Kommissionens repr. i Kbh.)

KOM (2011) 0500 – bilag 5 (henvendelse fra Concord Danmark

af 22/3-12)

KOM (2011) 0398 – bilag 2 (Regeringens udtalelse af 30/11-11

vedr. den flerårige finansielle ramme for EU for perioden 2014-

2020)

KOM (2011) 0398 – bilag 1 (Finansudvalgets udtalelse af 23/11-

11 vedr. den flerårige finansielle ramme for EU 2014–2020)

KOM (2011) 0500 – bilag 8 (henvendelse af 31/10-12 fra

Landbrug og Fødevarer)

EU-note (12) – E 17 (status efter aftalen i Det Europæiske Råd)

EU-note (12) – E 18 (aftalen i Det Europæiske Råd)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 75 (side 212, senest behandlet i EUU

2/11- 12)

EUU alm. del (12) – bilag 44 (foreløbigt referat af møde i EUU

25/10-12)

EUU alm. del (12) – bilag 18 (side 1576, behandlet i EUU 21/9-

12)

1430

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Europaministeren:

Som jeg tidligere har redegjort for her i udvalget forhandler formand-

skabet i disse dage med Europa-Parlamentet med henblik på at nå frem til en endelig

aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, efter at Europa-Parlamentet i

første omgang i februar afviste aftalen fra Det Europæiske Råd i dens nuværende form.

Europa-Parlamentet har rejst en række punkter, som skal drøftes i Rådet i den kommen-

de tid. Det er min forhåbning, at det vil være muligt at nå frem til en aftale inden sommer-

ferien. Formandskabet har bebudet, at man i forbindelse med trilogerne i disse dage vil

forsøge at nå frem til en endelig pakke, som Europa-Parlamentet vil kunne gå med til. Det

er herefter planen, at denne samlede pakke skal godkendes på mødet i Det Generelle

Råd. Det er dog langt fra sikkert, at det vil lykkes, da der fortsat er en række udeståender

i forhandlingerne. Den primære forhindring synes at være spørgsmålet om fleksibilitet i

betalingsbevillinger mellem årene. Her er der fortsat et væsentligt stykke vej mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet.

Det er min klare forventning, at det endelige resultat vil ligge tæt på det, man blev enig

om i Det Europæiske Råd. Det gælder i særdeleshed for indtægtssiden af budgettet.

1431

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

2. Vestbalkan/udvidelse



Rådskonklusioner/evt. rådsbeslutning

JOIN (2013) 0007, JOIN (2013) 0008, KOM (2013) 0205, KOM (2011)

0668, SEK (2011) 1203

Rådsmøde 3251 – bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (11) – bilag 121 (henvendelse fra det makedonske

europaudvalg)

EUU alm. del (12) – svar på spørgsmål 28

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1053, senest behandlet i

EUU 19/4-13)

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 548, behandlet i EUU 7/12-

12)

EUU alm. del (11) – bilag 438 (side 797, behandlet i EUU 24/2-

12)

EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 406, forhandlingsoplæg

forelagt 30/11-11)

Europaministeren:

Jeg forstår, at dette også er et emne, der optager udvalget, og at I

planlægger et besøg til regionen i efteråret. Det synes jeg lyder som en rigtig god idé, og

vi vil fra Udenrigsministeriets side naturligvis gøre, hvad vi kan for at bistå hermed.

Jeg forventer, at Rådet vil drøfte Kommissionens såkaldte forårspakke om Serbien, Ko-

sovo og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Interessen samler sig på forhånd

særlig om Serbien og Kosovo. Kommissionen har i forårspakken anbefalet, at Rådet træf-

fer beslutning om at påbegynde optagelsesforhandlinger med Serbien og om at indlede

forhandlinger med Kosovo om en stabiliserings- og associeringsaftale (SA-aftale).

Efter den historiske aftale mellem de to lande den 19. april 2013 om en normalisering af

det bilaterale forhold er der politisk momentum bag en beslutning for begge lande i juni.

Jeg regner dog med, at det først på selve rådsmødet vil stå klart, om det lykkes at nå til

en beslutning i denne omgang. Det er også muligt, at beslutningen vil gå videre til Det

Europæiske Råd.

De to lande har sat gang i gennemførelsen af aftalen, som planlægges tilendebragt ved

udgangen af året. Begge regeringer synes dedikerede til opgaven, hvilket jeg også selv

kunne konstatere under mit besøg i de to hovedstæder i starten af maj. Samtidig står det

også klart, at begge regeringer kæmper med at overbevise dele af deres befolkninger om

aftalens værdi, og det kan selvfølgelig vanskeliggøre gennemførelsen.

I forhold til Serbien har enkelte medlemslande en præference for, at man afventer afta-

lens gennemførelse, inden man tildeler en dato for indledning af optagelsesforhandlinger.

Fra dansk side finder vi i lighed med Kommissionen, at Serbien lever op til de af Rådet

opstillede betingelser om en synlig forbedring af forholdet til Kosovo og derfor bør tildeles

1432

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

en dato nu. Det er vigtigt, at kandidatlandene oplever, at EU er klar til at levere, når de

opstillede krav er opfyldt. Serbiens forpligtelser i forhold til at gennemføre aftalen og nor-

maliseringsprocessen vil fortsat være et væsentligt element i optagelsesforhandlingerne.

Hvad Kosovo angår, har Kommissionen vurderet, at landet har opfyldt de opstillede tekni-

ske kriterier for indledning af forhandlinger om stabiliserings- og associeringsaftalen. Hid-

til har det forhold, at fem EU-lande ikke anerkender Kosovo, gjort det usikkert, om der

overhovedet kunne opnås enighed om at arbejde på en aftale med Kosovo. Der synes

imidlertid nu at være fundet en model, som tager hensyn til ikkeanerkendende landes

særlige situation. Der arbejdes på en ren EU-aftale frem for en sædvanlig såkaldt blandet

aftale, der både indeholder elementer af EU- og medlemsstatskompetence. Det betyder i

sagens natur, at aftalen vil blive smallere, end hvad der har været praksis i forhold til an-

dre SA-aftaler. Det er dog regeringens vurdering, at en aftale vil være af stor symbolsk og

indholdsmæssig betydning for Kosovo. Regeringen agter derfor at støtte, at der indledes

forhandlinger med Kosovo om en SA-aftale og at der arbejdes for, at aftalen bliver så

bred som mulig under de givne omstændigheder.

Endelig ventes Rådet at vurdere de fremskridt, som Makedonien har gjort, både hvad

reformer angår, og i forhold til godt naboskab og fremme af en løsning af navnesagen.

Som jeg orienterede udvalget om i april, vurderer Kommissionen, at gennemførelsen af

reformer trods de nylige indenrigspolitiske spændinger er fortsat, at forholdet til naboerne

generelt er godt, og at der er taget skridt i det bilaterale forhold til Bulgarien og Græken-

land, herunder fornyede forhandlinger om navnesagen. Kommissionen understreger sam-

tidig vigtigheden af, at aftalen af den 1. marts 2013, der løste den indenrigspolitiske krise,

snarest gennemføres. Rapporten indeholder ikke en specifik anbefaling af at indlede op-

tagelsesforhandlinger, men udvidelseskommissæren har understreget, at Kommissionen

fortsat står ved sin tidligere anbefaling heraf.

Det er på nuværende tidspunkt ikke min forventning, at det vil lykkes Rådet at nå til enig-

hed om at indlede optagelsesforhandlinger i denne omgang. Det er i den forbindelse klart,

at den indenrigspolitiske uro tidligere på året ikke har hjulpet. Regeringen agter fortsat at

støtte op om, at forhandlinger påbegyndes, så snart der kan opnås enighed i Rådet.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Vestbalkan også vil være på dagsordenen for mødet i Uden-

rigsrådet på mandag, sandsynligvis med hovedfokus på Serbien og Kosovo. Der vil være

en tæt sammenhæng med drøftelserne i Det Generelle Råd, hvilket afspejler den tætte

sammenhæng mellem udvidelsessporet og den politiske udvikling i regionen.

1433

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Nikolaj Villumsen

var interesseret i at høre ministerens vurdering af situationen for ro-

maerne i Serbien, idet han var informeret om, at der havde fundet tvangsfjernelser af

mange familier sted i landet.

Europaministeren

havde ingen specifikke oplysninger om romaerne i Serbien, men un-

derstregede, at der var lagt op til at påbegynde forhandlinger med Serbien, og at mindre-

talsrettigheder er en naturlig del af forhandlingerne om medlemskab.

1434

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3251 – bilag 1 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (12) – bilag 378 (udkast til kommenteret dagsorden) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 1)

Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 3 (brev fra formanden for Det

Europæiske Råd vedr. ungdomsarbejdsløshed)

EUU alm. del (12) – bilag 424 (retningslinjer for konklusioner) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 4)

EUU alm. del (12) – bilag 429 (brev fra formanden for Det Europæiske Råd

vedr. gennemførelsen af job- og vækstpagten) (fortroligt) (papiromdelt på

Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 5)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 410 (side 1184, senest behandlet i EUU 17/5-13)

Europaministeren:

Drøftelserne på mødet i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013

ventes primært at omhandle en række økonomiske emner, dog forventes det, at andre

emner også kan dukke op.

Mødets hovedemne ventes at være gennemførelsen af vækst- og beskæftigelsespagten.

Det Europæiske Råd ventes at gøre 1-årsstatus over implementeringen af pagten med

særlig fokus på at skabe job, især til unge, og på at fremskynde hurtigtvirkende væksttil-

tag ved bl.a. at tilbyde muligheder for finansiering til små og mellemstore virksomheder.

Vækst- og beskæftigelsespagten blev som bekendt vedtaget af DER sidste sommer

under det danske EU-formandskab, og gennemførelsen af pagtens mange tiltag er fortsat

undervejs. Fra dansk side lægger vi fortsat vægt på en fuld gennemførelse, som vil kunne

hjælpe med at sætte gang i hjulene i den europæiske økonomi og skaffe job til de alt for

mange arbejdsløse i Europa.

Det Europæiske Råd ventes også at drøfte dette års europæiske semester, som er i sin

afsluttende fase frem mod godkendelse af de landespecifikke anbefalinger. Fra dansk

side støtter vi en rettidig gennemførelse af det europæiske semester, og de landespeci-

fikke anbefalinger spiller en vigtig rolle i forhold til at fastholde landene på reformkursen.

Af andre økonomiske emner på mødet kan nævnes smart regulering, industripolitik, tids-

plan for det videre arbejde med ØMU’en, banksamarbejde og Letlands indførelse af eu-

roen som valuta.

Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne vil gøre status over arbejdet med at

styrke ØMU’en. På topmødet i december 2012 besluttede man, at formanden for Det Eu-

ropæiske Råd i tæt samarbejde med formanden for Kommissionen på DER-mødet i juni

skulle forelægge mulige foranstaltninger og en tidsbunden køreplan. Der blev formuleret

følgende temaer: forhåndskoordinering og samordning af større reformer; kontraktuelle

aftaler om reformer af konkurrenceevne og vækst; en solidaritetsmekanisme til understøt-

1435

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

telse af disse aftaler for konkurrenceevne og vækst samt ØMU’ens sociale dimension.

Det er forventningen, at DER vedtager konklusioner herom, idet konklusionerne alene

ventes at fastlægge en proces for det videre arbejde. Rådet ventes også at gøre status

over fremskridtene mht. implementering af de elementer, som blev aftalt i december 2012

om et styrket banksamarbejde.

Så vidt de mere økonomiske emner. På økofinrådsmødet fredag i denne uge, som øko-

nomi- og indenrigsministeren vil forelægge senere i dag, vil man også drøfte det europæ-

iske semester og de landespecifikke anbefalinger.

DER ventes også at behandle andre emner: forhold til de strategiske partnere, den tjekki-

ske protokol vedrørende charteret for grundlæggende rettigheder og eventuelt udvidel-

sen. For så vidt angår de to sidste punkter – udvidelsen og den tjekkiske protokol – hen-

vises til særskilte dagsordenspunkter. I forhold til de strategiske partnere er det forvent-

ningen, at Det Europæiske Råd vil blive orienteret om udviklingen og muligvis gøre sta-

tus.

Endelig vil jeg som opfølgning på min forelæggelse i sidste måned om fordelingen af

pladser i Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019 nævne, at der nu er enighed mel-

lem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget, der formelt ventes endeligt godkendt på

DER.

Jakob Ellemann-Jensen

havde forstået på ministeren, at mødet i Det Europæiske Råd

også kom til at omhandle reformkontrakter. Er det forventningen, at det område også bli-

ver åbent for ikkeeurolande?

Nikolaj Villumsen

mente, at styrkelsen af ØMU’en og partnerskaber lægger op til en

yderligere binding af medlemslandenes muligheder for at føre en selvvalgt økonomisk

politik. Kunne ministeren oplyse om, hvorvidt Danmark vil tilslutte sig den linje? Og ifald

Danmark binder sig yderligere til EU’s økonomiske styring, vil en sådan aftale komme til

folkeafstemning?

Europaministeren

informerede Jakob Ellemann-Jensen om, at der endnu ikke forelå et

forslag om reformkontrakter, men at rådskonklusionerne lægger op til en transparent pro-

ces for ikkeeurolande. Det var derfor ministerens forventning, at det bliver muligt for

ikkeeurolande at deltage.

Over for Nikolaj Villumsen gav Europaministeren gav udtryk for, at det generelt er i dansk

interesse at deltage de steder, hvor der er mulighed for at øve indflydelse på den økono-

miske politik. Dansk deltagelse skal selvfølgelig ske i respekt for grundloven og for de

danske forbehold, og ifald Danmark skal indgå i et yderligere økonomisk samarbejde, vil

man i henhold til sædvanlig praksis tage stilling til, om der er tale om suverænitetsafgivel-

se.

1436

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

4. Tilknytning af protokol om anvendelsen af Den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder i Den Tjekkiske Republik



Vedtagelse

Rådsmøde 3251 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Europaministeren:

Der er tale om en sag af ganske beskeden rækkevidde, men sagen

forelægges til forhandlingsoplæg, da Europaudvalget i efteråret 2010 tilkendegav, at det

ønsker, at alle påtænkte ændringer af traktaten forelægges til forhandlingsoplæg uanset

den indholdsmæssige rækkevidde.

Baggrunden for sagen er, at Tjekkiet tilbage i 2009 betingede landets ratificering af

Lissabontraktaten af, at Tjekkiet fik samme stilling i charteret for grundlæggende rettighe-

der som Storbritannien og Polen, det vil sige, at de fik tilknyttet en protokol, hvori det

præciseres, at charteret ikke giver EU-Domstolen kompetence til at skabe nye rettighe-

der.

På den baggrund besluttede Det Europæiske Råd i oktober 2009 at vedtage en politisk

erklæring om, at der på et senere tidspunkt skulle tilføjes en tjekkisk protokol til EU-

traktaterne. Den tjekkiske protokol anfører, at den protokol, som blev tilknyttet Storbritan-

nien og Polen i 2007, også skal finde anvendelse i Tjekkiet. Det er i overensstemmelse

med dette tilsagn fra 2009, at Det Europæiske Råd den 27.-28. juni ventes at træffe en

beslutning om mandatet til en regeringskonference til behandling af forslaget om en tilfø-

jelse af protokollen til traktaterne.

Regeringen finder, at Danmark og alle andre medlemslande naturligvis bør stå ved det

tilsagn, man gav den tjekkiske regering i oktober 2009, og som indgik i grundlaget for den

tjekkiske ratificering af Lissabontraktaten. Det er den samme tilgang, som blev benyttet i for-

bindelse med indfrielsen af de løfter, der blev givet til Irland i forbindelse med den irske be-

folknings bekymringer om Lissabontraktaten.

Regeringens forhandlingsoplæg er derfor, at man kan tilslutte sig, at der indkaldes til en

regeringskonference med henblik på at behandle de påtænkte traktatændringer uden forud-

gående indkaldelse af et konvent, og at regeringskonferencen vedtager det tjekkiske forslag

om tilknytning af en protokol vedrørende charteret for grundlæggende rettigheder til EU-

traktaterne. Tilknytningen af protokollen vil selvsagt også skulle ratificeres i Danmark i hen-

hold til de relevante procedurer.

Merete Riisager

meddelte, at Liberal Alliance støttede mandatet, idet man naturligvis må

respektere, at Tjekkiet har indgået den aftale. Hun ville dog gerne have uddybet, hvad

der var sket siden 2009. Hvilken dissonans i rettigheder er der opstået mellem den aftale,

som Storbritannien og Polen har, og den, som resten af EU-landene har? Hvad har EU-

Domstolen foretaget sig, som kan skabe uoverensstemmelser?

1437

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Jakob Ellemann-Jensen

slog fast, at Venstre støttede mandatet. Det ville være uklædeligt

for netop Danmark at stille sig hindrende i vejen for andre landes særaftaler i EU-

samarbejdet.

Nikolaj Villumsen

informerede om, at Enhedslisten også kunne bakke op om mandatet –

man kan undre sig over den tjekkiske holdning, men Tjekkiet skal være i sin gode ret til en

særaftale.

Europaministeren

takkede for opbakningen og var enig i, at der kan være forskellige

holdninger til indholdet i den tjekkiske særordning, men at aftalen jo uden tvivl skal respek-

teres. Til Merete Riisager sagde han, at der ham bekendt ikke var truffet afgørelser fra EU-

domstolens side, der kunne skabe uligevægt, men at han gerne ville have mulighed for at

tjekke det og sende et uddybende notat til hende.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier ytrede sig imod det.

1438

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

5. Initiativet vedrørende grundlæggende værdier, demokrati og retsstatsprincipper

i EU



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3251 – bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (12) – bilag 262 (fællesbrev til

Kommissionsformanden vedr. monitorering af grundlæggende

værdier i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1055, senest behandlet i

EUU 19/4-13)

Europaministeren:

Tyskland har med støtte fra bl.a. dansk side anmodet om, at Rådet

får lejlighed til at drøfte initiativet vedrørende grundlæggende værdier, demokrati og rets-

statsprincipper. Initiativet stammer som bekendt fra det fælles brev, som Tyskland, Ne-

derlandene, Finland og Danmark fremsendte til kommissionsformanden den 6. marts

2013. Brevet blev præsenteret på rådsmødet for almindelige anliggender den 22. april.

Vi har i brevet bevidst ikke formuleret grydeklare forslag, men skitseret muligheder, der

spænder fra tidlig politisk dialog med lande, der er på vej ud i uføre, til i sidste ende su-

spension af EU-midler. Ideerne skal først og fremmest tjene som startskud til en politisk

drøftelse af, hvordan EU konstruktivt og på et tidligere stadie kan håndtere situationer,

inden de eskalerer.

Fra dansk side lægger vi særlig vægt på, at en effektiv mekanisme skal findes inden for

traktaten, og at den er ikkediskriminerende. Der lægges med forslaget ikke op til traktat-

ændringer.

På rådsmødet den 22. april blev det konstateret, at et flertal af medlemslandene støttede,

at der blev arbejdet videre med initiativet, mens et mindretal af forskellige grunde forholdt

sig skeptisk. Kun få delegationer erklærede sig decideret imod initiativet med bl.a. argu-

menter om, at man skulle undgå at duplikere Europarådets arbejde.

Mange af de positive delegationer knyttede samtidig en række betingelser til deres mulige

støtte. De betonede således behovet for at sikre, at en ny mekanisme er både upartisk og

objektiv, og at den ikke duplikerer eksisterende strukturer og institutioner. Det blev sam-

tidig understreget, at initiativet ikke skulle tage sigte på at indføre nye sanktioner, ligesom

der gennemgående blev udtrykt behov for at sikre et solidt grundlag for det videre arbejde

inden for rammerne af det nuværende traktatgrundlag.

Jeg håber, at vi kan sikre en substantiel drøftelse af mulighederne og den videre vej frem.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at der er forskellige vurderinger i institutionerne af, hvor hur-

tigt man bør gå frem, men fra dansk side mener vi, at det er vigtigt at fastholde fokus og

løbende presse på for at sikre fremdrift. Det er også baggrunden for, at Tyskland med

støtte fra Danmark har anmodet om, at sagen kommer på dette rådsmødes dagsorden.

1439

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Jakob Ellemann-Jensen

udbad sig en skitsering af, hvordan man forestiller sig, at en

eskalationstrappe kan se ud, hvis værdier og retsstatsprincipper ikke overholdes.

Nikolaj Villumsen

erklærede sig tilhænger af, at EU kritiserer krænkelsen af grundlæg-

gende rettigheder i alle internationale fora. Kunne ministeren sige, hvordan han så udvik-

lingen i Ungarn, navnlig set i lyset af den seneste afrapportering fra Venedigkommis-

sionen, der var kommet med en lang række kritikpunkter af situationen i landet.

Europaministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at firelandegruppen arbejder på at

få udarbejdet en række spørgsmål, der skal tjene som grundlag for en drøftelse og en

afklaring af medlemsstaternes holdninger på rådsmødet den 25. juni. I en lang række

medlemslande er der også opbakning til at presse på for, at Kommissionen hurtigst muligt

fremlægger et optionspapir for Rådet, der sætter fokus på de muligheder, der konkret kan

være inden for traktatens rammer.

Ministeren understregede, at der ikke var tale om kritik af Kommissionens arbejde, men

at det bundede i et ønske om at give Kommissionen en bredere vifte af værktøjer i fremti-

den. Han refererede til Tysklands udenrigsminister, Guido Westerwelle, der skulle have

sagt, at Kommissionen kun har valget mellem at bruge en tandstik eller en atombombe,

og at det ville være hensigtsmæssigt med nogle værktøjer mellem de to yderpunkter. Det

synspunkt deler den danske regering, og på den baggrund er der skitseret nogle mulig-

heder i brevet til kommissionsformanden. Der er dog et ønske fra flere lande om, at

Kommissionen skal komme med et forslag, og det respekteres naturligvis.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at han ikke havde fået svar på sit spørgsmål om Ungarn.

Europaministeren

bekræftede over for Nikolaj Villumsen, at der var kommet en rapport i

Rådets regi, og tilføjede, at man afventede en rapport fra Kommissionen om den ungar-

ske problematik i forhold til respekt for grundlæggende rettigheder. Ministeren underret-

tede udvalget om, at den ungarske udenrigsminister den 17. juni havde sendt et brev til

EU-kolleger - herunder også den danske udenrigsminister - der bekræfter, at den ungar-

ske regering fortsat ønsker at indgå i en konstruktiv dialog med både Europarådet,

Venedigkommissionen og EU, så der kan findes gensidige acceptable løsninger på de

bekymringer, der er opstået i forbindelse med den såkaldte fjerde forfatningsændring. Fra

dansk side støttes der op om en fortsat tæt dialog med henblik på at sikre, at Ungarn

lever op til sine forpligtelser.

1440

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

6. Kommissionens forslag til revision af EU’s Personalevedtægt

KOM (2011) 0890



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3251 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 75 (side 227, forhandlingsoplæg

forelagt 2/11-12)

Europaministeren:

Det næste punkt jeg vil forelægge er revisionen af EU’s personale-

vedtægt, som formandskabet muligvis vælger at bringe op under eventuelt.

Finansministeren præsenterede i november måned 2012 et forhandlingsoplæg i sagen.

Der har været tale om meget vanskelige forhandlinger, som grundet deres budgetvirkning

har været kædet tæt sammen med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme.

Det blev bl.a. besluttet på Det Europæiske Råd i februar, at der skal ske en reduktion af

personalet i EU’s institutioner på 5 pct. over de kommende år, og at lønningerne fastfry-

ses i 2 år.

Herudover er Rådet nået til enighed om et delvist forhandlingsmandat på de mest centra-

le områder. På den baggrund har det irske formandskab indledt trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet.

Det står dog klart, at parterne er langt fra hinanden, og at der er ganske væsentlige ude-

ståender mellem Rådet og Parlamentet, og det er derfor ikke min forventning, at forhand-

lingerne bliver afsluttet før sommerpausen.

1441

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og

finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde



Fortsat drøftelse

KOM (2012) 0499

EUU alm. del (12) – bilag 397 (udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste vedr.

statut og finansiering for europæiske politiske partier og europæiske politiske

fonde) (fortroligt) (papiromdelt på KOM (2012) 0499 – bilag 3)

KOM (2012) 0499 – bilag 2 (opfølgning på Europaudvalgets godkendelse af

forhandlingsoplæg vedr. statut og finansiering for europæiske politiske

partier og europæiske politiske fonde)

KOM (2012) 0499 – svar på spørgsmål 2

KOM (2012) 0499 – svar på spørgsmål 1

EU-note (11) – E 40 (notat af 19/9-12 om ny rolle for europæiske politiske

partier)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 410 (side 1188 FO, forhandlingsoplæg forelagt

17/5-13)

Europaministeren:

Jeg vil også give et par ord med på vejen til punkt 7, som jo er en

fortsat drøftelse af det punkt, som i sin tid var forhandlingsoplæg. Det drejer sig om Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af europæiske politi-

ske partier og europæiske politiske fonde. Sagen er ikke på dagsordenen for mødet i Det

Generelle Råd, men jeg mener, det er hensigtsmæssigt, at vi behandler sagen her i dag,

og det har også været et ønske fra udvalgets side.

Siden vores sidste drøftelse her i udvalget har jeg drøftet sagen med kommissær Maroš

Šefčovič, ligesom vi har haft tæt kontakt til formandskabet, og der er sket en række af-

klaringer i Rådets arbejdsgruppe. Der er selvsagt stadig en række uklarheder, da forsla-

get alligevel ikke ser ud til at blive færdigforhandlet før sommerferien, men billedet står nu

tydeligere end sidst.

Som bekendt sendte jeg den 24. maj et uddybende notat, hvori der gives svar på en

række af de spørgsmål, som blev rejst her i udvalget. Jeg har også besvaret et udvalgs-

spørgsmål stillet af formanden. Jeg håber, at det har bidraget til at kaste yderligere lys

over sagen. I forlængelse heraf vil jeg kort redegøre for en række af de centrale spørgs-

mål, som helt naturligt har optaget udvalget i forbindelse med forslaget.

For det første: Hvilke ændringer sker der i forhold til kravet om overholdelse af EU’s vær-

dier? Princippet om, at europæiske politiske partier og fonde skal leve op til EU’s grund-

læggende værdier, er ikke nyt. Det er allerede et krav i henhold til den eksisterende for-

ordning fra 2003 og er alene tilpasset de eksisterende formuleringer i Lissabontraktaten.

Det nye i Kommissionens forslag var en udvidelse af kravet til også at gælde medlem-

merne af de europæiske politiske partier – det være sig individuelle medlemmer eller

1442

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

nationale politiske partier, som er medlemmer af de europæiske politiske partier. Det var

noget, som gav anledning til bekymring her i udvalget i maj, og det er blevet drøftet ind-

gående i Rådet, hvor Danmark har taget klart afstand fra en sådan udvidelse. Jeg kan i

dag oplyse udvalget om, at der tegner sig et klart flertal imod denne tilføjelse til forordnin-

gen. Formandskabet har på det grundlag og efter uformelle drøftelser med Europa-

Parlamentet og Kommissionen oplyst, at man ikke venter, at denne nyskabelse bliver en

del af den endelige aftale. Der er med andre ord ikke udsigt til, at kravet om overholdelse

af EU’s værdier kommer til at omfatte de europæiske politiske partiers medlemmer.

For det andet: Hvilke værdier skal de europæiske politiske partier og fonde overholde?

Det er, som det også var med den eksisterende forordning, EU’s grundlæggende værdi-

er, som nu er defineret i Lissabontraktatens artikel 2. Det er med andre ord de værdier,

som hele vores traktatfællesskab bygger på, og det er altså ikke nogle tilfældige værdier,

der afhænger af et skiftende flertal i Europa-Parlamentet.

For det tredje: Hvad kan de europæiske politiske partier modtage bøder for? Det var et af

de spørgsmål, som der ikke var fuld klarhed over, da vi drøftede sagen i maj. Jeg kan

præcisere, at der kan uddeles bøder for brud på de helt almindelige regler for partifinan-

siering. Det drejer sig om, at man f.eks. kan få tildelt bøder, hvis man opgiver forkerte

oplysninger, snyder med sine regnskaber eller modtager ulovlige bidrag. Det synes jeg er

helt rimeligt. Jeg kan således nu klart bekræfte, at det ikke kan komme på tale at uddele

bøder i forbindelse med respekten for de europæiske værdier.

For det fjerde: Må europæiske politiske partier og fonde finansiere nationale, regionale

eller lokale valgkampe, herunder valgkampe om EU-spørgsmål? I Kommissionens forslag

er der lagt op til, at det ikke vil være tilladt. Det er dog helt korrekt, at Europa-Parlamentet

i ændringsforslag 10, som også Nikolaj Villumsen tidligere har peget på, har foreslået, at

europæiske politiske partier og fonde skal have mulighed for at finansiere og deltage i

førnævnte valgkampe.

Europa-Parlamentet har ofte mange forslag i forbindelse med behandlingen af en sådan

sag, og de kan gå i mange forskellige retninger. Normalt kommenterer jeg ikke de enkelte

ændringsforslag, men for så vidt angår dette forslag, synes jeg det er vigtigt, at vi får slået

fast, at regeringen ikke vil støtte dette ændringsforslag og dermed ændre forslaget i den-

ne retning. Det er i øvrigt en linje, som der er meget bred støtte til i Rådet. Heller ikke på

det punkt ser jeg derfor, at det er noget, der vil blive gennemført.

Danmark ligger heldigvis på linje med det store flertal af medlemsstaterne på en bred

vifte af spørgsmål i denne sag, og jeg regner bestemt med, at det endelige resultat vil

ligge inden for de rammer, som vi er enige om her.

Så lad mig sammenfatte de centrale spørgsmål, der er blevet rejse fra udvalget side og

svarene på dem, så der ikke er nogen tvivl tilbage.

1443

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Er kravet om, at de europæiske politiske partier skal respektere de europæiske værdier

nyt? Nej, det krav er der allerede. Det bliver blot ajourført med Lissabontraktatens defini-

tion af værdierne.

Kan nationale politiske partier pålægges bøder? Nej, det kan de ikke.

Vil kravet om overholdelse af EU’s værdier blive udvidet til også at omfatte nationale poli-

tiske partiers handlinger og udtalelser fra deres medlemmer? Nej, det var ganske vist

med i Kommissionens forslag, men et flertal af medlemslandene, herunder Danmark, er

imod, så det bliver ikke en del af den endelige aftale.

Til slut vil jeg sige, at der stadig er et væsentligt stykke vej i forhandlingerne, og jeg vil

naturligvis vende tilbage til udvalget, hvis jeg skønner, at der bliver behov for det.

Formanden

nævnte for en god ordens skyld, at udvalget i forlængelse af ministerens

tidlige forhandlingsoplæg havde udtrykt behov for, at ministeren kom tilbage til udvalget

for at give uddybende svar på deres spørgsmål. Derfor var sagen sat på til mandatgivning

på dagens møde.

Merete Riisager

ville gerne være sikker på, at kravet om overholdelse af europæiske

værdier ikke ville blive en del af aftalen. Hvor sikker var ministeren på det? Og spiller de

europæiske værdier overhovedet en rolle i aftalen, eller er de skrevet helt ud? Hun øn-

skede også at høre ministerens svar på, hvad der har afstedkommet behovet for at af-

grænse europæiske politiske partier som juridiske enheder. Og kunne ministeren også

sige et par ord om minimumskrav til internt partidemokrati?

Jakob Ellemann-Jensen

takkede for det dækkende svar og meddelte Venstres opbak-

ning til mandatet. Han udtrykte dog en vis bekymring over, at regeringen ikke havde

været krystalklar fra starten i sin holdning til bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt danske partier

eller danske partiers europæiske søsterpartier skal kunne idømmes bøder. Det var klart,

understregede han, at hvis der havde været tale om mere tekniske spørgsmål, havde det

været en anden sag.

Nikolaj Villumsen

var glad for at konstatere den positive udvikling, men spurgte samtidig

ministeren, hvad regeringen vil gøre, hvis den positive udvikling ikke fortsætter. For En-

hedslisten er det afgørende, at regeringen stemmer imod og sikrer, at der ikke kan tilde-

les bøder til politiske partier på grundlag af holdninger, men udelukkende hvis der er tale

om rod i regnskaberne eller lignende.

Hvad angår Europa-Parlamentets ændringsforslag 10 om folkeafstemninger, kvitterede

Nikolaj Villumsen også her for den gode udvikling, og han var tilfreds med, at den danske

regering ikke som den eneste er imod. Han ville dog gerne høre ministerens holdning til

ændringsforslag 23, hvori der står, at en valgt repræsentant kun kan være en del af et

enkelt europæisk parti, og at det skal være det samme som repræsentantens nationale

parti. En sådan bestemmelse vil kunne komme til at ramme løsgængere, og Nikolaj Vil-

1444

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

lumsen mente, det var vigtigt ikke at stramme tøjlerne om folkevalgte mere end højst

nødvendigt.

Europaministeren

svarede Merete Riisager på spørgsmålet om de europæiske værdier,

at kravet om, at partier skal overholde EU’s grundlæggende værdier, ikke er nyt, og at de

skal overholdes i al almindelighed, for at et parti kan modtage støtte. Der er altså tale om

grundlæggende værdier, som kendetegner en moderne retsstat, og som medlemsstater-

ne indgik aftale om i forbindelse med Lissabontraktaten. Man kan altid diskutere, om det

er rimeligt at stille krav om respekt for disse værdier som betingelse for at kunne modtage

støtte fra EU-budgettet, men det er en anden diskussion. Ministeren tilføjede, at

regeringen naturligvis vil arbejde for at hindre, at disse krav kan bruges som et politisk

instrument, men at det med danske øjne er relevant med et regelsæt, der gør det muligt

at idømme bøder for snyd og brud på almindelig regnskabspraksis.

Om den juridiske status sagde ministeren henvendt til Merete Riisager, at den primært er

af symbolsk karakter og har til formål at sikre synlighed og anerkendelse af de europæi-

ske politiske partier og fonde på tværs af EU’s medlemsstater. Partier vil blive reguleret af

forordningen, og partier, der ikke falder ind under forordningen, vil høre under den natio-

nale lovgivning i den medlemsstat, hvor partiet eller fonden har hjemme.

Ministeren henledte Jakob Ellemann-Jensens opmærksomhed på, at han ikke mente,

han havde udtrykt sig tvetydigt om, hvorvidt udtalelser fra et Venstremedlem skulle kunne

give problemer på europæisk plan, men at der var tale om et vigtigt punkt, som ministe-

ren håbede var blevet præciseret i en grad, så der ikke var nogen tvivl. Ministeren be-

mærkede, at der var grund til at hæfte sig ved, at Danmark meget aktivt havde fremført

den danske holdning over for Kommissionen og i de øvrige drøftelser.

Ministeren bekræftede Nikolaj Villumsen i, at regeringen i tråd med mandatet vil stemme

imod, hvis ændringsforslag 10 kommer til afstemning.

Nikolaj Villumsen

fandt det afgørende for Enhedslisten at vide, hvad regeringen har

tænkt sig at gøre ved den samlede pakke. Det er positivt, hvis regeringen vil stemme

imod ændringsforslag 10, så EU ikke kan blande sig i folkeafstemninger, men han var

bekymret for, at Europa-Parlamentet alligevel hen ad vejen ville blive tildelt muligheden

for at gøre uddele bøder på baggrund af holdninger – ville regeringen så stemme imod

det samlede forslag? Han gentog sit spørgsmål om ændringsforslag 23.

Merete Riisager

meddelte, at hun på vegne af Liberal Alliance ikke ville give sin støtte til

mandatet, idet hun så initiativet som en unødig måde at presse og motivere grupperne i

Europa-Parlamentet til at fungere som partier på.

Europaministeren

understregede over for Nikolaj Villumsen, at man fra dansk side me-

ner, at forslaget bevæger sig i den rigtige retning, og at udvalget havde givet et klart

mandat for, hvad der skal arbejdes hen i mod. Det vil regeringen naturligvis respektere i

de videre forhandlinger.

1445

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Hvad angår ændringsforslag 23, sagde ministeren, at Europa-Parlamentet har fremlagt

mange ændringsforslag i forbindelse med behandlingen af sagen, og at de stikker i flere

forskellige retninger. Det var ministerens opfattelse, at ændringsforslag 23 tog sigte på at

forhindre, at man kan være medlem af et parti og ved årets udgang oprette et nyt parti,

for derved at modtage dobbeltstøtte. Ministeren tilsluttede sig, at misbrug skal

bekæmpes, men at det samtidig ikke skal gøres på en måde, som forhindrer parlamenta-

rikere i at skifte parti eller blive løsgængere. Det var altså et spørgsmål om at finde en

balance, hvilket ministeren mente Nikolaj Villumsen også måtte være enig i. Ministeren

var glad for, at sidstnævnte bragte spørgsmålet op, og foreslog, at han løbende kunne

orientere udvalget om udviklingen.

Nikolaj Villumsen

var enig i, at der ikke skal finde misbrug og snyd sted, og anerkendte,

at det gik i den rigtige retning. Dog kunne Enhedslisten frygte, at det vil bevæge sig i den

forkerte retning og kunne derfor ikke støtte mandatet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Liberal Alliance og Enhedslisten ytrede sig imod det. Der ville blive indhentet til-

kendegivelser fra Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

8. Eventuelt

Europaministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Europaministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1446

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Punkt 2. Samråd med justitsministeren vedr. samrådsspørgsmål A om Europol

KOM (2013) 0173 – samrådsspørgsmål A

KOM (2013) 0173 – svar på spørgsmål 1

EU-note (12) – E 41 (EU-note om Storbritanniens beslutning om

retsforbehold)

EU-note (12) – E 25 (EU-note om EU-forslag sender Danmark ud

af Europol)

Samrådsspørgsmål A:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes redegøre for de konsekvenser, det vil have for Danmark, at Danmark

ikke kan deltage i vedtagelsen af forslag til forordningen for Europol (KOM (2013) 0173)

og ikke vil være omfattet af denne forordning. Ministeren bedes også redegøre for, hvilke

muligheder der vil være for, at Danmark fortsat kan være med i Europol.”

Formanden

beklagede indledningsvis, at der var gået over to måneder fra spørgsmålet

blev stillet, til samrådet fandt sted, på trods af at ministeren i den forløbne tid havde fore-

lagt et rådsmøde i udvalget. Det mente formanden ikke var tilfredsstillende for udvalgsar-

bejdet, og hun opfordrede regeringen til fremover at imødekomme samrådsforespørgsler

hurtigere.

Justitsministeren:

Jeg noterer mig påtalen og opfordringen, som vi selvfølgelig vil efter-

leve. Dagens emner har vi vendt et par gange tidligere, men ikke desto mindre er

spørgsmålet stadig aktuelt, og jeg håber, jeg kan bidrage med de ting, formanden har

ønsket. Vi skal i dag tale om den betydning, som det forslag til en forordning for Europol,

som Kommissionen har fremlagt her i foråret, har for Danmark. Forslaget indeholder en

retlig ramme for et nyt Europol, som skal erstatte det nuværende Europol og det nuvæ-

rende europæiske politiakademi, Cepol. Jeg fortalte også om forslaget i forbindelse med

min forelæggelse af det seneste rådsmøde for retlige og indre anliggender her i udvalget,

og jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på forslagets detaljer, men i stedet fokusere på

konsekvenserne og mulighederne for dansk medlemskab af Europol, som udvalget kon-

kret har spurgt til.

Om forslagets indhold skal jeg blot overordnet sige, at Kommission har lagt op til, at

Europol skal styrkes som europæisk retshåndhævelsesagentur, så agenturet mere effek-

tivt kan hjælpe medlemslandene med at bekæmpe den grove internationale kriminalitet

og terrorisme. Et andet af forslagets hovedformål er at styrke den parlamentariske kontrol

med Europol, som det er foreskrevet i Lissabontraktaten.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Det betyder som bekendt, at Danmark ikke del-

tager i vedtagelsen af forordningsforslaget, og at vi heller ikke vil være bundet af forord-

ningen. Som jeg også redegjorde for her i udvalget, sidst vi talte om sagen, er det rege-

1447

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

ringens opfattelse, at forslaget og retsforbeholdet har den konsekvens, at Danmark står til

at forlade Europol, når den nye forordning træder i kraft.

Jeg sagde det i forbindelse med min forelæggelse af rådsmødet for et par uger siden,

men jeg er nødt til at understrege det igen. Det er dybt beklageligt, at retsforbeholdet sæt-

ter Danmark i denne situation. For der hersker ingen tvivl om, at Danmark har stor gavn

af at være en del af Europol-samarbejdet. Den organiserede kriminalitet kender ingen

grænser, og den er i de senere år blevet stadig mere dynamisk og kompleks. Når vi skal

bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, er det helt afgørende med et tæt, inter-

nationalt samarbejde, og her har Europol vist sig som et endog meget vigtigt samarbejds-

forum for dansk politi. Politiet bruger bl.a. Europols analyser af kriminalitetsmønstre i det

strategiske politiarbejde, når de skal prioritere og udpege særlige fokusområder for politi-

indsatsen i Danmark. De generelle tendenser i kriminalitetsudviklingen i Europa har jo

også betydning i Danmark. Og så er Europol også den centrale ramme for det operative

politisamarbejde, der foregår mellem dansk politi og politimyndigheder i de andre euro-

pæiske lande og i et vist omfang også med resten af verden.

Lad mig nævne nogle eksempler på, hvad det helt konkret vil betyde for dansk politi, hvis

Danmark ikke er med i Europol. For det første vil politiet ikke have adgang til at søge i

Europols informationssystem. Her lagrer politiet fra alle EU’s medlemslande politimæssigt

relevante oplysninger inden for Europols mandat. Politiet bruger dagligt Europols informa-

tionssystem til at søge oplysninger om mistænkte personer, f.eks. når de efterforsker ind-

brud og anden berigelseskriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper. Bare i

2012 foretog Danmark mere end 90.000 søgninger i Europols informationssystem.

Danmark vil heller ikke kunne bruge Europols kommunikationsværktøj, SIENA, som EU-

landenes politimyndigheder i stadigt større omfang bruger som en nem og effektiv vej til

at udveksle oplysninger i grænseoverskridende sager. Udtrædelsen af Europol vil også

betyde, at vi må lukke det danske forbindelseskontor i Europol og den danske Europo-

lenhed i Rigspolitiet, der i dag står for en stor del af dansk politis informationsudveksling i

det internationale samarbejde. Det er Rigspolitiets vurdering, at disse forhold i høj grad vil

vanskeliggøre dansk politis internationale operative informationsudveksling og samarbej-

de.

For det andet vil Danmark ikke længere kunne modtage analyserapporter fra Europol,

som beskriver forbindelser mellem målpersoner i medlemslandene, og som politiet bruger

i konkrete sager. Politiet vil heller ikke modtage Europols strategiske analyser af kriminali-

tetsmønstre, der som nævnt bruges i forbindelse med prioritering af politiindsatsen i

Danmark. Og Danmark vil ikke som i dag kunne opnå operationel støtte, hvor Europol

stiller sin særlige ekspertise til rådighed for dansk politi. Ligeledes vil Danmark være ude-

lukket fra at deltage, når Europol holder ekspertmøder om bekæmpelse af særlige krimi-

nalitetstyper. Og endelig vil Danmark også miste indflydelse på hvilke kriminalitetsområ-

der, der prioriteres i Europols arbejde. Samlet set vil det at stå uden for Europolsamar-

bejdet betyde, at det bliver vanskeligere for Danmark at bekæmpe alvorlig grænseover-

skridende kriminalitet.

1448

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Som justitsminister har jeg derfor også meget svært ved at forestille mig en situation, hvor

Danmark ikke er med i Europol. Det er derfor regeringens klare holdning, at der må og

skal findes en løsning, så Danmark også fremover kan være med i Europol. Og som vi

drøftede det sidst, kan det ske på to måder:

Vi kan vælge at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det vil kræve en folkeaf-

stemning om retsforbeholdet. Det er som bekendt regeringens opfattelse, at retsforbe-

holdet er skadeligt for Danmarks interesser. Derfor ønsker vi at erstatte det med en til-

valgsordning, som det også fremgår af regeringsgrundlaget. Med en tilvalgsordning vil

Danmark selv kunne vælge, hvornår vi vil være med i ny EU-lovgivning, og vi vil derfor

kunne vælge at deltage i et nyt retsgrundlag for Europol.

Alternativt kan Danmark søge om at blive tilknyttet det nye Europol på mellemstatsligt

grundlag ved en parallelaftale. Jeg vil kort skitsere, hvad det går ud på. Der er imidlertid

en række problematiske forhold ved parallelaftaler, som gør, at parallelaftaler ikke i al-

mindelighed er svaret på de udfordringer, som retsforbeholdet stiller Danmark over for.

Disse ulemper gør sig også gældende i forhold til det nye forslag for Europol.

Parallelaftaler indgås i sagens natur først, når den omhandlede retsakt er færdigforhand-

let. Dermed bliver det take it or leave it for Danmark. Vi kan ikke stemme om retsakten,

og vi har heller ikke reel indflydelse på, hvordan retsakten kommer til at se ud. For det

andet forudsætter en parallelaftale, at Kommissionen og de øvrige lande er indstillet på at

indgå en aftale med Danmark, og det er desværre ikke altid tilfældet. Hvis der skal indle-

des forhandlinger om en parallelaftale, kræver det, at Kommissionen stiller et formelt for-

slag om det. Rådet skal herefter give Kommissionen mandat til at føre forhandlinger med

Danmark. Kommissionen er ikke forpligtet til at stille sådan et forslag, og Rådet er ikke

forpligtet til at give Kommissionen et mandat.

De hidtidige erfaringer viser, at Danmark ikke på forhånd kan forvente, at vi kan få en

parallelaftale, når vi ønsker det. Danmark har seks gange bedt om en parallelaftale. Fire

gange har vi fået ja, og to gange er vi blevet afvist. Man må gå ud fra, at EU og de andre

medlemslande kun vil indlede forhandlinger med Danmark om en parallelaftale, hvis det

er i EU’s og de andre medlemslandes interesse. I øvrigt har Kommissionen givet udtryk

for, at EU anser parallelaftaler for at have ekstraordinær og midlertidig karakter.

Sidst, men ikke mindst viser erfaringerne, at arbejdet med at indgå en parallelaftale er

både langvarigt og ressourcekrævende. Først skal indholdet af parallelaftalen mellem

Danmark og EU forhandles på plads. Herefter skal aftalen godkendes, først af Europa-

Parlamentet og siden i alle de EU-lande, der er med i Europol, efter hvert af disse landes

nationale procedurer. Erfaringsmæssigt kan denne proces tage adskillige år. I Danmark

vil vi derfor typisk først få gavn af de nye tiltag senere, end man vil i de andre EU-lande. I

forhold til Europol betyder det helt konkret, at Danmark risikerer at stå uden for Europol i

en længere periode, også hvis vi i sidste ende kan få en parallelaftale i hus. Så vi kan

altså ikke bare få en parallelaftale, som man ellers nogen gange hører det sagt. Men det

er en mulighed at søge om en.

1449

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Som sagt er forslaget først fremlagt her i foråret, og der venter nu et forhandlingsforløb

forude, før det til sin tid kan vedtages endeligt. Regeringen har den helt klare holdning, at

Danmark fortsat skal være med i Europol af de helt åbenlyse grunde, som jeg lige har

nævnt. Men på det her stadie er det endnu for tidligt at sige, hvad den rigtige løsning vil

være for Danmark.

Det vigtige her og nu er også, at vi over for de andre EU-lande sender det tydelige signal,

at vi fortsat ønsker at være med. Og det var da også det, jeg tilkendegav, da jeg mødtes

med mine ministerkolleger på rådsmødet i forrige uge. Her gjorde jeg det klart for de an-

dre ministre og EU-organerne, at den danske regering stærkt beklager den situation, som

vores retsforbehold nu sætter os i. Jeg fremhævede dansk politis store engagement i

Europol og den helt centrale rolle, som Europol spiller for dansk politis deltagelse i inter-

nationalt politisamarbejde. Og jeg fortalte de andre ministre, at jeg som dansk justitsmini-

ster har meget svært ved at forestille mig en situation, hvor Danmark ikke er med i Euro-

pol. Så både Kommissionen og de andre EU-lande har allerede nu modtaget budskabet

om, at regeringen ser Danmark som et aktivt medlem af samarbejdet i Europol – også i

fremtiden.

Som jeg allerede har været inde på, vil der være to mulige veje hertil. Danmark kan fort-

sætte i Europol, enten ved at danskerne giver tilladelse gennem en folkeafstemning, eller

ved at de andre lande lader Danmark deltage gennem en parallelaftale. På det her stadie

er det endnu for tidligt at sige, hvad den rigtige løsning vil være for Danmark. Men det

siger sig selv, at det er noget, som regeringen vil arbejde på at få klarlagt i den kommen-

de tid. For i regeringen er vi ikke i tvivl om, at Danmark har en helt klar interesse i fortsat

at kunne stå skulder ved skulder med de andre europæiske lande, når vi skal imødegå de

stadigt stigende udfordringer fra den grove, grænseoverskridende kriminalitet.

Eva Kjer Hansen

takkede for den pædagogiske gennemgang af mulighederne og spurg-

te, hvornår ministeren ville kunne sige noget om, hvilken af de to muligheder regeringen

vil foretrække.

Merete Riisager

bemærkede i forlængelse af formandens spørgsmål, at der var dømt

nøl. Det er ikke noget nyt, at Danmark risikerer udtrædelse af Europol pga. retsforbehol-

det, og hun ville derfor gerne vide, hvad ministeren havde gjort for at løse problemet. Hun

mente, at han spillede højt spil og brugte Europol som rambuk for en afskaffelse af rets-

forbeholdet, hvad hun fandt dybt kritisabelt. Merete Riisager spurgte om, hvordan det

fungerer i Norge – om de mangler information til bekæmpelse af grænseoverskridende

kriminalitet, eller om de oplever andre af de forfærdelige scenarier, ministeren havde ud-

malet. Når statsministeren siger, at EU i flere tempi er en realitet, kunne hun ikke forstå,

hvorfor en parallelaftale skulle være et problem.

1450

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Justitsministeren

svarede, at det var for tidligt at vurdere Kommissionens forslag, og

hvilken af de to muligheder man vil gå efter, og derfor holder man det åbent. Ministeren

bruger ventetiden på at forklare sine europæiske kolleger, hvad konsekvenserne af det

nuværende forslag vil være for Danmark, og at Danmark ser sig selv som en central del

af samarbejdet fremover. Han havde nævnt nogle sager som eksempel på den succes,

samarbejdet er bredt anerkendt som. Den succes skal udbygges og styrkes, og der er

ingen stemning for fleksible ordninger. Han afviste, at han bruger sagen som en rambuk;

han orienterede bare udvalget om Danmarks interesser.

Ministeren kunne ikke besvare Merete Riisagers spørgsmål om Norges stilling i politi-

samarbejdet, han holdt sig til Rigspolitiets vurdering af konsekvenserne for Danmark. Og

her kunne han sige, at bilaterale aftaler næppe vil være lige så effektive, som en delta-

gelse i Europolsamarbejdet. Spørgsmålet om bilaterale aftaler regnede han for teoretisk

og efter hans mening er det svært at forestille sig, at sådan en ordning skulle blive lige så

effektivt som det nuværende.

Eva Kjer Hansen

spurgte ministeren om, hvad der skal afklares, inden regeringen kan

tage stilling til, hvad den ønsker.

Merete Riisager

mente, at de problemer, ministeren skitserede, forudsætter, at han intet

foretager sig og ikke laver nogen form for aftale.

Justitsministeren

svarede formanden, at Kommissionens forslag stadig kan ændre sig,

og at regeringen derfor venter med at tage stilling til, hvilken af de to muligheder man vil

gå efter.

Til Merete Riisagers bemærkning sagde ministeren, at han mente, det var frugtbart at

afvente forslagets videre udvikling, fordi man så får en diskussion om, hvor skadeligt rets-

forbeholdet er.

Eva Kjer Hansen

spurgte om, hvilke ændringer i forslaget kan påvirke regeringens hold-

ning til, om man skal gå efter en parallelaftale eller en folkeafstemning.

Justitsministeren

svarede, at det var vanskeligt at sige, da forslaget ikke er tæt på at

være endeligt. Hvad der sker med det, er uforudsigeligt.

NOT

Eva Kjer Hansen

meddelte, at hun ville stille spørgsmålet skriftligt, og præciserede det:

Hvilke justeringer i det nuværende forslag kan være afgørende for regeringens holdning?

Justitsministeren

forventede, at forslaget ville udvikle sig i samme retning som hidtil,

men at det var mest rimeligt at vente med detaildiskussionen, til der foreligger et mere

klart billede af det endelige forslag. Han ville selvfølgelig besvare skriftlige spørgsmål.

1451

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Punkt 3. Eurodac-forordningen



Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0254, KOM (2008) 0825

KOM (2012) 0254 – bilag 2 (samlenotat)

KOM (2012) 0254 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

På dagsordenen for Europaudvalgets møde 31/5-13, men blev ikke omtalt

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 437, behandlet i EUU 30/11-12)

EUU alm. del (12) - bilag 65 (side 117, behandlet i EUU 17/10-12)

Justitsministeren:

Andet punkt på dagsordenen er en tidlig forelæggelse af en ændring

af forordningen om Eurodac-databasen til sammenligning af fingeraftryk fra asylansøge-

re. Den ændrede Eurodac-forordning forventes vedtaget af Rådet i denne uge. Men på

grund af det danske retsforbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen, og vi vil heller

ikke være bundet af ændringerne.

Vi har dog med vores parallelaftale fra 2006 mulighed for at tilslutte os den ændrede Eu-

rodac-forordning inden 30 dage, efter den er endeligt vedtaget. Herefter skal ændringer-

ne gennemføres i dansk ret. Det betyder, at vi fra dansk side nu skal tage stilling til, om vi

ønsker at deltage i den ændrede Eurodac-forordning på mellemstatsligt grundlag på

samme måde, som vi deltager i den gældende forordning.

Ændringen af Eurodac-forordningen indebærer som noget helt nyt, at medlemsstaternes

politimyndigheder og Europol under nærmere fastsatte betingelser kan få adgang til Eu-

rodac med henblik på bekæmpelse af terrorhandlinger og anden alvorlig kriminalitet. Der

er tale om en klar udvidelse af formålet med Eurodac, som oprindelig er oprettet med det

ene formål at lette anvendelsen af Dublinforordningens regler om, hvilken EU-

medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

Det er derfor Kommissionens vurdering, at de ændringer af forordningen, som vedrører

adgangen til Eurodac-oplysninger for retshåndhævende myndigheder, ikke kan anses for

at være omfattet af den danske parallelaftale. Danmark skal altså indlede forhandlinger

om en supplerende parallelaftale om denne del af ændringsforslaget, hvis vi ønsker at

gennemføre den i dansk ret.

Det er på den baggrund, at jeg i dag forelægger sagen med henblik på at få mandat til at

meddele Kommissionen, at vi vil gennemføre ændringerne i Eurodac-forordningen i dansk

ret, og til at indlede forhandlinger med Kommissionen om en supplerende aftale om adgang til

Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse.

1452

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Eurodac-forordningen har som sagt først og fremmest til formål at sikre en effektiv an-

vendelse af Dublinforordningen. Det sker via den centrale database til brug for sammen-

ligninger af fingeraftryk. Dublinforordningen bygger som bekendt på princippet om, at en

ansøgning om asyl kun skal behandles af en enkelt EU-medlemsstat. Hvilken medlems-

stat der er ansvarlig, fastsættes på baggrund af klare og objektive kriterier. Man kan godt

sige, at de to retsakter sammen udgør grundstenen i det fælles europæiske asylsystem.

Og som jeg nævnte i forbindelse med min forelæggelse af Dublinforordningen for ud-

valget i november sidste år, har Danmark rigtig gode erfaringer med Dublinsamarbejdet.

Ændringen af Eurodac-forordningen understøtter Dublinsamarbejdets effektivitet og inde-

bærer efter regeringens opfattelse, at vi får et endnu mere effektivt og velfungerende

samarbejde, som Danmark naturligvis bør være en del af.

Hvis ikke vi tilslutter os ændringerne, vil det som udgangspunkt betyde, at den gældende

parallelaftale om Dublin- og Eurodacforordningerne er opsagt. Danmark risikerer på den

måde at stå i en situation, hvor vi ikke lige så effektivt som i dag kan samarbejde med de

øvrige EU-medlemsstater om overførsel af asylansøgere.

Som jeg allerede kort har været inde på, er en af de væsentlige ændringer ved forslaget,

at Eurodac-systemets formål udvides til også at omfatte retshåndhævelse. Særligt udpe-

gede nationale myndigheder og Europol vil dermed fremover – under visse betingelser –

kunne få adgang til oplysninger i Eurodac, hvis det er nødvendigt for at forebygge, op-

dage eller efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.

Adgangen er dog på ingen måde et carte blanche, idet en række betingelser skal være

opfyldt. Der stilles således krav om, at sammenligningen skal være nødvendig i den kon-

krete sag, og at der er rimelig grund til at antage, at den vil bidrage væsentligt til formålet,

som det hedder. Der må altså ikke foretages systematiske sammenligninger med oplys-

ninger i Eurodac. Desuden stilles der krav om, at hverken en forudgående sammenligning

med andre fingeraftryksdatabaser eller visuminformationssystemet VIS har givet noget

resultat.

Det hører også med til det samlede billede, at der indføres særlige beskyttelsesforan-

staltninger, som skal være opfyldt, hvis en myndighed ønsker at sammenligne fingeraftryk

med oplysninger i Eurodac med henblik på retshåndhævelse. F.eks. skal en uafhængig

national kontrolmyndighed forudgående vurdere, om betingelserne for en sådan sam-

menligning er opfyldt.

En anden ændring, som bør nævnes, er, at der fremover kun skal ske mærkning og ikke

blokering af oplysninger om personer, der er meddelt asyl. Når der sker mærkning af op-

lysningerne, vil den medlemsstat, som anmoder om sammenligning, blive informeret, hvis

der er et såkaldt hit i Eurodac vedrørende en given person – også efter at denne er med-

delt asyl. Efter den gældende Eurodac-forordning blokeres sådanne oplysninger helt. Det

betyder, at den anmodende medlemsstat ikke informeres, når der er et hit vedrørende en

person, som har fået asyl i en anden medlemsstat.

1453

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Hensigten med at mærke oplysningerne frem for at blokere dem er at undgå situationer,

hvor en person får opholdstilladelse i flere medlemsstater. Ifølge forslaget skal fingeraf-

tryk fra asylansøgere opbevares i Eurodac i 10 år, mens fingeraftryk fra ulovlige indvan-

drere skal opbevares i 18 måneder. I forhold til den gældende forordning er opbevarings-

perioden for fingeraftryk fra ulovlige indvandrere altså blevet nedsat med 6 måneder. Det

er ingen hemmelighed, at regeringen meget gerne havde set den 2-årige opbevaringspe-

riode for fingeraftryk fra ulovlige indvandrere opretholdt. Der var sådan set også enighed

herom i Rådet, men Europa-Parlamentet insisterede på en 1-årig opbevaringsperiode.

Det bedste opnåelige resultat var altså et kompromis på 18 måneder.

Dette må naturligvis også ses i sammenhæng med de ændringer, som Rådet er kommet

igennem med. Både adgangen til Eurodac med henblik på retshåndhævelse og reglerne

om mærkning af oplysninger har således været højt prioriterede spørgsmål for medlems-

staterne.

Det er som nævnt regeringens klare opfattelse, at Danmark bør deltage i alle dele af den

ændrede Eurodac-forordning. Regeringen finder det særdeles nyttigt, at oplysninger i

Eurodac fremover kan bruges i bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre alvorlige for-

mer for kriminalitet. Der har været et tilsvarende ønske fra et stort antal af de andre med-

lemsstater.

Regeringen har støttet denne ændring, men samtidig lagt vægt på, at den skulle kombi-

neres med strenge betingelser og databeskyttelseskrav. Og vi mener, at det er lykkedes

at finde en rigtig god balance mellem hensynet til kriminalitetsbekæmpelse og hensynet til

de registrerede.

Et andet element, som regeringen ser positivt på, er, at fingeraftryk fra personer, som er

meddelt asyl, fremover skal mærkes frem for blokeres, som det indtil nu har været tilfæl-

det. Konsekvensen bliver som nævnt, at medlemsstaterne fremover også informeres om

hits i Eurodac vedrørende personer, der er meddelt asyl. Og det er regeringens forvent-

ning, at det vil bidrage til, at vi undgår situationer, hvor personer får opholdstilladelse i

flere medlemsstater.

En gennemførelse af den ændrede Eurodac-forordning vil kræve, at vi gennemfører visse

ændringer af udlændingelovens kapitel 8a. Det må således antages, at der skal skabes

hjemmel til, at oplysninger fra Eurodac kan videregives til nationale myndigheder til rets-

håndhævelsesformål. Der vil også være behov for at ændre reglerne om Rigspolitiets

videregivelse af fingeraftryk til Eurodac. Det gælder bl.a. i forhold til fristen og i forhold til,

hvilke oplysninger der skal videregives sammen med fingeraftrykket.

Den ændring af udlændingeloven, som er nødvendig for at gennemføre den ændrede

Eurodac-forordning, er sat på regeringens lovprogram for 2013 og 2014. Det præcise

tidspunkt for lovforslagets fremsættelse vil selvfølgelig afhænge af forløbet af forhandlin-

gerne om den supplerende parallelaftale vedrørende retshåndhævende myndigheders

adgang til oplysninger i Eurodac

1454

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Lisbeth Bech Poulsen

fandt forslaget brugbart i forhold til asylansøgere, der ikke kan

identificeres, men hun ville gerne have ministerens svar på, hvorfor Europol mener, det er

nødvendigt at have adgang til asylansøgeres fingeraftryk. Så vidt hun vidste, havde

Europol i en rapport fra året inden ikke kunne levere et eksempel på en situation, hvor det

vil være nyttigt i forhold til potentielle terrorister. Ikke desto mindre lå netop denne argu-

mentation til grund for anmodningen om, at Europol skal have adgang til Eurodac. Lis-

beth Bech Poulsen henledte opmærksomheden på, at det i høringssvaret fra Institut for

Menneskerettigheder understreges, at det skal ske på baggrund af en klar og påviselig

nødvendighed, herunder proportionalitet. Hvor mener Europol, at denne proportionalitet

ligger?

Merete Riisager

mente, at der var brug for en generel opstramning af reglerne for asyl

og for en revidering af selve asylbegrebet. Dog fandt hun, at den ændring, der er lagt op

til i forslaget, er et fornuftigt middel til at bremse de personer, der shopper rundt i de eu-

ropæiske asylsystemer. Liberal Alliance tilsluttede sig dermed ministerens forhandlings-

oplæg.

Nikolaj Villumsen

fandt det tankevækkende, at hvor der under det forudgående punkt på

dagsordenen om Europol blev talt om, hvor svært det var at få en parallelaftale, virkede

det her, som om der var tale om en formalitet. Han kom ind på Dansk Flygtningehjælps

og Institut for Menneskerettigheders undren over, at alle asylansøgere uden nogensinde

at have været tiltalt eller dømt for kriminalitet skal have deres fingeraftryk registreret – det

er en stor mistænkeliggørelse af en gruppe mennesker. Af bl.a. den grund kunne En-

hedslisten ikke give deres støtte til mandatet, men Nikolaj Villumsen ville gerne høre, om

regeringen vil arbejde videre med de forslag, der er kommet fra Institut for Menneskeret-

tigheder. Forslagene ligger uden for mandatet, men de går bl.a. ud på at prøve at ind-

skrænke til tre typetilfælde og på at opstille præcise betingelser for adgang til oplysnin-

gerne, ligesom instituttet også meget positivt foreslår en selvstændig artikel om barnets

tarv.

Jakob Ellemann-Jensen

meddelte Venstres støtte til forhandlingsoplægget, idet partiet

mener, at det udgør en god balance mellem hensynet til de registrerede og kriminalitets-

bekæmpelse.

Justitsministeren

sagde til Lisbeth Bech Poulsen og Nikolaj Villumsen, at det var rege-

ringens opfattelse, at de bekymringer, der var givet udtryk for i høringssvarene i vidt om-

fang var blevet imødekommet i de aktuelle ændringsforslag. Deri lægges bl.a. vægt på, at

de retshåndhævende myndigheders adgang til oplysninger i Eurodac skal være betinget

af det nødvendige i den konkrete sag. Desuden understreges det også i artikel 20, at

myndigheden skal have grund til at antage, at sammenligningen med oplysninger i Euro-

dac i væsentlig grad kan bidrage til formålet med at få adgang til systemet.

1455

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Af artikel 21 fremgår det, at Europol kun bør have adgang til oplysninger i Eurodac i til-

fælde, hvor dette efter konkret vurdering skønnes at være nødvendigt for at bekæmpe

grænseoverskridende kriminalitet.

Hvad angår barnets tarv, som Nikolaj Villumsen nævnte, informerede ministeren om, at

der i præambelpunkt nr. 35 står, at medlemsstaterne først og fremmest bør tage hensyn

til barnets tarv ved anvendelsen af forordningen.

Ministeren sluttede af med at takke Merete Riisager og Jakob Ellemann-Jensen for op-

bakningen og erklærede sig enig i, at der var tale om fornuftige ændringer.

Formanden

konkluderede, at ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti ytrede sig imod – sidstnævnte via melding til for-

manden forud for mødet.

1456

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Punkt 4. Rådets direktiv om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til

beskyttelse mod de farer, som er forbundet med eksponering for ioniserende strå-

ling (EU's strålebeskyttelsesdirektiv)



Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0593

KOM (2011) 0593 – bilag 2 (samlenotat)

Sundhedsministeren:

Formålet med forslaget er en opdatering af lovgivningen om ioni-

serende stråling, dvs. røntgen- og radioaktiv stråling, i lyset af nye anbefalinger fra Den

Internationale Kommission for Strålebeskyttelse i 2007. Samtidig ønsker Kommissionen

en forenkling af EU’s strålebeskyttelseslovgivning ved at konsolidere det generelle stråle-

beskyttelsesdirektiv med fire andre direktiver om henholdsvis medicinsk bestråling; om

oplysning af befolkningen i tilfælde af strålingsfarer; om eksterne arbejdstagere; om høj-

aktive strålingskilder og med en Kommissionshenstilling om beskyttelse af befolkningen

mod indendørs eksponering for radon.

I forhold til de tidligere direktiver er anvendelsesområdet udvidet, så det omfatter ekspo-

nering for radon i indendørsluften i boliger, hvor maksimum referenceniveauet for boliger

er sænket i forhold til den tidligere henstilling, ekstern eksponering for gammastråling fra

byggematerialer, omfattende screening af byggematerialer på baggrund af et reference-

niveau for årlig stråledosis herfra og endelig beskyttelse af miljøet for at sikre den langsig-

tede beskyttelse af menneskers sundhed. I praksis indebærer dette, at stråledoser til dyr

og planter nu også skal vurderes ved fastsættelse af udslipgrænser for radioaktive stoffer.

Af andre ændringer kan nævnes, at systemet for myndighedskontrol er blevet mere flek-

sibelt og nu omfatter tre kontrolniveauer, hvor der skelnes mellem henholdsvis underret-

ning, registrering og udstedelse af tilladelse, hvor det før bestod af to niveauer – indbe-

retning og forudgående tilladelse.

For medicinsk brug af røntgen- og radioaktiv stråling udbygges og præciseres bestem-

melserne i det tidligere direktiv om anvendelsen af berettigelsesprincippet; om information

til patienter om sundhedsrisici og -fordele; om information om stråledoser; om diagnosti-

ske referenceniveauer; om involvering af den medicinsk-fysiske ekspert og forebyggelse

af utilsigtet medicinsk bestråling.

På beredskabsområdet præciseres bestemmelserne om et nationalt beredskabsstyrings-

system med tilhørende beredskabsplaner for nukleare og radiologiske ulykker, ligesom

betydningen af det internationale beredskabssamarbejde i og uden for EU på dette om-

råde styrkes, bl.a. som konsekvens af Fukushimaulykken i Japan i 2011.

Om det internationale samarbejde skal det også bemærkes, at under arbejdet med det

nye strålebeskyttelsesdirektiv har der på ekspertniveau været tæt kontakt med FN’s In-

ternationale Atomenergiagentur (IAEA), således at det tekniske grundlag i direktivet er

blevet harmoniseret med den tilsvarende nylig reviderede sikkerhedsstandard fra IAEA.

Dette gælder f.eks. for de numeriske værdier af de såkaldte undtagelses- og frigivelses-

1457

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

niveauer, der danner udgangspunktet for, hvornår myndighederne skal underrettes, og

hvornår man kan hæve myndighedskontrollen. Derudover kan nævnes, at krav til den

kompetente myndigheds uafhængighed og fornødne menneskelige og finansielle res-

sourcer, brug af inspektionsprogrammer samt åbenhed og information er blevet præcise-

ret.

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Dog skal be-

kendtgørelser på området revideres, for så vidt angår de danske tilladelses-, kontrol- og

overvågningssystemer. Danmark forventes ikke at få problemer med at leve op til direkti-

vets bestemmelser, idet vi stort set allerede opfylder dem. Der vil dog være behov for

tilpasninger og ændringer i Statens Institut for Strålebeskyttelses myndighedsarbejde.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og ge-

nerelt i EU, da strålebeskyttelseslovgivningen på EU-niveau samles i et fuldt opdateret

direktiv baseret på den seneste viden på området. Fra dansk side kan man støtte forsla-

get.

Tobaksvaredirektivet

Orientering

Sundhedsministeren:

Jeg er her ikke for at drøfte direktivforslaget i dag, men jeg er glad

for, at jeg har fået mulighed for at orientere udvalget om status for forhandlingerne om

direktivet. Jeg vil også sige, at jeg er glad for det forhandlingsmandat, som Venstre og

Enhedslisten bakkede op om i sidste uge. Det har betydet, at vi er kommet tilbage i for-

handlingerne som en seriøs forhandlingspartner, og det tror jeg vil føre til resultater. Men

selvfølgelig er ingenting givet, før vi har haft rådsmødet på fredag.

Som sagt er jeg glad for at kunne orientere om den seneste status for forhandlingerne.

Det er jo en sag, der har udvalgets interesse, og som vi efterhånden har haft lejlighed til

at drøfte flere gange. Så sent som i sidste uge havde jeg lejlighed til at redegøre for for-

handlingssituationen i Bruxelles, så jeg vil bestræbe mig på at gøre det kort.

Direktivforslaget blev drøftet i Coreper sidste fredag, og overordnet set går drøftelserne i

den rigtige retning. Jeg er fortsat optimistisk i forhold til, om vi kan opnå en generel indstil-

ling ved rådsmødet på fredag. Som jeg orienterede om i sidste uge, er der et klart signal

fra formandskabet om, at vi kan finde en løsning i forhold til de røgfri tobaksvarer, hvor vi

går efter en undtagelse fra forbuddet mod kendetegnende aromaer.

Det er mere usikkert, om vi kommer igennem med vores ønske om at fjerne eller yderli-

gere indskrænke den delegationsbeføjelse, som gør det muligt for Kommissionen at op-

hæve undtagelsen for pibetobak, cigarer og cigarillos fra forbuddet mod kendetegnende

aromaer.

1458

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Angående mærkningsreglerne er det fortsat vurderingen, at vi nærmer os en løsning, og

at kravet til størrelsen på de kombinerede tekst- og billedadvarsler på cigaretter, rulleto-

bak og vandpibetobak vil lande på et niveau lige under de 70 pct., som der var lagt op til

inden mødet i Coreper i fredags.

Vi arbejder også fortsat på en løsning på spørgsmålet om klistermærker. Det er ikke umu-

ligt, men vi vurderer, at det vil kræve en aktiv indsats helt frem til rådsmødet, hvis vi skal

komme i gennem med vores synspunkt.

Der er fortsat ingen støtte til det danske ønske om, at de enkelte medlemslande skal

kunne tillade salg af snus på egne markeder.

Med hensyn til mentolcigaretter er situationen også uændret i den forstand, at der ikke

tegner sig en løsning, som kan imødekomme det danske ønske om et forbud mod kende-

tegnende aromaer uden et samtidigt forbud mod mentolcigaretter.

Jeg vil også nævne, at formandskabet på mødet i Coreper i fredags meddelte, at man på

rådsmødet vil søge at opnå flertal for et EU-forbud mod grænseoverskridende fjernsalg af

tobaksvarer, herunder internetsalg. Det er en stramning i forhold til den model, som var

på bordet forud for mødet i Coreper, dvs. en model hvor det enkelte land kan forbyde

grænseoverskridende fjernsalg.

Danmark har i COREPER – i lighed med flere andre lande – tilkendegivet, at vi ikke støt-

ter et forbud mod fjernsalg af tobaksvarer. Regeringens holdning er omtalt på s. 24 i

samlenotatet af 27. maj 2013, som er oversendt i forbindelse med min forelæggelse den

7. juni. En række lande bakker op om forslaget, og det kan ikke udelukkes, at det vil bære

igennem på rådsmødet.

Merete Riisager

spurgte om, hvad Danmark opnår ved at være mere fleksibel, hvad

snus angår. Hun bad derudover ministeren bekræfte, at Danmark indgår i – og vil blive

ved med at indgå i – et blokerende mindretal mod forbuddet mod mentolcigaretter, og at

forbuddet er det enkeltelement i forslaget, der vil have størst betydning for det danske

tobaksmarked. Merete Riisager oplyste, at afgifterne fra salg af mentolcigaretter beløber

sig til ca. 1 mia. kr.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte om, hvad Danmark indtil videre har fået ud af det re-

viderede forhandlingsoplæg. Ministeren havde sagt, at det gik den rigtige vej, men på

hvilke punkter? Med mentolcigaretterne går det eksempelvis den forkerte vej.

Nikolaj Villumsen

opfordrede ministeren til at arbejde for at tillade salg af løs snus. Han

spurgte med henvisning til en artikel i Altinget, om Tyskland deler Danmarks ønske om at

tillade snus. Det konservative Europa-Parlamentsmedlem Bendt Bendtsen vil efter sigen-

de arbejde for et ændringsforslag, der tillader snus i lande, der har tradition for det. Han

spurgte om, hvordan ministeren vurderede den mulighed.

1459

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Formanden

spurgte også til den tyske position i forhandlingerne, hvad angår snus. Hun

bemærkede, at hun skriftligt har bedt om at få oversendt et skema over de enkelte landes

positioner. Som svar havde hun samme dag fået en henvisning til et 92 sider langt sta-

tuspapir fra formandskabet. Det er den slags dokumenter, udvalget gerne vil have ad-

gang til fremover, men som svar på spørgsmålet var det utilfredsstillende. Hun bad mini-

steren imødekomme hendes forespørgsel.

Sundhedsministeren

svarede Merete Riisager, at mentolforbuddet er et af de vigtigste

udeståender, og her deles det danske synspunkt om ikke at forbyde mentol primært af

lande, der ikke ønsker regulering af tilsætningsstoffer overhovedet. Enkelte lande har

endnu ikke udtalt sig på området, så det står stadig åbent. Jævnfør mandatet vil Danmark

ikke stemme imod forslaget og dermed altså ikke deltage i et blokerende mindretal.

Spørgsmålet om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have for Danmark at indføre et

forbud mod mentolcigaretter, henviste hun til skatteministeren.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det gik fremad på følgende punkter: de

øvrige røgfri tobaksvarer, forbuddet mod kendetegnende aromaer og i spørgsmålet om

klistermærker på visse kategorier af tobaksvarer, selv om det sidstnævnte ser mere usik-

kert ud. Også på spørgsmålet om indberetning af ingredienser er der givet indrømmelser

for at få Danmark med. Det har altså klart haft betydning, at den danske position er blevet

mere fleksibel.

Ministeren bekræftede Nikolaj Villumsen i, at den tyske Forbundsdag ønsker, at den ty-

ske regering skal arbejde for at undtage den snuslignende tobak, der i dag findes på

markedet, fra reguleringen af tilsætningsstoffer. Det drejer sig om nasal tobak, dvs.

næsesnus, der ligesom skråtobak, dvs. tyggesnus, er tilladt at sælge i EU i dag. Tysk-

lands problemstilling minder om den danske, idet begge lande risikerer, at et produkt, der

er lovligt i henhold til det gældende direktiv, hhv. næsesnus og tyggesnus, bliver ramt af

et forbud, hvis ikke røgfri tobaksvarer undtages fra forbuddet mod kendetegnende aro-

maer på linje med cigarer, cigarillos og pibetobak. Derfor har Tyskland støttet de danske

bestræbelser. Ministeren mente, det kunne forvirre, at det tyske produkt, der tales om, er

nasal – og ikke oral – tobak. Tyskland arbejder altså ikke for en legalisering af de former

for snus, som har været forbudt i EU siden 1992. Ministeren oplyste, at Tyskland under

uformelle drøftelser i forbindelse med de danske bestræbelser på at få alle røgfri tobaks-

varer undtaget, har stillet som betingelse for støtten, at det ikke skal indebære en lempel-

se af det eksisterende forbud mod snus. Så vidt ministeren vidste, var den tyske holdning

ikke endeligt afklaret, men det korte svar, som også var henvendt til formanden, er, at

Tysklands holdning til næsesnus er parallel med Danmarks holdning til skråtobak, men

ikke til situationen med den løse snus.

Til Nikolaj Villumsen sagde ministeren, at det ville være glædeligt, hvis Bendt Bendtsen

kunne skaffe opbakning til et ændringsforslag i Europa-Parlamentet.

Ministeren svarede formanden, at hun kunne tilvejebringe en oversigt over de forskellige

landes positioner, men at den kun ville vise et øjebliksbillede.

1460

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Formanden

kvitterede for ministerens tilkendegivelse. Hun hørte det som en anerkendel-

se af, at svaret ikke var tilfredsstillende for udvalgets arbejde. Hun gjorde også opmærk-

som på, at ministeren kan justere på sine besvarelser til udvalget, efterhånden som for-

handlingerne ændrer sig. Formanden insisterede på, at ministeren besvarede Merete

Riisagers spørgsmål om mentolforbuddets økonomiske konsekvenser, da det er relevant

for diskussionen. Hun spurgte derudover, hvorfor ministeren ikke ved mandatgivningen i

sidste uge havde orienteret om Tysklands situation, når den er parallel med den danske. I

stedet havde ministeren fremhævet, hvor isoleret Danmark er i forhandlingerne.

Merete Riisager

havde ikke helt forstået, om der er et blokerende mindretal mod mentol-

forbuddet eller ej, og om Danmark i så fald er en del af det. Selv om der ikke er lagt afgø-

rende vægt på spørgsmålet, er der dog lagt vægt, og det var for hende at se meningsløst,

hvis ministeren ikke viderefører den strategi. Bendt Bendtsen havde på folkemødet på

Bornholm nævnt, at der findes et blokerende mindretal på området, nævnte hun.

Jakob Ellemann-Jensen

tilsluttede sig formanden og Merete Riisagers spørgsmål.

Sundhedsministeren

svarede, at hendes fremstilling ved sidste møde var dækkende:

Danmark står isoleret med sit ønske om at tillade løs snus. Parallellen mellem Tyskland

og Danmark drejer sig om skråtobak og næsesnus, dvs. to legale produkter, der står til at

blive de facto forbudt, hvis det ikke længere er muligt at tilsætte kendetegnende aromaer.

Det havde hun hele tiden oplyst udvalget om, og det var en af grundene til, at hun var

optimistisk på dette område. Men Danmark er stadig isoleret, hvad løs snus angår.

Ministeren svarede Merete Riisager og Jakob Ellemann-Jensen, at man stadig ikke ved,

om der er et blokerende mindretal, og at det fremgår af mandatet, at Danmark ikke skal

tilslutte sig sådan et, dvs. ikke forpligte sig til at stemme nej.

Merete Riisager

gentog sit spørgsmål: Er Danmark ikke en del af et blokerende mindre-

tal mod mentolforbuddet?

Sundhedsministeren

svarede, at regeringen forhandler til det sidste, men det har aldrig

været en del af mandatet, at Danmark skulle indgå i et blokerende mindretal på det punkt.

Sophie Løhde

spurgte, om regeringen formelt eller uformelt havde givet udtryk for at væ-

re villig til at afvige fra sine synspunkter på mentolområdet. Hun havde fået divergerende

oplysninger om den danske position under forhandlingerne.

Formanden

spurgte uddybende om forskellen på de nævnte typer af røgfri tobakspro-

dukter. Hvorfor er det mere legitimt at bede om undtagelse for nogle produkter end for

andre? Og hvorfor kører Tyskland på, mens Danmark holder sig tilbage?

Sundhedsministeren

svarede, at kampen mod mentolforbuddet ikke var opgivet, men

regeringen arbejder for den samlede pakke af prioriteter. Den juridiske forskel mellem

Danmarks og Tysklands situationer er, fortalte hun formanden, at næsesnus i dag er

1461

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

legalt, mens løs snus er illegalt. Det er en af grundene til, at Danmark står alene hvad løs

snus angår, men ikke hvad angår skråtobak og kendetegnende aromaer, hvor andre lan-

de har tilsvarende problemstillinger.

Merete Riisager

sagde, at mentolcigaretter i dag giver 1 mia. kr. årligt i afgifter, og at hun

på den baggrund mente, at regeringen forhandler med meget løs hånd, når den ikke er

mere insisterende. Hun spurgte, om ministeren havde underrettet resten af regeringen

om, at den indtægt muligvis forsvinder.

Camilla Hersom

bad – for eventuelle tilhøreres skyld – ministeren om at forklare, hvad

det betyder at være en del af et blokerende mindretal, nemlig at man stemmer nej til di-

rektivet som sådan. Hun pointerede, at man godt kan forfægte et synspunkt uden at del-

tage i et blokerende mindretal.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om ministeren mente, det både var realistisk og klogt

at stræbe efter en generel indstilling.

Merete Riisager

var bekymret for, om ministeren tolkede videre på det afgivne mandat.

Hun spurgte, om det var udtryk for en intern strid i regeringen, når den socialdemokrati-

ske sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen har sagt, at mentolcigaretter ikke skal

forbydes. Mener ministeren også det?

Sophie Løhde

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt Danmark har tilkendegivet, at man kan

afvige fra sit synspunkt på mentolområdet til gengæld for at få andre ting igennem.

Jens Joel

bad formanden præcisere, hvad det indebærer at afgive mandat, og om det at

lægge vægt på noget er ensbetydende med en forpligtelse til at deltage i et blokerende

mindretal, eller om det forpligter regeringen til at varetage interesser, men ikke præcis

hvordan det skal gøres. Han opfordrede til, at man i stedet for at insinuere mandatsvigt,

siger det klart, hvis man mener, det er det, der sker. Han tilføjede, at der ikke er forskel

på, hvad Flemming Møller Mortensen har sagt – at man går ind for at undtage mentol fra

forbuddet – og hvad der står i mandatet, og hvad sundhedsministeren har sagt.

Formanden

svarede Jens Joel, at det var ministerens opgave at besvare spørgsmål fra

udvalget.

Sundhedsministeren

genkendte ikke Merete Riisagers beskrivelse af forhandlingerne.

Hun slog fast, at hun arbejder loyalt ud fra mandatet, og forklarede i forlængelse af Jens

Joels bemærkning, at det at lægge vægt på noget ikke er lig med en fast defineret for-

handlingsstrategi. Det handler om at få mest muligt igennem af det mandat, man kommer

med, og man kan ikke sætte på formel, hvordan man bedst gør det.

1462

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Hun præciserede på foranledning af Camilla Hersoms spørgsmål, at det at være en del af

et blokerende mindretal betyder, at man skal stemme imod direktivet, hvis ikke man får

sine ønsker igennem. Og da Danmark ønsker en stærk regulering, der kan beskytte børn

og unge, vil man ikke stemme imod.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det er realistisk at nå en generel indstil-

ling, og at det også er fornuftigt, fordi forslaget har været så længe undervejs. Der er nødt

til at være fremdrift.

Hun svarede Merete Riisager, at regeringen vil have mentol undtaget fra forbuddet mod

tilsætningsstoffer, og at det har været dens synspunkt hele tiden, selv om regeringen står

alene med det.

Formanden

bad om at få referaterne fra Rådets arbejdsgruppemøder oversendt i fortrolig

form. Merete Riisager havde tidligere uden held bedt om at få adgang til dem. Det ville

være den nemmeste måde for ministeren at dokumentere på, at der er blevet forhandlet

loyalt ud fra mandatet.

Merete Riisager

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt ministeren var enig med den social-

demokratiske sundhedsordfører, hvortil ministeren nikkede bekræftende.

Sundhedsministeren

svarede, at det er regeringen, der fører forhandlingerne, og at det

ikke er praksis at oversende referaterne. Det er interne regeringspapirer, så det kunne

ikke imødekommes.

1463

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3248 (økonomi og finans) den 21. juni 2013

Økonomi- og indenrigsministeren

forelagde alene sager til orientering og havde ikke

bemærkninger til rapporten fra Den Europæiske Investeringsbank, EIB, til Det Europæi-

ske Råd, rapporterne om skat til Det Europæiske Råd, adfærdskodeks for erhvervsbe-

skatning, budgettet for 2014, klimasagen og revision af direktivet om markeder for finan-

sielle instrumenter, MiFID, da der på teknisk niveau er opnået enighed om sagen. Økofin

ventes formelt at godkende aftalen uden drøftelse.

1. Forberedelse af DER d. 27.-28. juni 2013: Det Europæiske Semester 2013

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (12) – bilag 355 (Danmarks nationale

reformprogram 2013)

EU-note (12) – E 40 (EU-note af 10/6-13 om Kommissionens

henstillinger til Danmark)

EU-note (12) – E 27 (notat af 11/4-13 om balanceproblemer i

dansk økonomi)

EUU alm. del (12) – bilag 378 (udkast til kommenteret

dagsorden) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 27-

28/6-13 – bilag 1)

EUU alm. del (12) – bilag 424 (retningslinjer for konklusioner)

(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 27-28/6-13 –

bilag 4)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1104, senest behandlet 8/5-13)

a) Udtalelser og anbefalinger om medlemslandenes stabilitets- og

konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer

–

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0350, KOM (2013) 0351, KOM (2013) 0352, KOM (2013)

0353, KOM (2013) 0354, KOM (2013) 0355, KOM (2013) 0356, KOM

(2013) 0359, KOM (2013) 0360, KOM (2013) 0362, KOM (2013) 0364,

KOM (2013) 0365, KOM (2013) 0366, KOM (2013) 0367, KOM (2013)

0368, KOM (2013) 0369, KOM (2013) 0370, KOM (2013) 0371, KOM

(2013) 0373, KOM (2013) 0374, KOM (2013) 0375, KOM (2013) 0376,

KOM (2013) 0377, KOM (2013) 0378

Økonomi- og indenrigsministeren:

Økofin skal opnå politisk enighed om udtalelser om

landenes stabilitets- og konvergensprogrammer, de nationale reformprogrammer og de

landespecifikke anbefalinger. DER skal tilslutte sig anbefalingerne på topmødet den 27.-

28. juni 2013, hvorefter de formelt vedtages på Økofin den 9. juli.

1464

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Hvor der i semesterets første fase var fokus på de generelle økonomiske udfordringer for

EU som helhed, er vi nået til den fase, hvor der er fokus på, hvad hvert enkelt medlems-

land bør gøre. Generelt vurderer vi, at analyserne er gode, og at udkastene til anbefalin-

ger er af høj kvalitet. Anbefalingerne har fokus på de mest presserende udfordringer og

dermed også nogle af de reformer, der er vigtigst for vækst og beskæftigelse i de enkelte

lande. Det gælder behovet for at konsolidere, lave strukturreformer og håndtere makro-

økonomiske ubalancer i en række lande, herunder tab af konkurrenceevne og fortsatte

sårbarheder i den finansielle sektor og på boligmarkedet. Anbefalingerne afspejler, hvor

langt de enkelte lande er kommet med at gøre anbefalingerne fra sidste år til virkelighed.

Kommissionens udkast sikrer generelt en balance mellem et stærkt økonomisk samar-

bejde i EU og det nationale ejerskab. Regeringen lægger stor vægt på det økonomiske

samarbejde og den nationale forpligtelse – det er os, der skal gøre reformerne til virke-

lighed. De lande, der har store udfordringer, får flere og mere konkrete anbefalinger,

mens lande med relativt moderate udfordringer får mere generelle anbefalinger til at nå

bestemte mål. Denne differentiering mellem landene giver god mening. Kommissionens

udkast til udtalelse og landespecifikke anbefalinger vedrørende Danmark ligger på linje

med regeringens økonomiske politik, herunder de konkrete reformer og tiltag som indgår i

regeringsgrundlaget, konvergensprogrammet, det nationale reformprogram og ”Vækst-

plan DK”.

I år har vi fået tre anbefalinger. Vi er det eneste land med så få anbefalinger. Det er et

positivt signal fra EU om, at Danmark er på rette spor med at virkeliggøre regeringens

reformdagsorden og har gjort fremskridt i forhold til sidste års anbefalinger. Den første

anbefaling handler om at fastholde fokus på at gennemføre den finanspolitiske strategi og

at leve op til henstillingen. Her er Danmark på sporet, fordi vores strukturelle budgetfor-

bedringer er på linje med henstillingens stramningskrav, og vi er på vej til at få under-

skuddet holdbart under 3 pct. af BNP i 2013 og frem. Den anden anbefaling handler om

at forbedre arbejdsmarkedsmulighederne for personer på kanten af arbejdsmarkedet,

herunder borgere med indvandrerbaggrund, langtidsledige og borgere med kort eller in-

gen uddannelse, og det er et væsentligt fokusområde for regeringen. Den handler også

om at forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne, gennemføre reformerne af folkesko-

len for at øge uddannelsesniveauet og forbedre kvaliteten i forhold til de penge, vi bruger

på uddannelserne. Den tredje anbefaling handler om at øge konkurrencen, særlig i ser-

vicesektoren – igen områder, som regeringen prioriterer højt, og en diskussion, vi vender

tilbage til. I har sikkert noteret jer de overvejelser og debatter, som produktivitetskommis-

sionen rejser i forlængelse af det.

Regeringen kan støtte de ventede udtalelser og landeanbefalinger.

1465

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Nikolaj Villumsen

spurgte om, hvad der ligger i, at man skal fortsætte bestræbelserne

på at fjerne barrierer i servicesektoren, herunder detail- og bygge-og anlægssektoren, og

øge effektiviteten i leveringen af offentlige tjenester. Man skal, mente han, forhåbentlig

stadig kunne stille krav i forbindelse med udbud.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen endnu ikke

har taget stilling til, hvordan man kan øge servicesektorens effektivitet – det er en af

grundene til, at Produktivitetskommissionen er nedsat. Tidligere analyser har dog vist, at

der er rum for forbedring i den danske byggebranche.

b) Anbefaling om implementering af de generelle økonomiske-politiske

retningslinjer for eurolandene

–

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0379

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

c) Konklusioner om Kroatien

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1466

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

2. Rådsbeslutninger vedrørende implementering af stabilitets- og vækstpagten



Vedtagelse

KOM (2013) 0381, KOM (2013) 0382, KOM (2013) 0383, KOM (2013)

0384, KOM (2013) 0385, KOM (2013) 0386, KOM (2013) 0387, KOM

(2013) 0388, KOM (2013) 0390, KOM (2013) 0391, KOM (2013) 0392,

KOM (2013) 0393, KOM (2013) 0394, KOM (2013) 0395, KOM (2013)

0396

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der er lagt op til at vedtage en række beslutninger

under EU’s procedure for uforholdsmæssig store underskud. Det gælder fire forskellige

ting. For det første at forlænge fristen for at bringe underskuddene ned under 3 pct. af

BNP for en række lande, der opfylder betingelserne: Frankrig, Spanien, Portugal, Polen,

Slovenien og Holland. For det andet gælder det en rådsbeslutning om manglende efterle-

velse af henstillingen og et pålæg, dvs. en skærpet henstilling, til Belgien. Det drejer sig

for det tredje om ophævelse af henstillinger til Italien, Letland, Litauen, Ungarn og Ru-

mænien og for det fjerde om at igangsætte en ny procedure med en henstilling for Malta.

Lande som ikke har udsigt til at nå deres frist for at bringe det faktiske underskud under 3

pct. af BNP kan få forlænget deres frist, hvis de er i gang med at gennemføre strukturelle

budgetforbedringer på linje med stramningskravet i deres henstillinger, og hvis væksten

er svagere end ventet på tidspunktet for henstillingen. Det vil sige, at to ting skal være

opfyldt på samme tid: en svagere underliggende vækst, og at man er på rette spor med

hensyn til at virkeliggøre de tiltag, der skal til ifølge henstillingen. De reviderede henstil-

linger indeholder dels nye frister for at bringe underskuddet under 3 pct., dels krav om at

gennemføre finanspolitiske stramninger på �½-1 pct. af BNP om året i gennemsnit. Lan-

dene får fristen forlænget med 1 år (Portugal og Holland) eller 2 år (Frankrig, Spanien,

Polen og Slovenien). De lande, som skal gennemføre en uforholdsmæssig stor stram-

ning, hvis forlængelsen er 1-årig, har i stedet fået 2 år. Økofin ventes at være enig i de

foreslåede reviderede henstillinger.

Økofin ventes også at vedtage en beslutning om manglende efterlevelse af Belgiens

henstilling. Underskuddet udgjorde 3,9 pct. af BNP i 2012 (selv uden udgifter til bankre-

kapitaliseringer), og det er således ikke bragt under 3 pct. inden fristen i 2012. Konsolide-

ringen har været mangelfuld, især i 2010 og 2011.

Økofin ventes derfor også at vedtage et pålæg, dvs. en skærpet henstilling, til Belgien.

Belgien skal korrigere sit uforholdsmæssige store underskud senest i 2013 og gennemfø-

re en strukturel stramning på 1 pct. af BNP i 2013.

1467

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Økofin ventes også at konkludere, at Italien, Letland, Litauen, Ungarn og Rumænien har

levet op til deres henstillinger. EU’s tal for disse lande viser, at underskuddene er bragt

ned under 3 pct. af BNP til fristen i 2012, og Kommissionens prognoser peger på, at un-

derskuddene vil forblive under 3 pct. af BNP.

Endelig ventes Rådet at vedtage en ny henstilling til Malta, som endnu en gang rapporte-

rer om et underskud på over 3 pct. af BNP.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedrørende de pågældende landes

underskudsprocedurer, men Danmark har kun stemmeret vedr. beslutninger for ikke-

eurolande. Regeringen er enig i den vurdering, at stabilitets- og vækstpagtens betingelser

for reviderede henstillinger, ophævelse af henstillinger samt nye henstillinger er opfyldt,

og lægger samtidig stor vægt på, at de pågældende lande efterlever deres henstillinger,

ligesom vi lægger vægt på at gøre det herhjemme.

De konkrete beslutninger, der lægges op til, viser, at stabilitets- og vækstpagtens fleksibi-

litet, hvor stramningskrav, tidsklausuler m.v. tilpasses efter det enkelte lands situation og

opnåede resultater, giver rigtig god mening.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om ministeren vurderede, at Danmarks henstilling vil

blive ophævet ved årsskiftet. Han ville også gerne vide, hvor mange job stabilitets- og

vækstpagten, som – med rette – blev markedsført som en stor sejr under det danske

formandskab, forventes at skabe på europæisk plan.

Nikolaj Villumsen

glædede sig over, at Kommissionen har erkendt, at nedskæringerne

ikke virker. Han undrede sig på den baggrund over, at reformerne af arbejdsmarked og

pensionssystemer betragtes som en succes. Derudover fandt han det trist, at Belgien,

efter at have brugt en masse penge på at redde banker, nu tvinges til at skære ned på

velfærd.

Økonomi- og indenrigsministeren

kunne ikke svare Jakob Ellemann-Jensen, præcis

hvor mange arbejdspladser stabilitets- og vækstpagten har skabt – eller holdt hånden

under, hvad der i nogle lande er lige så centralt. Den danske linje går ud på at stimulere

så meget som muligt, fordi det fremmer beskæftigelsen, men samtidig holde en sikker-

hedsafstand til de minus 3 pct., så den danske henstilling kan ophæves til næste år.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at Belgien selv må beslutte, hvordan de håndterer

henstillingen – og om de vil bruge statsmidler til at rekapitalisere banker. I Danmark lader

man ejerne betale og opretholder på den måde et vandtæt skot mellem statsfinanser og

bankfinanser. Henstillingen er netop et eksempel på den førnævnte balance mellem

stærkt samarbejde og nationalt ansvar.

1468

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

3. Rapport fra Kommissionen/EIB til Det Europæiske Råd



Præsentation

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 29)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Forlængelse af løbetider for lån til Irland og Portugal



Vedtagelse

KOM (2013) 0320, KOM (2013) 0330

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 31)

EUU alm. del (10) - bilag 107 (Finansministeriets notat om

låneprogram til Irland)

Udvalgsmødereferater:

(11) side 1239 (Irland senest behandlet 13/5-11)

(11) side 1241 (Portugal senest behandlet 13/5-11)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Økofin ventes at træffe beslutning om at forlænge

løbetiden for EU-27’s lån til hhv. Irland og Portugal med 7 år. Irland og Portugal fik i hen-

holdsvis 2010 og 2011 et låneprogram med finansiering fra IMF, EU-27 og eurolandene,

ligesom Irland også fik bilaterale lån fra bl.a. Danmark. EU-27’s andel er på 22,5 mia.

euro til Irland og på 26 mia. euro til Portugal. En forlængelse af EU-27-lånenes løbetid

med 7 år vil således bringe den gennemsnitlige løbetid op fra 12�½ år til 19�½ år. Eurolan-

dene ventes at beslutte en tilsvarende løbetidsforlængelse for deres lån til de to lande.

Irland og Portugal er godt i gang med implementeringen af betingelserne i deres lånepro-

grammer. Landene er i færd med at vende tilbage til markedsfinansiering gennem udste-

delser af statsobligationer, og det er vurderingen, at en forlængelse af lånenes løbetid

kan fremme denne proces, og det er godt. Løbetidsforlængelsen mindsker koncentratio-

nen af tilbagebetalinger i årene umiddelbart efter programmernes afslutning henholdsvis

ved udgangen af i år og starten af næste år og vil formodentlig gøre det nemmere at til-

trække investorer til de to landes nyudstedelser af statsobligationer. Det ændrer ikke stør-

relsen af lånene eller omfanget af EU’s sikkerhedsstillelse, men betyder alene at denne

sikkerhedsstillelse vil løbe i længere tid. Beslutningen vedrører ikke IMF’s lån eller de bi-

laterale lån til Irland fra bl.a. Danmark.

Vi støtter løbetidsforlængelsen, som afbalancerer hensynet til at hjælpe de to lande tilba-

ge på markedet og hensynet til at få de to lande ud af låneprogrammerne.

1469

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

5. Kommissionens meddelelse om tidsplan for landenes konvergens mod deres

mellemfristede mål for den offentlige saldo (MTO) og operationalisering af en

investeringsklausul i Stabilitets- og Vækstpagten



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter samt udvidelse af

euroområdet med Letland



Vedtagelse

KOM (2013) 0337, KOM (2013) 0341

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 38)

Økonomi- og indenrigsministeren:

På anmodning fra Letland har Kommissionen og

Den Europæiske Centralbank den 6. juni offentliggjort rapporter om Letlands opfyldelse af

konvergenskriterierne for optagelse i euroen. Letland vurderes at opfylde alle kriterier.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om, at Letland optages i eurosamarbejdet pr. 1.

januar 2014.

Alle EU-lande ventes at være enige i vurderingen af Letland og at støtte Kommissionens

forslag om optagelse af Letland i euroen.

Den formelle beslutning bliver først taget på Økofin den 9. juli 2013 efter høring i Europa-

Parlamentet og tilslutning fra EU's stats- og regeringschefer i forbindelse med Det Euro-

pæiske Råd den 27.-28. juni 2013. Eurolandene skal vedtage en henstilling om Letlands

optagelse, før det formelt kan besluttes blandt alle 27 EU-lande i Økofin.

Regeringen støtter forslaget om optagelse af Letland i euroen.

Jakob Ellemann-Jensen

ønskede Letland tillykke med den snarlige indtrædelse i euro-

samarbejdet.

Nikolaj Villumsen

ville gerne vide, om der stadig er en massiv udvandring fra Letland.

Økonomi- og indenrigsministeren

kendte ikke Letlands udvandringstal. Hun troede dog

ikke, at det er udsigten til at få indført euroen, der får folk til at udvandre.

1470

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

7. Bekæmpelse af momssvig



Politisk enighed

KOM (2012) 0428, KOM (2009) 0511

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 42)

Udvalgsmødereferat:

På dagsorden for EUU-mødet 8/5-13, men punktet blev taget af

Økofin-dagsordenen

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 903, behandlet EUU 1/3-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Bekæmpelse af momssvig bliver formodentlig et a-

punkt. Det vil sige, at der ikke kommer nogen stor diskussion, da der forventes at være

enighed om de foreslåede løsninger. Vi har været inde på det tidligere.

1471

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter mv.



Generel indstilling

KOM (2012) 0280

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 49)

EU-note (12) – E 31 (notat af 22/4-13 om status for bankunion)

EU-note (11) – E 37 (notat af 20/6-12 om Kommissionens forslag

til direktiv om bankunion)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1091 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 8/5-13)

På dagsorden for EUU-mødet 1/3-13, men punktet udgik

EUU alm. del (11) – bilag 599 (behandlet i EUU 6/7-12,

punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1405, behandlet i EUU 14/6-

12)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1472

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

9. (Evt.) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID/MiFIR)



Generel indstilling

KOM (2011) 0656, KOM (2011) 0652

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 65)

KOM (2011) 0656 – bilag 2 (henvendelse af 28/2-13 fra Concord

Danmark m.fl.)

KOM (2011) 0656 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

På dagsorden for EUU-mødet 8/5-13, men punktet udgik

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 897 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 1/3-13)

Økonomi- og indenrigsministeren

nævnte ikke punktet i sin forelæggelse, men besva-

rede spørgsmål.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde til almindelig orientering, at Venstre stadig ikke mener,

at god selskabsledelse omfatter kønskvoter.

Nikolaj Villumsen

spurgte om, hvordan landet ligger med hensyn til fødevarespekulati-

on. Er over the counter-derivaterne omfattet af positionslofter eller ej? Ministeren havde

tidligere sagt, at det var ret få derivater, der blev handlet som over the counter, men så

vidt Nikolaj Villumsen var orienteret, bliver der handlet for mere end 2 milliarder dollars på

den måde. Han mente, at det ville blive en diskussion, når forslaget kommer til Parlamen-

tet, og derfor ville han gerne kende regeringens holdning. Skal det være muligt at gribe

ind med positionslofter for at hindre spekulation i fødevarepriser?

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at det i kompromisforslaget forholder sig

sådan, at medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente myndigheder fastsæt-

ter kvantitative grænser for, hvor stor en besiddelse en person eller en virksomhed må

have af et råvarederivat, dvs. positionsgrænser. Og det støtter Danmark.

Ministeren noterede sig derudover Jakob Ellemann-Jensens bemærkning om, at Venstre

ikke mener, at god selskabsledelse implicerer overvejelser om andele af det underrepræ-

senterede køn, som det hedder.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om de nationale myndigheder kan stille højere krav til positi-

onslofter, end EU gør.

Økonomi- og indenrigsministeren

havde forstået kompromisforslaget sådan, at det er

medlemsstaterne, der fastsætter positionslofterne, som dermed kan have forskellige ni-

veauer. Hvis hun tog fejl, ville hun korrigere det.

1475

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

10. (Evt.) Forslag til direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet (automatisk informationsudveksling)



Præsentation fra Kommissionen

KOM (2013) 0348

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 73)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen ventes at præsentere sit forslag om

ændring af direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet. Det er en vigtig

sag, fordi det skal sikre en EU-ramme om den styrkede automatiske informationsudveks-

ling på europæisk og globalt plan, som vi har besluttet at udvikle på de seneste møder i

Økofin og DER som opfølgning på femlandeinitiativet.

Direktivet går ud på, at EU-landenes skattemyndigheder skal hjælpe hinanden med op-

lysninger til brug i skattesager. Det nuværende direktivs hovedregel er, at et EU-lands

skattemyndigheder har pligt til at sende oplysninger til et andet EU-land, der sender en

begrundet anmodning om det.

Det nuværende direktiv medfører også, at et EU-lands skattemyndigheder uden forudgå-

ende anmodning skal sende oplysninger om lønindtægter, bestyrelseshonorarer, forsik-

ringsydelser, pensioner og indtægt fra fast ejendom samt ejendomsret til fast ejendom til

et andet EU-land. Det gælder, hvis indtægtsmodtageren er hjemmehørende i det andet

EU-land og skattemyndighederne har oplysningerne til rådighed.

Forslaget om ændring af direktivet medfører en styrket pligt til indberetning og informati-

onsudveksling vedrørende f.eks. udbytter og gevinst ved afståelse af aktier. Alle EU-

lande skal ifølge forslaget pålægge deres banker og andre finansielle institutter at indbe-

rette til deres skattemyndigheder, hvilke indtægter de betaler eller godskriver til personer i

andre EU-lande, og hvilke aktiver personer i andre EU-lande har i de pågældende ban-

ker.

Oplysningerne skal videresendes til skattemyndighederne i de EU-lande, hvor personer-

ne bor, og det skal ske automatisk, altså uden at disse lande anmoder om det.

Regeringen støtter en automatisk informationsudveksling, og Danmark var på det sene-

ste Økofin med til at understrege behovet for en EU-ramme om den styrkede informati-

onsudveksling. Derfor ser vi meget positivt på, at Kommissionen nu er kommet med et

forslag. Vi forventer at kunne støtte det nye forslag, men nu går det tekniske arbejde med

detaljerne i gang.

1476

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

11. (Evt.) Udkast til EU’s budget for 2014



Præsentation fra Kommissionen

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 76)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. (Evt.) Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner og (evt.)

rapport om skatteemner under Konkurrenceevnepagten



Tilslutning

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 78)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. (Evt.) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Rapport til Rådet og (evt.) udkast

til rådskonklusioner



Tilslutning

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 80)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 425, senest behandlet i EUU 30/11-12 –

ingen omtale)

EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1399, behandlet i EUU 14/6-12 – ingen

omtale)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

14. Policyudvikling på klima- og energiområdet – opfølgning på DER den

22. maj 2013



Status

KOM (2013) 0169

Rådsmøde 3248 – bilag 1 (samlenotat side 84)

EU-note (12) – E 28 (note af 15/4-13 om klimagrønbog)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1477

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 489: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-13

36. Europaudvalgsmøde 18/6-2013

15. Eventuelt

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

16. Siden sidst

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl.13.58

1478