EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 12. oktober 2012

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Jeppe Kofod

(S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Lone Loklindt (RV),

Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Lykke

Friis (V), Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF), Merete

Riisager (LA), Lars Barfoed (KF)

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) (bistået af direktør

Michael Zilmer-Johns), klima-, energi- og bygningsmini-

ster Martin Lidegaard (RV), miljøminister Ida Auken (SF)

og minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk

samarbejde Manu Sareen (RV)

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3191 (udenrigsanliggender) den 15. oktober 2012

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrøren-

de udenrigsanliggender på mandag.

Alle sagerne er denne gang til orientering.

1. Sydlige naboer



Politisk drøftelse



Rådskonklusioner (Syrien)

Rådsmøde 3191

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3183

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse den 23/7-12)

EUU alm. del (11)

–

bilag 569 (side 1465, senest behandlet i EU

22/6-12)

Udenrigsministeren:

Jeg vil gerne orientere om dagsordenspunktet Sydlige na-

boer. Punktet forventes særligt at fokusere på situationen i Syrien og Egypten.

Situationen i Syrien er under stadig forværring. Desuden er faren for regional

ustabilitet som følge af konflikten blevet øget. I sidste uge oplevede vi, hvordan

syrisk artilleribeskydning ind i Tyrkiet dræbte 5 personer. Danmark har sammen

med de øvrige NATO-medlemmer meldt klart ud, at vi står sammen med Tyrkiet.

Jeg har på det kraftigste fordømt regimets artilleribeskydning og krævet, at regi-

met sikrer, at lignende episoder ikke forekommer i fremtiden.

Den humanitære situation og flygtningesituationen er ligeledes markant forværret.

Mindst 2,5 million mennesker har behov for akut humanitær assistance, og op

mod 300.000 mennesker er flygtet til Syriens nabolande. Danmark har nu i alt

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

ydet 102 mio. kroner i humanitære bidrag, og yderligere danske bidrag kan kom-

me på tale.

På rådsmødet vil vi drøfte den seneste udvikling i Syrien. Jeg forventer, at vi

blandt andet vil have fokus på den humanitære situation, bestræbelserne på at

samle oppositionen, forberedelsen af en mulig transition og fortsat støtte til Bra-

himis arbejde. Jeg forventer desuden, at vi igen vil stramme sanktionerne, blandt

andet ved at udvide listen over personer der rammes af indefrysning af midler og

indrejseforbud i EU, så de kommer til at omfatte hele den syriske regering.

Fra dansk side bakker vi op om FN’s og Brahimis bestræbelser på at finde en

politisk løsning på konflikten. Samtidig er det vigtigt, at Danmark

–

sammen med

det øvrige internationale samfund og ikke mindst den syriske opposition

–

forbe-

reder os på den transition, der uundgåeligt må komme en dag.

På mødet forventes også en kort drøftelse af Egypten med udgangspunkt i præ-

sident Morsis vellykkede besøg i Bruxelles den 13. september. Under samtalerne

var der fokus på den socio-økonomiske situation i Egypten, som især lider på

grund af faldet i udenlandske investeringer og turistindtægterne. Præsident Morsi

har sat økonomien øverst på regeringens dagsorden for at indfri nogle af de for-

ventninger, som befolkningen har til forbedringer af levevilkårene, beskæftigelsen

og lov og orden. EU fortsætter sine bestræbelser på at sikre, at forholdet til Egyp-

ten styrkes til gavn for økonomisk vækst og jobskabelse

–

især gennem frihan-

delsaftaler og markedsadgang. På rådsmødet forventes bl.a. drøftet hvordan EU

kan bidrage til Egyptens demokratiseringsproces og hjælpe med at genskabe

investorernes tillid.

I forbindelse med drøftelsen vil vi også komme ind på forberedelserne til de to

møder på ministerniveau i Cairo den 14.-15. november, hvor der først vil være et

fælles møde for udenrigsministre fra EU og Den Arabiske Liga og dagen efter et

såkaldt ”task force”-møde

mellem EU og Egypten. Centrale temaer vil her være

EU’s fortsatte støtte og forventninger med den såkaldt ”more-for-more” tilgang,

hvor vi i højere grad vil være villige til at lade pengene og fordelene flyde til de

lande, som engagerer sig i reformer og understøtter respekt for de grundlæggen-

de rettigheder. Det er principper, som vi selv har været med til at definere under

dansk formandskab, og som jeg fortsat vil presse på for.

Jeg forventer, at vi også vil komme ind på situationen efter det tragiske angreb på

det amerikanske konsulat i Benghazi den 11. september, der blev gennemført i

kølvandet på demonstrationer om den islamkritiske film. Angrebet er en klar på-

mindelse om de risikoelementer, som har været kendte gennem nogen tid. I Li-

byen oplever vi i den politiske proces

–

i modsætning til sikkerhedssituationen

–

fremskridt med etablering af den nye nationalforsamling, og jeg ser frem til dan-

nelsen af en ny libysk regering. Fra EU’s side er man i færd med at undersøge,

hvordan man bedst understøtter en ny regering, herunder bl.a. inden for sikker-

hed, grænsekontrol, civilsamfundet og kvinders rettigheder.

Nikolaj Villumsen

mente, den langvarige borgerkrig i Syrien kan få forfærdelige

konsekvenser for civilbefolkningen. Han ville gerne høre, om man udover at ar-

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

bejde for en styrkelse af oppositionen også arbejder for fredsforhandlinger, som

involverer begge parter. Det er afgørende, at vi kan få skabt en våbenhvile, så vi

kan få nødhjælpen frem til befolkningen.

Udenrigsministeren

nærede en afgrundsdyb bekymring for situationen i Syrien

nu, hvor man nærmer sig en vinter i et land, som har 300.000 eksterne flygtninge,

og hvor man regner med, at der vi være 710.000, når vi runder årsskiftet. Infra-

strukturen er brudt sammen, og store dele af energiforsyningen virker ikke. Store

dele af sundhedssektoren fungerer ikke. Der er al mulig grund til at drøfte, hvor-

dan vi kan hjælpe flygtningene i nabolandene, hvor vi indtil nu har afsat 102 mio.

kr. til hjælp i Jordan. Det internationale samfund må under alle omstændigheder

sikre humanitær bistand til de stakkels mennesker.

Udenrigsministeren gav Nikolaj Villumsen ret i, at fredsforhandlingerne selvfølge-

lig må fortsætte. Vi må diskutere med alle, men udenrigsministeren havde svært

ved at se, at Assad kunne komme til at spille en rolle, når han har været medvir-

kende til at beskyde fredelige demonstranter, og når han har lejet snigmordere til

at skyde børn og fuldstændigt uskyldige og bombarderet boligblokke. Det er afgø-

rende, at de forskellige befolkningsgrupper bliver vel repræsenteret i det styre,

som kommer til efter Assad. Vi har derfor hele tiden opfordret den syriske opposi-

tion til at blive mere inkluderende, så den kommer til at omfatte alle de etniske,

religiøse og politiske grupperinger, der er i Syrien. Danmark spiller en aktiv rolle,

når det drejer sig om at få en bedre koordinering af oppositionen.

Udenrigsministeren tilføjede, at da han mødte FN's udsending, Brahimi, for to

uger siden i New York, betegnede denne den politiske situation som svær. Vi har

tilbudt ham al den danske hjælp, vi kan yde, når det drejer sig om at finde en poli-

tisk løsning på konflikten i Syrien.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Iran



Politisk drøftelse



Evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3191

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 569 (side 1468, senest behandlet i

EUU 22/6-12)

EUU alm. del (11)

–

bilag 418 (side 601, FO, behandlet i EUU

18/1-12)

Udenrigsministeren:

Vedrørende spørgsmålet om Irans atomprogram har der

desværre ikke været den fornødne fremgang i forhandlingerne med Iran. Regimet

i Teheran har stadig ikke taget imod den udstrakte hånd fra det internationale

samfund og engageret sig seriøst i forhandlingerne om at finde en løsning.

Danmark har lagt vægt på den såkaldte tosporstilgang, hvor vi opfordrer til for-

handlinger, samtidig med at vi fastholder presset på styret for at tilskynde et seri-

øst engagement i forhandlingerne. Den tilgang vil vi fortsætte.

Derfor betyder den manglende iranske forhandlingsvilje, at vi må øge presset på

det iranske regime. Der er lagt op til en udvidelse af de eksisterende sanktioner

med yderligere målrettede tiltag bl.a. inden for transport- og energisektoren og

den finansielle sektor. Der er dog

–

på grund af modstand fra enkelte lande

–

endnu ikke opnået enighed om hele sanktionspakken.

Jeg forventer desuden, at vi på rådsmødet

–

i tilknytning til vedtagelsen af stram-

mere sanktioner

–

vil have en bredere debat om Iran og den regionale situation

under frokosten. Vi har i den forbindelse også noteret os det kraftige fald i den

iranske valuta og de seneste demonstrationer i anledning af den forværrede øko-

nomiske situation.

Pia Adelsteen

syntes, det så ud, som om der var tale om en forværring af situati-

onen, idet hun havde læst, at Irans antal af centrifuger var blevet fordoblet, så

landet kan få mere beriget uran og i løbet af kort tid være klar til at få atomvåben.

Både USA og Israel har reageret meget kraftigt. Derfor ville hun høre, om EU ag-

ter at følge USA og Israel for at forhindre, at Iran får atomvåben.

Lykke Friis

pegede på, at der i britisk presse er ideer om, hvordan man kan få

skærpet sanktionerne, f.eks. ved en total handelsboykot og ved at nægte Iran

adgang til banker. Hun spurgte, om det er noget, regeringen kan støtte, eller om

den har andre ideer til en mulig skærpelse af sanktionerne.

Nikolaj Villumsen

var meget bekymret over de udmeldinger, der er kommet fra

Israel, som taler om angreb på Iran. Ingen gør sig nogen som helst idé om, at et

israelsk angreb på Iran kan udrydde atomanlæggene. Iran vil formentlig svare

igen, hvilket kan trække EU og USA ind i konflikten. Det kan blive en meget vold-

som konflikt, som kan få konsekvenser for sejladsen af olie gennem Hormuz-

strædet. Nikolaj Villumsen pointerede, at det er vigtigt at sende et meget klart sig-

nal om, at vi ikke arbejder med en model, som inkluderer en storkrig. Vi vil forhin-

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

dre, at der er nogen, der udvikler atomvåben, og vi må også have løst det pro-

blem, at Israel har atomvåben. Det ville være godt, hvis der var en atomvåbenfri

zone i Mellemøsten. Derfor spurgte han, om det var en idé, regeringen ville rejse.

Udenrigsministeren

erkendte i svaret til Pia Adelsteen, at forhandlingsproces-

sen i hvert fald midlertidigt ikke bevæger sig fremad. Der har været afholdt tre

møder, og 3+3 gruppen har forsøgt at lægge pres på iranerne. Men sanktionerne

virker

–

selv om det har taget nogen tid

–

og den iranske valuta styrtdykker under

indtryk af sanktionerne. Der har været relativt store demonstrationer i Teheran,

hvilket er udtryk for en folkelig utilfredshed med styret. Vi må presse på for en

fortsat forhandlingsproces, samtidig med at vi bliver ved med at stramme sanktio-

nerne. Vi vil ikke kræve, at iranerne ikke bruger atomkraft til civile formål, men de

må ikke udvikle atomvåben. Hvis Iran bliver en atommagt, vil det i dramatisk grad

være med til at destabilisere Mellemøsten, for så bliver der et kapløb om at blive

atommagt. Der er ikke nogen uoverensstemmelse mellem EU's og USA's positi-

on. Begge arbejder sammen i 3+3 gruppen om at lægge et maksimalt pres på

styret i Teheran. Udenrigsministeren sluttede med at sige, at under debatten på

mandag vil vi lægge op til yderligere at stramme sanktionerne. Det er helt afgø-

rende, som Pia Adelsteen siger, at Iran ikke når at berige uran til det punkt, hvor

det kan anvendelse til militære formål. Efter det punkt er der en fase, hvor det skal

anbringes i missiler. Det er inden for den tidsramme, vi har mulighed for at lægge

det pres på Iran, der gør, at Iran ikke udvikler sig til en atommagt.

I svaret til Lykke Friis sagde udenrigsministeren, at finansieringen i bankerne er

noget af det, vi kan ramme, ligesom vi rammer olieproduktionen og transportsek-

toren og personer rundt om regimet. Det er for tidligt at sige præcist, hvor vi lan-

der, idet der er forskellige opfattelser, men Danmark har hele tiden ligget i front,

når det gjaldt skærpede sanktioner, som er et alternativ til de trusler om et an-

greb, som har floreret rundt omkring.

Vi har selvfølgelig også hørt de israelske trusler, sagde udenrigsministeren til Ni-

kolaj Villumsen, og støtter, at vi i stedet for skal lægge pres på Iran, så landet ikke

udvikler sig til en atommagt. Vi vil ikke inddrages i en mellemøstlig storkrig.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om udenrigsministeren helt konkret ville arbejde for,

at EU tager afstand fra et israelsk angreb på Iran. Israel må ikke forledes til at tro,

at EU vil sende tropper, hvis de angriber Iran.

Udenrigsministeren

mente ikke, det var hensigtsmæssigt diplomati at tage stil-

ling til alle mulige scenarier. Vi skal lægge maksimalt pres på det iranske styre.

Det tyder på, at presset er ved at virke, i og med at den iranske valuta styrtdykker.

En militær aktion er ikke en del af vores strategi.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

3. Mali/Sahel



Politisk drøftelse



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3191

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3183

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse den 23/7-12)

Udenrigsministeren:

Situationen i Mali efter militærkuppet i marts er fortsat uklar

og flydende og har potentiale til at destabilisere de øvrige lande i regionen.

I det nordlige Mali har bevæbnede terrorist- og oprørsgrupper samt kriminelle

netværk konsolideret deres kontrol. Udviklingen har massive konsekvenser for

lokalbefolkningen, og mange er allerede flygtet til nabolande.

Malis regering har anmodet den regionale vestafrikanske organisation, ECO-

WAS, om at støtte dens hær med at tilbageerobre det nordlige Mali. Der er sendt

en lignende henvendelse til EU. Mali har også henvendt sig til FN’s Sikkerheds-

råd med anmodning om vedtagelse af en resolution, der autoriserer intervention

af en international militær styrke i Mali med henblik på at støtte Malis væbnede

styrker med at genvinde kontrollen over hele landets territorium.

I forbindelse med FN’s generalforsamling

blev der afholdt et højniveaumøde om

Sahel, hvor jeg selv deltog. Mødet har bidraget til at bringe situationen i Sahel højt

op på den internationale dagsorden. Som konkret opfølgning på mødet har Ban

Ki-Moon lovet at fremlægge en integreret FN-strategi for Sahel og besluttet sig for

at udnævne en særlig FN-repræsentant

for regionen. Jeg forventer, at FN’s Sik-

kerhedsråd snart vedtager en resolution, der bemyndiger støtte til Malis hær og

planlægning af militær indgriben i Nordmali.

På rådsmødet vil vi drøfte, hvorledes EU kan bidrage til en effektiv håndtering af

situationen. Jeg forventer, at man fra EU's side vil være særligt optaget af følgen-

de fem områder:

1. Opfordre den maliske regering til at få udarbejdet en troværdig køreplan for

processen, der skal lede frem til afholdelse af valg.

2. En villighed til gradvist at indfase bistanden afhængigt af den politiske udvik-

ling i Mali.

3. En fortsat trussel om at vedtage sanktioner mod de væbnede grupper i Nord

og andre, der måtte obstruere den politiske transitionsproces.

4. Finansiel og logistisk støtte til ECOWAS.

5. Anmodning om udarbejdelse af et krisestyringskoncept for en kommende ny

militær CSDP-mission i Mali, der bl.a. vil få til opgave at træne og understøtte

Malis hær.

Der pågår også i EU-kredsen overvejelser om at udvide den eksisterende civile

CSDP-mission i Niger til også at omfatte Mali og Mauretanien, når situationen

tillader det.

Fra dansk side støtter vi op om en samlet og ambitiøs EU-tilgang, der bidrager til

øget internationalt engagement i regionen, støtter genopbygningen af en effektiv

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

og legitim regering i Bamako og samtidigt aktivt bidrager til håndtering af sikker-

hedssituationen. EU-tilgangen vil endvidere kunne understøtte en integreret FN-

strategi for hele regionen.

Som følge af forsvarsforbeholdet kan Danmark imidlertid ikke deltage i beslutnin-

gen om eller udførelsen af en eventuel kommende militær CSDP-mission i Mali.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

4. Østlige Partnerlande: Hviderusland og Georgien



Politisk drøftelse



Rådskonklusioner (Hviderusland og Georgien)

Rådsmøde 3191

–

bilag 2 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3183

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse den 23/7-12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lykke Friis

betegnede udviklingen i Ukraine op til valget som dybt bekymrings-

værdig. Der er f.eks. gennemført en ny presselov, som svækker pressefriheden,

og senest har der været en afstemning, som vil gøre det ulovligt at omtale homo-

seksualitet. Hun argumenterede for, at det er nu, EU skal lægge pres på Ukraine,

ikke mindst fordi der går rygter om, at præsidenten efter valget vil ændre forfat-

ningen, så han kan blive valg af parlamentet frem for at blive valgt direkte. På den

baggrund spurgte hun, hvordan regeringen overvejer at lægge pres på Ukraine.

Vil man blot lægge associeringsaftalen ned i skuffen, eller kunne man forestille

sig, at man "smækker kassen i". I den forbindelse pegede hun på, at det ameri-

kanske senat har vedtaget en resolution, hvor man peger på, at de ansvarlige for

Timosjeknos fængsling skal nægtes indrejse i USA.

Udenrigsministeren

var ligesom Lykke Friis dybt bekymret over den demokrati-

ske udvikling i Ukraine. Vi har ikke tænkt os at underskrive en associeringsaftale,

selv om den teknisk set er færdigforhandlet, før vi oplever reelle demokratiske

fremskridt i Ukraine. Ukraine var jo på vej mod en demokratisk udvikling, men de

sidste 3-4 år har der været betydelige tilbageskridt. Vi må lægge det fornødne

pres på Ukraine, men udenrigsministeren troede ikke, man skulle afbryde kontak-

terne til landet. Det bliver imidlertid et underligt valg, idet mange af oppositionens

ledere er i fængsel. Vi må holde fast i kravet om løsladelse af de politiske fanger,

og at man holder op med de store politiske processer. Udenrigsministeren tilføje-

de, at han så en vis åbning over for pressen.

Lykke Friis

spurgte, om udenrigsministeren vil gå videre i presset mod Ukraine

og smække kassen i eller som amerikanerne nægte ukrainere indrejse.

Udenrigsministeren

sagde, at vi drøfter, hvordan vi kan lægge et maksimalt

pres på Ukraine, så vi får et frit og fair valg. Han nævnte, at Ukraine har indbudt

valgobservatører, så vi får mulighed for at følge den tekniske afholdelse af valget.

Situationen er imidlertid underlig, når mange af oppositionens ledere sidder i

fængsel. Nu må vi se, hvor meget der kan opnås enighed om i EU, hvor der er

forskellig holdninger, hvilket kan have noget med geografien at gøre. Danmark er

fortaler for, at vi går langt.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Udg.

5. (Evt.) ASEM topmødet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3191

–

bilag 2 (samlenotat side 12)

Dette punkt var udgået.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

6. (Evt.) Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3191

–

bilag 2 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 549 (side 1159, senest behandlet i

EUU 11/5-12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Nikolaj Villumsen

syntes stadig væk, det er for slapt, at den danske regering

ikke klart kan støtte en opgradering af Palæstinas FN-status. Han spurgte, hvorfor

man ikke kan anerkende Palæstina, når man kan opgradere handelsaftalen med

Israel.

Udenrigsministeren

svarede, at den danske regering støtter oprettelse af en

palæstinensisk stat, altså en tostatsløsning. Det står oven i købet beskrevet i re-

geringsgrundlaget. På et tidspunkt vil palæstinenserne fremlægge et resolutions-

forslag i FN's generalforsamling, og når de gør det og vedkender sig deres ansvar

som stat i forhold til fred og forsoning med naboerne og anerkender internationalt

indgåede aftaler, så vil vi prøve at samle den brede kreds af EU-lande bag en

opgradering af palæstinensernes FN-status. I mellemtiden må vi tage skridt, der

kan lette situationen på jorden for de mennesker, der bor dér. Vi mærker varer fra

israelske bosættelser, så de ikke bliver en del af associeringsaftalen. Samtidig

opfordrer vi parterne til at indgå i en dialog og sætte sig ned ved et forhandlings-

bord og løse de vanskelige spørgsmål.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om udenrigsministeren mener, det er korrekt at indgå

en handelsaftale med Israel på nuværende tidspunkt, og om han ikke var bekym-

re over, at man i Europa-Parlamentet tilsyneladende ikke skelner mellem bosæt-

tervarer og israelske varer i det forslag, der ligger til en handelsaftale.

Udenrigsministeren

svarede, at det fortsat er regeringen linje, at en opgradering

af handelsaftalen med Israel er udskudt, hvilket den har været siden 2009. Vi har

ikke tænkt os at belønne Israel for at udbygge bosættelserne på Vestbredden og

angribe nogle af palæstinenserne.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

7. EU-Kina



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3191

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

8. Eventuelt

–

Westerwellerapporten

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg kort nævne, at der forud for rådsmødet

vil være en middag for EU's udenrigsministre og den russiske udenrigsmini-

ster Lavrov. Derudover har den tyske udenrigsminister inviteret til en uformel

morgenmad om Westerwelle-rapporten

–

men den kommer vi tilbage til under

samrådet senere.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3192 (almindelige anliggender) den 16. oktober

2012

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag på vegne af Europaministeren forelægge

punkterne på rådsmødet vedrørende almindelige anliggender, som finder sted

på mandag. Alle punkterne er denne gang til orientering.

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik



Politisk drøftelse

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611,

KOM (2011) 0612, KOM (2011) 0614, KOM (2011) 0615,

KOM (2012) 0496

Rådsmøde 3192

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 569

–

(side 1477 FO, senest behandlet

i EUU 22/6-12)

Udenrigsministeren:

Lad mig kort gøre rede for status for forhandlingerne og

forventningerne til rådsmødet.

Under det danske formandskab opnåede vi

–

som jeg nævnte for udvalget i juni

–

overordentlig gode fremskridt i forhandlingerne om den fremtidige samhørigheds-

politik. På det kommende rådsmøde er der lagt op til at drøfte 4 forhandlingsblok-

ke, som formandskabet vil søge at afslutte foreløbigt i form af en delvis generel

indstilling på disse punkter. Det drejer sig om:

1. Territoriel udvikling og samarbejde.

2. Information/kommunikation.

3. Teknisk bistand samt finansielle

spørgsmål uden for MFF’en.

4. Indikatorer og landespecifikke anbefalingers rolle i programmeringen af mid-

lerne.

Det ser p.t. ud til at lykkes for formandskabet at opnå foreløbig afslutning på disse

forhandlingsblokke.

Med hensyn til territoriel udvikling er man enige om at styrke lokalsamfunds-

drevet udvikling. Endvidere får bæredygtig byplanlægning en større plads i frem-

tiden. Hvad angår samarbejde over grænserne er der tale om en opsamling på

de sidste punkter, som man ikke nåede under dansk formandskab. For så vidt

angår finansielle aspekter ventes der enighed om en lettere forhøjet andel af mid-

ler, som medlemsstaterne kan overføre mellem kategorier af regioner, samt stør-

re klarhed over datagrundlag for additionalitetsprincippet. Altså princippet om, at

strukturfondsinvesteringer skal lægges oven i

–

og ikke erstatte

–

nationale inve-

steringer. Sidst men ikke mindst er der udsigt til, at det cypriotiske formandskab

vil kunne finde et kompromis i spørgsmålet om landespecifikke anbefalingers rolle

i programmeringen af midlerne. Kompromiset består i, at landene skal tage anbe-

falingerne i betragtning, når de programmerer strukturfondsmidlerne og Kommis-

sionen tilsvarende, når den godkender programmeringsdokumenterne. Dette er

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

af væsentlig betydning for Kommissionen med henblik på at skabe sammenhæng

mellem EU's økonomiske politik og anvendelsen af strukturfondsmidlerne.

Efter rådsmødet vil der bl.a. stadig udestå enighed om kapitlet om finansforvalt-

ning samt om den fælles strategiske ramme, som navnlig udgør overordnede

principper for fondenes samspil med andre af EU's finansielle instrumenter. Ge-

nerelt kan man dermed sige, at dette rådsmøde udgør et opsamlingsheat bestå-

ende af relativt ukontroversielle udeståender fra det danske formandskab, mens

de lidt tungere emner

–

navnlig finansforvaltning

–

er udskudt til senere behand-

ling. Hertil kommer selvfølgelig budgetrammen for samhørighedspolitik og æn-

dringen af en række kerneelementer som f.eks. støttekategorier, medfinansie-

ringsrater osv. inden for strukturfondene. Disse afgøres i forbindelse med for-

handlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer. Der gælder fortsat, at intet er

helt på plads, før alt er aftalt.

Som vi skriver i samlenotatet, støtter regeringen fortsat Kommissionens forslag til

reform af samhørighedspolitikken. Som bekendt sigter Kommissionens forslag på

at målrette indsatsen til i højere grad at fremme vækst, beskæftigelse og grøn

omstilling inden for Europa 2020 strategien. Det ligger i god tråd med regeringens

generelle vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Vi kan fra dansk side tilslutte os

den enighed, der lægges op til ved rådsmødet i næste uge.

Når Rådet til sin tid er enige om en tilgang til forslaget, vil formandskabet indgå i

forhandlinger med Europa-Parlamentet om den endelige udformning. Europa-

Parlamentet vedtog sin holdning til forslaget den 11. juli i år.

Pia Adelsteen

bad udenrigsministeren uddybe, hvad det reelt er, Kommissionen

får bemyndigelse til, når der står, at den kan vedtage en fælles strategisk ramme

for alle EU-lande.

Med hensyn til partnerskabskontrakterne står der, at de skal indeholde en liste

over de forudsætninger af f.eks. lovgivningsmæssig eller administrativ karakter,

som skal være opfyldt, for at et medlemsland kan nå sine målsætninger, og hvis

de forudsætninger ikke er opfyldt, kan man suspendere udbetalingen af midler.

Pia Adelsteen ville gerne vide, om det betyder, at Kommissionen er bemyndiget til

at sige: "I skal lave disse lovgivninger; ellers får I ikke nogen midler."

Vedrørende de makroøkonomiske ubalancer står der, at for at få midler skal man

overholde reglerne for makroøkonomiske ubalancer. Pia Adelsteen var godt klar

over, at de makroøkonomiske ubalancer handler om indgreb over for lønninger

og pensioner osv., men hvad er det for "regler", der skal overholdes.

Der står, at regeringen er skeptisk over for at lave den foreslåede medfinansiering

af kriseramte lande, men vil regeringen modsætte sig det?

Nikolaj Villumsen

pegede på, at man lægger op til, at ikke-eurolande kan blive

straffet i form af tilbageholdelse af midler, hvis de ikke følger EU's krav til den

økonomiske politik, eksempelvis på lønområdet. Han spurgte, om det ikke er en

krænkelse af vort euroforbehold.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Udenrigsministeren

ville overlade besvarelsen af de mange konkrete spørgsmål

vedrørende samhørighedspolitikken til direktør Michael Zilmer-Johns.

Direktør Michael Zilmer-Johns

pointerede, at det store skridt fremad med hen-

syn til samhørighedspolitikken blev taget under det danske formandskab. Det, der

skal drøftes i næste uge, er nogle af de hjørner, som var udestående.

Med hensyn til de fælles strategiske rammer er der to diskussioner, sagde direk-

tøren til Pia Adelsteen. Der er en diskussion, som handler om konditionalitet in-

den for administrationen af strukturfondsmidlerne. Her har det været en prioritet

for os at sikre, at vi får en mere effektiv forvaltning. Den anden diskussion handler

om makroøkonomisk konditionalitet. Her foreligger ikke helt konkrete erfaringer,

men vi må forvente, at henstillingerne vil indebære en metodefrihed, således at

Kommissionen peger på problemerne, men det vil være op til medlemslandene

selv at vælge, hvordan man adresserer problemstillingerne. Der er ingen grund til

at tro, at den danske arbejdsmarkedspolitik vil blive sat under pres.

Direktøren sagde til Per Clausen, at vi hele tiden har støttet, at man skærpede

instrumenterne på dette område. Vi kæmper med at få adresseret de problemer,

som de voldsomme ubalancer i mange af medlemslandene har givet. Som uden-

rigsministeren sagde, er det ikke noget, der vil berøre vort forbehold.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 18.-19. oktober 2012



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3192

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Det Europæiske Råd 18-19/10-12

–

bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden af 19/9-12)

Det Europæiske Råd 18-19/10-12

–

bilag 3 (brev fra formanden

for DER vedr. implementering af DER's beslutninger)

Det Europæiske Råd 18-19/10-12

–

bilag 4 (udkast til

konklusioner)

EUU alm. del (12)

–

bilag 5 (Fortroligt) (udkast til retningslinjer for

konklusioner til Det Europæiske Råd 18-19/10-12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12)

–

bilag 18 (side 1579, senest behandlet i EUU

21/9-12)

Udenrigsministeren:

Hovedfokus for mødet må ventes at være de økonomiske

emner. Formanden for Det Europæiske Råd vil fremlægge sin interimsrapport om

styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union. Det Europæiske Råd vil give

input til det videre arbejde frem mod mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14.

december, hvor formanden for Det Europæiske Råd skal fremlægge den endeli-

ge rapport med mere detaljerede forslag til vejen frem. Der er begrænsede for-

ventninger til konkrete beslutninger på de 3 ud af de 4 byggeblokke i det opdrag,

Van Rompuy fik fra Det Europæiske Råd i juni, nemlig: Integreret finanspolitisk

ramme

– ”finanspolitisk union” –

integreret ramme for den økonomiske politik

samt styrket demokratisk legitimitet.

Fokus for Det Europæiske Råds drøftelse må derfor ventes at være på den byg-

geblok, som vedrører bankområdet, hvor det må ventes, at Det Europæiske Råd

vil vurdere status for diskussionerne vedrørende forslaget om en fælles europæi-

ske banktilsynsmekanisme og

–

om nødvendigt

–

udstikke yderligere retningslin-

jer.

Forslaget lægger op til, at ECB trinvist skal overtage ansvaret for tilsynet med alle

banker i euroområdet med start pr. 1. januar 2013. Det er forventningen, at det

daglige tilsyn med langt hovedparten af bankerne fortsat vil blive foretaget af de

nationale tilsyn med en klar forståelse om, at det endelige ansvar for tilsynet på-

hviler ECB.

Forslaget drøftes nu i en særlig arbejdsgruppe med sigte på en aftale inden årets

udgang. Det er en meget ambitiøs tidsplan.

Danmark og andre ikke-eurolande vil have mulighed for at tilslutte sig det fælles

tilsyn, men de endelige vilkår herfor er ikke præcist afklaret. Det er en sag, der

skal vurderes grundigt, og derfor har regeringen igangsat et arbejde med henblik

på at vurdere fordele og ulemper ved eventuel dansk deltagelse.

Vi deltager konstruktivt i forhandlingerne, fordi forslaget kan få betydning for den

danske finansielle sektor og finansiel stabilitet i Danmark, uanset om vi går med i

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

det fælles tilsyn eller ej, fordi der kan være virkninger på det indre marked, og

fordi vi under alle omstændigheder skal være med til at vedtage forslaget.

Som led i drøftelserne om en styrkelse af ØMU’en er der også overvejelser om en

fælles eurozonepulje eller endog et fælles eurozonebudget, om end det fortsat er

meget uklart, hvordan et sådant nærmere kunne konstrueres og dets eventuelle

relation til det fælles EU-budget. Sådanne ideer kunne være et alternativ til andre

former for fælles gældshæftelse, f.eks. eurobonds.

Derudover vil der være en generel opfølgning på konklusionerne fra Det Europæ-

iske Råd i juni 2012 for at vurdere status vedrørende gennemførelse af job- og

vækstpagten med henblik på eventuelt at fremkomme med yderligere retningslin-

jer.

Det er regeringens holdning, at elementerne i den vedtagne job- og vækstpagt

skal implementeres effektivt og hurtigt. Det er EU’s troværdighed,

som står spil,

og en hurtig og effektiv opfølgning på de allerede trufne beslutninger er en nød-

vendighed. Samtidig må vi søsætte nye initiativer, der kan bidrage til vækst og

beskæftigelse, og det er forventningen, at Det Europæiske Råd vil hilse den an-

den indre markedspakke, som Kommissionen lancerede i sidste uge, velkom-

men.

Kina som strategisk EU-partner er også på dagsorden. Formanden for Det Euro-

pæiske Råd vil i denne forbindelse afrapportere om udfaldet af EU/Kina-topmødet

den 20. september 2012, og der ventes at komme en udveksling af synspunkter

om forholdet til Kina.

Afslutningsvis vil Det Europæiske Råd drøfte den aktuelle udenrigspolitiske situa-

tion. For øjeblikket tegner det til, at diskussionen alene vil omhandle Syrien.

Pia Adelsteen

undrede sig over, at man ville lave et stort, fælles banktilsyn, i be-

tragtning af at vi herhjemme stadig væk diskuterer, om det danske finanstilsyn

skulle have grebet tidligere ind, og i betragtning af at der er 6000 banker i EU.

Hun mente, det stadig væk skulle være de nationale organer, der skulle føre tilsy-

net.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at det ikke går alt for godt for EU lige nu, så der

kunne måske være behov for forandringer, men det, der ligger på bordet fra Van

Rompuy, er ideer om en fælles skattepolitik og en fælles arbejdsmarkedspolitik og

en endnu strammere styring af landenes finanslove. Han spurgte, om det er den

vej, regeringen mener vi skal gå, og skal Danmark være en del af det?

Lykke Friis

ville gerne vide, hvad regeringen egentlig går efter i forhandlingerne

om EU's budget

–

udover at vi vil have en rabat. Når man som udvalget lige har

foretaget rejser rundt til hovedstæderne, får man ikke indtrykket af, at den store

sparekniv er taget frem, idet nogle vil bevare landbrugsstøtten, og andre vil beva-

re strukturfondstøtten. Der er snart kun udgifterne til forskning og innovation samt

Connecting Europa og infrastrukturen under kategori 1a tilbage, som man kan

skære i.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Udenrigsministeren

sagde til Nikolaj Villumsen, at den danske regerings posi-

tion er, at vi vil respekterer euroforbeholdet og derfor ikke vil tage skridt, der på

nogen måde kan udfordre det. Det betyder, at når vi diskuterer bankunion og fi-

nanspolitisk union, har vi et ønske om at gå så langt, vi kan, fordi det er i dansk

interesse. Men vi er meget opmærksom på, at vi har en grænse, der hedder euro-

forbeholdet. Det er endnu for tidligt at sige, hvor langt vi kan gå. Det må afhænge

af den konkrete udformning.

Udenrigsministeren erkendte over for Lykke Friis, at forhandlingerne om EU's

langsigtede budget bliver ganske vanskelige. Nogle ønsker at bevare landbrugs-

støtten, mens vi ønsker den skåret ned eller helt fjernet. Det samme gælder struk-

turfondsmidlerne. Danmark ønsker flere midler til omstillingen af Europa, så vi

bliver et stærkt kontinent.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

3. Forberedelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den

22.-23. november 2012



Præsentation

Rådsmøde 3192

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Det Europæiske Råd 22-23/11-12

–

bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Som bekendt har formanden for Det Europæiske Råd ind-

kaldt til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. november med

henblik på at drøfte de flerårige finansielle rammer.

På rådsmødet næste uge forventer jeg alene, at der vil være en kort præsentation

af dagsordenen for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd, og at Rådet

vil notere sig indkaldelsen af det ekstraordinære møde. Der forventes ingen sub-

stantiel behandling, idet Rådet vender tilbage til sagen på sit møde den 20. no-

vember.

MFF er således ikke i sig selv på dagsordenen for dette møde. Der vil dog blive

afholdt en morgenmad med Europa-Parlamentet, hvor vi får lejlighed til at drøfte

sagen med MEP’erne.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Opfølgning på implementeringen af DER’s konklusioner: Information

fra formandskabet



Orientering

Rådsmøde 3192

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Udenrigsministeren:

Det cypriotiske formandskab vil præsentere en faktuel

oversigt over opfølgningen på de operative konklusioner og tidsfrister, som lø-

bende er blevet udmeldt i Det Europæiske Råds konklusioner. Der er alene tale

om et informationspunkt. Formålet med formandskabets oversigt er at sikre en

effektiv opfølgning på møderne i Det Europæiske Råd.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

5. DER-beslutning vedrørende antallet af medlemmer af Europa-

Kommissionen



Politisk enighed

Rådsmøde 3192

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 547 (side 1113, senest behandlet i

EUU 3/5-12)

Udenrigsministeren:

Rådet forventes at godkende udkastet til en Europæisk

Råds-beslutning, hvormed Det Europæiske Råd formaliserer beslutningen om, at

EU-Kommissionen også fremover vil bestå af én kommissær per medlemsland.

Baggrunden er som bekendt, at Det Europæiske Råd i 2008 og 2009 vedtog en

samlet ”pakke” af løfter til Irland, som havde til hensigt at imødekomme det irske

folks bekymringer vedrørende Lissabontraktaten. Pakken indeholdt en afgørelse,

som præciserede, at Lissabontraktaten ikke ændrer på irske forhold vedrørende

retten til liv, familie, uddannelse, skattepolitik, sikkerhed og forsvar, samt en er-

klæring om arbejdstageres rettigheder og socialpolitik. Derudover vedtog Det Eu-

ropæiske Råd, at Kommissionen også fremover skal bestå af én kommissær fra

hvert medlemsland. Denne pakke var en del af grundlaget for den folkeafstem-

ning, der i oktober 2009 blev holdt i Irland om Lissabontraktaten, der som bekendt

resulterede i et ”ja”.

Med formaliseringen af beslutningen om, at Kommissionen også fremover skal

bestå af én kommissær per medlemsland, indfries den sidste del af de løfter, der

blev givet til det irske folk i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontraktaten.

Lykke Friis

spurgte, om udenrigsministeren mener, det er godt nok, at hvert land

bevarer en kommissær, eller vil man se på ideerne i Westerwellerapporten om

juniorkommissærer.

Udenrigsministeren

betegnede deltagerne i Westerwellegruppen som en grup-

pe fritænkere. Han ville tage drøftelsen om Westerwellerapporten under dagsor-

denens punkt 3.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Punkt 3. Samråd med udenrigsministeren vedrørende

samrådsspørgsmål A om rapporten fra "The future of EU group" ledet af

den tyske udenrigsminister Westerwelle

EUU alm. del (12)

–

samrådsspørgsmål A

EU-note (11)

–

E 41 (notat af 22/9-12)

EUU alm. del (11)

–

bilag 610 (rapport om Europas fremtid samt

brev fra udenrigsminister Villy Søvndal til den tyske

udenrigsminister)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Ministeren bedes redegøre for, hvilken retning han mener at EU bør udvikle sig i,

set i lyset af rapporten fra "The future of EU group" ledet af den tyske udenrigsmi-

nister Westerwelle, hvori der gives udtryk for et ønske om, at EU's beføjelser ud-

vides markant, og at den generelle udvikling skal gå imod et føderalt EU. I den

forbindelse bedes ministeren svare på, om han ønsker et EU med en præsident,

og om han ønsker et endnu tættere økonomisk integreret EU med deraf følgende

afgivelse af suverænitet for medlemslandene."

Merete Riisager

begrundede samrådsspørgsmålet. Hun mente, EU med hastige

skridt bevæger sig imod en egentlig føderation. Hun ville gerne diskutere Wester-

wellerapporten, som udenrigsministeren har underskrevet. Udenrigsministeren

havde deltaget i nogle af møderne, men ikke det første og det sidste, hvilket Me-

rete Riisager kritiserede

–

især på baggrund af argumentationen om, at det er

vigtigt at sidde med ved bordet.

Udenrigsministeren har benævnt Westerwellegruppen som en gruppe af fritæn-

kere, men det er ikke opfattelsen i andre lande som f.eks. Tyskland, som er moto-

ren og bestemmende for, hvad der kommer til at ske i Europa.

På denne baggrund ville Merete Riisager stille tre spørgsmål til udenrigsministe-

ren:

Hvad er regeringens holdning til dannelsen af en egentlig euroregering? Hun bad

udenrigsministeren friholde dette spørgsmål fra spørgsmålet om, hvorvidt Dan-

mark ville træde ind i en sådan. I Westerwellerapporten beskrives tanker om en

direkte valgt formand, som så udpeger en regering, således at man får et tokam-

mersystem.

Formanden

afbrød og sagde, at Merete Riisager blot skulle begrunde samråds-

spørgsmålet. Nu måtte man høre, hvad udenrigsministeren ville svare. Så kunne

Merete Riisager stille resten af sine spørgsmål derefter.

Udenrigsministeren:

Jeg vil gerne starte med at give udtryk for min glæde over

Europaudvalgets

interesse i de bredere spørgsmål om EU’s videre udvikling. På

møderne har vi fokuseret på de den løbende strøm af konkrete sager, som ligger

på bordet. Men det er sådan set helt nødvendigt, at vi også engang imellem tager

tid til at se på det bredere perspektiv.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Det var samme ønske om at se tingene i et lidt bredere perspektiv, som foranle-

digede Tysklands udenrigsminister til at invitere en række kolleger til møder i den

såkaldte fremtidsgruppe, og som fik mig til at acceptere invitationen. Westerwelle

tog for første gang spørgsmålet op under det uformelle udenrigsministermøde her

i København i marts, hvor der var generel enighed om, at vi som udenrigsministre

også skulle bidrage med vores perspektiv på fremtidens Europa og vores place-

ring i verden. Det kom der nogle meget udbytterige diskussioner ud af. Nu er de

forskellige overvejelser så samlet i en lille rapport, så vi kan få et overblik over alle

de ideer, som blev lagt frem af de forskellige ministre. Det er i den forbindelse

værd at minde om, at ministrene deltog i deres personlige kapacitet. Som det i

øvrigt fastslås i rapportens indledning, var ikke alle ministre enige i alle forslag.

Det finder jeg grund til at understrege.

Jeg deltog selvsagt i gruppens arbejde med det formål at fremme mine egne

holdninger, men også for at lytte til andres meninger.

Gruppens medlemmer var langtfra altid enige

–

hverken med mig eller med hin-

anden. Det var efter min opfattelse en styrke. Hovedinteressen og fokus for nogle

af deltagerne blev også ændret, fra vi begyndte i april, til vi sluttede i september.

Det afspejlede nok så meget udviklingen i krisen og dermed også deltagernes

interesse i, hvilke opgaver der skulle løses først, snarere end det var et udtryk for

ændring af deltagernes principielle standpunkter. Det var netop bredden i grup-

pen, som sikrede en reel, åben og konstruktiv debat og muligheden for at frem-

lægge et bredt idékatalog. Tanken var aldrig at fremlægge en fiks og færdig mo-

del for EU’s fremtid –

det ville i øvrigt også være fuldstændig umuligt alene af den

grund, at det var 11 personligt udpegede udenrigsministre, der deltog

–

men ale-

ne at give en række bud, som kan sikre fokus på de væsentlige spørgsmål og

danne grundlag for yderligere diskussioner.

Der er i høj grad et behov for overvejelser om udviklingen af det europæiske

samarbejde. EU står i en krise

–

ingen tvivl om det. Den økonomiske og finansiel-

le krise udviklede sig til en bankkrise og en statsgældskrise i flere eurozonelande.

Og til en tillidskrise for Unionen som sådan. Mange tvivler på, at EU har den poli-

tiske vilje til at træffe og gennemføre de nødvendige beslutninger.

Krisen har afdækket et åbenlyst behov for at rette op på konstruktionsfejlene i

ØMU’en. Der er allerede gjort

et stort stykke arbejde med styrkelse af stabilitets-

og vækstpagten, den nye procedure for makroøkonomiske ubalancer, europæisk

semester, europluspagt og finanspagt. Samtidigt er der også gjort meget ud af at

skabe vækst i de europæiske lande både gennem strukturreformer og ompriorite-

ringer, men også ved at skabe vækst med de uforbrugte midler, EU havde i struk-

turfondene, smart vækst gennem modernisering af det indre marked og flere in-

vesteringer igennem EIB. Det indgik alt sammen i den vækstpagt, der blev vedta-

get under dansk formandskab.

Nu må vi sikre, at beslutningerne bliver ført ud i livet. Det ved vi jo godt ikke sker

af sig selv. Men det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Der er et ønske fra visse

eurolande om at styrke den Økonomiske og Monetære Union yderligere, herun-

der gennem traktatændringer på forholdsvis kort sigt.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Jeg har fuld forståelse for, at eurolandene overvejer en styrkelse af deres samar-

bejde. Det er også i vores klare interesse, at situationen i eurozonen stabiliseres.

Selv om vi ikke er del af euroen, er vi dybt afhængige af udviklingen. En sådan

styrkelse kan selvfølgelig føre til, at tendensen til et EU i flere hastigheder for-

stærkes. Det er for vores vedkommende en naturlig konsekvens af vores forbe-

hold. Men vi har en interesse i

–

og skal med fuld respekt for vores forbehold ar-

bejde for

–

at undgå en opsplitning af samarbejdet i fasttømrede A- og B-hold.

Samtidig er det klart, at en eventuel traktatændringsproces

–

også selv om den i

udgangspunktet er møntet på en begrænset traktatændring med henblik på at

stabilisere euroen

–

kan åbne op for en lang række andre krav. Og for visse med-

lemsstater kan en hurtig traktatændringsproces vise sig vanskelig at håndtere i

forhold til nationale valgperioder. Derfor tror jeg ikke, at en eventuel proces vil

være hverken enkel eller ukontroversiel.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at situationen på markederne udvikler

sig hurtigt. Ingen har en simpel løsning på de uhyre komplicerede problemstillin-

ger. Vi må være indstillet på fordomsfrie og pragmatiske overvejelser.

Fra regeringens side går vi åbent og konstruktivt ind i drøftelserne af forslaget om

banktilsyn og i den bredere diskussion om styrkelse af den Økonomiske og Mo-

netære Union. Vi arbejder aktivt for at gøre vores indflydelse gældende.

På baggrund af en konkret vurdering af Danmarks interesser valgte et stort flertal

i Folketinget som bekendt at gå med i både europluspagten og finanspagten. Den

konkrete vurdering af danske interesser er også udgangspunktet for vores over-

vejelser om deltagelse i det styrkede europæiske banktilsyn. Og det vil være sty-

rende for fastlæggelsen af regeringens holdning til van Rompuys forslag om styr-

kelse af ØMU’en.

Resultatet af diskussionen om styrkelse af ØMU’en

er på ingen måde givet på

forhånd. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at tage diskussionen i den

rigtige rækkefølge: Først må vi blive enige om substansen; derefter kan vi overve-

je de nødvendige instrumenter og juridiske grundlag. I sidste ende vil der selvføl-

gelig som altid i EU-samarbejdet være tale om et kompromis.

For Danmark er der den særlige omstændighed, at vi gennem vores forbehold

har forpligtet os til ikke at stå i vejen for andre landes styrkelse af ØMU-

samarbejdet. Det gælder også, hvis eurolandene skulle ønske at styrke samar-

bejdet gennem traktatændringer. Vi har en grundlæggende interesse i, at skellet

mellem euro- og ikke-eurolande ikke bliver for stort. Men det er ikke vores opgave

at bremse de andre.

I denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at vores deltagelse i drøftelserne

selvsagt til stadighed sker med respekt for de danske forbehold.

Parallelt med overvejelserne om styrkelse af ØMU’en indholdsmæssigt i lyset af

den aktuelle krise er der en diskussion om et større spring i samarbejdets karak-

ter bl.a. med henblik på at styrke den demokratiske legitimitet. En egentlig politisk

union, en føderation af europæiske medlemsstater eller Europas Forenede Sta-

ter.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Jeg er enig i, at vi løbende bør se på mulighederne for at styrke

EU’s demokrati-

ske legitimitet. Men vores fortsatte bestræbelser på at få EU til at fungere bedre,

mere demokratisk og mere åbent kræver efter min mening ikke lange diskussio-

ner om traktatændringer. Som det fremgår af rapporten, har vi mange uudnyttede

muligheder inden for rammerne af eksisterende traktater. Det synes jeg skal være

fokus for vores videre overvejelser. Vi bør effektivisere beslutningsgange og styr-

ke koordinationen. Kommissionen kan forbedre sin funktionsmåde. Europa-

Parlamentet kan organisere sit arbejde sådan, at det bliver mere gennemskueligt

for borgerne. Europæiske topposter kan blive besat i en mere åben proces, men

direkte valg af kommissionsformanden er jeg ikke tilhænger af. EU-debatten i de

enkelte medlemsstater må styrkes. Forbindelserne mellem Europa-Parlamentet

og de nationale parlamenter kan med fordel udbygges. Vi kan alle bidrage til at

styrke den brede, folkelige EU-debat. Allervigtigst for den demokratiske legitimitet

er det, at vi i praksis demonstrerer, at EU er i stand til at levere på de områder,

der er væsentlige for borgerne: Bæredygtig vækst og beskæftigelse. En grøn om-

stilling af økonomien. Det fokuserede vi som bekendt med succes på under vores

formandskab.

Rapporten indeholder også vidtgående tanker i retning af en europæisk føderal-

stat, f.eks. en fælles hær, sammenlægning af posterne som kommissionsformand

og DER-formand samt på sigt også folkevalgt formand for Kommissionen, initia-

tivret for Europa-Parlamentet og Rådet som et parlamentarisk andetkammer. Jeg

mener ikke, at EU skal udvikle sig til en sådan føderalstat, og jeg er overbevist

om, at det store flertal af europæere er enige. Men det er selvfølgelig helt legitimt,

at andre engagerede europæere er af den opfattelse.

Under alle omstændigheder er det ikke spørgsmål, som nogen forventer afklaret i

en kortere tidshorisont. Kommissionsformanden har da også fastslået, at Kom-

missionen først vil præsentere sine tanker om fremtidens EU op til Europa-

Parlamentsvalget i 2014.

Endelig omhandler rapporten en lang række spørgsmål vedrørende

EU’s globale

rolle, som er af særlig interesse for udenrigsministrene.

Udgangspunktet for mig har naturligt været Europas rolle i verden og de erfarin-

ger, som jeg selv gjorde mig under formandskabet, hvor jeg arbejdede tæt sam-

men med Ashton som udenrigsrepræsentant.

Europa skal også have en markant plads i fremtidens globale samarbejde.

EU må globalt gå forrest i kampen for menneskerettighederne og individets ret-

tigheder. Mennesker over hele kloden har på dette punkt en berettiget forventning

om et aktivt Europa.

Vi har med den fælles udenrigstjeneste oplevet en markant styrkelse. Med Ash-

ton og den fælles udenrigstjeneste har vi særligt fået en større kontinuitet i kon-

takterne med andre lande og i planlægningen af vores politik.

Der er dog stadig behov for at styrke vores samarbejde. Her indeholder rapporten

mange gode ideer. Vi må styrke den fælles udenrigspolitik. Sikre sammenhæng i

EU’s eksterne politikker, både i politikformulering og i den praktiske gennemførel-

se. Styrke den fælles optræden i internationale organisationer. Blive bedre til at

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

anvende den fælles udenrigstjeneste. Give Ashton mulighed for at udfylde sin

rolle som koordinator i Kommissionen fuldtud. Udnytte mulighederne for mere

effektive beslutningsgange, så enkelte lande ikke blokerer for beslutninger, der er

principiel enighed om.

Der kommer en gennemgang af den fælles udenrigstjeneste i midten af næste år,

baseret på de hidtidige erfaringer. Vi forsøger fra dansk side at sikre et højt ambi-

tionsniveau, bl.a. på basis af arbejdet i Westerwellegruppen, mine erfaringer fra

formandskabet og den danske tradition for at støtte op på dette område. Selv om

det stadig er tidligt i processen, har jeg taget initiativ til, at vi går sammen med

ligesindede lande om allerede nu at definere, hvad vi gerne vil have ud af den

fælles udenrigstjeneste. For mig drejer det sig især om, at den fælles udenrigstje-

neste bliver en stærk, fælles platform for koordination af alle EU’s eksterne poli-

tikker og medlemsstaternes indsatser på de relevante områder.

Afslutningsvist vil jeg gerne sige et par ord om den debat herhjemme, som rap-

porten har rejst, og som også hænger sammen med debatten om van Rompuys

kommende interimsrapport om en styrket Økonomisk og Monetær Union. Først

og fremmest er jeg glad for den interesse, som debatten er udtryk for. Det tager

jeg som tegn på, at vi kan bidrage til at skabe en bredere EU-debat også i Dan-

mark.

Samtidig vil jeg advare mod forsøg på at fremmane skræmmebilleder om, at vi

står over for enorme spring i samarbejdets karakter. Det er selvfølgelig svært at

spå, især om fremtiden. Og den aktuelle økonomiske situation

–

og dermed be-

hovet for nye løsninger

–

kan udvikle sig hurtigt. Men det er altså på ingen måde

en given sag, at der kommer snarlige, omfattende traktatændringer henimod en

føderalstat. Langt hovedparten af medlemsstaterne deler mit ønske om, at vi i

øjeblikket koncentrerer os om at håndtere den aktuelle krise. Af Westerwellerap-

porten fremgår det da også udtrykkeligt, at nogle medlemmer af gruppen ved

slutningen af en længere proces kunne forestille sig en sådan egentlig føderation.

Som det er fremgået, var jeg altså ikke en af dem.

Merete Riisager

gik ud fra, at man kunne få talepapiret oversendt, således at

man havde mulighed for at nærstudere det.

Hun bad udenrigsministeren bekræfte, at regeringen er modstander af en egentlig

euroregering, ligesom den er imod en direkte valgt kommissionsformand.

Er regeringen modstander af dannelsen af en egentlig EU-hær?

Hvad er regeringens holdning til en fælles økonomisk politik for EU

–

forstået som

en forøgelse af EU's beføjelser til at kontrollere medlemsstaternes budgetter og

finanspolitik?

Udenrigsministeren siger, at ikke alle udenrigsministre var enige, og det er netop

derfor, Europaudvalget har indkaldt udenrigsministeren til at uddybe, hvad der

lige præcis er regeringens holdning, når udenrigsministeren har valgt at under-

skrive dokumentet.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Med hensyn til det med skræmmebilleder ville hun henstille til udenrigsministeren,

at han talte med kommissionsformand Barroso og med IMF, som jo er med til at

udmale disse skræmmebilleder om, at der er behov for et spring i samarbejdet i

EU.

Pia Adelsteen

pegede på, at udenrigsministeren har skrevet under på Wester-

wellerapporten, men samtidig fremstiller han den, som om det bare er strøtanker,

som vi ikke nødvendigvis er enig i. Hun ville gerne vide, hvad udenrigsministeren

er enig i af de meget konkrete forslag.

Når udenrigsministeren siger, at vi ikke er interesseret i at skabe et A- og et B-

hold i Europa, hvem anser udenrigsministeren så for at udgøre B-holdet?

Når udenrigsministeren siger, at der er en grundlæggende interesse i, at forskel-

len mellem eurolandene og ikke-eurolande ikke bliver for stor, hvad er det så for

forskelle, der ikke må blive for store, og hvorfor må de ikke blive for store?

Pia Adelsteen advarede imod, at man lagde sig tilbage i hængekøjen og troede,

at der ikke skete noget, når alle snakker om det.

Nikolaj Villumsen

tog sagen meget seriøst, når vores udenrigsminister og Tysk-

lands udenrigsministre og de centrale udenrigsministre i EU har skrevet under på

papiret. Om det tættere økonomiske samarbejde, der bliver lagt op til, står der i

den note, Europaudvalget har fået, at man skal udstyre EU med stærkere befø-

jelser til at overvåge EU-landenes nationale budgetter. Er regeringen enig i det?

Er regeringen enig i, at man skal udbygge den økonomiske union gennem en

mere bindende koordination mellem EU-landene?

Det er godt at høre, at regeringen ikke ønsker en føderal stat, men nu ligger der

en "fritænkeridé" på bordet, som går ud på, at der skal være flertalsafgørelser

inden for forsvarspolitikken

–

altså at man i yderste konsekvens kan gå i krig ved

en flertalsafgørelse. Regeringen ønsker jo at afskaffe forsvarsforbeholdet. Hvis

det afskaffes, vil vi så være med til flertalsafgørelser i forsvarspolitikken?

Lars Barfoed

var lidt forvirret med hensyn til hvilken status denne rapport egent-

lig har, og spurgte, om udenrigsministeren havde deltaget som Villy Søvndal eller

som Danmarks udenrigsminister.

Vi hører meget om, hvad regeringen ikke kan støtte, men det er meget svært at

gennemskue, hvad der egentlig er regeringens Europapolitik. Hvad er det for nog-

le synspunkter, som udenrigsministeren kan tilslutte sig? Udenrigsministeren si-

ger, at vi deltager åbent og konstruktivt i arbejdet med en bankunion, men hvad er

egentlig vore synspunkter i forbindelse med en bankunion?

Hvad lægger udenrigsministeren i, at vi skal styrke EU's demokratiske legitimitet?

I den forbindelse pegede Lars Barfoed på, at den måde, hvorpå man i rapporten

vil styrke den demokratiske legitimitet, er ved at få en valgt kommissionsformand

og ved at lade hele Europas borgere deltage i Europa-Parlamentsvalget i alle

lande. Når man ikke er tilhængere af en føderation, skal man være opmærksom

på, at det er Ministerrådet og landene, der træffer beslutningerne.

Lykke Friis

henviste til, at der var en tysk udenrigsminister, som "fritænkte" den

12. maj 2000, da han stod på Humboltuniversitetets fornemme talerstol og åben-

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

bart frigjorde sig fra den spændetrøje, det kan føles at være i, når man er uden-

rigsminister. Han talte om sine visioner for Europa. Det førte i hvert fald efterføl-

gende til en traktat. Når man indgår i en sådan gruppe, må det jo være, fordi man

har noget at bidrage med. Hvor mener udenrigsministeren, han har sat sine fin-

geraftryk eller fodaftryk? Er det med hensyn til grøn vækst eller med hensyn til de

nationale parlamenters rolle?

Hvis man definerer et stort spring fremad som værende en føderal stat, så kort-

slutter man debatten, for en føderalstat bliver selvfølgelig aldrig til noget. Men alli-

gevel kan der godt ske nogle ting, som er temmelig vidtrækkende. Debatten er

blevet konkretiseret i form af forslaget om fælles budgetter for eurolandene og

den tyske idé om, at man skal have en traktatændring. Mener udenrigsministeren,

at andre lande også betragter diskussionen om traktatændringer som beskæfti-

gelsesterapi?

Er der stater, som decideret mener, at man skal have en ny traktat for at kunne

løse euroens problemer? Og hvad er udenrigsministerens holdning hertil?

Udenrigsministeren

pegede på, at hvis man ønskede store ændringer gennem-

ført i Europa, så var der nogle formelle procedurer, som skulle følges; så kunne

man ikke nøjes med at invitere 10 specifikke landes udenrigsministre.

Nogle af udenrigsministrene var ligesom den danske udenrigsminister mest opta-

get af at styrke det europæiske samarbejde ved at tage konkrete skridt, der lette-

de borgernes dagligdag, det være sig i form af fiskeriaftaler eller landbrugsaftaler,

fælles udenrigspolitik eller fælles miljøbestemmelser. Andre var mere optaget af

de mere symbolske spring i det europæiske samarbejde, men det sidste har ikke

været en dansk position.

Udenrigsministeren svarede Merete Riisager, at regeringen ikke er tilhænger af

en euroregering, men vi vil ikke forhindre andre lande i at gå videre i den retning.

Han så slet ikke for sig, at man var på vej til at etablere en EU-hær.

Med hensyn til hvad en fælles økonomisk politik indeholder sagde udenrigsmini-

steren, at vi har et ønske om, at vi får en fælles tilsynsmekanisme i Europa, der

sikrer, at de ting, vi så under krisen, får sværere ved at gentage sig, og at vi får et

stærkt banktilsyn, idet det i høj grad er bankerne, der har skabt problemerne

–

altså at vi ovenpå de nationale tilsyn får et europæisk tilsyn med bankerne.

I besvarelsen af Pia Adelsteens spørgsmål om, hvad det var, udenrigsministeren

var enig i, nævnte denne, at det som sagt var, at man koncentrerede sig om det

konkrete samarbejde, og at man fik en langt stærkere europæisk udenrigspolitik.

Udenrigsministeren tilføjede, at det er der måske grund til at nævne netop på en

dag, hvor EU får Nobels fredspris. EU er den største donor af bistandshjælp i

verden, og EU er almindelig anerkendt og respekteret for det arbejde, vi laver i

Asien, i Afrika og andre steder.

Med hensyn til at undgå et A-hold og et B-hold sagde udenrigsministeren, at han

mente, det ville være farligt, hvis vi får en gruppe af eurolande, som forstærker

deres samarbejde, mens ikke-eurolandene i stigende grad kobles fra.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Udenrigsministeren sagde til Lars Barfoed, at hvis han skulle have forpligtet

Danmark, skulle han have søgt et mandat i Europaudvalget.

Med hensyn til den europæiske legitimitet er der to tolkninger. Den ene er, at hvis

europæerne vælger en præsident, vil de holde mere af Europa. Det var ikke

udenrigsministerens tankesæt. Hans tankesæt var, at legitimiteten ligger i EU's

evne til at løse praktiske problemer mellem landene.

Udenrigsministeren svarede Lykke Friis, at Danmark havde bidraget med to

synspunkter: Nødvendigheden af at forstærke det udenrigspolitiske samarbejde

og at dreje det europæiske samarbejde i retning af mere konkrete skridt.

Når nogle lande ønsker traktatændringer, er det fordi det er deres vurdering, at

hvis man skal have den udvikling, som de gerne vil have, er der nogle traktat-

mæssige hindringer. Det var udenrigsministerens personlige synspunkt, at hvis

man ser på, hvad der er sket i det europæiske samarbejde de sidste par år under

indtryk af krisen, er det bemærkelsesværdigt, hvor langt man er nået uden at stø-

de på grænser i traktaten. Derfor mente han ikke, man skulle parkere den euro-

pæiske diskussion i ti år

–

som det tog sidste gang

–

mens man drøftede traktat-

ændringer.

Merete Riisager

var enig med udenrigsministeren i den sidste betragtning om, at

vi ikke skal parkere debatten, og at der kan ske rigtigt meget uden traktatændrin-

ger.

Med hensyn til et Europa i to hastigheder pegede hun på, at der er nogle lande,

som slet ikke ønsker, at Europa skal bevæge sig, og som slet ikke mener, der

skal være yderligere integration.

Hun spurgte, hvad det betyder helt konkret, når udenrigsministeren siger, at

Danmark skal være med så langt som muligt. Mener regeringen, at Danmark skal

integreres yderligere i EU?

Hvor langt vil regeringen gå i retning af solidaritetsmekanismer, hvor man laver en

eller anden form for udligning mellem landene, og hvordan vil regeringens hold-

ning være, hvis vi bliver bedt om at deltage i sådanne solidaritetsmekanismer?

Pia Adelsteen

havde stadig ikke fundet ud af, hvad udenrigsministeren er enig i

i den kun 9 sider lange Westerwellerapport

–

bortset fra at han ville have et bedre

fungerende EU og en mere koordineret udenrigspolitik.

Hun mente, man allerede havde et EU i to hastigheder, nemlig et Nord og et Syd.

Og som Merete Riisager så rigtigt siger, er der nogle lande

–

bl.a. England og

Tjekkiet

–

som simpelt hen ikke ønsker mere integration.

Nikolaj Villumsen

bad udenrigsministeren lave et skriftligt notat om, hvad han er

enig i i rapporten, og hvad han er uenig i.

Han syntes, der manglede et forslag i rapporten. Det er et kæmpe problem, at

vore østeuropæiske kolleger bliver underbetalt og udnyttet groft. Han mente, vi

skulle kæmpe for en social protokol, sådan at man sikrer, at løn- og arbejdsvilkå-

rene er ordentlige, og spurgte, hvorfor udenrigsministeren ikke havde fået dette

med i rapporten. Ganske vist ville det kræve en traktatændring, men det ville væ-

re en positiv traktatændring.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Lykke Friis

opfattede udenrigsministerens svar sådan, at udenrigsministeren

ikke havde den opfattelse, at det var nødvendigt at ændre traktaten for at redde

euroen. Der er nogle lande, som har en fundamentalt anden holdning, ikke mindst

Tyskland. Fra Venstres side lytter man nok lidt mere til Tyskland, når dette euro-

land mener, en traktatændring er nødvendig. Hvis udenrigsministeren ønsker at

sætte en anden dagsorden, må han være konkret og sætte nogle knaldperler på,

som styrker samarbejdet på konkrete områder, således at man kan tale om "Re-

sultaternes Europa".

Man ønsker at styrke de nationale parlamenter, men hvordan?

Lars Barfoed

forstod, at når man skal styrke den demokratiske legitimitet, så

handler det om beslutninger, der forbedrer borgernes situation, men det står der

ikke noget om i rapporten. Det, der står om demokratisk legitimitet, handler i høj

grad om at styrke Europa-Parlamentet, hvilket Lars Barfoed fandt problematisk,

idet det vil undergrave landenes indflydelse gennem Ministerrådet, hvor der fore-

går et samarbejde mellem selvstændige stater.

Udenrigsministeren

mente ligesom Merete Riisager ikke, at traktatændringer er

nødvendige. Det var derfor, han advarede imod, at man kom til at låse Europa

fast på en traktatdiskussion.

Udenrigsministeren ville meget gerne have mere integration på miljøområdet, idet

miljøvirkninger er grænseoverskridende. Han ville også gerne have mere integra-

tion, når det gælder udenrigspolitikken, idet det afgørende er, at Europa taler med

én stemme. Som bekendt er det også regeringens politik, at vi gerne vil af med

retsforbeholdet, så vi kan få yderligere integration på det område, bl.a. for bedre

at kunne bekæmpe den internationale kriminalitet.

Han gav Pia Adelsteen ret, at der var nogle sydlige lande og nogle nordlige lande,

der var nogle, der var med i euroen, og andre, der ikke var, der var nogle lande

der var medlem af NATO, og nogle der ikke var.

Udenrigsministeren gjorde Nikolaj Villumsen opmærksom på, at hvis man bevæ-

ger sig ind arbejdsmarkedspolitikken, forudsætter det en traktatændring, men han

kvitterede selvfølgelig for, at Enhedslisten nu var parat til at gennemføre traktat-

ændringer, hvor man inddrog flere områder under det fælles europæiske samar-

bejde.

I svaret til Lykke Friis sagde udenrigsministeren, at det var spændende at have

en EU-debat, som ikke er bundet til den aktuelle dagsorden, men han havde ikke

været klar over, at Venstre var tilhænger af traktatændringer. Det, regeringen er

interesseret i, kan gennemføres inden for traktatens rammer.

Med hensyn til hvor regeringen har sat sine fodaftryk, pegede udenrigsministeren

på det udenrigspolitiske afsnit.

Med hensyn til de nationale parlamenters rolle findes der på side 8 en lang gen-

nemgang. I øvrigt mente udenrigsministeren, at man i Danmark har et godt sy-

stem med et Europaudvalg, som giver regeringen et mandat.

Merete Riisager

pegede på, at det er på det økonomiske område, man kan lave

en integration, som løser problemerne for helt almindelige mennesker. Derfor

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

spurgte hun, om udenrigsministeren er villig til at lade Danmark gå videre på det

område, og om udenrigsministeren var enig i, at euroen vil give store økonomiske

fordele, og at euroen er kernen i det europæiske samarbejde.

Nikolaj Villumsen

replicerede, at når han nævnte en social protokol, var det for

at skabe en beskyttelse mod social dumping og de rigtigt dårlige forhold på ar-

bejdsmarkedet, som skaber had mellem folk. Har udenrigsministeren forladt det

synspunkt, som han tidligere har været enig med fagbevægelsen i, at man skulle

samle 1 million underskrifter for at få en social protokol?

Lykke Friis

spurgte, hvad regeringen mener om ideen om juniorkommissærer.

Hun pointerede, at hun ikke var gået ind for en traktatændring, men havde sagt,

at Venstre lyttede til, hvad Tyskland sagde.

Udenrigsministeren

sagde til Merete Riisager, at han troede, det havde overra-

sket mange, hvor langt det var muligt at gå inden for den økonomiske politik,

uden at traktaten forhindrede det. Når det f.eks. drejer sig om en bankunion og en

fælles tilsynsmekanisme synes regeringen, det er en rigtig god idé.

Han mente ikke, euroen var kernen i det europæiske samarbejde, men den er en

af søjlerne. Kernen i det europæiske samarbejde er værdierne. Udenrigsministe-

ren tilføjede, at han syntes, det var godt, at andre lande stadig fandt det attraktivt

at blive medlem af EU.

Regeringen vil gerne tage skridt mod social dumping, sagde udenrigsministeren

til Nikolaj Villumsen. Det gjorde man sidste år ved en aftale med Enhedslisten.

Men den mener, man kan gøre det på nationalt plan.

Udenrigsministeren sagde i svaret til Lykke Friis, at han mente, man på en række

punkter kunne forbedre Kommissionens arbejde, men det er ikke den danske

regerings synspunkt, at man skal lave A- og B-kommissærer.

Han var overrasket over, at Venstre var åben over for traktatændringer. Det bety-

der, at man ikke er lukket. Det er en anden position end regeringens. Det var blot

den overraskelse, han spontant havde givet udtryk for.

Formanden

afsluttede samrådet med at takke Udenrigsministeriet for den hjælp-

somhed, det havde udvist i forbindelse med udvalgets rejse til Paris og Berlin.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3194 (miljø) den 25. oktober 2012

Punkt 1 hører under Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort og blev fore-

lagt af klimaministeren.

Punkt 2-7 og 9 hører under Miljøministeriets ressort og blev forelagt af miljømini-

steren.

Formanden

sagde, at hvis det bliver meget teknisk, kan embedsmændene svare

på eventuelle komplicerede spørgsmål.

Miljøministeren:

Det er rigtigt, at vi har en del temmelig tekniske sager på, bl.a.

Hong Kong konventionen og prioriterede stoffer. Den del, der handler om fritids-

fartøjer, er erhvervspolitisk og i hvert fald noget kompliceret. Så kan det være

godt, at der nogle skarpe embedsmænd med.

Jeg kan henvise til samlenotatet om rådsmødet for miljø den 25. oktober

–

miljø-

–

som blev sendt til udvalget den 4. oktober 2012.

Der er tre sager på rådsmødet, som vedrører mit ressortområde, og som alle vil

blive forelagt til orientering. Derudover vil jeg forelægge tre punkter som en tidlig

forelæggelse til forhandlingsoplæg, da det cypriotiske formandskab vil søge at

opnå enighed med Europa-Parlamentet i første behandling. Herudover vil jeg

orientere om en verserende sag ved EU-Domstolen.

Forberedelse af FN’s

klimakonference COP18 i Doha (26.11

–

7.12)



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3194

–

bilag 1 (samlenotat side 1)

Klimaministeren:

EU's klima- og miljøministre skal mødes den 25. oktober 2012

og vedtage rådskonklusioner forud for COP18 i Doha, Qatar, til december. Jeg vil

gerne orientere udvalget lidt om, hvad vi kan forvente med hensyn til rådskonklu-

sioner, og hvad regeringens holdning til dem er, nu hvor vi efter mødet i Doha

skal i gang med at implementere de aftaler, der blev truffet i Doha.

Formålet med rådskonklusionerne, som det cypriotiske formandskab har udar-

bejdet udkast til, er at få fastlagt EU's overordnede forhandlingspositioner på en

række udestående spørgsmål.

Det gælder primært EU’s holdning til:

1. Indholdet af en samlet aftalepakke i Doha.

2. Forhold relateret til en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen

–

sær-

ligt spørgsmålet om håndtering af overskydende landekvoter fra den første til

den anden forpligtelsesperiode.

En ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen er et centralt krav fra ulandene

og dermed en helt afgørende forhandlingschip, som man kalder det.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Lykkes det at vedtage en ny forpligtelsesperiode, vil det formentlig være nemme-

re at opnå fremdrift i forhandlingerne om en juridisk bindende global klimaaftale,

som skal indgås i 2015 ifølge aftalen i Durban og have forpligtelser for alle parter

til ikrafttræden senest i 2020. Det er det, vi kalder Durban Platformen.

EU's tilgang er klar: Aftalen på COP18 skal være en samlet pakke

–

nøjagtigt

som det var tilfældet på både COP16 og COP17.

For regeringen i Danmark er det afgørende, at en sådan ”Dohapakke” bliver ba-

lanceret og ambitiøs i forhold til klimaet og indeholder alle elementer fra den afta-

le, man enedes om på COP17.

Det betyder, at hvis EU og andre ilande på COP18 skal påtage sig en ny forplig-

telsesperiode under Kyotoprotokollen, så skal det modsvares af fremdrift i for-

handlingerne under den nye Durban Platform

–

altså den nye aftale, som skal

gælde fra 2020.

Konkret skal vi i Doha derudover have vedtaget en køreplan med milepæle for

forhandlingerne frem mod 2015, sådan at resultatet fra COP18 ikke ender med

kun at blive proces.

Forhandlingerne i arbejdsgruppen om fælles aktion under klimakonventionen bør

afsluttes i overensstemmelse med aftalen fra COP17. Arbejdsgruppen blev ned-

sat i 2007, og med resultaterne fra COP16 og COP17 er arbejdsgruppens man-

dat ved at være fuldt implementeret.

Fremadrettet skal vi alene forhandle i en arbejdsgruppe, nemlig den om en juri-

disk bindende global klimaaftale, der forpligter for alle parter

–

ikke kun ilandene.

Vi skal væk fra den skarpe og lidt kunstige opdeling mellem ilande og ulande,

som hidtil har hersket i klimaforhandlingerne.

Det primære udestående internt i EU er

–

i forhold til en anden forpligtelsesperio-

de under Kyotoprotokollen

–

afsnittet vedrørende overskydende landekvoter, de

såkaldte AEU'er

Det cypriotiske formandskab har lagt op til, at EU skal nå til enighed om en række

overordnede principper for overførsel og anvendelse af overskydende landekvo-

ter. Det er ikke nogen let opgave, cyprioterne dermed har givet sig selv, skulle jeg

hilse og sige.

Det er fortsat regeringens holdning, at der bør ske en fuld annullering af alle over-

skydende landekvoter af hensyn til den miljømæssige integritet. Men fronterne er

trukket skarpt op imellem EU-landene internt.

Regeringen vil

–

med afsæt i drøftelserne om emnet på COP17 i Durban og på

rådsmødet i marts 2012 under dansk EU-formandskab

–

arbejde for, at man på

rådsmødet kommer en løsning nærmere. Det er regeringens holdning, at der i

forhandlingen af en løsning bør tages udgangspunkt i de konkrete elementer, der

tidligere har været drøftet.

F.eks. kunne en mulig løsning vise sig at blive overførsel af kvoter fra den første

til den anden forpligtelsesperiode, men med meget strenge restriktioner angåen-

de brugen af dem og hvem man må videresælge til. Derudover vil regeringen

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

arbejde for, at de overskydende landekvoter helt bliver annulleret efter anden for-

pligtelsesperiode

–

altså den nye forpligtelsesperiode der starter i 2020.

Ulandegruppen

–

G77

–

har i forhandlingerne fremlagt et forslag indeholdende de

elementer, der tidligere har været drøftet, herunder i forhold til restriktioner på

brug og salg af overførte landekvoter samt at overskydende kvoter skal annulle-

res efter anden forpligtelsesperiode. Forslaget er i dansk optik positivt og kan væ-

re et rigtigt godt udgangspunkt for at finde en løsning.

Det er vigtigt, at man får fastlagt en EU-position, så EU på COP18 er i stand til at

agere på dette helt centrale spørgsmål. Det agter jeg personligt at arbejde aktivt

for på rådsmødet. Dér, hvor der er en "red line", altså der hvor regeringens græn-

se går, er, at jeg ikke er villig til at gå på kompromis med den miljømæssige inte-

gritet.

Endelig er det regeringens holdning, at miljørådskonklusionerne bør indeholde en

henvisning til vigtigheden af at fortsætte klimafinansiering efter 2012, hvor perio-

den med opstartsfinansiering udløber.

Lykke Friis

delte helt overordnet regeringens linje. Desværre er der meget "deja-

vu" over sagen, men hun havde indtryk af, at klimaministeren gjorde sit bedste.

Hun ville gerne have en kommentar fra klimaministerens til de meldinger, der var

kommet fra amerikansk side over sommeren, bl.a. til Sterns udtalelser på et uni-

versitet, hvor han satte spørgsmålstegn ved 2 graders målsætningen.

Klimaministeren har givet udtryk for

–

hvilket den tidligere regering også gjorde

mange gange

–

at handlingssporet er vigtigt, og at man skal opnå nogle konkrete

resultater. På den baggrund spurgte hun, om der er sket nogen ændring i vigtig-

heden af FN-sporet. Hun havde svært ved at bevare optimismen og mente, at det

blev en meget "blød" Dohapakke.

Klimaministeren

nævnte, at han for 14 dage siden havde deltaget i et møde i

New York og havde en uformel drøftelse med repræsentanter fra ulandene, som

betragtede Sterns udtalelser som en "prøveballon" mere end som udtryk for, hvad

USA vil komme til forhandlingsbordet, men de er udtryk for, at USA mener, den

bedste tilgang til en ny aftale vil være, at landene kommer med deres bud, frem

for at der indgås en global, juridisk bindende aftale. USA vil godt være med til

noget, men vil ikke bindes for meget. Regeringen mener, 2 graders målsætnin-

gen er helt afgørende for at bevare troværdigheden i den internationale klimapoli-

tik.

Regeringen mener, at der skal være en balance mellem FN-sporet og handlings-

sporet. Som situationen er nu, må man konstatere, at 2 graders målsætningen

ikke nås gennem FN-sporet alene. Men det er ikke det samme som at sige, at

FN-sporet ikke er ganske afgørende. Frem til 2020 bliver handlingsporet helt af-

gørende. Miljøministeren kunne godt tænke sig, at man aftalte nogle helt konkrete

ting frem til 2020, f.eks. med hensyn til skibsfart. Han nævnte, at han selv i no-

vember måned skulle rejse til Asien, hvor der er en stigende forståelse for, at der

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

er et sammenfald i interesserne. Under denne rejse ville han pege på, at Dan-

mark har noget godt at byde på.

Klimaministeren syntes, det var godt med bløde pakker, men ikke på klimaområ-

det.

Lykke Friis

mente, det blev afgørende at få konkretiseret de resultater, man nåe-

de via handlingssporet.

Hun spurgte, om de 30 pct., EU tidligere har været inde på, at vi ville tilbyde, er

helt ude af billedet.

Klimaministeren

svarede, at det, som EU har meldt ind i Doharunden, er 20 pct.

Vi har tilkendegivet politisk, at vi kan gå med til 30 pct., hvis andre gør det sam-

me, men det er der ikke nogen udsigt til.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om batterier til håndværktøj



Generel indstilling

KOM (2012) 0136

Rådsmøde 3194

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til orientering. Udvalget gav forhand-

lingsoplæg på sagen den 1. juni 2012, og det er fortsat gældende.

Formandskabet har sat sagen på dagsordenen med henblik på at opnå en gene-

rel indstilling til sagen i Rådet.

Danmark var imod, at undtagelsen blev indført i batteridirektivet tilbage i 2006.

Regeringen lægger derfor først og fremmest vægt på, at undtagelsen ophæves

–

og at det sker hurtigst muligt.

Forhandlingssituationen er den, at der er et blokerende mindretal, der presser på

for at få en meget sen ophørsdato for undtagelsen

–

i forventning om at Europa-

Parlamentet vil pege på en tidlig dato, der ligger tættere på Kommissionens fore-

slåede dato, som er den 31. december 2015.

Formandskabet har nu foreslået, at undtagelsen skal ophøre 1. januar 2018. Det

vil sige, at der er lagt 2 år og en dag til Kommissionens forslag til ophørsdato. Det

mener jeg er for uambitiøst. Danmark vil derfor i det videre forløb samarbejde

med de gode kræfter, der ønsker en tidlig ophævelse af undtagelsen.

Pia Adelsteen

spurgte, om miljøministeren forventede, der ville blive indgået et

kompromis med hensyn til delegerede retsakter.

Miljøministeren

svarede, at regeringens position har ikke ændret sig fra sidst,

man diskuterede delegerede retsakter, nemlig at de skal dreje sig om teknik, ikke

om målsætning og grænseværdier.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ophugning af skibe



Politisk debat

KOM (2012) 0120, KOM (2012) 0118

Rådsmøde 3194

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen til politisk debat.

I Danmark blev kendskabet til skibsophugning under uforsvarlige forhold kendt,

da de tidligere DSB-færger fra Storebælt blev solgt til videre sejlads, men via

stråmænd sendt til skrotning. Det var bl.a. de færger, vi alle sammen kender fra

vor barndom, færgerne "Asa Thor", "Knudshoved" og Frederik IX", der blev skrot-

tet i Indien. Jeg tror, mange blev meget chokeret og kan huske billederne, hvor

disse gamle kendinge lige pludselig lå på en indisk strand.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og tilfælde som disse resulterede i 2009 i, at

Hong Kong konventionen blev vedtaget i regi af den Internationale Maritime Or-

ganisation, IMO. Formålet med konventionen er at begrænse brug af farlige stof-

fer, når man laver skibe, og at sikre en sikker og miljømæssig forsvarlig ophug-

ning af skibe. Konventionen er endnu ikke trådt i kraft. Det kræver, at mindst 15

stater, som besidder mindst 40 procent af den samlede tonnage, har ratificeret

konventionen.

Kommissionens forslag om ophugning af skibe implementerer Hong Kong kon-

ventionen i EU og forpligter medlemsstaterne til at ratificere konventionen, når

implementeringen er tilendebragt.

Jeg mener, det er helt centralt, at landene i EU ratificerer konventionen, og at EU

går forrest for at sikre, at konventionen træder i kraft så hurtigt som muligt globalt

set. Regeringen støtter derfor, at implementeringen af Hong Kong konventionen

sker, så processen med ratifikation og ikrafttræden af konventionen globalt frem-

mes mest muligt.

Regeringen støtter Kommissionens forslag til implementering, og vi tilslutter os, at

implementeringen foretages, så der opnås størst muligt miljømæssig effekt på

globalt plan.

Kommissionens forslag lægger samlet set op til en konventionsnær implemente-

ring. Kun på enkelte punkter foreslås en skærpet regulering fra Kommissionens

side. Det gælder først og fremmest kravet om, at EU-flagede skibe kun må op-

hugges på anlæg, der optræder på den såkaldte ”europæiske liste”,

og som op-

fylder en række specifikke miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige kriterier. På

enkelte punkter går disse kriterier videre end de kriterier, der er etableret i Hong

Kong konventionen.

Regeringen finder det væsentligt, at der etableres en ”europæisk liste” over

an-

læg, der kan benyttes til ophugning af EU-flagede skibe, og støtter i den forbin-

delse, at kriterierne sikrer miljømæssig forsvarlig behandling, svarende til de

standarder som er beskrevet i Kommissionens forslag.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Når EU’s

implementering af Hong Kong

konventionen er trådt i kraft, giver vi

skibsrederne i Europa en legitim mulighed for at få ophugget deres skibe uden for

OECD. Det er i den forbindelse helt centralt for alle parter, at vi sikrer, at EU ikke

dermed åbner op for en ny

”Kong Frederik”-sag.

I den periode, det går, fra vi har

ratificeret Hong Kong konventionen, og til den træder i kraft globalt, er der et hul,

hvor man kan risikere, hvis skibene sendes til lande uden for OECD, at de faktisk

behandles efter dårligere regler end dem, der ligger under Baselkonventionen i

dag. Det er derfor, vi har lavet denne europæiske liste, for at der ikke skal være et

sådant slip, fra vi har vedtaget reglerne, til de komme til at gælde globalt set.

Forhandlingssituationen i Rådet er den, at Rådet

–

for en gangs skyld

–

er delt i

denne sag, idet en mindre gruppe af medlemslande støtter Kommissionens for-

slag, mens en anden mindre gruppe af medlemslande ønsker, at EU først imple-

menterer ved konventionens ikrafttrædelse. Det cypriotiske formandskab arbejder

på baggrund af tilkendegivelserne i Rådet på en mere konventionsnær implemen-

tering af Hong Kong konventionen end i Kommissionens forslag.

Som part i Hong Kong konventionen vil regeringen til syvende og sidst også kun-

ne acceptere et forhandlingsresultat, hvor EU’s

forordning bliver en ren imple-

mentering af Hong Kong konventionen, og hvor den fornødne ophugningskapaci-

tet sikres.

Forslaget forventes videreført til det irske formandskab, der vil forsøge at færdig-

gøre det.

Henrik Høegh

henviste til de høringssvar, som gav udtryk for, at reglerne var OK

for så vidt angår nye og nyere skibe, men at der kan være problemer med den

ældre del af flåden med hensyn til omkostninger og salg til bekvemmelighedsflag-

lande. Det ville han gerne høre lidt mere om.

Merete Riisager

henstillede til miljøministeren, som talte om, at det var forfærde-

ligt at se disse skibe, som vi alle sammen havde sejlet med i vor barndom, ligger

på en strand i Indien, at hun forsøgte at holde sig rationelt til tingene. Hun mente,

det var udmærket, at disse skibe blev ophugget dér, hvor det økonomiske er mest

rentabelt, så længe det gøres på en måde, som ikke går ud over miljøet.

Miljøministeren

sagde i svaret til Henrik Høegh, at man i lang tid havde prøvet at

lave fælles regler, men Baselkonventionen dækker ikke på "high seas". Derfor

prøver vi at lave IMO-regler. For Danmark er der ikke det store problem, idet vi

har en moderne flåde, og de skibe, som bliver ophugget, er som regel solgt til

andre lande.

Hun svarede Merete Riisager, at en af grundene til, at Danmark havde taget sa-

gen op var, at de danske skibe lå på stranden i Indien og blev hugget op af folk

med de bare næver.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Resultatet af EU’s opfølgning på Rio+20 konferencen juni 2012



Vedtagelse af rådskonklusioner



KOM (2011) 0363

Rådsmøde 3194

–

bilag 2 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (11)

–

bilag 277 (Fortroligt) (Rio+20 om

forhandlingsteksten vedr. Rio+20)

EUU alm. del (11)

–

bilag 278 (forhandlingsteksten vedr. Rio+20

konferencen og kommentarer fra EU og G77 samt EU’s skriftlige

kommentarer)

Rådsmøde 3194

–

bilag 3 (henvendelse af 10/10-12 fra Concord

Danmark)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 5/10-12, referat endnu ikke omdelt

Miljøministeren:

Denne sag forelægges til orientering.

Danmark kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner om

Rio+20.

Rådskonklusionerne er EU's opfølgning på Rio+20 topmødet.

Vi er fra dansk side enige i de centrale temaer, der bliver fremhævet, herunder

det særlige behov for at få vedtaget globale bæredygtighedsmål, behovet for en

bredere måling af BNP og et globalt rammeværk for virksomhedsrapportering.

Det er væsentlige elementer i den globale omstilling til en grønnere verdensøko-

nomi.

Med Riokonferencen fik vi bragt miljøet ind i det økonomiske maskinrum og sat

bæredygtighed øverst på den politiske dagsorden.

EU skal fortsat aktivt bidrage til globalt lederskab og vise omverdenen, at vi stadig

er indstillet på at gå efter konkrete og forpligtigende resultater for verdenssamfun-

det i form af mål og tidsfrister.

I den sammenhæng vil Danmark aktivt støtte de bestræbelser, der finder sted på

internationalt plan i forhold til at formulere globale bæredygtighedsmål

–

eksem-

pelvis på vand og energi.

På det område kunne rådskonklusionerne godt blive forbedret, og jeg vil arbejde

for, at de 5 prioritetsområder, EU foreslog på Riokonferencen

–

det var energi,

vand, hav, bæredygtig arealforvaltning og ressourceeffektivitet, herunder affald

–

igen bliver fremhævet i konklusionerne, selv om det ser svært ud i Rådet lige nu.

Danmark støtter endvidere en udfasning af miljøskadelige subsidier samt aktiv

inddragelse af erhvervslivet og civilsamfundet.

Nikolaj Villumsen

var interesseret i at høre, hvad regeringens planer er om im-

plementering af en grøn økonomi, og hvordan vi stiller os til FN's finansierings-

strategi.

Han spurgte, hvad vi gør for at udfase statsstøtten til fossile brændstoffer.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Er regeringen enig i, at investeringer i grøn omstilling er en forudsætning for en

holdbar løsning på den økonomiske krise?

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at det var en fornøjelse at være med i Rio, hvor

man trods alt fik et sluttekst, som hilser en grøn økonomi velkommen, og hvor

man besluttede at igangsætte arbejdsprogrammer for at få et mere grønt BNP.

Derfor var hun interesseret i at høre, hvordan det skrider fremad på internationalt

niveau og herhjemme.

Lone Loklindt

syntes også, mødet i Rio havde været godt, selv om nogle kunne

have ønsket en mere ambitiøs aftale. Hun betegnede det som glædeligt, at EU

nu vil gå videre selv. Hun spurgte, i hvor høj grad EU vil arbejde for, at de to pro-

cesser smelter sammen.

På EU-plan holder vi fast ved, at vi skal op på de 0,7 pct. af BNP i udviklingsbi-

stand, og lande som England indtager en rigtig position. Hun opfordrede EU til at

presse på for, at forpligtelsen med hensyn til finansiering ikke bliver for letbenet.

Der må gerne være hjerne med i det, men det gør ikke noget, at EU også har

hjertet med, når det drejer sig om opfyldelse af Riokonklusionerne, og at der bliver

brugt ressourcer på opfølgningen.

Miljøministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at hun godt kunne holde et langt fo-

redrag om klimaaftaler og teknologi, men det ville nok falde uden for dagens em-

ne. Hvis vi kan leve op til den vedtagne "roadmap", er vi rigtigt godt på vej til en

omstilling til en grøn økonomi. Vi gør også meget inden for OECD.

Miljøministeren pegede i svaret til Lisbeth Bech Poulsen, at Danmark er med i

Waves, som er et projekt under Verdensbanken, og at også OECD arbejder med

et projekt med et grønt BNP. Vi arbejder også videre på konklusionerne fra Rio.

Miljøministeren kunne ikke svare Lone Loklindt på, om to processer kunne slås

sammen. Hun tilføjede, at Gro Harlem Brundtland faktisk dagen før havde spurgt

hende om det samme. FN-sporet er langsomt, og man diskuterer nu, hvordan

den gruppe, som skal se på sagen, skal sammensættes.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om prioriterede stoffer indenfor vandmiljøet



Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0876

Rådsmøde 3194

–

bilag 2 (samlenotat side 23)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg, da formandskabet

ønsker mandat til at søge enighed om sagen med Europa-Parlamentet ved første

behandling.

Det centrale i forslaget er, at det tilføjer 15 nye stoffer til vandrammedirektivets

liste over prioriterede miljø- eller sundhedsskadelige stoffer og opstiller grænse-

værdier for stoffernes tilstedeværelse i vandløb, søer og kystvande. Medlemssta-

terne skal overholde disse krav senest ved udgangen af 2021 for at leve op til

forpligtelsen i vandrammedirektivet om at sikre det, man kalder god kemisk til-

stand i alt overfladevand. Forslaget reviderer endvidere miljøkvalitetskravene for

10 stoffer, der allerede optræder på listen.

Herudover vil jeg fremhæve 3 yderligere elementer i forslaget:

For det første udpeges i alt 8 stoffer som såkaldt prioriterede farlige stoffer, hvilket

indebærer, at brug og udledning af stofferne på sigt skal bringes helt til ophør. Nu

handler det om, hvad man må finde i vandet, men på sigt skal disse stoffer helt

ophøre med at blive brugt.

For det andet opstiller forslaget retningslinjer for medlemslandenes overvågning

af de prioriterede stoffer og for, hvorledes medlemsstaterne kan præsentere re-

sultatet af den nationale overvågning.

For det tredje indføres der med forslaget en observationsliste, som pålægger

medlemslandene at overvåge for en række kandidatstoffer med det sigte eventu-

elt at kunne sætte dem på listen over prioriterede stoffer ved fremtidige revisioner

af listen.

De omfattede miljø- og sundhedsskadelige stoffer optræder i en række plantebe-

skyttelses- og svampedræbende midler, de anvendes som industrikemikalier,

optræder som biprodukter ved forbrænding eller indgår i farmaceutiske produkter.

Regeringen støtter alle elementer i Kommissionens forslag, der vurderes som et

godt bidrag til indsatsen mod spredning af forurenende stoffer i vandmiljøet i

Danmark og i EU.

På to punkter er der imidlertid i Rådet et stort flertal af medlemslande, der mod-

sætter sig Kommissionens forslag: Det ene handler om modstand imod at ind-

drage de 3 foreslåede farmaceutiske stoffer

–

det er 2 hormonstoffer og et gigt-

præparat. Det andet vedrører modstand imod etablering af den såkaldte observa-

tionsliste, der skal benyttes ved fremtidige revisioner af listen over prioriterede

stoffer.

Modstanden er gennemgående begrundet i de økonomiske omkostninger, der

vurderes at knytte sig til især etablering af spildevandsrensning, som kan indfan-

ge de farmaceutiske præparater. Men nogle lande stiller også spørgsmål ved det

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

faglige grundlag for udpegning af stofferne og den ekstra overvågningsindsats,

der knytter sig hertil.

Kvaliteten af den danske spildevandshåndtering indebærer, at forslaget i Dan-

mark ikke forventes at medføre væsentlige offentlige eller private omkostninger.

Europa-Parlamentets stillingtagen kendes endnu ikke. Men Danmark vil på trods

af den vanskelige forhandlingssituation lægge vægt på, at der opnås et resultat,

hvor de farmaceutiske præparater optages på listen over prioriterede stoffer, samt

at der bliver etableret en observationsliste til brug for fremtidige udvidelser af li-

sten.

Danmark vil endvidere arbejde for, at den eksisterende EU lovgivning på kemika-

lieområdet

–

altså REACH-forordningen og direktiver om pestcider og biocider

–

anvendes i maksimalt omfang for at begrænse forureningen med prioriterede

stoffer ved kilden og for herigennem at mindske behovet for at skulle benytte ren-

seløsninger.

Pia Adelsteen

spurgte, om miljøministeren mente, der var fagligt grundlag for at

medtage de tre nævnte farmaceutiske stoffer.

Henrik Høegh

bad om en liste

–

gerne med handelsnavne

–

så han kunne vur-

dere, om det overhovedet er nogle stoffer, vi arbejder med i Danmark.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om miljøministeren er enig med Det Økologiske Råd,

som gerne vil have en række yderligere stoffer med på listen, bl.a. PFOA og na-

nomaterialer, og om miljøministeren mener, at vi også skal tage hensyn til kombi-

nationseffekter.

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte, om medlemslande kan vælge at behandle priori-

terede stoffer på observationslisten på samme måde som de stoffer, der står på

EU-listen. Hun tænkte her bl.a. på pesticider.

Merete Riisager

delte regeringens bekymring for vandkvaliteten, men ville gerne

vide, hvad miljøministeren mente om, at nogle ikke mente, det videnskabelige

grundlag var i orden. Det mener DI også.

NOT

Miljøministeren

sagde til Pia Adelsteen og Merete Riisager, at man har kigget på

2000 stoffer og har valgt 15 ud, som man vurderer er de farligste. Det er der selv-

følgelig videnskabeligt belæg for. Det kan Miljøstyrelsen godt sende et notat om.

Forholdet er det, at hvis man er imod at et stof optages på listen, kan man altid

sige, der er tvivl om det faglige grundlag.

Hun ville overlevere den liste, Henrik Høegh efterspurgte. Hun mente ikke, det vil

være uoverkommeligt for Danmark, men de har problemer i nogle af de lande,

som ikke har spildevandsrensning.

Miljøministeren ville svare skriftligt på Nikolaj Villumsens spørgsmål vedrørende

yderligere stoffer på listen. Med hensyn til nanoteknologi og kombinationseffekter

henviste hun til den fremragende aftale, regeringen havde lavet med Enhedsli-

sten. Hun mente, REACH var det rigtige sted at angribe sagen.

NOT

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Nikolaj Villumsen, Henrik Høegh

Pia Adelsteen

kunne bakke op om alle

regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

indskød, at det var tilstrækkeligt at sige, at man ikke støttede for-

handlingsoplægget.

Merete Riisager

kunne på trods af sin bekymring støtte regeringens forhand-

lingsoplæg vedrørende vandmiljøet.

Formanden

konkluderede, at der ikke ar konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

100

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og rådets

forordning om program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)



Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0874

Rådsmøde 3194

–

bilag 2 (samlenotat side 34)

Udvalgsmøderefetat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 440 (side 861, senest behandlet 2/3-

12)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg da formandskabet

ønsker mandat til at søge enighed om sagen med Europa-Parlamentet ved

første behandling.

Forslaget viderefører EU´s miljøstøtteprogram for perioden 2014-2020 med et

foreslået budget for hele perioden på 3,2 mia. euro.

Der er 4 centrale nyskabelser i forslaget:

For det første foreslås afskaffelse af den eksisterende forhåndsfordeling af LIFE-

støttemidlerne mellem medlemslandene til fordel for en fordeling, der baseres på

projekternes kvalitet. Dog suppleret af bestemmelser, som sikrer, at alle med-

lemslande gennemfører et antal af den nye type såkaldt integrerede projekter.

Forslaget introducerer for det andet begrebet integrerede projekter som en ny

projekttype. De er kendetegnet ved at være mere omfattende LIFE-projekter med

en større geografisk dækning. De retter sig bl.a. imod implementeringen af EU's

miljø- og klimalovgivning. Og med de sigter mod samtidig at mobilisere midler fra

andre EU fonde, f.eks. landdistriktsmidler eller regionalfondsmidler.

Som det tredje vil medlemsstaterne fremover i komiteprocedure skulle træffe be-

slutning om udformningen af flerårige arbejdsprogrammer for fordeling af LIFE-

støtten, herunder vedrørende fordeling af støtten mellem de forskellige prioritere-

de områder og mellem forskellige tilskudstyper.

Endelig oprettes der med forslaget et selvstændigt klimadelprogram, som finan-

sieres ved en udvidelse af de samlede LIFE-midler med 25 pct.

–

altså 0,8 mia.

euro. Tilsammen giver det 3,2 mia. euro. Man udvider fra 2,4 til 3,2 mia. euro.

Disse er reserveret til projekter rettet mod forebyggelse af klimaforandringer, kli-

matilpasning, og information.

Danmark støtter Kommissionens forslag om, at LIFE-midlerne fremover primært

skal fordeles ud fra en vurdering af projekternes kvalitet. Og vi er tilfredse med, at

LIFE-programmets fokus via integrerede projekter og en mere målrettet program-

planlægning i højere grad rettes mod gennemførelse af den eksisterende miljø-

lovgivning på en række centrale felter. Udover gennemførelse af EU´s natur- og

biodiversitetslovgivning, der fortsat tilgodeses med den største budgetandel, prio-

riterer programmet gennemførelse af EU-lovgivning på klimaområdet samt på

områderne vandmiljø, affald og luft. Danmark støtter endvidere en større med-

lemsstatskompetence for LIFE-komiteen, og vi støtter, at der etableres et selv-

stændigt klimaprogram med eget budget.

101

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Det cypriotiske formandskab søger nu mandat i Rådet til at indgå en første be-

handlingsaftale med Europa-Parlamentet om alle elementer i forslaget på nær

den foreslåede budgetramme. Budgetrammen forhandles først på plads ved de

samlede budgetforhandlinger, formentlig under irsk formandskab i foråret 2013.

Forhandlingssituationen i Rådet er vanskelig. Et stort flertal af medlemslande øn-

sker at fastholde den gældende nationale forhåndsfordeling af midlerne i ordnin-

gen frem for en fordeling af midlerne ud fra projekternes kvalitet som foreslået af

Kommissionen. Danmark og en håndfuld andre medlemslande samt Europa-

Parlamentets miljøkomité støtter Kommissionens forslag.

På trods af den vanskelige forhandlingssituation lægger Danmark betydelig vægt

på at opnå et resultat, der afskaffer den nationale forhåndsallokering af LIFE-

midlerne. Dette vil først og fremmest sikre, at kun de bedste projekter opnår støt-

te. Hertil kommer, at en videreførelse af den eksisterende ordning sætter en

uhensigtsmæssig overgrænse for størrelsen af de projekter, Danmark kan udfor-

me og søge tilskud til via LIFE-programmet.

Ud fra hensynet til, at de begrænsede LIFE-midler skal kunne medfinansiere så

mange projekter som muligt, lægger Danmark endvidere vægt på, at EU støtte-

satserne generelt ikke forøges ud over de gældende 50 pct. af projektomkostnin-

gerne. Der er nogle, der gerne ville have dem op på 80 pct.

Pia Adelsteen

syntes egentlig, det lød meget fornuftigt, hvad miljøministeren

sagde om, at midlerne skulle gives til de bedste projekter. Hun spurgte, hvad mil-

jøministeren forventede at der ville komme ud af det.

Henrik Høegh

var glad for, at miljøministeren går ind for at bevare 50 pct. natio-

nal medfinansiering.

Lisbeth Bech Poulsen

pegede på, at der er uenighed mellem Kommissionen og

Europa-Parlamentet om, hvorvidt LIFE kan bruges på oversøiske territorier. For

os er det relevant i forhold til Grønland, som har hårdt brug for støtte til at bevare

biodiversiteten. Hun spurgte, hvad miljøministeren holdning er hertil.

Merete Riisager

spurgte, hvad man egentlig har opnået ved brugen af de ganske

betragtelige ressourcer, der er anvendt, og hvor mange jobs der er skabt.

Lone Loklindt

bakkede op om regeringens linje om, at LIFE-midlerne skal forde-

les på en ny og mere ambitiøs måde.

Miljøministeren

fandt det svært at svare Pia Adelsteen på, hvad det ender med.

Vi har stået stejlt på at ophæve forhåndsallokeringen, men vi kan godt se proble-

merne med at komme igennem hermed, da mange gerne vil have, at der kommer

midler til alle lande.

Hun var ligesom Henrik Høeg af den opfattelse, at det er godt med 50 pct. medfi-

nansiering, især for små og mellemstore virksomheder.

Hun bekræftede over for Lisbeth Bech Poulsen, at der er uenighed mellem Kom-

missionen og Europa-Parlamentet om, hvor LIFE kan bruges. I betragtning af de

mange udfordringer, vi har i Europa, mener Danmark ikke, vi skal bruge LIFE-

midlerne på oversøiske territorier.

102

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Merete Riisager

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget på grund af de mange

ressourcer, der bruges på LIFE.

Formanden

konkluderede, at der ikke ar konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

103

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om fritidsfartøjer



Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0456

Rådsmøde 3194

–

bilag 2 (samlenotat side 43)

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til forhandlingsoplæg, da det cy-

priotiske formandskab søger at opnå en enighed med Europa-Parlamentet i

en første behandling.

Kommissionen har fremlagt et forslag til revision af direktiv for fritidsfartøjer. Direk-

tivet regulerer fartøjernes sikkerhed, udstødningsemissioner og støjemissioner.

Der er tale om et meget teknisk indre markedsforslag, der har hjemmel i trakta-

tens artikel 114.

Forslagets primære formål er at fremme et bedre fungerende indre marked. Det

opnås bl.a. ved en tilpasning af direktivet til EU’s nye ramme for markedsføring af

produkter og til gældende overensstemmelsesprocedurer.

Herudover er formålet at fremme en indbyrdes tilnærmelse af emmissionsgræn-

serne på verdensplan.

Branchen for fritidsfartøjer er præget af små og mellemstore virksomheder. 95

pct. af EU's virksomheder, som producerer fritidsfartøjer,

er SMV’er. Forslaget

balancerer derfor også hensynet til beskyttelse af miljø og sundhed med hensy-

net til de små og mellemstore virksomheders sårbare situation.

Miljøindholdet i forslaget vedrører primært grænseværdier for udstødningsemissi-

oner. Forslaget indfører nye og strengere grænseværdier for udstødningsemissi-

oner af NOx, HC

–

det er uforbrændt brændstof

–

og partikler. Samtidig lempes

CO-grænseværdierne en lille

smule. Dermed vil EU’s grænseværdier blive har-

moniseret med de tilsvarende grænseværdier i USA for både SI-motorer

–

dvs.

benzinmotorer

–

og CI motorer, dvs. dieselmotorer.

Kommissionen foreslår, at de eksisterende støjkrav til fartøjerne fastholdes. Støj

fra både er resultat af en kombination af faktorer, og Kommissionen vurderer, at

reduktion af én faktor som f.eks. motorstøj ikke nødvendigvis vil medføre den for-

ventede reduktion af den samlede støj. I stedet foreslår Kommissionen, at der

reguleres nationalt gennem fart- eller afstandsgrænser.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget samlet har en positiv påvirkning af beskyt-

telsesniveauet. Grænseværdier for støjemissioner fastholdes på eksisterende

niveau, mens grænseværdier for luftemissionerne skærpes. De tekniske krav

strammes samlet set.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Forhandlingssituationen er den, at i forhandlingerne i Rådets tekniske harmonise-

ringsgruppe har der især været fokus på tilpasningen til den fælles ramme for

markedsføring af produkter og på definitionen af private importører og designka-

tegorier. En række lande har ønsket mindre justeringer af forslaget. Der er dog

104

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

overordnet tilslutning til forslagets balance mellem konkurrenceevne, det indre

marked og miljø.

Det cypriotiske formandskab stiler mod en førstelæsningsløsning med Europa-

Parlamentet i 2012.

Regeringen støtter Kommissionens forslag. Vi finder det centralt, at luft- og

støjemissionskravene til fritidsfartøjer fortsat ansporer til teknologisk udvikling og i

størst mulig omfang trækker på erfaringerne fra eksisterende teknologi fra andre

anvendelsesområder med bedre miljøperformance. Regeringen støtter desuden,

at der sker

en tilpasning af direktivet til EU’s fælles ramme for markedsføring af

produkter.

Pia Adelsteen

gjorde

–

som Svend Auken ville have gjort det

–

opmærksom på,

at det ikke hed "førstelæsning", men "førstebehandling".

Hun henviste til, at der i samlenotatet står, at der skal indføres en ny forpligtelse

for medlemsstaterne til hvert femte år at indsende en rapport om direktivets an-

vendelse til Kommissionen. I betragtning af at kun 0,5 pct. af disse motorer pro-

duceres i EU, spurgte hun, hvorfor man overhovedet vil bruge administrative res-

sourcer på det.

Henrik Høegh

mente, det var vigtigt, at vi følger EU-reglerne.

Merete Riisager

spurgte, hvor meget regeringen vurderer at det vil skade miljøet,

at man ikke har de tankanlæg.

NOT

Miljøministeren

ville svare skriftligt på Pia Adelsteens spørgsmål om medlems-

staternes rapporteringsforpligtelse. Fritidsfartøjerne står faktisk for 4 pct. af udled-

ningen fra transportsektoren, så det er ikke helt lidt.

Miljøministeren sagde til Merete Riisager, at direktivet primært handler om at

harmonisere regler for det indre marked, og at det behandles af Konkurrenceev-

nerådet. Der kommer en lille stramning af emissionerne, men det er for at harmo-

nisere reglerne.

Merete Riisager

kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke ar konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

105

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

9. Siden sidst

Orientering om verserende sag ved EU-Domstolen:

a) C-260/11 (Kommissionen mod UK ved EU-domstolen om

forståelsen af ”ikke uoverkommelige dyr” i Aarhuskonventionen og

EU-direktiver)

EUU alm. del (11)

–

bilag 4 (notat om dansk indlæg i sagen)

Miljøministeren:

I overensstemmelse med Europaudvalgets beretning af 30.

april 2009 vil jeg orientere Europaudvalget om en væsentlig retssag ved EU-

Domstolen, som regeringen har interveneret i.

Den sag, der er tale om, hedder C-260/11. Den drejer sig om en række spørgs-

mål, som den engelske Supreme Court har rejst for EU-Domstolen. Sagen om-

handler forståelsen af Århuskonventionens artikel om, at omkostninger ved at

indgive klager til klagenævn eller føre sager ved domstolene ikke må være

"uoverkommeligt dyre".

Dette spørgsmål er principielt, og det har også betydning for Danmarks mulighe-

der for at have mest mulig fleksibilitet i forhold til målsætningen i de direktiver,

hvor bestemmelsen er gennemført. Det er den i VVM-, IPPC- og IED-direktiverne.

Danmark har på den baggrund afgivet såvel skriftligt som mundtligt indlæg i sa-

gen. Lad mig slå fast, at regeringen naturligvis er enig i, at det ikke må være

uoverkommeligt dyrt at klage. Regeringens ærinde i sagen har været at argumen-

tere for, at der i reglerne i høj grad er overladt medlemsstaten et spillerum til at

opnå det foreskrevne resultat,

nemlig at klageadgange ikke må være ”uover-

kommeligt dyre”.

Generaladvokaten kommer med forslag til afgørelse den 18. oktober 2012. Der vil

formentlig blive afsagt dom i sagen omkring januar-februar 2013.

106

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Punkt 5. Samråd med ministeren for ligestilling og kirke vedrørende

samrådsspørgsmål B om kvinder i bestyrelser

EUU alm. del (12)

–

samrådsspørgsmål B

Rådsmøde 3146

–

bilag 3 (debatten om kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11)

–

svar på spørgsmål 71

EUU alm. del (11)

–

svar på spørgsmål 73

EUU alm. del (11)

–

svar på spørgsmål 74

EUU alm. del (11)

–

bilag 423 (regeringens svar på

Kommissionens høring om flere kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11)

–

bilag 432 (høringsdokument fra

Kommissionen om kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11)

–

bilag 453 (Ligestillingsudvalgets udtalelse

vedr. høring om kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11)

–

bilag 473 (revideret oversættelse af

regeringens høringssvar på Kommissionens høring om flere

kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11)

–

bilag 609 (brev vedr. kvinder i bestyrelser)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Hvorfor har ministeren på Danmarks vegne ikke været medunderskriver på bre-

vet fra ni landes ministre, som afvise Kommissionens tanker om at indføre kvoter

for kvinder i virksomhedsbestyrelser som værende i strid med nærhedsprincippet

(se EUU alm. del - bilag 600) og i stedet valgt selv at fremsende sit eget brev?

Mener ministeren i den forbindelse, at Kommissionen kan regulere andelen af

kvinder i virksomhedsbestyrelser (gennem f.eks. kvoter) på en måde, der over-

holder nærhedsprincippet?"

Pia Adelsteen

begrundede samrådsspørgsmålet, som kommer i fortsættelse af

et samråd i Ligestillingsudvalget om det famøse brev. Når hun også havde

spurgt, om ministeren mener, man overhovedet kan regulere andelen af kvinder i

virksomhedsbestyrelser via EU-lovgivning, var det fordi hun mente, nærhedsprin-

cippet var et princip, der skulle overholdes. Hun var klar over, at ligestillingsmini-

steren siger, vi ikke går ind for kvoter, og at vi har lavet en dansk model, men kan

der overhovedet indføres regulering på EU-plan? Kan man ikke lige så godt klare

problemet på nationalt plan?

Ligestillingsministeren:

Jeg er glad for, at det er gået ind, at vi ikke går ind

for kvoter. Det har vi jo haft nogen diskussioner om igennem 7-8 måneder.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for invitationen til at komme her i dag. Jeg

her ingen flødeboller med. Det skal jeg prøve at huske til næste gang. Der

bliver i dag spurgt til, hvorfor jeg på Danmarks vegne ikke har valgt at være

medunderskriver på et brev, som en række medlemslande har sendt til Kom-

missionen, hvori de erklærer sig som modstandere af kvoter.

107

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Jeg vil starte med at skitsere den proces, der har været siden kommissær Re-

dings direktivudkast kunne læses i blandt andet pressen i starten af september.

Derefter vil jeg komme ind på den sidste del af spørgsmålet, som handler om

nærhedsprincippet, som Pia Adelsteen var inde på til sidst.

Først til det omtalte brev fra Storbritannien og 8 andre medlemslande til EU-

præsident Barroso og vicepræsident Reding.

Siden udkastet til et direktivforslag om kvoter har kunnet læses i pressen, har der

været løbende sonderinger mellem en række lande om, hvorvidt der kunne ska-

bes enighed om et brev til Kommissionen med henblik på at tilkendegive, at der

vil være et blokerende mindretal mod EU-regulering vedrørende kvoter for kvin-

der i bestyrelser.

Danmark har også været kontaktet i denne proces.

Den danske regering er enig med disse lande i, at vi ikke ønsker kvoter.

Men i Storbritanniens brev blev der også lagt op til, at eventuelle tiltag for at

fremme flere kvinder i bestyrelser udelukkende skal ske på nationalt niveau, her-

under gennem frivillige initiativer, og at man skal afvente resultaterne af disse.

Argumentationen i Storbritanniens brev går dermed imod regeringens holdning.

Vi har netop udviklet den danske model for flere kvinder i ledelse, fordi vi ikke

mener, de frivillige tiltag, der har været på området, har rykket nok.

Derudover ønsker vi at føre en konstruktiv dialog om, hvordan vi får flere kvinder i

bestyrelser. Her mener vi, at den danske model bør kunne inspirere både Kom-

missionen og medlemslandene.

Den danske regering valgte derfor ikke at skrive under på brevet.

I stedet valgte vi at sende et brev til vicepræsident Reding og kommissær Barnier,

hvor det også gøres klart, at vi ikke kan støtte kvoter på EU-niveau. Dette brev er

blevet sendt til Europaudvalget til orientering den 20. september. Lad mig lige

gentage, at der står i det brev, at vi ikke kan støtte kvoter.

Regeringens holdning er, at vi er enige med Kommissionen i, at der er behov for

en styrket indsats for at få flere kvinder i ledelse. Derfor har vi valgt i vores brev at

fortælle om den danske model for flere kvinder i ledelse. Vi har i den forbindelse

lagt vægt på, at den bygger på fleksibilitet og respekt for virksomhedernes ledel-

sesret.

Vi vil med andre ord gerne være med til at tage debatten og pege på andre løs-

ninger end kvoter.

Samtidig mener vi, der er behov for at se et officielt udkast til direktiv, før vi kan

tage stilling til, om vi ønsker at støtte EU-regulering på området. Det har vi på nu-

værende tidspunkt ikke set.

Når det så er sagt, så mener regeringen ikke, at vejen til reelle fremskridt er gen-

nem kvoter og tvang. Det har vi sagt før, og det mener vi stadig væk.

Jeg kan derudover orientere udvalget om, at den svenske regering heller ikke

valgte at skriver under på Storbritanniens brev. De valgte

–

ligesom os

–

at sende

108

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

et selvstændigt brev til Kommissionen, hvori de også tilkendegav, at de ikke kan

støtte et direktivforslag om kvoter.

Brevene fra både Sverige og Danmark betyder, at begge lande tæller med blandt

de lande, der ikke ønsker kvoter i EU. Vi indgår så at sige sammen med Sverige i

gruppen af lande, der tilkendegiver et blokerende mindretal i forhold til EU-

regulering gennem kvoter.

Vedrørende anden del af fru Pia Adelsteens spørgsmål

–

hvor der spørges til, om

jeg mener, at Kommissionen kan regulere andelen af kvinder i virksomhedsbesty-

relser på en måde, der overholder nærhedsprincippet

–

vil jeg sige:

Ifølge nærhedsprincippet skal der kun træffes beslutninger på EU-niveau, hvis

ikke målene i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne selv nationalt,

regionalt eller lokalt, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virk-

ning bedre kan nås på EU-plan.

Som sagt har Kommissionen endnu ikke fremsat sit forslag til direktiv.

Først når eller hvis Kommissionen fremsætter et officielt forslag om kvoter, vil re-

geringen

–

jævnfør den danske EU-beslutningsprocedure

–

foretage en selv-

stændig vurdering af, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Hvis regeringen skulle foretage selvstændige vurderinger af overholdelse af nær-

hedsprincippet, hver gang der florerede noget i pressen, ja, så siger det næsten

sig selv, at det ikke vil være en hensigtsmæssig måde at forvalte vores ressour-

cer på. Jeg kan selvfølgelig ikke vurdere noget, jeg ikke kender indholdet af.

Det er ikke en ny måde at arbejde på. Sådan har det altid været

–

også hos den

tidligere regering.

Der kan og vil jeg ikke i dag udtale sig om, hvorvidt nærhedsprincippet er over-

holdt, fordi vi ikke har set et officielt og konkret forslag fra Kommissionen, og dette

gælder, uagtet om forslaget indeholder kvoter eller ej.

Nu behøver jeg nok ikke fortælle dette udvalg den danske EU-beslutningsproce-

dure; men regeringen skal jo allerede, når forslaget foreligger og Europaudvalget

første gang orienteres ved et grund- og nærhedsnotat, vurdere, om forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Så det ligger i helt faste rammer, at udvalget får en vurdering på dette spørgsmål,

så snart der ligger noget konkret.

Lad mig slutte af med en kort status for regeringens nationale arbejde med at få

flere kvinder i ledelse. Regeringen fremsatte i sidste uge lovforslag om flere kvin-

der i ledelse, som førstebehandles efter efterårsferien. Jeg håber, vi kan få nogle

konstruktive drøftelser af lovforslaget.

Pia Adelsteen

forstod simpelt hen ikke ligestillingsministerens svar på den sidste

del af samrådsspørgsmålet. Hvis vi i Danmark indfører en lov, som siger, at i alle

virksomhedsbestyrelser skal der være 40 pct. kvinder, opnår man så ikke det

samme, som hvis EU vedtager noget sådant? Ligestillingsministeren må da kun-

ne forholde sig til princippet uden hensyn til indholdet af et konkret forslag.

109

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Når der på et tidspunkt kommer et forslag, vil ligestillingsministeren så være med

til at give Kommissionen "det gule kort", sådan som vi gjorde det i forbindelse

med Monti II om organisationernes strejkeret?

Hun hørte godt, at den nuværende regering siger, den ikke går ind for kvoter,

men det stolede hun ikke på.

Pia Adelsteen pegede på, at da man havde samrådet i Ligestillingsudvalget den

12. september, sagde ligestillingsministeren, at han ikke havde set noget brev.

Brevet er dateret den 14. september. På den baggrund spurgte hun, hvornår vi

egentlig har modtaget det.

Lykke Friis

forstod, at regeringen ikke ville føre Europapolitik på baggrund af

noget, der "florerer i aviser", men sagde, at det da var tilladt at læse direktivud-

kast, når de står i pressen. Hun ville anbefale ligestillingsministeren at holde sig

orienteret om, hvad der foregår. Pointen er, at det har været muligt for andre lan-

de helt principielt at tage stilling til, om de mener, EU skal lovgive på området.

Hun ville gerne havde bekræftet, at hun hørte rigtigt, når hun hørte, at regeringen

ikke ville skrive under på brevet, fordi den ikke var enig i indholdet, idet ligestil-

lingsministeren var åben over for at lave EU-lovgivning på dette felt. Venstre me-

ner, at nærhedsprincippet skal være det afgørende, og at man i EU skal fokusere

på det, der er vigtigt i den nuværende krise.

Ligestillingsministeren

svarede ordførerne, at hvis regeringen havde været enig

i brevet, havde den skrevet under. Men den er uenig i, at man ikke kan lave regu-

lering på EU-plan på dette område. I det britiske brev står der også, at man skal

lade det, de nationale parlamenter har besluttet, få tid til at virke. Regeringen me-

ner ikke, der har været den tilstrækkelige progression i de tiltag, der er taget nati-

onalt.

Regeringen er ikke imod, at EU regulerer på ligestillingsområdet. Det har vi f.eks.

accepteret, når det drejer sig om ligebehandlingsdirektivet, om kvinders og

mænds lige muligheder på arbejdsmarkedet, om ligelønsdirektivet og om ret til

betalt barsel. Det støttede regeringen op om. Han håbede da ikke, at Venstre lige

pludselig var imod det.

Med hensyn til at regeringen bare gemme sig i busken og venter på, at EU skal

komme med et kvoteforslag, fordi den ikke selv tør komme med det, sagde lige-

stillingsministeren, at det da ville være en underlig måde at arbejde på. Vi er

kommet med en model, som vi mener er bedre end kvoter.

Det endelige brev fik regeringen først efter samrådet i Ligestillingsudvalget. Vi

prøver, om vi kan finde den eksakte dato.

Eva Kjer Hansen

ville gerne have den eksakte dato og spurgte, hvad de lå i, at

ligestillingsministeren taler om det "endelige" brev.

Pia Adelsteen

gentog sig spørgsmål, om en dansk lovgivning om 40 pct. kvinder

i bestyrelser ikke opfylder formålet.

I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at Dansk Folkeparti var imod barseldirektivet,

idet partiet ikke mente, det overholdt nærhedsprincippet.

110

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Hun henviste til, at ved en afstemning i Europa-Parlamentet i marts gik SF, Soci-

aldemokraterne og Enhedslisten ind for, at der skulle være 30 pct. kvinder i besty-

relserne inden 2015 og 40 pct. inden 2020. Det var derfor, hun ikke troede på, at

regeringen vil holde fast i, at der ikke skal være kvoter på EU-plan.

Hun glædede sig til at få datoerne at vide, idet hun pegede på, at da man havde

samrådet i Ligestillingsudvalget den 12. september, hvor man spurgte ind til, om

ligestillingsministeren havde fået et brev, fik man at vide, at det var ikke det ende-

lige brev, og at ministeren stort set ikke havde modtaget noget. Brevet fra de 9

lande er dateret den 14. september.

Merete Riisager

betegnede det som fuldstændig galimatias at gennemføre kvo-

ter for kvinder i bestyrelser, uanset om det sker på EU-niveau eller på nationalt

niveau. Hun oplevede slet ikke, at de kvinder, man vil hjælpe, efterspørger noget

sådant.

Hun henviste til, at man lige havde diskuteret EU-integration på et overordnet ni-

veau med udenrigsministeren, og spurgte, hvad det forhold, at regeringen ikke vil

tage afstand fra et forslag om kvoter på EU-niveau, betyder for befolkningen op-

fattelse af EU.

Lykke Friis

oplyste, at på samrådet den 12. september sagde ligestillingsministe-

ren, at han ikke havde set det brev, men at han var blevet orienteret om det, fordi

det var kommet en attaché i hænde.

Hun spurgte, hvad man skulle lægge i, at ligestillingsministeren i sin indledende

besvarelse af samrådsspørgsmålet talte om, at vi "så at sige" var en del af det

blokerende mindretal. Enten er vi vel med i det blokerende mindretal, eller også

er vi det ikke.

Vi får nu at vide, at regeringen er villig til, at der skal vedtages regulering på EU-

plan, når det gælder kvinder i bestyrelserne. Det fik hende til at spørge, hvor langt

regeringen er villig til at gå. Er det et direktiv, vi taler om?

Ligestillingsministeren siger, han ikke vil forholde sig til et direktiv, som ikke fore-

ligger, men man kan gå ind på kommissærens hjemmeside og læse mange ting

om det. Kommissæren har også holdt en tale om det på Harward, og kommissæ-

ren oplyser, at hun har fået de økonomiske kommissærer med på ideen.

Ligestillingsministeren

præciserede, at det, han havde sagt, var, at han ikke

havde noget imod, at EU regulerede på ligestillingsområdet, og så havde han

nævnt nogle eksempler.

Han syntes, man skulle forholde sig til et direktiv, når det kommer. Lige nu forelig-

ger der ikke noget direktivforslag. Han havde fået oplyst, at det også var holdnin-

gen hos den tidligere regering.

Ligestillingsministeren sagde med hensyn til datoerne, at kommissæren havde

sendt ham et udkast den 12. september om aftenen.

I anledning af Merete Riisagers udtalelse om, at de kvinder, man vil støtte, ikke

ønsker kvoter, gentog ligestillingsministeren, at regeringen ikke ønsker kvoter.

Han forstod ikke, at Merete Riisager kunne være sikker på, hvad danskerne men-

te om forslaget, når det ikke foreligger endnu.

111

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 48: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 12/10-12

2. Europaudvalgsmøde 12/10-12

Eva Kjer Hansen

mente, det var vigtigt at få afklaret, hvornår der er indgået et

udkast til brevet, og hvornår det "endelige" brev er modtaget i ministeriet.

Ligestillingsministeren

kunne ikke på stående fod svare på det spørgsmål, men

han kunne finde ud af det i løbet af en time.

Formanden

sagde, at så måtte man holde et nyt samråd om sagen onsdag den

17. oktober.

112