EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 472
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIGT REFERAT

AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 7. juni 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Jens Joel (S), fungerende formand, Jeppe Kofod (S),

Camilla Hersom (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Finn

Sørensen (EL), Per Clausen (EL), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF) og

Merete Riisager (LA)

Transportminister Henrik Dam Kristensen, beskæftigel-

sesminister Mette Frederiksen, minister for sundhed og

forebyggelse Astrid Krag, kirke- og ligestillingsminister

Manu Sareen, social- og integrationsminister Karen

Hækkerup og handels-, investerings- og fg. miljøminister

Pia Olsen Dyhr.

Desuden deltog:

Jens Joel (S) fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3243 (transport, telekommunikation og energi – transport)

den 10. juni 2013

Transportministeren

forelagde i alt syv sager var en til forhandlingsoplæg, mens

tre var til tidligt forhandlingsoplæg, da de ikke skulle behandles på det foreståen-

de rådsmøde. De resterende tre sager blev forelagt til orientering. Derudover

fremlagde han en sag til orientering på vegne af skatteministeren.

1. Forslag til forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten

– Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0665

Rådsmøde 3243 – bilag 4 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0665 – bilag 2 (henvendelse af 12/3-12 fra DI og

CO-industri)

KOM (2011) 0665 – bilag 3 (henvendelse af 14/3-12 fra Dansk

Energi)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 164 (side 600, senest behandlet i EUU

14/12-12)

EUU alm. del (11) – bilag 443 (side 948 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 16/3-12)

1339

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Transportministeren:

Forslaget blev forelagt til forhandlingsoplæg i marts 2012

og er sat på Rådets dagsorden til fremskridtsrapport. Via Connecting Europe Fa-

cility kan der ydes finansiel støtte til projekter, der udfylder hullerne i den europæ-

iske infrastruktur inden for områderne transport, energi og informations- og kom-

munikationsteknologi. Forslaget fastlægger kriterierne for, hvilke projekttyper der

kan opnå EU-støtte.

Rådet opnåede delvis generel indstilling i juni 2012 under det danske EU-

formandskab. Under det irske formandskab er forhandlingerne i Rådet fortsat,

ligesom der parallelt hermed er ført forhandlinger med Europa-Parlamentet. Der

kan ikke indgås en endelig aftale om Connecting Europe Facility, før forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet om EU-budgettet for 2014-2020 er afsluttede.

1340

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om interoperabilitet i

jernbanesystemet i Den Europæiske Union

– Generel indstilling

KOM (2013) 0030

Rådsmøde 3243 – bilag 4 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 883, fjerde jernbanepakke

senest behandlet i EU 1/3-13)

Transportministeren:

Forslaget er en del af fjerde jernbanepakke, som blev fo-

relagt Europaudvalget til orientering den 1. marts 2013. Forslaget indebærer, at

godkendelser til ibrugtagning af jernbanekøretøjer og togkontrol- og signalsyste-

mer fremover skal foretages af det europæiske jernbaneagentur, ERA.

Regeringen støtter overordnet forslaget. Danske erfaringer med rullende materiel

peger på, at der er fordele forbundet med et gennemskueligt og bredt marked for

såvel togmateriel som infrastruktur. Det gælder f.eks. for signalsystemet ERTMS.

Det er vigtigt for regeringen, at grænsefladen mellem agenturets og de nationale

sikkerhedsmyndigheders kompetencer præciseres væsentligt mere, end det er

tilfældet i Kommissionens forslag. Det gælder især i forhold til at udstede af tilla-

delser til køretøjer, togkontrol og signaler. Endvidere lægger regeringen vægt på,

at nye opgaver på EU-niveauet kan løftes effektivt. Regeringen vil særlig være

opmærksom på, at forslaget om yderligere bemyndigelse af ERA ikke skaber nye

barrierer og mere bureaukrati. Medlemslandene bakker generelt op om de over-

ordnede mål i forslagene, idet bekymringen for øget bureaukrati og ønsket om en

klar arbejdsdeling deles af mange. Der er i forbindelse med forhandlingerne sket

ændringer vedrørende metoden for gennemførelse af tekniske forskrifter, således

at det nu er ændret fra delegerede retsakter til implementerende retsakter, hvilket

man fra regeringens side støtter. Endvidere er forslaget om at oprette et selv-

stændigt tilgængelighedsregister frafaldet.

Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund, at man fra dansk side støtter en revi-

dering af modellen for godkendelsesprocedure for at tillade ibrugtagning af tog-

kontrol og signaler samt jernbanekøretøjer, så jernbanevirksomheder selv kan

vælge at gå til den nationale eller fælleseuropæiske myndighed, de foretrækker;

at man fra dansk side lægger vægt på, at sikkerhedsmyndighedens rolle og an-

svarsfordelingen i forhold til Det Europæiske Jernbaneagentur beskrives væsent-

lig mere udførligt; og at det sikres, at nye opgaver på EU-niveauet kan løftes ef-

fektivt. Derudover skal interoperabilitetsdirektivets artikel 45 om infrastrukturregi-

ster omformuleres, så landene selv kan afgøre måden at offentliggøre tekniske

informationer på, og så man begrænser omfanget af delegerede retsakter ved

vedtagelse og ændringer af fælles europæiske jernbaneregler, de såkaldte

TSI’er.

1341

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Jakob Ellemann-Jensen

fandt det væsentligt, at der ikke kommer mere bureau-

krati og dobbeltarbejde. Han spurgte, om man overvejer et fælles sprog inden for

jernbanedrift, ligesom man har engelsk inden for luftfarten.

Finn Sørensen

meddelte, at Enhedslisten ikke støttede forhandlingsoplægget.

Der er ikke tilstrækkelig mulighed for at vurdere forslagets konsekvenser, fordi

man ikke har defineret afgrænsningen mellem den nationale sikkerhedsmyndig-

hed og det europæiske jernbaneagentur klart. Der er også en usikkerhed hos

DSB om, hvorvidt bestemmelserne også gælder ældre materiel. Partiet deler de

bekymringer, der er fra flere medlemsstater, for, om agenturet større bemyndigel-

se og ansvar kan vise sig at blive utilsigtet bureaukratisk, og om små jernbane-

virksomheder kan tvinges til at rekvirere overflødige sikkerhedscertifikater.

Merete Riisager

meddelte, at forslaget er et af de indre markedsunderstøttende

initiativer, som Liberal Alliance kan se ræson i.

Transportministeren

svarede Finn Sørensen, at EU’s fjerde jernbanepakke er et

langt bureaukratisk træk. Men interoperabilitet er lige præcis et led i at skabe den

tekniske forudsætning for at få mere gods over på skinner, selv om man stadig

må transportere noget med lastbiler, hvad man også prøver at styre i en miljøven-

lig retning.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke, så vidt han var oriente-

ret, findes et fællessprog inden for jernbanedrift på samme måde som inden for

luftfart. Det ønskede ministeren, at der ville komme, og han oplyste, at man ar-

bejder på det i Banedanmark.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1342

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om syn ved

vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om

ophævelse af direktiv 2000/30/EF (EØS-relevant tekst)

– Generel indstilling

KOM (2012) 0382

Rådsmøde 3243 – bilag 4 (samlenotat side 30)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 70 (side 203 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 26/10-12)

Transportministeren:

Forslaget er sat på Rådets dagsorden til generel indstilling

og blev forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg i oktober 2012. Det fore-

lægges i dag til orientering.

Formålet med forslaget er at forbedre færdselssikkerheden og beskytte miljøet.

Lastbiler, busser og påhængskøretøjer – alle erhvervskøretøjer – skal ifølge de

nuværende fælles EU-minimumsstandarder undersøges ved uventede syn ved

vejsiden for at kontrollere deres stand mellem de periodiske syn af hensyn til tra-

fiksikkerhed og miljø. Kommissionen foreslår bl.a., at mindst 5 pct. af det samlede

antal registrerede tunge erhvervskøretøjer pr. kalenderår skal kontrolleres ved

vejsiden; at varebiler og små påhængskøretøjer skal omfattes af forordningen; og

at der skal anvendes mobile synsenheder eller synsvirksomheder i nærheden.

Sagen er ved at lande fornuftigt, så niveauet for antal vejsidesyn ikke stiger i for-

hold til niveauet i dag. Det ville være uhensigtsmæssigt dyrt uden at give øget

sikkerhed.

1343

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indberetning af begivenheder inden for civil luftfart

– Generel indstilling

KOM (2012) 0776

Rådsmøde 3243 – bilag 4 (samlenotat side 46)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 885, senest behandlet i EU

1/3-13)

Transportministeren:

Sagen er sat på Rådets dagsorden til generel indstilling

og forelægges til orientering for Europaudvalget.

Det overordnede formål med forslaget er at reducere antallet af flyulykker. Kom-

missionen vil forbedre indberetningen af såkaldte begivenheder inden for den

civile luftfart i Europa. Begrebet omfatter enhver begivenhed, som vil kunne få

betydning for luftfartssikkerheden. Da luftfartssikkerheden i Danmark allerede er

meget høj, vurderes det, at forslaget hovedsagelig vil bidrage til en harmonisering

af området på europæisk plan.

Fra regeringens side er man generelt positivt indstillet over for forslaget. Store

dele af forordningens tiltag, især de obligatoriske indberetninger, er på nuværen-

de tidspunkt gældende dansk ret. Reglerne vil dog medføre en mindre udvidelse

af de indberetningspligtige luftfartøjer. I Danmark er der straffrihed for de begi-

venheder, der er omfattet af indberetningspligten i den danske regulering på om-

rådet. Jeg er derfor tilfreds med, at forslaget nu ser ud til at lande således, at der

overlades fleksibilitet til EU’s medlemslande, så det bliver valgfrit, om man vil

straffe eller ej, og dermed kan den danske ordning med straffrihed opretholdes.

1344

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og

forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar

ved luftbefordring af passagerer og deres bagage

– Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0130

Rådsmøde 3243 – bilag 4 (samlenotat side 62)

KOM (2013) 0130 – bilag 3 (henvendelse af 6/6-13 fra

Rejsearrangører i Danmark)

Transportministeren:

Forslaget forelægges Europaudvalget til tidligt forhand-

lingsoplæg. Forslaget har til formål at forbedre håndhævelsen af flypassagerer-

nes rettigheder ved at præcisere en række centrale principper, der har givet an-

ledning til mange tvister mellem flyselskaber og passagerer. Samtidig sigter for-

slaget også mod, at der skal tages bedre hensyn til luftfartsselskabernes finansiel-

le kapacitet. Regeringen finder, at forslaget balancerer disse hensyn.

På den baggrund er mit forhandlingsoplæg, at man fra dansk side støtter forsla-

gets overordnede formål om gennem klarere og enklere regler at opnå en mere

ensartet administration mellem medlemsstaterne og dermed sikrer en mere ens-

artet håndhævelse af passagerrettighederne for luftfart på tværs af EU’s med-

lemsstater. Derudover vil man fra dansk side støtte forslaget om, at retten til kom-

pensation kun udløses, hvis forsinkelsen er på 5 timer for flyvninger på mindre

end 1500 km, på 9 timer for flyvninger på mellem 1500 og 3500 km og på 12 ti-

mer for flyvninger over 3500 km. Fra dansk side støtter man også forslaget om, at

luftfartsselskaberne maksimalt er forpligtet til at tilbyde hotelindkvartering i tre

nætter i tilfælde af aflysning eller forsinkelse. Man vil også fra dansk side støtte, at

det er det selskab, der er ansvarlig for en forsinkelse, der skal yde kompensation

for hele rejsen, hvor tilslutningsflyene er en del af en enkelt befordringskontrakt.

Fra dansk side arbejder man yderligere for, at de nationale håndhævelsesorganer

vil kunne træffe afgørelser i forbindelse med klagesager og at de nationale hånd-

hævelsesorganer kan træffe passende foranstaltning over for luftfartsselskaber,

som ikke følger de nationale håndhævelsesorganers afgørelser.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt det positivt, at der kommer fælles regler på om-

rådet, så passagerer kan vide, hvilke rettigheder de har. Muligheden for, at flysel-

skaber kan påberåbe sig usædvanlige omstændigheder, virkede dog lidt bredt

formuleret, og det, at man, hvis en flyvning f.eks. fra Warszawa til København

1345

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

bliver forsinket, skal klage fra Warszawa, er uhensigtsmæssigt og kan dæmpe

passagerernes lyst til at klage, mente Jakob Ellemann-Jensen. Forordningen kan

præcisere, at flyselskabet skal tilbyde passagerer transport med et andet selskab,

hvis dette kan bringe passageren frem. Her virker det besynderligt, at retsstillin-

gen er anderledes ved en aflysning end ved en tre timers forsinkelse, da resulta-

tet ofte vil være det samme.

Jakob Ellemann-Jensen spurgte også, om noget tyder på, at EØS-landene vil

tilslutte sig forslaget. Det vil gøre den mere anvendelig.

Finn Sørensen

sagde, at forslaget på trods af gode elementer indebærer væ-

sentlige forringelser for passagererne: Forsinkelser, der giver ret til kompensation,

skal værre større, og sanktionerne for at overtræde forordninger, f.eks når sel-

skaber undlader at ombooke eller overholde informationsforpligtelsen, er ikke

strenge nok. Enhedslisten var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at definitionen

af usædvanlige omstændigheder er for upræcis.

Merete Riisager

sagde, at selv om Liberal Alliance går ind for ensartede regler,

betragter partiet forslaget som kraftig detaillovgivning på et område, som også

vedrører konkurrenceparametre, og er derfor skeptisk. Hun spurgte ministeren,

om man ikke stoler på den almindelige markedsudvikling, hvor kunder og virk-

somheder når til en fælles forståelse af, hvilke spilleregler der skal gælde.

Transportministeren

foreslog som svar på spørgsmålene om kompensation, at

man fokuserer på, at reglerne bliver klarere og mere ensartede. I dag er det usik-

kert, hvornår man får kompensation, da den 3-timersgrænse, der er konsekven-

sen af en EU-dom, fortolkes forskelligt af flyselskaberne. Man kan diskutere, om

man forringer nogle af reglerne, eller om man skaber nogle klarere, mere ensar-

tede regler. Ministeren mente, der var tale om det sidstnævnte. At man f.eks. kun

kan få tilbudt overnatning i tre døgn, skal ses på baggrund af askeskyen – man

prøver at overveje, hvad flyselskaber kan komme ud for, som kan være økono-

misk uoverskueligt. For passagererne bliver reglerne klarere.

Om passagerrettighederne også gælder EØS-borgere, kunne ministeren ikke

svare på på stående fod. Han tilbød at vende tilbage til Jakob Ellemann-Jensen

med et skriftligt svar.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog sit spørgsmål om, om man skal påberåbe sig

forsinkelsen fra afgangsstedet eller ankomststedet.

Merete Riisager

meddelte, at Liberal Alliance ikke støtter forhandlingsoplægget.

1346

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Transportministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at passagerer kan indgi-

ve en klage over afgangsstedet på ankomststedet.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Liberal Alliance ytrede sig imod det.

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i

national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for

visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet

– Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0195

Rådsmøde 3243 – bilag 4 (samlenotat side 90)

Transportministeren:

Forslaget forelægges Europaudvalget til et tidligt forhand-

lingsoplæg og vedrører busser, lastbiler og disses påhængskøretøjer. Det gør det

lovligt for modulvogntog at krydse en landegrænse, hvis nabolandene aftaler

denne mulighed. Kommissionen foreslår også, at det skal være muligt, at lastbiler

og vogntog bliver lidt længere fortil og bagtil, hvis længdeforøgelsen skyldes ae-

rodynamisk udstyr, der giver bedre energieffektivitet, ligesom det for lastbilerne

giver bedre udsyn til bløde trafikanter og en længere deformationszone, der ned-

sætter skaderne på modparten i tilfælde af et sammenstød. En lille justering i kra-

vene til længde gør det også muligt at transportere de stadig mere anvendte 45-

fodscontainere, der typisk ankommer med skib. Forslaget fastlægger endvidere

krav om, hvor ofte lastbiler og busser skal kontrolleres for overlæs, og overordne-

de regler for sanktioner i forbindelse med overlæs.

Grænseoverskridende kørsel med modulvogntog var en vigtig prioritet under det

danske formandskab, og derfor er jeg meget tilfreds med, at Kommissionen nu er

kommet med et forslag, der tillader modulvogntog at køre på tværs af landegræn-

ser mellem to lande, såfremt disse lande tillader kørsel med modulvogntog. Jeg

mener dog, at modulvogntog skal kunne passere mere end en landegrænse un-

der deres transport.

På den baggrund er mit forhandlingsoplæg, at man fra dansk side arbejder for

• at tillade øget vægt for køretøjer, der gør brug af andre teknologier end dem, der

er forbundet med elkøretøjer og hybridbiler, når anvendelsen medfører miljøfor-

bedringer og der i denne forbindelse er særligt behov for oplagring af energi (bat-

terier eller ekstra tunge brændstofbeholdere)

1347

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

• at det klart skal fremgå af direktivet, at der skal være fri kørsel med modulvogn-

tog efter ensartede, ikkediskriminerende vilkår mellem medlemsstater, der tillader

kørsel med modulvogntog. Tilsvarende gælder kørsel mellem medlemsstater, der

tillader større vægt og dimensioner

• at sikre fri bevægelighed i EU med køretøjer og vogntog, som opfylder dimensi-

onsgrænserne, inklusive øget længde som følge af aerodynamiske anordninger

• at der i stedet for indførelse af deciderede godkendelsesprocedurer i medlems-

staterne til godkendelse af aerodynamisk udstyr fastlægges funktionskrav, som

kan kontrolleres af en synsvirksomhed og af politiet på landevejen

• at der for kategorisering af overtrædelser af vægt- og dimensionsgrænser fast-

lægges en fælles grovhedsgraduering

• at der arbejdes for at få indsat en overgangsbestemmelse vedrørende 45 fods-

containere, såfremt den længde for vogntoget, der kan opnås enighed om, er

mindre end 17 m og begrænsningen på 300 km for delstrækninger kørt på vej

ophæves

• at der i forhold til kontrolforanstaltninger vælges så omkostningseffektive løsnin-

ger som muligt, og at der fastsættes en længere frist for anskaffelse af nyt kon-

troludstyr end de foreslåede to år

Derudover skal man fra dansk side lægge vægt på, at frekvensen og intensiteten

af kontrollerne reduceres til et niveau, som er væsentlig lavere end i det nuvæ-

rende forslag, og at vægtkontrolmetoden harmoniseres således, at der udpeges

en af de to nævnte kontrolmetoder til kontrol af køretøjernes vægt. Denne metode

bør være den såkaldte ”weigh-in-motion”

Merete Riisager

meddelte, at Liberal Alliance som tidligere er positivt indstillet.

Pia Adelsteen

undrede sig over, at man i forsøget på at ensarte reglerne på om-

rådet foreslår, at direktivet skal suppleres med bilaterale aftaler, hvis man skal

køre med modulvogntog i flere lande. Så kan EU jo lige så godt lade være med at

blande sig.

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til høringssvarene, hvor det flere steder bliver

påpeget, at man ikke både taler om vægt og størrelse. Nogle mener endda, det er

en decideret fejl, at man ikke gør det. Vil der være mulighed for at få det indført?

1348

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Det er uhensigtsmæssigt, at man kun må krydse en grænse med modulvogntog,

fordi det kan føre til flere lastbiler på vejen. Jakob Ellemann-Jensen syntes ikke,

regeringens holdning til det fremgår. At vægten af et batteri ikke indgår i totalvæg-

ten, er fornuftigt, mente Jakob Ellemann-Jensen. Kunne det ikke fremtidssikres

ved også at inkludere andre energikilder? Jakob Ellemann-Jensen meddelte, at

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen

meddelte, at Enhedslisten ikke støtter forhandlingsoplægget,

fordi de mener, at forslaget vil øge lastbiltrafikken på bekostning af togtranspor-

ten.

Transportministeren

svarede Pia Adelsteen og Jakob Ellemann-Jensen, at hi-

storien om modulvogntogene er lang og sej, og at han under formandskabet

brugte meget energi på den, fordi han ser både miljømæssige og økonomiske

argumenter for modulvogntog. Problemet er den meget differentierede holdning til

det i Europa. I Danmark kalder man modulvogntogene for økolinere, andre steder

kaldes de for monster trucks – det illustrerer situationen meget godt. Flere og flere

bliver interesseret i forsøgsordningen, og kommissæren prøver at presse det vi-

dere, så modulvogntog kan komme til at køre i hele Europa. I Sverige har de

samme holdning som her, hvad de også har i nogle tyske delstater. Ministeren

oplevede forsøgsordningen som et produkt af den store indsats, der blev gjort

under formandskabet.

Regeringen vil gerne have muligheden for dimensioner, der tager hensyn til mil-

jøet, ind i konklusionerne som en dansk hovedprioritet. Angående batterier mente

ministeren, at eftersom man er langt fra at kunne anvende batterier i lastvogne, er

forslaget sikret langt ud i fremtiden. Det ville også kunne bruges, hvis der bliver

kørt på brint, men spørgsmålet var ret teoretisk. Hvis ikke Jakob Ellemann-

Jensen mente, han havde fået fyldestgørende svar på de mere tekniske af sine

spørgsmål, tilbød ministeren at vende tilbage med et skriftligt svar.

Pia Adelsteen

fandt ministerens udmelding om modulvogntog betryggende. Hun

havde læst, at der skulle være en vægtgrænse, som Sverige nogle gange benyt-

ter sig af, når danske vognmænd kører til Sverige. Hvis Sverige virkelig er positivt

indstillet over for modulvogntog, undrede det hende.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog sit spørgsmål: Vil regeringen arbejde for, at det

ikke kun er længden, men også totalvægten, der bliver øget?

Transportministeren

svarede Pia Adelsteen, at han ikke havde observeret den

praksis, og at problemet forsvinder, hvis der vedtages faste vægtgrænser.

1349

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Transportministeren svarede ja til Jakob Ellemann-Jensens forespørgsel.

Pia Adelsteen

opfordrede ministeren til at læse det nyhedsbrev fra Dansk Indu-

stri, hvori der står, at svensk politi sidste sommer begyndte at stoppe alle lastbiler,

fordi de ikke levede op til EU’s regler for lastbilers vægt, dvs. maks. 40 t, hvor der

i Danmark – og i Sverige – gælder andre regler.

Transportministeren

kunne godt huske sagen, som var blevet løst, ved at han

tog kontakt til den svenske infrastrukturminister.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten ytrede sig imod det.

1350

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur

– Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0040

Rådsmøde 3243 – bilag 4 (samlenotat side 108)

Transportministeren:

Forslaget forelægges Europaudvalget til tidligt forhand-

lingsoplæg. Det europæiske GNSS-agentur forestår driften af EU’s globale satel-

litbaserede navigationssystemer. GNSS står for Global Navigation Satellite Sy-

stem. Agenturet skal efter 2013 forvalte driften af de to europæiske satellitbase-

rede navigationssystemer, Egnos og Galileo, og samtidig stå for sikkerhedsgod-

kendelsen af dem, hvilket medfører risiko for interessekonflikter. Kommissionens

forslag skal sikre, at agenturets systemer for sikkerhedsgodkendelse fortsat er

uafhængige af især driftsaktiviteterne. Regeringen finder det væsentligt, at uaf-

hængigheden af sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter sikres ved en styrket adskil-

lelse af disse og agenturets øvrige aktiviteter, så der ikke opstår interessekonflik-

ter i agenturet, når agenturet får delegeret driften af de to systemer.

Finn Sørensen

meddelte, at Enhedslisten støtter forhandlingsoplægget.

Merete Riisager

meddelte, at Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget om

GNNS-agenturet. Partiet har også tidligere støttet mandatet til etablering af drift af

de sattelitbaserede navigationssystemer, tilføjede hun.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen af partierne ytrede sig imod det.

1351

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

8. Forslag til ændring af Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om

registreringsdokumenter for motorkøretøjer

– Generel indstilling

KOM (2012) 0381

Rådsmøde 3243 – bilag 5 (supplerende samlenotat)

Transportministeren:

Sagen er til orientering fra skatteministeren. Kommissio-

nen har den 13. juni 2012 stillet forslag om en køresikkerhedspakke, der består af

tre dele: forslag til en forordning om periodisk kontrol af køretøjer, forslag til en

forordning af vejsidekontrol af køretøjer og forslag om ændringsdirektiv om regi-

streringsdokumenter til køretøjer.

Forslaget om registreringsdokumenter understøtter de to synsforslag. Som frem-

sat indeholder forslaget om registreringsdokumenter forslag om for det første en

ordning med midlertidig tilbagekaldelse af registrering i tilfælde, hvor registre-

ringskøretøjet har farlige mangler. Tilbagekaldelsen gælder, indtil et køretøj er

godkendt ved en ny teknisk kontrol. Herefter tillader registreringsmyndighederne,

at køretøjet tages i brug på ny, uden at en ny registrering er nødvendig. For det

andet omfatter det en ordning, hvorved det skal registreres, hvis et køretøj eller

kørekort udrangeres i overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF, og for det

tredje en ordning, hvorefter der skal ske afmelding af et registreret køretøj, hvis

køretøjet registreres i en anden medlemsstat. For det fjerde skal der være krav

om, at køretøjsrelevante data registreres i et nationalt elektronisk register, herun-

der data om resultater af obligatoriske test ved kontrol af køretøjet. Tekniske data

om registrerede køretøjer skal stilles til rådighed for relevante myndigheder og

synsvirksomheder i andre medlemslande. Kommissionen skal bemyndiges til

løbende at opdatere direktivets bilag med mindstekrav til, hvilke oplysninger om

køretøjet der skal registreres.

Forslaget har været hastebehandlet i arbejdsgruppen for landtransport i maj må-

ned 2013. På baggrund af dette arbejde har formandskabet den 31. maj 2013

stillet et kompromisforslag. Efter dette forslag udgår et forslag til en ordning, ifølge

hvilken der skal ske afmelding af et registreret køretøj, hvis køretøjet registreres i

en anden medlemsstat, og forslaget om at bemyndige Kommissionen til løbende

at opdatere direktivets bilag med mindstekrav til, hvilke oplysninger om et køretøj

der skal registreres.

Herudover indeholder formandskabets kompromisforslag nogle tekniske justerin-

ger. Formandskabets kompromisforslag indeholder desuden forslag om elektro-

nisk registrering af visse data om køretøjer og om udveksling af data mellem

medlemsstaterne. I visse tilfælde skal der ske suspension eller afmelding af regi-

strerede køretøjer.

1352

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Formandskabets kompromisforslag blev onsdag den 5. juni godkendt på CORE-

PER. Storbritannien var dog nødt til at tage et parlamentarisk undersøgelsesfor-

behold, som de håber at de kan løfte inden den 10. juni 2013. Formandskabets

kompromisforslag har ikke nævneværdige konsekvenser for Danmark.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1353

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Rådsmøde nr. 3247 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse) den 20.-21. juni 2013

Den fungerende formand oplyste om, at rådsmøde nr. 3247 blev forelagt af fire

forskellige ministre med i alt tre forhandlingsoplæg.

Beskæftigelsesministeren orienterede om, at hun ville fremhæve de vigtigste be-

skæftigelsespunkter på EPSCO-rådsmødets dagsorden den 20. juni 2013. Der

var en sag til forhandlingsoplæg, og de resterende punkter blev forelagt til oriente-

ring. Ministeren var blevet informeret om, at udvalget kunne have fået den opfat-

telse, at punktet om udstationering af arbejdstagere skulle fremlægges til forhand-

lingsoplæg, men det var ikke tilfældet.

Beskæftigelsesministeren:

Det irske formandskab har bedt om, at vi også tager

en drøftelse af ungespørgsmålet med fokus på ungdomsarbejdsløshed. Det bifal-

der regeringen, for det er en hovedprioritet for Danmark, at vi også i europæiske

sammenhænge gør alt, hvad vi kan, for at bekæmpe den ungdomsarbejdsløs-

hed, der tynger millioner af unge europæere, så det er kun godt, at vi fortsat har

det på dagsordenen. Og det er godt, at vi bruger mødet her i juni måned til at dis-

kutere, hvordan vi i fællesskab kan gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe ung-

domsarbejdsløsheden.

1. Forslag til direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EC om udstationering af

arbejdstagere inden for rammerne af tjenesteydelser

– Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0131

Rådsmøde 3247 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2012) 0131 – bilag 4 (DA og LO's brev til

beskæftigelsesministeren om udstationering af arbejdstagere af

27/11-12)

EU-note (11) – E 29 (EU-note af 2/4-12 om udstationering af

arbejdstagere)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 458, senest behandlet i EUU

30/11-12)

Beskæftigelsesministeren:

Den første sag på dagsordenen, jeg vil fremhæve,

er punkt 1 om håndhævelsesdirektivet. Det er en sag, som jeg desværre kun kan

forelægge til orientering. Vi havde håbet på, at vi ville være kommet så langt i

denne diskussion, at vi kunne have opnået en form for enighed i Rådet, men på

1354

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

ambassadørmødet i fredags stod det klart, at modsætningerne mellem landene

stadig er så store og fastlåste, at det i stedet kun bliver til orientering. Det er rigtig

ærgerligt, for vi har problemer med at overholde reglerne for udstationering og

social dumping. Det har vi diskuteret stort set hver gang, jeg har været i Euro-

paudvalget, og problemerne er ikke blevet mindre.

Direktivforslaget indeholder regler for administrativt samarbejde, ifølge hvilke

myndighederne bliver forpligtet til at samarbejde over grænserne for at dæmme

op for virksomheder, der ikke er reelt etableret i hjemlandet. Det er også noget, vi

har været opmærksom på i vores hjemlige indsats mod social dumping. Ideen er

også, at direktivet skal sætte skærpet fokus på, hvad der skal til for at leve op til

betingelserne for udstationering.

Når formandskabet har konkluderet, at forslaget ikke er modent til at sætte til poli-

tisk forhandling, er det, fordi uenighederne om de mest centrale bestemmelser

stadig er for store, og som tidligere drøftet her i udvalget handler det om tilladte

kontrolforanstaltninger, spørgsmålet om, om man skal have en åben eller en luk-

ket liste og spørgsmålet om kædeansvar. Det er her, der hersker uenighed, idet

nogle lande er tilhængere af, at der skal være en lukket liste for kontrolforanstalt-

ninger, hvorimod andre lande - herunder Danmark – mener, at for at kunne kon-

trollere, at reglerne bliver overholdt, skal der være vide rammer for selv at kunne

definere, hvad der skal til, for at vi kan kontrollere – herunder ikke mindst at vi kan

bibeholde vores RUT-register.

Vi tilhører altså den gruppe af lande, der er tilhænger af en åben liste. Jeg synes i

øvrigt, det er besynderligt, når vi er blevet enige om, at udstationeringsdirektivet

ikke bliver håndhævet ordentligt i dag, at der er nogle lande, der er meget optaget

af at opstille restriktioner og begrænsninger for, hvordan vi må kontrollere, at ud-

stationeringsdirektivet bliver overholdt. Men vi har selvfølgelig gjort vores til, at der

kan indgås et kompromis, og derfor har vi været åbne over for at overveje, om

man kan kombinere en åben liste med et krav om gennemsigtighed - altså at lan-

dene skal oplyse, hvilke kontrolforanstaltninger de ønsker at implementere. Det

kunne have været vejen til et kompromis, men den har vist sig ikke at være

gangbar.

Det er p.t. uklart, i hvilken retning forhandlingerne bevæger sig, og derfor har vi

valgt at se tiden an, før vi beder om et reelt mandat fra udvalget. Vi bliver altså på

den vej, vi har valgt fra starten, nemlig at vi ønsker at bekæmpe social dumping,

og vi vil selvfølgelig have ordentlige kontrolforanstaltninger for at kunne sikre, at

det kan lade sig gøre.

1355

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Finn Sørensen

mente, det var godt, at der ikke skulle afgives mandat samme

dag, fordi det gav ministeren lejlighed til at komme tilbage med et skarpere udspil.

Han var skuffet over regeringens slappe holdning til artikel 9, idet han mente, at

Danmark bør give udtryk for det klare standpunkt, at hvis artikel 9 ikke modifice-

res, så der bliver tale om en udtømmende liste, vil man fra dansk side modsætte

sig tilblivelsen af direktivet. Det er uacceptabelt, at medlemsstaterne begrænses

yderligere, i forhold til hvilke kontrolforanstaltninger der skal være for udstatione-

rede virksomheder, og Finn Sørensen var bekymret for, at diverse tiltag, såsom

skærpelsen af RUT-registeret og tiltag inden for f.eks. skiltning og id-kort, under-

mineres. Han betegnede det samlede forslag som elendigt, fordi det ikke løser

det grundlæggende problem, der opstod på grundlag af EU-domstolens afgørel-

se. Tværtimod stadfæster det afgørelsen.

Finn Sørensen mente også, at artikel 5, ifølge hvilken der skal ske en kraftig op-

stramning af oplysningspligten, er betænkelig, og at der er tale om en udmøntning

af nogle præmisser i Lavaldommen, som kan bringe det kollektive danske aftale-

system i fare. Han fandt regeringens holdning til spørgsmålet slap og spurgte, om

Lavallovens princip om mindstelønsoverenskomst overhovedet stemmer overens

med kravene til oplysningspligt i artikel 5.

Finn Sørensen fremhævede, at Enhedslisten er af den opfattelse, at kædeansvar

skal pilles helt ud af forslaget, og at det, som tidligere diskuteret i udvalget, er et

spørgsmål om at henvise til due diligence. Hvis virksomheden kan dokumentere,

at den har registreret sig i RUT-registeret, er det ligegyldigt med kædeansvar.

Jakob Ellemann-Jensen

gav udtryk for, at Venstre delte regeringens holdning,

og fandt det ærgerligt, at man ikke var kommet nærmere en løsning af diverse

udeståender. Han var enig i, at der skal være en åben liste, og Venstre bakker op

om, at der kun skal gives støtte til forslaget, hvis RUT-registeret er udtryk for retti-

dig omhu. Ellers risikerer man at lægge ansvaret i et regi, hvor der ikke er mulig-

hed for at føre en ordentlig kontrol. Det fremgår af forslaget, at man som hvervgi-

ver skal undersøge, om tjenesteyderen har betalt forfalden løn m.m., hvilket ikke

kan lade sig gøre via RUT-registeret, der er baseret på nutiden og ikke på forti-

den. Hvordan vil ministeren sikre, at disse væsentlige punkter bliver inddraget?

Pia Adelsteen

stillede sig tvivlende over for regeringens holdning til kædeansvar.

Mente regeringen, at det er en god idé? Hun var selv skeptisk over for kædean-

svar, fordi en privatperson kan være bygherre, og fordi processen kan køre igen-

nem mange kæder.

Beskæftigelsesministeren

svarede Pia Adelsteen, at hun ved tidligere lejlighe-

der havde redegjort for, at regeringen lagde sig op ad den forståelse, der hersker

mellem LO og DA om rettidig omhu.

1356

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Ministeren vidste ikke, hvilke tekster Finn Sørensen havde læst – muligvis et in-

ternt samlenotat fra regeringen - siden han indikerede, at regeringens mandat

ville lægge op til noget bestemt, for der var ikke nogen mandattekst endnu. Hun

pointerede, at regeringen ikke er tilhænger af en lukket liste over kontrolforan-

staltninger og han og Jakob Ellemann-Jensen skulle vide, at det er en sag, der

optager regeringen meget, og at den er aktiv både i rådssammenhæng og på

arbejdsgruppe- og ambassadørniveau.

Hun gav udvalget ret i, at det ikke kan nytte noget, at RUT-registerets centrale

rolle i bekæmpelsen af social dumping undermineres i et direktiv, der skal sikre

bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. Danmark har dog interesse i at

få et sådant direktiv, og man kan derfor diskutere en kompromisløsning, der ikke

hæmmer Danmark i at bekæmpe social dumping, men som går i retning af en

åben liste med en bestemmelse om, at man skal oplyse, hvilke kontrolforanstalt-

ninger der benyttes, kan derfor diskuteres. Ministeren understregede, at hun ikke

havde bedt om mandat, men blot signaleret i hvilken retning et kompromis kunne

gå, og at en mere indgående diskussion med udvalget ville finde sted i forbindel-

se med et kommende forhandlingsoplæg .

Den fungerende formand

mindede om, at mandater gives mundtligt i udvalget,

og at teksten i samlenotater kun er indikationer på, i hvilken retning regeringen

arbejder.

Finn Sørensen

ønskede ikke at kritisere ministerens forelæggelse, men pointe-

rede, at udvalget var gået til møde på baggrund af den kommenterede dagsor-

den, hvori der stod, at det forventedes, at der skulle gives mandat til udstatione-

ringsdirektivet. Hans kommentarer gik dermed på teksten på s. 26 i denne dags-

orden, som han betegnede som et meget slapt oplæg fra regeringens side. Han

mente, at når regeringen udtrykker skepsis over for noget, er det ikke ensbety-

dende med, at den vil stemme imod direktivet, og at det for ham var et spørgsmål

om at sikre en god proces.

Hvad kædeansvar angår, gentog Finn Sørensen, at Enhedslisten er tilhænger af

at pille det ud, og at der ikke er grund til, at EU begynder at regulere på det områ-

de – navnlig ikke nu, hvor det går bedre i kommunerne.

Den fungerende formand

slog fast, at den kommenterede dagsorden er et fol-

ketingsdokument, og at regeringen ikke kan tages til indtægt for det. Først når

mandatet fremlægges på mødet, er det et egentligt mandat.

1357

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

1358

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

2. Revideret forslag til direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

mobilitet gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende

pensionsrettigheder

– (Evt.) Politisk enighed

KOM (2007) 0603

Rådsmøde 3247 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferater vedr. det oprindelige forslag:

EUU alm. del (06) – bilag 362 (side 1308, senest behandlet i

EUU 23/5-07)

EUU alm. del (06) – bilag 337 (side 1238 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/5-07)

Beskæftigelsesministeren:

Den næste sag på dagsordenen til EPSCO-mødet

er spørgsmålet om supplerende pensionsrettigheder, og det er derimod en sag,

jeg gerne vil forelægge til forhandlingsoplæg.

Formålet med forslaget er at fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelig-

hed, således at vandrende arbejdstagere – som ikke er udstationerede arbejds-

tagere vel at mærke - der som led i deres ansættelsesforhold indbetaler til en

pensionsordning eller i øvrigt optjener en ret til pension kan bevare disse rettighe-

der i tilfælde af jobskifte, altså det man kalder en hvilende pension.

Det er noget, vi kender fra det danske pensionsoverenskomstsystem. Det oprin-

delige forslag skulle dække både grænseoverskridende jobskiftesituationer og

jobskifte inden for nationalgrænserne. Men med det seneste kompromisforslag

fra formandskabet lægges der op til, at direktivet kun gælder for den grænseover-

skridende situation, og det giver meget god mening. Det betyder, at vi her taler

om lønmodtagere, der er medlem af en pensionsordning, og som skifter job og

efterfølgende flytter til en anden medlemsstat. Så er formålet med direktivet, at

man ikke skal tabe den del af pensionen, man har nået at opspare, mens man

var i arbejde. Det vil så betyde, at lønmodtageren sikres ret til at bevare pensio-

nen som en hvilkende ratepensionsordning. Det er der god mulighed for med de

gældende danske regler, og derfor giver den del af forslaget os ikke udfordringer,

i forhold til hvordan vores danske pensionssystem ser ud.

Der er en anden del af direktivet, som er mere problematisk for Danmark, og det

er spørgsmålet om, om der skal opstilles bestemmelser for kriterier for optjening

af pensionsret. I Danmark er arbejdsmarkedspensioner primært reguleret via kol-

lektive overenskomster, og inden for de rammer er der også opsat kriterier for,

hvornår man har adgang til at komme ind i pensionsordninger og dermed få ret-

tigheder.

1359

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Typisk er det aftalt, at en lønmodtager skal have været ansat mellem 2 og 9 må-

neder, alt efter hvilken ordning vi kigger på, før man overhovedet kan blive med-

lem af en ordning og indbetale til den. Og typisk skal lønmodtageren efter de

danske regler være fyldt 20 eller 21 år, før der er adgang til ordningen. Det ønsker

vi selvfølgelig ikke at udfordre eller ændre på, for det er et anliggende for ar-

bejdsmarkedets parter.

Formandskabet har i det seneste kompromisforslag fastholdt bestemmelsen om

optjeningsbetingelser for adgang til en pensionsordning og foreslår, at der skal

gælde en aldersgrænse på 21 år og en 2-årig karensfrist. Formandskabet lægger

også op til, at medlemslandene med direktivet opfordres til at give nationale løn-

modtagere samme vilkår som vandrende arbejdstagere. Men her er der altså tale

om en opfordring og ikke noget, der bliver bindende.

Regeringen støtter som udgangspunkt, at barrierer nedbrydes, for at arbejdskraf-

ten kan bevæge sig, og vi er som udgangspunkt positive over for, at pensionsret-

tigheder er noget, der vægtes højt, fordi det er vigtigt, at man ikke pludselig taber

det, man måtte have sparet op i et job.

Det har sådan set hele tiden været uden for diskussion, om de danske regler kan

rummes i direktivet, fordi vi er så langt, som vi er, men vi synes selvfølgelig, at det

er vigtigt at værne om, at det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler overens-

komsternes bestemmelser - også på pensionsområdet. Det nuværende direktiv

lægger ikke hundrede procent op til det, fordi det betyder, at overenskomster og

pensionskasser skal kunne håndtere forskellige regler, alt afhængig af om der er

tale om nationale forhold eller grænseoverskridende forhold. Og det kan der være

nogle administrative udgifter ved, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvor stort et

problem det bliver. Men de vil være der, og det er nok i virkeligheden det, der er

afgørende. Direktivet indebærer også at forhandlingsmulig-hederne for optje-

ningsbetingelser vil være afgrænset, også selv om vi – og det understreger jeg -

taler om en mindre gruppe. Det er altså en mere principiel tilkendegivelse fra vo-

res side.

Derfor er regeringen forbeholden over for denne del af direktivet, men samlet set

vil jeg gerne bede om et forhandlingsoplæg til de videre forhandlinger, der giver

regeringen mulighed for at lægge afgørende vægt på, at direktivet vil kunne gen-

nemføres ved kollektive aftaler på de punkter, der udelukkende er overenskomst-

regulerede i Danmark (f.eks. adgangsbetingelserne), og at der i direktivet sikres

mest mulig fleksibilitet til parterne. Regeringen vil også lægge vægt på, at så

mange ordninger som muligt omfattes af direktivet, så det får reel merværdi –

altså at enkelte lande ikke kan sige, at de ikke ønsker visse dele af deres pensi-

onssystem omfattet.

1360

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Finn Sørensen

kvitterede for ministerens sobre og nuancerede redegørelse. Mu-

ligheden for at overføre opsparet pension er ganske fornuftig, men Enhedslisten

er grundlæggende imod, at EU regulerer pensionsforhold og rettigheder til at op-

tjene pension og dermed blander sig i overenskomststof mellem arbejdsmarke-

dets parter. Så med mindre det lykkedes regeringen at pille den del ud af forsla-

get, kunne Enhedslisten ikke kunne bakke op om mandatet.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at Venstre støttede forhandlingsoplægget, og

fandt det helt vitalt, at den danske model understøttes og at de kollektive aftaler

udgør grundlaget.

Pia Adelsteen

anså det for umiddelbart positivt, at man får opsparede pensions-

penge med sig, uanset hvor i verden man bor. Hun gik ud fra, at der ikke var tale

om folkepension, men ønskede at få oplyst, om man, hvis man har en ratepensi-

on i Danmark og som pensionist flytter til et land uden for EU, får den udbetalt.

Hun havde bidt mærke i, at ministeren havde sagt, at der skulle værnes om ar-

bejdsmarkedets parters mulighed for at forhandle overenskomstmæssige be-

stemmelser. Det var hun meget enig i, men binder direktivet ikke parterne i deres

fremtidige overenskomstforhandlinger? Tænk, hvis de finder på at sætte alderen

for, hvornår man må blive medlem af en pensionsordning, ned til 18 år. Må de

ikke det?

Merete Riisager

sagde, at Liberal Alliance selvfølgelig mener, at det er vigtigt, at

der er fleksibilitet til at tage pension med til andre lande, men partiet er meget

uenigt i regeringens ambition om, at EU skal blande sig i medlemsstaternes inter-

ne arbejdsmarkedspensionsordninger. Direktivet lægger bl.a. op til detaljerede

regler om, at en person under 25 år ikke må have en længere rettighedsopspa-

ringsperiode end 5 år, og at perioden for personer over 25 år ikke må være på

mere end 1 år. Merete Riisager konkluderede, at Liberal Alliance ikke kunne støt-

te forhandlingsoplægget.

Beskæftigelsesminsteren

mindede først og fremmest om den afgørende vægt,

regeringen har til hensigt at lægge på, at direktivet kan gennemføres ved kollekti-

ve aftaler på de punkter, som udelukkende er overenskomstregulerede i Dan-

mark. Hun mente ikke, at der herskede uenighed i udvalget om, at det er klogt, at

det er arbejdsmarkedsparterne i Danmark, der kan forhandle de nødvendige

overenskomst- og pensionsforhold. Ministeren havde forstået på et flertal af ud-

valgets medlemmer, at de ønskede at gå så langt, som det princip rækker, i det

danske forsøg på indflydelse, og den linje ville regeringen derfor arbejde efter -

hvilende på principperne i mandatet.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at pensionsordninger i lande uden for EU ikke

faldt ind under direktivet, der kun omhandler arbejdstagere inden for EU. Hun

anerkendte det principielle i Pia Adelsteens andet spørgsmål om arbejdsmar-

kedspartnernes begrænsninger i overenskomstforhandlinger og tilføjede, at man

1361

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

ikke må gøre reglerne mindre favorable, men at man gerne må sætte grænsen

ned til f.eks. 18 år, fordi det vil gøre ordningen mere favorabel set med lønmodta-

gerbriller.

Finn Sørensen

gav udtryk for, at regeringen og Enhedslisten har en grundlæg-

gende forskellig holdning til, om man skal gå ind i den proces. Enhedslisten øn-

sker ganske enkelt ikke, at EU får adgang til at regulere spørgsmål, som griber

ind i det danske overenskomstsystem, og partiet har ikke fuld tillid til, at ministe-

rens indhegningsproces er tilstrækkelig til at bevare det danske system.

Pia Adelsteen

var enig i intentionen om ikke at miste opsparet pension, men hun

havde svært ved at forstå, at EU skal blande sig, hvis der allerede findes regler i

Danmark for, at man kan tage sin folkepension med til f.eks. USA. Hvis andre

lande har uhensigtsmæssige ordninger, kan de vel lave dem om.

Sluttelig spurgte hun, om fradrag kontra beskatning af pensionsaftaler kører via

dobbeltbeskatningsaftaler, eller om det kommer til at være en del af direktivet.

Beskæftigelsesministeren

understregede, at direktivet kun omhandler arbejds-

markedspensioner og ikke ratepensioner eller folkepension, og kun spørgsmålet

om ikke at tabe pensionsrettigheder som vandrende arbejdstager. Hvis man be-

væger sig fra et land til et andet, bliver der talt om en hvilende pension, og der er

derfor heller ikke skatteforhold i spil, så vidt ministeren vidste.

Pia Adelsteen

meddelte, at Dansk Folkeparti stadig var i tvivl om rækkevidden af

direktivet og derfor ikke kunne støtte mandatet, idet partiet havde svært ved at se,

hvor EU kom ind i billedet i forhold til de danske pensionsregler.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten

ytrede sig imod det.

1362

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

3. Det Europæiske Semester 2013: Bidrag til DER (28.-29. juni 2013)

– Politisk drøftelse

Beskæftigelsesministeren

sagde, at EU-2020 altid er til diskussion på juni-

rådsmødet, og at hun ville koncentrere sig om at orientere om de landespecifikke

henstillinger.

Social- og integrationsministeren

forelagde dagsordenspunkterne 3 b og c.

a) Udkast til Rådets landespecifikke henstillinger pba. de Nationale

Reformprogrammer 2013

–

Vedtagelse (artikel 148 TFEU)

KOM (2013) 0354, KOM (2013) 0350

Rådsmøde 3247 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Beskæftigelsesministeren:

Der er ingen tvivl om, at Europa endnu ikke er fri af

krisen, og det er vigtigt, at vi også i det europæiske samarbejde forholder os til

både de økonomiske og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, vi står overfor.

Kommissionen har – som I måske allerede har læst om – lagt op til tre henstillin-

ger til Danmark, hvoraf en er på arbejdsmarkedsområdet, og den henstilling er

sådan set på linje med det, vi i forvejen prioriterer fra regeringens og store dele af

Folketingets side. Kommissionen anerkender de reformer, vi har vedtaget allere-

de, og den fremhæver bl.a. reformen af førtidspensionen og fleksjobordningen,

hvor forventningen er, at det kan bringe flere tættere på arbejdsmarkedet. I for-

hold arbejdsmarkedsområdet henstilles der ordret til Danmark at ”tage yderligere

skridt til at forbedre beskæftigelsespotentialet for personer på kanten af arbejds-

markedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt

kvalificerede arbejdstagere.”

Det må siges at være en henstilling, der flugter vores prioriteter ualmindelig godt,

og som lægger vægt på mange af de ting, der fortsat ligger foran os, f.eks. kon-

tanthjælpsreformen som både adresserer personer med indvandrerbaggrund,

langtidsledige og lavt kvalificeret arbejdskraft. Vi er ikke færdige, men vi er enige i

henstillingen, fordi vi allerede befinder os på linje med Kommissionen.

b) Eksamination af de Nationale Reformprogrammer (2013) og

implementeringen af de landespecifikke henstillinger for 2012

–

Godkendelse af den fælles holdning fra Beskæftigelseskomitéen og

Komitéen for Social Beskyttelse

1363

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

SWD (2013) 0354, KOM (2012) 0304

Rådsmøde 3247 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Rådsmøde 3247 – bilag 2 (samlenotat side 2)

c) Vurdering af 2013 pakken med Rådets anbefalinger vedrørende

tværgående emner

–

Godkendelse af den fælles holdning fra Beskæftigelseskomitéen og

Komitéen for Social Beskyttelse

Rådsmøde 3247 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Rådsmøde 3247 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Social- og integrationsministeren:

Mit første punkt er punkt 3 b og c om det

europæiske semester 2013, som beskæftigelsesministeren allerede har orienteret

om. Jeg skal kort supplere med at oplyse, at også Komiteen for Social Beskyttel-

se har leveret en udtalelse om gennemførelsen af de anbefalinger, som med-

lemslandene fik i 2012. Som bekendt fik Danmark sidste år en anbefaling om at

øge arbejdsudbuddet ved en reform af vores førtidspensionssystem. Udtalelsen

nævner, at Danmark har efterlevet denne anbefaling ved at ændre tildelingskrite-

rierne for førtidspension. Der kommer senere en udtalelse om eksaminationen af

anbefalingerne for 2013, som foregår for tiden i Bruxelles. Den vil først foreligge

kort tid før rådsmødet.

Jeg kan oplyse, at vi ikke har fået henstillinger på det sociale område i år.

d) Employment Performance Monitor

–

Godkendelse af Monitoren (forberedt af Beskæftigelseskomitéen)

Rådsmøde 3247 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1364

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

UDG.

4. (Evt.) Forslag til rådsbeslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den

Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale

Arbejdsorganisations 1990-konvention om Sikkerhed i forbindelse med

anvendelse af kemikalier på arbejdspladsen (konvention nr. 170)

– Generel indstilling

KOM (2012) 0677

Rådsmøde 3247 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Punktet var udgået.

UDG.

5. (Evt.) Forslag til rådsbeslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den

Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale

Arbejdsorganisations 2011-konvention om ordentlige arbejdsforhold for hus-

arbejdere (konvention nr. 189)

– Generel indstilling

KOM (2013) 0152

Rådsmøde 3247 – bilag 1 (samlenotat side 38)

Punktet var udgået, men ministeren besvarede spørgsmål.

Finn Sørensen

havde en kommentar til dette udgåede punkt på dagsordenen.

Han var uforstående over for EU’s indblanding, for det må vel være op til med-

lemslandene, om de vil ratificere. Han tilføjede, at han glædede sig over den dan-

ske ratificering - også i forhold til de videre diskussioner i Folketinget om au pair-

rettigheder.

Beskæftigelsesministeren

udviste fuld forståelse for Finn Sørensens spørgsmål

og bekræftede, at selve ratificeringsprocessen klart er et nationalt anliggende.

Ministeren pointerede dog, at der skal vedtages en rådsbemyndigelse, fordi dele

af Kommissionens indhold falder ind under EU’s kompetenceområde. Så vidt mi-

nisteren havde forstået, var der tale om en formalitet. Ministeren oplyste, at hun

og regeringen afventede det trepartssamarbejde, der skal analysere rækkevidden

af konventionen, før der tages stilling til ratificering.

Finn Sørensen

uddybede sit spørgsmål ved at spørge om EU-landene kan ratifi-

cere konventionen uafhængigt af det, der lægges op til i bemyndigelsen – altså

om man som EU-medlemsland har opgivet selvbestemmelsesretten over, hvilke

konventioner man som land vil tilslutte sig, f.eks. hvis Kommissionen eller andre

mener, en konvention strider imod traktatgrundlaget.

1365

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Beskæftigelsesministeren gentog, at det er at nationalt anliggende, om Danmark

ønsker at ratificere eller ej, men tilføjede, at Danmark er bundet af at være del af

et integreret og forpligtende politisk og økonomisk samarbejde på tværs af lande-

grænser.

1366

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

6. (Evt.) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om den

Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede

– (Evt.) Generel indstilling /Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0617

Rådsmøde 3247 – bilag 2 (samlenotat side 4)

KOM (2012) 0617 – bilag 3 (begrundet udtalelse fra Folketinget

af 14/12-12)

EU-note (12) – E 10 (EU-note af 3/12-12 om Kommissionens

forslag til en ny fond for Social Dårligst Stillede)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1070 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 19/4-13)

Social- og integrationsministeren:

Der afholdes rådsmøde for beskæftigelse

og sociale anliggender den 20. juni 2013. Jeg deltager ikke i rådsmødet, da der

ikke er debat om nogen af de punkter, jeg repræsenterer.

Jeg fik den 19. april 2013 forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg vedrø-

rende sagen, der indebærer en principiel modstand mod en fond til uddeling af

fødevarestøtte og derfor ingen støtte til Kommissionens forslag. Det er det irske

formandskabs intention at få forslaget vedtaget med kvalificeret flertal i en trilog

med Europa-Parlamentet. Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om

sagen, så det er vanskeligt at spå om udfaldet af disse forhandlinger. Som det

fremgår af dagsordenen, er det ikke udelukket, at der alene afgives en frem-

skridtsrapport på rådsmødet. Men fra dansk side ligger det jo helt klart, at vi

stemmer imod forslaget om en fødevarefond. Den danske stemme vil ikke være

udslagsgivende.

1367

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

7. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering

– Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3247 – bilag 2 (samlenotat side 10)

KOM (2008) 0426 – bilag 3 (henvendelse af 28/8-08 fra Dansk

Arbejdsgiverforening)

KOM (2008) 0426 – bilag 7 (udtalelse fra EUU til Kommissionen)

KOM (2008) 0426 – bilag 8 (Kommissionens svar til EUU)

KOM (2008) 0426 – bilag 6 (henvendelse af 30/11-08 fra

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske)

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 1 (af 5/11-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 466, senest behandlet i EUU

30/11-12)

Social- og integrationsministeren:

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008

har det været behandlet under en lang række formandskaber, og mine forgænge-

re og jeg har gentagne gange orienteret om sagen. Jeg kan oplyse, at der under

det irske formandskab ikke er opnået nævneværdige fremskridt. Alle medlems-

staterne har fortsat generelle undersøgelsesforbehold til forslaget, da der stadig

er uløste problemstillinger vedrørende direktivets rækkevidde, begrebsanvendel-

se og juridiske fortolkning. Vi kan således konstatere, at den krævede enstem-

mighed har lange udsigter, og sagen forelægges også denne gang Rådet alene

med henblik på en fremskridtsrapport.

1368

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

8. Kommissionens meddelelse om Sociale Investeringer

– Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2013) 0083

Rådsmøde 3247 – bilag 2 (samlenotat side 45)

EUU alm. del (12) – svar på spørgsmål 40 (om midler til den

europæiske socialfond for 2014-2020)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 274 (side 846, senest behandlet i EUU

22/2-13)

Social- og integrationsministeren:

Jeg har tidligere orienteret udvalget om

Kommissionens meddelelse. Regeringen har en positiv holdning til de foreslåede

konklusioner, som flugter fint med de danske synspunkter. Det er således i dansk

interesse, at medlemsstaterne bestræber sig på at anvende budgetmidlerne så

effektivt som muligt og samtidig sikre bedst mulige betingelser for den sociale

sammenhængskraft. Vi er også helt enige i, at vi skal forbedre instrumenterne til

udveksling af god viden og praksis på det sociale område mellem medlemslan-

dene. Det var faktisk et af de emner, vi under vores eget formandskab forsøgte at

få sat på dagsordenen. Det er vigtigt at få en bedre kortlægning på europæisk

niveau af, hvilke metoder der virker bedst for borgerne, for at udnytte ressourcer-

ne bedre. Der forventes ingen debat på rådsmødet, og vi vil fra dansk side bakke

op om rådskonklusionerne.

1369

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

FO 9. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt

menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber

– Fremskridtsrapport/(Evt.) Generel indstilling

KOM (2012) 0614

Rådsmøde 3247 – bilag 4 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (12) – bilag 409 (Kommissionens non-paper om

hjemmel for direktivforslaget) (fortroligt -

dtfo.ft.dk)

(papiromdelt

på KOM (2012) 0614 – bilag 6)

EUU alm. del (12) – bilag 336 (notat af 12/4-13) (udtalelse fra

Rådets Juridiske Tjeneste) (fortroligt -

dtfo.ft.dk)

(papiromdelt på

KOM (2012) 0614 – bilag 5)

KOM (2012) 0614 – bilag 4 (Folketingets begrundede udtalelse)

KOM (2012) 0614 – svar på spørgsmål 1

Rådsmøde 3146 – bilag 3 (debatten om kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 71

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 72

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 73

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 74

EUU alm. del (11) – bilag 473 (revideret oversættelse af

regeringens høringssvar på Kommissionens høring om flere

kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11) – bilag 600 (Ligestillingsministerens og

Erhvervs- og Vækstministerens brev til Kommissær Reding og

Barnier vedrørende kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11) – bilag 609 (brev vedr. kvinder i bestyrelser)

EU-note (12) – E 33 (intern) (note af 2/5-13)

EU-note (12) – E 9 (note af 30/12-12 om Kommissionens forslag

om kvoter for kvinder i bestyrelser)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 334 (side 985, besvarelse af

samrådsspørgsmål M og N 15/3-13)

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 168, besvarelse af

samrådsspørgsmål B, 2. del 17/10-12)

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 107, besvarelse af

samrådsspørgsmål B, 1. del 12/10-12)

Ligestillingsministeren

informerede udvalget om, at han ville forelægge to

punkter fra EPSCO-rådsmødets dagsorden den 20. juni, et til forhandlingsoplæg

og et til orientering, dvs. punkt 7 og punkt 15 på den foreløbige dagsorden.

Ligestillingsministeren:

Som punkt 7 på rådsmødets dagsorden fremlægger

EU-formandskabet en fremskridtsrapport for behandlingen af direktivforslag om

kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser. Direktivet skal dermed ikke

1370

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

forhandles på rådsmødet. Alligevel har regeringen valgt at forelægge sagen for

Folketingets Europaudvalg til et tidligt mandat. Det sker ikke mindst i lyset af ud-

valgets store interesse for sagen.

Regeringen er som udgangspunkt fortsat positiv over for tiltag, der kan styrke en

mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser. Men initiativer,

der fremmer ligestilling, skal samtidig være fleksible for virksomhederne og re-

spektere deres ledelsesret. Det er regeringens vurdering, at direktivets tætte kob-

ling mellem et fast og bindende mål og en bestemt rekrutteringsmetode er for

ufleksibel for virksomhederne og griber unødigt ind i virksomhedernes almindelige

ledelsesret. Regeringen er ligeledes af den opfattelse, at den procedure, der fore-

slås i direktivet, er uhensigtsmæssig i forhold til valg af medarbejderrepræsentan-

ter til bestyrelser, idet bestyrelsen ikke har indflydelse på valgprocessen af de

medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte direktivforslaget.

I regeringens overvejelser omkring direktivforslaget er det også indgået, at et fler-

tal i Folketinget har vurderet, at direktivforslaget ikke er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Regeringens forhandlingsoplæg er derfor, at det allerede nu

tilkendegives over for Kommissionen, at Danmark ikke kan støtte direktivforsla-

get.

Pia Adelsteen

var glad for, at ministeren klart havde meddelt, at regeringen ikke

støtter forslaget, men ville gerne vide, hvad der så skulle ske. Diskussionen går

på, at Rådets juridiske tjeneste mener, at hjemmelen ikke kan bruges.

Jakob Ellemann-Jensen

gav udtryk for, at Venstre tilsluttede sig forhandlingsop-

lægget, hvis der er tale om, at man fra dansk side fremfører et rent nej og dermed

indgår i et blokerende mindretal med forhåbentlig Storbritannien og Tyskland.

Han understregede, at hvis regeringen tidligere var kommet til erkendelsen af, at

forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet som konkluderet af

Folketinget allerede i efteråret, havde der været mulighed for at påvirke forarbej-

det.

Merete Riisager

kvitterede for, at regeringen nu siger nej til forslaget, men hun

kunne ikke støtte mandatet, fordi Liberal Alliance mener, at henstillingen om, at

den danske model skal tages op på EU-niveau, ikke er formålstjenstlig, og at der

er tale om en regulering, der rækker ud over, hvad man bør opstille regler for bå-

de på nationalt og på EU-niveau. Hun mente i øvrigt, at det var helt grotesk at

forestille sig, at en rekrutteringsproces kan centraliseres i alle EU-lande. Merete

Riisager spurgte ministeren, om man fra dansk side kan påvirke sådanne vanvit-

tige forestillinger, for selv om Danmark siger nej til direktivet, er man interesseret i,

1371

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

at det ikke pålægger virksomheder yderligere byrder. Endelig betegnede hun det

som grotesk, at man finder på at centralisere en rekrutteringsproces i en tid, hvor

der er recession i Europa.

Per Clausen

fremførte, at Enhedslisten bakkede op om et nej til forslaget og

dermed gav sit ja til mandatet. Han mente dog, at argumenterne var dårlige –

med undtagelse af strid med nærhedsprincippet - og at de dækker over, at den

danske regering har valgt at gennemføre en ringere ordning i Danmark end den,

der er lagt op til i forslaget. Alt i alt, tilføjede han, er Enhedslisten dog enig i, at EU

ikke skal regulere på området.

Ligestillingsministeren

slog fast over for Merete Riisager og Jakob Ellemann-

Jensen, at der var tale om et klart nej til forslaget, og at et nej er et nej og ikke et

nej, men. Man kunne fra regeringens side have valgt at sige nej, men vi vil gerne

påvirke i anden retning, men baseret på en sondering af terrænet og Europaud-

valgets holdning til sagen ville regeringen fremføre et absolut nej.

Til Jakob Ellemann-Jensen sagde ministeren, at det ikke havde været muligt at

nå til en tidligere erkendelse, fordi forslaget først skulle igennem diverse arbejds-

grupper. Regeringen havde valgt ikke at sige nej fra starten, idet den ønskede at

få en afklaring af bl.a. undtagelsesbestemmelsen. Et mere tydeligt billede havde

tegnet sig hen ad vejen, og derfor mente ministeren sig i stand til at indhente

mandat til et dansk nej.

Ministeren bekræftede Pia Adelsteens udsagn om, at Rådets juridiske tjeneste

havde sagt, at der ikke var hjemmel til forslaget. Kommissionens juridiske tjeneste

havde til gengæld sagt ja, men der er ingen særlig procedure for, hvordan en

uenighed mellem Kommissionens og Rådets juridiske tjenester afgøres. Formelt

set gør det sig gældende, at man holder fast i Kommissionens forslag til hjemmel

med mindre medlemsstaterne enstemmigt vælger at ændre det. Hvis direktivet

vedtages, har både Rådet og Kommissionen efterfølgende mulighed for an an-

lægge annulationsspørgsmål ved EU-domstolen, hvis de finder, at der enten ikke

er hjemmel til at vedtage retsakten, eller at hjemmelen burde have været en an-

den.

Merete Riisager

ville gerne være sikker på, at ministeren ville give et absolut nej

til det fremlagte direktiv, dvs. at man fra dansk side ikke vil forsøge at påvirke ved

f.eks. at forslå, at den danske model skal være gældende. Hvis der var tale om et

klart nej, kunne Liberal Alliance godt tilslutte sig mandatet.

Pia Adelsteen

mente, at ministeren havde haft svært ved at have en holdning til

direktivet igennem lang tid, og hun hørte ham nu sige, at det blandt andet hang

1372

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

sammen med den ønskede afklaring af, om Danmark kunne komme ind under en

undtagelsesbestemmelse. Hvad var resultatet af afklaringen?

Hun ønskede at få ministerens bekræftelse på, at hvis Rådet enstemmigt siger, at

der ikke er hjemmel i traktaten til at stille forslaget, og Europa-Parlamentet siger

det modsatte, kan Rådet køre en sag og måske vinde. Imponerende, kaldte hun

det, at have en traktat, hvor det er så uklart, om man kan stille et sådan forslag

eller ej - vel vidende at der er en række lande, der er imod.

Hun gentog sit spørgsmål om den videre proces.

Ligestillingsministeren

understregede over for Merete Riisager, at der var tale

om et absolut nej. Til Pia Adelsteen sagde han, at han ikke var klar over, om

Danmark ville være kommet ind under en undtagelsesbestemmelse, idet direkti-

vet ikke havde været til beslutning i Rådet endnu, og fordi det ville afhænge af en

forhandling.

Status var, at Holland, Tyskland, Sverige, Storbritannien, Tjekkiet og Estland

havde meldt ud, at de ikke støttede forslaget, og det ville sige, at der var et flertal

imod direktivet – dog kunne situationen ændre sig efter det tyske valg i septem-

ber.

Pia Adelsteen

støttede mandatet, men gjorde det klart, at hun undrede sig over,

at regeringen siden november ikke var blevet mere afklaret omkring en eventuel

undtagelsesbestemmelse for Danmark. Dog, sluttede hun, havde Dansk Folke-

parti hele tiden været imod forslaget, så det var godt, at ministeren også var gået

hen og blevet det.

Ligestillingsministeren

mente ikke, der var noget odiøst i, at visse aspekter

skulle afklares, og at det har været specielt med det pågældende direktiv, fordi

der havde været så stor opmærksomhed omkring det. Han pointerede, at der i

udkastet stod, at hvis man kunne sandsynliggøre, at man ved egne tiltag kan nå

en andel af 40 pct. kvinder i bestyrelser i 2020, kan man falde ind under en und-

tagelsesbestemmelse. Men forhandlingerne havde ikke fundet sted, og det var

derfor ikke til at vide, hvad det endelige resultat bliver.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier ytrede sig imod det.

1373

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

10. Kvinder i medier: Fremme af deres rolle som beslutningstagere

– Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3247 – bilag 4 (samlenotat side 14)

Kirke- og ligestillingsministeren:

Rådskonklusionerne er fremlagt som led i

EU’s halvårlige opfølgninger på FN’s Beijinghandlingsplan. Punktet forelægges

hermed udvalget til orientering. Rådskonklusionerne bygger på en omfattende

undersøgelse, som er gennemført af det Europæiske Ligestillingsinstitut, EIGE.

Instituttet har undersøgt, hvordan kvinder er repræsenteret i udvalgte medieorga-

nisationer i alle EU’s medlemslande. Ligestillingsinstituttet har samlet resultaterne

af undersøgelsen i en rapport. Rapporten viser, at kvindeandelen i medieorgani-

sationerne er stigende. Kvinderne er dog forsat underrepræsenteret i beslut-

ningsprocesserne, særlig på de højere niveauer i organisationerne. Undersøgel-

sen viser, at Danmark ligger over EU-gennemsnittet, hvad angår kvinders repræ-

sentation i de undersøgte medieorganisationer.

I rådskonklusionerne opfordres der til, at der gøres en indsats for at fremme kvin-

ders rolle som beslutningstagere i medieorganisationerne. Medlemslandene op-

fordres bl.a. til at opmuntre medieorganisationerne til at gøre det tydeligt for alle

medarbejdere, hvad kriterierne er for rekruttering og for forfremmelse. Samtidig

foreslås det, at medieorganisa-tionerne opretter mentor- og ledelsesprogrammer

for kvinder, og at organisationerne skaber en bedre balance mellem familie- og

arbejdslivet. I rådskonklusionerne opfordres der ligeledes til, at medlemslandene

udveksler erfaring og god praksis på området. Det kan f.eks. være en konference

eller andre uformelle fora, hvor forskellige aktører kan fortælle om, hvordan de har

opnået fremskridt på området.

Endelig foreslås det, at både medlemslandene og EU forbedrer dataindsamlingen

om kvinders og mænds deltagelse i beslutningsprocesserne i medieorganisatio-

nerne, herunder gennem et sæt indikatorer, som måler kønsfordelingen i ledel-

sen, og som er vedlagt rådskonklusionen i et anneks.

Dataindsamlingen vil blandt andet ske gennem EU i forbindelse med opfølgnin-

gen på indeværende rådskonklusion. Generelt sker opfølgningen på de forskelli-

ge rådskonklusioner knyttet til Beijinghandlingsplanen som led i de enkelte for-

mandskabers prioritering, og jeg kan derfor ikke sige hvornår, man næste gang

ser på området kvinder og medier.

I rådskonklusionerne udtrykkes der fuld respekt for pressens ytringsfrihed, og de

vil derfor på ingen måde kunne påvirke dette grundliggende og meget vigtige

princip. Konklusionerne sætter ikke konkrete rammer for personalerekruttering og

1374

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

forfremmelse, og de fungerer derfor heller ikke hverken som en kvote eller som

en øremærkning af bestemte poster i medieorganisationerne. Rådskonklusioner-

ne består alene af opfordringer, som medlemslandene kan vælge at bruge som et

redskab og som inspiration til, hvordan man i medieorganisationerne kan gøre

brug af alles kompetencer og talenter.

Jeg synes, det er interessant og spændende at få sat fokus på repræsentation i

medieverden – både kvinders og mænds. Der har løbende i både EU og Dan-

mark været fokus på kvinders repræsentation i forskellige fora, f.eks. afholdt den

tidligere regering, under den daværende ligestillingsminister Karen Jespersen den

8. marts 2009, en stor konference om, hvordan vi kan fremme flere kvinder i

kommunalpolitik. Og der er også tidligere blevet udarbejdet en pjece med fokus

på kvinders repræsentation i kommunalpolitik. Det har i det hele taget været den

tidligere regerings politik at fremme en mere ligelig kønsfordeling ved at opfordre

centrale aktører til at igangsætte frivillige initiativer, som det f.eks. skete i Operati-

on Kædereaktion for flere kvinder i bestyrelser. Det er gode eksempler på indsat-

ser, hvor man via videndeling og gennem opfordringer har forsøgt at fremme

kvinders deltagelse på områder, hvor de er underrepræsenterede.

Jeg har ikke besluttet, hvorvidt jeg vil følge konkret op på de opfordringer, som

rådskonklusioner kommer med, men såfremt jeg tager emnet op, vil det være på

samme måde som de initiativer, jeg netop har nævnt.

Danmark agter derfor at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Pia Adelsteen

mente, at det var håbløst at bruge tid på forslag som dette.

Ligestillingsministeren

oplyste, at det havde kostet 279.571 euro, dvs. lidt over

2 mio. dkr., at lave undersøgelsen om kvinder i medier.

1375

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

11. Den Europæiske Globaliseringsfond

– (Evt.) Generel indstilling

KOM (2011) 0336

Rådsmøde 3247 – bilag 6 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0608 – bilag 2 (Folketingets begrundede udtalelse)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 915 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 1/3-13)

Beskæftigelsesministeren:

Det sidste punkt, jeg for god ordens skyld vil nævne,

er europaministerens sag om globaliseringsfonden. Punktet forelægges til orien-

tering, fordi udvalget tidligere har givet mandat til den pågældende minister, og

det er sat på EPSCOdagsordenen til drøftelse, men der er stadig uenighed om en

række spørgsmål, så jeg forventer ikke, at det kommer til at fylde så meget.

UDG.

12. (Evt.) Revisionsrettens særlige rapport om ESF-midler til ældre

arbejdstagere

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3247 – bilag 1 (samlenotat side 41)

Punktet var udgået.

1376

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremstilling,

præsentation og salg af tobak og tobaksrelaterede produkter

– Generel indstilling

KOM (2012) 0788

Rådsmøde 3247 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2012) 0788 – bilag 6 (samlenotat)

KOM (2012) 0788 – bilag 5 (Folketingets udtalelse)

KOM (2012) 0788 – bilag 3 (henvendelse af 22/2-13 fra

Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening om

tobaksvaredirektivet)

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 1

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 2

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 3

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 4

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 5

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 7

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 9

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 10

KOM (2012) 0788 – spørgsmål 11

KOM (2012) 0788 – spørgsmål 12

EU-note (12) – E 14 (notat af 14/1-13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 350 (side 1008, samråd med

sundhedsministeren vedr. samrådsspørgsmål P 4/4-13)

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1150 FO, forhandlingsoplæg

forelagt i EUU 8/5-13) (fortroligt -

dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (12) – bilag 300 (side 927, senest behandlet i EUU

1/3-13) (fortroligt -

dtfo.ft.dk)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Forhandlingerne om tobaksvaredi-

rektivet er gået ind i en afgørende fase. Som jeg har nævnt tidligere, prioriterer

det irske formandskab sagen meget højt og går nu målrettet efter at opnå kvalifi-

ceret flertal for en generel indstilling på rådsmødet den 21. juni. Hvis det lykkes,

vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes under det kommen-

de litauiske formandskab.

Danmark står i en vanskelig forhandlingssituation, og der er udsigt til en dansk

nejstemme på rådsmødet den 21. juni. Det er afgørende for dansk tilslutning til

direktivet, at de enkelte medlemslande får mulighed for at tillade salg af snus på

deres egne markeder. Det følger af det mandat, som Venstre, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten og de Konservative gav regeringen den 24. maj 2013. Men det dan-

ske synspunkt støttes ikke af nogen andre medlemslande. De få lande ud over

Danmark, som har ønsket at ændre det gældende forbud mod snus, har tværti-

1377

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

mod haft et ønske om at udvide forbuddet til at omfatte alle røgfri tobaksvarer. Ud

fra det hensyn er det nu nævnt eksplicit i de indledende betragtninger, at med-

lemslandene kan opretholde eller introducere et forbud mod tyggetobak eller to-

baksvarer, der indtages nasalt, på egne markeder.

I en indberetning fra i mandags bekræfter EU-repræsentationen, at Danmark er

fuldstændig isoleret med sit ønske om en landeundtagelse for snus, og at det

ultimative danske krav på spørgsmålet om snus står i vejen for vores muligheder

for at løfte andre danske prioriteter. Den forhandlingsstrategi, som et flertal i ud-

valget har ønsket, betyder, at hverken Kommissionen, formandskabet eller de

andre lande vil have tilskyndelse til at være lydhøre over for andre danske sær-

standpunkter. F.eks. har der i den aktuelle afgørende fase af forhandlingerne væ-

ret imødekommenhed over for det danske ønske om mere lempelige regler for

andre røgfri tobaksvarer end snus. Men det har samtidig været med et klart bud-

skab om, at en imødekommelse forudsætter, at vi er villige til at indgå kompromi-

ser i det samlede billede.

Med hensyn til det andet afgørende krav om delegerede retsakter står vi langt

bedre i forhandlingerne. Mange medlemslande nærer de samme bekymringer i

forhold til den udbredte brug af delegerede retsakter i direktivforslaget, som vi

gør. Og det er min vurdering, at der vil være opbakning til, at en række delegere-

de retsakter enten udgår eller ændres. Dog er der ikke udsigt til, at vi kommer

igennem med vores ønske om at fjerne eller indskrænke den delegationsbeføjel-

se, som gør det muligt for Kommissionen at ophæve undtagelsen for pibetobak,

cigarer og cigarillos fra forbuddet mod kendetegnende aromaer. Når det er sagt,

presser vi naturligvis fortsat på for, at den delegerede retsakt også på dette om-

råde udgår eller ændres væsentligt.

Herudover er der, som jeg også tidligere har nævnt for udvalget, mange andre

vigtige aspekter, som vi fra dansk side gerne vil løfte i forhandlingerne. Det gæl-

der for eksempel hensynet til de andre røgfri tobaksvarer end snus. Fra dansk

side har vi presset på, for at røgfri tobaksvarer bliver undtaget fra forbuddet mod

kendetegnede aromaer på linje med cigarer, pibetobak og cigarillos. I Danmark er

skråtobak et nicheprodukt, der bruges af voksne mennesker. Det er imidlertid en

problemstilling, der ikke er særlig presserende for andre lande, og som der med

den danske forhandlingsstrategi vanskeligt vil kunne mobiliseres den nødvendige

støtte til.

Om de øvrige danske prioriteter kan jeg oplyse, at det under forhandlingerne har

vist sig, at mange lande ikke kan støtte et forbud mod tynde cigaretter. Og det er

min vurdering, at det mest sandsynlige er, at forbuddet bliver taget ud som led i

det samlede kompromis.

1378

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

På spørgsmålet om størrelsen af de kombinerede tekstadvarsler for cigaretter,

rulletobak og som noget nyt vandpibetobak, er der en lang række lande, der lige-

som Danmark støtter de foreslåede 75 pct. af både forsiden og bagsiden af pak-

ken. Omvendt er der en række andre lande, som ønsker at sænke kravet eller

bevare niveauet i det gældende direktiv. Det mest sandsynlige er formentlig, at

kravene til størrelsen på de kombinerede advarsler reduceres som led i et samlet

kompromis. Derimod ser det ud til, at der vil blive mulighed for, at det enkelte

medlemsland kan beslutte, at der skal gælde de samme krav til advarselsmærk-

ning af pibetobak, cigarer og cigarillos, som der gælder for cigaretter, rulletobak

og vandpibetobak. Det ser samtidig ud til, at kravene til cigaretpakkernes højde

og bredde lempes, så der åbnes for mere variation i pakkernes form og størrelse.

I sidste ende er det et kompromis, vi fra dansk side kan støtte op om.

Ifølge direktivforslaget skal advarslerne være trykt på pakningen. Danmark har

anført det synspunkt, at det fortsat skal være muligt at anvende selvklæbende

mærkater på andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak, forudsat at disse

ikke kan fjernes. Og som det fremgår af samlenotatet oversendt til Europaudval-

get den 30. maj, var der opnået bred opbakning til det synspunkt. Som situatio-

nen ser ud nu, er muligheden for at anvende klistermærker imidlertid blevet ind-

snævret med det foreliggende kompromisforslag. Det går ud på, at det kun skal

være muligt at anvende klistermærker på andre tobaksvarer end cigaretter og

rulletobak, hvis det ikke er muligt at printe advarslerne på emballagen, eller hvis

det vil stå i et økonomisk misforhold på grund af en meget lille produktionsvolu-

men. Igen er vi i en vanskelig forhandlingssituation, fordi vi står uden mulighed

for at indgå i et samlet kompromis.

I forhold til de danske prioriteter om en europæisk regulering af tilsætningsstoffer

ser det ud til, at det er lykkedes at mobilisere bred opbakning til, at der frem for

modellen med 27 nationale testpaneler nedsættes et uafhængigt europæisk råd-

givningspanel, som medlemslandene eller Kommissionen kan konsultere med

henblik på at afgøre, om en tobaksvare er omfattet af forbuddet mod kendeteg-

nende aromaer. Det ser også ud til, at procedurerne herfor fortsat fastlægges i

komitologiprocedure.

Med det foreliggende kompromisforslag er det endvidere fastlagt, at tobaksfabri-

kanter og -importører kan pålægges et rimeligt gebyr for en vurdering af, hvorvidt

en given tobaksvare har en kendetegnede aroma, er tilsat et eller flere tilsæt-

ningsstoffer, der efter forslaget helt forbydes, eller om en given tobaksvarer inde-

holder tilsætningsstoffer i sådanne mængder, at de øger tobaksvarens toksiske

eller afhængighedsskabende virkning mærkbart ved forbrug. Det er en linje, som

Danmark vil kunne bakke op om.

På spørgsmålet om mentolcigaretter er forhandlingssituationen uafklaret. Fra

dansk side går vi efter en løsning, som ikke indebærer et forbud mod mentolciga-

1379

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

retter, men vi må konstatere, at der blandt de andre lande, som ønsker en EU-

regulering af tilsætningsstoffer i tobaksvarer, er bred opbakning til et forbud mod

produkter med mentolsmag, bl.a. fordi de anses for at være særligt attraktive for

nye rygere.

I forhold til et fælles følge- og sporingssystem er det ikke endeligt afklaret, hvor

langt vi kan komme i retning af at bringe kravene bedre på linje med de forpligtel-

ser, som følger af WHO-protokollen om bekæmpelse af ulovlig handel med to-

baksvarer. Der er foretaget justeringer i teksten, så kravet om, at ægthedsmærket

skal fylde mindst 1 cm

, bortfalder, og så det fastslås, at medlemslande, der an-

vender stempelmærker, kan gøre brug af disse som ægthedsmærke, forudsat at

de opfylder de tekniske standarder, som foreskrives i direktivet. Samtidig bevæ-

ger drøftelserne sig i retning af en løsning, som vil indebære længere ikrafttræ-

delsesfrister for både cigaretter og rulletobak og for andre tobaksvarer, end

Kommissionen havde lagt op til.

Med hensyn til det danske synspunkt om, at direktivet kun skal omfatte produkter,

som indeholder tobak, synes der at være meget bred opbakning til at fastholde de

to bestemmelser om nikotinholdige produkter og urtecigaretter i direktivet. Vi for-

venter, at der vil være støtte til formandskabets forslag om at sænke grænsevær-

dierne for, hvornår e-cigaretter skal reguleres efter reglerne i lægemiddellovgiv-

ningen, og også til et forslag om, at producenter af urtebaserede rygeprodukter

pålægges en pligt til at indberette de ingredienser, der anvendes i produkterne.

Som min gennemgang viser, er der en række punkter, hvor Danmark står mere

eller mindre alene med sine synspunkter. Samtidig må vi se i øjnene, at vores

muligheder for at øve indflydelse i forhandlingerne i den afgørende fase, vi nu går

ind i, er stærkt begrænsede. Det skyldes, at vi ikke har mulighed for at blive en

del af det samlede kompromis, som formandskabet nu forhandler intensivt for at

sikre støtte til på rådsmødet. Det er en situation, som jeg gerne havde undgået,

og som var baggrunden for det forhandlingsoplæg, jeg præsenterede den 8. maj,

men som udvalget ikke kunne bakke op om.

Nu må vi se, hvor sagen ender på rådsmødet den 21. juni 2013.

Per Clausen

påpegede, at Enhedslisten og regeringen grundlæggende er enige

om de danske krav til tobaksvaredirektivet, herunder spørgsmålet om løs snus,

som er kommet til at fylde så meget, at han foreslog at genoverveje strategien.

For Enhedslisten er det vigtigt at sikre, at tobaksvaredirektivet kan forbedre folke-

sundheden, og at man kommer så langt som muligt med alle de danske priorite-

ter. Per Clausen opfordrede derfor ministeren til at komme tilbage til udvalget

med et revideret mandat, da han gik ud fra, at ministerens beskrivelse af regerin-

1380

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

gens vanskelige forhandlingssituation var korrekt og fyldestgørende. Han meddel-

te, at Enhedslisten ville støtte et mandat svarende til det nuværende, men uden

afgørende vægt på muligheden for salg af løs snus, hvis det er det, der står i ve-

jen for dansk deltagelse i forhandlingerne om et direktiv, der i øvrigt giver væsent-

lige indrømmelser til den danske position.

Pia Adelsteen

bad ministeren forklare, hvorfor det hastede sådan med forhand-

lingerne. Dansk Folkeparti ville ikke trække i land, og hun forstod ikke, hvorfor

Enhedslisten uopfordret tilbød deres støtte til et nyt forhandlingsoplæg. Pia

Adelsteen mente, at der er så mange problemer i direktivet, at det må tage den

tid, det tager.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at det virkede meget ambitiøst, at formandska-

bet forventer at komme med en generel indstilling på rådsmødet, de mange ude-

ståender og uenigheder taget i betragtning. Vurderede ministeren, at det var rea-

listisk?

Han noterede sig, at Danmark ifølge ministeren befinder sig i en vanskelig og

isoleret forhandlingssituation, og at det ikke tegner til, at Danmark får sin vilje,

hvad løs snus og kendetegnende aromaer angår, men at det ser bedre ud med

de delegerede retsakter. Han mindede ministeren om, at hvis hun ikke vurderer,

at regeringen kan komme videre med forhandlingerne med det nuværende man-

dat, må hun vende tilbage med et nyt forhandlingsoplæg på eget initiativ.

Jakob Ellemann-Jensen havde hørt, at Tyskland nu også vil kæmpe for mentolci-

garetterne. Det er uklart, hvem der kæmper for hvilke sager, og det bidrog til hans

undren over, at en generel indstilling skulle være ved at komme på plads. Jakob

Ellemann-Jensen havde indtryk af, at forhandlingssituationen var mere nuance-

ret, end ministeren gav udtryk for.

Merete Riisager

bemærkede, at Liberal Alliance slet ikke mener, at EU skal ude-

lukke borgerne fra at købe tobaksprodukter. Mandatet fra udvalget er baseret på

tillid, og hun bad derfor ministeren afkræfte nogle rygter fra Bruxelles om, at

Danmark har ændret holdning til forbuddet mod mentolcigaretter.

Tyskland har som nævnt besluttet at bakke op om den danske holdning til for-

buddet mod mentolcigaretter, og hun bad ministeren bekræfte, at der derfor er et

blokerende mindretal, og at den danske forhandlingsposition på det punkt er gun-

stig.

Den fungerende formand

understregede, at det gældende mandat selvfølgelig

gælder, indtil ministeren forelægger et nyt forhandlingsoplæg, der kan samle fler-

1381

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

tal. På dagens møde var der udelukkende blevet givet udtryk for en imødekom-

menhed over for et sådant.

Sundhedsministeren

bekræftede Per Clausen i, at regeringen er enig i de krav,

der er rejst i forhandlingsoplægget, herunder kravet om lovliggørelse af snus,

men at regeringen i udgangspunktet mener, at en anden forhandlingsstrategi ville

være mere gavnlig. Hun bekræftede ham og Jakob Ellemann-Jensen i, at hendes

beskrivelse af situationen er fyldestgørende.

Ministeren svarede Merete Riisager, at der florerer mange rygter om forhandlin-

gerne om dette direktiv. Et medlemsland har endda bragt problemet med falske

rygter op, som Danmark åbenbart også er blevet udsat for. Regeringen arbejder

selvfølgelig loyalt ud fra sit forhandlingsoplæg, og ministeren opfordrede alle til at

bringe eventuelle rygter om andet frem i lyset.

Ministeren svarede på Pia Adelsteens og Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål

om tempoet i processen, at formandskabet fastlægger forhandlingerne og pres-

ser på for at nå en generel indstilling på rådsmødet, og at hun vurderede, at det

vil lykkes. Direktivet har været længe undervejs, regeringen troede også selv at

man ville nå dertil under sit eget formandskab. Processen kan altså ikke beskyl-

des for at være hastig.

Til Per Clausen og Jakob Ellemann-Jensen sagde ministeren, at hun var indstillet

på at komme tilbage til udvalget med et nyt forhandlingsoplæg.

På Jakob Ellemann-Jensens og Merete Riisagers spørgsmål om, hvorvidt der er

et blokerende mindretal mod forbud mod mentolcigaretter, svarede ministeren

med henvisning til sin tale, at der er flere lande, der vil have de tynde cigaretter ud

af forslaget, end lande, der vil have mentolcigaretterne ud. Argumentet er, at

mentolcigaretterne gør det nemmere for unge at begynde at ryge. Det ændrer

ikke ved den danske position.

Pia Adelsteen

bemærkede, at hvis man når til en generel indstilling den 21. juni,

ville det overraske hende – og ikke nødvendigvis positivt. Hun syntes, at forhand-

lingerne var gået stærkt i betragtning af, at otte lande har afgivet en nærhedsudta-

lelse. Der kunne være andre, der mener at nærhedsprincippet er overholdt, men

som har indsigelser mod Kommissionens forslag. Hvis man alligevel når til en

generel indstilling, er det så, fordi at landene slækker på deres krav?

Pia Adelsteen påpegede, at selv om Sundhedstyrelsen betegner snus som kræft-

fremkaldende og forbundet med øget sygdomsrisiko, er det et produkt, der som

nikotintyggegummi er mindre skadeligt end cigaretter. Derfor fandt hun det ud fra

1382

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

en sundhedsbetragtning latterligt af Kommissionen at forbyde snus, men tillade

nikotinplastre og -tyggegummi. Hun spurgte, om der er bestemte industrielle inte-

resser på spil.

Jakob Ellemann-Jensen

udtrykte sin tillid til, at ministeren ville komme tilbage til

udvalget, hvis hun ikke mener, at danske interesser tilgodeses med det nuvæ-

rende forhandlingsoplæg. At ministeren endnu ikke havde gjort det, så han som

et udtryk for, at hun ikke havde givet op. Når forhandlingerne har været så længe

undervejs , virker det endnu mere ambitiøst, at man inden for de næste 14 dage

vil nå i land med kompromisforslaget. Det forlyder, at formandskabets kompro-

misforslag er dateret, dagen før ministeren bad om mandat i udvalget. Det bad

han ministeren bekræfte.

Per Clausen

sagde med henvisning til Pia Adelsteens bemærkninger, at man

nok godt kunne regne med, at der i forhandlingerne er interesser på spil, der ikke

handler om folkesundhed. Som han så kampagnen mod snus, hang den sam-

men med den interesse, producenter af andre nikotinprodukter har i at mindske

konkurrencen. Men derudover er der rigtig mange elementer i tobaksvaredirekti-

vet, der er vigtige for Danmark og for Enhedslisten, som f.eks. en skærpelse af

reglerne for tilsætningsstoffer. Man kan diskutere, om det er ministeren, der skal

komme tilbage og bede om nyt mandat, eller om det også er tilladt at signalere, at

man er indstillet på at genoverveje mandatet. Det var Venstre, så vidt Per Clau-

sen forstod, også, så det var bare et spørgsmål om, hvor venligt man formulerer

sig over for regeringen. Per Clausen understregede, at han stadig var imod at

forbyde løs snus, men hvis resultatet bliver et direktiv med sundhedsmæssige

forbedringer og skærpede grænser for tilsætningsstoffer, mente han, det var

værd at acceptere, at snusproblemet ikke bliver løst tilfredsstillende.

Sundhedsministeren

gentog i sit svar til Jakob Ellemann-Jensen, at det er for-

mandskabet, der tilrettelægger svarede på hans spørgsmål om dateringen af

kompromisforslaget svarede ministeren, at der løbende kommer nye tekster om

sagen fra formandskabet. Sådan er det under alle forhandlinger på arbejdsgrup-

peniveau.

Ministeren var enig i Per Clausens analyse: Der er mange interesser på spil. Hun

var også enig i, at det er vigtigt at bekæmpe tilsætningsstoffer, og på det punkt

kan tobaksvaredirektivet medføre markante sundhedsmæssige forbedringer.

Den fungerende formand

forstod på ministeren, at regeringen var positivt indstil-

let på at komme tilbage til udvalget med et nyt forhandlingsoplæg. Han opfordre-

de udvalget til at gemme yderligere diskussion af tobaksvaredirektivet til dette

møde.

1383

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Pia Adelsteen

sagde, at selv om formandskabet bestemmer, hvornår noget skal

sættes på dagsordenen, bestemmer det ikke, hvornår landene er enige. Hun

spurgte, om det forhandlingsoplæg, ministeren fremlagde den 24. maj, var base-

ret på kompromisforslaget dateret den 23. maj.

Sundhedsministeren

svarede, at de enkelte lande selvfølgelig bestemmer deres

egne forhandlingspositioner, herunder hvilke kompromiser, de vil indgå. Hun be-

kræftede, at regeringens forhandlingsoplæg altid er baseret på de nyeste oplys-

ninger.

1384

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

14. Forslag til direktiv om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for

humanmedicinske lægemidler og disse lægemidlers inddragelse under de

offentlige sygesikringsordninger

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0168

Rådsmøde 3247 – bilag 3 (samlenotat side 28)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Jeg forelægger sagen til forhand-

lingsoplæg. Direktivet regulerer de nationale procedurer for tilskud og prisfastsæt-

telse på medicinområdet og har til formål at sikre gennemsigtighed i pris- og til-

skudsbeslutninger.

Den foreslåede revision af direktivet skal bidrage til at skabe lige konkurrencevil-

kår for medicinalvirksomheder og til at sikre rettidig adgang til lægemidler for alle

borgere i EU. Forslaget mødte betydelig modstand blandt medlemslandene, da

det blev fremsat i foråret 2012.

Under forhandlingerne har medlemsstaterne været kritiske over for især tre ele-

menter: for det første at sagsbehandlingsfristerne for pris- og tilskudsbeslutninger

var blevet væsentligt forkortet; for det andet at der skulle indføres en domstolslig-

nende klageinstans, der kunne pålægge medlemslandene bøder, hvis de ikke

overholdt sagsbehandlingsfristerne; og for det tredje at medlemsstaterne skulle

meddele ændringer i regler om priser og tilskud til Kommissionen forud for gen-

nemførelsen. Fra dansk side havde vi også visse forbehold over for direktivtek-

sten, særlig hvad angik klageadgang og notifikation til Kommissionen.

I februar 2013 kom Europa-Parlamentet med sin udtalelse, som indeholdt en

række ændringsforslag, der i høj grad var på linje med medlemslandenes syns-

punkter. På den baggrund har Kommissionen i marts fremsat et revideret direktiv-

forslag, hvori den har forsøgt at imødekomme medlemslandene og Europa-

Parlamentet på de tre punkter, hvor der var særlig kritik. Sagsbehandlingsfrister-

ne i pris- og tilskudssager er forlænget i det nye forslag, der stilles ikke længere

krav om, at der skal være en uafhængig klageinstans med særlige beføjelser, og

endelig pålægges medlemsstaterne ikke længere at notificere Kommissionen

forud for ændringer i de nationale regler. I stedet stilles der krav om gennemsig-

tighed i de kriterier, der lægges til grund for pris- og tilskudsbeslutninger på læ-

gemiddelområdet.

På trods af de forbedringer er en række medlemslande stadig kritiske over for

forslaget, og på det kommende rådsmøde vil vi alene få en orientering fra for-

mandskabet om status. Det vil sige, at drøftelserne vil fortsætte under det litaui-

ske formandskab. Ikke desto mindre er det min vurdering, at Kommissionens re-

viderede forslag har skabt ny fremdrift i forhandlingerne, og at der er mulighed for,

at drøftelserne vil bevæge sig ind i en afgørende fase i løbet af de kommende

1385

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

måneder. Derfor er det væsentligt, at vi får fastlagt en dansk holdning nu, selv om

vi altså ikke skal træffe beslutning i sagen på det kommende rådsmøde.

Fra dansk side støtter vi forslaget og målsætningen om at ensarte rammerne for

pris- og tilskudsområdet for lægemidler i medlemslandene for at fremme gen-

nemsigtigheden i beslutningerne for virksomheder, myndigheder og borgere.

Danmark vil under forhandlingerne arbejde for, at der fastsættes rimelige sagsbe-

handlingsfrister for myndighederne i pris- og tilskudssager. Endvidere vil Danmark

arbejde for, at forslaget ikke kommer til at omfatte krav om etablering af uaf-

hængige klageinstanser, der kan sanktionere medlemslandene, hvis de ikke

overholder direktivets tidsfrister for afgørelser om tilskud. På den baggrund agter

regeringen at tilslutte sig forslaget, når det er klar.

Per Clausen

meddelte, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget, selv om

man altid kan være bekymret for EU-indblanding i den slags sager. Umiddelbart

kunne han ikke se, hvilke negative konsekvenser det skulle have.

Pia Adelsteen

henviste til samlenotatet: ”Regeringen kan generelt støtte forsla-

get, men ser behov for at få afklaret den konkrete betydning af nogle få bestem-

melser, herunder hvordan frivillige aftaler, der er undtaget fra direktivet, defineres,

jf. artikel 1, og betydningen af artikel 8 om klageprocedurer. (…) Som følge heraf

må regeringen tage forbehold for direktivteksten indtil bestemmelserne er afkla-

ret.” – det ville hun også gerne have afklaret.

Sundhedsministeren

bad Pia Adelsteen gentage sit spørgsmål eller stille det

skriftligt, da ingen havde fået det noteret så nøjagtigt, at der kunne gives et me-

ningsfyldt svar.

Pia Adelsteen

forstod på den førnævnte passage fra samlenotatet, at der er en

vis usikkerhed i forslaget, som fik regeringen til at tage forbehold for direktivtek-

sten. Derfor ville hun gerne have præciseret, hvilke problematikker der er uafkla-

rede, og hvad regeringens holdning er til dem.

Merete Riisager

betegnede forslaget som ekstremt teknisk og krævende. Hun

bad ministeren uddybe samlenotatets oplysning om, at de økonomiske konse-

kvenser af direktivforslaget endnu ikke kan vurderes nærmere – den slags ud-

meldinger plejer Liberal Alliance ikke at være meget begejstrede for. Men partiet

er grundlæggende positivt indstillet over for forslaget, som kan rette op på eksi-

sterende uhensigtsmæssigheder.

1386

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Sundhedsministeren

svarede Pia Adelsteen, at regeringen vil have afklaret,

hvordan den model, man har i Danmark – hvor man indgår prisaftaler om læge-

midlerne med lægemiddelindustriforeningen – vil blive omfattet af direktivet, eller

om man bare skal offentliggøre de aftaler. Det må ikke forhindre den danske mo-

del for indgåelse af prisaftaler, for metoden betyder, at priserne kan holdes i ro.

Ligger der mere i direktivet, som regeringen ikke kan acceptere, vil ministeren

vende tilbage og bede om et nyt mandat.

Ministeren var principielt enig med Merete Riisager i, at det aldrig er rart at have

svært ved at vurdere de økonomiske konsekvenser. Når det ikke kan vurderes

mere præcist nu, er det, fordi man ikke har lagt sig fast på de sagsbehandlingsfri-

ster, som betyder noget for, hvor dyrt det bliver at leve op til direktivet. Det er også

uklart, hvordan omfanget af delegerede retsakter bliver. Men forventningen er, at

det vil betyde færre administrative byrder for industrien.

Pia Adelsteen

meddelte, at Dansk Folkeparti støtter mandatet. Hvis der sker no-

get væsentligt, gik hun ud fra, at ministeren vil komme tilbage.

Merete Riisager

så godt udfordringen i at redegøre for de økonomiske konse-

kvenser, men bad ministeren om at være opmærksom på dem, så man kan ven-

de tilbage til det en af de næste gange, ministeren forelægger for udvalget. Direk-

tivet rækker, som hun så det, også ind over EU-patentet og den måde, det vil

komme til at fungere på, fordi hele medicinalområdets prisstruktur har meget at

gøre med patentudtagning. Men alt i alt mener Liberal Alliance, at forhandlingsop-

lægget trækker i den rigtige retning, og kan derfor støtte det.

Sundhedsministeren

svarede, at regeringen selvfølgelig vil være opmærksom

på, hvad direktivet betyder for økonomien, for industriens administrative byrder,

og på, hvordan det eventuelt spiller sammen med andre spørgsmål, herunder

patentdiskussionen. Men som sagt går det i den rigtige retning. Hun opfordrede

udvalget til at stille skriftlige spørgsmål, hvis de var i tvivl om noget i dette ret tek-

niske spørgsmål.

Den fungerende formand

konkluderede, at der var flertal for regeringens for-

handlingsoplæg, idet ingen partier ytrede sig imod det.

1387

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kliniske forsøg med

humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF

– Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0369

Rådsmøde 3247 – bilag 3 (samlenotat side 38)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Om status for forordningsforslaget

om kliniske forsøg med lægemidler kan jeg oplyse, at rådsarbejdsgruppen har

indledt en første gennemgang, som ikke er afsluttet. Overordnet stiller medlems-

landene sig positive over for at indføre en revideret lovgivning, som skal sikre ens

regler for gennemførelse af lægemiddelforsøg. Der er dog også fremsat ønsker

om justeringer og ændringer af væsentlige elementer, og forhandlingerne er end-

nu i en afklarende fase.

Danmark lægger i forhandlingerne vægt på, at en ny procedure for godkendelse

af forsøg kan komme til at fungere i praksis. Proceduren skal bl.a. omfatte forsøg,

der ønskes gennemført i flere medlemslande. Det kræver præcise regler for ko-

ordinering af ansøgninger mellem lægemiddelmyndigheder og etiske komiteer i

de enkelte lande – herunder tidsfristerne for de forskellige led i ansøgningsproce-

duren. I forhandlingerne har Danmark desuden særlig fokus på opbygning og

finansiering af en fælles elektronisk EU-portal for data om forsøg. Den vil være et

helt centralt værktøj i en fremtidig regulering.

Per Clausen

spurgte om, hvordan ministeren forholder sig til Region Sjællands

bemærkning om, at der skal tages hensyn til ikkekommercielle forsøg, så de ikke

påføres større administrative byrder end i dag, og om det indgår i hendes overve-

jelser, at adskillige høringsparter vil bevare den danske videnskabetiske vurdering

af forsøgene.

Jakob Ellemann-Jensen

meddelte, at Venstre støtter regeringens henstilling og

noterer sig de mange høringssvar, der beskriver forslaget som en markant for-

bedring.

Sundhedsministeren

tilbød at svare Per Clausen skriftligt på spørgsmålene fra

høringssvarene, da det var relativt detaljeret stof. Hun anerkendte, at der blev

sigtet til, at der stadig skal være rum for ikkekommercielle forsøg, og at den vi-

denskabsetiske vurdering, man har i Danmark, er værdifuld.

1388

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk udstyr og

om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning

(EF) nr. 1223/2009 samt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om medicinsk udstyr til in vitro- diagnostik

– Fremskridtsrapport

KOM (2012) 542, KOM (2012) 0541

Rådsmøde 3247 – bilag 3 (samlenotat side 55)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Forordningsforslagene om medicinsk

udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik drøftes også fortsat på arbejds-

gruppeniveau. Det er to meget omfattende og komplicerede forslag, som skal

udgøre et helt nyt, omskrevet regelgrundlag om medicinsk udstyr. Møderne under

det cypriotiske og det irske formandskab har været brugt til at forstå forslagene og

ikke mindst samspillet mellem de mange elementer i dem.

Vi går fra dansk side ind i arbejdet med det klare fokus at få højnet patientsikker-

heden på området. Og vi er stadig i gang med at analysere de forskellige initiati-

ver i Kommissionens forslag for at nå frem til en vurdering af, om de samlet set

giver det nødvendige løft til patientsikkerheden. Under forhandlingerne i rådsar-

bejdsgruppen bliver der løbende spillet ind med forskellige ideer, og Europa-

Parlamentets ordfører har også mange forslag.

Som I nok kan høre, er der ikke nået egentlige forhandlingsresultater endnu, men

jeg vender selvfølgelig tilbage, når vi er kommet længere i forhandlingerne og der

er grundlag for at fastlægge en dansk holdning.

Per Clausen

var ikke i tvivl om, at reglerne på det medicinske område i dag er for

dårlige, f.eks. kan man ikke udfase og forbyde phtalater i medicinsk udstyr, mens

de kan forbydes i produkter, der har mindre direkte kontakt med menneskekrop-

pen. Enhedslisten mener også, at der bør være en klinisk afprøvning af risikoud-

styr på linje med lægemidler, så der ikke kun tages hensyn til den frie konkurren-

ce og industrien. Derudover nævnte Per Clausen, at Enhedslisten er skeptisk

over for at lave direktiver om til forordninger, fordi det giver mindre selvstændig-

hed.

Sundhedsministeren

svarede, at Danmark under forhandlingerne vil tage phta-

later op generelt. Hun fandt også problemstillingen vigtig. Kommissionens forslag

handler kun om at udvide mærkningspligten, oplyste hun.

1389

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Med hensyn til de kliniske evalueringer, Per Clausen efterlyste, svarede ministe-

ren, at forslaget skærper kravene til godkendelsesprocedurer for medicinsk ud-

styr, men ikke så meget, som Per Clausen foreslår.

17. Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om krav om beskyttelse af befolkningens

sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand

”Drikkevandsdirektivet”

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0385 og KOM (2012) 0147

Rådsmøde 3247 – bilag 5 (samlenotat side 2)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Så er jeg nået til den sidste sag, som

jeg har med til orientering som en fælles sag for Miljøministeriet og Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse.

Formålet med forslaget er at fastsætte krav til, hvor meget radioaktivt stof, der må

være i drikkevand. Der fastsættes parameterværdier, hyppighed og metoder til

brug ved kontrol af radioaktive stoffer i drikkevand. Vedtagelse af forslaget vil

kræve en ændring af gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med

vandforsyningsanlæg, således at der i tillæg til nugældende krav om radioaktive

stoffer også indsættes kvalitetskrav for radon i drikkevand. Derudover skal be-

kendtgørelsen om kvalitetskrav til miljømålinger ændres, så der fastsættes krav til

analysekvalitet.

Det skønnes at forslaget vil have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i

Danmark og generelt i EU. Det forventes ikke, at Danmark får problemer med at

efterleve direktivets parameterværdier for radioaktive stoffer, da tidligere målinger

viser, at vi ligger under værdierne. Forslaget ventes vedtaget på et kommende

rådsmøde.

1390

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3245 (udenrigsanliggender – handel) den 14. juni

2013

Handelsministeren

oplyste, at hun ville forelægge handelspunkterne på råds-

mødet vedrørende udenrigsanliggender til orientering.

1. Forberedelse af den 9. WTO ministerkonference

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3245 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 506, DOHA-forhandlingerne

senest forelagt EUU 9/12-11)

Handelsministeren:

Den niende WTO-ministerkonference finder sted på Bali

den 3.-6. december i år. Forberedelserne til ministerkonferencen er i fuld gang og

vil blive intensiveret henover efteråret, når den ny WTO-generalsekretær er til-

trådt.

Forhandlingerne i den samlede Doharunde er som bekendt gået i stå. Det er dog

ambitionen, at vi i forbindelse med ministerkonferencen på Bali kan levere et re-

sultat på delelementer af Doharunden – en såkaldt minipakke.

Der er almindelig enighed om, at en minipakke skal bestå af en aftale om han-

delslettelse, udvalgte landbrugsemner og enkelte emner inden for handel og ud-

vikling. Det skal ske på den grundlæggende præmis, at en minipakke skal være til

gavn for udviklingslandene.

Men det bliver ikke nemt at nå et resultat, og der er fortsat en tendens til, at cen-

trale lande afventer indrømmelser på et område, før de er villige til at signalere

indrømmelser på et andet område.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet får en orientering om status for forberedelserne

og dernæst drøfter de mulige strategier for, at EU på bedst mulig vis bidrager til at

sikre fremdrift i forhandlingerne frem mod Bali i december 2013.

Regeringen vil arbejde for en minipakke, der er ambitiøs, balanceret og fordelag-

tig for udviklingslandene - og især de mindst udviklede lande.

Jakob Ellemann-Jensen

gav udtryk for Venstres varme støtte til opdelingen i

1391

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

minipakker. Den tilgang var måske ikke ideel, men mere realistisk end at håbe på,

at alt faldt på plads samtidig.

Handelsministeren

var glad for Venstres støtte til minipakken og for Folketingets

vedtagelse, der gav bred opbakning ikke alene til det multilaterale spor, men også

til det bilaterale. Ministeren mente ikke, at der kunne herske tvivl om, at ulande får

bedre adgang via forhandlinger i WTO-regi. Det var derfor regeringens fokus.

1392

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

2. EU/USA-frihandelsforhandlinger

– Vedtagelse af forhandlingsdirektiver

KOM (2013) 0136

Rådsmøde 3245 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1122 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 8/5-13)

Handelsministeren:

Jeg forelagde som bekendt denne sag til forhandlingsoplæg

her i udvalget den 8. maj 2012, og jeg var så privilegeret, at samtlige partier gav

mig mandat til aftalen.

Drøftelserne af udkastet til forhandlingsdirektiver foregår stadig på teknisk niveau,

og der er god fremdrift i forhandlingerne. Det største udestående vedrører fortsat

de primært franske bekymringer for en frihandelsaftales mulige konsekvenser for

det audiovisuelle område – det vil sige konsekvenserne for regler om kvoter for tv,

radio og filmstøtteordninger. Emnet blev som bekendt på fransk foranledning

drøftet på kulturministrenes rådsmøde den 17. maj. Det indgår også i Europa-

Parlamentets resolution om frihandelsforhandlingerne med USA, som blev vedta-

get den 23. maj.

Kommissionen har som reaktion på de fortsatte bekymringer fremlagt et nyt revi-

deret udkast til forhandlingsdirektiverne. Heri er der indsat en yderligere reference

til kulturel diversitet i EU og betydningen for det audiovisuelle område.

Jeg håber, at vi på rådsmødet kan vedtage forhandlingsdirektiverne, så forhand-

lingerne kan skydes i gang i forbindelse med G8-topmødet i Nordirland den 17.-

18. juni 2013.

Jeg kan dog ikke afvise, at Frankrig vil vælge at fastholde et krav om, at det au-

diovisuelle område helt skal undtages fra forhandlingerne. Hvis det bliver tilfældet,

kan sagen ende med at gå til Det Europæiske Råd senere på måneden, før vi så

forhåbentlig har en løsning.

Jakob Ellemann-Jensen

anerkendte risikoen for, at forhandlingerne sander til,

inden de overholdet er kommet i gang, på grund af Frankrigs protektionistiske

tilgang. Han mente ikke, at den franske bekymring for kultur og audiovisuelle

værker var begrundet, og var sikker på, at det ville blive mødt af modkrav fra

amerikanerne. Det, tilføjede han, er illustreret ved det kinesiske eksempel med

1393

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

solcelleantidumpingtolden, der har ført til, at kineserne lægger tilsvarende told på

europæisk vin.

Handelsministeren

bekræftede, at forhandlingerne var vanskeliggjort af det

stærke franske fokus på de audiovisuelle tjensteydelser, men hun håbede, at der

kan blive indgået en aftale, fordi det vil komme til at betyde en BNP-tilvækst i Eu-

ropa på 0,8 pct. De konkrete handelsbarrierer, der for Danmarks vedkommende

er mest relevante, handler om energi, lægemidler og landbrug. Dertil kommer det

offentlige udbud i USA, idet kun 9 pct. af delstaterne har underskrevet den ende-

lige aftale om government procurement i WTO-regi. Det var fortsat ministerens

håb, at forhandlingerne kunne afsluttes uanset den franske skepsis.

1394

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

3. EU/Canada-frihandelsforhandlinger

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3245 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 129 (side 362, senest behandlet i EUU

23/11-12)

Handelsministeren:

Vi har nu siden årsskiftet været i de afsluttende forhandlin-

ger med Canada. Jeg forventer, at handelskommissæren vil give en status på

baggrund af de seneste kontakter med Canada.

Den seneste melding fra Kommissionen er, at forhandlingerne nærmer sig en

afslutning, men at man fortsat afventer, at den canadiske regering forholder sig til

en række politisk følsomme emner, som står i vejen for en endelig afslutning af

forhandlingerne. Det drejer sig især om landbrug, men også om lægemidler.

Landbruget er et vanskeligt og sensitivt emne for begge parter. Canada ønsker

åbning for kød til EU, og EU ønsker til gengæld åbning for mejeriprodukter til det

canadiske marked. Vi har fra dansk side arbejdet for en balance i dette. På læ-

gemiddelområdet har Danmark stærke offensive interesser i, at frihandelsaftalen

leder til en forbedring af beskyttelsen i Canada af de intellektuelle ejendomsret-

tigheder for den innovative lægemiddelindustri.

Jeg har senest haft lejlighed til at markere de danske positioner i en samtale med

handelskommissæren i april, men det er selvfølgelig en sag, vi følger løbende og

tæt på alle niveauer.

1395

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

4. EU’s handelsrelationer til Kina

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0297, KOM (2013) 0217

Rådsmøde 3245 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)

EUU alm. del (12) – bilag 387 (Grundnotat om komitésag vedr.

midlertidig antidumpingtold på import af solceller fra Kina)

(fortroligt -

dtfo.ft.dk)

Handelsministeren:

Under frokosten vil vi lige som på vores seneste møde i

november drøfte status for de økonomiske og handelsmæssige forbindelser til

Kina. Drøftelsen ligger i forlængelse af tidligere drøftelser om, hvordan EU enga-

gerer sig bredt som strategisk partner i forhold til Kina.

Fokus for drøftelsen ventes at være en EU-Kina-investeringsaftale, og vi har net-

op modtaget Kommissionens udkast til forhandlingsdirektiver. Det er forhåbnin-

gen, at direktiverne kan vedtages i nær fremtid, så forhandlingerne kan blive på-

begyndt. Jeg skal tilføje, at udvalget naturligvis vil modtage særskilt orientering

om forhandlingsdirektiverne, når vi har haft lejlighed til at analysere teksten.

Endelig ventes der en drøftelse af to separate antidumping- og antisubsidie-

undersøgelser, som hver især kan føre til en betydelig forværring af de handels-

politiske relationer til Kina. Det drejer sig om solceller og telekommunikationsud-

styr, som også har været omtalt i den danske presse. Kommissionen traf i inde-

værende uge beslutning om at indføre en midlertidig antidumpingtold på solceller

fra Kina trods markant modstand fra et flertal af EU’s medlemslande, herunder

Danmark.

Ligeledes har Kommissionen for nylig truffet principbeslutning om at indlede en

antidumping- og antisubsidiesag vedrørende import af kinesisk telekommunikati-

onsudstyr.

Fra dansk side forholder vi os skeptisk over for Kommissionens tilgang til de to

sager. Vi opfordrer derfor også Kommissionen til at genoverveje håndteringen af

sagerne af hensyn til europæisk erhvervsliv og vores vigtige økonomiske og han-

delsmæssige forbindelser til Kina.

Jakob Ellemann-Jensen

ville gerne høre ministerens bud på, hvad solcellesa-

gen betyder for de igangværende forhandlinger med Kina. Påvirker situationen

forhandlingerne, eller er det noget, der løses separat?

1396

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Per Clausen

syntes, det var forbløffende, at Kommissionen kan igangsætte en

handelskrig med Kina mod EU-landenes ønsker. Hvem er det, der kommer til at

betale prisen? Ikke Kommissionen i hvert fald. Det var hans indtryk, at dokumen-

tationen for, at der er tale om dumping fra Kinas side, er tvivlsom, hvilket han

fandt betænkeligt og ærgerligt.

Handelsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det ikke var til at vide,

hvad det ville komme til at betyde for forhandlingerne om investeringsaftalen. Den

danske linje har været klar, nemlig at man er meget skeptisk over for antidum-

pingmekanismer, men det er svært at bevise, at det rent faktisk er det, der finder

sted. Danmark har været kritisk hele vejen igennem og har stemt imod straftol-

den. En investeringsaftale med Kina vil være rigtig vigtig, idet der er mere end

550 danske virksomheder til stede i Kina – deriblandt flere små og mellemstore

virksomheder - og de er interesserede i at få beskyttet deres investeringer endnu

bedre. Ministeren oplyste, om Danmark har en bilateral aftale med Kina, men at

ambitionen er en aftale, der er på niveau med den, tyskerne har med Kina.

Hun gav Per Clausen ret i, at det var tankevækkende, at Kommissionen kan ind-

føre straftold over for kineserne, men at den i henhold til Lissabontraktaten har ret

til det. Ministeren havde på det sidste uformelle rådsmøde i april understreget

over for kommissæren, at hun mente, der var mere på spil end handelspolitikken,

og dermed mere end hvad kommissæren har ret til at bestemme over. Den linje

agtede hun at forfølge. Det kan ganske rigtigt, som nævnt af Per Clausen, være

svært at dokumentere antidumping, men man bør også diskutere det andet ele-

ment, som Kommissionen skal have for øje, nemlig spørgsmålet om unionens

bedste.

1397

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

5. Bangladesh

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3245 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 4)

Handelsministeren:

Jeg forventer, at vi på rådsmødet vil have lejlighed til kort at

drøfte forholdene i Bangladesh i lyset af den tragiske ulykke med den sammen-

styrtede fabrik i udkanten af Dhaka den 24. april 2013.

Formålet med drøftelsen er dels at fastholde det internationale pres på Bangla-

desh’ myndigheder for at overholde helt fundamentale arbejdstagerrettigheder,

dels at diskutere, hvordan vi fra EU's side aktivt kan bidrage til at forbedre forhol-

dene for tekstilarbejderne i Bangladesh.

Jeg har sammen med udviklingsministeren i en dansk optik taget initiativ til et

partnerskab for ansvarlig tekstilproduktion i Bangladesh i samarbejde med tekstil-

branchen. Initiativet er internationalt anlagt og omfatter tre indsatsområder: ar-

bejdstagerrettigheder og -sikkerhed, en grønnere produktion og mere åbenhed

om lokale leverandører. Vi vil udmønte det konkret sammen med branchen i den

kommende tid.

Det er også min forståelse, at Kommissionen på EU-niveau ønsker at gå videre

ad virksomhedssporet - bl.a. ved øget bistand til målrettet kapacitetsopbygning af

myndighederne i Bangladesh. Fra dansk side vil vi støtte op om dette og andre

lignende initiativer.

Per Clausen

fandt det vigtigt, at arbejderne har mulighed for at organisere sig i

fagforeninger og dermed får rimelige arbejdsbetingelser. Hvis udgangspunktet er,

at der også skal være en effektiv kontrol med, at reglerne bliver overholdt, og at

arbejderbeskyttelsen er på plads, er det vigtigt, at der er nogen, der vil forfølge

det.

Handelsministeren

var enig med Per Clausen i, at fagbevægelsen er en vigtig

aktør. Det har været diskuteret i Dansk Initiativ for Etisk Handel, hvor både tekstil-

branchen og 3F var til stede, og ministeren informerede om, at det arbejde, 3F

laver i Bangladesh, er meget understøttende for det, der foregår på ambassade-

niveau. På grundlag af 3F’s tilstedeværelse på fabrikkerne kan der indhentes vi-

den og erfaringer.

1398

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Det var ministerens erfaring, at danske virksomheder er åbne over for, at fagbe-

vægelsen får adgang til fabrikkerne, hvilket i sidste ende kan betyde, at man bed-

rer arbejdsmiljøvilkårene og får diskuteret løn mere konkret. Regeringen vil arbej-

de i den retning i Bangladesh. Når der diskuteres åbne leverandørlister, er virk-

somhederne dog mere bekymrede for, om det vil give konkurrenter adgang til

deres oplysninger.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Handelsministeren:

Afslutningsvis vil jeg orientere om markedsadgangsforord-

ningen. Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg den 23. november 2012.

Sagen drejer sig som bekendt om at tilskynde AVS-landene til at indgå økonomi-

ske partnerskabsaftaler med EU. For at sikre at vores handelsrelationer til AVS-

landene bringes i overensstemmelse med WTO-regler, vil de AVS-lande, som

ikke har taget skridt til at indgå en økonomisk partnerskabsaftale med EU, ikke

længere kunne opretholde deres begunstigede markedsadgang til EU. Spørgs-

målet var, hvornår ændringerne af EU’s markedsadgangsforordning skulle træde i

kraft.

Der er nu opnået et meget tilfredsstillende kompromis om sagen, som er tiltrådt af

både Rådet og Europa-Parlamentet.

Skæringsdatoen i kompromisforslaget, som jeg støtter, giver AVS-landene mere

tid til at indgå en økonomisk partnerskabsaftale end Kommissionens oprindelige

forslag. Der er således opnået enighed om at lade ændringen træde i kraft pr. 1.

oktober 2014 i stedet for som oprindelig planlagt pr. 1. januar 2014. Så med ud-

valgets opbakning har vi opnået et godt resultat.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at ministeren udtalelser var ganske godt i tråd

med debatten i Folketingssalen i den foregående uge, og at det var godt at høre,

at regeringen også på europæisk niveau har samme indstilling til handelsstrategi-

en.

1399

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3246 (miljø) den 18. juni 2013

Den fungerende miljøminister

henviste til samlenotatet om miljødelen af råds-

mødet den 18. juni, som blev sendt til udvalget den 30. maj 2013. Der var to

punkter til orientering på rådsmødet, som vedrørte hendes ressortområde.

1. Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for tilpasning til

klimaændringer og rådskonklusioner om samme

– Rådskonklusioner

KOM (2013) 0216

Rådsmøde 3246 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Den fungerende miljøminister:

Punktet vil blive forelagt til orientering. Sagen er

på rådsmødet med henblik på opnåelse af enighed om rådskonklusioner. Konklu-

sionerne bygger på Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for tilpasning

til klimaændringer, som blev forelagt den 18. april. Strategien har til formål at bi-

drage til et mere klimaresistent Europa – set i lyset af hvad der sker i Tyskland

lige nu, er det meget åbenbart, at det behøves. Klimaforandringerne vil i de kom-

mende årtier indebære væsentlige konsekvenser for naturen, miljøet og sam-

fundsøkonomien i EU. Alligevel er der til dato kun 15 medlemsstater, der har ved-

taget nationale tilpasningsstrategier. Det er i det lys, man skal se Kommissionens

strategi.

Strategien fokuserer særligt på behovet for at understøtte medlemsstaternes til-

pasningsindsatser, på udviklingen af et bedre beslutningsgrundlag og på integra-

tionen af klimatilpasning i de vigtigste sektorer. Som en del af strategien har

Kommissionen udviklet en række vejledninger, der skal understøtte medlemssta-

ternes arbejde med nationale strategier og sektorintegration. Strategien er ikke

juridisk bindende for medlemsstaterne. Men den vil være et nyttigt redskab for

EU’s klimatilpasningsindsats. Desuden vil Kommissionen overvåge medlemssta-

ternes indsatser løbende og evaluere i 2017. Hvis man der finder, at medlemssta-

terne ikke er nået langt nok, forbeholder Kommissionen sig allerede nu ret til at

fremsætte forslag til bindende regler.

I Danmark er vi gået foran med en ambitiøs indsats for klimatilpasning. Vi har vo-

res på det tørre – om man så må sige. Regeringen kan derfor også grundlæg-

gende støtte Kommissionens forslag til en klimatilpasningsstrategi, og vi kan støt-

te rådskonklusionerne. Det er godt, at Kommissionen og medlemsstaterne nu

samlet lægger vægt på en strategisk indsats. Det er i høj grad nødvendigt.

1400

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Pia Adelsteen

spurgte om, hvorfor man har skrevet, at Kommissionen forbehol-

der sig ret til at stille direktivforslag, hvis man ikke mener, at landene har gjort nok,

for den ret har Kommissionen jo selvfølgelig. Er det for at give landene en chance

for at gøre noget af sig selv? Det mente hun ikke var normal adfærd fra EU’s side.

Hun henviste dernæst til en artikel, hvori klimaeksperter udtaler, at vandstanden

på Grønland som følge af klimaforandringerne kan falde op til 100 meter, og

spurgte om, hvem der laver klimatilpasningsplanerne i Grønland – Danmark eller

Grønland.

Henrik Høegh

tilsluttede sig på Venstres vegne forhandlingsoplægget og mode-

rerede ministerens udsagn om, at Danmark har sit på det tørre: Det er rigtigt, at

der er åbnet mulighed for at få det, men på sydhavsøerne var det i 2011 svært at

finde et tørt sted overhovedet. Planen med de 2,5 mia. kr. er heller ikke gennem-

ført i det omfang, man kunne ønske. Venstre er tilfredse med, at EU vil sikre sig,

at andre lande også påtager sig opgaverne. Formuleringen om, at man skal ind-

tænke finansieringen af klimatilpasningsindsatsen på alle politikområder, fik ham

dog til at opfordre regeringen til at være opmærksom på konkurrenceevne og lige

vilkår.

Den fungerende miljøminister

svarede Pia Adelsteen, at når Kommissionen

forbeholder sig retten til at vende tilbage i 2017, er det et signal til medlemslande-

ne om at få gennemført klimatilpasningsstrategier. Derudover oplyste hun, at da

Grønland er undtaget af EU og heller ikke med i den nationale danske klimatil-

pasningsplan, vil den grønlandske klimatilpasning være et grønlandsk anliggen-

de.

Ministeren svarede Henrik Høegh, at de danske klimatilpasningsplaner skal nå at

virke, før de kan vurderes. Aftalen blev indgået sidste år, der er sat 2,5 mia. kr. af i

aftalen med KL, og mange kommuner er gået visionært og hurtigt til værks. At det

tager tid, mente hun, at Henrik Høegh som tidligere minister vidste. Øernes pro-

blemer med dræn og afledning af vand vil blive taget op i Natu- og Landbrugs-

kommissionen. Ministeren korrigerede Henrik Høegh: Klimatilpasningen skal in-

tegreres i alle

relevante

politikker. Her tænkte hun især på CAP-reformen, altså

den fælles europæiske landbrugspolitik, hvor det er oplagt at inddrage klimatil-

pasningen i søjle II-samarbejdet gennem landdistriktsprogrammet.

1401

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

2. Post-2015-dagsordenen og opfølgning på Rio+20

– Rådskonklusioner (endorsering)

Uformel ministerdrøftelse

KOM (2013) 0092

Rådsmøde 3246 – bilag 2 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (11) – bilag 277 (Rio+20 om forhandlingsteksten

vedr. Rio+20) (fortroligt –

dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (11) – bilag 278 (forhandlingsteksten vedr. Rio+20

konferencen og kommentarer fra EU og G77 samt EU's skriftlige

kommentarer)

Rådsmøde 3241 – bilag 3 (henvendelse af 16/5-13 fra Concord

Danmark)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 410 (side 1167 senest behandlet i EUU

17/5-13)

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 42, behandlet i EUU 5/10-12)

Den fungerende miljøminister:

Punktet forelægges til orientering. Der henvises

til udviklingsministerens forelæggelse af sagen for Folketingets Europaudvalg den

17. maj forud for udviklingsministerrådsmødet den 28. maj. På rådsmødet vil EU’s

miljøministre på linje med udviklingsministrene drøfte og endossere EU’s linje.

Rådet for almindelige anliggender vil den 25. juni formelt vedtage EU’s position.

Som supplement til udviklingsministerens forelæggelse d. 17. maj skal alene be-

mærkes, at det efter stærkt dansk pres er lykkedes at give seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder en stærk placering i EU’s position.

Henrik Høegh

bad ministeren opfordre sine kolleger til at opnå intern enighed i

EU inden topmødet, så man ikke risikerer, at BRIK-landene mere eller mindre

kører med dagsordenen, som det skete på sidste møde.

Den fungerende miljøminister

delte Henrik Høeghs ønske om en fælles kurs.

Men det er også en fordel, hvis holdningen ikke er mere fasttømret, end at man

kan bevæge sig i forhandlingerne.

1402

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

flourholdige drivhusgasser

– Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0643

Rådsmøde 3246 – bilag 2 (samlenotat side 14)

Den fungerende miljøminister:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg, da

det kommende litauiske formandskab forventes at ville indlede forhandlinger med

Europa-Parlamentet om en førstebehandlingsenighed om sagen.

F-gasserne er nogle meget kraftige drivhusgasser – helt op til 23.000 gange kraf-

tigere end CO

. Begrænsning af F-gasserne er derfor også et meget omkost-

ningseffektivt redskab i klimakampen. Gasserne bruges f.eks. i køleanlæg, fryse-

re, airconditionsanlæg og i isoleringsskum. I EU er der et stort potentiale for at

begrænse udledningen af F-gasser. Og Kommissionen lægger derfor også op til

en skærpelse af den nuværende F-gasforordning.

Hovedelementet i Kommissionens forslag er indførsel af en EU-kvoteordning for

de væsentligste F-gasser – de såkaldte HFC-gasser. Kvoteordningen skal trinvis

begrænse udbuddet af HFC-gasser frem mod 2030 med 79 pct. i forhold til i dag.

Der indføres en række nye forbud mod udstyr, der indeholder F-gasser. Endelig

indeholder forslaget en række bestemmelser om bl.a. uddannelse, certificering og

servicering, der er møntet på at sikre, at F-gasserne ikke slipper ud af anlægge-

ne.

F-gasserne har en særlig historie i Danmark. Vi har siden 2002 haft nationale

regler, der er betydelig skrappere end resten af EU. Det har betydet, at danske

virksomheder for længst har udfaset en stor del af HFC-gasserne. De har udviklet

teknologier, som udnytter naturlige alternativer, og på det område er de blandt de

førende.

Det er derfor også klart, at regeringen støtter stramningen af F-gasforordningen.

Det er i Danmarks interesse, at EU bringes op på vores niveau. Det vil være godt

for EU’s klimaindsats, og det vil være godt for grøn vækst og for beskæftigelsen i

Danmark, da strammere EU-krav vil øge vores eksportmuligheder for alternativ

teknologi. Det er nu, Danmark skal høste fordelene ved at være gået foran. Rege-

ringen ser derfor også gerne, at Kommissionens forslag bliver endnu mere ambi-

tiøst. Vi ønsker en hurtigere nedtrapning i kvoteordningen. Og vi ser gerne, at

flere produkter og mere udstyr omfattes af forbuddet. Desuden mener vi ikke, at

kvoterne skal uddeles gratis, som Kommissionen foreslår. Vi ønsker i stedet, at

kvoterne bortauktioneres, og at provenuet tilbageføres til medlemsstaterne. I

1403

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Kommissionens forslag vil de penge ellers tilfalde de ca. 100 udenlandske virk-

somheder, der i dag producerer og importerer F-gasser i EU, og det ser vi ingen

grund til. I tilknytning til forslaget om auktionering ser vi også gerne, at yderligere

to F-gasser omfattes af kvoteordningen – nemlig PFC-gasserne og SF6.

Forhandlingerne i Bruxelles er stadig i gang, så det er endnu for tidligt at sige, om

vi kan komme igennem med vores skærpede forslag. Der er generelt mange lan-

de, der synes, at Kommissionens forslag i forvejen er rigelig ambitiøst. Under alle

omstændigheder er det afgørende for regeringen, at Danmark ikke tvinges til at

slække på de nationale regler. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at

beskyttelsesniveauet i de danske regler samlet set ikke bliver svækket som følge

af den nye forordning.

Pia Adelsteen

meddelte, at Dansk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget.

Henrik Høegh

var enig i, at det vil give Danmark nogle fordele på området, og

spurgte om, hvorvidt de tekniske bekymringer fra erhvervslivet, der fremgår af

høringssvarene, kan imødekommes.

Per Clausen

sagde, at Enhedslisten bakker op om forhandlingsoplægget, og

fremhævede sagen som et fantastisk eksempel på, at det kan være en er-

hvervsmæssig gevinst at gå foran med miljøkrav. Det mente han nogle gange

blev glemt i debatten. De danske regler fra 2002 havde sikkert været planlagt,

inden den daværende regering kom til, men den havde åbenbart ikke sat sig i

vejen for dem.

Per Clausen spurgte, om forordningen får hjemmel i bestemmelserne for miljøbe-

skyttelse eller for det indre marked. Han håbede på førstnævnte mulighed, fordi

det så vil være en minimumsforordning, der vil tillade Danmark at opretholde de

nuværende regler. Per Clausen spurgte om, hvad der ville ske, hvis forordningen

får hjemmel i det indre marked og der derfor ikke bliver fastsat minimumsregler,

og bad ministeren bekræfte, at det er en betingelse for, at Danmark kan være

med, at de danske regler ikke forringes. I så fald ville Enhedslisten støtte forhand-

lingsoplægget.

Den fungerende miljøminister

var enig i, at det nogle gange kan være en fordel

for industrien, at Danmark går foran på miljøområdet. Hun regnede dette forslag

som en enorm mulighed for dansk eksport af forskellige løsninger uden HFC-

gasser.

1404

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

Ministeren svarede Per Clausen, at Kommissionens forslag er baseret på artikel

192, som er miljøhjemmelen. Der er altså tale om minimumsharmoniseringer, og

Danmark kan godt fastholde højere standarder.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal mod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen ytrede sig imod det.

1405

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning om Adgang til Genetiske Ressourcer og den retfærdige

og Ligelige Deling af Udbyttet ved deres Anvendelse i Unionen

– Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0576

Rådsmøde 3246 – bilag 2 (samlenotat side 34)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 334 (side 966, senest behandlet i EUU

15/3-13)

Den fungerende miljøminister:

Punktet forelægges med henblik på tidligt for-

handlingsoplæg. Kommissionen fremlagde sit forslag til forordning i oktober sidste

år. Punktet var på dagsordenen på miljørådsmødet den 21. marts, og der blev i

den forbindelse redegjort for sagen i udvalget. Kommissionens forslag har til for-

mål at implementere Nagoyaprotokollen i EU. Protokollen er fra 2010 og hører

under FN’s biodiversitetskonvention. Den skal sikre ordnede forhold for adgang til

genetiske ressourcer i udviklingslandene og en retfærdig deling af det overskud,

som anvendelsen af de genetiske ressourcer kaster af sig.

Protokollen er et vigtigt instrument i kampen mod biopirateri, hvor andre lande

kommercielt udnytter udviklingslandenes naturressourcer uden at betale for det.

Den udgør samtidig en innovativ finansieringsmekanisme, der genererer midler til

bevaring af de rige naturressourcer og biodiversiteten i udviklingslandene. Det er

derfor også vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle i ratifikation og implementering af

Nagoyaprotokollen. Og det er også i det lys, man skal se den danske lov, der

gennemfører Nagoyaprotokollen, som blev vedtaget i december sidste år.

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag. Vi finder det væsentligt,

at EU får ratificeret hurtigst muligt og dermed bidrager til ikrafttrædelsen af Na-

goyaprotokollen. Samtidig ser regeringen gerne, at Kommissionens forslag

strammes op på flere punkter og bringes tættere på protokollens krav. F.eks. så vi

gerne, at Kommissionens forslag om en due dilligence-pligt for brugeren af de

genetiske ressourcer til at påse, at de er indhentet lovligt, bliver erstattet at et

egentligt forbud mod at anvende genetiske ressourcer, der er indhentet i strid

med oprindelseslandets lovgivning. Kommissionens forslag har fået en generelt

positiv modtagelse i Rådet, der er fremdrift i forhandlingerne, og det kommende

litauiske formandskab sigter mod en førstebehandlingsenighed med Europa-

Parlamentet i det tidlige efterår.

Merete Riisager

meddelte, at Liberal Alliance ikke støtter forhandlingsoplægget.

Selv om partiet før har støttet Nagoyaprotokollen på nationalt niveau, mener de,

1406

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 472: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/6-13

Europaudvalgsmøde 7/6-2013

at forordningen går for vidt; de enkelte lande må selv afgøre, om de vil tilslutte sig

protokollen. Dertil kommer en bekymring over den adgang til privat ejendom, for-

ordningen giver myndighederne. En sådan må kun finde sted uden retskendelse i

tilfælde, hvor der er nærgående risiko for, at formålet med tilsynet på en uoprette-

lig måde ellers forspildes. Liberal Alliance ser alvorligt på, at grænserne for, hvor-

når myndigheder har adgang til privat ejendom uden retskendelse, hele tiden flyt-

tes.

Ministeren

var overrasket over, at Liberal Alliance ikke støtter, at man får de an-

dre medlemslande med i den protokol, partiet faktisk støtter.

Merete Riisager

bemærkede, at Liberal Alliance ikke har behov for at ”få de an-

dre lande med” – de enkelte lande må tilslutte sig frivilligt.

Den fungerende formand

konkluderede, at ministeren havde et flertal bag rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet Liberal Alliance dog ytrede sig imod det.

5. Eventuelt

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.34.

1407