EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 5. oktober 2012

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Jeppe Kofod

(S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Lone Loklindt (RV),

Lisbeth Bech Poulsen (SF), Finn Sørensen (EL), Claus

Hjort Frederiksen (V), Lykke Friis (V), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA) og

Lene Espersen (KF)

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, er-

hvervs- og vækstminister Ole Sohn (bistået af embeds-

mand fra Uddannelsesministeriet, Nils Agerhus) og mini-

ster for udviklingsbistand Christian Friis Bach

Desuden deltog:

Pia Adelsteen fungerede som formand fra kl. 12.00.

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Concord Danmark om

politikkohærens

i EU’s udviklingspolitik

EUU alm. del (11)

–

bilag 603 (henvendelse af 3/9-12 fra

Concord Danmark)

Delegationen bestod af: Sekretariatsleder Laust Leth Gregersen

Laust Leth Gregersen

repræsenterede Concord Danmark, som tæller ca. 40

medlemmer fra Røde Kors til frivillige organisationer, som har med udviklingsar-

bejde at gøre. Han mindede om, at Danmark i forbindelse med politikkohærens

for udvikling har påtaget sig nogle forpligtelser, og at udviklingsministeren har lo-

vet at udarbejde en handlingsplan. Grundlæggende handler det om, at man skal

tage hensyn til udviklingslandene på alle politikområder. Som verden ser ud i dag,

blive vi nødt til at tænke på udviklingssamarbejdet som noget, der ikke kun hand-

ler om overførsel af ressourcer fra rige til fattige lande, men også om f.eks. land-

brugsstøtte og illegal kapitalflugt. Udfordringen er, at når man bevæger sig ind på

de andre politikområder, er udviklingsorganisationerne ikke mere ledende aktører.

Det er vigtigt, at man får en effektiv implementeringsmodel, som ikke medfører for

store administrative byrder. Han regnede med, at man i handlingsplanen ville føl-

ge OECD's tre "building blocks".

Sekretariatslederen havde udleveret et hand-out, hvor der på den sidste side er et

diagram, som viser, at først skal man screene Kommissionens arbejdsprogram.

Derefter går sagerne i specialudvalgene. Her argumenterede Concord Danmark

for, at man også skulle lade civilsamfundet komme med input.

Concord Danmark kom i deputation for at opfordre Europaudvalget til at være

med til at føre parlamentarisk kontrol med, om princippet om politikkohærens for

udvikling blev ført ud i livet. Når det drejer sig om den politiske kontrol, kommer

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

fagudvalgene ind i billedet. Det bliver i høj grad Udenrigsudvalget, som kommer til

at beskæftige sig med udviklingspolitikken, men også Europaudvalget spiller en

meget vigtig rolle, fordi det er dér, udviklingsministeren henter sine mandater til

EU’s udviklingspolitik.

Også Skatteudvalget og fødevareudvalget kan komme ind i

billedet.

Til sidst sagde sekretariatslederen, at han var klar over, at embedsmændene

havde meget at gøre i forvejen, men det, han foreslog, var ikke, at de skulle pro-

ducerer en hel masse ekstra papirer, men at man fik lov til at give sit input.

Jakob Ellemann-Jensen

gjorde opmærksom på, at det fremgår af Lissabontrak-

taten og af loven om udviklingssamarbejde, at der skal være en politikkohærens.

Finn Sørensen

mente ikke, det kunne fremgår særlig tydeligt, hvad man laver,

siden Concord kunne komme i Europaudvalget og foreslå en bestemt måde at

gøre det på. Han spurgte, hvordan det lå med Danmarks indsats

–

eller mangel

på samme.

Laust Leth Gregersen

sagde i anledning af Jakob Ellemann-Jensens bemærk-

ning, at det er OECD, som er den ledende aktør. Vi har lovet at komme med en

handlingsplan. Spørgsmålet er, om der ligger reelle ambitioner bag. Han troede,

det krævede en politisk beslutning, for presset er meget stort.

Han svarede Finn Sørensen, at det er et kæmpe fremskridt, at udviklingsministe-

ren har lovet, at der skal komme en handlingsplan.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3189 (økonomi og finans) den 9. oktober 2012

Dagsordenspunkt 1 hører under Skatteministeriets og Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets og Økonomi- og

Indenrigsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3-6 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomiministeren:

Alle sager forelægges til orientering, men det bliver det

jo ikke nødvendigvis kedeligere af. Der er sendt aktuelle notater over om sa-

gernes indhold. Og så er der nogle vurderinger og en enkelt nyudvikling.

1. Afgift på finansielle transaktioner

–

Status over drøftelserne

KOM (2011) 0594

Rådsmøde 3189

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0594

–

svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0594

–

svar på spørgsmål 2

KOM (2011) 0594

–

svar på spørgsmål 3

KOM (2011) 0594

–

svar på spørgsmål 4

KOM (2011) 0594

–

svar på spørgsmål 5

EU-note (11) - E 33 (notat af 18/5-12 fra den økonomiske konsu-

lent om skat på finansielle transaktioner, nye beregninger fra

Kommissionen)

EU-note (11) - E 27 (notat af 16/3-12 fra den økonomiske konsu-

lent om økonomiske konsekvenser af skat på 0,14 pct. på aktier)

EU-note (11) - E 20 (notat af 25/1-12 fra den økonomiske konsu-

lent om Kommissionens beregninger af de beskæftigelsesmæs-

sige virkninger)

EU-note (11) - E 5 (notat af 11/10-11 fra den økonomiske konsu-

lent om Kommissionens forslag)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 557 (side 1395, senest behandlet i

EUU 14/6-12)

EUU alm. del (11) - bilag 442 (side 896, behandlet i EUU 12/3-

12)

Økonomiministeren:

Eneste skattepunkt på dagsordenen for det kommende

Økofin er spørgsmålet om en afgift på finansielle transaktioner og forstærket

samarbejde om sagen. Der er i samlenotatet en uddybning af, hvad forstærket

samarbejde egentlig kræver.

På det sidste Økofin under det danske formandskab den 22. juni konkluderede vi,

at det ikke ville være muligt at samle den nødvendige enstemmighed om forsla-

get. Med den konklusion var der åbnet for, at man kunne begynde på et forstær-

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

ket samarbejde. En gruppe lande ønskede at gøre det. Som I ved, er et af de

væsentlige kriterier for forstærket samarbejde, at mindst 9 lande ønsker at delta-

ge, at et forstærket samarbejde ikke må skade det indre marked, og at et forstær-

ket samarbejde ikke må skade rettighederne for de lande, som ikke deltager i det

forstærkede samarbejde. Tyskland, Frankrig og en række andre interesserede

lande har senest arbejdet på en fælles anmodning til Kommissionen om igang-

sættelse af et forstærket samarbejde vedrørende transaktionsskat.

Tyskland og Frankrig har imidlertid fredag den 28. september

–

det nævner jeg

her, idet det er efter fremsendelsen af samlenotatet

–

sendt et fælles brev til

Kommissionen. De to lande anmoder om, at Kommissionen tager skridt til et for-

stærket samarbejde. Tyskland og Frankrig har samtidig sendt et brev til alle øko-

nomi- og finansministre, hvor man anmoder om, at andre lande gør det samme,

altså sender en henvendelse til Kommissionen. Vi har ikke nærmere kendskab til,

hvordan enkeltlandene som sådan stiller sig til det tysk-franske udspil.

På det kommende Økofin ventes en statusdrøftelse om det forstærkede samar-

bejde. Vi forventer, at den tysk-franske anmodning til Kommissionen og opfor-

dring til landene om at deltage i forstærket samarbejde vil blive et emne for drøf-

telsen.

Når Kommissionen vurderer, at betingelserne for forstærket samarbejde er op-

fyldt, vil der i givet fald i første omgang være tale om et forslag fra Kommissionen

om, at Rådet bemyndiger interesserede lande til at etablere det forstærkede

samarbejde. Det konkrete forslag til indholdet af samarbejdet vil blive forelagt se-

nere, og det vil så skulle behandles af alle lande i Rådet.

Kommissionens forslag om en transaktionsskat omfatter som udgangspunkt alle

finansielle transaktioner, dvs. transaktioner med aktier, obligationer, afledte finan-

sielle produkter mv.

Regeringens holdning er kendt. Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder

med en afgift på finansielle transaktioner. Regeringens bekymringer herom er af

økonomisk og praktisk karakter. Regeringens holdning er, at Danmark ikke på

nuværende tidspunkt vil deltage i et forstærket samarbejde om en finansiel trans-

aktionsafgift. Hvis der kan findes robuste løsninger på de udfordringer, der er for-

bundet med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at

overveje sin position på ny.

Under alle omstændigheder følger vi i sagens natur sagen og vurderer de konkre-

te erfaringer, der måtte komme ud af et forstærket samarbejde.

Som I sikkert også ved, er forstærket samarbejde ikke en hovedregel i det euro-

pæiske samarbejde. Det er meget lidt brugt. Og det er første gang, der er en pro-

ces omkring det på Økofins område.

Lykke Friis

betegnede det som glædeligt, at det forhold, at det lille ord "global"

var gledet ud af programmet på den socialdemokratiske kongres, ikke har ændret

på regeringens position. Nu foreligger der konkrete forslag fra Frankrig og Tysk-

land, og de to lande vil samle underskrifter ind til at lave en "udbrydergruppe",

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

som vil indføre en transaktionsskat. Hun spurgte, hvordan regeringen vurderer

deres muligheder for at skaffe de nødvendige underskrifter.

Økonomiministeren siger, at regeringen er åben over for at genoverveje positio-

nen, hvis der kan findes robuste løsninger. Det er en sag, vi har diskuteret meget

længe, og der er også udarbejdet mange forskellige rapporter. På den baggrund

spurgte Lykke Friis, om økonomiministeren havde fantasi til at forestille sig, at der

kan komme forslag om en robust model, som ikke går ud over vækst og beskæf-

tigelse, og som ikke betyder, at investeringerne holder "store flyttedag". Foreligger

der nogen nye informationer?

Lykke Friis spurgte, hvor pengene skal gå hen, hvis der bliver tale om, at nogle

eurolande gennemfører en transaktionsskat. Skal pengene gå i EU's kasse, eller

skal de gå i de nationale kasser? I den forbindelse nævnte hun, at der har været

medierumlerier om, at der skulle etableres et såkaldt eurobudget, og at det skulle

have nogle af midlerne.

Pia Adelsteen

støttede regeringens linje. Hun pegede på, at en af betingelserne

for, at man kan anvende forstærket samarbejde, er, at samarbejdet tager sigte på

at fremme EU's mål. Hun spurgte, om regeringen mente, at denne betingelse var

opfyldt.

Finn Sørensen

kunne ikke rigtigt finde ud af, hvad regeringen vil på dette områ-

de. Regeringen taler om en global finansskat, hvad alle vel er enige om, men

man må starte et sted. Nu vil en del lande i EU åbenbart undersøge muligheden

for en løsning blandt nogle EU-lande inden for rammerne af et forstærket samar-

bejde. Hvorfor siger regeringen så ikke: "Det vil vi gerne være med til at undersø-

ge"? Det gør regeringen jo i relation til banktilsynet, hvor man deltager aktivt i de

forhandlinger, der foregår, og argumenterer med, at det er vigtigt at sidde med

ved bordet.

Han spurgte, hvad regeringen vil gøre for at komme i retning af den udmærkede

målsætning, der står i regeringsgrundlaget om en global løsning? Og hvad er det

for "robuste løsninger", økonomiministeren taler om?

Hvor mener økonomiministeren, at indtægterne fra en eventuel transaktionsskat

skal puttes hen? Skal de ned i den danske statskasse, så man kan bruge dem til

velfærd, skal de i EU's kasse, eller skal de deles?

Lene Espersen

sagde, at Det Konservative Folkeparti er modstander af en trans-

aktionsskat, idet det simpelt hen ikke troede på, at det kunne lade sig gøre. En

transaktionsskat, som gælder alle, troede man ikke var gennemførlig i praksis, og

en hvilken som helst anden model ville kun have den effekt at sende arbejdsplad-

ser ud af de lande, som gennemførte den. Hun læste det brev, som de to lande

havde skrevet, som udtryk for, at de to landes finansministre var kommet i en

vældig politisk klemme, fordi de havde lovet vælgerne noget og var nødt til at vise

en eller anden form for handling, nu da sagen i virkeligheden var lagt død i Mini-

sterrådet.

Merete Riisager

troede ikke, der var mange omkring bordet, som var i tvivl om

økonomiministerens holdning, men man kunne være i tvivl om regeringens hold-

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

ning, når den har en minister, som har udråbt hele den finansielle sektor som

fjenden.

Hun spurgte, om regeringen vil lave sine egne tal for, hvor meget det vil betyde

for danske borgere, hvis man får en sådan transaktionsskat.

Økonomiministeren

sagde til Lykke Friis, at det undrede hende egentlig, at vi

havde fået et brev fra de to lande, som indeholder en opfordring til andre lande

om at tilslutte sig det forstærkede samarbejde, for på det møde i Økofinrådet,

hvor hun måtte konkludere, at der ikke var udsigt til, at der kunne opnås enighed,

var det hendes indtryk, at der var 9 lande, som var klar til at gå videre. Hun men-

te, situationen var den, at mange lande nu overvejede, om en sådan skat vil være

hensigtsmæssig, hvis det ikke er hele EU eller hele eurozonen, der vil være med.

Økonomiministeren sagde til Lykke Friis, at uanset hvor fantasifuld hun var, kun-

ne hun godt styre sin spænding og vente og se, hvad der kom ud af bestræbel-

serne på et etablere et forstærket samarbejde. Hun var helt sikker på, at man ville

vende tilbage til sagen, når der var gjort status på det kommende møde.

I regeringen gør man sig ikke konkrete overvejelser over, hvordan en sådan skat

skal virke, men økonomiministeren mente nu ikke, de lande, som ville være med

til en sådan skat, ville være så altruistiske, at de ville lægge provenuet i den fælles

EU-kasse. Hvis skatten gennemføres af nogle

–

men ikke alle

–

eurolande, ville

de nok beholde provenuet selv.

Hvis der ikke kan etableres et forstærket samarbejde, står det Frankrig og Tysk-

land frit for at lave deres egen transaktionsskat. I Frankrig har der været en dis-

kussion om, hvorvidt det skulle være en stempelafgift. I England har man jo en

stempelafgift. Hvis det kommer dertil, må vi se, hvordan det virker i virkelighedens

verden.

Med hensyn til, om det forstærkede samarbejde tager sigte på at fremme EU's

mål, som Pia Adelsteen er inde på, pegede økonomiministeren på, at nogle me-

ner, at en øget beskatning af den finansielle sektor er rimelig. Spørgsmålet er, på

hvilken måde vi skal beskatte den finansielle sektor mere. Herhjemme har vi jo

draget den konklusion, at vi har forhøjet lønsumsafgiften. Den har også sine

ulemper, men den har færre ulemper end en transaktionsafgift. Vi har brugt pro-

venuet til at afskaffe iværksætterskatten, som var med til at hindre, at de små og

mellemstore virksomheder

–

især nystartede virksomheder

–

fik kapital. Økono-

miministeren mente, dette illustrerede, at vi ikke har ideologiske vanskeligheder

ved at beskatte den finansielle sektor. Vi har blot forsøgt at finde en beskatnings-

form, som er mindre forvridende end transaktionsskatten.

Økonomiministeren svarede Finn Sørensen på spørgsmålet om, hvorfor Dan-

mark ikke vil være med i forhandlingerne om en transaktionsskat, når vi ville være

med i forhandlingerne om bankdirektivet, at Danmark har været særdeles aktiv i

forhandlingerne om forslaget om en transaktionsskat. På det allerførste møde,

hun ledede, spurgte hun, om der var en interesse for, at man fik en hurtig proces,

og det svarede de andre lande ja til. Vi gennemførte en lang række møder for at

finde ud af, hvad forslaget gik ud på. Det er ikke de danske bekymringer, som har

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

gjort, at forslaget ikke er blevet til noget. Der er meget bred skepsis over for, om

et sådant forslag kan blive til noget, og der er nogle lande, som er helt imod.

Økonomiministeren svarede Merete Riisager, at regeringens holdning er, at den

ikke på nuværende tidspunkt vil være del i et forstærket samarbejde om en finan-

siel transaktionsafgift. Det, hun havde sagt herom, var udtryk for regeringens

holdning.

Vi kaster ikke ressourcer ind i at lave egne tal

–

slet ikke vedrørende et forslag vi

ikke har set endnu.

Finn Sørensen

hørte økonomiministerens svar sådan, at der var en lille åbning,

hvis man kunne lave en finansskat, hvor alle EU-landene var med.

I regeringsgrundlaget, som regeringen ellers tager meget bogstaveligt, står der, at

regeringen går ind for en global finansskat, men hvad vil regeringen gøre helt

konkret for at komme nærmere denne målsætning?

Økonomiministeren

sagde, at det er en del af udviklingsdrivkraften, at det for

nogle lande er vigtigt at få gennemført noget, som kan virke stabiliserende for

deres økonomier. Hvis der er tale om en lille åbning, så er det ikke en ny åbning.

Regeringen har hele tiden sagt, at den ikke har nogen ideologiske vanskeligheder

med en transaktionsskat; bekymringerne er af økonomisk og praktisk karakter. Vi

har fulgt vore egne synspunkter til dørs ved at beskatte den finansielle sektor me-

re herhjemme på en måde, som er mere effektiv og har mindre forvridende kon-

sekvenser.

Når sagen var diskuteret i en global sammenhæng, f.eks. i G20, havde hun en

fornemmelse af, at nogle lande gerne ville lokke nogle andre til at indføre en

transaktionsskat, idet det ville give dem en konkurrencefordel. Regeringen har

prøvet at rejse sagen globalt, men der er ingen udsigt til, at det lykkes. Det får dog

ikke regeringen til at opgive sagen.

2. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)

–

Orientering fra formandskabet.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

KOM (2011) 0452 og KOM (2011) 0453

Rådsmøde 3189

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2011) 0453

–

svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0452

–

spørgsmål 2

KOM (2011) 0452 - bilag 3 (Folketingets udtalelse af 11/1-12)

EUU alm. del (10)

–

bilag 322 (notat om problemerne for dansk

realkredit med ny EU-regulering for de finansielle markeder)

EUU alm. del (10)

–

bilag 319 (svar fra kommissær Barosso og

Barnier på henvendelse fra EUU og ERU)

EUU alm. del (10)

–

bilag 236 (brev til kommissær Barosso og

Barnier)

EU-note (11) - E 12 (notat af 21/11-11)

EU-note (11) - E 4 (notat af 11/10-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 599 (side 1544, senest behandlet i

EUU 6/7-12)

EUU alm. del (11) - bilag 315 (side 286 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 25/11-11)

Økonomiministeren:

Dette punkt på dagsordenen vedrører de nye kapitalkrav

–

altså direktivet og forordningen. Det er også en sag, vi har været inde over rigtig

mange gange. Det var en stor sag under vores formandskab. Den var højt priori-

teret at nå et rådskompromis, hvilket vi jo gjorde. Vi måtte så overlade det til det

nuværende formandskab, altså til cyprioterne, at tage forhandlingerne med Par-

lamentet, for at forslaget kan blive helt færdigt.

Formandskabet ventes at give en status for forhandlingerne om de nye kapital-

kravsregler. Men vi forventer ikke, at der skal træffes beslutning i sagen.

Cypern har genoptaget forhandlingerne. Der har været holdt et antal trialogmø-

der. Det hedder trialog, fordi det er Råd, Kommission og Parlament, der deltager.

Men der er endnu ikke et samlet kompromis på bordet. Det står dog nu lidt klare-

re, hvor det er man diskuterer, hvilke uenigheder der skal klares.

Med hensyn til aflønning ønsker Parlamentet bl.a. at begrænse bonusser i ban-

kerne, så de ikke overstiger den faste løn, mens mange lande ikke ønsker flere

begrænsninger end dem, der allerede er indført i EU.

Med hensyn til selskabsledelse har Parlamentet spillet ud med bindende køns-

kvoter i bankbestyrelser

–

mindst 1/3 til hvert køn

–

men der er meget stor mod-

stand mod dette i Rådet. Jeg kan se, at nogle medlemmer overvejer, hvem den

sidste tredjedel så skal bestå af. (Munterhed). Men det tror jeg hører hjemme i et

andet udvalg.

Parlamentet har også et tredje ønske, nemlig at pålægge landene en pligt til

–

fra fælles kriterier

–

at udpege, hvilke banker der er så store og vigtige i de enkel-

te lande, at de skal pålægges yderligere kapitalkrav. De fleste lande ønsker ikke

en sådan pligt.

Der er en ting, som er af særlig interesse for Danmark. Det er det udestående,

der er vedrørende likviditetsreglerne, navnlig de mulige regler vedrørende

”stabil

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

finansiering”.

Det hedder på engelsk

Net Stable Funding Ratio, og derfor har det

selvfølgelig fået sin egen forkortelse. Her arbejder vi med en firebogstavsforkor-

telse: NSFR. Altså stabil finansiering. Ideen er at sikre en bedre overensstemmel-

se mellem låns løbetid og finansieringen af dem. Med andre ord er formålet, at

bankerne fremadrettet i mindre grad skal finansiere langsigtede udlån med kort-

varige indlån og gældsudstedelser, som kan øge bankernes sårbarhed over for

markedsuro. I sig selv ikke noget dårlig idé som sådan. Rådet fandt, at et sådant

krav i givet fald skulle vurderes nærmere med henblik på at man kan tage stilling

til sagen om nogle år, men Parlamentet synes, at det skal delegeres til Kommis-

sionen at indføre kravet efter en nærmere vurdering.

Som følge af den betydning, dette krav kan få for rentetilpasningslånene i Dan-

mark

–

som jo netop er lange udlån finansieret med korte obligationer

–

lægger vi

fra dansk side stor vægt på, at der bliver tale om en politisk beslutning om sagen.

Med hensyn til andre regler i kapitalkravene, som er af betydning for dansk real-

kredit, er der ikke sket nogen væsentlig udvikling. Der er aktuelt ikke noget, der

tyder på, at vores oprindelige bekymring vil blive virkeliggjort

–

altså at danske

realkreditobligationer uden videre skulle kategoriseres som mindre likvide end

andre aktiver. Da vi havde den diskussion, var "andre aktiver" statsobligationer.

Der er løbet rigtigt meget vand i åren i mellemtiden. Herunder har nogle statsobli-

gationer vist sig at være

–

hvad skal man sige

–

mindre attraktive end så mange

andre aktiver. Selv om vi måtte acceptere en anden beslutningsproces, end vi

havde ønsket, fandt vi under vores formandskab et godt kompromis på dette

punkt, som tager udgangspunkt i objektive kriterier. Det er det, der er det vigtige.

Når man tager fat i objektive kriterier og holder fast i det, så er dansk realkredit på

meget sikker grund. Vi holder selvfølgelig løbende fast i sagen. Det giver sig selv

på baggrund af den store betydning, det har for Danmark. Det afspejles i den

meget brede enighed, der er både i dette udvalg og i Folketinget generelt om

denne sag.

Vi vender tilbage til sagen, når der foreligger et konkret kompromisforslag, som vi

skal tage stilling til. Det gør der altså ikke endnu.

Lykke Friis

syntes ikke, forkortelsen NSFR var særlig mundret

–

der mangler en

vokal.

Venstre kan helt klart støtte, at når det drejer sig om stabil finansiering, skal der

være tale om en politisk beslutning, der skal træffes af politikerne efter reglerne

om fælles beslutningstagning

–

altså ikke en delegeret retsakt. Det er vigtigt for

det danske realkreditsystem.

Pia Adelsteen

spurgte, om der er nogen mulighed for, at man vil lave et kom-

promis hvori ordet "kønskvoter" indgår.

Hun spurgte, hvad økonomiministeren venter at resultatet vil blive med hensyn til

delegerede retsakter i relation til likviditetsbufferen.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Finn Sørensen

havde svært ved at se, hvor forbedringerne egentlig lå. Tværti-

mod mente han, der var tale om forringelser, fordi der bliver et loft for, hvad man

kan gennemføre af skrappere løsninger i Danmark.

Når det i et tidligere oplæg blev sagt, at aktiverne skal være 3 pct., betyder det, at

man kan udlåne 33 gange så meget. Det syntes han ikke satte en effektiv be-

grænsning, idet Lehmann Brothers havde udlånt 31 gange kapitalen, da det krak-

kede. Og Danmark kan ikke stille strengere krav. Finn Sørensen mente, EU-

lovgivningen ville knæsætte det anarki, der findes på finansmarkederne i dag, og

som var en stærkt medvirkende årsag til den økonomiske krise, vi er røget ud i.

Lene Espersen

pointerede, at det afgørende er, at vi finder en løsning, der sikrer,

at danske realkreditobligationer bliver vurderet så højt, som de rent faktisk er

værd. Vi skal holde fast i, at det er en politisk vurdering i den sidste ende. Derfor

støtter Det Konservative Folkeparti regeringens linje og håber, at der kan findes et

kompromis.

Lene Espersen mente ikke, det skal være kønnet, som er afgørende for, hvem

der sidder i bestyrelserne, og hun opfordrede økonomiministeren til at afsløre

hykleriet ved at spørge sine kolleger, hvor mange kvinder der sad med om bordet

i Økofinrådet.

Økonomiministeren

bekræftede over for Lykke Friis, at vi lægger op til, at der

skal være tale om en politisk beslutning, når det drejer sig om stabil finansiering.

Med hensyn til kvinder i bestyrelser sagde økonomiministeren til Pia Adelsteen, at

det er den danske holdning, at det synes vi ikke, der skal være kvoter for. Vi har

heller ikke gennemført det herhjemme. Økonomiministeren vidste ikke, hvad der

kommer ud af trialogforhandlingerne mellem Parlamentet, Rådet og Kommissio-

nen herom, men holdningen i Rådet er, at man siger nej til kvoter.

Økonomiministeren syntes, Finn Sørensens udtalelse om, at forslaget knæsætter

anarkiet på kapitalmarkederne, var en helt misvisende karakteristik af det, der

foregår. Tværtimod skaber fælles regler orden. Det er en helt central del af det

kompromis, der blev indgået, at landene kan stille skrappere krav. Der blev alle-

rede sidste år truffet beslutning om, at de banker, der havde været gennem en

stresstest, skulle rekapitaliseres på et niveau, der lå på 9 pct. Det drejer sig om at

balancere mellem hensynet til, at vi får en stabiliseret europæisk finansiel sektor,

og at der stadig væk er nationale mulighed for at håndtere ethvert tilløb til bobler.

Vi har lagt vægt på, at der stadig væk skal være et nationalt ansvar. Der er set

med danske øjne særdeles mange forbedringer i de øgede kapitalkrav og de

øgede krav til likviditet. Forudsætningen for vækst er, at virksomhederne kan lå-

ne.

Økonomiministeren henviste i svaret til Lene Espersen til det, hun sagde indled-

ningsvis om, at vi stadig væk har øjnene på bolden, når det gælder realkreditten.

Den har bestået århundreders stresstest, nemlig virkelighedens stresstest. Det

afhænger ikke af navnet, om en fordring er solid.

Finn Sørensen

forstod, at økonomiministeren var pikeret over, at han havde talt

om, at man bare stadfæstede det herskende anarki. Han mente nu, det var anar-

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

ki, når man lavede nogle regler, som ikke ville have forhindret Lehmann Brothers i

at låne ud svarende til 31 gange kapitalen.

De nye regler giver pengeinstitutterne ret til selv at vurdere kapitalkravet. En di-

rektør fra OECD

–

som var forsigtig nok til at sige, at han talte for egen regning

–

havde sammenlignet situationen med, at man satte krybskytter til at beskytte de

små dyr i skoven.

Økonomiministeren

replicerede over for Finn Sørensen, at når hun havde rea-

geret på ordet "anarki", var det fordi hun forstod det som fravær af regler

–

altså at

det enkelte pengeinstitut fuldstændig frit kunne gøre, hvad det selv anså for hen-

sigtsmæssigt. Sådan er situationen ikke. Bankerne har nogle muligheder, men de

skal valideres af de respektive tilsyn. Når hun talte med repræsentanter for den

finansielle sektor, var det hendes indtryk, at de havde en tydelig oplevelse af, at

de nye regler var meget strammere end de nuværende.

3. Opfølgning på det uformelle ECOFIN den 14.-15. september 2012

–

Orientering ved formandskabet

Rådsmøde 3189

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (11)

–

bilag 594 (orientering om dagsordenen for

det uformelle økonomi- og finansministermøde d. 14-15/9-12)

EUU alm. del (11)

–

bilag 616 (redegørelse vedr. uformelt økofin-

rådsmøde 14-15/9-12)

Økonomiministeren:

Dette punkt drejer sig om en opfølgning på det uformelle

Økofin på Cypern for efterhånden en lille måneds tid siden. Kommissionen frem-

satte den 12. september et forslag om et fælles banktilsyn. Det er en mekanisme,

som skal være en del af svaret på noget af det, Det Europæiske Råd bad om i

juni i år.

Forslaget lægger op til, at Den Europæiske Centralbank trinvist skal overtage

ansvaret for tilsynet med alle banker i euroområdet med start pr. 1. januar 2013.

Den Europæiske Centralbank skal i den forbindelse gøre brug af de nationale

tilsyn, som i et vist omfang fortsat skal kunne føre det daglige tilsyn. Man forestil-

ler sig altså, at Den Europæiske Centralbank overtager ansvaret og begynder

med de store banker, men da der jo er 6.000 banker i EU, vil det være de natio-

nale tilsyn, som skal arbejde under instruks fra Den Europæiske Centralbank.

Forslaget drøftes nu i en særlig arbejdsgruppe med sigte på en aftale inden årets

udgang, hvilket er en meget ambitiøs tidsplan. Selv om man lægger sine julefor-

beredelser til side og kun fokuserer på det, vil det stadig væk være en meget am-

bitiøs tidsplan.

Danmark og andre ikke-eurolande vil have mulighed for at tilslutte sig det fælles

tilsyn, men de endelige vilkår herfor er ikke afklaret. Et fælles tilsyn vil have be-

tydning for Danmark, uanset om vi deltager eller ej. Der kan også være virkninger

på det indre marked. Det er en sag, der skal vurderes særdeles grundigt, og der-

for har regeringen sat et arbejde i gang med henblik på at vurdere fordele og

ulemper ved en eventuel dansk deltagelse.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Et af pejlemærkerne er, at der skal være en balance mellem rettigheder og pligter

også for ikke-eurolande. I alle tilfælde

–

uanset om Danmark vælger at deltage

eller ej

–

er det i dansk interesse at sikre, at der bliver tale om et sundt og effektivt

tilsyn. Et tredje tema er arbejdsdelingen mellem det centrale tilsyn

–

altså det som

Den Europæiske Centralbank kommer til at være vært for

–

og de nationale tilsyn.

Vi deltager konstruktivt i forhandlingerne, fordi forslaget kan få stor betydning for

den danske finansielle sektor og for finansiel stabilitet i Danmark, uanset om vi

går med i det fælles tilsyn eller ej. Vi har ikke taget stilling til, om Danmark skal

deltage eller ej, men vi deltager i forhandlingerne med henblik på at der kan laves

et endeligt forslag, som vi så vil kunne tage stilling til. Under alle omstændigheder

skal Danmark være med til at vedtage forslaget. Det kræver nemlig enstemmig-

hed i Rådet. Det er i sig selv en god grund til at deltage i forhandlingerne om det.

Der var en første overordnet drøftelse af sagen på det uformelle økofinmøde,

hvor der blev rejst en lang række spørgsmål, først og fremmest meget nøgternt

vedrørende tidsplanen for forhandlingerne, hvor mange banker der skal omfattes

af det fælles tilsyn, samt hvor hurtigt det skal etableres. Spørgsmålet om vilkårene

for ikke-eurolandenes eventuelle deltagelse blev også rejst af ikke-eurolande,

herunder behovet for en balance mellem pligter og rettigheder, hvis det skulle

være tilstrækkeligt interessant for ikke-eurolandene at gå med i det fælles tilsyn.

Sagen vil muligvis blive drøftet på det kommende møde i Det Europæiske Råd i

oktober, herunder som led i drøftelserne om ØMU-rapporten for formanden for

Det Europæiske Råd.

Vi vil i sagens natur vende tilbage til sagen, når forhandlingerne er mere frem-

skredne. Det giver sig selv, for det er som sagt af stor interesse for os, både af

hensyn til vores banksektor og i forhold til finansiel stabilitet.

Lykke Friis

forstod det sådan, at bankunionen p.t. består af tre byggesten: Tilsyn,

indskydergaranti og regelsæt for bankafvikling. Den danske diskussion startede

med sætningen: "Jeg tror ikke, at danskerne ønsker at hæfte for andre landes

gæld." Men nu er det banktilsynet, vi diskuterer. Eller er der tale om en "pakke"?

Pia Adelsteen

syntes, det var imponerende, at man tror, et europæisk banktilsyn

vil kunne være effektivt, når man tager i betragtning, at man stadig væk diskute-

rer, om det, det danske finanstilsyn gjorde for et par år siden, var rigtigt. Vort fi-

nanstilsyn skal trods alt kun holde kontrol med et begrænset antal banker.

Finn Sørensen

forstod ikke, at økonomiministeren ikke havde en holdning til, om

det overhovedet er nogen god idé med et fælles banktilsyn, og at landene, her-

under Danmark, skulle hæfte for hinandens gæld.

Lene Espersen

sagde, at i og med at man har lavet fælles EU-regulering for at

sikre, at bankerne bliver bedre polstret, er det naturligt, at man diskuterer, hvor-

dan vi sikrer, at der er et fælles tilsyn. Der er ti lande, som står uden for euroen,

og som gerne vil have indflydelse. Forslaget kræver enstemmighed, hvilket bety-

der, at eurolandene, uanset om de vil det eller ej, faktisk er pisket til at lytte til de

lande, som står udenfor. Vi bør arbejde for, at hvis der kommer et sådant tilsyn, er

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

vi med til at præge det. De banker, der stå udenfor et sådant tilsyn, vil blive straf-

fet på det finansielle marked. Vi skal være sikre på, at de danske banker bliver

"rated".

Merete Riisager

bad om økonomiministerens vurdering af, hvad det vil betyde for

de danske bankers villighed til at låne ud til virksomhederne, hvis Danmark tilslut-

ter sig bankunionen. Hun var bekymret for, at den finansielle sektor i EU ville stiv-

ne og ikke levere det, som virksomhederne har brug for. Når Danmark går ind i

disse forhandlinger, ville hun appellere til, at vi baserer os på rationalitet frem for

på frygt.

Endelig spurgte hun, hvordan økonomiministeren ser på den udligningsmekanis-

me, som har spøgt i debatten om en bankunion.

Økonomiministeren

pointerede i relation til det fælles banktilsyn, at det forslag,

der er lagt frem, omfatter eurolandene, idet Den Europæiske Centralbank er euro-

landenes bank. Når der er lagt op til, at ikke-eurolande kan tilslutte sig, kan de

ikke bare få et medlem af ledelsen af tilsynet. Der er også en vis accept af, at hvis

man tilslutter sig, skal man også have indflydelse, og der er en åbenhed om,

hvordan det skal tilrettelægges.

Økonomiministeren gjorde opmærksom på, at udover forslaget om et fælles tilsyn

er der to gamle forslag, som ligger på bordet, som handler om nationale regler for

indskydergarantier og nationale regler for, hvordan vi redder banker. Begge for-

slag er en god idé. Begge forslag ligner den danske måde at tænke på, nemlig at

det er den finansielle sektor selv, der må betale

–

ikke skatteyderne. Hvis man

har et fælles tilsyn, vil man også gerne have, at der er et fælles ansvar for konse-

kvenserne. Der er en forventning om, at der kommer to yderligere elementer,

nemlig indskydergarantier og en fælles bankredningsmekanisme. Men disse to

forslag er man ikke nået til enighed om endnu. Derfor kan vi ikke tage stilling til en

samlet pakke.

Økonomiministeren pointerede, at den finansielle sektor i Europa er mangfoldig,

idet der er en lang række forskelle landene imellem. Kommer vi til at hæfte for

hinandens banker, eller kommer bankerne til at hæfte for andre banker på en

måde, som kan være ufavorabel set med danske øjne? Måske kan vi få et meget

klarere billede af, hvordan hele pakken kommer til at se ud. Vi vil gerne vide det,

inden vi skiber os ind. Vi skal være sikre på, at det tjener danske interesser.

Med hensyn til om det nye tilsyn vil være effektivt, sagde økonomiministeren til

Pia Adelsteen, at det skal være lige så effektivt som de nationale tilsyn. Man kan

have to vurderinger af sagen. Merete Riisager mener, at det vil føre til et stivnet

marked. Man kan også mene, at de banker, som er under et fælles tilsyn, vil se

det som en fordel, idet de vil kunne låne penge billigere end banker uden for tilsy-

net. Under alle omstændigheder vil man være nødt til at "spejle" det fælles tilsyn,

uanset om man står uden for det.

Vi er optaget af, at vi kan få en ligeværdig indflydelse. Vi må se, hvordan det kon-

kret skal fungere med et fælles tilsyn, som måske starter med de allerstørste

banker, og som suppleres med nationale tilsyn. Hun havde meget stor tillid til det

danske finanstilsyn. Spørgsmålet er, om vi kan have lige så stor tillid til de andre

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

landes finanstilsyn. Spørgsmålet er også, hvilken kompetence et fælles tilsyn skal

have, og om man kan fylde ud med en praksis, hvis man synes, at den fælles

regelbog er for tynd.

Som Lene Espersen siger, er reglerne, at der skal være enstemmighed om for-

slaget. Det vil sige, at der er en interesse for, hvad alle mener om forslaget. Øko-

nomiministeren mente ikke, at det forslag, som Kommissionen har lagt på bordet,

vil være det samme, når der er indgået et kompromis. Derfor mente hun ikke, det

var nogen god idé at tage stilling til det foreliggende forslag. Vi må se, hvordan

det bliver ændret, før vi tager stilling til, om det vil være en god idé for Danmark at

tilslutte sig.

Merete Riisager

gjorde gældende, at når økonomiministeren siger, at den finan-

sielle sektor skal hæfte for sig selv, er det i virkeligheden bankkunderne, der

kommer til at hæfte. I realiteten vil en sådan udligningsmekanisme betyde, at hvis

banker i Sydeuropa går fallit, bliver det de danske bankkunder, der kommer til at

betale. På den baggrund spurgte Merete Riisager, om økonomiministeren ikke på

forhånd kunne afvise, at Danmark kunne være interesseret i at deltage i dette.

Hun havde svært ved at forstille sig, at et fælles tilsyn kunne være lige så effektivt

som et dansk tilsyn.

Til sidst spurgte Merete Riisager, hvilken merværdi økonomiministeren mente,

der kunne være i et europæisk banktilsyn.

Økonomiministeren

sagde, at bankunionen er en stor ting. Noget af det er

håndfast og ligger på bordet; andet er noget, der udvikler sig. Derfor må vi i fæl-

lesskab vurdere situationen, efterhånden som den udvikler sig. Økonomiministe-

ren havde stadig det grundsynspunkt, at det var betænkeligt, hvis man skulle

hæfte for andres adfærd. Hun tilføjede, at den opfattelse står Danmark ikke alene

med.

Økonomiministeren havde ikke taget stilling til den konkrete merværdi, men men-

te, det foreliggende forslag havde en lang række ulemper, som gjorde, at Dan-

mark ikke kunne tilslutte sig.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

4. Det Europæiske Semester 2012

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0299, KOM (2012) 0304

Rådsmøde 3189

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Det Europæiske Råd 28-29/6-12 - bilag 9 (konklusioner fra Det

Europæiske Råd 29/6-12)

EUU alm. del (11) - bilag 520 (erklæring fra

euroområdetopmødet)

EUU alm. del (11)

–

bilag 395 (Danmarks Nationale

Reformprogram 2012)

EU-note (11) - E 34 (Kommissionens landespecifikke

økonomiske anbefalinger til medlemslandene)

EU-note (11) - E 38 (note vedr. Det Europæiske Råd 28-29/6-12)

KOM (2012) 0304

–

spørgsmål 1

KOM (2012) 0304

–

spørgsmål 2

EUU alm. del (11)

–

spørgsmål 138

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 21/9-12 forud for rådsmøde almindelige

anliggender 24/9-12, referat foreligger endnu ikke

EUU alm. del (11) - bilag 599 (side 1542, behandlet i EUU 6/7-

12)

Økonomiministeren:

Under det danske formandskab gennemførte vi den første

runde af det europæiske semester efter reformen af EU’s økonomiske samarbej-

de. Vi opnåede enighed om de landespecifikke anbefalinger på rådsmødet den

22. juni og vedtog dem formelt den 10. juli.

På det kommende Økofin er der lagt op til en evaluering af dette års semester og

en overordnet drøftelse af mulige forslag til at udvikle processen, f.eks. et mere

effektivt

–

hvad skal man kalde det?

–

kollegialt pres for reformer samt øget fokus

på at virkeliggøre de regler, som er vedtaget, og den fælles overvågning af lan-

denes opfølgning på deres respektive anbefalinger.

Der ventes ikke truffet nogen konkrete beslutninger. Drøftelsen skal ses som et

bidrag til planlægningen af det europæiske semester under det irske formand-

skab næste forår.

Jeg kan for egen regning tilføje, at fordi det var første gang, var der også nogle

ting, som kom med en lidt forkert "timing". Vi fik f.eks. resultaterne af de makro-

økonomiske indikatorer relativt sent i processen. Vi håber, at vi til næste år kan få

dem tidligt, sådan at de kan indgå. De giver faktisk et meget godt indblik i, hvor-

dan det enkelte lands økonomi egentlig ser ud.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad der menes med, at man skal lægge et mere effek-

tivt kollegialt pres på for at få reformer. Skal man bagbinde folk og finde den niha-

lede frem?

Økonomiministeren

henviste til, at da Ungarn fik en sanktion i form af suspen-

sion af midler fra EU, fordi landet havde baseret sine budgetter på engangsind-

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

tægter, kom der anderledes styr på budgettet. Det er slemt at blive gjort til gen-

stand for diskussion i kredsen af økonomi- og finansministre, og det er endnu

værre, hvis sagen kommer op i Det Europæiske Råd.

5. Gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten

–

Udkast til Rådets afgørelse og udkast til Rådets henstilling

KOM (2012) 0566

Rådsmøde 3189

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferat:

(10) side 1241, senest behandlet i EUU 13/5-11 som lukket punkt

Økonomiministeren:

Dette punkt drejer sig om en revideret henstilling til Portu-

gal. Der ventes enighed om en revideret henstilling. Det betyder, at Portugal kan

få ét år ekstra til at få underskuddet ned under 3 pct. af BNP. Det vil sige, at fri-

sten udskydes fra 2013 til 2014.

Den reviderede henstilling indebærer krav om:

1. At Portugal efterlever konkrete mål om offentlige underskud på højst 5 pct. af

BNP i 2012, 4,5 pct. af BNP i 2013 og 2,5 pct. af BNP i 2014.

2. At struktursaldoen forbedres med 2,3 pct. af BNP i 2012, 1,6 pct. i 2013 og

1,3 pct. i 2014.

3. At Portugal gennemfører de finanspolitiske stramninger indeholdt i deres fi-

nanslov og supplerende tiltag, som er lagt på bordet i marts i år, og at der

gennemføres yderligere besparelser på 0,3 pct. af BNP i 2012, så man når

målet om et underskud på 5 pct. af BNP i 2012.

Baggrunden for den reviderede henstilling er, at den økonomiske udvikling i Por-

tugal har været svagere end skønnet på tidspunktet for henstillingen. Portugals

BNP ventes at falde med 3 pct. i år og 1 pct. til næste år. Portugal er altså i en

alvorlig økonomisk situation.

Det betyder også, at kriterierne for en forlængelse af fristen er opfyldt. Det tror jeg

ikke, der kan være nogen tvivl om.

Rådsbeslutningen om et låneprogram til Portugal fra 2011 er blevet revideret pa-

rallelt med henstillingen.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en revideret henstilling, idet stabili-

tets- og vækstpagtens betingelser for ændring af henstillinger vurderes at være

fuldstændig opfyldt. Regeringen lægger selvfølgelig vægt på, at Portugal efterle-

ver den nye henstilling og også efterlever lånebetingelserne.

Finn Sørensen

forstod, at man nu ville give Portugal en lidt større respeed, men

spurgte, om det ikke var bedre, at man diskuterede, om den politik, man fører,

overhovedet virker. Den løser ikke de pågældende landes problemer, og befolk-

ningerne protesterer i stigende omfang, fordi de ikke kan forstå, hvorfor de skal

betale regningen gennem nedskæringer og indgreb i lønningerne.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

6. Internationale møder

a) Opfølgning af G20-mødet mellem finansministrenes

stedfortrædere i Mexico City den 23.-24. september 2012 og

forberedelse af G20-finansministrenes og centralbankchefernes

møde den 4.-5. november 2012

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3189

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

b) Forberedelse af det årlige møde mellem IMF og Verdensbank-

gruppen i Tokyo den 12.-14. oktober 2012

–

Udkast til erklæring fra EU-formandskabet til Den Internationale Mo-

netær og Finansielle Komité (IMFC)

Rådsmøde 3189

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

Økonomiministeren:

Det sidste punkt, som jeg skal sige noget om indlednings-

vis, drejer sig om internationale møder. Det er en opfølgning på stedfortræder-

mødet i G20 og en forberedelse af EU-erklæringen til IMF's årsmøde.

Formandskabet og Kommissionen forventes at afrapportere fra G20 stedfortræ-

dermødet i Mexico City, som fandt sted den 23.-24. september. På baggrund

heraf ventes Økofin

at forberede IMF’s

årsmøde den 12.-13. oktober.

Drøftelserne på G20 stedfortrædermødet fokuserede på den aktuelle økonomiske

situation og de meget betydelige krisetiltag, som er taget i Europa, samt opfølg-

ning på G20-landenes forpligtelser inden for G20-rammen for vækst. Man drøfte-

de også de igangværende IMF-reformer, landenes implementering af reformer til

styrket finansiel regulering og tilsyn samt det, som også er en del af bekymringen,

nemlig den seneste udvikling i fødevare- og råvarepriser samt klimafinansiering.

Økofins

drøftelse ventes at fokusere på forberedelsen af EU’s erklæring til mø-

derne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité

–

også kendt om

IMFC

– i forbindelse med IMF’s årsmøde i Tokyo.

Et af temaerne vil være virkeliggørelsen af reformen af kvoter i IMF, som blev

vedtaget i 2010. Det er formodentlig forsinket. USA, som udgør et blokerende

mindretal, forventes ikke at ratificere aftalen på denne side af præsidentvalget,

som jo er til november. Det vil forsinke virkeliggørelsen af det europæiske tilsagn

om at formindske

sin repræsentation i IMF’s bestyrelse med to stole til fordel for

udviklingslande og nye vækstøkonomier, hvilket er en god idé, fordi det er med til

at afbalancere tingene på en god måde.

På årsmøderne ventes der også fokus på den kommende revision af IMF’s kvote-

formel. Det er et emne, IMF-landene har meget delte meninger om, f.eks. hvad

der bør gøres med formlen for at sikre, at landenes vægt i IMF bedre afspejler

deres position i verdensøkonomien.

Fra dansk side finder vi det afgørende, at drøftelserne og beslutningerne om IMF-

reformer forankres i IMF, hvor alle lande er repræsenteret. Det bør undgås, at

G20 efter IMF-årsmødet overtager drøftelserne og når til enighed på G20-mødet.

Så får man en lidt underligt beslutningshierarki, nemlig at dem, som har udnævnt

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

sig selv til at være G20, beslutter på vegne af os alle sammen. Jeg forventer, at

der i Økofin vil være bred enighed om det. Men også her er det jo sådan, at nogle

er med i G20, og andre er det ikke. Derfor er det selvfølgelig i dansk interesse, at

der bliver et forløb, hvor man beslutter tingene dér, hvor de reelt bør besluttes.

Formanden

takkede økonomiministeren for den fine pædagogiske fremlæggelse

af de meget komplicerede emner. Det var hendes indtryk, at der var udbredt til-

fredshed hermed.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3190 (konkurrenceevne) den 10.-11. oktober 2012

Dagsordenspunkterne 1-5 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort

med undtagelse af underpunkt 1b, som hører under Klima- og Energiministeriets

ressort, og underpunkt 1c, som hører under Kulturministeriets ressort.

Dagsordenspunkterne 6-8 hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelsers ressort.

Erhvervs- og vækstministeren forelagde alle punkterne.

Formanden

nævnte, at da uddannelsesministeren var blevet far natten før, hav-

de hun accepteret, at det var erhvervs- og vækstministeren som forelagde alle

punkterne på dagsordenen.

Erhvervsministeren:

Jeg skal udover mine egne punker også forelægge dags-

ordenens punkt 6-8, fordi

–

som formanden nævnte

–

der er kommet en lille ny

radikal til verden. Det kan man jo glæde sig over. Uddannelsespolitik er ikke min

spidskompetence, og derfor er jeg glad for, at jeg har god back up med. Dagsor-

denens punkt 6 er til forhandlingsoplæg.

Jeg vil på egne vegne forelægge én sag med henblik på tidligt forhandlingsop-

læg, nemlig dagsordenens punkt 5 om Kommissionens forslag til fælles rammer

for markedsføring af produkter.

1. Europæisk industripolitik

Rådsmøde 3190

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

a) Kommissionens meddelelse om industripolitik

–

Forelæggelse ved Kommissionen/udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0582

b) Kommissionens strategi for bæredygtig konkurrenceevne i

byggesektoren og i dennes virksomheder

–

Forelæggelse ved Kommissionen/udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0433

c) Kommissionens meddelelse om kulturelle og kreative sektorer

–

Forelæggelse ved Kommissionen/udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0537

Erhvervsministeren:

Dette punkt vedrører europæisk industripolitik, der er på

dagsordenen til orientering og drøftelse.

Punktet indeholder følgende områder:



Orientering om den kommende meddelelse om industripolitik.

Orientering om den nye meddelelse om kulturelle og kreative sektorer.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde



Orientering og udveksling af synspunkter om Kommissionens strategi for bæ-

redygtig konkurrenceevne i byggesektoren.

Vedtagelse af rådskonklusionerne om Kommissionens meddelelse om cen-

trale støtteteknologier og europæisk innovationspartnerskab om råstoffer.

Kommissionens meddelelse om kulturelle og kreative erhverv understreger vig-

tigheden af, at medlemsstaterne og EU skal prioritere indsatsen for de kulturelle

og kreative erhverv i arbejdet med at skabe vækst i Europa.

Regeringen er enig i, at de kulturelle og kreative erhverv spiller en vigtig rolle i

indsatsen for at skabe vækst og jobs i EU.

Kommissionens strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren har til

formål at styrke konkurrenceevnen i byggesektoren og sætte fokus på, hvordan

byggesektoren kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund.

Regeringen støtter Kommissionens strategi, herunder at anvendelse af kommu-

nikationsteknologi kan styrke konkurrenceevnen i byggesektoren.

Det sidste emne under punktet om europæisk industripolitik er rådskonklusioner-

ne om centrale støtteteknologier og europæisk innovationspartnerskab om råstof-

fer.

Punktet var tidligere et selvstændigt punkt på dagsordenen, men indgår nu under

diskussionen om europæisk industripolitik.

Rådskonklusionerne understreger nødvendigheden af at tilpasse og strømline

EU's politikker for centrale støtteteknologier, så mulige synergier udnyttes bedst

muligt.

De støtteteknologier, der er tale om, er blandt andet mikro- og nanoelektronik og

industriel bioteknologi.

Regeringen finder det positivt, at der er fokus på at skabe bedre rammebetingel-

ser for udviklingen og brugen af disse teknologier.

Regeringen kan på den baggrund støtte udkastet til rådskonklusioner.

Finn Sørensen

savnede en ordentlig forklaring på, hvorfor det er vigtigt, at EU

regulerer det. Det kunne godt løbe lidt koldt ned ad ryggen på ham, når han læ-

ste, at formålet var at styrke det indre marked for byggeriet. Resultatet af det har

været, at byggesektoren stort set er ved at bryde sammen. Der er snart ikke no-

gen organiseret byggeindustri i Danmark.

I samlenotatet omtales et strategisk trepartsforum, der skal være med til at snak-

ke om europæisk industripolitik. Det skal bestå af Kommissionen, Medlemssta-

terne og "repræsentanter for sektoren". Kan erhvervsministeren garantere, at der

blandt disse "repræsentanter for sektoren" også vil være fagforeningsfolk?

Han ville gerne vide, hvad det betyder helt konkret, når der står, at der skal ske en

hurtigere vedtagelse af håndhævelsesdirektivet, og hvad tidsplanen er.

Erhvervsministeren

svarede Finn Sørensen, at lønmodtagerne også er med

blandt "repræsentanter for sektoren".

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

NOT

Erhvervsministeren ville sende et notat om håndhævelsesdirektivet.

Finn Sørensen

var glad for svaret vedrørende lønmodtagerrepræsentanter.

2. Centrale støtteteknologier og Europæiske Innovationspartnerskab

om råstoffer

–

Rådskonklusioner

KOM (2012) 0341

Rådsmøde 3190

–

bilag 2 (samlenotat side 14)

Erhvervsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Finn Sørensen

bad erhvervsministeren være opmærksom på LO's høringssvar.

Han syntes, LO havde en vigtig pointe, når LO beklager, at Kommissionen sam-

menstiller øget udbud af erhvervsfaglige medarbejder med forslag om virksom-

hedsinternt udstationerede. Det mindede ham om løndumping.

Erhvervsministeren

lovede at være opmærksom på LO's høringssvar.

3. Europarådets resolution om en Europæisk forbrugerdagsorden

–

øget tillid og vækst

–

Rådsresolution

KOM (2012) 0225

Rådsmøde 3190

–

bilag 2 (samlenotat side 21)

Erhvervsministeren:

Der er tale om en smal dagsorden for rådsmødet. Denne

sag, som jeg vil nævne til orientering, drejer sig om en rådsresolutionen om for-

brugerdagsordenen.

Kommissionen vedtog den 22. maj 2012 en europæisk forbrugerdagsorden, der

indeholder Kommissionens strategi for forbrugerområdet for de kommende år.

Strategien har til formål at forbedre håndhævelsen og klageadgangen for forbru-

gerne og at give forbrugerne øget viden, så de bliver bedre i stand til at begå sig

på markedet.

Resolutionen støtter de mål og indsatsområder, der fremhæves i den europæiske

forbrugerdagsorden.

Regeringen støtter på den baggrund Kommissionens forbrugerdagsorden og

formandskabets rådsresolution.

Pia Adelsteen

spurgte, hvordan man har tænkt sig at give forbrugerne en bedre

viden, så de bedre kan begå sig på markedet.

Erhvervsministeren

svarede, at det primært er oplysning og kampagner, der

lægges an til.

4. Kommissionens meddelelse

”Akten for det indre marked –

12 forslag

til at fremme vækst og styrke tilliden”

–

Politisk drøftelse

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

KOM (2011) 0206

Rådsmøde 3190

–

bilag 2 (samlenotat side 29)

KOM (2010) 0608 - bilag 7 (regeringens høringssvar til

Kommissionen)

KOM (2011) 0206

–

bilag 1 (henvendelse af 24/5-11 fra DA)

KOM (2010) 0608

–

bilag 9 (udtalelse fra Europaudvalget til

Kommissionen)

KOM (2010) 0608

–

bilag 10 (Kommissionens svar på

Folketingets udtalelse)

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 127

EU-note (10) - E 15 (notat af 12/11-10)

EU-note (10) - E 13 (notat af 10/11-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 505 (side 1355, senest behandlet i

EUU 27/5-11)

Erhvervsministeren:

Akten for det indre marked blev lanceret af Kommissionen i

foråret 2011. Den indeholder 12 nøgleinitiativer for vækst fra Kommissionen.

Det er målsætningen at opnå endelig vedtagelse af initiativerne inden udgangen

af 2012. Det er dog usikkert, om det kan nås for alle initiativerne.

Under det danske EU-formandskab prioriterede vi akten for det indre marked højt.

Af de 12 nøgleinitiativer afsluttede det danske EU-formandskab forslaget, der

forbedrer små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, forslaget om

socialøkonomiske investeringsfonde og forslaget om revision af standardiserings-

systemet.

Derudover vil jeg gerne fremhæve, at det lykkedes at opnå enighed om placerin-

gen af den centrale første instans i det fælles europæiske patentenhedssystem.

Der udestår nu kun, at Rådet og Europa-Parlamentet kan blive enige om de sid-

ste udeståender i den såkaldte enhedspatentforordning, så hele aftalen kan en-

deligt vedtages inden udgangen af 2012.

På rådsmødet forventer jeg en drøftelse af akten for det indre marked og forsla-

gene heri samt en præsentation fra Kommissionen af akten for det indre marked

II med dets 12 nye nøgleinitiativer.

I Akten for det indre marked II er det lykkedes os fra Danmarks side at få sat fin-

geraftryk på initiativerne, nemlig initiativerne om:



E-fakturering.

Bedre betalingsmuligheder online.

Moderniseringen af reglerne om produktsikkerhed.

Mobilitet for borgerne.

Jeg er glad for, at forslaget om e-fakturering og online betalinger indgår i Kom-

missionens udspil.

I februar var jeg vært ved et møde med mine europæiske ministerkollegaer, hvor

vi netop blev enige om, at digitale betalingsmuligheder skulle gøres mere gen-

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

nemsigtige, sikre og funktionelle. Herunder at hovedparten af fakturaer skulle

sendes elektronisk i 2020.

På den baggrund ser jeg frem til en god og konstruktiv drøftelse på rådsmødet.

Jakob Ellemann-Jensen

ville gerne vide, om erhvervsministeren mente, det var

noget, der rykkede noget, altså hvilken betydning akten ville have.

Placeringen af patentdomstolen har jo været en sten i skoen i nogen tid, så det er

godt, at der er en løsning på vej. Han spurgte, hvad det betyder for tidsplanen

med hensyn til enhedspatentet.

Lisbeth Bech Poulsen

syntes, det lød spændende med socialt iværksætteri

gennem solidariske investeringsfonde. Hun bad erhvervsministeren uddybe, hvis

man har flere informationer på nuværende tidspunkt.

Pia Adelsteen

pegede på, at nogle af de 12 punkter handler om, at der skal gø-

res noget for, at alle lande implementerer de regler, der allerede er vedtaget. Det

mente hun egentlig, det var Kommissionens opgave at sørge for.

Erhvervsministeren

pegede i svaret til Jakob Ellemann-Jensen på, at man i de

nye nøgleinitiativer inden for det indre marked bl.a. fokuserer på det digitale indre

marked, hvor der faktisk ligger et meget stort potentiale. Når man digitaliserer og

automatiserer virksomhederne, bliver der flere arbejdspladser, og dermed styrker

man væksten i Europa. Det er alt sammen noget, der batter noget. E-fakturering

vil også være med til at lette virksomhedernes administrative opgaver. Erhvervs-

ministeren tilføjede, at han var blevet spurgt af en journalist: "Hvornår virker det;

kan du garantere, at der sker noget?" Hertil havde han svaret, at akten ikke er

løsningen, men et anslag til, at man kan starte en udvikling.

Vedrørende enhedspatentet sagde erhvervsministeren, at i disse uger forhandles

der mellem Rådet og Parlamentet om de sidste hjørner. Det er klart, at det skal

være færdigt først, men det ligger klart, at der bliver fundet en løsning, så man

kan godt allerede nu begynde at forberede implementeringen i de enkelte lande.

Med enhedspatentet bliver det billigere at etablere et patent, og det bliver også

billigere at beskytte det. Dermed skaber vi grundlag for langt flere arbejdspladser i

Europa i konkurrence med USA og Asien.

NOT

Erhvervsministeren tilbød Lisbeth Bech Poulsen at sende et notat, som kunne

være lidt mere uddybende.

Jakob Ellemann-Jensen

syntes, det lød fint, at det kun drejede sig om nogle

uger, før enhedspatentet gik i orden. Han spurgte, hvilken betydning det vil have

for ratifikationen.

Erhvervsministeren

var ikke sikker på, at det ville ske inden for et par uger, men

forhandlingerne er i gang. Ratifikationsproceduren

–

også i Danmark

–

kan gå i

gang, så snart der ligger en egentlig aftale. Der vil blive indkaldt til forhandlinger

mellem partierne, for enhedspatentet indebærer jo en suverænitetsafgivelse. Er-

hvervsministeren glædede sig over, at den seneste suverænitetsafgivelse var

gennemført af et fuldstændigt enigt folketing.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Kommissionens forslag til fælles rammer for markedsføring af

produkter (NLF-pakken)

–

Tidlig forelæggelse

KOM(2011) 0764, KOM(2011) 0765, KOM(2011) 0766, KOM(2011) 0768,

KOM(2011) 0769, KOM(2011) 0770, KOM(2011) 0771, KOM(2011) 0772,

KOM (2011) 0773

Rådsmøde 3190

–

bilag 2 (samlenotat side 38)

Erhvervsministeren:

Jeg nævner denne sag om Kommissionens forslag til fæl-

les rammer for markedsføring af produkter med henblik på tidligt forhandlingsop-

læg.

Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet den 11. oktober 2012, men for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmøde som A-punkt.

Kommissionen fremsatte den 21. november 2011 en pakke, som indeholder ni

produktdirektiver. Pakken kaldes NLF-pakken.

Pakken består af 9 direktiver. Direktiverne er alle tekniske og omhandler mar-

kedsføring af:



Elektriske og elektroniske produkter.

Trykbeholdere.

Elevatorer.

Måleinstrumenter.

Eksplosivstoffer til civil brug.

Pyrotekniske artikler.

Udstyr til brug i eksplosiv atmosfære.

Formålet med pakken er at tilpasse direktiverne til Europa-Parlaments og Rådets

afgørelse nr. 768 fra 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter.

Tilpasningen af de ni direktiver skal sikre, at lovgivningen for en lang række pro-

dukter strømlines, så det bliver lettere for virksomhederne at forstå og forholde sig

til reglerne.

Det vil muliggøre en mere klar og entydig placering af ansvar og forpligtelser hos

virksomheder i hele distributionskæden

–

fra producent til importør og distributør.

Danmark støttede vedtagelsen af afgørelsen i 2008, da den ville være med til at

skabe mere forudsigelige og gennemskuelige regler i forhold til de forskellige pro-

duktområder.

Problemet i dag er, at produktdirektiverne hver især er vedtaget på forskellige

tidspunkter.

Det gør, at regelsættene indeholder store forskelle. For eksempel forskelle på de

centrale definitioner, krav til producenter og importører samt mærkningskrav. Det

kan gøre det svært for både virksomheder og myndigheder at skabe klarhed

over, hvad der egentligt gælder.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

I praksis skal pakken medvirke til at sikre mere lige konkurrencevilkår for virk-

somhederne og færre administrative byrder, da virksomhederne kun skal forholde

sig til én type lovgivning.

Derudover bidrager pakken til en mere effektiv markedsovervågning for myndig-

hederne, hvilket gerne skulle skabe et mere sikkert indre marked for forbrugere,

arbejdstagere og miljøet.

Regeringen lægger derfor vægt på, at bestemmelserne i afgørelsen indføres i de

ni direktiver på en konsistent måde.

Pakken drejer sig alene om at få tilpasset direktiverne til afgørelsen.

Der er dog én undtagelse, idet der i direktivet om pyrotekniske artikler gennemfø-

res en indholdsmæssig ændring.

Regeringen støtter denne ændring. Ændringen betyder, at der i fremtiden fortsat

kan anvendes visse typer eksplosiver til airbags i biler. Hvis ændringen ikke bliver

foretaget, vil der ikke kunne bruges airbags i biler efter den 3. juli 2013. Det er

noget, I skal bide mærke i.

De ni eksisterende direktiver er gennemført i dansk lovgivning i en række love og

bekendtgørelser. Vedtagelsen af pakken vil betyde, at den relevante danske lov-

givning også skal justeres med henblik på at sikre, at de danske regler afspejler

afgørelsens bestemmelser.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslagene til de ni produktdirektiver

i NLF-pakken.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede forhandlingsoplægget. Det lyder udmærket, at

man vil strømline disse områder. Han spurgte, hvad det betyder i forhold til

mærkning og godkendelse af virksomheder. Skal vi f.eks. have større mærkater?

Merete Riisager

kunne støtte forhandlingsoplægget, selv om hun have nogle

betænkeligheder ved denne type reguleringer. Hun bad erhvervsministeren for-

klare, hvordan han ville sikre, at det bliver implementeret på en måde, som bliver

så skånsom som mulig for virksomhederne. Hun forstod, at det på kort sigt ville

medføre administrative byrder, mens fordelene ville komme på lidt længere sigt.

I anledning af det, erhvervsministeren nævnte om airbags, ville hun gerne vide,

hvad erhvervsministeren ellers var stødt på af komplikationer eller uhensigts-

mæssigheder for virksomhederne.

Finn Sørensen

ville ikke udelukke, at der kunne være forbedringer i noget af det,

der foreslås, men fra Enhedslistens side må det blive et nej til forhandlingsoplæg-

get, idet der er et meget springende punkt, nemlig det, der står på side 44 i sam-

lenotatet: "Forslagene introducerer en ny beskyttelsesklausulprocedure på fæl-

lesskabsplan, som træder i kraft, hvis en medlemsstat eller Kommissionen er

uenig i en medlemsstats nationale foranstaltning." Som han læste det, udhuler

det det enkelte lands mulighed for at lave bedre regler end dem, Kommissionen

fastsætter.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Pia Adelsteen

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg, idet man forsøger at

forenkle reglerne.

Erhvervsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke kommer nye

mærkningsregler i forbindelse med direktivforslaget.

Han sagde til Merete Riisager, at når man ændrer nogle regler, kan det umiddel-

bart på kort sigt give nogle administrative byrder, fordi man skal foretage indbe-

retningerne på en anden måde, men på længere sigt vil det give fordele, at man

ikke skal forholde sig til 8 forskellige regelsæt.

Erhvervsministeren svarede Finn Sørensen på spørgsmålet om beskyttelses-

klausuler, at hvis et produkt er farligt i ét EU-land, er det faktisk også farligt i alle

andre EU-lande, så situationen er nærmest den omvendte af den, Finn Sørensen

beskrev.

Erhvervsministeren havde overvejet, om han i anledning af Finn Sørensens ind-

læg skulle holde et længere marxistisk foredrag om nødvendigheden af regule-

ring af markedet for at varetage lønmodtagernes interesser og som eksempel

nævne arbejderne på en fjernsynsfabrik, som arbejder under 8 forskellige regel-

sæt, som gør, at produktiviteten ikke er optimal, således at der blive færre jobs i

Europa. Han ville imidlertid nøjes med at sige, at det er i lønmodtagernes interes-

se, at man harmoniserer reglerne og forenkler dem.

Finn Sørensen

følte sig ikke overbevist af erhvervsministeren svar vedrørende

beskyttelsesklausulproceduren, idet Kommissionen ikke forholder sig til, om den

foranstaltning, man har lavet i et land, er god eller ej. Kommissionen får magt til at

bestemme. Det var han ikke tryg ved.

Finn Sørensen ville give et kort marxistisk svar, nemlig at hvis man gør status

over de sidste 40 års udvikling, er realiteten den, at EU-reguleringen har svækket

lønmodtagernes rettigheder

–

senest med en række domme fra EU-Domstolen.

Erhvervsministeren

replicerede, at hvis man ser på, hvordan danske lønmodta-

gere var stillet for 40 år siden, ville han i al beskedenhed minde om, at man har

øget beskæftigelsen i Danmark og fået øget velstand og øget velfærd.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde

ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af det Europæiske Institut

for Innovation og Teknologi

–

Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0817

Rådsmøde 3190

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Erhvervsministeren:

Denne sag forelægges til forhandlingsoplæg. Vedtagelsen

af den nye forordning er nødvendig af tre grunde:

For det første fordi det økonomiske grundlag for EIT skal flyttes fra FP7 til Hori-

sont 2020. EIT

skal hermed leve op til Horisont 2020’s hovedmålsætninger.

For det andet skal der sikres en mere effektiv organisation. Dette er i tråd med

den uafhængige evaluering af EIT, som blev foretaget i 2010. Ændringen inde-

bærer bl.a., at direktørens driftsansvar for EIT’s virksomhed præciseres og styr-

kes. Endvidere vil organisationen blive mere effektiv, da antallet af bestyrelses-

medlemmer går ned fra 24 til 12 medlemmer. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at

der i juli måned er blevet udpeget et dansk medlem af bestyrelsen, nemlig for-

manden for det strategiske forskningsråd, Peter Olesen.

For det tredje skal der skabes en større grad af gennemsigtighed

i EIT’s beslut-

ninger og daglige drift. Dette opnås bl.a. gennem oprettelsen

af et stakeholders’

forum

–

interessentforum

–

som vil fungere som en hurtig informationskanal mel-

lem medlemsstaterne og EIT

–

inklusive de oprettede KICs

–

Knowledge and

Innovation Communities.

Regeringen finder ændringerne ønskelige og nødvendige. De lever op til de an-

befalinger, som er med i den uafhængige evaluering af EIT fra 2010 samt de an-

befalinger, som er opstået gennem drøftelser i Rådet.

Regeringen støtter derfor udkastet til ændring af forordningen for oprettelsen af

EIT.

Lykke Friis

sagde, at Venstre støtter punktet vedrørende det europæiske institut

for innovation og teknologi. For god ordens skyld tilføjede hun, at budgettet be-

handles, når man på et senere tidspunkt skal diskutere de finansielle perspektiver

med finansministeren. Hvis der kommer til at mangle penge, er Venstre mere

interesseret i det europæiske forskningsråd end i dette institut.

Finn Sørensen

henviste til de tidligere drøftelser af sagen, hvor Enhedslisten

havde været imod dette institut. Enhedslisten kan ikke bakke op om forhandlings-

oplægget, som jo vil indebære budgetstigninger.

Merete Riisager

sagde, at i Liberal Alliance mener man, at når det handler om

forskning og uddannelse i relation til EU, skal man fokusere på udvikling af sam-

arbejdet. Derfor er der meget sympatiske elementer i forslaget. Hun bad dog er-

hvervsministeren forklare, hvordan man kunne undgå at havne i en "pick the win-

ner" strategi, altså at man koncentrerede sig om nogle "hypede" områder. Her

havde Liberal Alliance nemlig den holdning, at man ikke kan forudse, hvor guldet

ligger, når det drejer sig om forskning.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Desuden bad hun erhvervsministeren om at sige lidt om evalueringen af de hidti-

dige resultater.

Erhvervsministeren

erklærede sig enig i det, Lykke Friis sagde om budgettet og

gav herefter ordet til uddannelsesministerens embedsmand, Niels Agerhus.

Nils Agerhus

sagde i anledning af Merete Riisagers spørgsmål vedrørende stra-

tegien, at antallet af KIC’s vil afhænge af, hvor stort budgettet bliver, men for øje-

blikket regner man med, at der bliver tale om en ret omfattende proces knyttet til

det rammeprogram, som der er bred opbakning til. De emner, der vælges, knytter

sig til de forskellige samfundsudfordringer, som er en del af grundlaget for det nye

Horisont 2020 program.

Vi er i en meget tidlig fase, så man kan ikke evaluere projektet endeligt, men på

nuværende tidspunkt har instituttet udover at etablere et sekretariat i Budapest

oprettet tre KIC’s, der er oprettet master- og ph.d.-skoler, hvor der er mere end

1300 studerende, der er udviklet over 100 nye produkter, der er ansøgt om 25

patenter, og der er opstartet 2700 virksomheder. Instituttet har leveret de resulta-

ter, som var forventet.

Merete Riisager

sagde, at Liberal Alliance vil følge projektet med stor interesse,

fordi der er nogle rigtigt gode hensigter med det. Men det drejer sig for Danmarks

vedkommende om 473 mio. kr. for hele perioden, så der er tale om et betragteligt

beløb sammenlignet med forskningsprojekter i Danmark. Hun ville ikke sige nej til

forhandlingsoplægget, men det var med nogen grad af betænkelighed, at hun

støttede det. Hun ville opfordre uddannelsesministeren til, når han kom tilbage, at

vurdere, hvad værdien af projektet er.

Formanden

ville

–

da erhvervsministeren havde overtaget rådsmødepunkterne

vedrørende uddannelse med meget kort varsel

–

foreslå, at man lavede den afta-

le, at hvis udvalget stillede skriftlige spørgsmål, ville de blive besvaret inden

rådsmødet.

Erhvervsministeren

bekræftede, at det var en aftale.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne

for

formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 –

rammeprogram for

forskning og innovation (2014-2020)”

–

Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0810

Rådsmøde 3190

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (10) - bilag 238 (udkast til dansk positionspapir

vedr. EU's rammeprogram)

EUU alm. del (09) - bilag 175 (inspirationskatalog om

videreudvikling af EU's rammeprogram og notat med forslag til

danske prioriteter)

EUU alm. del (10) - svar på spørgsmål 137 (om udformningen af

8. rammeprogram)

Rådsmøde 3133 - bilag 5 (redegørelse vedr. rådsmøde

konkurrenceevne 5-6/12-11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 553 (side 1216 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 25/5-12)

Erhvervsministeren:

Dagsordenens punkt 7 handler om ”regler for deltagelse” i

det kommende forsknings- og innovations rammeprogram, Horisont 2020, hvor

det cypriotiske EU-formandskab lægger op til vedtagelse af en delvis generel ind-

stilling.

”Regler for deltagelse” er som bekendt en del af Horisont 2020

pakken, som ud-

dannelsesministeren forelagde til forhandlingsoplæg op til Konkurrenceevne-

rådsmødet i maj måned.

En ændring af de nuværende regler for deltagelse er helt central i forhold til at

sikre forenkling. Vores forskere og virksomheder skal bruge deres tid på forskning

og ikke på administration.

Der er primært to udeståender i forhandlingerne i øjeblikket. Det første vedrører

spørgsmålet om én standardiseret medfinansieringsrate og det andet spørgsmå-

let om forskeraflønning.

Vedrørende det første har regeringen arbejdet for at sikre en radikal forenkling af

de gældende regler, hvor introduktionen af en standardiseret medfinansieringsra-

te for såvel direkte som indirekte omkostninger er central.

De igangværende forhandlinger har dog vist et ønske om at bevare muligheden

for at beregne indirekte omkostninger, og regeringen er indstillet på at finde et

balanceret kompromis.

Fra flere sider er der udtrykt skepsis over for den nye model. For en række af de

større aktører på området gælder det, at de har oprettet egne systemer til at

håndtere registrering af såvel direkte som indirekte omkostninger.

Omvendt virker komplicerede bureaukratiske regler som en barriere for særligt

små og mellemstore virksomheders deltagelse i programmet.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Kommissionen har beregnet, at over 99 pct. af de nuværende støttemodtagere i

FP7 vil få den samme eller højere finansieringsrate af deres forskning i Horisont

2020.

Det har derfor været den danske holdning at holde fokus på det større simplifice-

ringsbillede og ikke lave komplicerede særregler for de få undtagelser.

Vedrørende det andet spørgsmål om forskeraflønning ønsker nogle medlemssta-

ter at bryde med de nuværende principper om aflønning i forhold til omkostnings-

niveau. Argumentet er, at forskere fra EU12 som følge af denne beregningsme-

kanisme får langt lavere løn end forskere fra de øvrige medlemsstater, hvilket de

frygter, kan skabe skævvridning og talentflugt.

Fra dansk side er det afgørende, at man ikke går på kompromis med kravet om

excellence, samt at en løsning selvfølgelig skal være i overensstemmelse med

finansforordningen.

Et kompromisforslag fra formandskabet relaterer sig til muligheden for at belønne

forskere med ekstra ”grants” inden for et nærmere defineret loft. Denne mulighed

eksisterer faktisk allerede i dag.

Fra dansk side vil vi naturligvis kunne støtte dette, dersom loftet på beløbet hol-

des på det lavest mulige niveau.

Lykke Friis

sagde, at ingen kunne være imod forenkling og afskaffelse af "red

tape", men med hensyn til det udestående, der var vedrørende "overhead", hav-

de hun forstået det på den måde, at hvis man vælger den model, som regeringen

p.t. satser på, altså fuldstændig harmonisering, er der en risiko for, at det bliver

vanskeligere at få GTS-institutter med under programmet. Danske universiteter

og GTS argumenterer for, at regeringen indtager samme position som Tyskland,

Spanien, Polen og en række andre lande, nemlig at der skal være en mulighed

for i højere grad at dække de indirekte omkostninger. Vi skal passe på med at

simplificere det så meget, at det går ud over erhvervslivets mulighed der for at på

penge fra disse kasser.

I anden omgang spurgte Lykke Friis, om den enighed med hende, erhvervsmini-

steren gav udtryk for med hensyn til budgettet, også indebar, at vi kunne støtte

det synspunkt, som Tyskland og Spanien m.fl. havde, at der skal være valgfrihed,

når det drejer sig om "overhead".

Nils Agerhus

svarede, at det som udgangspunkt er regeringens holdning, at det

er vigtigt at holde fast i, at man skal forenkle bestemmelserne og have ensartede

rater, men vi må konstatere, eftersom der er flere og flere lande, som gerne ser

en opdeling, er det nok dér, vi lander. Over 90 procent af projekterne vil have

gavn af det, der bliver foreslået.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

8. Det europæiske forskningsrum

a) Meddelelse fra Kommissionen til Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

’Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om

videnskabelig topkvalitet og vækst’

–

Præsentation/diskussion

KOM (2012) 0392

Rådsmøde 3190

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

b) Meddelelse fra Kommissionen til Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

’Bedre adgang til videnskabelig

information: Større udbytte af de

offentlige investeringer i forskning’

–

Præsentation/diskussion

KOM (2012) 0401

Rådsmøde 3190

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

c) Kommissionens henstilling om adgang til og bevaring af

videnskabelig information

–

Præsentation/diskussion

Rådsmøde 3190

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Erhvervsministeren:

Punkt 8 handler om opfølgning på Kommissionens medde-

lelse om etablering af et reelt indre marked for viden

–

det europæiske forsknings-

rum. Med andre ord de udfordringer og barrierer der skal fokuseres på for at ska-

be de bedst mulige rammebetingelser for forsknings- og innovationsaktiviteter i

Europa.

Kommissionen har identificeret fem hovedindsatsområder, hvor der er et særligt

behov for at styrke indsatsen på europæisk og nationalt plan.

Det handler om:

1. Øget effektivitet i nationale forskningssystemer.

2. Forbedret samarbejde og konkurrence på tværs af landegrænser.

3. Et mere åbent arbejdsmarked for forskere.

4. Øget ligestilling.

5. Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information.

Regeringen støtter op om indsatsen og hilser en bedre monitorering af indsatsen

velkommen. Det er vigtigt at skabe synergi og undgå overlap landene imellem.

Vi skal sikre fremdrift gennem en løbende monitorering og gensidig læring og

sammentænke de forskellige indsatser.

Kommissionen foreslår, at udvikling af det europæiske forskningsrum knyttes til

arbejdet med ”det europæiske semester” og den proces, der er forbundet med

arbejdet, herunder også indarbejdelse af initiativer i de nationale reformprogram-

mer.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Regeringen kan også støtte dette.

Finn Sørensen

henviste til, at der vedrørende formål og indhold under punkt 3.1 i

samlenotatet står at formålet er: "Et mere åbent arbejdsmarked for forskere her-

under sikre transparent og åben rekruttering, give ikke-nationale og ikke-herboen-

de adgang til nationale bevillinger, sikre at forskere kan tage deres bevilling med

til et andet land, øge mobilitet mellem universiteter og virksomheder ..." Det men-

te han mindede påfaldende om harmonisering af reglerne på dette område. Man-

ge af de ting, der står, kan i og for sig være udmærkede målsætninger

–

hvem er

ikke tilhænger af, at forskere kan bevæge sig frit?

–

men han mente, det ville føre

til en harmonisering af reglerne om forskning og universiteter og den slags.

Erhvervsministeren

svarede, at der ikke lægges op til en decideret lovændring,

som kunne føre til harmonisering. Der er tale om et samarbejde mellem landene.

Finn Sørensen

var godt klar over, at der på dagsordenen kun stod to meddelel-

ser og en henstilling, men meget af EU-lovgivningen drejer sig jo om mere har-

monisering, hvilket Kommissionen har fået til opgave at gennemføre med hjem-

mel i traktaten. Hvis man kigger på de 5 hovedindsatsområder, som Kommissio-

nen mener, der særlig skal sættes ind på, er der mange af dem, som vil medføre

EU-regulering. Så er vi på vej ind i en harmonisering, hvilket er et stort principielt

skridt.

Erhvervsministeren

gentog, at der ikke er tale om øget harmonisering, men

at landene samarbejder.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3191 (udenrigsanliggender

–

udviklingsdelen)

den 15. oktober 2012

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort og blev fore-

lagt af udviklingsministeren.

Udviklingsministeren:

Jeg vil i dag forelægge udviklingspunkerne på rådsmødet

for udenrigsanliggender, som finder sted den 15. oktober 2012. Jeg skal prøve at

gøre det kort på grund af det fremskredne tidspunkt.

Alle punkterne er til orientering.

1. Udviklingsdagsordenen post 2015/opfølgning på Rio+20

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3191

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (11)

–

bilag 277 (Rio+20 om forhandlingsteksten

vedr. Rio+20)

EUU alm. del (11)

–

bilag 278 (forhandlingsteksten vedr. Rio+20

konferencen og kommentarer fra EU og G77 samt EU’s skriftlige

kommentarer)

Udviklingsministeren:

Det første punkt på dagsordenen drejer sig om de globa-

le mål, vi skal have sat efter 2015, hvor 2015-målene løber ud. Der er tale om to

processer, man kan sige. Den ene er processen vedrørende 2015-målene. Den

kommer til at foregå i et højniveaupanel, som generalsekretæren har nedsat med

Storbritanniens premierminister og Liberias og Indonesiens præsidenter som for-

mænd. De vil fremlægge et bud på overvejelser omkring 2015-målene i maj-juni.

Den anden proces er den, der startede i Rio, hvor man skal lave et sæt af globale

bæredygtighedsmål. Det kommer til at foregå i en åben arbejdsgruppe med 30

medlemmer, som også bliver nedsat nu. Den skal se på de globale bæredygtig-

hedsmål. Håbet et naturligvis, at de to processer smelter sammen i ét sæt af glo-

bale bæredygtighedsmål, som virkelig kan sætte den globale udviklings dagsor-

den efter 2015. Det er det, vi arbejder på.

Drøftelsen på rådsmødet vil bidrage til en meddelelse fra Kommissionen, som

ventes at blive præsenteret i 2013. Og så skal der drages rådskonklusioner under

det irske formandskab i løbet af foråret. Det er meget kort skitseret det, der er

tanken.

Der er forskellige positioner blandt EU-landene. Nogle mener, at man skal være

forsigtig med at komme med hurtige konklusioner, men vente på den internatio-

nale debat. Andre lande lægger sig fast på, at det skal være med fortsat fokus på

fattigdom. En tredje position er måske, at det er meget vigtigt at få balanceret et

globalt sæt af gode fattigdomsmål og mål for miljø

–

altså et samlet sæt af bære-

dygtighedsmål. Det er nok dét, der er den danske position.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Lisbeth Bech Poulsen

gjorde opmærksom på, at FN's 2015-mål meget handle-

de om kvantiteter

–

f.eks. hvor meget fattigdommen skulle nedbringes med, og

hvor mange der skulle gå i skole

–

og spurgte, om man i de kommende mål også

ville komme noget ind om kvaliteten, altså f.eks. om uddannelse af lærere og

fremskaffelse af bøger.

Hun mindede om, at både udviklingsministeren og statsministeren havde sagt, at

Danmark ville følge op på diskussionen om et grønt BNP, fordi det ville være es-

sentielt i forhold til at få en bæredygtig økonomi, og spurgte, om der var andre

lande, som havde udtrykt samme ønske.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at hvis man ville have indflydelse på, hvad det

blev for mål, måtte man komme med noget nu. Det var han helt sikker på, ud-

viklingsministeren også ville gøre, men han ville gerne høre lidt mere om det.

Udviklingsministeren

sagde til Lisbeth Bech Poulsen, at der ikke kun skal være

tale om kvantitet, og at man f.eks. på skoleområdet også skal se på kvaliteten af

undervisningen og på, om lærerne er godt nok uddannet.

Udviklingsministeren bekræftede over for Lisbeth Bech Poulsen, at det bestemt er

regeringens ambition at gå videre, når det gælder et grønt nationalregnskab. Vi

støtter det internationale Waves-initiativ, hvor man globalt prøver at få nye ideer

til, hvordan vi kan sikre, at man inddrager natur og miljø langt mere. Det så han

frem til at drøfte fremadrettet med Folketingets udvalg i forbindelse med den hø-

ring, der er planlagt.

Udviklingsministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen er i gang

med at fastlægge vor position fremadrettet angående Rio+20 målene. Den vil

blive fastlagt i løbet af de næste par uger. Vi har tidligere drøftet, hvordan Dan-

mark skulle lægge sig, og i forbindelse med de nuværende 2015-mål har vi foku-

seret på fattigdom, uddannelse og sundhed. Det skal vi fortsat gøre. Fremadrettet

er ambitionen, at vi om 15 år helt har udryddet den ekstreme fattigdom. Det har

været regeringens ambition, at der også skal være mål inden for det miljømæssi-

ge område, hvor det er helt oplagt at føje energi til. Vi skal øge ambitionen, når vi

fastsætter mål

–

både for "people" og for "planet", som de siger i FN i New York.

Ambitionen er bestemt også at skabe sammenhæng på tværs. Udviklingsministe-

ren tilføjede, at der er en proces i gang, så der ikke kun bliver fastlagt en konkret

dansk linje, men at der foregår et nordisk samarbejde mellem udviklingsministre-

ne, hvor vi prøver at lave en form for idékatalog. Spørgsmålet er, om man skal gå

meget hurtigt frem, eller om man skal lade debatten modnes og også høre på de

refleksioner, der er i de fattigste lande. Det drejer sig om at finde den rigtige ba-

lance mellem at være udfarende og at få sat gang i en stærk global dialog. Ud-

viklingsministeren mente, at 2015-målene virkelig har styrket det internationale

udviklingssamarbejde. De har skabt ny optimisme og gejst og fokuseret udvik-

lingssamarbejdet. Det må vi ikke miste.

EU’s støtte til bæredygtige forandringer i transitionssamfund

–

Politisk drøftelse

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

JOIN (2012) 0027

Rådsmøde 3191

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udviklingsministeren:

Dette punkt drejer sig om EU's støtte til bæredygtige for-

andringer i overgangssamfund, altså samfund der bevæger sig meget hastigt

frem mod nogle demokratiske omvæltninger. Drøftelsen er baseret på en medde-

lelse fra den 3. oktober om, hvordan Europa kan bruge de erfaringer, man har fra

støtte i Øst- og Centraleuropa, fra nabolandene i Syd og Øst og fra det arabiske

forår, og samlet se på hvordan man kan udvikle EU's instrumenter og politikker til

at støtte den slags demokratiske omvæltninger. Den lægger megen vægt på at

inddrage lokalt ejerskab, inddrage civilsamfund, og den fokuserer på rettigheder.

Vi støtter fra regeringens side en sammenhængende indsats, der bredt ser på,

hvordan man kan støtte lande i den type af omvæltninger.

EU’s tilgang til modstandskraft: Erfaringer fra

fødevaresikkerhedskriser

–

Politisk drøftelse

KOM (2012) 0586

Rådsmøde 3191

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 547 (side 1110, senest behandlet i

EUU 3/5-12)

Udviklingsministeren:

Dette dagsordenspunkt drejer sig om EU's tilgang til

modstandskraft. Det drejer sig om erfaringerne fra de initiativer, der er taget. Der

er kommet en meddelelse fra Kommission, som trækker på de tidligere erfaringer.

Især de to store programmer: SHARE-programmet på Afrikas Horn, som Dan-

mark under EU-formandskabet var meget aktivt medvirkende til at udvikle. Og

AGIR-programmet i Sahelregionen. Begge programmer forsøger at gøre en ind-

sats i regioner plaget af både sult, tørke, politiske omvæltninger, ustabilitet og

usikkerhed. Det er hensigten at se på de erfaringer, der er. Det handler i høj grad

om at danne bro mellem den korte, humanitære indsats, og det lange udviklings-

perspektiv. Helt konkret kan man f.eks. sige, at i stedet for at give fødevarehjælp

kunne man give penge til lokalbefolkningen, så den kunne købe hos de lokale

landmænd. Så havde de pengene, hvis regnen kom, så de kunne købe såsæd i

stedet for at få mad. Hvis de ikke får penge, kan de ikke investere i udvikling og

dermed skabe fremskridt.

Det handler også om at danne bro mellem typisk etårige humanitære bevillinger

og mere langsigtede udviklingsbevillinger, sådan at man med det samme tænker

langsigtet og tænker på: Hvordan kan vi både imødekomme de humanitære be-

hov, men sikre, at lokalbefolkningen også får øget modstandskraft, både til at

komme ud af krisen, men også til at stå imod, hvis der kommer nye kriser.

Det er formålet med drøftelsen. Det er jo den måde, vi også planlægger den dan-

ske indsats på, bl.a. i Sahelområdet. Det er desværre en tænkning, som vi nok får

øget brug for i fremtiden i takt med øget ustabilitet, klima- og miljøkonflikter, jord-

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

skælv, oversvømmelser og andre katastrofer. Det er et arbejde, vi støtter meget

aktivt op omkring, og som vi også prøver at bakke op om med vores egen danske

indsats.

4. Udviklingsfinansiering

–

Rådskonklusioner

KOM (2012) 0366

Rådsmøde 3191

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2011) 0637

–

bilag 1 (henvendelse fra Concord Danmark

af 2/5-12)

EUU alm. del (12)

–

bilag 2 (henvendelse af 4/10-12 fra Concord

Danmark)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 547 (side 1106, senest behandlet i

EUU 3/5-12)

Udviklingsministeren:

Udviklingsfinansiering drøftes på baggrund af EU's regn-

skabsrapport om udviklingsfinansiering for 2012. Der skal vedtages endelige

rådskonklusioner. Rapporten ser både på udviklingsbistanden og på andre finan-

sieringsformer, klimafinansiering, handel, udvikling, skatteområdet osv. Det er

derfor en bredere drøftelse.

Bistandsniveauet så vi på allerede i maj måned, da vi drøftede, hvordan det går

med EU's målsætning på 0,7 pct. i 2015. Det var desværre en lidt nedslående

drøftelse. Der er relativt langt til, at EU samlet når målet på 0,7 pct. af BNI i udvik-

lingsbistand i 2015, som man lovede i 2005. Faktisk vil det med det nuværende

tempo tage 25 år ekstra at nå målet. Vi presser fra dansk side selvfølgelig meget

aktivt på. Vi har også lavet en lille klub af lande. Der har været meget "hype" om

at komme ind i G7 og G20. Derfor har vi lavet en G0,7-klub af lande, der giver

mere end 0,7 pct. Det er faktisk en meget eksklusiv klub indtil videre. Den er mere

eksklusiv end både G7 og G8. Vi håber, at det selvfølgelig kan få flere lande til at

melde sig ind og gå med. Briterne går heldigvis foran og fastholder et stærkt en-

gagement i at nå de 0,7 pct. i 2015. Det vil så være det første G8-land, der faktisk

når målet og dermed er med i både G8 og G0,7.

I rapporten er der også drøftelser af innovative mekanismer. Danida Business

Finance og Danida Business Parnerships bliver fremhævet som nogle innovative

måder til at tiltrække øgede investeringer også fra det private erhvervsliv og se på

jobskabelse og virksomhedernes ansvar.

Der er forskellige positioner i debatten. Der er nogle, der mener, at man skal se

på klimafinansieringen. Andre mener, vi skal drøfte de mere overordnede betin-

gelser for udviklingsfinansieringen. Vi vil fastholde vores pres på udviklingsfinan-

sieringen, altså at landene skal levere, men vi skal selvfølgelig også tænke inno-

vativt.

Jeg vil gerne i forbindelse med dette punkt rette en mindre misforståelse. Der står

i rapporten, at Danmark vil nå 1 pct. af BNI i 2015. Det er en fejl. Regeringen har

gjort det meget klart, at målsætningen er at nå 1 pct. af BNI. Det er det fortsat.

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

Men det vil ske over en årrække. Vi har gjort klart, at vi ikke kan sætte en præcis

tidsramme. Det er en fejl, som Kommissionen er gjort opmærksom på. Der er tale

om en afrapportering. Der er ikke tale om en fremadrettet drøftelse af årstal.

Jakob Ellemann-Jensen

havde lagt mærke til, at der i samlenotatet tales om en

styrkelse af skatteområdet i udviklingslandene. Det mente han var en helt nød-

vendig hjørnesten for at få en økonomisk bæredygtig udvikling. Her kunne vi bi-

drage, idet vi har erfaringer med at inddrive skatter.

Finn Sørensen

glædede sig over, at det var gået op for Jakob Ellemann-Jensen,

at skatteinddrivelse er nødvendig for samfundet.

Han fandt det positivt, at udviklingsministeren kæmper for at få hele EU til at leve

op til en hurtigere realisering af målsætningen på de 0,7 pct., og mente godt, vi

også herhjemme kunne være lidt mere ambitiøse.

Lone Loklindt

havde hæftet sig ved, at målet er at få de to processer

–

2015-

målene og Rio+20

–

til at køre sammen, sådan at de kan blive fælles efter 2015.

Hun spurgte, om man kan forestille sig, at finansieringen også bliver en del af det,

man forpligter sig til.

Udviklingsministeren

bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at skatter

spiller en stigende rolle i udviklingssamarbejdet. Vi må sikre, at verdens fattigste

lande tilvejebringer et indtægtsgrundlag, så de kan investere mere aktivt i uddan-

nelse og sundhed.

Kommissionens meddelelse skal selvfølgelig have fokus på en styrket europæisk

indsats. Det er noget af det, vi vil fremhæve, når vi kommer til Bruxelles.

Finn Sørensen

nævnte, at der også var et problem med illegal flytning af kapital.

Hvis man får en bedre rapportering fra de multinationale selskaber, vil det selvføl-

gelig hjælpe lidt, men der vil nok stadig væk være nogle sorte områder. Derfor

kunne han godt tænke sig, at man tog mere håndfast fat på udveksling af skatte-

informationer på internationalt plan eller multilateralt plan

–

hvad man nu kan blive

enige om. Man kunne også stille krav til virksomhederne om, at de skulle oplyse,

hvem der ejede dem. Finn Sørensen spurgte, om det er noget, man allerede ar-

bejder med, eller som udviklingsministeren vil tage op.

Udviklingsministeren

fandt det vigtigt, at man bremser illegale finansoverførsler.

Han henviste til nogle beregninger, som viste, at de illegale finansoverførsler var

10 gange så store som den samlede udviklingsfinansiering. Det er der bestemt

grund til at gøre noget ved, og det er noget, Danmark bakker aktivt op om.

EU’s samarbejde med civilsamfundet i eksterne

relationer

–

Rådskonklusioner

KOM (2012) 0492

Rådsmøde 3191

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Udviklingsministeren:

Kommissionen har offentliggjort en meddelelse om EU's

samarbejde med civilsamfund i fattige lande. Vi nærede måske en overgang lidt

en frygt for, at meddelelsen ville fokusere meget på, at vi skulle bruge de folkelige

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

organisationer til at levere nogle ydelser. Det er heldigvis en meget mere visionær

og fremadrettet meddelelse, som virkelig fokuserer på civilsamfundets og de fol-

kelige organisationers meget vigtige rolle, når det drejer sig om at påvirke den

politiske dialog og gå ind i politikformuleringsprocesser

–

og også være uafhæn-

gige aktører, når det drejer sig om at skabe udvikling. De medvirker til at skabe

åbenhed og ansvarlighed hos regeringerne. Det er en linje, vi bakker meget op

om. Vi ser derfor meget positivt på meddelelsen. Den stemmer overens med

danske prioriteter og den danske strategi.

Det skal omsættes til praktisk bistand. Det kan tage et stykke tid. Vi så gerne, at

der blev mere fokus på det rettighedsbaserede. Vi så gerne, at der blev mere fo-

kus på ligestilling og på partnerskaber imellem civilsamfundsorganisationerne.

Overordnet er vi altså meget positive over for denne meddelelse. Der bliver ved-

taget rådskonklusioner.

Jakob Ellemann-Jensen

var ikke overrasket over, at mange af høringssvarene

støttede ideen om at fremme samarbejdet med civilsamfundet. Bekymringerne

gælder implementeringen. Han spurgte, hvordan vi arbejder for at sikre, at det

ikke bliver ved de udmærkede hensigter, men bliver til virkelighed.

Finn Sørensen

henledte opmærksomheden på det høringssvar, der ligger fra

Concord Danmark, og spurgte, hvilke konsekvenser udviklingsministeren ville

drage af kritikken, bl.a. af at "Agenda for Change" og konklusionerne ikke define-

rer en klar rolle for civilsamfundet. Han mente, Concord Danmark har en meget

vigtig pointe, når de siger, at rådskonklusionerne bør have en central målsætning

om at skabe bedre rammer for civilsamfundets deltagelse og arbejde i udviklings-

landene.

Lone Loklindt

mente, det først og fremmest gælder om opfordre til, at målene

bliver så ambitiøse, som der nu kan blive enighed om. Hun slog til lyd for, at der

også kommer konkrete mål for miljømæssig bæredygtighed, sådan at vi kan sik-

re, at også den rige verden forpligtes til de samme mål. 2015-målene har været

lidt af en gratis omgang for den rige del af verden. Jo bredere spektret bliver, jo

bedre, for så bliver der social kohærens, når politikkerne spiller sammen.

Udviklingsministeren

henviste i svaret til Jakob Ellemann-Jensen til, at der i

meddelelsen også er et bud på, hvordan det skal implementeres i praksis. Det

skal forhåbentlig føre til nogle konkrete målsætninger for de støttemekanismer,

der er i EU for øget inddragelse af civilsamfundet, føre til engagement i konkrete

EU-programmer og etablering af fælles moderniseringsmodaliteter. Der skal være

en køreplan for udmøntningen på landeniveau. Vi vil fra dansk side presse på for,

at civilsamfundet bliver inddraget i den konkrete opfølgning af meddelelsen.

I svaret til Finn Sørensen erkendte udviklingsministeren, at "Agenda for Change"

måske ikke havde tilstrækkelig fokus på civilsamfundet. Det er netop derfor, den-

ne meddelelse er så vigtig. Vi har presset på for, at det blev en ambitiøs medde-

lelse. Han hæftede sig ved, at Concord Danmark roser udkastet til rådskonklusio-

ner. Det fokuserer ikke kun på, at man bruger civilsamfundets organisationer til at

levere en ydelse, men at man bruger dem som aktive forandringsagenter, som

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 46: Offentligt referat fra Europaudvalgsmøde 5/10-12

1. Europaudvalgsmøde

kan påvirke regeringerne og skabe politisk forandring, der kommer befolkningen

til gavn. Vi er glade for, at meddelelsen lægger så stor vægt på det.

Udviklingsministeren bekræftede over for Lone Loklindt, at målene ikke kun skal

gælde for de fattige lande, men at man skal øge engagementet i alle lande.

Social beskyttelse i EU’s udviklingsarbejde

–

Rådskonklusioner

KOM (2012) 0446

Rådsmøde 3191

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Udviklingsministeren:

Rådet har tidligere anmodet Kommissionen om at lave et

forslag til social beskyttelse i EU's udviklingsarbejde. Det fremhæver virkelig, at

beskyttelse er en vigtig, retfærdig og effektiv måde at lave fattigdomsbekæmpelse

på

–

og også i virkeligheden en inklusiv, bæredygtig udvikling. Det her handler om

sociale sikkerhedsnet, det handler om pensioner, det handler om sygesikring, det

handler om brede sociale programmer i verdens fattige lande. Det er der rigtigt

meget perspektiv i. Det er heldigvis noget, der spirer frem rigtigt mange steder.

Vi støtter op omkring det både i vores egen strategi og i vores drøftelser i EU: Vi

arbejder på, at det lægger særligt vægt på det rettighedsbaserede og særligt ta-

ger hensyn til fattige, sårbare, udsatte grupper, kvinder, børn og unge. Men også

at social beskyttelse er en universel rettighed for alle.

Det er det budskab, vi også vil tage til Bruxelles med. Her bliver der igen tale om

rådskonklusioner.