EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 453: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24. juni 2013

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-456/12Titel og kortsagsresuméOSagen vedrører: 1) Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes ogopholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr.1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og93/96/EØF med hensyn til betingelserne for retten til ophold for en unionsborgersfamiliemedlemmer, der har statsborgerskab i et tredjeland, anvendes analogt,således som det var tilfældet i Domstolen dom i sag C-370/90, Surinder Singh, og isag C-291/05, Eind, når en unionsborger vender tilbage til den stat, hvor denpågældende er statsborger, efter i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF samt sommodtager af tjenester som omhandlet i artikel 56 TEUF, at have opholdt sig i enanden medlemsstat? 2) Hvis ja, er det da et krav, at unionsborgerens ophold i enanden medlemsstat har haft en vis mindstevarighed, for – ved unionsborgerenstilbagevenden til den medlemsstat, i hvilken den pågældende har statsborgerskab –at unionsborgerens familiemedlem, der er statsborgerskab i et tredjeland, har ret tilophold i denne stat? 3) Hvis ja, kan dette krav også opfyldes, såfremt der ikke ertale om et uafbrudt ophold, men ophold af en vis hyppighed såsom ugentligeophold i weekenden eller regelmæssige besøg? 4) Fortabes den eventuelle ret for etfamiliemedlem, der er statsborger i et tredjeland, til ophold på grundlag af EU-retten som følge af den tid, der går fra unionsborgerens tilbagevenden til denmedlemsstat, i hvilken den pågældende har statsborgerskab, til det tidspunkt, hvorfamiliemedlemmet, der er statsborger i et tredjeland, under omstændigheder som dei denne sag foreliggende, slutter sig til denne unionsborger i denne medlemsstat?ProcesskridtDomDato25.06.13

SSagen vedrører: 1) Sag nr. 201108230/1/V4: Kan en tredjelandsstatsborger, der erfamiliemedlem til en unionsborger, der bor i den medlemsstat, i hvilken han erstatsborger, men som arbejder i en anden medlemsstat for en dér hjemmehørendearbejdsgiver, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende udlede enret til ophold på grundlag af EU-retten? 2) Sag nr. 201007849/1/V2: Kan entredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, der bor i denmedlemsstat i hvilken han er statsborger, men som i forbindelse med sit arbejde foren i samme medlemsstat hjemmehørende arbejdsgiver rejser frem og tilbage til enanden medlemsstat, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggendeudlede en ret til ophold på grundlag af EU-retten?Malaysia Dairy IndustriesSagen vedrører: Spørgsmål 1) Er begrebet ond tro i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/95ÆF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om varemærker, artikel 4, stk. 4, litra g), udtryk for enretsstandard, der kan udfyldes i overensstemmelse med national ret, eller er der taleom et EU-retligt begreb, som skal undergives en ensartet fortolkning i hele EU?Spørgsmål 2) Hvis begrebet ond tro i direktiv 2008/95ÆF, artikel 4, stk. 4, litra g),er et EU-retligt begreb, skal begrebet da forstås således, at det kan væretilstrækkeligt, at ansøgeren på ansøgnings-tidspunktet havde eller burde havekendskab til det udenlandske mærke, eller stilles der yderligere krav til ansøgerenssubjektive forhold for at nægte registrering? Spørgsmål 3) Kan en medlemsstatvælge at indføre en særegen beskyttelse af udenlandske mærker, som i relation tilkravet om ond tro adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, litra g), i direktiv 200S/95ÆF,f.eks. ved at stille et særligt krav om, at ansøgeren havde eller burde have haftkendskab til det udenlandske mærke?Laboratoires CTRS mod KommissionenPåstande: Kommissionens beslutning af 25. maj 2012, hvorefter der blev givetafslag på en ansøgning om markedsføringstilladelse for »Orphacol — cholsyre«,annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-131/12Titel og kortsagsresuméGoogle Spain et Google mod AgenciaEspañola de Protección de DatosSagen vedrører bl.a.: 1. Hvad angår den territoriale anvendelse af direktiv 95/46 ogfølgelig de spanske databeskyttelsesregler: 1.1. Kan der siges at foreligge en»virksomhed eller et organ« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv95/46, når der foreligger en eller flere af følgende situationer: – såfremt denvirksomhed, der leverer søgemaskinen, i en medlemsstat etablerer et kontor eller etdatterselskab, der skal sørge for reklame og salg af reklameplads i søgemaskinen, ogsom retter sine aktiviteter mod borgerne i denne stat Eller – såfremtmodervirksomheden udpeger et datterselskab, der er etableret i dennemedlemsstat, som sin repræsentant og registeransvarlige for to konkreteedbregistre, der har forbindelse til oplysninger om de kunder, der har indgået aftalemed den nævnte virksomhed om visning af reklamer eller – såfremt kontoret ellerdatterselskabet, der er etableret i en medlemsstat, videregiver de anmodninger ogkrav, som både de berørte personer og de kompetentedatabeskyttelsesmyndigheder sender til kontoret eller datterselskabet, tilProcesskridtGADato25.06.13

modervirksomheden, der er etableret uden for Den Europæiske Union, selv omdette samarbejde foregår på frivilligt grundlag? 1.2. Skal artikel 4, stk. 1, litra c), idirektiv 95/46 fortolkes således, at der anvendes »midler […], som befinder sig påden pågældende medlemsstats område« såfremt en søgemaskine gør brug af spiderseller robotter for at lokalisere og registrere oplysninger fra websites, der befindersig på servere i denne medlemsstat eller såfremt der gøres brug af en medlemsstatsdomænenavn, og søgningerne og resultaterne organiseres afhængigt af dennemedlemsstats sprog? 1.3. Kan en midlertidig lagring af de af søgemaskinerneregistrerede oplysninger fra internettet anses for at være anvendelse af midler somomhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46? Såfremt det sidste spørgsmålbesvares bekræftende, kan tilknytningskriteriet da siges at være opfyldt, nårvirksomheden under henvisning til konkurrencemæssige årsager nægter at oplyse,hvor den lagrer disse registre? 1.4. Uafhængigt af besvarelsen af ovenståendespørgsmål og især i tilfælde af, at Den Europæiske Unions Domstol finder, attilknytningskriterierne, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 95/46, ikke foreligger, skaldirektiv 95/46 om databeskyttelse da finde anvendelse i lyset af artikel 8 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i den medlemsstat, hvorkonfliktens tyngdepunkt befinder sig, og hvor der er mulighed for en mere effektivbeskyttelse af EU-borgernes rettigheder? 2. Hvad angår søgemaskinernes aktivitetsom leverandør af oplysninger set i forhold til direktiv 95/46 om databeskyttelse:2.1. For så vidt angår den internetaktivitet, der foretages af virksomheden»Google«’s søgemaskine som leverandør af oplysninger, og som består i atlokalisere oplysninger, der er offentliggjort eller lagt på nettet af tredjemænd,registrere disse automatisk, lagre dem midlertidigt og sluttelig gøre dem tilgængeligefor internetbrugerne i en vis prioriteret orden, når oplysningerne indeholderpersondata om tredjemænd […] skal da en aktivitet som den beskrevne [nåroplysningerne indeholder persondata om tredjemænd] fortolkes som værendeomfattet af begrebet »behandling af personoplysninger« som omhandlet i artikel 2,litra b), i direktiv 95/46? 2.2. Såfremt det foregående spørgsmål besvaresbekræftende og i forhold til en aktivitet som beskrevet ovenfor: Skal artikel 2, litrad), i direktiv 95/46 fortolkes således, at den virksomhed, der forvaltersøgemaskinen »Google«, er »registeransvarlig« for de persondata, der er indeholdt ide websites, den har registreret? 2.3. Såfremt det foranstående spørgsmål besvaresbekræftende: Kan den nationale databeskyttelsesmyndighed (i det foreliggendetilfælde AgenciaEspañola de Protección de Datos), der skal beskytte de rettigheder,der er omhandlet i artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv 95/46, rettedirekte henvendelse til virksomheden »Google«’s søgemaskine for at kræve, atdenne virksomhed fjerner registrene over oplysningerne, uden først eller samtidigtat rette henvendelse til indehaveren af den website, der indeholder oplysninger, derer offentliggjort af tredjemand? 2.4. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,bortfalder forpligtelsen for disse søgemaskiner til at overholde nævnte rettigheder,da, når de oplysninger, der omfatter personoplysninger, er offentliggjort lovligt aftredjemand og fortsat fremgår af den oprindelige website? 3. For så vidt angårrækkevidden af retten til sletning og retten til indsigelse i forhold til den såkaldteret til at blive glemt forelægges følgende spørgsmål: 3.1. Skal retten til sletning ogblokering af oplysninger, der er reguleret i artikel 12, litra b), i direktiv 95/46, ogretten til indsigelse, der er reguleret i samme direktivs artikel 14, litra a), fortolkessåledes, at de omfatter den berørte parts ret til at rette henvendelse tilsøgemaskinerne for at forhindre registrering af den pågældendespersonoplysninger, der er offentliggjort på tredjemands website, under påberåbelseaf, at den pågældende ikke ønsker, at oplysningerne kommer til internetbrugerneskendskab, fordi den pågældende finder, at oplysningerne kan komme ham til skadeeller ønsker, at de slettes, selv om der er tale om oplysninger, der er offentliggjortlovligt af tredjemand?C-149/12PXeda International SA og Pace International LLC mod Europa-KommissionenPåstande: Rettens dom i sag T-71/10 ophæves. Annullation af beslutning omafvisning af at optage diphenylamin (»DPA«) i bilag I til Rådets direktivDom27.06.13

91/414/EØF ( 1 ), og hvori det blev fastslået, at medlemsstaterne skulletilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder DPA, indenden 30. maj 2010. Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at dentræffer afgørelse i det annullationssøgsmål, som appellanterne havde anlagt.Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger (herundersagsomkostningerne ved Retten).C-93/12AgrokonsultingSagen vedrører: 1) Skal effektivitetsprincippet, som er blevet udviklet i DenEuropæiske Unions [Domstols] retspraksis, og princippet om effektivdomstolsbeskyttelse, der er forankret i artikel 47 i Den Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse principper ikke tillader ennational processuel bestemmelse som forvaltningsproceslovens artikel 133, stk. 1,hvorefter den retslige kompetence i forvaltningsretlige sager angåendegennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik alene afhængeraf hjemstedet for den forvaltningsmyndighed, der har udstedt den anfægtedeforvaltningsakt, når man betænker, at bestemmelsen ikke tager hensyn til arealetsbeliggenhed og sagsøgerens bopæl? 2) Skal ækvivalensprincippet, som er blevetudviklet i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, fortolkes således, at detikke tillader en national processuel bestemmelse som forvaltningsproceslovensartikel 133, stk. 1, hvorefter den retslige kompetence i forvaltningsretlige sagervedrørende gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitikalene afhænger af hjemstedet for den forvaltningsmyndighed, der har udstedt denanfægtede forvaltningsakt, når henses til § 19 i overgangs- og afsluttendebestemmelser vedrørende ændring og supplering af forvaltningsprocesloven (derregulerer retternes kompetence i nationale forvaltningsretlige sager vedrørendelandbrugsarealer)?Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske UnionPåstande: Rådets afgørelse 2011/853/EU af 29. november 2011 om undertegnelsepå Unionens vegne af den europæiske konvention om retlig beskyttelse afadgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester annulleres. Rådet for Den EuropæiskeUnion tilpligtes at betale sagens omkostninger.ČastaSagen vedrører: 1. Hvordan skal begrebet »kapital, der repræsenterer […]pensionsrettigheder« i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til Rådets forordning (EØF,Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd iDe europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte idisse Fællesskaber, som ændret ved Rådets forordning nr. 723/2004 (herefter»tjenestemandsvedtægten«), forstås? Omfatter begrebet pensionsrettighedsniveauetfastsat både i form af den aktuarmæssige modværdi og i form af den fastsattetilbagekøbsværdi som defineret i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII tiltjenestemandsvedtægten, således som fastsat inden ikrafttrædelsen af forordningnr. 723/2004, eller skal det identificeres med kun et af disse begreber, og hvis ikke,hvordan adskiller det sig da fra disse begreber? 2. Udelukker artikel 11, stk. 2, ibilag VIII til tjenestemandsvedtægten, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, itraktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Lissabontraktaten,anvendelsen af den metode til beregning af pensionsrettigheder, der er opstillet i §105a, stk. 1, i lov nr. 155/1995 om pensionsforsikring og i administrativbekendtgørelse nr. 587/2006 om detaljerede ordninger for gensidig overførsel afpensionsrettigheder i forbindelse med De Europæiske Fællesskaberspensionsordning? Er det i denne sammenhæng relevant, at denneberegningsmetode i en specifik sag medfører, at de pensionsrettigheder, dertilbydes overført til EU-pensionsordningen, ansættes til et niveau, som ikke engangudgør halvdelen af de bidrag, som en tjenestemand har betalt til den nationalepensionsordning? 3. Skal Domstolens dom af 16. december 2004, sag C-293/03,Gregorio My mod Office national des pensions (ONP), fortolkes således, at detDom27.06.13

personlige vurderingsgrundlag med henblik på beregningen af værdien af depensionsrettigheder, der skal overføres til EU-pensionsordningen ved hjælp af enaktuarmæssig metode, som er afhængig af forsikringsperioden, også omfatter denperiode, hvorunder EU-tjenestemanden forud for datoen for fremsættelse afanmodningen om overførsel af pensionsrettighederne allerede har deltaget i EU-pensionsordningen?C-284/12Deutsche LufthansaSagen vedrører: 1) Medfører en af Kommissionen truffet afgørelse, som ikke erblevet anfægtet, om at indlede en formel undersøgelsesprocedure i henhold tilartikel 108, stk. 3, andet punktum, TEUF, at en national ret i en sag, der angårtilbagesøgning af ydede betalinger og undladelse af fremover at foretage betalinger,er bundet til Kommissionens retsopfattelse i åbningsskrivelsen med hensyn tilbedømmelse af statsstøttens karakter? 2) Såfremt det første spørgsmål besvaresbenægtende: Skal foranstaltninger, der gennemføres af en offentlig virksomhedsom omhandlet i artikel 2, litra b), nr. i), i Kommissionens direktiv 2006/111/EFaf 16. november 2006 (EUT L 318, s. 17-25, »gennemskuelighedsdirektivet«), somdriver en lufthavn, i støttemæssig henseende anses for selektive foranstaltningersom omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF alene af den grund, at de kun er til gavnfor de luftfartsvirksomheder, der benytter lufthavnen? 3) Såfremt det andetspørgsmål besvares benægtende: a) Er kriteriet selektivitet ikke opfyldt, når denoffentlige virksomhed, som driver lufthavnen, på en gennemskuelig måde giver alleflyselskaber, der [org. s. 3] beslutter at benytte lufthavnen, de samme betingelserherfor? b) Gælder dette også, når den, der driver lufthavnen, forfølger en bestemtforretningsmodel (her: samarbejde med de såkaldte lavprisselskaber – low-cost-carriers), og betingelserne for benyttelsen er tilpasset denne kundekreds og derforikke er lige attraktive for alle flyselskaber? c) Foreligger der under alleomstændigheder en selektiv foranstaltning, når den væsentligste del af lufthavnenspassagerer over mange år kun benytter ét flyselskab?Malaysia Dairy IndustriesSagen vedrører: Spørgsmål 1) Er begrebet ond tro i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2008/95ÆF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om varemærker, artikel 4, stk. 4, litra g), udtryk for enretsstandard, der kan udfyldes i overensstemmelse med national ret, eller er der taleom et EU-retligt begreb, som skal undergives en ensartet fortolkning i hele EU?Spørgsmål 2) Hvis begrebet ond tro i direktiv 2008/95ÆF, artikel 4, stk. 4, litra g),er et EU-retligt begreb, skal begrebet da forstås således, at det kan væretilstrækkeligt, at ansøgeren på ansøgnings-tidspunktet havde eller burde havekendskab til det udenlandske mærke, eller stilles der yderligere krav til ansøgerenssubjektive forhold for at nægte registrering? Spørgsmål 3) Kan en medlemsstatvælge at indføre en særegen beskyttelse af udenlandske mærker, som i relation tilkravet om ond tro adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, litra g), i direktiv 200S/95ÆF,f.eks. ved at stille et særligt krav om, at ansøgeren havde eller burde have haftkendskab til det udenlandske mærke?Europa-Kommissionen mod Den Franske RepublikSagsøgerens påstande:Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold tilartikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 1 ved i artikel 33 ilov nr. 2009-258 af 5. marts 2009 om audiovisuel kommunikation 2 at indføre etyderligere gebyr, der pålægges udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.Europa-Kommissionen mod Republikken PolenPåstand: Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 5, nr. 1) og 2) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser forGA27.06.13

tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktionaf kulbrinter, idet den har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger medhenblik på at sikre, at adgangen til at udføre prospektering, efterforskning ogproduktion af kulbrinter kan ske uden nogen form for forskelsbehandling af deinteresserede virksomheder, og at tilladelserne til denne aktivitet fordeles gennemen procedure, hvor alle interesserede virksomheder kan indgive en ansøgning, ogefter kriterier, der er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende forudfor fristen for indgivelse af ansøgninger. Republikken Polen tilpligtes at betalesagens omkostninger.C-59/12BKK Mobil Oil mod ZentralezurBekämpfungunlauterenWettbewerbse.V.Sagen vedrører: Skal artikel 3, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, litra d), i direktiv2005/29/EF om urimelig handelspraksis fortolkes således, at det forhold, at enlovbestemt sygekasse giver sine medlemmer (vildledende) oplysninger med hensyntil ulemperne ved at flytte til en anden lovbestemt sygekasse, også kan anses for enerhvervsdrivendes handling, der udgør en virksomheds handelspraksis over forforbrugerne?Simone Gardella mod Istitutonazionale della previdenza socialeSagen vedrører: 1) Skal artikel 20, 45, 48 og 145-147 i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 15 i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinderfor nationale bestemmelser eller en national administrativ praksis, i medfør afhvilke en arbejdstager i en medlemsstat ikke kan overføre pensionsbidrag, som erblevet indbetalt til en socialsikringsordning i hans hjemstat, hvor han tidligere varforsikret, til pensionsordningen i et internationalt organ, som er beliggende på enanden EU-medlemsstats område, hvor han arbejder og er forsikret? 2) Skal det –også på baggrund af det ovenfor anførte – være muligt at udøve retten til atoverføre bidrag selv i mangel af en særskilt aftale mellem den medlemsstat, hvoriarbejdstageren er statsborger, eller arbejdstagerens pensionsinstitut på den ene sideog det internationale organ på den anden side?Laboratoires CTRS mod KommissionenPåstande: Kommissionens beslutning af 25. maj 2012, hvorefter der blev givetafslag på en ansøgning om markedsføringstilladelse for »Orphacol — cholsyre«,annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.DemirSagen vedrører: I. Skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, at den finderanvendelse på en materiel og/eller formel betingelse for den førsteindrejsetilladelse, også selv om en sådan betingelse – som i denne sag en foreløbigopholdstilladelse – bl.a. har til formål at forhindre ulovlig indrejse og ulovligtophold forud for indgivelse af ansøgning om en opholdstilladelse og for så vidtkan anses for en foranstaltning som omhandlet i præmis 85 i dommen af 21.oktober 2003 i de forenede sager C-317/01 og C-369/01, Abatay m.fl., der kanskærpes? II.a. Hvilken betydning skal der i denne sammenhæng tillægges kravet omlovligt ophold i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80? II.b Har det herved betydning, atindgivelse af en ansøgning efter national ret i sig selv skaber lovligt ophold, sålænge ansøgningen ikke er afslået, eller har det kun betydning, at opholdet, indenen ansøgning indgives, efter national ret anses for ulovligt?HaasováSagen vedrører: 1) Skal artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 90/232/EØF af 14. maj1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i direktiv72/166/EØF, fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse(såsom artikel 4 i lov nr. 381/2001 om aftaler om lovpligtig forsikring for skadeforvoldt ved brug af motorkøretøjer og artikel 6 i [Den Tjekkiske Republiks] lovnr. 168/1999 Sb. om ansvarsforsikring for skade forvoldt ved brug af køretøj),GA04.07.13

hvorefter det civilretlige ansvar for brug af motorkøretøjer ikke omfatter det ikke-økonomiske tab opgjort i et pengebeløb, som de efterladte har lidt som følge af ettrafikuheld forvoldt ved brug af motorkøretøjer? 2) Såfremt det første spørgsmålbesvares med, at den ovennævnte nationale bestemmelse ikke er i strid med EU-forskrifterne, skal bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, 2 og 4, i lov nr. 381/2001 omaftaler om lovpligtig forsikring for skade forvoldt ved brug af motorkøretøjer ogartikel 6 i [Den Tjekkiske Republiks] lov nr. 168/1999 Sb. om ansvarsforsikring forskade forvoldt ved brug af køretøj da fortolkes således, at de ikke er til hinder for,at den nationale ret i medfør af artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 90/232/EØF[udelades] sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i direktiv 72/166/EØF, tilkender deefterladte efter et trafikuheld forvoldt ved brug af motorkøretøjer, i deres egenskabaf skadelidte, retten til erstatning for ikkeøkonomisk tab, herunder økonomiskkompensation?C-57/12Fédération des maisons de repos privées de Belgique (Femarbel) ASBLmod CommissioncommunautairecommuneSagen vedrører: Skal sundhedsydelser i artikel 2, stk. 2, litra f), og sociale ydelser iartikel 2, stk. 2, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked fortolkes således, atdagcentre i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i lov af 24. april 2008udstedt af Commissioncommunautairecommune om etablering afmodtageinstitutioner og plejehjem for ældre, for så vidt som der derved ydes støtteog behandling, der er tilpasset den ældre persons tab af selvstændighed, ogaftencentre i samme lovs forstand, for så vidt som der derved ydes støtte ogsundhedspleje, som deres pårørende ikke kan give dem på varig basis, er udelukketfra direktivets anvendelsesområde?Europa-Kommissionen mod Republikken PolenPåstande: Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til Kommissionens direktiv 2009/145/EF af 26.11.2009 om visseundtagelser med henblik på godkendelse af grøntsagslandracer og -sorter, dertraditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetiskerosion, og af grøntsagssorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi,men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og om handelmed frø af de pågældende landracer og sorter, idet den ikke har vedtaget de love ogadministrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, elleri hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom. Republikken Polentilpligtes at betale sagens omkostninger.X m.fl. mod Minister voorImmigratie en AsielSagen vedrører bl.a.: 1) Udgør udlændinge med en homoseksuel orientering enbestemt social gruppe som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder foranerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af ensådan beskyttelse (EUT L 304, herefter »direktivet«)?Walter Endress mod Allianz Lebensversicherungs-AGSagen vedrører: Skal artikel 15, stk. 1, første punktum, i Rådets andet direktiv90/619/EØF af 8. november 1990 om samordning af love og administrativebestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse afbestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling aftjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF (andetlivsforsikringsdirektiv) under hensyntagen til artikel 31, stk. 1, i Rådets direktiv92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrativebestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring afdirektiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv) fortolkessåledes, at den er til hinder for en bestemmelse – som VVG’s § 5a, stk. 2, fjerdepunktum, som affattet ved tredje lov til gennemførelse af forsikringsretligedirektiver fra Rådet for De Europæiske Fællesskaber af 21. juli 1994 (tredjeDom11.07.13

gennemførelseslov/EØF til VAG) – hvorefter en opsigelsesret eller enindsigelsesret udløber senest et år efter betaling af den første forsikringspræmie,selv når forsikringstageren ikke er underrettet om retten til opsigelse eller til at gøreindsigelse?C-262/12Vent De Colèree.a.Sagen vedrører: I betragtning af den ændrede finansieringsmåde afkompensationen for de meromkostninger, som er blevet pålagt Électricité deFrance og de i artikel 23 i lov nr. 46-628 af 8. april 1946 om nationalisering afelektricitets- og gasindustrien omhandlede ikke-nationaliserede distributører, pågrund af forpligtelsen til at købe elektricitet udvundet i anlæg, der anvendervindenergi, til en højere pris end markedsprisen for den pågældende energi imedfør af lov nr. 2003-8 af 3. januar 2003, skal denne ordning da fremover ansesfor at være en statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, i denforstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelserne i artikel 87 i traktaten omoprettelse af Det Europæiske Fællesskab?DrozdovsSagen vedrører: 1) Er erstatning for ikke-økonomisk skade indregnet i det beløb,der skal dække personskade i medfør af artikel 3 i Rådets første direktiv72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen medforsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 1 i andet direktiv 84/5/EØF af30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer? (1 – Bemærkning fra den spanske oversætter:Læs: artikel 1, stk. 2.) 2) Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel3 i Rådets første direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelseaf medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer ogkontrollen med forsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 i andetdirektiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer da fortolkessåledes, at disse bestemmelser er til hinder for en regel i en medlemsstat, hvorefterdet eksisterende erstatningsansvar i den pågældende medlemsstat begrænses – dvs.maksimumsbeløbet for erstatning for ikkeøkonomisk skade – ved at fastsætte enbeløbsgrænse, som er væsentligt lavere end den i direktiverne og den nationalelovgivning fastsatte beløbsgrænse for så vidt angår forsikringsselskabers ansvar?AbdullahiSagen vedrører: 1. Skal artikel 19 i forordning nr. 343/2003, sammenholdt medartikel 18 i forordning nr. 343/2003, fortolkes således, at en medlemsstat, dermeddeler sit samtykke i henhold til disse bestemmelser, er den medlemsstat, der eransvarlig for behandlingen af en asylansøgning i henhold til artikel 16, stk. 1, førstepunktum, i forordning nr. 343/2003, eller er den nationale prøvelsesinstans, hvisden under en klagesag efter artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 343/2003 –uafhængigt af dette samtykke – når til den opfattelse, at en anden stat er ansvarlig ihenhold til kapitel III i forordning nr. 343/2003 (også når der ikke er rettet enanmodning om overtagelse til denne stat, eller denne ikke meddeler sit samtykke), ihenhold til EU-retten forpligtet til at fastslå denne anden medlemsstats ansvar sombindende for sagen om afgørelse vedrørende klagen? Findes der for så vidt ensubjektiv ret for enhver asylansøger til at få sin asylansøgning behandlet af enbestemt medlemsstat, der er ansvarlig efter disse ansvarskriterier? 2. Skal artikel 10,stk. 1, i forordning nr. 343/2003 fortolkes således, at denmedlemsstat, hvori den første ulovlige indrejse fandt sted (»første medlemsstat«),skal anerkende sit ansvar for behandlingen af en asylansøgning fra entredjelandsstatsborger, når der foreligger følgende faktiske omstændigheder: Entredjelandsstatsborger indrejser ulovligt fra et tredjeland i den pågældende førstemedlemsstat. Den pågældende tredjelandsstatsborger indgiver ikke enasylansøgning i denne medlemsstat. Tredjelandsstatsborgeren udrejser derefter tilet tredjeland. Mindre end tre måneder senere indrejser den pågældendeGA11.07.13

tredjelandsstatsborger ulovligt fra et tredjeland i en anden EU-medlemsstat (»denanden medlemsstat«). Fra denne anden medlemsstat rejser den pågældendetredjelandsstatsborger straks direkte videre til en tredje medlemsstat og indgiverdér sin første asylansøgning. På dette tidspunkt er der forløbet mindre end 12måneder fra den ulovlige indrejse i den første medlemsstat. 3. Skal der, uafhængigtaf besvarelsen af spørgsmål 2, anlægges en anden bedømmelse af den medlemsstat,der er primært ansvarlig i henhold til forordningnr. 343/2003, når der ved den i spørgsmål 2 nævnte »første medlemsstat« er taleom en medlemsstat, hvor det er konstateret, at dets asylsystem udvisersystemmæssige mangler, som svarer til de mangler, der er beskrevet i DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21.1.2011, sag 30 696/09, M.S.S.,uagtet Domstolens dom af 21.12.2012 i de forenede sager C-411/10 og C-493/10?Kan det f.eks. navnlig på forhånd lægges til grund, at et ophold i en sådanmedlemsstat ikke er egnet til at udgøre sådanne faktiske omstændigheder, der kanbegrunde ansvar i henhold til artikel 10 i forordning nr. 343/2003?C-409/11Csonka m.fl. Mod Magyar Állam (den ungarske stat)Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv af 24. april 1972 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring formotorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse(72/166/EØF)?BackaldrinÖsterreich The Kornspitz CompanySagen vedrører: 1. Er et varemærke blevet til »en almindelig betegnelse for en vareeller tjenesteydelse« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2,litra a), i direktiv 2008/95/EF, hvis a. de erhvervsdrivende, selv om de er videndeom, at der er tale om en oprindelsesangivelse, dog som regel ikke gør dette klart forde endelige forbrugere, og b. de endelige forbrugere (også) af denne grund ikkelængere opfatter varemærket som en oprindelsesangivelse, men som almindeligbetegnelse for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret? 2.Foreligger der allerede »passivitet« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt iartikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF, hvis varemærkeindehaverenforholder sig passiv, selv om de erhvervsdrivende ikke gør kunderne opmærksompå, at der er tale om et registreret varemærke? 3. Skal rettighederne til etvaremærke, der som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet tilen almindelig betegnelse for de endelige forbrugere, men ikke inden for handelen,anses for at være fortabt, hvis – og kun hvis – de endelige forbrugere er afhængigeaf denne betegnelse, fordi der ikke findes ligeværdige alternativer?Amazon.com International Sales e.a.Fortolkningen af art. 2 og art. 5, stk. 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret ogbeslægtede rettigheder i informationssamfundet?Dom11.07.13