EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 443
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIGT REFERAT

AF 33. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 31. maj 2013

Kl. 7.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Jeppe

Kofod (S), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA).

Justitsminister Morten Bødskov, klima-, energi- og byg-

ningsminister Martin Lidegaard.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3244 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013

Justitsministeren

meddelte, at der den 6.-7. juni 2013 afholdes rådsmøde om retlige og

indre anliggender i Luxembourg. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på

rådsmødet, som er det andet og sidste formelle rådsmøde under irsk formandskab. Han

ville koncentrere sig om udvalgte, væsentlige sager, nemlig dagsordenens punkt 1, 2, 9,

10, 12 og 15. Som det fremgår af samlenotatet, er nogle af disse sager omfattet af det

danske retsforbehold. Det ville han komme nærmere ind på, hvor det var relevant. Alle

dagsordenspunkter blev forelagt til orientering, og udvalgets medlemmer var velkomne til

at spørge til de sager, han ikke selv nævnte.

1296

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (generel forordning om databeskyttelse)

Orienterende debat

KOM (2012) 0011

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 5)

KOM (2012) 0011 – bilag 8 (henvendelse af 29/4-13 fra KL)

KOM (2012) 0011 – bilag 7 (henvendelse af 14/3-13 fra

Forbrugerrådet og DI)

KOM (2012) 0011 – bilag 6 (henvendelse af 14/3-13 fra Dansk

Arbejdsgiverforening)

KOM (2012) 0011 – bilag 1 (henvendelse fra FEDMA (Den

Europæiske forening for direkte og interaktiv markedsføring)

vedr. Kommissionsforslaget)

EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for

databeskyttelse i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 274 (side 837, senest behandlet i EUU

22/2-13)

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 444, behandlet i EUU 30/11-

12)

Justitsministeren:

Som jeg tidligere har været inde på her i udvalget, er dette en omfat-

tende og kompleks sag. Man kan roligt sige, at forhandlingssituationen ikke er let.

Det irske formandskab har haft databeskyttelsespakken – især forordningsforslaget –

som en af hovedprioriteterne under formandskabet. Situationen er dog den, at der efter

23 mødedage om forordningsforslaget under irsk formandskab fortsat er uenighed om en

lang række vigtige elementer i Kommissionens forslag. Derfor er det stadig min opfattel-

se, at vi er langt fra at nå til politisk enighed.

På rådsmøderne i december 2012 og i marts i år er vi i ministerkredsen blevet enige om,

at arbejdsgruppen skal undersøge muligheden for at indarbejde en såkaldt risikobaseret

tilgang i forslaget. Denne tilgang indebærer, at der skelnes mellem på den ene side de

behandlinger af personoplysninger, som medfører en høj risiko for den registrerede, og

på den anden side de mindre risikofyldte behandlinger. Arbejdet med at integrere den

risikobaserede tilgang i forslaget, herunder især i kapitel 4 om den registeransvarliges

forpligtelser, er i gang. Der er tale om et teknisk vanskelig og tidskrævende arbejde, fordi

strukturen i Kommissionens forslag i et vist omfang skal ændres.

Herudover er vi på rådsmødet i marts blevet enige om, at arbejdsgruppen skal undersøge

mulighederne for at indarbejde så stor fleksibilitet som muligt for den offentlige sektor i

1297

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

forslaget. Det er et meget vigtigt emne for Danmark. Som bekendt ser vi allerhelst fra

dansk side, at reguleringen af dette område sker ved et direktiv frem for ved en forord-

ning. Både af hensyn til den offentlige sektors muligheder for at behandle personoplys-

ninger og af hensyn til at kunne opretholde national lovregulering på særlige områder.

I hvilket omfang fleksibilitet for den offentlige sektor kan indarbejdes i forslaget – og om

dette vil være tilstrækkeligt til at tilgodese vores og andre landes bekymringer – er endnu

ikke afklaret. Det er et juridisk kompliceret spørgsmål, som arbejdsgruppen er i gang med

at undersøge. Det hænger især sammen med, at man som instrument vælger en forord-

ning, samtidig med at man i forordningen overlader en række væsentlige spørgsmål til

den nationale lovgiver. Selv om forhandlingerne ikke er lette, er der visse fremskridt at

spore, som vi fra regeringens side kan støtte. På rådsmødet i marts blev vi enige om, at

udpegelsen af en såkaldt databeskyttelsesansvarlig skal være en frivillig ordning.

Det er vores forventning, at det irske formandskab på rådsmødet i juni vil forelægge en

række konkrete bestemmelser i forordningsforslaget for Rådet til drøftelse. Fra regerin-

gens side finder vi det afgørende, at vi ikke på nuværende tidspunkt lægger os fast på en

bestemt ordlyd i dele af forslaget, som det ikke vil være muligt at vende tilbage til senere i

forhandlingerne. Der udestår således fortsat et stort arbejde. Det gælder ikke mindst i

forhold til fleksibiliteten for den offentlige sektor, og tiden er derfor som nævnt ikke inde til

at opnå politisk enighed. Det er ikke sidste gang, vi kommer til at drøfte dette forslag i

udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

hæftede sig ved, at regeringen ikke vidste, om det ville ende

med en forordning eller et direktiv, og sagde, at fordele og ulemper ved begge bør over-

vejes nøje. Forslagets kombination af delegerede retsakter og sanktionsmuligheder be-

kymrede ham. Han fandt det derudover besynderligt, at regelsættet ikke gælder for EU’s

egne institutioner.

Pia Adelsteen

spurgte, om LO’s og DA’s bekymring for, om den danske arbejdsmar-

kedsmodel er i strid med forslaget, er begrundet, og om regeringen ønsker, at det skal

være en forordning eller et direktiv.

Justitsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen og Pia Adelsteen, at regeringen fore-

trækker et direktiv, men at høringssvarene er forskellige på det område.

Regeringen mener, som Jakob Ellemann-Jensen, at der er for mange delegerede retsak-

ter. Ministeren oplyste, at der er stillet ca. 3.500 ændringsforslag fra Europa-Parlamentet,

så forslaget vil være længe undervejs.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at regeringen vil gøre sit for at opretholde den danske

arbejdsmarkedsmodel.

1298

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle

interesser

Generel indstilling

KOM (2012) 0363

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 53)

Udvalgsmødereferat:

Var på dagsordenen for mødet den 30/11-12 men punktet blev

ikke omtalt

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 150, behandlet i EUU 17/10-

12)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 2 omhandler et forslag til direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle interesser. På rådsmødet forventer for-

mandskabet, at der kan opnås en generel indstilling til forslaget. Regeringen er positivt

indstillet over for forslaget i sin nuværende form.

Formålet med forslaget er at fastlægge bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af

svig og andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser. I henhold til

forslaget har medlemsstaterne pligt til at kriminalisere en række handlinger, der skader

EU’s finansielle interesser. Det drejer sig om svig med EU’s indtægter og udgifter samt

visse andre former for svigagtig adfærd, herunder bl.a. hvidvaskning og bestikkelse. For-

slaget indeholder også nærmere bestemmelser om strafferetlige sanktioner, som med-

lemsstaterne skal fastsætte for overtrædelser, der er omfattet af forslaget. Herudover in-

deholder forslaget bl.a. bestemmelser om konfiskation, straffemyndighed og forældelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i en bestemmelse i traktatens kapitel om bekæmpelse

af svig, som ikke er omfattet af det danske retsforbehold.

I den kompromistekst, som det irske formandskab vil forelægge for Rådet, er hjemlen

imidlertid ændret til artikel 83, stk. 2, i traktatens kapitel om retligt samarbejde i straffesa-

ger. Som anført i samlenotatet er regeringen uenig i Kommissionens valg af hjemmel for

forslaget. Det er derimod regeringens klare opfattelse, at hjemlen for forslaget skal findes

i traktatens artikel 83, stk. 2, hvad der som sagt også er lagt op til i kompromisteksten.

Denne vurdering af hjemmelsspørgsmålet deler vi med stort set alle medlemsstater. Og-

så Rådets Juridiske Tjeneste har i en skriftlig udtalelse vurderet, at den rette hjemmel for

forslaget er artikel 83, stk. 2. Ændringen af hjemmelen indebærer, at forslaget er omfattet

af retsforbeholdet, hvilket som bekendt betyder, at vi ikke deltager i vedtagelsen og heller

ikke er bundet af forslaget.

Pia Adelsteen

spurgte ministeren om, hvad han troede der ville ske nu. Kan man trække

hjemmelsændringen tilbage, når den nu er blevet mødt af så megen kritik?

Ministeren

gentog, at stort set alle er enige i, at hjemmelsændringen er forkert, også Rå-

dets Juridiske Tjeneste.

1299

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om indførelse

af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med

henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det

civil- og handelsretlige område

Orienterende debat

KOM (2011) 0445

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 72 )

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 442, behandlet i EUU 30/11-

12)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs*

Orienterende debat

KOM (2012) 0744

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 84 )

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af

den frie bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en

forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i Den

Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

Præsentation

KOM (2013) 0228

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 93)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Udkast til rådskonklusioner om Kommissionens beretning for 2012

om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder

Vedtagelse

KOM (2013) 0271

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 100)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1300

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

7. EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2013-2016

Vedtagelse

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 104)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Formandskabets orientering om status for forhandlingerne om EU’s

tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK)

Statusorientering

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 107)

Rådsmøde 3018 – bilag 5 (beslutningsreferat af 4/6-10 vedr.

rådsmøde om retlige og indre anliggender 3-4/6-10)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 118

Udvalgsmødereferater:

På dagsordenen for EUU-mødet 30/11-12 men punktet blev ikke

omtalt

EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1010, behandlet i EUU 20/4-

12)

EUU alm. del (09) – bilag 447 (FO, side 1159, forhandlingsoplæg

forelagt 28/5-10)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1301

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

9. Schengen Governance – Ændringsforslag til Schengen-

grænsekodeks**

Statusorientering

KOM (2011) 0560

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 113)

KOM (2011) 0560 – bilag 1 (fransk nærhedsudtalelse af 27/10-

11)

EU-note (11) – E 6 (EU-note af 12/10-11)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 24

EUU alm. del (11) – bilag 106 (beretning om Schengen)

EUU alm. del (11) – bilag 482 (brev fra Justitsministeriet til

formanden for ALDE-gruppen vedr. forslaget om

schengenevalueringsmekanismen)

Udvalgsmødereferater:

På dagsordenen for EUU-mødet 22/2-13 men punktet blev ikke

omtalt

EUU alm. del (11) – bilag 555 (side 1309, senest behandlet i

EUU 1/6-12)

Se punkt 10.

1302

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

10. Schengen Governance – Ændret forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om indførelse af en evaluerings- og

overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-

reglerne**

Statusorientering

KOM (2011) 0559

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 118)

KOM (2011) 0559 – svar på spørgsmål 1

EUU alm. del (11) – bilag 106 (beretning om Schengen)

EU-note (11) – E 6 (note af 12/10-11)

Udvalgsmødereferater:

På dagsordenen for EUU-mødet 22/2-13 men punktet blev ikke

omtalt

EUU alm. del (11) – bilag 555 (side 1312, behandlet i EUU 1/6-

12)

EUU alm. del (11) – bilag 596 (samråd med justitsministeren den

27/6-12)

Justitsministeren:

Punkt 9 og 10 på dagsordenen handler om den såkaldte Schengen

Governance-pakke, som omfatter et forslag til ændring af Schengengrænsekodeksens

regler om midlertidig genindførelse af den indre grænsekontrol og et forslag til ændring af

Schengenevalueringsmekanismen. Forslagene har som bekendt været omfattet af den

suspension af samarbejdet med Rådet, som Europa-Parlamentet gennemførte som reak-

tion på, at Rådet i juni sidste år ændrede hjemmelen for forslaget om Schengen-

evalueringsmekanismen.

Europa-Parlamentet besluttede dog i efteråret foreløbig at genoptage samarbejdet med

Rådet. Og onsdag aften lykkedes det så det irske formandskab at indgå en aftale med

Europa-Parlamentet om de to forslag. Aftalen skal nu bekræftes af Rådet, hvorefter de to

forslag vil kunne vedtages formelt. Aftalen vil ikke alene have betydning for de to Schen-

gen Governance-retsakter, men også for de fem andre sager, som var berørt af Europa-

Parlamentets boykot. Den strid, der opstod mellem Rådet og Parlamentet, er altså bilagt

nu. Og jeg glæder mig naturligvis over, at Europa-Parlamentet i sidste ende har accepte-

ret det – nødvendige og juridisk velbegrundede – hjemmelsskifte, som var stridens kerne.

På rådsmødet i næste uge forventer vi, at formandskabet vil orientere om aftalen og om

den videre proces hen imod en formel vedtagelse af de to forslag.

Forslaget om ændring af Schengengrænsekodeksen indebærer, at der skabes bedre mu-

lighed for at genindføre indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer, hvor der forelig-

ger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. En sådan trussel kan

f.eks. foreligge ved terrorhandlinger, som følge af organiseret kriminalitet eller ved alvorli-

ge mangler ved kontrollen med de ydre grænser. Med forslaget til ændring af Schengen-

evalueringsmekanismen fastsættes der mere præcise regler for evalueringen af med-

1303

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

lemsstaternes gennemførelse af Schengenreglerne. Der fastsættes således bl.a. regler

for, hvor ofte evalueringerne skal finde sted, og om, hvordan der skal følges op på evalu-

eringerne.

Som følge af det danske retsforbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen af de to for-

slag. Da ændringerne udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, har vi dog mulighed

for at tilslutte os efterfølgende. Og som jeg også oplyste udvalget forud for rådsmødet i

marts i år, er regeringen positivt indstillet over for ændringsforslagene. Det er regeringens

vurdering, at de tilsammen vil styrke og forbedre Schengensamarbejdet. For så vidt an-

går forslaget til ændring af grænsekodeksen, lægger vi særlig vægt på, at det fortsat er

medlemslandene selv, som beslutter at genindføre den indre grænsekontrol, hvis der fo-

religger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.

Samtidig kan vi støtte, at Rådet i ekstraordinære tilfælde kan anbefale en medlemsstat at

genindføre den indre grænsekontrol, hvis Schengenområdets funktion er truet som følge

af vedvarende alvorlige mangler ved kontrollen ved de ydre grænser. Hertil kommer, at

ændringerne af Schengen-evalueringsmekanismen vil indebære en styrkelse af evalue-

ringssystemet i det hele taget.

Jakob Ellemann-Jensen

glædede sig over, at beslutninger om midlertidig grænsekontrol

vil blive taget nationalt.

Justitsministeren

svarede, at regeringen også er glad for, at forslagene er landet der,

hvor man under det danske formandskab havde foreslået. Det giver en balance mellem et

effektivt Schengensystem og mulighed for, at de enkelte medlemslande ved større begi-

venheder kan kontrollere grænserne bedre. Der er også initiativer til at styrke den ydre

grænsekontrol, fortalte han.

1304

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

11. Det fælles europæiske asylsystem

Statusorientering

KOM (2008) 0820, KOM (2011) 0319, KOM (2011) 0320 og KOM (2012)

0254

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 125)

KOM (2012) 0254 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 437, senest behandlet i EUU

30/11-12)

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 117, behandlet i EUU 17/10-

12)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men besvare-

de spørgsmål.

Pia Adelsteen

spurgte, om den tilvalgsmodel, ministeren reklamerer for på Europolom-

rådet, vil føre til dansk deltagelse i det fælles asylsystem. Her bør regeringen efter hen-

des mening være lige så klar i mælet om sin holdning, som den er om Europol.

Justitsministeren

svarede, at regeringen ikke har taget stilling til det fælles europæiske

asylsystem, men vil gøre det, hvis tilvalgsmodellen bliver en realitet.

Pia Adelsteen

nævnte, at der i samlenotatet står: ”Regeringen kan overordnet støtte ar-

bejdet med at gennemføre anden fase af det fælleseuropæiske asylsystem inden udgan-

gen af 2012.” Derfor bad hun ministeren be- eller afkræfte, at regeringen vil deltage i det

fælles asylsystem, hvis man får en tilvalgsordning.

Justitsministeren

afviste Pia Adelsteens konklusion på samlenotatet. Med tilvalgsmodel-

len tager man stilling fra sag til sag, og der ligger ikke en tilslutning til det fælles asylsy-

stem i det, Pia Adelsteen læste op.

Pia Adelsteen

bemærkede, at en af grundene til, at man i forbindelse med Europolsam-

arbejdet nu diskuterer retsforbeholdet, er, at man ingen folkeafstemning havde om Lissa-

bontraktaten, hvor samarbejdet gik fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt.

Hvis man havde et folkeligt mandat bag Lissabontraktaten, ville diskussionen være an-

derledes. Hun meddelte, at hun fremover vil spørge til regeringens holdning til alle sager

på RIA-dagsordenen, som er omfattet af retsforbeholdet. Hun forstod ikke, at regeringen

ikke kan danne sig en holdning på asylområdet, når den godt kan på Europolområdet, og

antydede, at den bare venter på at få en tilvalgsmodel, hvorefter man sammen med et

flertal i Folketinget kan sige ja til fælles asylsystemer og fælles udlændingepolitik. Det var

for hende at se utroligt, at ministeren ikke meldte klart ud, når asylpolitikken er på dags-

ordenen.

1305

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-agenturet for

samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol) samt om ophæ-

velse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA

Orienterende debat

KOM (2013) 0173

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 134)

KOM (2013) 0173 – svar på spørgsmål 1

EU-note (12) – E 25 (note af 9/4-13)

Justitsministeren:

Der er tale om et forordningsforslag. Forslaget er blevet fremsat for

nylig. Et hovedformål med forslaget er at styrke Europol som europæisk retshåndhævel-

sesagentur, så Europol mere effektivt kan hjælpe medlemslandene med at bekæmpe den

grove internationale kriminalitet og terrorisme. Et andet hovedformål med forslaget er at

styrke den parlamentariske kontrol med Europol, som det er foreskrevet i Lissabontrakta-

ten.

Forslaget lægger op til en række ændringer i forhold til det Europol, vi kender i dag. For

det første skal Europol i endnu højere grad være et knudepunkt for udveksling af politi-

mæssige oplysninger. Derfor forpligter forslaget medlemslandene til at levere flere oplys-

ninger til Europol. Man vil også gøre det lettere for Europol at forbinde de oplysninger,

som Europol ligger inde med, og siden analysere dem. Derfor vil man slå de nuværende

emneopdelte analysedatabaser sammen til en stor database. Forslaget styrker samtidig

den databeskyttelsesordning, der gælder for Europol. Og især Europa-Parlamentet, men

også de nationale parlamenter får bedre muligheder for at kontrollere Europols arbejde.

Der ligger også nogle organisatoriske ændringer i forslaget, bl.a. en ny ledelsesstruktur

for Europol. Og sidst, men ikke mindst foreslås det også, at man lægger Cepol – Det Eu-

ropæiske Politiakademi – ind under Europol. Europol skal dermed have en ny uddannel-

sesafdeling, der overtager opgaven med at undervise politifolk i emner med en europæisk

dimension. Hensigten bag sammenlægningen af de to agenturer er at styrke forbindelsen

mellem uddannelse og retshåndhævelse og samtidig skabe effektiviseringer.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Det betyder som bekendt, at Danmark ikke del-

tager i vedtagelsen af forordningsforslaget, og at vi heller ikke vil være bundet af forord-

ningen. Det ligger fast. Et andet spørgsmål er, hvordan Danmark står i forhold til den

rådsafgørelse, der i dag regulerer Europol.

Efter Lissabontraktaten har der været nogle drøftelser om, hvad det betyder for Danmark,

når en retsakt, som vi deltager i, bliver ophævet og erstattet af en ny retsakt, som vi ikke

deltager i, som det er tilfældet med den rådsafgørelse, der i dag gælder for Europol. Der

er tale om et kompliceret juridisk-teknisk spørgsmål, som har været drøftet flere gange

mellem Danmark, de andre medlemsstater og andre aktører, herunder Rådets Juridiske

Tjeneste. I forhold til Europolforslaget er spørgsmålet, om den rådsafgørelse om Europol,

der gælder i dag, vil fortsætte med at gælde for Danmark, selv om Europol for de andre

1306

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

lande vil blive reguleret af den nye forordning, og om Danmark på det grundlag vil bevare

et engagement i Europol.

Når man ser på det konkrete forordningsforslag, må man imidlertid sige, at Kommissio-

nen har lagt op til betydelige ændringer i Europolsamarbejdet, både organisatorisk, i det

daglige samarbejde mellem Europol og medlemsstaterne og i kontrollen med Europols

arbejde.

Uanset hvilket synspunkt man måtte indtage i den omtalte juridisk-tekniske diskussion, så

forekommer det derfor – som følge af de store ændringer, der er lagt op til – under alle

omstændigheder ikke muligt, at Danmark kan fortsætte som en del af samarbejdet i Eu-

ropol på grundlag af den nugældende rådsafgørelse. Danmark står derfor til at måtte for-

lade Europol, når og hvis den nye forordning træder i kraft. Jeg kan ikke understrege nok,

at det er dybt beklageligt, at retsforbeholdet sætter Danmark i denne situation. Der her-

sker ingen tvivl om, at Danmark har meget stor gavn af at være en del af Europolsamar-

bejdet.

Den organiserede kriminalitet kender ingen grænser, og den er i de senere år blevet sta-

dig mere dynamisk og kompleks. Når vi skal bekæmpe den grænseoverskridende krimi-

nalitet, er det helt afgørende med et tæt, internationalt samarbejde. Og der har Europol

vist sig som et meget vigtigt samarbejdsforum for dansk politi. Politiet bruger blandt andet

Europols analyser af kriminalitetsmønstre i det strategiske politiarbejde, når de skal priori-

tere og udpege særlige fokusområder for politiindsatsen i Danmark. De generelle tenden-

ser i kriminalitetsudviklingen i Europa har jo også betydning i Danmark. Og så er Europol

den centrale ramme for det operative politisamarbejde, der foregår mellem dansk politi og

politimyndigheder i de andre europæiske lande og i et vist omfang også i forhold til resten

af verden. Jeg kan f.eks. nævne en stor sag om børnepornografi fra 2011, hvor Europol

spillede en central rolle. Her gennemførte politistyrker over det meste af Europa en fælles

aktion mod besiddelse og distribution af grov børnepornografi på internettet. Bare i Dan-

mark blev 19 mænd sigtet i forbindelse med aktionen. Som et andet eksempel kan jeg

nævne en stor narkosag fra 2012, hvor en række lande og nationaliteter var involveret.

Her blev 11 personer fra et nordisk narkosmuglernetværk anholdt for at forsøge at smug-

le store mængder narkotika fra Holland til Danmark. I denne sag bidrog Europol dels ana-

lysemæssigt, dels efterretningsmæssigt. Og Europol fungerede også som kontaktknude-

punkt for de mange involverede politimyndigheder. Som justitsminister har jeg derfor og-

så meget svært ved at forestille mig en situation, hvor Danmark ikke er med i Europol.

Det er derfor regeringens klare holdning, at der må og skal findes en løsning, så Danmark

også fremover kan være med i Europol. Det er endnu for tidligt at sige, hvad den rigtige

løsning vil være. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at vi nu først lige er ved at tage

hul på forhandlingerne om Kommissionens forslag, og det er min forventning, at der vil gå

noget tid, før forslaget er klar til vedtagelse. Der er derfor tid til at finde den rigtige løs-

ning. Og der er flere muligheder.

1307

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

For det første kan vi i Danmark vælge at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Det vil kræve en folkeafstemning om retsforbeholdet. Det er som bekendt regeringens

opfattelse, at retsforbeholdet er skadeligt for Danmarks interesser. Derfor ønsker vi at

erstatte det med en sådan tilvalgsordning, som det også fremgår af regeringsgrundlaget.

Med en tilvalgsordning vil Danmark selv kunne vælge, hvornår vi vil være med i ny EU-

lovgivning, og vi vil derfor kunne vælge at deltage i et nyt retsgrundlag for Europol.

For det andet kan Danmark søge om at blive tilknyttet det nye Europol ved en parallelaf-

tale. Jeg skal dog med det samme sige, at parallelaftaler ikke i almindelighed kan løse de

udfordringer, som retsforbeholdet stiller Danmark over for. Dels fordi vi ikke kan gøre krav

på parallelaftaler – faktisk er vi i flere tilfælde blevet afvist, når vi har søgt – dels er paral-

lelaftaler ”take it or leave it” for Danmark, fordi vi ikke har stemmeret og dermed ikke reel

indflydelse i forhandlingerne. Og så er selve indgåelsen af en parallelaftale typisk også

en meget ressourcekrævende og langstrakt proces, så vi kan ikke ”bare” få en parallelaf-

tale, som man ellers nogen gange hører det sagt. Men det er altså en mulighed, at vi kan

søge om en. Det centrale er, at vi hele tiden skal huske på, at det sker på de andres nå-

de.

Hvad angår Europol, er forslaget kun lige fremlagt, og det er som sagt for tidligt at sige,

hvad den rigtige løsning vil være for Danmark på længere sigt. Der vil formentlig også gå

noget tid, før forslaget er klar til vedtagelse. Men lad mig understrege, at der er tale om

en alvorlig situation – ikke kun for Danmark, men også for de øvrige medlemsstater. For

Danmark vil det at stå uden for Europolsamarbejdet betyde, at det bliver vanskeligere at

bekæmpe alvorlig grænseoverskridende kriminalitet. Danmark vil med andre ord blive

Europas svage led på dette punkt. For de øvrige medlemsstater vil en manglende dansk

deltagelse i Europolsamarbejdet ligeledes betyde en svækkelse af det fælles europæiske

samarbejde om bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet. Og det er vig-

tigt, at vi fra dansk side fortsat kan stå skulder ved skulder med de øvrige medlemsstater i

kampen mod den alvorlige grænseoverskridende kriminalitet.

På det kommende rådsmøde vil der være en indledende drøftelse af forslaget og nok

især spørgsmålet om sammenlægning af Europol og Cepol. Vi forventer, at der vil være

en del modstand mod den del af forslaget fra de andre lande. Den danske regering er

overordnet positivt indstillet over for forslaget, og vi afviser heller ikke ideen om en sam-

menlægning af de to agenturer. Jeg vil i øvrigt på rådsmødet understrege Danmarks sto-

re engagement i Europolsamarbejdet, og at både Danmark og de øvrige medlemsstater

har stor nytte af, at Danmark er med i samarbejdet.

Som jeg allerede har nævnt, vil der gå noget tid, før forhandlingerne om forslaget er ved

vejs ende, og der er derfor tid til at finde den rigtige løsning. Det er imidlertid vigtigt, at vi

allerede nu gør opmærksom på vores ønske om fortsat deltagelse i Europolsamarbejdet,

og det vil vi løbende gøre under forhandlingerne om det aktuelle forslag. Med andre ord:

Jeg vil gøre det helt klart for de andre medlemsstater, at jeg som dansk justitsminister har

meget svært ved at forestille mig en situation, hvor Danmark ikke forbliver i Europolsam-

arbejdet.

1308

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

Jakob Ellemann-Jensen

meddelte, at Venstre i den grad deler ministerens bekymring

og glæder sig over, at ministeren vil udnytte tiden til at finde ud af, hvordan sagen skal

håndteres. Det kan udvikle sig til de i hans øjne hidtil værste konsekvenser af det retlige

samarbejde. Forbrydere er grænseoverskridende på mange områder, og derfor må be-

kæmpelsen af dem også være det.

Pia Adelsteen

sagde, at det kun er regeringen selv, der kan sende retsforbeholdet til

afstemning, og undrede sig over, at ministeren ikke i forbindelse med tilvalgsordningen

nævner punkt 11 om det fælles europæiske asylsystem, som også er dækket ind under

retsforbeholdet. Hun mente ikke, at nogen havde noget imod at være med i Europol, men

når man taler om at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsmodel, burde regeringen

meddele, om den ønsker at være med i det fælles asylsystem. Hun spurgte derudover,

om man kan komme ud af tilvalgsmodellen igen, og om regeringen ellers vil forsøge at få

en parallelaftale eller afholde en folkeafstemning.

Pia Adelsteen opfordrede ministeren til at arbejde for et globalt politisamarbejde uden om

EU. Hende bekendt samarbejder politiet med USA og andre lande uden for EU, ligesom

forbryderne arbejder på tværs af andre grænser end dem mellem EU-landene. Hun men-

te, man måtte kunne lave et globalt politisamarbejde, hvis man ville. Og når de andre lan-

de er så glade for at have Danmark med i samarbejdet, hvorfor skulle de så nægte Dan-

mark en parallelaftale?

Merete Riisager

pointerede, at mange ønsker en folkeafstemning om retsforbeholdet –

regeringen kan bare trykke på knappen. I stedet for at føre kampagne for en tilvalgsmodel

opfordrede hun ministeren til at arbejde for et fleksibelt politisamarbejde f.eks. med briter-

ne. Det var på kanten til politisk dovenskab at lade være, mente hun. Bekæmpelsen af

grænseoverskridende kriminalitet behøver ikke ligge i den enorme pakke af retssamar-

bejde, hvor det danske retssystem skal samordnes med retssystemer, man ikke har tillid

til.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om regeringen arbejder for en parallelaftale, om der er nogen

lande, der vil stritte imod en sådan, og om der er andre former for problemer.

Justitsministeren

håbede, han havde forklaret, hvorfor regeringen er bekymret. Hvis

Merete Riisager fandt snakken om retsforbeholdet trættende, måtte han undskylde sig

med, at virkeligheden på retsområdet er, at retsforbeholdet har konsekvenser – ikke kun i

forbindelse med Europol, men også i sager som retten til advokathjælp, kontosikrings-

kendelsen, konkursforordningen osv.

Ministeren forstod ikke, hvorfor de EU-kritiske kræver en parallelaftale. De vil vel gerne

være med til at bestemme, og det er derfor, regeringen arbejder for at få Danmark med i

grundlaget for ændringerne. Det centrale er, at Danmark vil blive det svage led i kampen

mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet, hvis man står uden for samarbejdet.

1309

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

Man kunne som Pia Adelsteen ønske sig, at EU forsvandt, og at politiet samarbejdede frit

hen over grænserne. Det gør man allerede i dag, men Europolsamarbejdet er stadig et

uhyre vigtigt samarbejde, som i store, grænseoverskridende sager har vist sig at være

operativt, strategisk og meget effektivt. Politibetjente kender hinanden, deler perspektiv

på opgaverne, bruger og udveksler informationer i et tillidsfuldt samarbejde. Det mente

ministeren var langt bedre end at nøjes med at høre på vandrørene, når narkotransporter

er på vej op gennem Europa, hvorefter man så skal ringe rundt til tre-fire forskellige lan-

de, mens de krydser grænserne, for at prøve at fange dem. Ministeren understregede, at

det bliver virkeligheden for Danmark, hvis det fremlagte forslag bliver vedtaget. Derfor var

det i regeringens øjne dybt beklageligt, at retsforbeholdet stiller Danmark udenfor. Mini-

steren vil arbejde for at få de andre lande til at forstå vigtigheden af, at Danmark deltager

i Europolsamarbejdet. Ministeren svarede Pia Adelsteen, at tilvalgsmodellen netop går ud

på, at man selv bestemmer, hvilke dele af samarbejdet man vil deltage i.

Merete Riisager

bemærkede, at hvis regeringen virkelig ønskede et fleksibelt samarbej-

de på retsarbejdet, kunne den indgå i et strategisk samarbejde med briterne, der er opta-

get af nogle af de samme ting som Danmark, såsom at få et godt politisamarbejde uden

elementer, der kan undergrave det danske retssystem. Hvorfor gør man ikke det i stedet

for at læne sig tilbage og sige: Se, hvad vi sagde, nu går det galt? Hun mente, at regerin-

gen gamblede med politisamarbejdet.

Pia Adelsteen

gentog sine spørgsmål. Regeringen er de eneste, der kan udskrive en

folkeafstemning om retsforbeholdet, men har valgt ikke at gøre det. Hun spurgte ministe-

ren, om han vil bruge de par år, man regner med at det tager at færdigforhandle euro-

polaftalen, på at tale om en parallelaftale? Hvorfor ikke tage konsekvensen og melde sig

ud af Europol, sagde Pia Adelsteen med henvisning til, at alle er enige om, at der skal

være et politisamarbejde, men at man i stedet kunne lave et formaliseret politisamarbejde

på globalt plan.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog for god ordens skyld, at frem for et politisamarbejde

med briterne støtter Venstre dansk deltagelse i det eksisterende og veletablerede samar-

bejde med 27 andre lande. Det virkede på nogle af spørgsmålene, syntes han, som om

det at få en parallelaftale blot var en formsag. Derfor spurgte han om, hvilke erfaringer

Danmark har med parallelaftaler. Er det noget, man kan regne med at få, bare vi beder

om det?

Justitsministeren

bemærkede, at der de næste par år, hvor forslaget om fremtidens eu-

ropolsamarbejde skal forhandles færdigt, vil være rigeligt grundlag for debat. Det glæde-

de han sig til, også fordi Merete Riisager og Pia Adelsteen så ville få tid til at finde ud af,

hvad de i grunden mente. Merete Riisager havde opfordret ham til prompte at igangsætte

arbejdet for et fleksibelt politisamarbejde som et alternativ til det fast forankrede, effektive

europolsamarbejde. Men hvad nu, hvis de 26 andre lande ikke deler begejstringen for

Merete Riisagers idé om et fleksibelt samarbejde? Skal Danmark så melde sig helt ud af

samarbejdet eller indgå 26 parallelaftaler?

1310

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at konsekvensen af Kommissionens forslag er, at de

andre lande bevæger sig et andet sted hen sammen. Danmark skal tage stilling til, om

man vil med, og kan ikke bare bede de andre lande aflyse det samarbejde, man har brugt

år på at udvikle. Danmark skal tage stilling til, om man vil deltage i et endnu stærkere

samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Ministeren svarede Jacob Ellemann-Jensen, at parallelaftaler ikke bare kan trækkes i en

automat, men at de derimod gives på de andre landes nåde. Gennem tiden har Danmark

fået fire af de seks parallelaftaler, man har ønsket sig. Det tager lang tid, og man får hel-

ler ikke indflydelse på de forslag, man gerne vil være med i. Der er altså to veje: en til-

valgsmodel, som gælder for hele området, hvor man beslutter sig for at være med fra sag

til sag, eller en parallelaftale, man kan søge om, når man har et bedre overblik over det

endelige forslag.

Merete Riisager

håbede, at det fremgik, at det slet ikke trættede udvalget at tale om rets-

forbeholdet – tværtimod. Når ministeren siger, at det vil være plagsomt og langsommeligt

at lave en aftale om politisamarbejdet, ville hun opfordre ham til at komme i gang med det

samme. Hun korrigerede, at det ikke for Liberal Alliance handler om at lave et fleksibelt

politisamarbejde, men om, at der er brug for en vis generel fleksibilitet i EU-samarbejdet.

Den fleksibilitet har man f.eks. i form af forbeholdene, som regeringen har det med at

glemme, eksempelvis på euroområdet. Den fleksibilitet kan bruges til at vælge områder,

man finder vigtige, i stedet for at det er alt eller intet.

Justitsministeren

glædede sig til at fortsætte debatten ved senere lejligheder og under-

stregede, at Lissabontraktaten og Europolsamarbejdet er realiteter, man må forholde sig

til. Derfor er de på dagsordenen, og derfor har regeringen taget stilling til områderne.

Hvad regeringen mener om dagsordenens andre punkter, fremgår af samlenotatet. Efter-

hånden som den endelige stillingtagen nærmer sig, bliver synspunkterne klarere, og re-

geringen vil selvfølgelig fremlægge et forhandlingsoplæg til den tid. Han håbede at have

klarlagt sine egne bekymringer og understregede over for Merete Riisager, at regeringen

vil forklare de andre lande om konsekvenserne, og at den også ser Danmark som en cen-

tral spiller i Europolsamarbejdet fremover.

Formanden

takkede ministeren og mindede om, at der for længst er blevet bedt om et

samråd om Europol. Det er fastsat til den 18. juni, hvor diskussionen kan fortsætte. Det

havde været hensigtsmæssigt, hvis samrådet havde fundet sted forud for dagens råds-

mødeforelæggelse. Hun opfordrede regeringen til fremover at tænke over, hvornår det er

hensigtsmæssigt at lægge samrådene.

1311

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

UDG.

13. Hjemvendte ”foreign fighters” – fra et terrorbekæmpelsesperspektiv

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 152)

Punktet var udgået.

14. Situationen i Syrien, herunder beskyttelse af flygtninge

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 155)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men besvarede spørgsmål.

Nikolaj Villumsen

betegnede situationen som forfærdelig. Der var nu også blevet bom-

bet i Sydbeirut, og nabolandene er truet af sammenbrud på grund af flygtningestrømmen

fra Syrien. Han spurgte om, hvad der ligger i, at den danske regering har taget Tysklands

opfordring til efterretning. Er der nogen særlige problemer, man kan hjælpe med?

Justitsministeren

svarede, at Danmark er blevet spurgt, om man vil tage en koordine-

rende rolle i den forstærkede indsats i nærområderne, og henviste Nikolaj Villumsen til

udenrigsministeren for mere information. Danmark tager et stort ansvar, både i nærområ-

deindsatsen og ved at tage sin andel af asylansøgere fra Syrien.

1312

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

15. Fælles brev fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Østrig om

fri bevægelighed

Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 159)

Justitsministeren:

De fire ministre har bedt det irske formandskab om at sætte en drøf-

telse af spørgsmålet om misbrug af den fri bevægelighed på dagsordenen for det kom-

mende rådsmøde. De fire lande har i en efterfølgende note præciseret, at de på RIA-

rådsmødet særlig ønsker en drøftelse af spørgsmålet om svig og misbrug af den frie be-

vægelighed. Sagen vil blive drøftet under frokosten, ligesom der vil være en kort status-

orientering om sagen på selve rådsmødet. Eftersom der er tale om en sag, som har fået

en del bevågenhed i de danske medier, har jeg valgt at nævne den i dag. Og lad mig

starte med at sige meget klart, at regeringen støtter brevet fra de fire indenrigs- og

justitsministre.

Uretmæssig adgang til velfærdsydelser kan føre til en uacceptabel belastning af vores

sociale systemer og undergrave den folkelige opbakning til princippet om fri bevægelig-

hed og EU-projektet som helhed. Regeringen vil i en europæisk sammenhæng arbejde

for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværende danske system for vel-

færdsydelser, herunder SU.

Den frie bevægelighed er en grundpille i EU-samarbejdet, og ligebehandling af EU-

borgerne er et helt centralt princip, som også kommer mange danskere til gode. Danmark

støtter dette princip, men den frie bevægelighed må ikke føre til, at nogle personer uret-

mæssigt får adgang til velfærdsydelser. Regeringen ser derfor frem til at få en drøftelse af

emnet på rådsmødet. Det må forventes, at denne drøftelse vil fokusere på svig og mis-

brug af den frie bevægelighed. De fire lande har således præciseret, at de ønsker en

åben og faktabaseret drøftelse af, hvordan man – inden for de gældende retlige rammer

– kan håndtere misbrug af retten til fri bevægelighed.

Fra dansk side støtter vi de fire landes forslag om, at Rådets strategiske arbejdsgruppe

om immigration, grænser og asyl, SCIFA, fortsætter drøftelsen af, hvordan medlemslan-

dene bedst kan forebygge og bekæmpe misbrug og svig.

Jakob Ellemann-Jensen

bad ministeren bekræfte, at grunden til, at Danmark ikke var

medunderskriver på brevet, var, at man ikke var blevet spurgt.

Pia Adelsteen

gentog Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål om, hvorvidt Danmark var

blevet spurgt, om man ville være medunderskriver på brevet. Hun spurgte om, hvad

”uretmæssig adgang” er. Problemet er, at EU-borgere opnår samme rettigheder som lan-

dets statsborgere, når de flytter til et andet land. Derfor bliver et skattefinansieret vel-

færdssystem som det danske presset af borgere fra lande, der i højere grad har forsik-

ringsordninger. Hvis et EU-borgerskab giver en ret til velfærdsydelser, er adgangen jo

ikke uretmæssig – men den er stadig et problem.

1313

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

Merete Riisager

sagde, at Europaudvalget ville tage imod alle informationer og tekniske

gennemgange om uretmæssig adgang til velfærdsydelser og om SCIFA-arbejdsgruppens

arbejde med stor interesse.

Justitsministeren

bekræftede, at Danmark ikke var blevet spurgt. Regeringen støtter

brevet, fordi det er en vigtig diskussion at få sat på dagsordenen, da det berører en hjør-

nesten i det europæiske samarbejde – den frie bevægelighed og ligebehandlingsprincip-

perne – som også er til gavn for tusindvis af danskere hver eneste dag.

Pia Adelsteen

spurgte, om regeringen vil rejse diskussionen om det problematiske i, at

et velfærdssamfund, der som det danske er skattefinansieret, opbygget gennem mange

år og baseret på solidaritet, bliver presset, når f.eks. andre EU-borgere har ret til den SU,

der hende bekendt ikke findes tilsvarende i andre medlemslande.

Justitsministeren

holdt fast i, at det centrale er, at diskussionerne finder sted. Dansk

Folkeparti er med i en SU-aftale, hvor diskussionen er blevet taget, og hvor man har fun-

det en god måde at håndtere det på. Regeringen vil arbejde for at bevare det nuværende

velfærdssystems forudsætninger. Svig og misbrug skal forebygges og forhindres inden

for de gældende rammer, så den frie bevægelighed og ligebehandlingsprincippet kan

fungere.

1314

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

16. Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring

Statusorientering

Rådsmøde 3244 – bilag 2 (samlenotat side 162)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 138, senest behandlet i EUU

17/10-12)

EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 136, behandlet i EUU 25/10-11)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men besvarede spørgs-

mål.

Nikolaj Villumsen

ville gerne vide, hvordan ministeren vurderede Grækenlands sam-

menbrudte asylsystem. Danmarks situation under Dublinforordningen er meget bekvem,

da det er de lande, flygtningene først ankommer til, der skal behandle deres sager. Han

spurgte, om ikke den overbelastning af eksempelvis Grækenland er bekymrende og uret-

færdig, og om Danmark kan gøre noget for at hjælpe.

Justitsministeren

svarede, at Danmark satte mange ting i gang på dette område under

formandskabet, fordi der her er frustration og bekymring fra alle sider. Der blev lavet en

omfattende handleplan med seks eller otte hovedområder med til sammen næsten 80

forslag, som f.eks. håndterer det massive pres på bestemte lande og den illegale indvan-

dring. Den er nu i gang. Det er selvfølgelig en stor udfordring, men grækerne har fået en

hjælpende hånd.

Nikolaj Villumsen

fandt denne hjælp positiv, men problemet er, at flygtningestrømmen

fra Syrien vil overbelaste Grækenland. Han opfordrede regeringen til at overveje, om ikke

man bør arbejde på at ændre Dublinforordningen. Rapporterne fra Grækenland giver

grund til bekymring. Nikolaj Villumsen gentog sit spørgsmål om, hvad regeringen tænkte

om Tysklands opfordring, og han opfordrede til, at man følger den og tager imod 5.000

flygtninge.

Justitsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at Danmark modtager mange syriske flygt-

ninge for øjeblikket, dvs. spontane asylansøgere. Muligheden for at suspendere EU’s

interne fordelingsmekanisme, Dublinforordningen, var til debat under det danske for-

mandskab, men under det første uformelle rådsmøde blev man enige om at lade være og

i stedet hjælpe de særligt udsatte lande. Derfor lavede man den store og ambitiøse plan.

1315

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

17. Eventuelt

Justitsministeren:

Jeg vil også orientere udvalget om to sager ved EU-Domstolen af

relevans for den danske praksis på udlændingeområdet. Udvalget er skriftligt orienteret

om de sager, som jeg vil gennemgå. Først vil jeg dog nævne en sag, som udvalget tidli-

gere er blevet skriftligt orienteret om, at regeringen ville afgive indlæg i. Det er sagen

Ayalti, der vedrører fortolkningen af associeringsaftalen med Tyrkiet. Jeg kan oplyse, at

EU-Domstolen har afsagt kendelse om, at denne sag slettes. Dette er sket efter anmod-

ning fra den forelæggende ret. Jeg vil derfor ikke orientere udvalget yderligere om denne

sag.

Nu vil jeg så vende mig mod O-sagen og S-sagen. Begge disse sager handler om den

sekundære frie bevægelighed – det vil sige retten til familiesammenføring efter EU-

reglerne, når en EU-statsborger vender tilbage til sin egen medlemsstat. Danmark har

afgivet skriftligt indlæg i begge sager. Sagerne verserer fortsat ved EU-Domstolen. O-

sagen handler om, hvorvidt en EU-statsborger, der alene har benyttet retten til fri bevæ-

gelighed i form af korterevarende ophold i en anden medlemsstat, f.eks. i form af ferie

og/eller weekendophold, har ret til familiesammenføring med sin tredjelandsægtefælle i

sin egen medlemsstat. S-sagen handler om, hvorvidt EU-statsborgere, der har bevaret

deres bopæl i hjemlandet, men som arbejder helt eller delvis i en anden medlemsstat og

dermed rejser til en anden medlemsstat dagligt eller et par gange ugentligt som led i sit

arbejde, kan påberåbe sig familiesammenføring efter EU-retten i hjemlandet.

Danmark har i sine skriftlige indlæg i de to sager gjort gældende, at opholdsdirektivet ikke

skal anvendes analogt i de beskrevne situationer, og at der derfor ikke er nogen ret til

familiesammenføring, fordi EU-statsborgerne ikke har haft et reelt og faktisk ophold i en

anden medlemsstat, sådan som det efter dansk opfattelse er retstilstanden efter den

nuværende retspraksis. Dette var de vigtigste verserende sager på udlændingeområdet,

som Danmark aktuelt deltager i ved EU-Domstolen

18. Siden sidst

Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1316

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3243 (transport, telekommunikation og energi –

energi) den 7. juni 2013

Klimaministeren

oplyste, at han ville forelægge udvalget fire sager på dagsordenen for

de forestående energi- og miljørådsmøder i juni 2013. Alle sager var til orientering.

1. Kommissionens forslag om ændring af brændstofkvalitetsdirektivet og

direktivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) (ILUC)

Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0595

Rådsmøde 3243 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 887, senest behandlet i EUU 1/3-13)

Klimaministeren:

Der er kommet en fremskridtsrapport på det såkaldte ILUC-forslag.

Man kan diskutere, om det er den rigtige betegnelse for dokumentet, for så meget frem-

skridt er der ikke sket. Forslaget er på dagsordenen både på energirådsmødet den 7. juni

og på miljørådsmødet den 18. juni, og det drejer sig om det forslag, Kommissionen frem-

satte i oktober 2012 med henblik på at ændre VE- og brændstofkvalitetsdirektivet. Formå-

let med forslaget er at forbedre biobrændstoffers bæredygtighed.

Det er fortsat regeringens vurdering, at Kommissionens forslag kun vil have en lille effekt i

retning af at gøre biobrændstoffer mere bæredygtige. Derfor kæmper vi for at stramme op

på flere områder. Vi synes ikke, at det i tilstrækkelig grad håndterer den kritik af bio-

brændstoffernes bidrag til klimagasreduktionen, som har domineret den offentlige debat.

Som I måske husker, forsøger vi at styrke bæredygtigheden på fire områder. Det handler

først og fremmest om, at ILUC-faktorerne, altså de indirekte faktorer, bliver talt med, og at

der hurtigt kommer et tilstrækkelig videnskabeligt grundlag for det. For det andet ønsker

vi, at maksimumgrænsen på 5 pct. for iblanding af første generation biobrændstoffer

bringes ned på 4 pct. For det tredje vil vi gerne have et iblandingskrav på 2 pct. af an-

dengenerationsbiobrændstoffer, og for det fjerde tilskynder vi til at anvende elbiler ved at

styrke den såkaldte energikoefficient og forhøje den fra 2,5 til 5.

Det går trægt med forhandlingerne. Der tegner sig et billede, hvor særlig de øst-, mellem-

og sydeuropæiske lande søger at gøre forslaget mindre ambitiøst, mens de nordlige lan-

de generelt har indtaget mere ambitiøse standpunkter. Der har været drøftet forskellige

kompromisforslag, men der er endnu ikke kommet noget, der ligner en løsning. Måske er

der en vis tilslutning til det danske forslag om at hæve energikoefficienten for elbiler fra

2,5 til 5. Det er noget, der ligger regeringen meget på sinde, og som vi fortsat kæmper

for.

1317

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

Jakob Ellemann-Jensen

tilsluttede sig vigtigheden af et velfungerende energimarked,

idet det ikke kun handler om at undgå at være for afhængig af de eksterne energirelatio-

ner, men også om at afsætte overskydende dansk energi.

Klimaministeren

var glad for opbakningen og erklærede sig enig i betydningen af et vel-

fungerende indre marked, idet den grønne udbygning af vedvarende energi er af stor be-

tydning for både Danmark og andre lande. Jo bedre muligheder for afsætning, jo mere

omkostningseffektivt kan man lave den grønne omstilling, så der er mange god grunde til

at fremme det indre marked.

1318

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

2. Kommissionens meddelelse om "Et fungerende indre energimarked"

Vedtagelse af rådskonklusioner i lyset af Det Europæiske Råd den 22. maj 2013

KOM (2012) 0663

Rådsmøde 3243 – bilag 2 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 791, senest behandlet i EUU 8/2-13)

Klimaministeren:

Der er opnået enighed om teksten efter vanskelige forhandlinger, der

især har haft fokus på spørgsmålet om kapacitetsmekanismer. Det er en udløber af be-

kymringen i en række medlemslande for elforsyningssikkerheden. Mange ældre kraftvær-

ker i EU nærmer sig pensionsalderen, og samtidig stormer vindkraft og anden vedvaren-

de energi frem. Og gasfyret kapacitet, som der har været satset på som backup til vedva-

rende energi, er under pres på grund af faldet i kulprisen. Det betyder, at mange konven-

tionelle produktionsanlæg står over for en tvivlsom fremtid, hvor investorerne er usikre på,

om det er rentabelt at investere i ny kapacitet.

Det har en række medlemsstater reageret på ved at introducere nationale kapacitetsme-

kanismer, der indebærer betaling mod at stille kapacitet til rådighed. Lande som England,

Frankrig og Italien er i gang med at introducere kapacitetsmekanismer, der kan være

operationelle i løbet af få år. Også i Tyskland er der overvejelser om det.

Disse kapacitetsmekanismer kan efter vores overbevisning true det indre energimarked,

og derfor forsøger man i rådskonklusionerne at minimere de potentielt negative effekter,

bl.a. ved at pålægge Kommissionen at foretage en grundig analyse, som skal munde ud i

en fastlæggelse af retningslinjer til medlemslandene, så der bliver størst mulig konsistens

med det indre markeds regler. Det støtter vi selvfølgelig fra dansk side, og vi ser frem til

en fælles europæisk indsats, der kan forhindre den konkurrenceforvridning, der vil opstå,

hvis man indfører kapacitetsmekanismer.

1319

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

3. Kommissionens meddelelse om "Energiteknologier og innovation"

Politisk debat

KOM (2013) 0253

Rådsmøde 3243 – bilag 2 (samlenotat side 23)

Klimaministeren:

Det er en politisk debat, vi skal have. Der er kommet en meddelelse

fra Kommissionen, som formandskabet har sat til debat, og den handler om en ny fokuse-

ring af indsatsen under den såkaldte SET-plan, dvs. den strategiske energiteknologiplan.

Den handler om at skabe den nødvendige teknologiudvikling til at løfte fællesskabets

målsætninger på klima- og energiområdet fra 2020 og frem.

Der lægges op til en integreret køreplan – et såkaldt roadmap – for de teknologier, der

anses for særlig væsentlige. Disse roadmaps skal dække hele værdikæden fra forskning

over udvikling og demonstration og helt frem til markedet. Efterfølgende vil man lave en

handlingsplan for opfølgning. Det er en ambitiøs, god tilgang, som vi fra dansk side bak-

ker op om, ikke mindst for at sikre, at de danske styrkepositioner, viden og kompetencer

får gavn af de virkemidler, der bliver iværksat på EU-niveau for at opfylde ambitionerne.

Derudover lægges der i meddelelsen op til et øget og forbedret direkte samarbejde om

energiteknologiudvikling medlemsstaterne imellem, så vi kan sikre, at vi i fællesskab løf-

ter de udfordringer, som er alt for store eller dyre til, at et enkelt land kan løfte dem alene.

Hvert land bidrager dermed inden for sine egne prioriterede områder. Vi regner med, at

denne meddelelse vil blive positivt modtaget af de fleste medlemslande.

Jakob Ellemann-Jensen

opfordrede regeringen til at skubbe på, fordi området for ener-

giteknologi og innovation er et område, hvor der er gode eksportmuligheder, og hvor

Danmark kan bidrage med særdeles vigtig information, samtidig med at det kan udnyttes

til egen fordel.

Merete Riisager

var interesseret i at vide, hvilke pejlemærker man vil bruge på EU-

niveau, når det handler om at vælge bestemte teknologier. Hun oplyste om, at statsmini-

steren i udvalget havde sagt, at der nu er en tendens til, at konkurrenceevne fylder mere i

forhold til den overordnede strategi, og at man ser, at USA drøner derudaf med skifergas,

mens der stadig er et stop for det i Danmark. Dertil kommer den storstilede strategi for

solceller, men den er i høj grad hængt op på økonomi og på, om produktionen sker i eller

uden for EU. Så hvad er pejlemærkerne nu?

Klimaministeren

pointerede, at der ikke var indført et stop for skifergas, men at man af-

venter prøveboringsresultater, der skal vise, om der er noget skifergas, og om det kan

udnyttes miljømæssigt forsvarligt – indtil denne afklaring kommer, er det rigtigt, at der er

moratorium for andre boringer. Ministeren orienterede om, at da EU’s stats- og regerings-

chefer mødtes den 22. maj 2013, vedtog de en tekst, der var mere positiv end forventet,

hvori man bad Kommissionen om at komme med oplæg til, hvad der skal ske med Euro-

1320

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

pas klima- og energipolitik fra 2020 til 2030. Oplægget fra Kommissionen forventes frem-

lagt inden årets udgang, ligesom energi også tages op på det kommende rådsmøde. Mi-

nisteren konkluderede, at der dermed er lagt op til en etablering af nye pejlemærker både

for den overordnede klimapoliti og for energi. Diskussionen går blandt andet på, om man

vil beholde den nuværende aftale, der dikterer mål for vedvarende energi, CO

og ener-

gieffektivitet, eller om man blot skal have et CO

-mål og så ikke lægge sig fast på, hvilke

former for energi man ønsker. Danmark er fortaler for den første løsning.

1321

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

4. Eksterne energirelationer

Orientering fra Kommissionen og formandskabet

Rådsmøde 3243 – bilag 2 (samlenotat side 26)

Klimaministeren:

Sidste punkt på energirådsmødets dagsorden er det traditionelle punkt

om eksterne energirelationer, hvor Kommissionen og formandskabet orienterer om aktu-

elle sager om energirelationer til tredjelande og til internationale energiorganisationer.

Jeg forventer, at vi fra dansk side tager orienteringen til efterretning.

5. Eventuelt

6. Siden sidst

1322

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 443: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-13

Europaudvalgsmøde 31/5-2013

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3246 (miljø - klimadelen) den 18. juni 2013

1. Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og

Direktivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) (ILUC)

Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0595

Rådsmøde 3246 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 887, senest behandlet i EUU 1/3-13)

Se første punkt under punkt 2 om rådsmødet for transport, telekommunikation og energi.

2. Eventuelt

3. Siden sidst

Mødet sluttede kl. 8.50.

1323