EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 434: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17. juni

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-20/12Titel og kortsagsresuméGiersche.a. mod État du Grand-duché de LuxembourgSagen vedrører: Skal de af den luxembourgske stat anførte uddannelses- ogbudgetpolitiske hensyn, der består i et ønske om at øge antallet personer, derafslutter en videregående uddannelse, og som i øjeblikket for så vidt angår den iLuxembourg bosiddende befolkning er lavere end det internationale niveau – hvilkehensyn vil blive alvorligt truet, hvis den luxembourgske stat skulle yde økonomiskuddannelsesstøtte til enhver studerende, der ikke har nogen forbindelse tilStorhertugdømmet, med henblik på at gennemføre en videregående uddannelse i ethvilket som helst land i verden, hvilket vil indebære en uforholdsmæssig belastningaf det luxembourgske statsbudget – i lyset af det fællesskabsretlige princip omligebehandling i artikel 7 i forordning nr. 1612/68 anses for at udgøre hensyn, der ioverensstemmelse med den ovennævnte fællesskabsretlige retspraksis, kanbegrunde den forskellig behandling, der følger af, at både luxembourgskestatsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater skal opfylde enbopælsbetingelse for at opnå støtte til videregående uddannelser?C-568/11Agroferm A/S mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSagen vedrører: fortolkning af Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af27. oktober 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif og af Kommissionensforordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser tilRådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutionerfor visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri –toldtarifering med henblik på tildeling af produktionsrestitutioner for visse1Dom20.06.13ProcesskridtDomDato20.06.13

produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri – produkt, der erfremstillet på basis af sukker ved fermentering ved hjælp afCorynebacteriumglutamicum og består af 65%lysinsulfat og derudover af urenhederfra fremstillingsprocessen – tarifering i pos. 2309, 2922 eller 3824 i denkombinerede nomenklatur – fællesskabsstøtte tildelt med urette?C-456/12OSagen vedrører: 1) Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes ogopholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr.1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og93/96/EØF med hensyn til betingelserne for retten til ophold for en unionsborgersfamiliemedlemmer, der har statsborgerskab i et tredjeland, anvendes analogt,således som det var tilfældet i Domstolen dom i sag C-370/90, Surinder Singh, og isag C-291/05, Eind, når en unionsborger vender tilbage til den stat, hvor denpågældende er statsborger, efter i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF samt sommodtager af tjenester som omhandlet i artikel 56 TEUF, at have opholdt sig i enanden medlemsstat? 2) Hvis ja, er det da et krav, at unionsborgerens ophold i enanden medlemsstat har haft en vis mindstevarighed, for – ved unionsborgerenstilbagevenden til den medlemsstat, i hvilken den pågældende har statsborgerskab –at unionsborgerens familiemedlem, der er statsborgerskab i et tredjeland, har ret tilophold i denne stat? 3) Hvis ja, kan dette krav også opfyldes, såfremt der ikke ertale om et uafbrudt ophold, men ophold af en vis hyppighed såsom ugentligeophold i weekenden eller regelmæssige besøg? 4) Fortabes den eventuelle ret for etfamiliemedlem, der er statsborger i et tredjeland, til ophold på grundlag af EU-retten som følge af den tid, der går fra unionsborgerens tilbagevenden til denmedlemsstat, i hvilken den pågældende har statsborgerskab, til det tidspunkt, hvorfamiliemedlemmet, der er statsborger i et tredjeland, under omstændigheder som dei denne sag foreliggende, slutter sig til denne unionsborger i denne medlemsstat?SSagen vedrører: 1) Sag nr. 201108230/1/V4: Kan en tredjelandsstatsborger, der erfamiliemedlem til en unionsborger, der bor i den medlemsstat, i hvilken han erstatsborger, men som arbejder i en anden medlemsstat for en dér hjemmehørendearbejdsgiver, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende udlede enret til ophold på grundlag af EU-retten? 2) Sag nr. 201007849/1/V2: Kan entredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, der bor i denmedlemsstat i hvilken han er statsborger, men som i forbindelse med sit arbejde foren i samme medlemsstat hjemmehørende arbejdsgiver rejser frem og tilbage til enanden medlemsstat, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggendeudlede en ret til ophold på grundlag af EU-retten?Malaysia Dairy IndustriesSagen vedrører: Spørgsmål 1) Er begrebet ond tro i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/95ÆF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om varemærker, artikel 4, stk. 4, litra g), udtryk for enretsstandard, der kan udfyldes i overensstemmelse med national ret, eller er der taleom et EU-retligt begreb, som skal undergives en ensartet fortolkning i hele EU?Spørgsmål 2) Hvis begrebet ond tro i direktiv 2008/95ÆF, artikel 4, stk. 4, litra g),er et EU-retligt begreb, skal begrebet da forstås således, at det kan væretilstrækkeligt, at ansøgeren på ansøgnings-tidspunktet havde eller burde haveDom25.06.13

kendskab til det udenlandske mærke, eller stilles der yderligere krav til ansøgerenssubjektive forhold for at nægte registrering? Spørgsmål 3) Kan en medlemsstatvælge at indføre en særegen beskyttelse af udenlandske mærker, som i relation tilkravet om ond tro adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, litra g), i direktiv 200S/95ÆF,f.eks. ved at stille et særligt krav om, at ansøgeren havde eller burde have haftkendskab til det udenlandske mærke?C-66/12Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-KommissionenPåstande: Principalt: Kommissionens meddelelse KOM(2011) 829 endelig af 24.november 2011 annulleres i medfør af artikel 263 TEUF, for så vidt somKommissionen derved endeligt afviser at forelægge passende forslag for Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 10 i bilag XI til vedtægten, og ligeledesannulleres i henhold til artikel 263 TEUF Kommissionens forslag til Rådetsforordning om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensionertil tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt afjusteringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner. Subsidiært: Det fastslås imedfør af artikel 265 TEUF, at der foreligger en tilsidesættelse af traktaterne somfølge af den omstændighed, at Kommissionen har undladt at forelægge passendeforslag for Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 10 i bilag XI tilvedtægten. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Mundtligforhandling02.07.13

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.T-509/09Titel og kortsagsresuméPortugal mod KommissionenPåstand: Annullation af Kommissionens beslutning af 14. oktober 2009, som blevmeddelt den portugisiske regering ved skrivelse nr. 11 656, hvorved der blev givetafslag på anmodningen om tilbagebetaling af det beløb, som tidligere var blevetbevilliget for erhvervelse af to havgående patruljefartøjer til brug forfiskeriinspektion, på 11 025 000 EUR. Sagsøgte tilpligtes at efterkomme deansøgninger om tilbagebetaling, som den portugisiske stat har indgivet inden forrammerne af Kommissionens beslutning 2002/978/EF af 10. december 2002.Shell Nederland m.fl.Sagen vedrører: 1. Skal et parti diesel betegnes som affald som omhandlet iaffaldsforordningen (den gamle og den nye) under følgende omstændigheder: a.partiet består af Ultra Light Sulphur Diesel, der uforsætligt er blevetopblandet med MethylTertiaryButylEther b. efter levering til køber viser det sig, atpartiet – på grund af iblandingen – ikke svarer til de specifikationer, der er aftaltmellem køber og sælger (det er hermed »off-spec«) c. partiet tages – efter købersreklamation – tilbage af sælger i henhold til købekontrakten, og sælger refunderkøbsprisen d. sælger har til hensigt at bringe partiet – med eller uden iblanding af etandet produkt – tilbage på markedet? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvaresbekræftende: a. Er der et tidspunkt under de ovenfor nævnte faktiskeomstændigheder, fra hvilket dette er tilfældet? b. Ændrer partiet status til ikke-affald på noget tidspunkt mellem afleveringen til køber og en ny iblanding vedsælger eller i sælgers navn, og hvis ja, på hvilket tidspunkt? 3. Har det forbesvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning: a. om partiet på samme måde kunnebruges som brændstof som rent ULSD, men på grund af sit lavere flammepunktikke længere opfylder (sikkerheds)kravene b. om partiet på grund af den nyesammensætning ikke måtte oplagres af køber i henhold til en miljøtilladelse c. omkøber ikke kunne bruge partiet til det formål, hvortil det var indkøbt, nemlig salgved pumpen som dieselbrændstof d. om købers vilje til at genoverdrage partiet tilProcesskridtDomDato18.06.13

sælger i henhold til købeaftalen var målrettet e. om sælgers vilje reelt var rettet modat tage partiet tilbage med henblik på at forarbejde det ved iblanding og at bringedet tilbage på markedet f. om partiet kan genfremstilles i den originale tilstand ellersom et produkt, der kan omsættes til en pris, der ligger tæt på markedsværdien afdet oprindelige parti ULSD g. om genfremstillingen er en sædvanligproduktionsproces h. om markedsværdien af partiet i den tilstand, hvori detbefandt sig på det tidspunkt, hvor sælger tog det tilbage, (så godt som) svarer tilprisen på et produkt, der har de aftalte specifikationer i. om det tilbagetagne parti iden tilstand, hvori det befandt sig på det tidspunkt, hvor sælger tog det tilbage, kansælges på markedet uden forarbejdning j. om handel med produkter som detomhandlede parti er normal, og om det inden for handelen er normalt ikke atbetragte dette som handel med affald?C-681/11

Schenkere.a.Sagen vedrører: Må en virksomheds tilsidesættelse af artikel 101 TEUFsanktioneres med en bøde, såfremt virksomheden befandt sig i en vildfarelse medhensyn til lovligheden af dens adfærd, og denne vildfarelse ikke kan tilregnes den?Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: 1a) Kan virksomhedens vildfarelse medhensyn til retmæssigheden af dens adfærd ikke tilregnes den, såfremt virksomhedenhar henholdt sig til et råd fra en juridisk rådgiver med erfaring i konkurrenceret, ogvirksomheden hverken umiddelbart eller efter den efterprøvelse, som medrimelighed kunne forventes af virksomheden, kunne erkende rådets urigtighed? 1b)Kan virksomhedens vildfarelse med hensyn til retmæssigheden af dens adfærd ikketilregnes den, såfremt virksomhedens har stolet på rigtigheden af en afgørelse fraen national konkurrencemyndighed, som alene havde bedømt den pågældendeadfærd efter national ret og erklæret den lovlig? 2) Er de nationalekonkurrencemyndigheder beføjet til at fastslå, at en virksomhed har deltaget i etkartel, der har overtrådt Unionens konkurrenceregler, såfremt virksomheden ikkekan pålægges bøde, fordi den har søgt om anvendelse af kronvidnereglerne?NadeždasRiežnieces modLatvijasRepublikasZemkopībasministrijaLaukuatbalstadienestsSagen vedrører: 1. Skal bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØFom gennemførelse af princippet om ligestilling af mænd og kvinder for så vidtangår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse samtarbejdsvilkår og bestemmelserne i rammeaftalen om forældreorlov, der er knyttetsom bilag til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftalevedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, fortolkessåledes, at de er til hinder for, at en arbejdsgiver foretager enhver handling (navnligvurdering af den ansatte i dennes fravær), der har til følge, at en kvinde, der harforældreorlov, kan miste sin stilling efter at have genoptaget sit arbejde? 2. Skalovenstående spørgsmål besvares anderledes, hvis grunden til arbejdsgiverenshandling er, at der, som følge af statens økonomiske recession i alle statsligeorganer og forvaltninger er gennemført en optimering af antallet af tjenestemændog nedlæggelse af stillinger? 3. Skal vurderingen af appellantens arbejde ogfortjeneste, der tager hensyn til den seneste årlige vurdering af hendes præstationsom tjenestemand og hendes resultater før forældreorloven, sammenlignet medvurderingen – efter nye kriterier – af arbejdet og fortjenesten for andretjenestemænd, som fortsatte i aktiv tjeneste (og som desuden gjorde brug afmuligheden for at øge deres fortjeneste), anses for indirekte forskelsbehandling?GemeindeAltripe.a. mod Land Rheinland-PfalzSagen vedrører: 1) Skal artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelsemed udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring

af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelseog adgang til klage og domstolsprøvelse fortolkes således, at medlemsstaterne varforpligtet til at fastsætte, at de nationale forskrifter, der blev vedtaget tilgennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337, også finder anvendelse på sådanneadministrative tilladelsesprocedurer, som myndighederne havde indledt før den 25.juni 2005, men hvor tilladelse først blev meddelt efter dette tidspunkt?2) Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Skal artikel 10a i Rådets direktiv85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og privateprojekters indvirkning på miljøet som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 fortolkes således, at medlemsstaterne varforpligtet til at udvide anvendelsen af de nationale forskrifter, der blev vedtaget tilgennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337/EØF med henblik på anfægtelse afden processuelle lovlighed af en afgørelse, til at omfatte det tilfælde, hvor der ergennemført en miljøvurdering, men denne er behæftet med fejl?3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Skal artikel 10a i direktiv85/337/EØF i de tilfælde, hvor det i en medlemsstats forvaltningsretlige regler ioverensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, litra b), i direktiv 85/337/EØFforeskrives, at medlemmerne af den berørte offentlighed principielt kun har adgangtil domstolsprøvelse under forudsætning af, at de gør gældende, at en rettighed erkrænket, fortolkes således, a) at en anfægtelse ved domstolene af den processuellelovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentligdeltagelse, kun kan tiltrædes og føre til ophævelse af afgørelsen, såfremt det eftersagens omstændigheder konkret er muligt, at den anfægtede afgørelse ville havefået et andet indhold uden den processuelle fejl, og såfremt den processuelle fejlsamtidigt endvidere påvirker en materiel retsstilling, der tilkommer sagsøgeren,eller b) at der i forbindelse med anfægtelsen ved domstolene af den processuellelovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentligdeltagelse, i videre omfang skal tages hensyn til processuelle fejl? Såfremt detforanstående spørgsmål skal besvares som forudsat i litra b): Hvilkeindholdsmæssige krav skal der stilles til processuelle fejl, for at disse kan tages ibetragtning til fordel for en sagsøger ved anfægtelsen ved domstolene af denprocessuelle lovlighed af en afgørelse?C-301/12Cascina Tre PiniSagen vedrører: a) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome provinser til afegen drift at foreslå revision af LAF’erne uden samtidig at fastsætte en forpligtelsefor disse myndigheder til at træffe foranstaltninger, i tilfælde hvor private ejere afområder, der er omfattet af LAF’erne, fremsætter en begrundet anmodning om atudøve denne beføjelse, eller i det mindste i tilfælde, hvor private ejere hævder, atder har fundet en miljømæssig forringelse af området sted, til hinder for korrektanvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? b) Er en national bestemmelse(så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerneog de autonome provinser til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne, efter enregelmæssig vurdering, uden at fastsætte præcist, hvor hyppigt vurderingen skalforetages (eksempelvis hvert andet år, hver tredje år osv.) og uden at fastlægge, atden regelmæssige vurdering, som er overladt til regionerne og de autonomeprovinser, offentliggøres ved hjælp af kollektive kampagner, der har til formål atgøre det muligt for berørte parter at fremsætte bemærkninger eller forslag, tilhinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? c) Er ennational bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der tildelerregionerne og de autonome provinser initiativet til revision af LAF’erne, uden atfastsætte en initiativret også for staten, i det mindste som en subsidiær ret i tilfældeaf passivitet fra regionerne og de autonome provinsers side, til hinder for korrektanvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? d) Er en nationalebestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der fastsætter en beføjelsefor regionerne og de autonome provinser til af egen drift at foreslå revision afLAF’erne efter et fuldstændigt frit og uforpligtende skøn, selv om der er indtruffet– og formelt blevet påvist – tilfælde af forurening eller miljømæssig forringelse, tilGA20.06.13

hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF?C-309/12Gomes Viana Novo e.a.Sagen vedrører: Skal EU-lovgivningen på det specifikke område for sikring afløntilgodehavender i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, herunder navnlig artikel4 og 10 i direktiv 80/987/EØF, fortolkes således, at den er til hinder for ennational bestemmelse, som selv i de tilfælde, hvor arbejdstagerne har anlagt sagmod arbejdsgiveren ved Tribunal do Trabalho med henblik på at opnå rettensfastsættelse af det skyldige beløb samt tvangsinddrivelse heraf, udelukkendegaranterer de tilgodehavender, der er stiftet inden for de seneste seks månederforud for anlæggelsen af søgsmål om insolvens mod arbejdsgiveren?Irland m.fl. mod Kommissionen (Appel)Påstand: Dom afsagt den 21. marts 2012 af Den Europæiske Unions Ret (FjerdeUdvidede Afdeling) i de forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06 RENV, T-60/06RENV, T-62/06 RENV og T-69/06 RENV, Irland m.fl. mod Kommissionen,ophæves. Sagerne hjemvises til Retten til fornyet behandling.Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.Google Spain et Google mod AgenciaEspañola de Protección de DatosSagen vedrører bl.a.: 1. Hvad angår den territoriale anvendelse af direktiv 95/46 ogfølgelig de spanske databeskyttelsesregler: 1.1. Kan der siges at foreligge en»virksomhed eller et organ« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv95/46, når der foreligger en eller flere af følgende situationer: – såfremt denvirksomhed, der leverer søgemaskinen, i en medlemsstat etablerer et kontor eller etdatterselskab, der skal sørge for reklame og salg af reklameplads i søgemaskinen, ogsom retter sine aktiviteter mod borgerne i denne stat Eller – såfremtmodervirksomheden udpeger et datterselskab, der er etableret i dennemedlemsstat, som sin repræsentant og registeransvarlige for to konkreteedbregistre, der har forbindelse til oplysninger om de kunder, der har indgået aftalemed den nævnte virksomhed om visning af reklamer eller – såfremt kontoret ellerdatterselskabet, der er etableret i en medlemsstat, videregiver de anmodninger ogkrav, som både de berørte personer og de kompetentedatabeskyttelsesmyndigheder sender til kontoret eller datterselskabet, tilmodervirksomheden, der er etableret uden for Den Europæiske Union, selv omdette samarbejde foregår på frivilligt grundlag? 1.2. Skal artikel 4, stk. 1, litra c), idirektiv 95/46 fortolkes således, at der anvendes »midler […], som befinder sig påden pågældende medlemsstats område« såfremt en søgemaskine gør brug af spiderseller robotter for at lokalisere og registrere oplysninger fra websites, der befindersig på servere i denne medlemsstat eller såfremt der gøres brug af en medlemsstatsdomænenavn, og søgningerne og resultaterne organiseres afhængigt af dennemedlemsstats sprog? 1.3. Kan en midlertidig lagring af de af søgemaskinerneregistrerede oplysninger fra internettet anses for at være anvendelse af midler somomhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46? Såfremt det sidste spørgsmålbesvares bekræftende, kan tilknytningskriteriet da siges at være opfyldt, nårvirksomheden under henvisning til konkurrencemæssige årsager nægter at oplyse,hvor den lagrer disse registre? 1.4. Uafhængigt af besvarelsen af ovenståendespørgsmål og især i tilfælde af, at Den Europæiske Unions Domstol finder, attilknytningskriterierne, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 95/46, ikke foreligger, skaldirektiv 95/46 om databeskyttelse da finde anvendelse i lyset af artikel 8 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i den medlemsstat, hvorkonfliktens tyngdepunkt befinder sig, og hvor der er mulighed for en mere effektivbeskyttelse af EU-borgernes rettigheder? 2. Hvad angår søgemaskinernes aktivitetsom leverandør af oplysninger set i forhold til direktiv 95/46 om databeskyttelse:2.1. For så vidt angår den internetaktivitet, der foretages af virksomheden»Google«’s søgemaskine som leverandør af oplysninger, og som består i atlokalisere oplysninger, der er offentliggjort eller lagt på nettet af tredjemænd,registrere disse automatisk, lagre dem midlertidigt og sluttelig gøre dem tilgængeligefor internetbrugerne i en vis prioriteret orden, når oplysningerne indeholderGA20.06.13

persondata om tredjemænd […] skal da en aktivitet som den beskrevne [nåroplysningerne indeholder persondata om tredjemænd] fortolkes som værendeomfattet af begrebet »behandling af personoplysninger« som omhandlet i artikel 2,litra b), i direktiv 95/46? 2.2. Såfremt det foregående spørgsmål besvaresbekræftende og i forhold til en aktivitet som beskrevet ovenfor: Skal artikel 2, litrad), i direktiv 95/46 fortolkes således, at den virksomhed, der forvaltersøgemaskinen »Google«, er »registeransvarlig« for de persondata, der er indeholdt ide websites, den har registreret? 2.3. Såfremt det foranstående spørgsmål besvaresbekræftende: Kan den nationale databeskyttelsesmyndighed (i det foreliggendetilfælde AgenciaEspañola de Protección de Datos), der skal beskytte de rettigheder,der er omhandlet i artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv 95/46, rettedirekte henvendelse til virksomheden »Google«’s søgemaskine for at kræve, atdenne virksomhed fjerner registrene over oplysningerne, uden først eller samtidigtat rette henvendelse til indehaveren af den website, der indeholder oplysninger, derer offentliggjort af tredjemand? 2.4. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,bortfalder forpligtelsen for disse søgemaskiner til at overholde nævnte rettigheder,da, når de oplysninger, der omfatter personoplysninger, er offentliggjort lovligt aftredjemand og fortsat fremgår af den oprindelige website? 3. For så vidt angårrækkevidden af retten til sletning og retten til indsigelse i forhold til den såkaldteret til at blive glemt forelægges følgende spørgsmål: 3.1. Skal retten til sletning ogblokering af oplysninger, der er reguleret i artikel 12, litra b), i direktiv 95/46, ogretten til indsigelse, der er reguleret i samme direktivs artikel 14, litra a), fortolkessåledes, at de omfatter den berørte parts ret til at rette henvendelse tilsøgemaskinerne for at forhindre registrering af den pågældendespersonoplysninger, der er offentliggjort på tredjemands website, under påberåbelseaf, at den pågældende ikke ønsker, at oplysningerne kommer til internetbrugerneskendskab, fordi den pågældende finder, at oplysningerne kan komme ham til skadeeller ønsker, at de slettes, selv om der er tale om oplysninger, der er offentliggjortlovligt af tredjemand?C-149/12PXeda International SA og Pace International LLC mod Europa-KommissionenPåstande: Rettens dom i sag T-71/10 ophæves. Annullation af beslutning omafvisning af at optage diphenylamin (»DPA«) i bilag I til Rådets direktiv91/414/EØF ( 1 ), og hvori det blev fastslået, at medlemsstaterne skulletilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder DPA, indenden 30. maj 2010. Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at dentræffer afgørelse i det annullationssøgsmål, som appellanterne havde anlagt.Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger (herundersagsomkostningerne ved Retten).AgrokonsultingSagen vedrører: 1) Skal effektivitetsprincippet, som er blevet udviklet i DenEuropæiske Unions [Domstols] retspraksis, og princippet om effektivdomstolsbeskyttelse, der er forankret i artikel 47 i Den Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse principper ikke tillader ennational processuel bestemmelse som forvaltningsproceslovens artikel 133, stk. 1,hvorefter den retslige kompetence i forvaltningsretlige sager angåendegennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik alene afhængeraf hjemstedet for den forvaltningsmyndighed, der har udstedt den anfægtedeforvaltningsakt, når man betænker, at bestemmelsen ikke tager hensyn til arealetsbeliggenhed og sagsøgerens bopæl? 2) Skal ækvivalensprincippet, som er blevetudviklet i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, fortolkes således, at detikke tillader en national processuel bestemmelse som forvaltningsproceslovensartikel 133, stk. 1, hvorefter den retslige kompetence i forvaltningsretlige sagervedrørende gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitikalene afhænger af hjemstedet for den forvaltningsmyndighed, der har udstedt denanfægtede forvaltningsakt, når henses til § 19 i overgangs- og afsluttendebestemmelser vedrørende ændring og supplering af forvaltningsprocesloven (derDom27.06.13

regulerer retternes kompetence i nationale forvaltningsretlige sager vedrørendelandbrugsarealer)?C-137/12Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske UnionPåstande: Rådets afgørelse 2011/853/EU af 29. november 2011 om undertegnelsepå Unionens vegne af den europæiske konvention om retlig beskyttelse afadgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester annulleres. Rådet for Den EuropæiskeUnion tilpligtes at betale sagens omkostninger.ČastaSagen vedrører: 1. Hvordan skal begrebet »kapital, der repræsenterer […]pensionsrettigheder« i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til Rådets forordning (EØF,Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd iDe europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte idisse Fællesskaber, som ændret ved Rådets forordning nr. 723/2004 (herefter»tjenestemandsvedtægten«), forstås? Omfatter begrebet pensionsrettighedsniveauetfastsat både i form af den aktuarmæssige modværdi og i form af den fastsattetilbagekøbsværdi som defineret i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII tiltjenestemandsvedtægten, således som fastsat inden ikrafttrædelsen af forordningnr. 723/2004, eller skal det identificeres med kun et af disse begreber, og hvis ikke,hvordan adskiller det sig da fra disse begreber? 2. Udelukker artikel 11, stk. 2, ibilag VIII til tjenestemandsvedtægten, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, itraktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Lissabontraktaten,anvendelsen af den metode til beregning af pensionsrettigheder, der er opstillet i §105a, stk. 1, i lov nr. 155/1995 om pensionsforsikring og i administrativbekendtgørelse nr. 587/2006 om detaljerede ordninger for gensidig overførsel afpensionsrettigheder i forbindelse med De Europæiske Fællesskaberspensionsordning? Er det i denne sammenhæng relevant, at denneberegningsmetode i en specifik sag medfører, at de pensionsrettigheder, dertilbydes overført til EU-pensionsordningen, ansættes til et niveau, som ikke engangudgør halvdelen af de bidrag, som en tjenestemand har betalt til den nationalepensionsordning? 3. Skal Domstolens dom af 16. december 2004, sag C-293/03,Gregorio My mod Office national des pensions (ONP), fortolkes således, at detpersonlige vurderingsgrundlag med henblik på beregningen af værdien af depensionsrettigheder, der skal overføres til EU-pensionsordningen ved hjælp af enaktuarmæssig metode, som er afhængig af forsikringsperioden, også omfatter denperiode, hvorunder EU-tjenestemanden forud for datoen for fremsættelse afanmodningen om overførsel af pensionsrettighederne allerede har deltaget i EU-pensionsordningen?Deutsche LufthansaSagen vedrører: 1) Medfører en af Kommissionen truffet afgørelse, som ikke erblevet anfægtet, om at indlede en formel undersøgelsesprocedure i henhold tilartikel 108, stk. 3, andet punktum, TEUF, at en national ret i en sag, der angårtilbagesøgning af ydede betalinger og undladelse af fremover at foretage betalinger,er bundet til Kommissionens retsopfattelse i åbningsskrivelsen med hensyn tilbedømmelse af statsstøttens karakter? 2) Såfremt det første spørgsmål besvaresbenægtende: Skal foranstaltninger, der gennemføres af en offentlig virksomhedsom omhandlet i artikel 2, litra b), nr. i), i Kommissionens direktiv 2006/111/EFaf 16. november 2006 (EUT L 318, s. 17-25, »gennemskuelighedsdirektivet«), somdriver en lufthavn, i støttemæssig henseende anses for selektive foranstaltningersom omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF alene af den grund, at de kun er til gavnfor de luftfartsvirksomheder, der benytter lufthavnen? 3) Såfremt det andetspørgsmål besvares benægtende: a) Er kriteriet selektivitet ikke opfyldt, når denoffentlige virksomhed, som driver lufthavnen, på en gennemskuelig måde giver alleflyselskaber, der [org. s. 3] beslutter at benytte lufthavnen, de samme betingelserherfor? b) Gælder dette også, når den, der driver lufthavnen, forfølger en bestemtforretningsmodel (her: samarbejde med de såkaldte lavprisselskaber – low-cost-Dom27.06.13

carriers), og betingelserne for benyttelsen er tilpasset denne kundekreds og derforikke er lige attraktive for alle flyselskaber? c) Foreligger der under alleomstændigheder en selektiv foranstaltning, når den væsentligste del af lufthavnenspassagerer over mange år kun benytter ét flyselskab?C-320/12Malaysia Dairy IndustriesSagen vedrører: Spørgsmål 1) Er begrebet ond tro i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2008/95ÆF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om varemærker, artikel 4, stk. 4, litra g), udtryk for enretsstandard, der kan udfyldes i overensstemmelse med national ret, eller er der taleom et EU-retligt begreb, som skal undergives en ensartet fortolkning i hele EU?Spørgsmål 2) Hvis begrebet ond tro i direktiv 2008/95ÆF, artikel 4, stk. 4, litra g),er et EU-retligt begreb, skal begrebet da forstås således, at det kan væretilstrækkeligt, at ansøgeren på ansøgnings-tidspunktet havde eller burde havekendskab til det udenlandske mærke, eller stilles der yderligere krav til ansøgerenssubjektive forhold for at nægte registrering? Spørgsmål 3) Kan en medlemsstatvælge at indføre en særegen beskyttelse af udenlandske mærker, som i relation tilkravet om ond tro adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, litra g), i direktiv 200S/95ÆF,f.eks. ved at stille et særligt krav om, at ansøgeren havde eller burde have haftkendskab til det udenlandske mærke?Europa-Kommissionen mod Den Franske RepublikSagsøgerens påstande:Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold tilartikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 1 ved i artikel 33 ilov nr. 2009-258 af 5. marts 2009 om audiovisuel kommunikation 2 at indføre etyderligere gebyr, der pålægges udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.Europa-Kommissionen mod Republikken PolenPåstand: Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 5, nr. 1) og 2) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser fortildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktionaf kulbrinter ( 1 ), idet den har undladt at træffe de nødvendige foranstaltningermed henblik på at sikre, at adgangen til at udføre prospektering, efterforskning ogproduktion af kulbrinter kan ske uden nogen form for forskelsbehandling af deinteresserede virksomheder, og at tilladelserne til denne aktivitet fordeles gennemen procedure, hvor alle interesserede virksomheder kan indgive en ansøgning, ogefter kriterier, der er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende forudfor fristen for indgivelse af ansøgninger. Republikken Polen tilpligtes at betalesagens omkostninger.Dom27.06.13