Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 417
Offentligt
1258537_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 400.A.5-3-0
10. juni 2013
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-20/12
Titel og kort sagsresumé
Giersch e.a. mod État du Grand-duché de Luxembourg
Sagen vedrører: Skal de af den luxembourgske stat anførte uddannelses- og
budgetpolitiske hensyn, der består i et ønske om at øge antallet personer, der
afslutter en videregående uddannelse, og som i øjeblikket for så vidt angår den
i Luxembourg bosiddende befolkning er lavere end det internationale niveau –
hvilke hensyn vil blive alvorligt truet, hvis den luxembourgske stat skulle yde
økonomisk uddannelsesstøtte til enhver studerende, der ikke har nogen
forbindelse til Storhertugdømmet, med henblik på at gennemføre en
videregående uddannelse i et hvilket som helst land i verden, hvilket vil
indebære en uforholdsmæssig belastning af det luxembourgske statsbudget – i
lyset af det fællesskabsretlige princip om ligebehandling i artikel 7 i forordning
nr. 1612/68 anses for at udgøre hensyn, der i overensstemmelse med den
ovennævnte fællesskabsretlige retspraksis, kan begrunde den forskellig
behandling, der følger af, at både luxembourgske statsborgere og statsborgere
fra andre medlemsstater skal opfylde en bopælsbetingelse for at opnå støtte til
videregående uddannelser?
C-568/11
Agroferm A/S mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Sagen vedrører: fortolkning af Kommissionens forordning (EF) nr.
1719/2005 af 27. oktober 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning
(EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så
vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der
1
Dom
20.06.13
Processkridt
Dom
Dato
20.06.13
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0002.png
anvendes i den kemiske industri – toldtarifering med henblik på tildeling af
produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes
i den kemiske industri – produkt, der er fremstillet på basis af sukker ved
fermentering ved hjælp af Corynebacterium glutamicum og består af 65%
lysinsulfat og derudover af urenheder fra fremstillingsprocessen – tarifering i
pos. 2309, 2922 eller 3824 i den kombinerede nomenklatur – fællesskabsstøtte
tildelt med urette?
C-456/12
O
Sagen vedrører: 1) Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF
af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at
færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af
forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF,
68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF,
90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF med hensyn til betingelserne for
retten til ophold for en unionsborgers familiemedlemmer, der har
statsborgerskab i et tredjeland, anvendes analogt, således som det var tilfældet
i Domstolen dom i sag C-370/90, Surinder Singh, og i sag C-291/05, Eind,
når en unionsborger vender tilbage til den stat, hvor den pågældende er
statsborger, efter i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF samt som modtager af
tjenester som omhandlet i artikel 56 TEUF, at have opholdt sig i en anden
medlemsstat? 2) Hvis ja, er det da et krav, at unionsborgerens ophold i en
anden medlemsstat har haft en vis mindstevarighed, for – ved
unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, i hvilken den pågældende
har statsborgerskab – at unionsborgerens familiemedlem, der er
statsborgerskab i et tredjeland, har ret til ophold i denne stat? 3) Hvis ja, kan
dette krav også opfyldes, såfremt der ikke er tale om et uafbrudt ophold, men
ophold af en vis hyppighed såsom ugentlige ophold i weekenden eller
regelmæssige besøg? 4) Fortabes den eventuelle ret for et familiemedlem, der
er statsborger i et tredjeland, til ophold på grundlag af EU-retten som følge af
den tid, der går fra unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, i
hvilken den pågældende har statsborgerskab, til det tidspunkt, hvor
familiemedlemmet, der er statsborger i et tredjeland, under omstændigheder
som de i denne sag foreliggende, slutter sig til denne unionsborger i denne
medlemsstat?
S
Sagen vedrører: 1) Sag nr. 201108230/1/V4: Kan en tredjelandsstatsborger,
der er familiemedlem til en unionsborger, der bor i den medlemsstat, i hvilken
han er statsborger, men som arbejder i en anden medlemsstat for en dér
hjemmehørende arbejdsgiver, under omstændigheder som de i hovedsagen
foreliggende udlede en ret til ophold på grundlag af EU-retten? 2) Sag nr.
201007849/1/V2: Kan en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en
unionsborger, der bor i den medlemsstat i hvilken han er statsborger, men
som i forbindelse med sit arbejde for en i samme medlemsstat
hjemmehørende arbejdsgiver rejser frem og tilbage til en anden medlemsstat,
under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende udlede en ret til
ophold på grundlag af EU-retten?
Malaysia Dairy Industries
Sagen vedrører: Spørgsmål 1) Er begrebet ond tro i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/95ÆF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af
Dom
25.06.13
C-457/12
Dom
25.06.13
C-320/12
Dom
27.06.13
2
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0003.png
medlemsstaternes lovgivning om varemærker, artikel 4, stk. 4, litra g), udtryk
for en retsstandard, der kan udfyldes i overensstemmelse med national ret,
eller er der tale om et EU-retligt begreb, som skal undergives en ensartet
fortolkning i hele EU? Spørgsmål 2) Hvis begrebet ond tro i direktiv
2008/95ÆF, artikel 4, stk. 4, litra g), er et EU-retligt begreb, skal begrebet da
forstås således, at det kan være tilstrækkeligt, at ansøgeren på ansøgnings-
tidspunktet havde eller burde have kendskab til det udenlandske mærke, eller
stilles der yderligere krav til ansøgerens subjektive forhold for at nægte
registrering? Spørgsmål 3) Kan en medlemsstat vælge at indføre en særegen
beskyttelse af udenlandske mærker, som i relation til kravet om ond tro
adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, litra g), i direktiv 200S/95ÆF, f.eks. ved at
stille et særligt krav om, at ansøgeren havde eller burde have haft kendskab til
det udenlandske mærke?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
T-128/12
Titel og kortsagsresumé
HTTS mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring
af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive
foranstaltninger over for Iran ( 2 ). Rådet for Den Europæiske Union
tilpligtes at betale sagens omkostninger, navnlig sagsøgerens.
HTTS mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring
af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive
foranstaltninger over for Iran ( 2 ). Rådet for Den Europæiske Union
tilpligtes at betale sagens omkostninger, navnlig sagsøgerens.
Ryanair Ltd mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande: Rettens dom (Femte Afdeling) af 28. marts 2012, forkyndt for
appellanten den 29. marts 2012, i sag T-123/09, Ryanair Ltd mod Europa-
Kommissionen, ophæves. Det fastslås i henhold til artikel 263 TEUF og 264
TEUF, at en del af Kommissionens beslutning af 12. november 2008
vedrørende statsstøtte nr. C 26/2008 (lån på 300 mio. EUR til Alitalia SpA)
annulleres, for så vidt som den ikke anordner tilbagesøgning af støtten fra
Alitalias efterfølgere(e) og giver Italien en supplerende frist for at gennemføre
beslutningen. Det fastslås i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF, at
hele beslutningen af 12. november 2009 vedrørende statsstøtte nr. N
510/2008 (salg af Alitalia SpA’s aktiver) annulleres. Europa-Kommissionen
bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Ryanair.
Subsidiært, sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling, og afgørelsen
om sagsomkostningerne i de to instanser udsættes.
O.N.A.F.T.S. – Office national d’allocations familiales pour travailleurs
salariés mod Radia Hadj Ahmed
Sagen vedrører: 1) Under omstændigheder, hvor en tredjelandsstatsborger (i
den foreliggende sag en algerisk statsborger) mindre end fem år tidligere har
fået en opholdstilladelse i en medlemsstat (i den foreliggende sag i Belgien)
for uden for ægteskab eller registreret partnerskab at slutte sig til en
statsborger fra en anden medlemsstat (i den foreliggende sag en fransk
Processkridt
Dom
Dato
12.06.13
T-182/12
Dom
12.06.13
C-287/12
P
Dom
13.06.13
C-45/12
Dom
13.06.13
3
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0004.png
statsborger), med hvem hun har et barn (der er fransk statsborger), er denne
tredjelandsstatsborger da omfattet af det personelle anvendelsesområde for
forordning nr. 1408/71 som familiemedlem til en arbejdstager, der er
statsborger i en medlemsstat, med henblik på tildeling af garanterede
familieydelser – hvorved den pågældende tredjelandsstatsborger er modtager
af ydelserne – til et andet barn, der er tredjelandsstatsborger (i den
foreliggende sag en algerisk statsborger), selv om hendes samliv med
faren til det barn, der er fransk statsborger, i mellemtiden er ophørt? 2)
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er denne
tredjelandsstatsborger eller hendes barn, der er tredjelandsstatsborger, under
de i det første spørgsmål omhandlede omstændigheder og på grund af, at det
barn, der er fransk statsborger, tilhører hendes husstand, da omfattet af det
personelle anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71 som
familiemedlem til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, med
henblik på tildeling af garanterede familieydelser til det barn, der er algerisk
statsborger? 3) Såfremt de ovenstående spørgsmål besvares benægtende, har
denne tredjelandsstatsborger under de i det første spørgsmål omhandlede
omstændigheder da i medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i direktiv
2004/38, sammenholdt med artikel 12 EF (nu artikel 18 TEUF), krav på
samme retlige behandling som belgiske statsborgere, så længe hendes
opholdsret ikke er blevet tilbagekaldt, således at det er udelukket, at den
belgiske stat pålægger hende en betingelse vedrørende varigheden af opholdet
med henblik på tildeling af garanterede familieydelser, når denne betingelse
ikke skal opfyldes af modtagere, der er belgiske statsborgere? 4) Såfremt de
ovenstående spørgsmål besvares benægtende, kan denne
tredjelandsstatsborger som mor til en unionsborger under de i det første
spørgsmål omhandlede omstændigheder da i medfør af artikel 20 og 21 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder påberåbe sig
ligebehandlingsprincippet, således at det er udelukket, at den belgiske stat
pålægger hende en betingelse vedrørende varigheden af opholdet med
henblik på tildeling af garanterede familieydelser til et andet af hendes børn,
der er tredjelandsstatsborger, når denne betingelse vedrørende varigheden af
opholdet ikke skal opfyldes med hensyn til et barn, der er statsborger i en
EU-medlemsstat?
C-170/12
Pinckney
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001
af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes
således, at i tilfælde af en påstået krænkelse af ophavsrettigheder gennem det
indhold, der er lagt ud på internettet på et websted - har den person, der føler
sig krænket, mulighed for at anlægge erstatningssag ved retterne i hver enkelt
medlemsstat, på hvis område et indhold, der er lagt på internettet, er
tilgængeligt eller har været tilgængeligt, med henblik på at opnå erstatning for
den skade, der er forårsaget på netop den medlemsstats område, hvor den ret,
hvorved sagen er anlagt, er beliggende, eller - er det desuden en betingelse, at
dette indhold henvender sig til eller har henvendt sig til offentligheden på
denne medlemsstats område, eller at der kan udpeges andre
tilknytningsmomenter? 2) Skal spørgsmål 1) besvares på samme måde, når
den påståede krænkelse af ophavsrettigheder ikke skyldes, at et ikke-fysisk
indhold er blevet lagt på nettet, men ligesom i det foreliggende tilfælde
skyldes udbuddet på internettet af et fysisk medium, der gengiver dette
indhold?
Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik
Påstande: Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1 og 4, i og bilag I til Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget , idet den ikke som sårbare
GA
13.06.13
C-193/12
Dom
13.06.13
4
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0005.png
zoner har udpeget flere zoner med overfladevand og grundvand, der har for
højt indhold af nitrater og/eller eutrofiering eller risiko herfor.
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
C-291/12
Schwarz
Sagen vedrører: Er artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af
13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske
identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder
(EUT L 385, s. 1, af 29.12.2004), som affattet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 444/2009 af 28. maj 2009 om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 2252/2004 (EUT L 142, s. 1, af 6.6.2009 ), gyldig?
Piepenbrock mod Kreis Düren
Sagen vedrører: Fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter?
Portugal mod Kommissionen
Påstand: Annullation af Kommissionens beslutning af 14. oktober 2009, som
blev meddelt den portugisiske regering ved skrivelse nr. 11 656, hvorved der
blev givet afslag på anmodningen om tilbagebetaling af det beløb, som
tidligere var blevet bevilliget for erhvervelse af to havgående patruljefartøjer
til brug for fiskeriinspektion, på 11 025 000 EUR. Sagsøgte tilpligtes at
efterkomme de ansøgninger om tilbagebetaling, som den portugisiske stat
har indgivet inden for rammerne af Kommissionens beslutning
2002/978/EF af 10. december 2002.
Shell Nederland m.fl.
Sagen vedrører: 1. Skal et parti diesel betegnes som affald som omhandlet i
affaldsforordningen (den gamle og den nye) under følgende omstændigheder:
a. partiet består af Ultra Light Sulphur Diesel, der uforsætligt er blevet
opblandet med Methyl Tertiary Butyl Ether b. efter levering til køber viser
det sig, at partiet – på grund af iblandingen – ikke svarer til de specifikationer,
der er aftalt mellem køber og sælger (det er hermed »off-spec«) c. partiet tages
– efter købers reklamation – tilbage af sælger i henhold til købekontrakten, og
sælger refunder købsprisen d. sælger har til hensigt at bringe partiet – med
eller uden iblanding af et andet produkt – tilbage på markedet? 2. Såfremt
spørgsmål 1 besvares bekræftende: a. Er der et tidspunkt under de ovenfor
nævnte faktiske omstændigheder, fra hvilket dette er tilfældet? b. Ændrer
partiet status til ikke-affald på noget tidspunkt mellem afleveringen til køber
og en ny iblanding ved sælger eller i sælgers navn, og hvis ja, på hvilket
tidspunkt? 3. Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning: a. om
partiet på samme måde kunne bruges som brændstof som rent ULSD, men
på grund af sit lavere flammepunkt ikke længere opfylder (sikkerheds)kravene
b. om partiet på grund af den nye sammensætning ikke måtte oplagres af
køber i henhold til en miljøtilladelse c. om køber ikke kunne bruge partiet til
det formål, hvortil det var indkøbt, nemlig salg ved pumpen som
dieselbrændstof d. om købers vilje til at genoverdrage partiet til sælger i
henhold til købeaftalen var målrettet e. om sælgers vilje reelt var rettet mod at
tage partiet tilbage med henblik på at forarbejde det ved iblanding og at
bringe det tilbage på markedet f. om partiet kan genfremstilles i den originale
tilstand eller som et produkt, der kan omsættes til en pris, der ligger tæt på
markedsværdien af det oprindelige parti ULSD g. om genfremstillingen er en
sædvanlig produktionsproces h. om markedsværdien af partiet i den tilstand,
hvori det befandt sig på det tidspunkt, hvor sælger tog det tilbage, (så godt
som) svarer til prisen på et produkt, der har de aftalte specifikationer i. om
det tilbagetagne parti i den tilstand, hvori det befandt sig på det tidspunkt,
hvor sælger tog det tilbage, kan sælges på markedet uden forarbejdning j. om
GA
13.06.13
C-386/11
Dom
13.06.13
T-509/09
Dom
18.06.13
C-241/12
– 242/12
GA
18.06.13
5
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0006.png
handel med produkter som det omhandlede parti er normal, og om det inden
for handelen er normalt ikke at betragte dette som handel med affald?
C-681/11
Schenker e.a.
Sagen vedrører: Må en virksomheds tilsidesættelse af artikel 101 TEUF
sanktioneres med en bøde, såfremt virksomheden befandt sig i en vildfarelse
med hensyn til lovligheden af dens adfærd, og denne vildfarelse ikke kan
tilregnes den? Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: 1a) Kan
virksomhedens vildfarelse med hensyn til retmæssigheden af dens adfærd ikke
tilregnes den, såfremt virksomheden har henholdt sig til et råd fra en juridisk
rådgiver med erfaring i konkurrenceret, og virksomheden hverken
umiddelbart eller efter den efterprøvelse, som med rimelighed kunne
forventes af virksomheden, kunne erkende rådets urigtighed? 1b) Kan
virksomhedens vildfarelse med hensyn til retmæssigheden af dens adfærd ikke
tilregnes den, såfremt virksomhedens har stolet på rigtigheden af en afgørelse
fra en national konkurrencemyndighed, som alene havde bedømt den
pågældende adfærd efter national ret og erklæret den lovlig? 2) Er de
nationale konkurrencemyndigheder beføjet til at fastslå, at en virksomhed har
deltaget i et kartel, der har overtrådt Unionens konkurrenceregler, såfremt
virksomheden ikke kan pålægges bøde, fordi den har søgt om anvendelse af
kronvidnereglerne?
Nadeždas Riežnieces mod Latvijas Republikas Zemkopības ministrija
Lauku atbalsta dienests
Sagen vedrører: 1. Skal bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv
76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligestilling af mænd og
kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og
forfremmelse samt arbejdsvilkår og bestemmelserne i rammeaftalen om
forældreorlov, der er knyttet som bilag til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni
1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af
UNICE, CEEP og EFS, fortolkes således, at de er til hinder for, at en
arbejdsgiver foretager enhver handling (navnlig vurdering af den ansatte i
dennes fravær), der har til følge, at en kvinde, der har forældreorlov, kan
miste sin stilling efter at have genoptaget sit arbejde? 2. Skal ovenstående
spørgsmål besvares anderledes, hvis grunden til arbejdsgiverens handling er,
at der, som følge af statens økonomiske recession i alle statslige organer og
forvaltninger er gennemført en optimering af antallet af tjenestemænd og
nedlæggelse af stillinger? 3. Skal vurderingen af appellantens arbejde og
fortjeneste, der tager hensyn til den seneste årlige vurdering af hendes
præstation som tjenestemand og hendes resultater før forældreorloven,
sammenlignet med vurderingen – efter nye kriterier – af arbejdet og
fortjenesten for andre tjenestemænd, som fortsatte i aktiv tjeneste (og som
desuden gjorde brug af muligheden for at øge deres fortjeneste), anses for
indirekte forskelsbehandling?
Gemeinde Altrip e.a. mod Land Rheinland-Pfalz
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet
og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse fortolkes
således, at medlemsstaterne var forpligtet til at fastsætte, at de nationale
forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337,
også finder anvendelse på sådanne administrative tilladelsesprocedurer, som
myndighederne havde indledt før den 25. juni 2005, men hvor tilladelse først
Dom
18.06.13
C-7/12
Dom
20.06.13
C-72/12
GA
20.06.13
6
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0007.png
blev meddelt efter dette tidspunkt?
2) Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Skal artikel 10a i Rådets
direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet som affattet ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 fortolkes
således, at medlemsstaterne var forpligtet til at udvide anvendelsen af de
nationale forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse af artikel 10a i
direktiv 85/337/EØF med henblik på anfægtelse af den processuelle
lovlighed af en afgørelse, til at omfatte det tilfælde, hvor der er gennemført en
miljøvurdering, men denne er behæftet med fejl?
3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Skal artikel 10a i direktiv
85/337/EØF i de tilfælde, hvor det i en medlemsstats forvaltningsretlige
regler i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, litra b), i direktiv
85/337/EØF foreskrives, at medlemmerne af den berørte offentlighed
principielt kun har adgang til domstolsprøvelse under forudsætning af, at de
gør gældende, at en rettighed er krænket, fortolkes således, a) at en anfægtelse
ved domstolene af den processuelle lovlighed af afgørelser, som er omfattet
af direktivets bestemmelser om offentlig deltagelse, kun kan tiltrædes og føre
til ophævelse af afgørelsen, såfremt det efter sagens omstændigheder konkret
er muligt, at den anfægtede afgørelse ville have fået et andet indhold uden
den processuelle fejl, og såfremt den processuelle fejl samtidigt endvidere
påvirker en materiel retsstilling, der tilkommer sagsøgeren, eller b) at der i
forbindelse med anfægtelsen ved domstolene af den processuelle lovlighed af
afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentlig
deltagelse, i videre omfang skal tages hensyn til processuelle fejl? Såfremt det
foranstående spørgsmål skal besvares som forudsat i litra b): Hvilke
indholdsmæssige krav skal der stilles til processuelle fejl, for at disse kan tages
i betragtning til fordel for en sagsøger ved anfægtelsen ved domstolene af den
processuelle lovlighed af en afgørelse?
C-301/12
Cascina Tre Pini
Sagen vedrører: a) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i
DPR 357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome
provinser til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne uden samtidig at
fastsætte en forpligtelse for disse myndigheder til at træffe foranstaltninger, i
tilfælde hvor private ejere af områder, der er omfattet af LAF’erne,
fremsætter en begrundet anmodning om at udøve denne beføjelse, eller i det
mindste i tilfælde, hvor private ejere hævder, at der har fundet en miljømæssig
forringelse af området sted, til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10
i direktiv 92/43/EØF? b) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk.
4a, i DPR 357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome
provinser til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne, efter en regelmæssig
vurdering, uden at fastsætte præcist, hvor hyppigt vurderingen skal foretages
(eksempelvis hvert andet år, hver tredje år osv.) og uden at fastlægge, at den
regelmæssige vurdering, som er overladt til regionerne og de autonome
provinser, offentliggøres ved hjælp af kollektive kampagner, der har til formål
at gøre det muligt for berørte parter at fremsætte bemærkninger eller forslag,
til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? c)
Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der
tildeler regionerne og de autonome provinser initiativet til revision af
LAF’erne, uden at fastsætte en initiativret også for staten, i det mindste som
en subsidiær ret i tilfælde af passivitet fra regionerne og de autonome
provinsers side, til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv
92/43/EØF? d) Er en nationale bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR
357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome provinser
til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne efter et fuldstændigt frit og
uforpligtende skøn, selv om der er indtruffet – og formelt blevet påvist –
tilfælde af forurening eller miljømæssig forringelse, til hinder for korrekt
GA
20.06.13
7
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0008.png
anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF?
C-309/12
Gomes Viana Novo e.a.
Sagen vedrører: Skal EU-lovgivningen på det specifikke område for sikring af
løntilgodehavender i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, herunder navnlig
artikel 4 og 10 i direktiv 80/987/EØF, fortolkes således, at den er til hinder
for en national bestemmelse, som selv i de tilfælde, hvor arbejdstagerne har
anlagt sag mod arbejdsgiveren ved Tribunal do Trabalho med henblik på at
opnå rettens fastsættelse af det skyldige beløb samt tvangsinddrivelse heraf,
udelukkende garanterer de tilgodehavender, der er stiftet inden for de seneste
seks måneder forud for anlæggelsen af søgsmål om insolvens mod
arbejdsgiveren?
Irland m.fl. mod Kommissionen (Appel)
Påstand: Dom afsagt den 21. marts 2012 af Den Europæiske Unions Ret
(Fjerde Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06
RENV, T-60/06 RENV, T-62/06 RENV og T-69/06 RENV, Irland m.fl.
mod Kommissionen, ophæves. Sagerne hjemvises til Retten til fornyet
behandling.
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Google Spain et Google mod Agencia Española de Protección de
Datos
Sagen vedrører bl.a.: 1. Hvad angår den territoriale anvendelse af direktiv
95/46 og følgelig de spanske databeskyttelsesregler: 1.1. Kan der siges at
foreligge en »virksomhed eller et organ« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra
a), i direktiv 95/46, når der foreligger en eller flere af følgende situationer: –
såfremt den virksomhed, der leverer søgemaskinen, i en medlemsstat
etablerer et kontor eller et datterselskab, der skal sørge for reklame og salg af
reklameplads i søgemaskinen, og som retter sine aktiviteter mod borgerne i
denne stat Eller – såfremt modervirksomheden udpeger et datterselskab, der
er etableret i denne medlemsstat, som sin repræsentant og registeransvarlige
for to konkrete edbregistre, der har forbindelse til oplysninger om de kunder,
der har indgået aftale med den nævnte virksomhed om visning af reklamer
eller – såfremt kontoret eller datterselskabet, der er etableret i en
medlemsstat, videregiver de anmodninger og krav, som både de berørte
personer og de kompetente databeskyttelsesmyndigheder sender til kontoret
eller datterselskabet, til modervirksomheden, der er etableret uden for Den
Europæiske Union, selv om dette samarbejde foregår på frivilligt grundlag?
1.2. Skal artikel 4, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46 fortolkes således, at der
anvendes »midler […], som befinder sig på den pågældende medlemsstats
område« såfremt en søgemaskine gør brug af spiders eller robotter for at
lokalisere og registrere oplysninger fra websites, der befinder sig på servere i
denne medlemsstat eller såfremt der gøres brug af en medlemsstats
domænenavn, og søgningerne og resultaterne organiseres afhængigt af denne
medlemsstats sprog? 1.3. Kan en midlertidig lagring af de af søgemaskinerne
registrerede oplysninger fra internettet anses for at være anvendelse af midler
som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46? Såfremt det sidste
spørgsmål besvares bekræftende, kan tilknytningskriteriet da siges at være
opfyldt, når virksomheden under henvisning til konkurrencemæssige årsager
nægter at oplyse, hvor den lagrer disse registre? 1.4. Uafhængigt af
besvarelsen af ovenstående spørgsmål og især i tilfælde af, at Den Europæiske
Unions Domstol finder, at tilknytningskriterierne, der er fastsat i artikel 4 i
direktiv 95/46, ikke foreligger, skal direktiv 95/46 om databeskyttelse da
finde anvendelse i lyset af artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder i den medlemsstat, hvor konfliktens tyngdepunkt
befinder sig, og hvor der er mulighed for en mere effektiv beskyttelse af EU-
borgernes rettigheder? 2. Hvad angår søgemaskinernes aktivitet som
leverandør af oplysninger set i forhold til direktiv 95/46 om databeskyttelse:
GA
20.06.13
C-272/12
P
GA
25.06.13
C-131/12
GA
25.06.13
8
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0009.png
2.1. For så vidt angår den internetaktivitet, der foretages af virksomheden
»Google«’s søgemaskine som leverandør af oplysninger, og som består i at
lokalisere oplysninger, der er offentliggjort eller lagt på nettet af tredjemænd,
registrere disse automatisk, lagre dem midlertidigt og sluttelig gøre dem
tilgængelige for internetbrugerne i en vis prioriteret orden, når oplysningerne
indeholder persondata om tredjemænd […] skal da en aktivitet som den
beskrevne [når oplysningerne indeholder persondata om tredjemænd]
fortolkes som værende omfattet af begrebet »behandling af
personoplysninger« som omhandlet i artikel 2, litra b), i direktiv 95/46? 2.2.
Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende og i forhold til en
aktivitet som beskrevet ovenfor: Skal artikel 2, litra d), i direktiv 95/46
fortolkes således, at den virksomhed, der forvalter søgemaskinen »Google«, er
»registeransvarlig« for de persondata, der er indeholdt i de websites, den har
registreret? 2.3. Såfremt det foranstående spørgsmål besvares bekræftende:
Kan den nationale databeskyttelsesmyndighed (i det foreliggende tilfælde
Agencia Española de Protección de Datos), der skal beskytte de rettigheder,
der er omhandlet i artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv 95/46,
rette direkte henvendelse til virksomheden »Google«’s søgemaskine for at
kræve, at denne virksomhed fjerner registrene over oplysningerne, uden først
eller samtidigt at rette henvendelse til indehaveren af den website, der
indeholder oplysninger, der er offentliggjort af tredjemand? 2.4. Såfremt dette
spørgsmål besvares bekræftende, bortfalder forpligtelsen for disse
søgemaskiner til at overholde nævnte rettigheder, da, når de oplysninger, der
omfatter personoplysninger, er offentliggjort lovligt af tredjemand og fortsat
fremgår af den oprindelige website? 3. For så vidt angår rækkevidden af
retten til sletning og retten til indsigelse i forhold til den såkaldte ret til at
blive glemt forelægges følgende spørgsmål: 3.1. Skal retten til sletning og
blokering af oplysninger, der er reguleret i artikel 12, litra b), i direktiv 95/46,
og retten til indsigelse, der er reguleret i samme direktivs artikel 14, litra a),
fortolkes således, at de omfatter den berørte parts ret til at rette henvendelse
til søgemaskinerne for at forhindre registrering af den pågældendes
personoplysninger, der er offentliggjort på tredjemands website, under
påberåbelse af, at den pågældende ikke ønsker, at oplysningerne kommer til
internetbrugernes kendskab, fordi den pågældende finder, at oplysningerne
kan komme ham til skade eller ønsker, at de slettes, selv om der er tale om
oplysninger, der er offentliggjort lovligt af tredjemand?
C-149/12
P
Xeda International SA og Pace International LLC mod Europa-
Kommissionen
Påstande: Rettens dom i sag T-71/10 ophæves. Annullation af beslutning om
afvisning af at optage diphenylamin (»DPA«) i bilag I til Rådets direktiv
91/414/EØF ( 1 ), og hvori det blev fastslået, at medlemsstaterne skulle
tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder DPA,
inden den 30. maj 2010. Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik
på, at den træffer afgørelse i det annullationssøgsmål, som appellanterne
havde anlagt. Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger
(herunder sagsomkostningerne ved Retten).
Agrokonsulting
Sagen vedrører: 1) Skal effektivitetsprincippet, som er blevet udviklet i Den
Europæiske Unions [Domstols] retspraksis, og princippet om effektiv
domstolsbeskyttelse, der er forankret i artikel 47 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse principper
ikke tillader en national processuel bestemmelse som
forvaltningsproceslovens artikel 133, stk. 1, hvorefter den retslige
kompetence i forvaltningsretlige sager angående gennemførelsen af Den
Europæiske Unions fælles landbrugspolitik alene afhænger af hjemstedet for
den forvaltningsmyndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt,
når man betænker, at bestemmelsen ikke tager hensyn til arealets beliggenhed
Dom
27.06.13
C-93/12
Dom
27.06.13
9
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0010.png
og sagsøgerens bopæl? 2) Skal ækvivalensprincippet, som er blevet udviklet i
Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, fortolkes således, at det ikke
tillader en national processuel bestemmelse som forvaltningsproceslovens
artikel 133, stk. 1, hvorefter den retslige kompetence i forvaltningsretlige
sager vedrørende gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles
landbrugspolitik alene afhænger af hjemstedet for den
forvaltningsmyndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, når
henses til § 19 i overgangs- og afsluttende bestemmelser vedrørende ændring
og supplering af forvaltningsprocesloven (der regulerer retternes kompetence
i nationale forvaltningsretlige sager vedrørende landbrugsarealer)?
C-137/12
Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
Påstande: Rådets afgørelse 2011/853/EU af 29. november 2011 om
undertegnelse på Unionens vegne af den europæiske konvention om retlig
beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester annulleres. Rådet
for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Časta
Sagen vedrører: 1. Hvordan skal begrebet »kapital, der repræsenterer […]
pensionsrettigheder« i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til Rådets forordning
(EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for
tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for
de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, som ændret ved Rådets forordning nr.
723/2004 (herefter »tjenestemandsvedtægten«), forstås? Omfatter begrebet
pensionsrettighedsniveauet fastsat både i form af den aktuarmæssige
modværdi og i form af den fastsatte tilbagekøbsværdi som defineret i artikel
11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten, således som fastsat inden
ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004, eller skal det identificeres med
kun et af disse begreber, og hvis ikke, hvordan adskiller det sig da fra disse
begreber? 2. Udelukker artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til
tjenestemandsvedtægten, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om
Den Europæiske Union, som ændret ved Lissabontraktaten, anvendelsen af
den metode til beregning af pensionsrettigheder, der er opstillet i § 105a, stk.
1, i lov nr. 155/1995 om pensionsforsikring og i administrativ bekendtgørelse
nr. 587/2006 om detaljerede ordninger for gensidig overførsel af
pensionsrettigheder i forbindelse med De Europæiske Fællesskabers
pensionsordning? Er det i denne sammenhæng relevant, at denne
beregningsmetode i en specifik sag medfører, at de pensionsrettigheder, der
tilbydes overført til EU-pensionsordningen, ansættes til et niveau, som ikke
engang udgør halvdelen af de bidrag, som en tjenestemand har betalt til den
nationale pensionsordning? 3. Skal Domstolens dom af 16. december 2004,
sag C-293/03, Gregorio My mod Office national des pensions (ONP),
fortolkes således, at det personlige vurderingsgrundlag med henblik på
beregningen af værdien af de pensionsrettigheder, der skal overføres til EU-
pensionsordningen ved hjælp af en aktuarmæssig metode, som er afhængig af
forsikringsperioden, også omfatter den periode, hvorunder EU-
tjenestemanden forud for datoen for fremsættelse af anmodningen om
overførsel af pensionsrettighederne allerede har deltaget i EU-
pensionsordningen?
Deutsche Lufthansa
Sagen vedrører: 1) Medfører en af Kommissionen truffet afgørelse, som ikke
er blevet anfægtet, om at indlede en formel undersøgelsesprocedure i henhold
til artikel 108, stk. 3, andet punktum, TEUF, at en national ret i en sag, der
angår tilbagesøgning af ydede betalinger og undladelse af fremover at foretage
betalinger, er bundet til Kommissionens retsopfattelse i åbningsskrivelsen
med hensyn til bedømmelse af statsstøttens karakter? 2) Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende: Skal foranstaltninger, der gennemføres af en
Dom
27.06.13
C-166/12
GA
27.06.13
C-284/12
GA
27.06.13
10
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013
1258537_0011.png
offentlig virksomhed som omhandlet i artikel 2, litra b), nr. i), i
Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 (EUT L 318, s.
17-25, »gennemskuelighedsdirektivet«), som driver en lufthavn, i støttemæssig
henseende anses for selektive foranstaltninger som omhandlet i artikel 107,
stk. 1, TEUF alene af den grund, at de kun er til gavn for de
luftfartsvirksomheder, der benytter lufthavnen? 3) Såfremt det andet
spørgsmål besvares benægtende: a) Er kriteriet selektivitet ikke opfyldt, når
den offentlige virksomhed, som driver lufthavnen, på en gennemskuelig
måde giver alle flyselskaber, der [org. s. 3] beslutter at benytte lufthavnen, de
samme betingelser herfor? b) Gælder dette også, når den, der driver
lufthavnen, forfølger en bestemt forretningsmodel (her: samarbejde med de
såkaldte lavprisselskaber – low-cost-carriers), og betingelserne for benyttelsen
er tilpasset denne kundekreds og derfor ikke er lige attraktive for alle
flyselskaber? c) Foreligger der under alle omstændigheder en selektiv
foranstaltning, når den væsentligste del af lufthavnens passagerer over mange
år kun benytter ét flyselskab?
C-320/12
Malaysia Dairy Industries
Sagen vedrører: Spørgsmål 1) Er begrebet ond tro i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/95ÆF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om varemærker, artikel 4, stk. 4, litra g), udtryk
for en retsstandard, der kan udfyldes i overensstemmelse med national ret,
eller er der tale om et EU-retligt begreb, som skal undergives en ensartet
fortolkning i hele EU? Spørgsmål 2) Hvis begrebet ond tro i direktiv
2008/95ÆF, artikel 4, stk. 4, litra g), er et EU-retligt begreb, skal begrebet da
forstås således, at det kan være tilstrækkeligt, at ansøgeren på ansøgnings-
tidspunktet havde eller burde have kendskab til det udenlandske mærke, eller
stilles der yderligere krav til ansøgerens subjektive forhold for at nægte
registrering? Spørgsmål 3) Kan en medlemsstat vælge at indføre en særegen
beskyttelse af udenlandske mærker, som i relation til kravet om ond tro
adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, litra g), i direktiv 200S/95ÆF, f.eks. ved at
stille et særligt krav om, at ansøgeren havde eller burde have haft kendskab til
det udenlandske mærke?
Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik
Sagsøgerens påstande:
Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i
henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF
af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester 1 ved i artikel 33 i lov nr. 2009-258 af 5. marts 2009 om audiovisuel
kommunikation 2 at indføre et yderligere gebyr, der pålægges udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester.
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
Påstand: Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i
henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 5, nr. 1) og 2) i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser
for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og
produktion af kulbrinter ( 1 ), idet den har undladt at træffe de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at sikre, at adgangen til at udføre
prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter kan ske uden nogen
form for forskelsbehandling af de interesserede virksomheder, og at
tilladelserne til denne aktivitet fordeles gennem en procedure, hvor alle
interesserede virksomheder kan indgive en ansøgning, og efter kriterier, der
er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende forud for fristen
for indgivelse af ansøgninger. Republikken Polen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Dom
27.06.13
C-485/11
Dom
27.06.13
C-569/10
Dom
27.06.13
11