EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 417
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 400.A.5-3-0

10. juni 2013

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-20/12

Titel og kort sagsresumé

Giersch e.a. mod État du Grand-duché de Luxembourg

Sagen vedrører: Skal de af den luxembourgske stat anførte uddannelses- og

budgetpolitiske hensyn, der består i et ønske om at øge antallet personer, der

afslutter en videregående uddannelse, og som i øjeblikket for så vidt angår den

i Luxembourg bosiddende befolkning er lavere end det internationale niveau –

hvilke hensyn vil blive alvorligt truet, hvis den luxembourgske stat skulle yde

økonomisk uddannelsesstøtte til enhver studerende, der ikke har nogen

forbindelse til Storhertugdømmet, med henblik på at gennemføre en

videregående uddannelse i et hvilket som helst land i verden, hvilket vil

indebære en uforholdsmæssig belastning af det luxembourgske statsbudget – i

lyset af det fællesskabsretlige princip om ligebehandling i artikel 7 i forordning

nr. 1612/68 anses for at udgøre hensyn, der i overensstemmelse med den

ovennævnte fællesskabsretlige retspraksis, kan begrunde den forskellig

behandling, der følger af, at både luxembourgske statsborgere og statsborgere

fra andre medlemsstater skal opfylde en bopælsbetingelse for at opnå støtte til

videregående uddannelser?

C-568/11

Agroferm A/S mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Sagen vedrører: fortolkning af Kommissionens forordning (EF) nr.

1719/2005 af 27. oktober 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning

(EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så

vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der

Dom

20.06.13

Processkridt

Dom

Dato

20.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

anvendes i den kemiske industri – toldtarifering med henblik på tildeling af

produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes

i den kemiske industri – produkt, der er fremstillet på basis af sukker ved

fermentering ved hjælp af Corynebacterium glutamicum og består af 65%

lysinsulfat og derudover af urenheder fra fremstillingsprocessen – tarifering i

pos. 2309, 2922 eller 3824 i den kombinerede nomenklatur – fællesskabsstøtte

tildelt med urette?

C-456/12

Sagen vedrører: 1) Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF

af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at

færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF,

68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF,

90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF med hensyn til betingelserne for

retten til ophold for en unionsborgers familiemedlemmer, der har

statsborgerskab i et tredjeland, anvendes analogt, således som det var tilfældet

i Domstolen dom i sag C-370/90, Surinder Singh, og i sag C-291/05, Eind,

når en unionsborger vender tilbage til den stat, hvor den pågældende er

statsborger, efter i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUF samt som modtager af

tjenester som omhandlet i artikel 56 TEUF, at have opholdt sig i en anden

medlemsstat? 2) Hvis ja, er det da et krav, at unionsborgerens ophold i en

anden medlemsstat har haft en vis mindstevarighed, for – ved

unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, i hvilken den pågældende

har statsborgerskab – at unionsborgerens familiemedlem, der er

statsborgerskab i et tredjeland, har ret til ophold i denne stat? 3) Hvis ja, kan

dette krav også opfyldes, såfremt der ikke er tale om et uafbrudt ophold, men

ophold af en vis hyppighed såsom ugentlige ophold i weekenden eller

regelmæssige besøg? 4) Fortabes den eventuelle ret for et familiemedlem, der

er statsborger i et tredjeland, til ophold på grundlag af EU-retten som følge af

den tid, der går fra unionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, i

hvilken den pågældende har statsborgerskab, til det tidspunkt, hvor

familiemedlemmet, der er statsborger i et tredjeland, under omstændigheder

som de i denne sag foreliggende, slutter sig til denne unionsborger i denne

medlemsstat?

Sagen vedrører: 1) Sag nr. 201108230/1/V4: Kan en tredjelandsstatsborger,

der er familiemedlem til en unionsborger, der bor i den medlemsstat, i hvilken

han er statsborger, men som arbejder i en anden medlemsstat for en dér

hjemmehørende arbejdsgiver, under omstændigheder som de i hovedsagen

foreliggende udlede en ret til ophold på grundlag af EU-retten? 2) Sag nr.

201007849/1/V2: Kan en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en

unionsborger, der bor i den medlemsstat i hvilken han er statsborger, men

som i forbindelse med sit arbejde for en i samme medlemsstat

hjemmehørende arbejdsgiver rejser frem og tilbage til en anden medlemsstat,

under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende udlede en ret til

ophold på grundlag af EU-retten?

Malaysia Dairy Industries

Sagen vedrører: Spørgsmål 1) Er begrebet ond tro i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/95ÆF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af

Dom

25.06.13

C-457/12

Dom

25.06.13

C-320/12

Dom

27.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

medlemsstaternes lovgivning om varemærker, artikel 4, stk. 4, litra g), udtryk

for en retsstandard, der kan udfyldes i overensstemmelse med national ret,

eller er der tale om et EU-retligt begreb, som skal undergives en ensartet

fortolkning i hele EU? Spørgsmål 2) Hvis begrebet ond tro i direktiv

2008/95ÆF, artikel 4, stk. 4, litra g), er et EU-retligt begreb, skal begrebet da

forstås således, at det kan være tilstrækkeligt, at ansøgeren på ansøgnings-

tidspunktet havde eller burde have kendskab til det udenlandske mærke, eller

stilles der yderligere krav til ansøgerens subjektive forhold for at nægte

registrering? Spørgsmål 3) Kan en medlemsstat vælge at indføre en særegen

beskyttelse af udenlandske mærker, som i relation til kravet om ond tro

adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, litra g), i direktiv 200S/95ÆF, f.eks. ved at

stille et særligt krav om, at ansøgeren havde eller burde have haft kendskab til

det udenlandske mærke?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-128/12

Titel og kortsagsresumé

HTTS mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring

af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive

foranstaltninger over for Iran ( 2 ). Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger, navnlig sagsøgerens.

HTTS mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring

af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive

foranstaltninger over for Iran ( 2 ). Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger, navnlig sagsøgerens.

Ryanair Ltd mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande: Rettens dom (Femte Afdeling) af 28. marts 2012, forkyndt for

appellanten den 29. marts 2012, i sag T-123/09, Ryanair Ltd mod Europa-

Kommissionen, ophæves. Det fastslås i henhold til artikel 263 TEUF og 264

TEUF, at en del af Kommissionens beslutning af 12. november 2008

vedrørende statsstøtte nr. C 26/2008 (lån på 300 mio. EUR til Alitalia SpA)

annulleres, for så vidt som den ikke anordner tilbagesøgning af støtten fra

Alitalias efterfølgere(e) og giver Italien en supplerende frist for at gennemføre

beslutningen. Det fastslås i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF, at

hele beslutningen af 12. november 2009 vedrørende statsstøtte nr. N

510/2008 (salg af Alitalia SpA’s aktiver) annulleres. Europa-Kommissionen

bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Ryanair.

Subsidiært, sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling, og afgørelsen

om sagsomkostningerne i de to instanser udsættes.

O.N.A.F.T.S. – Office national d’allocations familiales pour travailleurs

salariés mod Radia Hadj Ahmed

Sagen vedrører: 1) Under omstændigheder, hvor en tredjelandsstatsborger (i

den foreliggende sag en algerisk statsborger) mindre end fem år tidligere har

fået en opholdstilladelse i en medlemsstat (i den foreliggende sag i Belgien)

for uden for ægteskab eller registreret partnerskab at slutte sig til en

statsborger fra en anden medlemsstat (i den foreliggende sag en fransk

Processkridt

Dom

Dato

12.06.13

T-182/12

Dom

12.06.13

C-287/12

Dom

13.06.13

C-45/12

Dom

13.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

statsborger), med hvem hun har et barn (der er fransk statsborger), er denne

tredjelandsstatsborger da omfattet af det personelle anvendelsesområde for

forordning nr. 1408/71 som familiemedlem til en arbejdstager, der er

statsborger i en medlemsstat, med henblik på tildeling af garanterede

familieydelser – hvorved den pågældende tredjelandsstatsborger er modtager

af ydelserne – til et andet barn, der er tredjelandsstatsborger (i den

foreliggende sag en algerisk statsborger), selv om hendes samliv med

faren til det barn, der er fransk statsborger, i mellemtiden er ophørt? 2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er denne

tredjelandsstatsborger eller hendes barn, der er tredjelandsstatsborger, under

de i det første spørgsmål omhandlede omstændigheder og på grund af, at det

barn, der er fransk statsborger, tilhører hendes husstand, da omfattet af det

personelle anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71 som

familiemedlem til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, med

henblik på tildeling af garanterede familieydelser til det barn, der er algerisk

statsborger? 3) Såfremt de ovenstående spørgsmål besvares benægtende, har

denne tredjelandsstatsborger under de i det første spørgsmål omhandlede

omstændigheder da i medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i direktiv

2004/38, sammenholdt med artikel 12 EF (nu artikel 18 TEUF), krav på

samme retlige behandling som belgiske statsborgere, så længe hendes

opholdsret ikke er blevet tilbagekaldt, således at det er udelukket, at den

belgiske stat pålægger hende en betingelse vedrørende varigheden af opholdet

med henblik på tildeling af garanterede familieydelser, når denne betingelse

ikke skal opfyldes af modtagere, der er belgiske statsborgere? 4) Såfremt de

ovenstående spørgsmål besvares benægtende, kan denne

tredjelandsstatsborger som mor til en unionsborger under de i det første

spørgsmål omhandlede omstændigheder da i medfør af artikel 20 og 21 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder påberåbe sig

ligebehandlingsprincippet, således at det er udelukket, at den belgiske stat

pålægger hende en betingelse vedrørende varigheden af opholdet med

henblik på tildeling af garanterede familieydelser til et andet af hendes børn,

der er tredjelandsstatsborger, når denne betingelse vedrørende varigheden af

opholdet ikke skal opfyldes med hensyn til et barn, der er statsborger i en

EU-medlemsstat?

C-170/12

Pinckney

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001

af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes

således, at i tilfælde af en påstået krænkelse af ophavsrettigheder gennem det

indhold, der er lagt ud på internettet på et websted - har den person, der føler

sig krænket, mulighed for at anlægge erstatningssag ved retterne i hver enkelt

medlemsstat, på hvis område et indhold, der er lagt på internettet, er

tilgængeligt eller har været tilgængeligt, med henblik på at opnå erstatning for

den skade, der er forårsaget på netop den medlemsstats område, hvor den ret,

hvorved sagen er anlagt, er beliggende, eller - er det desuden en betingelse, at

dette indhold henvender sig til eller har henvendt sig til offentligheden på

denne medlemsstats område, eller at der kan udpeges andre

tilknytningsmomenter? 2) Skal spørgsmål 1) besvares på samme måde, når

den påståede krænkelse af ophavsrettigheder ikke skyldes, at et ikke-fysisk

indhold er blevet lagt på nettet, men ligesom i det foreliggende tilfælde

skyldes udbuddet på internettet af et fysisk medium, der gengiver dette

indhold?

Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1 og 4, i og bilag I til Rådets direktiv

91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening

forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget , idet den ikke som sårbare

13.06.13

C-193/12

Dom

13.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

zoner har udpeget flere zoner med overfladevand og grundvand, der har for

højt indhold af nitrater og/eller eutrofiering eller risiko herfor.

Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-291/12

Schwarz

Sagen vedrører: Er artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af

13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske

identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder

(EUT L 385, s. 1, af 29.12.2004), som affattet ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 444/2009 af 28. maj 2009 om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 2252/2004 (EUT L 142, s. 1, af 6.6.2009 ), gyldig?

Piepenbrock mod Kreis Düren

Sagen vedrører: Fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved

indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter?

Portugal mod Kommissionen

Påstand: Annullation af Kommissionens beslutning af 14. oktober 2009, som

blev meddelt den portugisiske regering ved skrivelse nr. 11 656, hvorved der

blev givet afslag på anmodningen om tilbagebetaling af det beløb, som

tidligere var blevet bevilliget for erhvervelse af to havgående patruljefartøjer

til brug for fiskeriinspektion, på 11 025 000 EUR. Sagsøgte tilpligtes at

efterkomme de ansøgninger om tilbagebetaling, som den portugisiske stat

har indgivet inden for rammerne af Kommissionens beslutning

2002/978/EF af 10. december 2002.

Shell Nederland m.fl.

Sagen vedrører: 1. Skal et parti diesel betegnes som affald som omhandlet i

affaldsforordningen (den gamle og den nye) under følgende omstændigheder:

a. partiet består af Ultra Light Sulphur Diesel, der uforsætligt er blevet

opblandet med Methyl Tertiary Butyl Ether b. efter levering til køber viser

det sig, at partiet – på grund af iblandingen – ikke svarer til de specifikationer,

der er aftalt mellem køber og sælger (det er hermed »off-spec«) c. partiet tages

– efter købers reklamation – tilbage af sælger i henhold til købekontrakten, og

sælger refunder købsprisen d. sælger har til hensigt at bringe partiet – med

eller uden iblanding af et andet produkt – tilbage på markedet? 2. Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende: a. Er der et tidspunkt under de ovenfor

nævnte faktiske omstændigheder, fra hvilket dette er tilfældet? b. Ændrer

partiet status til ikke-affald på noget tidspunkt mellem afleveringen til køber

og en ny iblanding ved sælger eller i sælgers navn, og hvis ja, på hvilket

tidspunkt? 3. Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning: a. om

partiet på samme måde kunne bruges som brændstof som rent ULSD, men

på grund af sit lavere flammepunkt ikke længere opfylder (sikkerheds)kravene

b. om partiet på grund af den nye sammensætning ikke måtte oplagres af

køber i henhold til en miljøtilladelse c. om køber ikke kunne bruge partiet til

det formål, hvortil det var indkøbt, nemlig salg ved pumpen som

dieselbrændstof d. om købers vilje til at genoverdrage partiet til sælger i

henhold til købeaftalen var målrettet e. om sælgers vilje reelt var rettet mod at

tage partiet tilbage med henblik på at forarbejde det ved iblanding og at

bringe det tilbage på markedet f. om partiet kan genfremstilles i den originale

tilstand eller som et produkt, der kan omsættes til en pris, der ligger tæt på

markedsværdien af det oprindelige parti ULSD g. om genfremstillingen er en

sædvanlig produktionsproces h. om markedsværdien af partiet i den tilstand,

hvori det befandt sig på det tidspunkt, hvor sælger tog det tilbage, (så godt

som) svarer til prisen på et produkt, der har de aftalte specifikationer i. om

det tilbagetagne parti i den tilstand, hvori det befandt sig på det tidspunkt,

hvor sælger tog det tilbage, kan sælges på markedet uden forarbejdning j. om

13.06.13

C-386/11

Dom

13.06.13

T-509/09

Dom

18.06.13

C-241/12

– 242/12

18.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

handel med produkter som det omhandlede parti er normal, og om det inden

for handelen er normalt ikke at betragte dette som handel med affald?

C-681/11

Schenker e.a.

Sagen vedrører: Må en virksomheds tilsidesættelse af artikel 101 TEUF

sanktioneres med en bøde, såfremt virksomheden befandt sig i en vildfarelse

med hensyn til lovligheden af dens adfærd, og denne vildfarelse ikke kan

tilregnes den? Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: 1a) Kan

virksomhedens vildfarelse med hensyn til retmæssigheden af dens adfærd ikke

tilregnes den, såfremt virksomheden har henholdt sig til et råd fra en juridisk

rådgiver med erfaring i konkurrenceret, og virksomheden hverken

umiddelbart eller efter den efterprøvelse, som med rimelighed kunne

forventes af virksomheden, kunne erkende rådets urigtighed? 1b) Kan

virksomhedens vildfarelse med hensyn til retmæssigheden af dens adfærd ikke

tilregnes den, såfremt virksomhedens har stolet på rigtigheden af en afgørelse

fra en national konkurrencemyndighed, som alene havde bedømt den

pågældende adfærd efter national ret og erklæret den lovlig? 2) Er de

nationale konkurrencemyndigheder beføjet til at fastslå, at en virksomhed har

deltaget i et kartel, der har overtrådt Unionens konkurrenceregler, såfremt

virksomheden ikke kan pålægges bøde, fordi den har søgt om anvendelse af

kronvidnereglerne?

Nadeždas Riežnieces mod Latvijas Republikas Zemkopības ministrija

Lauku atbalsta dienests

Sagen vedrører: 1. Skal bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv

76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligestilling af mænd og

kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og

forfremmelse samt arbejdsvilkår og bestemmelserne i rammeaftalen om

forældreorlov, der er knyttet som bilag til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni

1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af

UNICE, CEEP og EFS, fortolkes således, at de er til hinder for, at en

arbejdsgiver foretager enhver handling (navnlig vurdering af den ansatte i

dennes fravær), der har til følge, at en kvinde, der har forældreorlov, kan

miste sin stilling efter at have genoptaget sit arbejde? 2. Skal ovenstående

spørgsmål besvares anderledes, hvis grunden til arbejdsgiverens handling er,

at der, som følge af statens økonomiske recession i alle statslige organer og

forvaltninger er gennemført en optimering af antallet af tjenestemænd og

nedlæggelse af stillinger? 3. Skal vurderingen af appellantens arbejde og

fortjeneste, der tager hensyn til den seneste årlige vurdering af hendes

præstation som tjenestemand og hendes resultater før forældreorloven,

sammenlignet med vurderingen – efter nye kriterier – af arbejdet og

fortjenesten for andre tjenestemænd, som fortsatte i aktiv tjeneste (og som

desuden gjorde brug af muligheden for at øge deres fortjeneste), anses for

indirekte forskelsbehandling?

Gemeinde Altrip e.a. mod Land Rheinland-Pfalz

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i

forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet

og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt

angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse fortolkes

således, at medlemsstaterne var forpligtet til at fastsætte, at de nationale

forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337,

også finder anvendelse på sådanne administrative tilladelsesprocedurer, som

myndighederne havde indledt før den 25. juni 2005, men hvor tilladelse først

Dom

18.06.13

C-7/12

Dom

20.06.13

C-72/12

20.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

blev meddelt efter dette tidspunkt?

2) Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Skal artikel 10a i Rådets

direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og

private projekters indvirkning på miljøet som affattet ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 fortolkes

således, at medlemsstaterne var forpligtet til at udvide anvendelsen af de

nationale forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse af artikel 10a i

direktiv 85/337/EØF med henblik på anfægtelse af den processuelle

lovlighed af en afgørelse, til at omfatte det tilfælde, hvor der er gennemført en

miljøvurdering, men denne er behæftet med fejl?

3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Skal artikel 10a i direktiv

85/337/EØF i de tilfælde, hvor det i en medlemsstats forvaltningsretlige

regler i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, litra b), i direktiv

85/337/EØF foreskrives, at medlemmerne af den berørte offentlighed

principielt kun har adgang til domstolsprøvelse under forudsætning af, at de

gør gældende, at en rettighed er krænket, fortolkes således, a) at en anfægtelse

ved domstolene af den processuelle lovlighed af afgørelser, som er omfattet

af direktivets bestemmelser om offentlig deltagelse, kun kan tiltrædes og føre

til ophævelse af afgørelsen, såfremt det efter sagens omstændigheder konkret

er muligt, at den anfægtede afgørelse ville have fået et andet indhold uden

den processuelle fejl, og såfremt den processuelle fejl samtidigt endvidere

påvirker en materiel retsstilling, der tilkommer sagsøgeren, eller b) at der i

forbindelse med anfægtelsen ved domstolene af den processuelle lovlighed af

afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentlig

deltagelse, i videre omfang skal tages hensyn til processuelle fejl? Såfremt det

foranstående spørgsmål skal besvares som forudsat i litra b): Hvilke

indholdsmæssige krav skal der stilles til processuelle fejl, for at disse kan tages

i betragtning til fordel for en sagsøger ved anfægtelsen ved domstolene af den

processuelle lovlighed af en afgørelse?

C-301/12

Cascina Tre Pini

Sagen vedrører: a) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i

DPR 357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome

provinser til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne uden samtidig at

fastsætte en forpligtelse for disse myndigheder til at træffe foranstaltninger, i

tilfælde hvor private ejere af områder, der er omfattet af LAF’erne,

fremsætter en begrundet anmodning om at udøve denne beføjelse, eller i det

mindste i tilfælde, hvor private ejere hævder, at der har fundet en miljømæssig

forringelse af området sted, til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10

i direktiv 92/43/EØF? b) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk.

4a, i DPR 357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome

provinser til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne, efter en regelmæssig

vurdering, uden at fastsætte præcist, hvor hyppigt vurderingen skal foretages

(eksempelvis hvert andet år, hver tredje år osv.) og uden at fastlægge, at den

regelmæssige vurdering, som er overladt til regionerne og de autonome

provinser, offentliggøres ved hjælp af kollektive kampagner, der har til formål

at gøre det muligt for berørte parter at fremsætte bemærkninger eller forslag,

til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? c)

Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der

tildeler regionerne og de autonome provinser initiativet til revision af

LAF’erne, uden at fastsætte en initiativret også for staten, i det mindste som

en subsidiær ret i tilfælde af passivitet fra regionerne og de autonome

provinsers side, til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv

92/43/EØF? d) Er en nationale bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR

357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome provinser

til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne efter et fuldstændigt frit og

uforpligtende skøn, selv om der er indtruffet – og formelt blevet påvist –

tilfælde af forurening eller miljømæssig forringelse, til hinder for korrekt

20.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF?

C-309/12

Gomes Viana Novo e.a.

Sagen vedrører: Skal EU-lovgivningen på det specifikke område for sikring af

løntilgodehavender i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, herunder navnlig

artikel 4 og 10 i direktiv 80/987/EØF, fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse, som selv i de tilfælde, hvor arbejdstagerne har

anlagt sag mod arbejdsgiveren ved Tribunal do Trabalho med henblik på at

opnå rettens fastsættelse af det skyldige beløb samt tvangsinddrivelse heraf,

udelukkende garanterer de tilgodehavender, der er stiftet inden for de seneste

seks måneder forud for anlæggelsen af søgsmål om insolvens mod

arbejdsgiveren?

Irland m.fl. mod Kommissionen (Appel)

Påstand: Dom afsagt den 21. marts 2012 af Den Europæiske Unions Ret

(Fjerde Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06

RENV, T-60/06 RENV, T-62/06 RENV og T-69/06 RENV, Irland m.fl.

mod Kommissionen, ophæves. Sagerne hjemvises til Retten til fornyet

behandling.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Google Spain et Google mod Agencia Española de Protección de

Datos

Sagen vedrører bl.a.: 1. Hvad angår den territoriale anvendelse af direktiv

95/46 og følgelig de spanske databeskyttelsesregler: 1.1. Kan der siges at

foreligge en »virksomhed eller et organ« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra

a), i direktiv 95/46, når der foreligger en eller flere af følgende situationer: –

såfremt den virksomhed, der leverer søgemaskinen, i en medlemsstat

etablerer et kontor eller et datterselskab, der skal sørge for reklame og salg af

reklameplads i søgemaskinen, og som retter sine aktiviteter mod borgerne i

denne stat Eller – såfremt modervirksomheden udpeger et datterselskab, der

er etableret i denne medlemsstat, som sin repræsentant og registeransvarlige

for to konkrete edbregistre, der har forbindelse til oplysninger om de kunder,

der har indgået aftale med den nævnte virksomhed om visning af reklamer

eller – såfremt kontoret eller datterselskabet, der er etableret i en

medlemsstat, videregiver de anmodninger og krav, som både de berørte

personer og de kompetente databeskyttelsesmyndigheder sender til kontoret

eller datterselskabet, til modervirksomheden, der er etableret uden for Den

Europæiske Union, selv om dette samarbejde foregår på frivilligt grundlag?

1.2. Skal artikel 4, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46 fortolkes således, at der

anvendes »midler […], som befinder sig på den pågældende medlemsstats

område« såfremt en søgemaskine gør brug af spiders eller robotter for at

lokalisere og registrere oplysninger fra websites, der befinder sig på servere i

denne medlemsstat eller såfremt der gøres brug af en medlemsstats

domænenavn, og søgningerne og resultaterne organiseres afhængigt af denne

medlemsstats sprog? 1.3. Kan en midlertidig lagring af de af søgemaskinerne

registrerede oplysninger fra internettet anses for at være anvendelse af midler

som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46? Såfremt det sidste

spørgsmål besvares bekræftende, kan tilknytningskriteriet da siges at være

opfyldt, når virksomheden under henvisning til konkurrencemæssige årsager

nægter at oplyse, hvor den lagrer disse registre? 1.4. Uafhængigt af

besvarelsen af ovenstående spørgsmål og især i tilfælde af, at Den Europæiske

Unions Domstol finder, at tilknytningskriterierne, der er fastsat i artikel 4 i

direktiv 95/46, ikke foreligger, skal direktiv 95/46 om databeskyttelse da

finde anvendelse i lyset af artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder i den medlemsstat, hvor konfliktens tyngdepunkt

befinder sig, og hvor der er mulighed for en mere effektiv beskyttelse af EU-

borgernes rettigheder? 2. Hvad angår søgemaskinernes aktivitet som

leverandør af oplysninger set i forhold til direktiv 95/46 om databeskyttelse:

20.06.13

C-272/12

25.06.13

C-131/12

25.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

2.1. For så vidt angår den internetaktivitet, der foretages af virksomheden

»Google«’s søgemaskine som leverandør af oplysninger, og som består i at

lokalisere oplysninger, der er offentliggjort eller lagt på nettet af tredjemænd,

registrere disse automatisk, lagre dem midlertidigt og sluttelig gøre dem

tilgængelige for internetbrugerne i en vis prioriteret orden, når oplysningerne

indeholder persondata om tredjemænd […] skal da en aktivitet som den

beskrevne [når oplysningerne indeholder persondata om tredjemænd]

fortolkes som værende omfattet af begrebet »behandling af

personoplysninger« som omhandlet i artikel 2, litra b), i direktiv 95/46? 2.2.

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende og i forhold til en

aktivitet som beskrevet ovenfor: Skal artikel 2, litra d), i direktiv 95/46

fortolkes således, at den virksomhed, der forvalter søgemaskinen »Google«, er

»registeransvarlig« for de persondata, der er indeholdt i de websites, den har

registreret? 2.3. Såfremt det foranstående spørgsmål besvares bekræftende:

Kan den nationale databeskyttelsesmyndighed (i det foreliggende tilfælde

Agencia Española de Protección de Datos), der skal beskytte de rettigheder,

der er omhandlet i artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv 95/46,

rette direkte henvendelse til virksomheden »Google«’s søgemaskine for at

kræve, at denne virksomhed fjerner registrene over oplysningerne, uden først

eller samtidigt at rette henvendelse til indehaveren af den website, der

indeholder oplysninger, der er offentliggjort af tredjemand? 2.4. Såfremt dette

spørgsmål besvares bekræftende, bortfalder forpligtelsen for disse

søgemaskiner til at overholde nævnte rettigheder, da, når de oplysninger, der

omfatter personoplysninger, er offentliggjort lovligt af tredjemand og fortsat

fremgår af den oprindelige website? 3. For så vidt angår rækkevidden af

retten til sletning og retten til indsigelse i forhold til den såkaldte ret til at

blive glemt forelægges følgende spørgsmål: 3.1. Skal retten til sletning og

blokering af oplysninger, der er reguleret i artikel 12, litra b), i direktiv 95/46,

og retten til indsigelse, der er reguleret i samme direktivs artikel 14, litra a),

fortolkes således, at de omfatter den berørte parts ret til at rette henvendelse

til søgemaskinerne for at forhindre registrering af den pågældendes

personoplysninger, der er offentliggjort på tredjemands website, under

påberåbelse af, at den pågældende ikke ønsker, at oplysningerne kommer til

internetbrugernes kendskab, fordi den pågældende finder, at oplysningerne

kan komme ham til skade eller ønsker, at de slettes, selv om der er tale om

oplysninger, der er offentliggjort lovligt af tredjemand?

C-149/12

Xeda International SA og Pace International LLC mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Rettens dom i sag T-71/10 ophæves. Annullation af beslutning om

afvisning af at optage diphenylamin (»DPA«) i bilag I til Rådets direktiv

91/414/EØF ( 1 ), og hvori det blev fastslået, at medlemsstaterne skulle

tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder DPA,

inden den 30. maj 2010. Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik

på, at den træffer afgørelse i det annullationssøgsmål, som appellanterne

havde anlagt. Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger

(herunder sagsomkostningerne ved Retten).

Agrokonsulting

Sagen vedrører: 1) Skal effektivitetsprincippet, som er blevet udviklet i Den

Europæiske Unions [Domstols] retspraksis, og princippet om effektiv

domstolsbeskyttelse, der er forankret i artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse principper

ikke tillader en national processuel bestemmelse som

forvaltningsproceslovens artikel 133, stk. 1, hvorefter den retslige

kompetence i forvaltningsretlige sager angående gennemførelsen af Den

Europæiske Unions fælles landbrugspolitik alene afhænger af hjemstedet for

den forvaltningsmyndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt,

når man betænker, at bestemmelsen ikke tager hensyn til arealets beliggenhed

Dom

27.06.13

C-93/12

Dom

27.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

og sagsøgerens bopæl? 2) Skal ækvivalensprincippet, som er blevet udviklet i

Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, fortolkes således, at det ikke

tillader en national processuel bestemmelse som forvaltningsproceslovens

artikel 133, stk. 1, hvorefter den retslige kompetence i forvaltningsretlige

sager vedrørende gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles

landbrugspolitik alene afhænger af hjemstedet for den

forvaltningsmyndighed, der har udstedt den anfægtede forvaltningsakt, når

henses til § 19 i overgangs- og afsluttende bestemmelser vedrørende ændring

og supplering af forvaltningsprocesloven (der regulerer retternes kompetence

i nationale forvaltningsretlige sager vedrørende landbrugsarealer)?

C-137/12

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Rådets afgørelse 2011/853/EU af 29. november 2011 om

undertegnelse på Unionens vegne af den europæiske konvention om retlig

beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester annulleres. Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Časta

Sagen vedrører: 1. Hvordan skal begrebet »kapital, der repræsenterer […]

pensionsrettigheder« i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til Rådets forordning

(EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for

tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for

de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, som ændret ved Rådets forordning nr.

723/2004 (herefter »tjenestemandsvedtægten«), forstås? Omfatter begrebet

pensionsrettighedsniveauet fastsat både i form af den aktuarmæssige

modværdi og i form af den fastsatte tilbagekøbsværdi som defineret i artikel

11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten, således som fastsat inden

ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004, eller skal det identificeres med

kun et af disse begreber, og hvis ikke, hvordan adskiller det sig da fra disse

begreber? 2. Udelukker artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til

tjenestemandsvedtægten, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om

Den Europæiske Union, som ændret ved Lissabontraktaten, anvendelsen af

den metode til beregning af pensionsrettigheder, der er opstillet i § 105a, stk.

1, i lov nr. 155/1995 om pensionsforsikring og i administrativ bekendtgørelse

nr. 587/2006 om detaljerede ordninger for gensidig overførsel af

pensionsrettigheder i forbindelse med De Europæiske Fællesskabers

pensionsordning? Er det i denne sammenhæng relevant, at denne

beregningsmetode i en specifik sag medfører, at de pensionsrettigheder, der

tilbydes overført til EU-pensionsordningen, ansættes til et niveau, som ikke

engang udgør halvdelen af de bidrag, som en tjenestemand har betalt til den

nationale pensionsordning? 3. Skal Domstolens dom af 16. december 2004,

sag C-293/03, Gregorio My mod Office national des pensions (ONP),

fortolkes således, at det personlige vurderingsgrundlag med henblik på

beregningen af værdien af de pensionsrettigheder, der skal overføres til EU-

pensionsordningen ved hjælp af en aktuarmæssig metode, som er afhængig af

forsikringsperioden, også omfatter den periode, hvorunder EU-

tjenestemanden forud for datoen for fremsættelse af anmodningen om

overførsel af pensionsrettighederne allerede har deltaget i EU-

pensionsordningen?

Deutsche Lufthansa

Sagen vedrører: 1) Medfører en af Kommissionen truffet afgørelse, som ikke

er blevet anfægtet, om at indlede en formel undersøgelsesprocedure i henhold

til artikel 108, stk. 3, andet punktum, TEUF, at en national ret i en sag, der

angår tilbagesøgning af ydede betalinger og undladelse af fremover at foretage

betalinger, er bundet til Kommissionens retsopfattelse i åbningsskrivelsen

med hensyn til bedømmelse af statsstøttens karakter? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende: Skal foranstaltninger, der gennemføres af en

Dom

27.06.13

C-166/12

27.06.13

C-284/12

27.06.13

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juni 2013

offentlig virksomhed som omhandlet i artikel 2, litra b), nr. i), i

Kommissionens direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 (EUT L 318, s.

17-25, »gennemskuelighedsdirektivet«), som driver en lufthavn, i støttemæssig

henseende anses for selektive foranstaltninger som omhandlet i artikel 107,

stk. 1, TEUF alene af den grund, at de kun er til gavn for de

luftfartsvirksomheder, der benytter lufthavnen? 3) Såfremt det andet

spørgsmål besvares benægtende: a) Er kriteriet selektivitet ikke opfyldt, når

den offentlige virksomhed, som driver lufthavnen, på en gennemskuelig

måde giver alle flyselskaber, der [org. s. 3] beslutter at benytte lufthavnen, de

samme betingelser herfor? b) Gælder dette også, når den, der driver

lufthavnen, forfølger en bestemt forretningsmodel (her: samarbejde med de

såkaldte lavprisselskaber – low-cost-carriers), og betingelserne for benyttelsen

er tilpasset denne kundekreds og derfor ikke er lige attraktive for alle

flyselskaber? c) Foreligger der under alle omstændigheder en selektiv

foranstaltning, når den væsentligste del af lufthavnens passagerer over mange

år kun benytter ét flyselskab?