Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 404
Offentligt
1256009_0001.png
1256009_0002.png
1256009_0003.png
1256009_0004.png
1256009_0005.png
1256009_0006.png
1256009_0007.png
UdenrigsministerietJuridisk Tjeneste, EU-retskontoretAsiatisk Plads 2 – 1448 København KTlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03
3.juni 2013
JTEU j.nr. 400.A.5-3-0
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-336/12Titel og kortsagsresuméMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser modManova A/SSagen vedrører: Indebærer det EU-retlige ligebehandlingsprincip, at enordregivende myndighed efter udløb af frist for anmodning om deltagelse i etudbud ikke er berettiget til at rekvirere en i udbudsannoncen krævet oplysning omen ansøgers seneste offentliggjorte balance, når den pågældende ansøger ikke harmedsendt en sådan balance i sin ansøgning om prækvalifikation?C-20/12Giersche.a. mod État du Grand-duché de LuxembourgSagen vedrører: Skal de af den luxembourgske stat anførte uddannelses- ogbudgetpolitiske hensyn, der består i et ønske om at øge antallet personer, derafslutter en videregående uddannelse, og som i øjeblikket for så vidt angår den iLuxembourg bosiddende befolkning er lavere end det internationale niveau – hvilkehensyn vil blive alvorligt truet, hvis den luxembourgske stat skulle yde økonomiskuddannelsesstøtte til enhver studerende, der ikke har nogen forbindelse tilStorhertugdømmet, med henblik på at gennemføre en videregående uddannelse i ethvilket som helst land i verden, hvilket vil indebære en uforholdsmæssig belastningaf det luxembourgske statsbudget – i lyset af det fællesskabsretlige princip omligebehandling i artikel 7 i forordning nr. 1612/68 anses for at udgøre hensyn, der ioverensstemmelse med den ovennævnte fællesskabsretlige retspraksis, kanbegrunde den forskellig behandling, der følger af, at både luxembourgskestatsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater skal opfylde enbopælsbetingelse for at opnå støtte til videregående uddannelser?Dom20.06.13ProcesskridtMFDato06.06.13
1
C-568/11
Agroferm A/S mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSagen vedrører: fortolkning af Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af27. oktober 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif og af Kommissionensforordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser tilRådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutionerfor visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri –toldtarifering med henblik på tildeling af produktionsrestitutioner for visseprodukter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri – produkt, der erfremstillet på basis af sukker ved fermentering ved hjælp afCorynebacteriumglutamicum og består af 65%lysinsulfat og derudover af urenhederfra fremstillingsprocessen – tarifering i pos. 2309, 2922 eller 3824 i denkombinerede nomenklatur – fællesskabsstøtte tildelt med urette?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-300/11Titel og kortsagsresuméZZ mod Secretary of State for the Home DepartmentSagen vedrører: Fortolkning af artikel 30, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF omunionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes område.C-648/11The Queen efteranmodningfra MA m.fl. mod Secretary of State for theHome DepartmentHvilken medlemsstat er i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 343/2003/EF– om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat derer ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af entredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1) –ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om asyl, når en uledsaget mindreårig,som ikke har nogen familiemedlemmer, der befinder sig lovligt i en andenmedlemsstat, har indgivet ansøgninger om asyl i mere end en medlemsstat?T&L Sugars og SidulA§úcares mod KommissionenPåstand: Sagen antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUFog/eller ulovlighedsindsigelsen i henhold til artikel 277 TEUF antages tilrealitetsbehandling vedrørende forordning nr. 222/2011, forordning nr. 293/2011,forordning nr. 302/2001 og forordning nr. 393/2011. Forordning nr. 222/2011om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucoseuden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift iproduktionsåret 2010/11 annulleres. Forordning nr. 293/2011om fastsættelse aftildelingskoefficient, afvisning af yderligere ansøgninger og afslutning af periodenfor indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af sukker uden for kvoten,der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift annulleres.Forordning nr. 302/2001 om åbning af et toldkontingent for undtagelsesvis importaf visse sukkermængder i produktionsåret 2010/11 annulleres.Forordning 393/2011 om tildelingskoefficienten for udstedelse af deimportlicenser, der er ansøgt om fra 1. til 7. april 2011 for sukkerprodukter undervisse toldkontingenter, og suspension af indsendelse af ansøgninger om sådannelicenser, annulleres.Subsidiært fastslås, at ulovlighedsindsigelsen mod artikel 186, litra a), og artikel 187i forordning nr. 1234/2007 antages til realitetsbehandling, og disse bestemmelserkendes ulovlige samt at de anfægtede forordninger, der direkte eller indirekte erudstedt med hjemmel i disse bestemmelser, annulleres. EU, der er repræsenteretDom06.06.13ProcesskridtDomDato04.06.13
T-279/11
Dom
06.06.13
2
ved Kommissionen, tilpligtes at erstatte det tab, sagsøgerne har lidt som følge afKommissionens tilsidesættelse af sine retlige forpligtelser og størrelsen af denneerstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt i perioden fra den 1. oktober 2009 tilden 31. marts 2011, fastsættes til 35 485 746 EUR samt de øvrige tab, sagsøgernehar lidt efter dette tidspunkt. Alternativt fastsættes erstatningen til et andet beløb,som afspejler det tab, som sagsøgerne har lidt eller vil lide, og som vil blivenærmere fastsat af sagsøgerne i løbet af denne sag, især med henblik på at tagehensyn til fremtidige tab. Der fastsættes renter beregnet på grundlag af DenEuropæiske Centralbanks rentesats for de primære markedsoperationer på detpågældende tidspunkt, forhøjet med to procentpoint, eller en anden passende satsefter Rettens bestemmelse af det skyldige beløb, fra datoen for dommens afsigelse,og indtil betaling af den skyldige hovedstol sker.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.T-128/12HTTS mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring afafgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådetsgennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 omgennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltningerover for Iran ( 2 ). Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagensomkostninger, navnlig sagsøgerens.HTTS mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring afafgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådetsgennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 omgennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltningerover for Iran ( 2 ). Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagensomkostninger, navnlig sagsøgerens.Ryanair Ltd mod Europa-Kommissionen (appel)Påstande: Rettens dom (Femte Afdeling) af 28. marts 2012, forkyndt forappellanten den 29. marts 2012, i sag T-123/09, Ryanair Ltd mod Europa-Kommissionen, ophæves. Det fastslås i henhold til artikel 263 TEUF og 264TEUF, at en del af Kommissionens beslutning af 12. november 2008 vedrørendestatsstøtte nr. C 26/2008 (lån på 300 mio. EUR til Alitalia SpA) annulleres, for såvidt som den ikke anordner tilbagesøgning af støtten fra Alitalias efterfølgere(e) oggiver Italien en supplerende frist for at gennemføre beslutningen. Det fastslås ihenhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF, at hele beslutningen af 12. november2009 vedrørende statsstøtte nr. N 510/2008 (salg af Alitalia SpA’s aktiver)annulleres. Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaleromkostningerne afholdt af Ryanair.Subsidiært, sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling, og afgørelsen omsagsomkostningerne i de to instanser udsættes.O.N.A.F.T.S. – Office national d’allocationsfamiliales pourtravailleurssalariés mod RadiaHadj AhmedSagen vedrører: 1) Under omstændigheder, hvor en tredjelandsstatsborger (i denforeliggende sag en algerisk statsborger) mindre end fem år tidligere har fået enopholdstilladelse i en medlemsstat (i den foreliggende sag i Belgien) for uden forægteskab eller registreret partnerskab at slutte sig til en statsborger fra en andenmedlemsstat (i den foreliggende sag en fransk statsborger), med hvem hun har etbarn (der er fransk statsborger), er denne tredjelandsstatsborger da omfattet af detpersonelle anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71 som familiemedlem tilen arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, med henblik på tildeling afgaranterede familieydelser – hvorved den pågældende tredjelandsstatsborger ermodtager af ydelserne – til et andet barn, der er tredjelandsstatsborger (i denforeliggende sag en algerisk statsborger), selv om hendes samliv medfaren til det barn, der er fransk statsborger, i mellemtiden er ophørt? 2) Såfremt detDom12.06.13
T-182/12
Dom
12.06.13
C-287/12P
Dom
13.06.13
C-45/12
Dom
13.06.13
3
første spørgsmål besvares benægtende, er denne tredjelandsstatsborger eller hendesbarn, der er tredjelandsstatsborger, under de i det første spørgsmål omhandledeomstændigheder og på grund af, at det barn, der er fransk statsborger, tilhørerhendes husstand, da omfattet af det personelle anvendelsesområde for forordningnr. 1408/71 som familiemedlem til en arbejdstager, der er statsborger i enmedlemsstat, med henblik på tildeling af garanterede familieydelser til det barn, derer algerisk statsborger? 3) Såfremt de ovenstående spørgsmål besvares benægtende,har denne tredjelandsstatsborger under de i det første spørgsmål omhandledeomstændigheder da i medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i direktiv 2004/38,sammenholdt med artikel 12 EF (nu artikel 18 TEUF), krav på samme retligebehandling som belgiske statsborgere, så længe hendes opholdsret ikke er blevettilbagekaldt, således at det er udelukket, at den belgiske stat pålægger hende enbetingelse vedrørende varigheden af opholdet med henblik på tildeling afgaranterede familieydelser, når denne betingelse ikke skal opfyldes af modtagere,der er belgiske statsborgere? 4) Såfremt de ovenstående spørgsmål besvaresbenægtende, kan denne tredjelandsstatsborger som mor til en unionsborger underde i det første spørgsmål omhandlede omstændigheder da i medfør af artikel 20 og21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder påberåbe sigligebehandlingsprincippet, således at det er udelukket, at den belgiske stat pålæggerhende en betingelse vedrørende varigheden af opholdet med henblik på tildeling afgaranterede familieydelser til et andet af hendes børn, der er tredjelandsstatsborger,når denne betingelse vedrørende varigheden af opholdet ikke skal opfyldes medhensyn til et barn, der er statsborger i en EU-medlemsstat?C-170/12PinckneySagen vedrører: 1) Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at i tilfælde afen påstået krænkelse af ophavsrettigheder gennem det indhold, der er lagt ud påinternettet på et websted - har den person, der føler sig krænket, mulighed for atanlægge erstatningssag ved retterne i hver enkelt medlemsstat, på hvis område etindhold, der er lagt på internettet, er tilgængeligt eller har været tilgængeligt, medhenblik på at opnå erstatning for den skade, der er forårsaget på netop denmedlemsstats område, hvor den ret, hvorved sagen er anlagt, er beliggende, eller -er det desuden en betingelse, at dette indhold henvender sig til eller har henvendtsig til offentligheden på denne medlemsstats område, eller at der kan udpegesandre tilknytningsmomenter? 2) Skal spørgsmål 1) besvares på samme måde, nården påståede krænkelse af ophavsrettigheder ikke skyldes, at et ikke-fysisk indholder blevet lagt på nettet, men ligesom i det foreliggende tilfælde skyldes udbuddet påinternettet af et fysisk medium, der gengiver dette indhold?Europa-Kommissionen mod Den Franske RepublikPåstande: Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 3, stk. 1 og 4, i og bilag I til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, derstammer fra landbruget , idet den ikke som sårbare zoner har udpeget flere zonermed overfladevand og grundvand, der har for højt indhold af nitrater og/ellereutrofiering eller risiko herfor.Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.SchwarzSagen vedrører: Er artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13.december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriskeidentifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (EUT L385, s. 1, af 29.12.2004), som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 444/2009 af 28. maj 2009 om ændring af Rådets forordning(EF) nr. 2252/2004 (EUT L 142, s. 1, af 6.6.2009 ), gyldig?Piepenbrock mod Kreis DürenGA13.06.13
C-193/12
Dom
13.06.13
C-291/12
GA
13.06.13
C-386/11
Dom
13.06.134
Sagen vedrører: Fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne vedindgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakterog offentlige bygge- og anlægskontrakter?T-509/09Portugal mod KommissionenPåstand: Annullation af Kommissionens beslutning af 14. oktober 2009, som blevmeddelt den portugisiske regering ved skrivelse nr. 11 656, hvorved der blev givetafslag på anmodningen om tilbagebetaling af det beløb, som tidligere var blevetbevilliget for erhvervelse af to havgående patruljefartøjer til brug forfiskeriinspektion, på 11 025 000 EUR. Sagsøgte tilpligtes at efterkomme deansøgninger om tilbagebetaling, som den portugisiske stat har indgivet inden forrammerne af Kommissionens beslutning 2002/978/EF af 10. december 2002.Shell Nederland m.fl.Sagen vedrører: 1. Skal et parti diesel betegnes som affald som omhandlet iaffaldsforordningen (den gamle og den nye) under følgende omstændigheder: a.partiet består af Ultra Light Sulphur Diesel, der uforsætligt er blevetopblandet med MethylTertiaryButylEther b. efter levering til køber viser det sig, atpartiet – på grund af iblandingen – ikke svarer til de specifikationer, der er aftaltmellem køber og sælger (det er hermed »off-spec«) c. partiet tages – efter købersreklamation – tilbage af sælger i henhold til købekontrakten, og sælger refunderkøbsprisen d. sælger har til hensigt at bringe partiet – med eller uden iblanding af etandet produkt – tilbage på markedet? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvaresbekræftende: a. Er der et tidspunkt under de ovenfor nævnte faktiskeomstændigheder, fra hvilket dette er tilfældet? b. Ændrer partiet status til ikke-affald på noget tidspunkt mellem afleveringen til køber og en ny iblanding vedsælger eller i sælgers navn, og hvis ja, på hvilket tidspunkt? 3. Har det forbesvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning: a. om partiet på samme måde kunnebruges som brændstof som rent ULSD, men på grund af sit lavere flammepunktikke længere opfylder (sikkerheds)kravene b. om partiet på grund af den nyesammensætning ikke måtte oplagres af køber i henhold til en miljøtilladelse c. omkøber ikke kunne bruge partiet til det formål, hvortil det var indkøbt, nemlig salgved pumpen som dieselbrændstof d. om købers vilje til at genoverdrage partiet tilsælger i henhold til købeaftalen var målrettet e. om sælgers vilje reelt var rettet modat tage partiet tilbage med henblik på at forarbejde det ved iblanding og at bringedet tilbage på markedet f. om partiet kan genfremstilles i den originale tilstand ellersom et produkt, der kan omsættes til en pris, der ligger tæt på markedsværdien afdet oprindelige parti ULSD g. om genfremstillingen er en sædvanligproduktionsproces h. om markedsværdien af partiet i den tilstand, hvori detbefandt sig på det tidspunkt, hvor sælger tog det tilbage, (så godt som) svarer tilprisen på et produkt, der har de aftalte specifikationer i. om det tilbagetagne parti iden tilstand, hvori det befandt sig på det tidspunkt, hvor sælger tog det tilbage, kansælges på markedet uden forarbejdning j. om handel med produkter som detomhandlede parti er normal, og om det inden for handelen er normalt ikke atbetragte dette som handel med affald?Schenkere.a.Sagen vedrører: Må en virksomheds tilsidesættelse af artikel 101 TEUFsanktioneres med en bøde, såfremt virksomheden befandt sig i en vildfarelse medhensyn til lovligheden af dens adfærd, og denne vildfarelse ikke kan tilregnes den?Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: 1a) Kan virksomhedens vildfarelse medhensyn til retmæssigheden af dens adfærd ikke tilregnes den, såfremt virksomhedenhar henholdt sig til et råd fra en juridisk rådgiver med erfaring i konkurrenceret, ogvirksomheden hverken umiddelbart eller efter den efterprøvelse, som medrimelighed kunne forventes af virksomheden, kunne erkende rådets urigtighed? 1b)Kan virksomhedens vildfarelse med hensyn til retmæssigheden af dens adfærd ikketilregnes den, såfremt virksomhedens har stolet på rigtigheden af en afgørelse fraen national konkurrencemyndighed, som alene havde bedømt den pågældendeDom18.06.13
C-241/12– 242/12
GA
18.06.13
C-681/11
Dom
18.06.13
5
adfærd efter national ret og erklæret den lovlig? 2) Er de nationalekonkurrencemyndigheder beføjet til at fastslå, at en virksomhed har deltaget i etkartel, der har overtrådt Unionens konkurrenceregler, såfremt virksomheden ikkekan pålægges bøde, fordi den har søgt om anvendelse af kronvidnereglerne?C-7/12NadeždasRiežnieces modLatvijasRepublikasZemkopībasministrijaLaukuatbalstadienestsSagen vedrører: 1. Skal bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØFom gennemførelse af princippet om ligestilling af mænd og kvinder for så vidtangår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse samtarbejdsvilkår og bestemmelserne i rammeaftalen om forældreorlov, der er knyttetsom bilag til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftalevedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, fortolkessåledes, at de er til hinder for, at en arbejdsgiver foretager enhver handling (navnligvurdering af den ansatte i dennes fravær), der har til følge, at en kvinde, der harforældreorlov, kan miste sin stilling efter at have genoptaget sit arbejde? 2. Skalovenstående spørgsmål besvares anderledes, hvis grunden til arbejdsgiverenshandling er, at der, som følge af statens økonomiske recession i alle statsligeorganer og forvaltninger er gennemført en optimering af antallet af tjenestemændog nedlæggelse af stillinger? 3. Skal vurderingen af appellantens arbejde ogfortjeneste, der tager hensyn til den seneste årlige vurdering af hendes præstationsom tjenestemand og hendes resultater før forældreorloven, sammenlignet medvurderingen – efter nye kriterier – af arbejdet og fortjenesten for andretjenestemænd, som fortsatte i aktiv tjeneste (og som desuden gjorde brug afmuligheden for at øge deres fortjeneste), anses for indirekte forskelsbehandling?GemeindeAltripe.a. mod Land Rheinland-PfalzSagen vedrører: 1) Skal artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelsemed udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændringaf Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelseog adgang til klage og domstolsprøvelse fortolkes således, at medlemsstaterne varforpligtet til at fastsætte, at de nationale forskrifter, der blev vedtaget tilgennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337, også finder anvendelse på sådanneadministrative tilladelsesprocedurer, som myndighederne havde indledt før den 25.juni 2005, men hvor tilladelse først blev meddelt efter dette tidspunkt?2) Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Skal artikel 10a i Rådets direktiv85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og privateprojekters indvirkning på miljøet som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 fortolkes således, at medlemsstaterne varforpligtet til at udvide anvendelsen af de nationale forskrifter, der blev vedtaget tilgennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337/EØF med henblik på anfægtelse afden processuelle lovlighed af en afgørelse, til at omfatte det tilfælde, hvor der ergennemført en miljøvurdering, men denne er behæftet med fejl?3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Skal artikel 10a i direktiv85/337/EØF i de tilfælde, hvor det i en medlemsstats forvaltningsretlige regler ioverensstemmelse med artikel 10a, stk. 1, litra b), i direktiv 85/337/EØFforeskrives, at medlemmerne af den berørte offentlighed principielt kun har adgangtil domstolsprøvelse under forudsætning af, at de gør gældende, at en rettighed erkrænket, fortolkes således, a) at en anfægtelse ved domstolene af den processuellelovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentligdeltagelse, kun kan tiltrædes og føre til ophævelse af afgørelsen, såfremt det eftersagens omstændigheder konkret er muligt, at den anfægtede afgørelse ville havefået et andet indhold uden den processuelle fejl, og såfremt den processuelle fejlDom20.06.13
C-72/12
GA
20.06.13
6
samtidigt endvidere påvirker en materiel retsstilling, der tilkommer sagsøgeren,eller b) at der i forbindelse med anfægtelsen ved domstolene af den processuellelovlighed af afgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser om offentligdeltagelse, i videre omfang skal tages hensyn til processuelle fejl? Såfremt detforanstående spørgsmål skal besvares som forudsat i litra b): Hvilkeindholdsmæssige krav skal der stilles til processuelle fejl, for at disse kan tages ibetragtning til fordel for en sagsøger ved anfægtelsen ved domstolene af denprocessuelle lovlighed af en afgørelse?C-301/12Cascina Tre PiniSagen vedrører: a) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome provinser til afegen drift at foreslå revision af LAF’erne uden samtidig at fastsætte en forpligtelsefor disse myndigheder til at træffe foranstaltninger, i tilfælde hvor private ejere afområder, der er omfattet af LAF’erne, fremsætter en begrundet anmodning om atudøve denne beføjelse, eller i det mindste i tilfælde, hvor private ejere hævder, atder har fundet en miljømæssig forringelse af området sted, til hinder for korrektanvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? b) Er en national bestemmelse(så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerneog de autonome provinser til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne, efter enregelmæssig vurdering, uden at fastsætte præcist, hvor hyppigt vurderingen skalforetages (eksempelvis hvert andet år, hver tredje år osv.) og uden at fastlægge, atden regelmæssige vurdering, som er overladt til regionerne og de autonomeprovinser, offentliggøres ved hjælp af kollektive kampagner, der har til formål atgøre det muligt for berørte parter at fremsætte bemærkninger eller forslag, tilhinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? c) Er ennational bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der tildelerregionerne og de autonome provinser initiativet til revision af LAF’erne, uden atfastsætte en initiativret også for staten, i det mindste som en subsidiær ret i tilfældeaf passivitet fra regionerne og de autonome provinsers side, til hinder for korrektanvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? d) Er en nationalebestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der fastsætter en beføjelsefor regionerne og de autonome provinser til af egen drift at foreslå revision afLAF’erne efter et fuldstændigt frit og uforpligtende skøn, selv om der er indtruffet– og formelt blevet påvist – tilfælde af forurening eller miljømæssig forringelse, tilhinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF?Gomes Viana Novo e.a.Sagen vedrører: Skal EU-lovgivningen på det specifikke område for sikring afløntilgodehavender i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, herunder navnlig artikel4 og 10 i direktiv 80/987/EØF, fortolkes således, at den er til hinder for ennational bestemmelse, som selv i de tilfælde, hvor arbejdstagerne har anlagt sagmod arbejdsgiveren ved Tribunal do Trabalho med henblik på at opnå rettensfastsættelse af det skyldige beløb samt tvangsinddrivelse heraf, udelukkendegaranterer de tilgodehavender, der er stiftet inden for de seneste seks månederforud for anlæggelsen af søgsmål om insolvens mod arbejdsgiveren?GA20.06.13
C-309/12
GA
20.06.13
7